Forfatterarkiv: Lone

HVORNÅR KAN DIGITALISERING BIDRAGE TIL STYRKELSE AF KVALITET I UNDERVISNINGEN?

Det giver ikke umiddelbart kvalitet i undervisningen at inddrage digitale teknologier. Det ved e enhver underviser. Undervisere og forskere har samlet gode eksempler på, hvor digitalisering i undervisningen har gjort en positiv forskel, og d. 28. februar 2019 blev deres erfaringer og anbefalinger præsenteret og debatteret ved en konference. Formålet var at kvalificere diskussionen om digitalisering og kvalitet i undervisningen.

Det er Danmarks Lærerforening (DLF), Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Dansk Magisterforening (DM), der har taget initiativ til arbejdet.
“Vi ønsker et større perspektiv på digitalisering på tværs af sektoren. Vi står med fælles udfordringer fra grundskolen til gymnasiet og de videregående uddannelser, og derfor giver det god mening, at vi går sammen om at finde løsninger,” sagde Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Ekspertpanelet peger på otte måder, hvor teknologi kan understøtte kvaliteten i undervisningen. For eksempel kan digitale løsninger understøtte muligheden for undervisningsdifferentiering. De kan også give lærere adgang til elevers refleksioner og måder at tænke på.
Grundlæggende præmis i panelets konklusioner er naturligvis, at teknologien bruges under de rette forudsætninger.

Ph.d. og forskningschef på UC Lillebælt, Thomas Illum Hansen, har siddet med i ekspertpanelet. Han gav et indblik i forskningsresultater om digitalisering i undervisningen. "Der er ikke evidens for, at digitalisering i sig selv er en god måde at udvikle skoler og fag på. Men der er evidens for, at brug af it i undervisningen både kan have positive og negative virkninger," sagde han.
"Langt de fleste digitale læremidler er neutrale, hvorfor læreren er afgørende i forhold til, om digitale teknologier skal give kvalitet i undervisningen. Hvordan man anvender it i undervisningen er en didaktisk beslutning, der kræver didaktisk begrundelse og professionel dømmekraft," pointerede Thomas Illum Hansen.

Didaktiske løsninger
Den konklusion bakkede formændene for de tre fagforeninger op om. Der var også stor enighed om, at den største barriere for, at digitaliseringen kan blive brugt hensigtsmæssigt i undervisningen, er tid.
"Der skal være tid og ressourcer til, at lærerne kan udvikle undervisningen og evaluere den med elever og kolleger. Vi har jo set, at digitale 'fix og færdige'-løsninger, der bliver pålagt ovenfra, ikke rykker ved kvaliteten. Men når lærerne får tid til at gå sammen og udvikle didaktiske løsninger og finder ud af, hvad der virker for dem og eleverne, så rykker det," påpegede GL’s formand Tomas Kepler.
Debatten om digitaliseringen er ifølge ham blevet hijacket af nedskæringsdagsordenen: “Lærerne oplever, at når der skal digitaliseres, så er det ofte udtryk for, at der skal effektiviseres, og vi skal arbejde smartere. Men digitalisering kræver tid," sagde han.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 29. januar 2019.
https://gymnasieskolen.dk/opraab-fra-laererne-digitalisering-kraever-tid

Download kataloget 'Digitalisering og kvalitet i undervisningen. – Et katalog med gode eksempler fra hverdagen':
https://gymnasieskolen.dk/sites/default/files/Undervisning/Digitalisering%20og%20kvalitet%20i%20undervisningen.pdf

 

JUSTERING AF 7-TRINSSKALAEN PÅ VEJ

Karakterskalaen fungerer på flere områder godt. Der er dog for stort fokus på fejl og mangler, springene mellem 4, 7 og 10 er for store, og der savnes en mulighed for at belønne den ekstraordinære præstation. Det viser en ny evaluering af 7-trins-skalaen foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Forrige år satte regeringen gang i en evaluering af 7-trins-skalaen for at undersøge, om karakterskalaen bliver brugt efter hensigten. Resultatet af det arbejde er nu kommet i form af en rapport fra EVA, og ifølge den er der plads til forbedringer af den danske karakterskala.

Rapporten består bl.a.  af en dybtgående analyse af, hvordan karakterskalaen bruges i praksis. Analysen viser, at selvom skalaen på flere områder fungerer godt, er der udfordringer med fokus på mangler, de store spring midt på skalaen, muligheden for at belønne de dygtigste samt karakterinflation, som særligt er et problem på de videregående uddannelser.

På denne baggrund mener regeringen, at der er behov for at justere karakterskalaen.

"Det er bekymrende, at de studerende på de videregående uddannelser har et meget snævert fokus på at undgå at lave fejl. Og at de store spring mellem trinene driver karaktererne op, så det er blevet normen, at alle skal have 12. Vi har brug for, at de unge, vi uddanner, bliver så dygtige som muligt, og at de tør tage chancer og udfordre sig selv gennem deres uddannelse. Det skal vi have en karakterskala, der understøtter, og derfor vil vi komme med et forslag til en justeret karakterskala," siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

"7-trins-skalaen har gennem en årrække været omdiskuteret. Evalueringen slår fast, at der er flere styrker ved karakterskalaen, men også at der skal ske nogle forbedringer. En karakterskala skal kunne rumme og anerkende de virkeligt dygtige elever. Sådan er det desværre ikke med den nuværende skala. Det er hverken realistisk eller forventningen, at så stor en andel som i dag får den højeste karakter. Det vil en bedre mulighed for at anerkende den helt særlige præstation kunne ændre på," siger undervisningsminister Merete Riisager.

I EVA's evaluering af karakterskalaen svarer bedømmerne, at de forstår skalaen og kan omsætte den til konkrete bedømmelser. Skalaens styrker er ifølge evalueringen, at 7-trins-skalaen har ført til entydige bedømmelser ud fra målopfyldelse og eksplicitte læringsmål.

Resultaterne peger dog også på, at karaktererne 4, 7 og 10 på midten af skalaen er sværere at bruge end resten af skalaen. Karaktererne er så brede, at de skal rumme præstationsniveauer, der er for forskellige. Og hvis bedømmerne er i tvivl, er der tendens til, at mange vælger den høje af to karakterer for ikke at "straffe" elever eller studerende. Samtidig gør den brede midte i karakterskalaen det svært for underviserne i grundskolen og på ungdomsuddannelserne at tydeliggøre en løbende faglig udvikling over for eleverne.

Både bedømmere og uddannelsesansvarlige svarer, at elever og studerende kun oplever 10 og 12 som gode karakterer. Blandt bedømmere og uddannelsesansvarlige mener flere, at beskrivelserne af de enkelte karaktertrin kan have en negativ effekt på læring og på læringskulturen, fordi eleverne og de studerende bliver for fokuserede på at undgå at lave fejl. Svar fra bedømmerne i undersøgelsen viser også, at de savner at kunne belønne de originale præstationer.

Sidste år viste første del af evalueringen af karakterskalaen, at karaktererne er steget. Det er især en udfordring på de videregående uddannelser, hvor der gives højere karakterer end ventet i især de afsluttende opgaver. Siden indførelsen af 7-trins-skalaen følger karaktererne i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser dog samlet set den forventede karakterfordeling.

Regeringen arbejder nu videre med konkrete initiativer til, hvordan en justering af karakterskalaen kan gribes an. Justeringen vil ske inden for rammen af den eksisterende skala, og det er et vigtigt hensyn, at den danske karakterskala fortsat fungerer godt internationalt.

Evalueringen bygger på:

  • Kvantitativ kortlægning og analyse af karaktergivningen i grundskolen, de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser.
  • Spørgeskemaundersøgelse blandt bedømmere og ledere/uddannelsesansvarlige på alle uddannelsesområder og censorformænd på de videregående uddannelser.
  • Fokusgrupper med bedømmere på alle områder og uddannelsesansvarlige og internationale medarbejdere fra de videregående uddannelser.
  • Enkeltinterviews med bedømmere fra de videregående uddannelser, ledere i grundskolen, danske studerende, der har læst i udlandet, og en ekspert på ECTS-systemets arbejde med karakterer.
  • Rundspørge om karaktergivning i andre lande via Eurydice.

(Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet, 20. januar 2019).

EVA's rapport kan downloades herfra:
https://ufm.dk/publikationer/2019/evaluering-af-7-trins-skalaen

 

HVORDAN KAN DET STORE FRAFALD PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER REDUCERES?

Pressemeddelelse, EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), 24. oktober 2018

Forskningen i frafald på videregående uddannelser forsømmer at svare på, hvordan uddannelserne kan sætte ind og fastholde de studerende, der falder fra, viser oversigt fra EVA. Der forskes langt mere i, hvilke typer af studerende der typisk falder fra, end hvad man kan gøre for at forebygge disse studerendes frafald. Det viser en ny oversigt, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), står bag.

I oversigten har EVA gennemgået 4581 forskningsartikler om frafald, men har fundet frem til, at kun meget få af dem – 27 forskningsartikler – beskæftiger sig med at evaluere effekten af forskellige indsatser, der sættes i søen for at forhindre studerendes frafald.

Det er problematisk, at effekten af indsatser mod frafald er så underbelyst et område, fordi op mod 30 % af de studerende i dag falder fra den videregående uddannelse, de er startet på, påpeger konsulent fra EVA, Andreas Pihl Kjærsgård, som står bag undersøgelsen.

"At få nedbragt frafaldet er virkelig i fokus på de videregående uddannelser for tiden. Et højt frafald tærer både på uddannelsernes og samfundets ressourcer, forringer studiemiljøet og kan være et stort nederlag for de unge, så naturligvis er mange uddannelser optagede af, hvordan de kan dæmme op for det. I den optik er det særligt ærgerligt, at der findes så lidt viden om, hvad der giver bedst mening for uddannelserne at gøre for at holde på de studerende," siger Andreas Pihl Kjærsgård.

Når forskningen forsømmer at afdække, hvilke indsatser der rent faktisk virker, så forringer det vidensgrundlaget for uddannelsesinstitutionernes arbejde med at nedbringe frafaldet. Dermed peger oversigten på, at der er behov for at skaffe sig mere generel og bedre viden om, hvilke typer af indsatser der kan nedbringe frafaldet. Og det kunne godt være uddannelsesinstitutionerne selv, der arbejder med det, siger Andreas Pihl Kjærsgård:

"Flere af uddannelsesinstitutioner har selv dygtige forskere, som kunne samarbejde om grundige afprøvninger og effektmålinger på et område, som interesserer de mange. Hermed kan vi arbejde mere målrettet med at skaffe ny og velfunderet viden om, hvad der virker, som kan deles på tværs af uddannelsesinstitutioner, så vi sammen kan knække koden i forhold til det frafald, som vi bruger så mange ressourcer på," siger Andreas Pihl Kjærsgård.

Se rapport: "Fastholdelse af studerende på videregående uddannelse. Videnopsamling om forskning i indsatser til at mindske frafald." Download fra denne side:

https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/fastholdelse-studerende-paa-videregaaende-uddannelser

FORKLARINGEN PÅ SPROGDØD

Det er blevet anslået, at vi i dag taler 7.097 sprog på verdensplan. Heraf er over en 1/3 truede. Hvorfor forsvinder de?

Sanskrit, tokharist og oldlatin er alle eksempler på oldtidssprog, som blev talt for mange hundrede år siden. I dag er der ingen, der ved, hvordan vi skal tale eller skrive dem, fordi ingen har sprogene som modersmål.

Den åbenlyse forklaring på sprogdød er selvfølgelig, at et sprog forsvinder, når der ikke længere er nogen, der taler det. Men hvorfor holder folk op med at tale et sprog? Videnskab.dk har spurgt en lingvist og en biolog, der hver giver deres forklaring på, hvorfor sprog uddør.

De fortæller, at både kultur, geografi og sågar økonomi kan påvirke et sprogs overlevelsesevne.

Læs artikel af Anne Sophie Tingsted, Videnskab.dk, 5. december 2018.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-uddoer-sprog

 

SÅDAN LYDER DANSK BLANDT EFTERKOMMERE AF INDVANDRERE I NORD- OG SYDAMERIKA

Har du nogensinde overvejet, hvordan du ville have snakket dansk, hvis dine tip-tip-oldeforældre var emigreret til Argentina i deres ungdomsår, og du aldrig havde lært andet dansk end det, der var blevet nedarvet i din familie? Okay, det har du måske aldrig brudt hjernen med, men så lad tankeeksperimentet begynde nu.

Scenariet er nemlig virkelighed for efterkommerne til de danske udvandrere, der slog sig ned i USA og Argentina fra midten af 1800-tallet. Deres dansk er blevet påvirket af at udvikle sig flere tusind kilometer væk fra Danmark, hvilket har ført til nogle helt særegne træk ved det danske sprog blandt efterkommerne.

"Hverdagen, som det danske sprog tales i, har bidraget til den sproglige udvikling – flertalssproget påvirker, hvordan udvandrere taler dansk", siger Karoline Kühl, som er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Det danske sprogs særlige udvikling udenfor Danmark har Karoline Kühl sammen med en forskergruppe bestående af 5 forskere fra Københavns Universitet foreviget på et interaktivt kort.

Læs artikel af Anne Sophie Tingsted, Videnskab.dk, 6. december 2018. (Og lyt til de sproglige eksempler).

https://videnskab.dk/kultur-samfund/naar-dansk-flytter-hjemmefra-saadan-lyder-vores-sprog-blandt-mindretal-i-udlandet?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=5c750eba27-EMAIL_CAMPAIGN_2018_12_06_10_05&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-5c750eba27-239647385

 

 

AFTALE OM MERE FLEKSIBLE UNIVERSITETSUDDANNELSER MED 1-ÅRIG OVERBYGNING

Fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, 6. december 2018.

Regeringen og Folketingets partier indgik den 6. december en ny aftale, som fra sommeren 2019 skal give universitetsstuderende mere fleksible uddannelser og flere muligheder for at tilrettelægge deres uddannelse.

Aftalen gør op med det hidtidige system, hvor størstedelen går den samme vej gennem universitetet, og bidrager samtidig til et mere fleksibelt uddannelsessystem, der passer bedre til forskellige ønsker og til den tid, vi lever i.

Med aftalen bliver det bl.a. nemmere at veksle mellem studieliv og arbejdsliv, studere på deltid eller muligt at tage en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse. De studerende får med aftalen flere valgmuligheder på studiet og mulighed for at kombinere på tværs af fagområder og veksle mellem uddannelse og arbejdsmarked. Mere fleksible universitetsuddannelser skal også bidrage til en bevægelse i retning af øget livslang læring, hvor det bliver mere naturligt at vende tilbage til universitetet og bygge oven på erfaringerne efter nogle år på arbejdsmarkedet.

Aftalen indeholder bl.a.:

  • Bedre mulighed for at arbejde efter bacheloruddannelsen og for at vende tilbage til en kandidatuddannelse (retskravet forlænges til tre år).
  • Supplerende mulighed for 1-årige akademiske overbygningsuddannelser.
  • Bedre mulighed for at studere på deltid (flere erhvervskandidatuddannelser).
  • Afskaffelse af bonus for hurtig studiestart.

Læs pressemeddelelsen her:
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2018/universitetsstuderende-far-mere-fleksibilitet-og-frihed

Læs aftaletekst om mere fleksible universitetsuddannelser her:
https://ufm.dk/lovstof/politiske-aftaler/aftale-om-mere-fleksible-universitetsuddannelser_6_december_2018.pdf

 

FORSØG MED SPANSK I FOLKESKOLEN FOR KORTVARIGT

Som en del af gymnasiereformen, startede Undervisningsministeriet et forsøg op med spansk som treårigt valgfag i 7.-9. klasse i grundskolen. Forsøget løber fra august 2017 til og med 2021. Formålet er at hæve elevernes faglige niveau i spansk, så de kan vælge spansk som fortsættersprog i gymnasiet fra 2020. 

Efter en ret træg start i 2017, har 30 skoler i 2018 meldt sig til at deltage i Undervisningsministeriets forsøg med at udbyde spansk som valgfag i grundskolen. Og som udgangspunkt glæder dette naturligvis spansklærerne.

Men glæden over tilslutningen til forsøget falmer hurtigt hos Jannie Grue, spansklærer og medstifter af foreningen 'Spansk i Folkeskolen', da hun ser flere åbne spørgsmål i, hvordan spansk kan blive et fortsættersprog på gymnasiet.
"Det er et problem, at forsøget er så kortvarigt, for jeg tror ikke, at gymnasier er villige til at starte fortsætterspansk op, når det er så kortvarigt", siger hun

Irma Kobæk, formand for Spansklærerne, er enig i, at forsøget bør fortsætte i længere tid. "Vi har brug for en længere periode med spansk i folkeskolen, og så skal vi have en grundig evaluering af, hvad der har været godt og skidt", siger hun.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 29. november 2018.  https://gymnasieskolen.dk/spansklaerere-forsoeg-med-spansk-boer-forlaenges

 

 

AFTALE OM SPROG- OG UDDANNELSESSAMARBEJDE MELLEM DANMARK OG SPANIEN

Fra Undervisningsministeriet, 26. november 2018
Undervisningsminister Merete Riisager har mandag 26. november i Bruxelles underskrevet en aftale med den spanske undervisningsminister, María Isabel Celaá Diéguez. Aftalen skal styrke det sproglige og uddannelsesmæssige samarbejde mellem Spanien og Danmark. Det sker som et konkret bidrag til regeringens sprogstrategi, som blev lanceret i november 2017.

Det er anden gang i år, at Merete Riisager indgår en bilateral aftale for at styrke fremmedsprogsundervisningen i Danmark. I marts indgik Danmark en tilsvarende aftale med Frankrig – og en aftale med Tyskland er i støbeskeen.

"Spanien er ikke kun et fantastisk sted at holde ferie. Det er også en af de store historiske nationer i Europa og en vigtig samarbejdspartner for Danmark, både i EU og på det kommercielle område. Aftalen gør det lettere for danske erhvervsskoler, gymnasier og folkeskoler at styrke spanskundervisningen ved at indgå samarbejdsaftaler med spanske partnere. Jeg synes, at det er en fantastisk mulighed, der her åbner sig, og jeg håber, at mange skoler vil udnytte chancen og styrke spanskundervisningen", siger Merete Riisager.

Aftalen vil bidrage til, at danske elever får et langt bedre kendskab til det spanske sprog og den spanske kultur. På samme måde vil spanske elever og lærere få en indsigt i et dansk uddannelsessystem, hvor der lægges særlig vægt på kritisk tænkning og individuelt ansvar.

Undervisningsministeriet vil samarbejde med den spanske ambassade i København for at fastlægge og udvikle mulige aktiviteter. Det forventes, at et katalog over mulige aktiviteter vil være klar inden sommerferien 2019.

 

KU INTEGRERER STUDIETEKNIKKER I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING HELE UDDANNELSEN IGENNEM

Nogle studerende drukner i de svære tekster, andre giver op på forhånd, når de ikke har teknikkerne til at studere. Derfor er Københavns Universitet i gang med at integrere arbejdet med studieteknikker i den almindelige undervisning – ikke kun i studiestarten, men hele vejen igennem bacheloruddannelserne.

På Københavns Universitet har de erfaret, at det ikke altid er nok blot at tilbyde et kursus i starten af første semester, hvor alle studerende bliver introduceret til studieteknik. Studerende tager nemlig ikke de gode råd til sig, før de har oplevet på egen krop, at de mangler kompetencerne. Og ofte er det først lidt senere på en uddannelse, at studerende bliver stillet over for de særligt store læsemængder og særligt komplekse opgaver.

Derfor er de på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet nu i gang med at sammentænke den almindelige undervisning med de studietekniske færdigheder. Helt konkret arbejder de med en matrix, som viser en oversigt over alle fag i et uddannelsesforløb, hvorpå de kortlægger, hvor der er behov for særlige studiekompetencer. Herefter sørger de for at tilrettelægge undervisningen, så studerende er rustet med de kompetencer, der skal til i hvert fag.

Læs artikel af Lars Dyrby Andersen, konsulent, EVA, 23. oktober 2018.
Måske der her kan være principielt gode råd, som også kan finde deres anvendelse på sproglige uddannelser.
https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/saadan-rustes-ku-studerende-komme-igennem-pensum

 

 

METTE SKOVGAARD ANDERSEN OM ROLLEN FOR DET NYE NATIONALE CENTER FOR FREMMEDSPROG (NCFF)

Den nye leder af Det Nationale Center for Fremmedsprog Øst vil ­have en stor del af de 100 millioner kroner ud at arbejde på uddannelsesstederne. "Men der er også nok at tage fat på, hvis flere unge skal ­vælge fremmedsprog", siger Mette Skovgaard Andersen.

I fremtiden taler de unge tre fremmedsprog, og Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) er det sted, hvor man finder mest ­viden om fremmedsprog og fremmeds­progsdidaktik. Drømmene er klare for den nyansatte leder af NCFF Øst, Mette ­Skovgaard Andersen. Men vejen dertil er endnu lidt tåget. For den nye leder af den ene del af Det Nationale Center for Fremmedsprog har knap nok siddet i stillingen i en måned, da Gymnasieskolen møder hende til en snak om visioner for fremmedsprogene.

Lidt over 100 millioner kroner og fem år har regeringen bevilget til centret som en del af den ­nationale sprogstrategi, der blev fremlagt i ­november 2017.
"Pengene skal helt klart ud at arbejde på uddannelsesstederne med aktiviteter, der har en vis udbredelse og går på tværs af uddannelserne", ­siger Mette Skovgaard Andersen.
Derfor planlægger hun sammen med lederen af centrets afdeling i Aarhus, Hanne Wacher Kjærgaard, en slank organisation, hvor centret med de to afdelinger i øst og vest sammenlagt kommer til at bestå af omkring otte medarbejdere.

Men inden NCFF for alvor sætter gang i aktiviteter, vil de i dialog med folk fra forskellige uddannelsessteder, der kan fortælle, hvor skoen trykker. For selvom der er kommet en sprogstrategi, så mangler der et samlet blik over fremmedsprogene på tværs af hele uddannelsessystemet.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 5. november 2018.
https://gymnasieskolen.dk/hun-vil-puste-liv-i-fremmedsprogene