ANBEFALING: WEBSIDEN VIDEN.AI

Jeg vil gerne anbefale siden VIDEN.AI, der samler mange interessante artikler fra ind- og udland inden for undervisning og kunstig intelligens. Selv om artiklerne ikke direkte fokuserer på sproglig læring, er der bestemt noget at hente for sprogundervisere også.

Websiden drives af:
Per Størup Lauridsen
Cand.it og it-pædagogisk medarbejder

Claus Scheuer-Larsen
Lektor og it-ansvarlig

Læs mere om VIDEN.AI her:
https://viden.ai/om-viden-ai/

Netop i dag tager Per Størup Lauridsen hul på en blogserie med artikler, der udkommer de kommende syv uger: Han introducerer serien her:

I denne blogserie vil jeg dykke ned i begrebet "faglig sorg" – de følelser af tab, usikkerhed og eksistentiel tvivl, som undervisere kan opleve, når deres faglige identitet er under pres fra ny teknologi. Artikelserien har været undervejs i et halvt år, og jeg har løbende skrevet på den og fået en masse input, når jeg har været rundt og snakket med undervisere i hele landet. Følg med, når jeg udforsker denne teknologiske udvikling fra forskellige vinkler i de kommende uger.

https://viden.ai/faglig-sorg-nar-kunstig-intelligens-forandrer-underviserens-virkelighed/

Man kan abonnere gratis på VIDEN.AI's ugentlige nyhedsbrev og på den måde få sidste nyt serveret på en sølvbakke.