Forfatterarkiv: Lone

SAMTALE – FORSLAG (78): Anvendelse af modifikationsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler

Et aspekt af spontanitet, som jeg ikke berører i indlæg 77, er begrebets relation til risikotagning i sproglig læring.

Risikotagning handler om, at sprogeleven træder ud af sin komfortzone og tør tage sproglige risici uden at være bange for at begå fejl. Inden for den konversationelle kompetence handler det bl.a. om at turde at kaste sig ud i samtalebidrag, der emnemæssigt falder uden for den givne kontekst. Spontanitet og risikotagning er derfor tæt forbundne.

I indlæg 77 foreslår jeg ifm. realisering af spontanitet i samtalen bevidstgørelse om og træning i de replikinterne modifikationsgambitter, som her skal have et par ekstra ord med på vejen. De er nemlig særdeles anvendelige bl.a. i forbindelse med spontanitet og risikotagning.

Med en modifikationsgambit markerer man en omformulering eller en korrektion af det foregående indhold i replikken. Det talte ord fanger jo og kan ikke som det skrevne slettes eller omskrives, hvilket er en af årsagerne til, at mundtlig risikotagning er vanskelig for mange og ikke mindst sprogelever med høje korrekthedskrav til deres egen produktion. Derfor kan denne lille "sikkerhedsventil" bidrage til at gøre det mere spiseligt at tage sproglige risici.

Også i forhold til samtalepartnerne og samspillet omkring samtalen er en modifikationsgambit en praktisk teknik at beherske. Man får på denne måde signaleret, at man som Afsender er i gang med at foretage en større eller mindre ændring i forhold til det, man har sagt før gambitten, og højner på den måde samtalepartnernes forståelse af, hvad der foregår.

Eksempler på dansk:
- eller
- eller rettere (sagt)
- (eller) sagt på en anden måde
- eller (måske) nærmere
- det vil sige
- jeg mener
- det, jeg mener, er at
- det, jeg forsøger at sige, er at
- der, hvor jeg vil hen, er at

1.
Jeg har rejst i hele Europa, eller, jeg har besøgt rigtigt mange europæiske lande.

2.
Aarhus er den tredje største by i Danmark, jeg mener, den anden største.

3.
Jeg synes, at det er svært at falde til her i byen, eller sagt på en anden måde, det er næsten umuligt at finde tid til at lære byen ordentligt at kende og finde rundt her oven i alt det med studieopstarten.

4.
Jeg ser mine bedsteforældre ret ofte, eller rettere, jeg ser dem oftere end jeg ser mine forældre, fordi de bor tættere på.

5.
Jeg er ved at være træt af debatten om den der ChatGTP, eller rettere sagt, af debattens negative fokus på risikoen for alle de former for eksamenssnyd, vi studerende kan bruge den til.

6.
I år holder vi ferie i Nordspanien, det vil sige, først tager vi nogle dage til Sydfrankrig og så derfra videre til Nordspanien.

7.
Jeg får en iPad i fødselsdagsgave, eller rettere sagt, mine forældre ved, at jeg ønsker mig en.

8.
Jeg tror ikke, at den der forening er noget for mig, eller sagt på en anden måde, den gør et godt og vigtigt arbejde, men medlemskontingentet er meget højt.

SAMTALE SPØRG-SVAR (77): Når det fremmedsproglige niveau blokerer for spontanitet

Spørgsmål
Du har flere gange her på bloggen karakteriseret den naturlige samtale som kreativ og spontan. Jeg har en elev, som i sin samtalemæssige adfærd på dansk udviser meget spontanitet. Denne adfærd vil den pågældende gerne overføre til fremmedsproget, hvilket jeg jo for så vidt burde hilse velkomment. Der er imidlertid nogle problemer forbundet med denne adfærd på fremmedsproget, og dem ridser jeg lige op her:
- Eleven har på fremmedsproget et pænt ordforråd, men det rækker ikke altid til den spontane adfærd på fremmedsproget, og specielt ikke når spontaniteten fører til emner, der ikke før er berørt (nævneværdigt) i undervisningen.
- De partnere, eleven træner samtalefærdighed med, hører også sprogligt til de stærke(re) for det pågældende undervisningstrin. Ikke desto mindre giver de ifm. vejledning udtryk for, at de synes, at de kan have svært ved at følge med i samtalen, fordi den pågældende følger sine indskydelser og foretager pludselige emneskift. Dertil kommer, at ordforrådet også for dem udgør et problem.

Jeg vil selvsagt nødigt risikere at demotivere den spontane sprogelev ved at prøve at sætte en stopper for spontaniteten, men på den anden side giver den i lærings- og træningssituationen nogle problemer, som jeg ikke kan sidde overhørigt. Har du et forslag til en løsning?

Svar
Spontanitet og kreativitet er to grundlæggende træk ved den naturlige hverdagssamtale og skal ses i relation til håndtering af emner og generering af ideer.
Spontanitet i samtaletræningen på fremmedsproget støder man ikke så ofte på. Det hænger logisk sammen med, at eleverne/de studerende nærmest pr. automatik holder sig fra denne adfærd, fordi den afstedkommer sproglige problemer for både Afsender og Modtager, indtil det sproglige niveau er tilstrækkeligt højt til at kunne håndtere den.

Spontanitet kommer til udtryk som realisering af samtalemæssige træk uden (nævneværdig) forudgående planlægning eller overvejelse. Det vil mere konkret sige, at man får en emnemæssig indskydelse, som man forfølger.
Spontanitet kan bibringe samtalen liv og dynamik, men den fordrer en større indsats, hvad angår medspil og samarbejde fra samtalepartnernes side for at få samtalen til at fungere. Hvis dette medspil og samarbejde, pga. især leksikalske problemer i læringssituationen, ikke kan realiseres, går samtalen i stå.

Kreativitet kan bidrage til et godt flow i samtalen og forhindre den i at gå i stå. Med kreativitet kan man få samtalen til at hænge emnemæssigt godt sammen, så den røde tråd er klar for alle. Kreativitet bruges også til at få øje på og arbejde videre med emnemæssige perspektiver i det, ens samtalepartnere bidrager med i samtalen.
Kreativitet opfatter jeg i samtalemæssig sammenhæng som en færdighed, der kan læres.
Her følger tre eksempler.

Kreativiteten kommer til udtryk ifm. teknikken 'spørge-ind-til', når man som samtalepartner er i stand til at gribe indholdet i en anden samtalepartners replik og stille relevante uddybende spørgsmål hertil. Udvisning af interesse og nysgerrighed i relation til ens samtalepartner(e) og til de emner, der er på bordet, er derfor et led i at være kreativ. (I nedenstående dokument er der også træningsforslag).
Spoerge-ind-til og kreativitet
Kreativitet manifesterer sig ifm. teknikken 'emneskift' og handler i denne sammenhæng om, hvordan man mest hensigtsmæssigt og under hensyntagen til det fremmedsproglige niveau bringer samtalen over i nye faser, uden at den går i stå.
Emneskift
Man udviser kreativitet, når man på forskellig vis kommenterer på, hvad en anden samtalepartner siger og på den måde anlægger nye synsvinkler og perspektiver på et igangværende emne. I en meningsudveksling er emnemæssig kreativitet alfa og omega, fordi den bibringer samtalen dybde og gør den interessant. (Jf. kompendiet Konversationel kompetence (2) - Træning, p 94, afsnit 7.2.4 om emneområder, hovedspørgsmål og delspørgsmål. Kompendiet forefindes under menupunktet 'Samtale - materialer').

Forslag:
På baggrund af ovenstående er mit forslag at bevidstgøre eleverne/de studerende om kreativitet og spontanitet i samtalen og forklare det problem, der er med spontanitet, indtil specielt den leksikalske kompetence kan leve op dertil. Det fremgår af spørgsmålet, at den spontane elev også selv oplever leksikalske problemer med gennemførelsen af de spontane træk.

Dernæst ville jeg opfordre den pågældende sprogelev til træningsmæssigt at fokusere på kreativitet. Dette er begrundet i, at medens man med spontanitet genererer nye ideer uden for den givne kontekst, er kreativitet baseret på generering af nye ideer inden for den givne kontekst. Derfor bruges kreativiteten som et virkemiddel til at tilgodese alle deltageres interesser og få samtalen til at flyde bedst muligt via en hensigtsmæssig emnehåndtering og idégenerering. (Se også indlæg 8 om 'Kreativitet i samtalen').

Længere fremme i forløbet, når eleverne/de studerende er sprogligt klar til at afprøve spontanitet i samtalen og håndtere den uforudsigelighed, den afstedkommer, kan man hjælpe dem i processen ved at sætte ekstra læringsmæssigt fokus på redskaber som
- kommunikationsstrategier (jf. indlæg 23, 24, 25)
- avancerede emneskift (de introducerende, hvormed der inddrages et nyt emne i samtalen med ringe eller ingen relation til det forud sagte)
- modifikationsgambitter (jf. kompendiet Konversationel kompetence (1) - Teori p. 43, der forefindes under menupunktet 'Samtale - materialer').

NÅR EN SPROGSTRATEGI FØRER TIL ENTUSIASME OG ENGAGEMENT BLANDT SPROGELEVER I FOLKESKOLEN

I mange år har de naturvidenskabelige fag haft topprioritet, når pengene skulle fordeles i folkeskolen, og i kampen om opmærksomhed og resurser har sprogfagene ofte trukket det korteste strå. På Skovvangskolen i Aarhus tog man fore fire år denne udfordring op og satte de sig for at give sprogfagene på skolen et markant løft.

For at skabe en mere spændende og engagerende sprogundervisning gik en flok sproglærere på tværs af engelsk, fransk, tysk og spansk sammen om at udforme en ny sprogstrategi for skolen. Den skulle gøre det mere attraktivt at lære sprog og også give eleverne mod på at vælge andre sprog end engelsk.

En vigtig faktor bag en øget indsats for sprogfagene var også at fastholde sproginteresserede elever i udskolingen, så de føler, folkeskolen har et tilbud til dem. Alternativet for dem ville være at søge til privatskoler eller efterskoler for at få en bedre sprogundervisning.

På tværs af sprogfagene blev der udarbejdet et fælles sprogsyn, der også skulle afspejles i alle sproglærernes praksis. Sprogsynet handler om, at sprog skal være funktionelt.

Trygge miljøer i undervisningen var også et vigtigt punkt. I denne forbindelse arbejder eleverne i mindre hold, hvor de føler sig mere trygge ved at formulere sig på fremmedsprogene.

En del af skolens sprogstrategi går endvidere ud på at give eleverne mulighed for at bruge sprogene i 'autentiske' sammenhænge – især sprog som tysk og fransk, som de ikke møder i dagligdagen på samme måde som engelsk.

Samarbejdet med læreruddannelsen og forbindelsen til forskning er også blevet styrket.

Læs artikel af freelancejournalist Karen Lindegaard i Plenum, 2. maj 2023.
https://plenum.skolelederforeningen.org/p/plenum/nr-2-maj-2023/a/her-er-det-blevet-attraktivt-at-laere-sprog/5071/1001395/39923975?fbclid=IwAR2u_t2tiKic-kB_YlNLHkTouw8th4eIQGGXV1EbgQG1kubH1RqLBir091w

SAMTALE SPØRG-SVAR (76): Modvilje mod smalltalk

Spørgsmål
Jeg oplever, at nogle (få) elever nærer modvilje mod smalltalk i en sådan grad, at de ikke deltager i den del af gruppesamtalen. Jeg har selvfølgelig talt med dem om det, og den forklaring, jeg får, er, at de heller ikke uden for undervisningssituationen - hverken på dansk eller fremmedsproget - deltager i smalltalk, da de ikke kan engagere sig i "det overfladiske og ligegyldige indhold".
Har du oplevet noget tilsvarende, og har du forslag til en løsning af problemet?

Svar
Jeg vil lægge ud med at svare, at jeg kan nikke genkendende til problemet. Min erfaring er også, at det er manglen på substantielt indhold i smalltalken, der hos nogle elever/studerende kan forårsage modvilje mod at tage del i den. Dette skyldes som regel en manglende forståelse af smalltalkens funktioner i samtalen.
Jeg vil nedenfor komme med input, som forhåbentlig kan overbevise de pågældende om at deltage i smalltalken i samtaletræningen.

Som det primære skal man holde sig for øje, at smalltalken er en samtaleteknik, der fungerer som indledning til bigtalken, og den er et socialt virkemiddel, hvormed man udtrykker venlighed. Det er en kommunikationsform baseret på sociokulturelle normer, og den adskiller sig grundlæggende fra bigtalken ved ikke at have et substantielt indhold. (Det er smalltalken som samtaleteknisk indledning til bigtalken, jeg i min tilgang anbefaler eksplicit træning i).

Når man indleder en samtale med en kortere smalltalk, hænger det sammen med, at man ikke uden videre starter op på det substantielle i samtalen. Deltagerne bruger smalltalken til lige at få skabt en grundlæggende kontakt og pejle sig ind på hinanden, før den egentlige samtale starter. At starte direkte op uden indledning, vil virke pågående og overrumplende på de fleste.

Andre gange er smalltalken udelukkende et socialt virkemiddel som fx i situationer, hvor man lige siger hej til naboen og kommenterer vejret på vej ned ad trappen. Det gør man naturligvis ikke, fordi man mener, at naboen er specielt interesseret i vejret den pågældende dag. Man gør det, fordi det er en social konvention lige at udveksle et par bemærkninger og dermed tilkendegive, at man anerkender naboen som nabo. Man kan opfatte smalltalken i en sådan situation som en lidt længere og venlig hilseform end bare at sige "hej".

Det faktum, at smalltalken er baseret på sociokulturelle normer, gør, at alle forventes at overholde disse. For at "overleve" socialt og blive accepteret af flokken, skal man kunne samtale inden for de gældende regler. Gør man ikke det, kan det både fornærme og såre andre. Vil man ikke respektere samtalens spilleregler, skal man være klar over, at man ikke er i stand til at begå sig i en almindelig hverdagssamtale og vil blive anset for at være uinteresseret i at kommunikere med andre.

Hertil kan de skeptiske sprogelever så indvende, at klasse- og holdkammeraterne, som de træner samtale med, jo kender dem og derfor ikke vil opfatte den manglende interesse for deltagelse i smalltalken så negativt. Men samtaletræningen i undervisningen er jo et middel til at nå målet, som er deltagelse i ægte hverdagssamtaler med indfødte sprogbrugere i målsprogslandet. Netop dér og i relation til personer, man kender mindre godt, vil brud på sociokulturelle normer få særligt negative konsekvenser pga. de uheldige signaler, denne adfærd sender. Derfor er man nødt til at beherske smalltalkens grundlæggende former.

ORIENTERINGSMØDE AU 16. JUNI 23: MASTER I KONFERENCETOLKNING 2024

I 2024 udbyder Aarhus Universitet en Master i konferencetolkning, som især er rettet mod en karriere som tolk i EU, hvor der i øjeblikket er stor efterspørgsel efter danske tolke.

Har du en universitetsgrad og er god til to europæiske sprog ud over dansk, kan denne uddannelse være noget for dig.

På informationsmøde 16. juni 2023 får du mulighed for at høre om uddannelsen og stille spørgsmål til et panel af tolke fra EU's institutioner.

Deltagelse i mødet er gratis og åben for alle, men tilmelding er nødvendig.

Læs mere her:
https://events.au.dk/masteruddannelsenikonferncetolkning-onlineinformationsmoede2023?fbclid=IwAR0xUc7hwQv9PVSQ1Jf976bd5Vh_hV_04ZXIIa111SiFMMSgfJGB250mb2w

WEBINAR: CHATBOTS OG AI I SPROGUNDERVISNINGEN

Den særlige interessegruppe (SIG) for 'Computational Thinking’ i sprog inviterer til et webinar om chatbots og anden automatiseret sproggenerering og oversættelse. Der bliver med tre korte oplæg og plads til at diskutere og dele erfaringer.

Oplæg Ved Jacob Stenløkke Bendtsen, Kristine Bundgaard og Mads Rosendahl Thomsen.

Dato og tidspunkt: Onsdag d. 3. maj 2023 kl. 14.00-16.00.

Tilmelding:
https://event.sdu.dk/chatbotssig/signup

Se mere info her:
https://event.sdu.dk/chatbotssig?fbclid=IwAR3qiiKiCnCnq_iHJlFgb-0KYdN8NUSzPeZUdB3wzsRtFRBYJllKFdSPLcM

SAMTALE SPØRG-SVAR (75): Hvad er de(t) vigtigste karaktertræk ved en velfungerende hverdagssamtale?

Spørgsmål
Hvad er de(t) vigtigste karaktertræk ved en velfungerende samtale? Jeg spørger, fordi jeg er i gang med at udarbejde et introducerende oplæg til mine elever om 'hverdagssamtalen'.

Svar
For at en hverdagssamtale kan siges at være velfungerende, er det primære, at den er interaktiv. Det betyder, at de deltagende parter er lige ansvarlige for opretholdelse af den dynamiske og gensidige proces, en samtale er, og at de deltager lige aktivt i rollerne som både Afsender og Modtager. Hverdagssamtalen som social aktivitet er baseret på et samarbejde de deltagende parter imellem om at kommunikere på en meningsfuld og engagerende måde samt opbygge en fælles sammenhængende interaktion.

Den for hverdagssamtalen essentielle interaktivitet fremkommer gennem gensidig interesseudvisning. Man udviser interesse for fx andres oplevelser, interesser og hobbyer, arbejde/uddannelse, familie/venner, kulturelle præferencer, erfaringer og meninger inden for diverse spørgsmål osv. osv.

HVILKE FUNKTIONER HAR LINGVISTER I UDVIKLINGEN AF CHATGPT?

Vi er jo nok mange sprogfolk, der ifm. det aktuelle stærke fokus på ChatGPT har arbejdet lidt med denne kunstige intelligens for at få et indtryk af, hvad den kan. Jeg ville i denne sammenhæng gerne vide, hvilke funktioner lingvister har i udviklingen, og det spurgte jeg så ChatGPT'en om. Her kommer svaret:

Lingvister spiller en vigtig rolle i udviklingen af sprogmodeller som ChatGPT. Deres bidrag kan omfatte, men er ikke begrænset til, følgende funktioner:

Forskning og teori: Lingvister hjælper med at udforme teorier og principper for sprogforståelse, som kan anvendes i udviklingen af AI-modeller. De studerer sprogets struktur, lyd, grammatik og semantik, og denne viden er nyttig for at forstå, hvordan man bedst kan modellere sprog i en AI-sammenhæng.
Dataindsamling og forberedelse: Lingvister kan hjælpe med at indsamle, annotere og forberede tekstdata, der bruges til at træne AI-modeller som ChatGPT. De kan identificere relevante tekster og sørge for, at datasættet indeholder en passende blanding af sprog og genrer.
Evaluering og kvalitetssikring: Lingvister kan også vurdere AI-modellens præstationer ved at teste dens evne til at forstå og generere korrekt og sammenhængende sprog. De kan give feedback og forslag til forbedringer, som kan hjælpe med at finpudse modellen og gøre den mere effektiv.
Etik og retningslinjer: Lingvister kan hjælpe med at udforme etiske retningslinjer og principper for AI-sprogmodeller. Dette kan omfatte overvejelser omkring retfærdighed, pålidelighed og sikkerhed i AI-systemer, samt hvordan man undgår at forstærke skadelige fordomme eller stereotype opfattelser gennem AI.
Flersproget støtte: Lingvister med ekspertise i forskellige sprog kan hjælpe med at udvikle og forbedre ChatGPT's evne til at arbejde på tværs af forskellige sprog og kulturer. Dette kan omfatte arbejde med at tilpasse modellen til forskellige sprogstrukturer og semantiske nuancer.

Disse funktioner kan variere afhængigt af det specifikke projekt og det team, der arbejder på det. Men generelt spiller lingvister en vigtig rolle i at forbedre sprogmodeller som ChatGPT og sikre, at de fungerer korrekt og effektivt.

SAMTALE SPØRG-SVAR (74): Er undervisers fremmedsprog også et intersprog?

Spørgsmål
I indlæg 73 omtaler du undervisers sprog som intersprog. Er det ikke kun vores elevers sprog, der karakteriseres som et sådant?

Svar
Larry Selinker, der er ophavsmand til termen 'intersprog' (1972), anvender den om det sprog, en intersprogsbruger (sprogindlærer) gradvist udvikler i retning af fremmedsproget, og som en karakteriseret ved at have træk både fra modersmål og fremmedsprog. I takt med at intersprogsbrugeren oparbejder mere viden om fremmedsproget, vil trækkene fra modersmålet reduceres.

Hvis man lærer et fremmedsprog efter barndommen, vil man kun yderst sjældent opnå fuld beherskelse af dette på samme niveau som en indfødt sprogbruger. Årsagerne hertil er flere, men det har bl.a. at gøre med, at hjernen er særlig modtagelig for sprogtilegnelse indtil pubertetsalderen, hvorefter sprogtilegnelsen bliver en mere udfordrende proces, fordi hjernens plasticitet aftager. Ikke desto mindre kan en intersprogsbruger opnå en meget høj grad af sprogfærdighed i voksenalderen, men der vil som udgangspunkt altid være forskellige træk i den pågældendes fremmedsprog, der adskiller sig fra den indfødte sprogbrugers. Herunder vil fx ordforrådet være betragteligt mindre.

Der kan således være tale om en livslang sproglig læringsproces. Hvis man ikke ønsker, at ens intersprog skal fossilere permanent eller reduceres, kræver det en kontinuerlig indsats at videreudvikle det i retning af målsproget.

Hermed er mit svar på spørgsmålet, at både sprogelever og deres undervisere er sprogindlærere/intersprogsbrugere, om end naturligvis på forskellige niveauer.

Jeg kan henvise interesserede læsere til at søge på nettet efter (primært engelsk) litteratur om 'intersprog', 'fossilering ' og 'den kritiske periode for sprogtilegnelse' med henblik på uddybning af, hvorfor den intersproglige udvikling som oftest går i står på et tidspunkt, og det er så godt som umuligt at opnå den indfødte sprogbrugers kompetenceniveau.
----------------------------------------
Spørgsmålet giver mig endvidere anledning til en kommentar vedr. en del elevers/studerendes fejlagtige opfattelse af, at et universitetsstudium i fremmedsprog fører til en sprogbeherskelse, der kan sidestilles med den indfødte sprogbrugers. Dette betyder bl.a., at de kan stille urealistiske forventninger til deres undervisers sproglige kompetencer, herunder samtalefærdigheden.

Som det fremgik af foregående blogindlæg, viser undersøgelser, at en del sprogundervisere afholder sig fra at undervise i mundtlighed i nævneværdig grad bl.a. pga. usikkerhed over for egen færdighed på området (Jf. Henriksen/Fernández/Andersen/Fristrup: Hvorfor gør jeg det, jeg gør? - Refleksionshåndbog for sproglærere, Samfundslitteratur 2020), kap. 5, afsnit 5.2: At tale). Spørgsmålet i denne forbindelse er, om elevernes/de studerendes undertiden urealistiske forventninger fører til, at underviser måske i nogle tilfælde kræver urealistisk meget af sig selv. (Dette til overvejelse hos læserne).

SAMTALE – FORSLAG (73): Hvad underviser selv kan gøre for at oparbejde egen konversationelle kompetence

At besidde en konversationel kompetence på et fremmedsprog er den optimale vej til en meningsfuld og udbytterig mundtlig kontakt med indfødte sprogbrugere. Og den kontakt vil langt de fleste gerne opnå på deres fremmedsprog. Desværre viser undersøgelser, at en del sprogundervisere afholder sig fra at undervise i mundtlighed i nævneværdig grad pga. manglende fagspecifik pædagogisk viden og usikkerhed over for egen færdighed på området. (Jf. Henriksen/Fernández/Andersen/Fristrup: Hvorfor gør jeg det, jeg gør? - Refleksionshåndbog for sproglærere, Samfundslitteratur 2020), kap. 5, afsnit 5.2: At tale).

Årsagen hertil er bl.a., at eksplicit og systematisk undervisning i samtale mere er undtagelsen end reglen inden for uddannelse af sprogundervisere i DK. Men i stedet for at give op, er min varmeste anbefaling, at sprogundervisere selv tager hånd om oparbejdelse af deres egen konversationelle kompetence. Det er vi flere, der har gjort, og den gode nyhed er, at det sagtens kan lade sig gøre.
Jeg skal i det følgende fremkomme med forslag til, hvordan opgaven kan gribes an.

Indsamling af teoretisk materiale om den uformelle hverdagssamtale og samtaleteknikker
Et logisk udgangspunkt for udvikling af både egen (og naturligvis elevernes/de studerendes samtalefærdighed) er indkredsning af, hvad en uformel hverdagssamtale overhovedet er for en størrelse. Man kan - gerne i samarbejde med andre sprogundervisere - løbende indsamle materiale til et lille fagbibliotek (digitalt/fysisk) med bøger og artikler inden for emnet. Der kan være tale om dansksprogede materialer, materialer på ens fremmedsprog og andre sprog. (Der er i sagens natur skrevet rigtigt meget på engelsk). Det er klart, at meget fra et sådant fagbibliotek også kan bruges i tilpasset form i undervisningsøjemed.

Kritisk vurdering af egen konversationelle kompetence på dansk og målsprog
Hvis man ud fra teoretisk indsigt og observationer konkluderer, at man er en god samtalepartner på dansk (modersmål), er man allerede nået langt. Er kompetencen mindre god på dansk, er det klart, at opgaven med at få udviklet kompetencen på målsproget bliver lidt større. Under alle omstændigheder drejer det sig om at få indkredset de evt. svage punkter i ens konversationelle kompetence såvel på modersmål som på målsprog og så sætte målrettet ind dér.

Når det drejer sig om ens kompetence på fremmedsproget, kan der i nogle tilfælde være tale om, at man via teoretisk indsigt opdager fejlanvendelse af forskellige samtaleteknikker, herunder anvendelse af gambitter. Det betyder, at man er nødt til at gøre en indsats for at få aflært fejl, og man vil opdage, at nogle desværre sidder rigtigt godt fast. Men igen, det kan sagtens lade sig gøre.

Indsamling og udvikling af pædagogisk materiale samt undervisning
Alle sprogundervisere, der beskæftiger sig med den konversationelle kompetence, ved, at det er lidt sparsomt med velegnet undervisningsmateriale. Men det, der så findes, kan som regel fungere som inspiration for andre sprog og omarbejdes fra et sprog til et andet. Jeg vil derfor anbefale, at man i samarbejde med andre sprogundervisere løbende indsamler pædagogisk materiale til et lille fagbibliotek (digitalt/fysisk) - på flest mulige sprog.
(Jeg har i relation hertil gjort opmærksomhed på, at mit eget materiale til spansk, som findes her på denne webside, inderligt gerne må bruges til disse formål).

Hvad enten det drejer sig om bearbejdning af eksisterende undervisningsmaterialer eller udvikling af nyt, bidrager dette arbejde i høj grad til, at man får udviklet sin egen konversationelle kompetence. Ens opmærksomhed rettes både i teori og praksis i forskellige kontekster mod de forskellige samtaleteknikker, som man både skal kunne forklare sine elever/studerende, udarbejde forskellige sproglige aktiviteter/opgaver til samt anvende i praksis.

Selve undervisningssituationen vil naturligvis medvirke til udvikling af undervisers egen kompetence. Det handler om hele tiden at være et par skridt foran eleverne/de studerende, hvilket ikke er svært, da undervisers grundlæggende kompetencer (udtale, ordforråd, grammatik) som udgangspunkt befinder sig på et højere niveau. Det betyder, at underviser hurtigere i sit intersprog kan få påkoblet elementer i den konversationelle kompetence.

Receptiv træning i konversationel kompetence
Undervisers læse- og lyttekilder kan med fordel suppleres i forhold til det materiale, der er udvalgt til undervisningen (fx drejebøger til film, andre tekster indeholdende hverdagsrelateret dialog, tv-serier o.a., der ikke indeholder styrede dialoger).

Produktiv træning i konversationel kompetence
Er der mulighed for at træne samtale på fremmedsproget sammen med sprogkolleger, kan det naturligvis varmt anbefales.
(I indlæg 67 kan man læse om muligheden af at træne samtale på sit modersmål sammen med kolleger).

Træning sammen med en herboende indfødt sprogbruger berører jeg i indlæg 72, hvad angår elever/studerende. Den generelle sproglige kompetence samt indsigt i læring, som en underviser besidder, tillader denne selv at tilrettelægge en målrettet træning uanset den indfødte sprogbrugers kendskab til/beherskelse af konversationel kompetence.

Et rigtigt godt råd, jeg i tidernes morgen fik, da jeg læste spansk på universitetet, var at samtale med mig selv. Man kan sagtens påtage sig to samtalepartneres roller i stil med: A siger sådan, B reagerer sådan osv. og på den måde få trænet diverse til formålet udvalgte samtaleteknikker. Det bedste er at tale højt.

Ophold i målsprogslandet
Ophold i målsprogslandet giver en værdifuld mulighed for opmærksomt og fokuseret observation af hverdagssamtaler (jf. indlæg 69).

Har man venner/bekendte i målsprogslandet og/eller lærer man nogen at kende under et ophold, vil jeg på det varmeste anbefale, at man planlægger en selvstændig og systematisk træning i samtaler med disse indfødte sprogbrugere. Man behøver ikke at fortælle samtalepartneren/partnerne, hverken at man træner, eller hvad man træner. Man indgår en aftale med sig selv om, at man dag 1 træner 'emneskift', dag 2 'spørge-ind-til', dag 3 'svargambitter', dag 4 'smalltalk' osv. osv. Det er en supereffektiv træningsform.

For nogle uger siden efterlyste jeg input til dette opslag fra jer læsere, og der indkom to nærmest enslydende vedr. ophold i målsprogslandet (to forskellige lande) og deltagelse i samtalekursus på sprogskole/sprogakademi. Ingen af de to undervisere havde modtaget målrettet og systematisk undervisning med henblik på udvikling af en egl. konversationel kompetence.
Begge anbefaler derfor, at man før tilmeldelse til et kursus sikrer sig, at der ikke bare er tale om styret "samtale", hvor der udelukkende stilles spørgsmål til eleven.
--------------------
Det er klart, at ovenstående kræver en ekstra lille indsats i en i forvejen travl (undervisnings)hverdag. Der er imidlertid to klare gevinster ved denne indsats:
1) At bidrage til fremme af undervisning og læring i konversationel kompetence på fremmedsproget.
2) At højne sin egen konversationelle kompetence på fremmedsproget og på dansk (modersmål). Som jeg har gjort opmærksom på nogle gange her på bloggen, er der nemlig den positive gevinst ved at arbejde med den konversationelle kompetence på fremmedsproget, at man i tilgift bliver en bedre og langt mere opmærksom samtalepartner på sit modersmål.