15 PCT. FÆRRE STUDERENDE PÅ UNIVERSITETERNES SPROGFAG

Antallet af nye studerende på sproguddannelserne på landets universiteter er, ifølge Undervisningsministeriet, faldet 15 pct. fra 2017-2018:
Tysk: Fald på 3 pct., i alt 89 nye studerende.
Fransk: Fald på 4 pct., i alt 50 nye studerende.
Spansk: Fald på 28 pct., i alt 87 nye studerende.
Italiensk: Fald på 31 pct., i alt 18 nye studerende.
Kinesisk: Fald på 30 pct., i alt 58 nye studerende.
Engelsk: Fald på 6 pct., i alt 347 nye studerende.

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier:
"Unges fravalg af sprogfag er et af de største problemer i uddannelsesverdenen i dag. Sprog er selve nøglen til at kunne forstå en anden kultur, og hvis ingen læser sprog, mister vi nuancer i synet på resten af verden. En ting er, at det går ud over samhandlen, men vi mister også forståelse af dybden i andre landes mentalitet.
Måske hænger det sammen med, at mange unge i dag har en instrumentaliseret tilgang til deres uddannelse, hvilket man bl.a. ser i det store fokus på karakterer. Mange tænker, at de kan klare sig med engelsk, og de spørger sig selv, hvorfor de skal lære et andet sprog og vide noget om et andet lands kultur."

Mette Fjord Sørensen, forskningspolitisk chef i Dansk Industri:
"Det kan godt være, at vi danskere taler godt engelsk, men hvad hjælper det, hvis de mennesker, vi skal samarbejde med, ikke taler godt engelsk. Så er der for meget, der går tabt."

Niels Overgaard Lehmann, prodekan på Arts på Aarhus Universitet håber, at det nationale center for fremmedsprog, som Aarhus Universitet skal være med til at føre ud i livet, kan være med til at vende udviklingen.
"Mit bud på en forklaring er, at når humaniora generelt tales ned, rammer det sprogfagene ekstra hårdt, fordi der allerede er dalende interesse for sprog", siger Niels Overgaard Lehmann, som vurderer, at en del af problemet for sprogfagene også skyldes strukturen med studieretninger i gymnasiet, hvor få elever i dag vælger tre fremmedsprog.

Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Københavns Universitet, forklarer, at det generelle fald i ansøgertallet kan skyldes, at KU har indført 6 som mindste adgangsgivende karakter for at blive optaget. Det kan have afholdt de svageste fra at søge ind, hvilket i sig selv ikke er negativt. Der er generelt stadig langt flere ansøgere, end der er pladser. Men sprogfagene udgør et særligt problem, og det har vist sig, at der blot kommer endnu færre ansøgere, hvis man lukker et udbud af et sprogfag.

Det er desværre ikke kun på universiteterne, at færre vælger at læse sprog.
Tal fra Undervisningsministeriet viser, at andelen af studenter i det almene gymnasium med tre fremmedsprog er faldet fra 42 pct. i 2008 til blot 4 pct. i 2017.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

(Kilder:
Sprogfag lider – universitet lukker flere små studier. Morten Vestergaard, Jyllands-Posten 12.07.18.
15 pct. færre studerende på sprogfag – ændringer af gymnasiet er løsningen. Morten Vestergaard, Jyllands-Posten 13.08-18)