100.000 STUDERENDE MODTAGER SPØRGESKEMA OM STUDIEMILJØET FRA MINISTERIUM

Af Jacob Fuglsang, Politiken, 24-10-18.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers introducerer et nyt læringsbarometer. Studerende, undervisere og rektorer kritiserer, at undersøgelsen sammenligner pærer og bananer, og at resultatet bliver afgørende for, hvor mange penge uddannelserne får.

Over 100.0000 danske studerende vågner onsdag op til et spørgeskema, hvor de i svar direkte til Uddannelses- og Forskningsministeriet skal angive deres oplevelser på studiet. De bliver blandt andet spurgt, om de får nok feedback, og om underviserne er gode til at inddrage de studerende i undervisningen. Spørgsmålene sendes som stikprøver til studerende på landets videregående uddannelser. På 20 uddannelsesinstitutioner sendes spørgeskemaerne til alle studerende.

Resultaterne af undersøgelsen får konsekvenser for, hvor mange penge uddannelserne får. Resultaterne skal desuden samles i et såkaldt læringsbarometer, som uddannelsesinstitutionerne skal bruge til at forbedre undervisningen og mindske frafaldet.

Det nye spørgeskema møder kritik fra høj og lav i uddannelsessektoren. Studerende, rektorer og undervisere siger samstemmende, at det er et problem, at besvarelsen af spørgsmål om studiemiljø knyttes sammen med bevillinger. Det er en del af den politiske reform af måden, de videregående uddannelser får penge på, at 1,25 procent af bevillingerne skal afhænge af kvalitetsmålinger.

Sana Mahin Doost fra Danske Studerendes Fællesråd siger, at det i udgangspunktet er »sundt« at spørge til de studerendes oplevelser. »Problemet er, at det får konsekvenser for uddannelsernes bevillinger. For de studerendes oplevelser på studiet hænger jo sammen med, hvor mange penge uddannelserne har. Hvis man så tager penge væk fra områder, som i forvejen er pressede, fører det jo til større udhuling af kvaliteten«, siger hun og peger på, at de studerende havner i et svært dilemma: Skal de svare ærligt for at medvirke til at udvikle studiet og dermed risikere, at deres studie på længere sigt får færre penge. Eller skal studerende svare, at alt er godt – og medvirke til at sikre uddannelsernes økonomi«.

Også formanden for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann, kritiserer det nye spørgeskema. »Det er rigtig vigtigt at høre de studerende. Men problemet er, at ministeriet gør alle katte grå og knytter det til institutionernes bevillinger, hvad de studerende synes. Når der spørges direkte til oplevelsen af studiemiljøet, er det også præget af de økonomiske vilkår, vi har at drive uddannelse med«.

Formanden for Danske Universiteters uddannelsesudvalg, rektor på RUC Hanne Leth Andersen, er på samme linje. »Vi er som universiteter bekymrede over, at studiemiljøet på den måde bliver udslagsgivende for udbetalingen af penge. Det vil give slør i de studerendes besvarelser, at det bliver knyttet sammen på den måde«, siger hun og peger på, at universiteterne i forvejen er udsat for et utal af evalueringer, som knytter sig til studiemiljøvurdering og til godkendelse af uddannelser. Det her risikerer at føre til endnu mere evalueringstræthed, end der er i forvejen«.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers afviser imidlertid kritikken. »Det er afgørende for mig at finde ud af, hvordan de studerende oplever deres uddannelse. Om de bliver udfordret nok, og om de oplever engagerede undervisere. Først og fremmest laver vi denne her undersøgelse for at blive klogere. Vi skal have gode uddannelser med god undervisning, som motiverer og udfordrer studerende. Derfor er det en god idé, at vi nu får viden om, hvor det går godt, og hvor der er plads til forbedring, og at institutionerne bliver motiveret til at gøre uddannelserne endnu bedre, hvor der er brug for det«, siger han og peger på, at læringsbarometeret først får betydning for bevillingerne fra og med 2023. »Jeg kan ikke forestille mig, at det er noget, de studerende vil spekulere i. Jeg forstår godt, at institutionerne er optaget af deres bevillinger. Men jeg har svært ved at følge frygten for udhuling. Samlet kan resultaterne påvirke maksimalt 1,25 procent af bevillingerne«.