Forfatterarkiv: Lone

HVAD BIDRAGER TIL EN GOD EKSAMENSOPLEVELSE?

Halvdelen af de studerende ser positivt på eksamen. Særligt fire forhold ser ud til at hænge sammen med den gode eksamensoplevelse:

  1. Brugbar feedback fra undervisere
  2. Overensstemmelse mellem læringsmål og eksamenskrav
  3. Højere indsats på studiet
  4. Løbende opsummering

Læs artikel af Karen Dich, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 6. juni 2019.
https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/4-veje-bedre-eksamensoplevelser?utm_source=Nyhedsbrev&utm_campaign=d683541e18-EMAIL_CAMPAIGN_2019_06_06_12_04&utm_medium=email&utm_term=0_91d3404a52-d683541e18-77633793

NYT AP-FORLØB EFTER “SVENDBORGMODELLEN”

Mette Brusgaard, underviser i engelsk og tysk, og AP-kollegaen, Allan Uhre Hansen, har sammen udviklet et nyt AP-forløb, hvor de faglige mål bliver koblet til tekstanalysen. De tager udgangspunkt i tekstforståelse som en naturlig overbygning på den sproglige analyse.
De har holdt oplæg på forskellige skoler og FIP-kurser om forløbet og udgivet bogen 'Jeg er sprog', som forklarer om deres nye måde at tænke AP-undervisningen på:

https://shop.systime.dk/dk/forlag/systime/jeg-er-sprog-grundbog-til-almen-sprogforstaelse.html

For fire år siden startede de på en frisk med 'almen sprogforståelse' (AP) på Svendborg Gymnasium.
"Vi ville gerne vise eleverne, at grammatik ikke kun er systemer, som man bruger til at tale korrekt med, men at grammatik også kan bruges til at lave en sproglig analyse," fortæller Mette Brusgaard og uddyber:
"At grammatik kan give eleverne et argumentationslag og en værktøjskasse i forhold til at gå til en tekst, som også svage elever kan have gavn af."

Mette Brusgaard og Allan Uhre Hansen tog fat på at udvikle et forløb, hvor de AP-faglige mål blev koblet til tekstanalysen. Det betød for eksempel, at hver gang eleverne lærte om ordklasse eller syntaks, tog de udgangspunkt i de tekster, som de læste.

"Når de var i tekstuniverset og skulle beskrive tonen, atmosfæren, personerne, intention eller afsender, så kunne de begrunde det grammatisk," forklarer Mette Brusgaard.

Forløbet kørte et år med tre testklasser, og året efter blev AP-forløbet udbredt til alle klasser på Svendborg Gymnasium.

Læs Malene Romme-Mølbys interview med Mette Brusgaard i Gymnasieskolen 7. juni 2019 og få endvidere indblik i den til AP-forløbet knyttede eksamensform.

https://gymnasieskolen.dk/det-er-blevet-sjovt-undervise-i-ap-igen

 

UNIFORME GYMNASIEELEVER DER PIPETTERER

"Regeringen har sikret, at vi alle er blevet uniforme gymnasieelever, der pipetterer."

Baggrunden for denne udtalelse af Niels Thøgersen, elevrådsformand og bioteknologistuderende på Frederiksborg Gymnasium og HF., er, at sprogfagene i gymnasiet ikke har fået det bedre efter gymnasiereformen. Den påvirker i høj grad eleverne, så de fravælger sprog og i stedet tilvælger de naturvidenskabelige fag som bl.a. bioteknologi, hvor man netop lærer at pipettere.

Niels Thøgersen efterlyser endvidere retten til at vælge uddannelse ud fra egne interesser – en ret, som mange ser som en grundsten indenfor uddannelse.

Læs debatindlæg af Niels Thøgersen i Altinget, 6. maj 2019.
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/elevraadsformand-gymnasiet-svigter-de-sproglige-fag?ref=newsletter&refid=31244&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=uddannelse&fbclid=IwAR0y1XRGJ9aJIU7f4MGNvoD1mZD1Uq54sYgp_GadSAIjAKcfOzoeQh3d3Z4

Mette Skovgaard Andersen, leder af Det nationale Center for Fremmedsprog (Øst), har flg. kommentar til Niels Thøgersens debatindlæg:

Tak til en reflekteret ung mand.
Kære Niels.

Tusinde tak for dit nuancerede indlæg set fra elev-side. Du har fuldstændig ret i, at det ofte er rammestrukturer, der får en afgørende indflydelse på elevers valg af fremmedsprog, ikke nødvendigvis fordi de unge ikke kan se værdien, men fordi andre fag pga. den generelle debat og den generelle rammesætning synes at være endnu mere relevante. Men humaniora og naturvidenskab er ingenlunde modsætninger, sådan som du præcis selv er et eksempel på. Og at man er god til sprog er ikke det samme som, at man ikke er god til matematik. Faktisk ved vi erfaringsmæssigt, at det ofte går hånd i hånd. Det har nok noget med systematik at gøre. Det er derfor så ærgerligt, hvis rammestrukturer forhindrer, at den fremmedsprogsinteresserede føler sig tvunget til at vælge mellem sprog og naturvidenskab, eller omvendt. Det turde være klart for alle, at uddannelse altid betaler sig, og at pipettering ikke er vejen frem.

Og der er håb forude: Danmark fik i 2017 en Strategi for Styrkelse af Fremmedsprog i Uddannelsessystemet og i slutningen af 2018 også Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), hvis formål det er at fremme fremmedsprog i hele uddannelsessystemet og sikre gode og relevante uddannelser, så vi håber, at vi sammen kan løfte samtalen op til det niveau, du lægger op til. Tak igen for det. Vi tager meget gerne en snak med elevrepræsentanter om, hvad vi som center kan gøre konkret i f.h.t. den problematik, du beskriver.

Bedste hilsner
Mette Skovgaard Andersen

 

DET NATIONALE CENTER FOR FREMMEDSPROG (NCFF) STILLER PENGE TIL RÅDIGHED TIL NYE PROJEKTER

Sidder du med en idé til, hvordan man får flere elever til at vælge et fremmedsprog? Eller kunne du tænke dig at være med til at starte et projekt, der kan styrke uddannelser med sprog? I så fald kan gymnasier og sproglærere søge penge til projekter, der styrker fremmedsprogene.

Centret har oprettet to puljer, som landets sproglærere og uddannelsesinstitutioner kan søge midler fra. En pulje, hvor man kan komme med sin egen idé til et projekt, og en hvis man vil lave et projekt ud fra et af de emner, som NCFF har formuleret. Det kan blandt andet handle om fagenes identitet eller sprogelevers motivation.

"Vi mener ikke, at det er muligt at løse vores opgave, medmindre vi får gang i en masse projekter og skabt en masse viden og erfaring, som vi kan bygge videre på og gøre let tilgængelig for andre," siger Mette Skovgaard Andersen, der er leder af NCFF Øst. "Vi har derfor forsøgt at gøre det så åbent og frit som muligt, for at vi kan få gang i så mange idéer som overhovedet muligt her i starten. Vi håber, at der er nogle, der vil kaste sig over de projekter, som vi har defineret, men vi er naturligvis åbne for, at der kan være en masse andre ting, som vi ikke har set. Derfor har vi også en åben pulje."

Læs artikel af Lea Schønemann Karlsen i Gymnasieskolen, 3. april 2019.
https://gymnasieskolen.dk/nu-rykker-pengene-fra-sprogstrategien-ud-paa-skolerne

 

FORTSAT FOR LAV SØGNING TIL DE SPROGLIGE STUDIERETNINGER

Meddelelse fra Undervisningsministeriet, 21. februar 2019.

Nye tal for 1.g-elevernes tildeling af studieretning for skoleåret 2018/2019 viser ingen ændring sammenlignet med skoleåret 2017/2018 – de sproglige studieretninger er stadig ikke gymnasieelevernes foretrukne. Det er i stedet de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og økonomiske studieretninger, som gymnasieeleverne foretrækker. 

Kun 10 procent af stx-eleverne på 1. årgang har en sproglig studieretning. Ved at sammenligne fordelingen på hovedområde med indberetningen fra skoleåret 2017/2018 er der ikke nogle tydelige ændringer i andelen af elever med en sproglig studieretning.

”Der er desværre fortsat for lav søgning til de sproglige studieretninger i gymnasiet. Sprog åbner døre til verden og er et centralt element i forhold til elevernes almene dannelse. Vi skal derfor have vendt udviklingen og gjort sprog til et mere attraktivt valg for gymnasieeleverne. Det er vi i fuld gang med. I 2018 lancerede vi som noget nyt et udvekslingsprogram med Frankrig, hvor omkring 300 gymnasieelever kommer på udvekslingsophold i Frankrig. Og jeg forventer, at vi i 2019 vil kunne udmelde udvekslingsprogrammer for både Frankrig, Spanien og Tyskland. Det er med til at skabe øget fokus på sprogfagene og understøtte, at eleverne opdager, hvordan sprog helt konkret åbner verden for dem,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Læs mere her:
https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/feb/190221-fortsat-lav-tilslutning-til-de-sproglige-studieretninger-paa-landets-gymnasier

 

SPANSK I FOLKESKOLEN: FORSØG MED TREÅRIGT VALGFAG FORTSÆTTER

Meddelelse fra Undervisningsministeriet, 27. marts 2019.

Elever skal rustes bedre til at vælge spansk som fortsættersprog i gymnasiet. Derfor har undervisningsministeren nu besluttet at forlænge forsøget med treårigt valgfag i spansk i grundskolen.

Med aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser fra juni 2016 blev det besluttet, at elevernes fremmedsprogskompetencer skal styrkes. Dermed fik eleverne som forsøg mulighed for at vælge spansk som fortsættersprog i gymnasiet. Undervisningsministeriet har haft udbudt et forsøg med treårigt valgfag i spansk i 7.-9. klasse i grundskolen siden 2017. Det forsøg bliver nu forlænget med to runder, så skoler har mulighed for at starte undervisningen op i august 2019 eller i august 2020, og forsøget løber frem til 2023.

Formålet med forsøget er at understøtte elevernes faglige niveau i spansk, så de er rustet til at vælge spansk som fortsættersprog i gymnasiet. De to første runder af forsøget er i gang, og den første runde bliver afsluttet i juni 2020.

Skoler, der ønsker at deltage i forsøget, får mulighed for at melde eleverne til en mundtlig prøve i 9. klasse. Endvidere kan de deltage i en årlig temadag, der byder på faglig inspiration og mulighed for videndeling og sparring blandt de lærere, som underviser i spansk.

Undervisningsministeriet udarbejder samtidig inspirationsmateriale til emu.dk, som kan hjælpe lærerne med at planlægge og tilrettelægge undervisningen.

Forudsætningen for at deltage i forsøget er, at skolen forpligter sig til at udbyde spansk som treårigt valgfag i 7.-9. klasse, og at skolen deltager i en erfaringsopsamling. Fristen for at søge om deltagelse i forsøget i perioden 2019-2022 er fredag den 14. juni 2019.

Kommuner og skoler, der ønsker at vide mere eller ønsker at deltage i forsøget, kan læse mere på emu.dk.

 

2019 INTERNATIONALT ÅR FOR OPRINDELIGE SPROG

FN har udpeget 2019 som det internationale år for oprindelige sprog - og det er der brug for. Halvdelen af verdens sprog risikerer nemlig at uddø inden udgangen af dette århundrede.

Alligevel er der indtil nu intet gjort for at afværge denne sørgelige tendens på en global skala. På denne baggrund er det opløftende, at FN gør en indsats for at skabe opmærksomhed omkring de oprindelige sprog og det forestående og uoprettelige tab af sproglig mangfoldighed, som verden står ansigt til ansigt med.

Ved at opmuntre til sproglig mangfoldighed tilskynder vi en tolerance, som desværre mangler alt for tit.

Læs artikel af Jeroen Willemsen & Kristoffer Friis Bøegh, ph.d.-studerende, Institut for Kommunikation og Kultur - Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik, Aarhus Universitet. I Videnskab.dk, januar 2019. 

Artiklen indeholder desuden links til andre emnerelaterede artikler.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/sprogforskere-advarer-halvdelen-af-verdens-sprog-risikerer-at-uddoe-inden-udgangen-af

 

DET NATIONALE CENTER FOR FREMMEDSPROG: WEBSIDE

Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) er et af initiativerne i regeringens Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet. NCFF har til formål at understøtte og styrke fremmedsprog på alle niveauer i uddannelsessystemet, således at flere elever og studerende i fremtiden vil vælge fremmedsprog og opnå gode fremmedsprogskompetencer.

Følg med i centrets nyheder og arrangementer her:
http://ncff.dk/

 

 

 

EKSAMENSOVERVÅGNING PÅ GYMNASIET UDSKUDT

Først var der massive protester fra elever og usikkerhed om det nye overvågningsprogram 'Den Digitale Prøvevagt'. Til generalprøven ved sidste uges terminsprøver var der tekniske problemer med programmet.

Nu har undervisningsminister Merete Riisager (LA) besluttet, at Den Digitale Prøvevagt skal udskydes og ikke skal anvendes til eksamen til sommer. I stedet opfordrer ministeren til, at skolerne bruger andre overvågningsprogrammer, som allerede findes på markedet.

Ifølge Undervisningsministeriet blev Den Digitale Prøvevagt testet af 8.000 gymnasieelever torsdag i sidste uge. Programmet havde dog kapacitetsproblemer og andre tekniske udfordringer, der for eksempel betød, at flere elever oplevede at blive smidt af programmet, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 13. marts 2019.
https://gymnasieskolen.dk/overvaagning-af-eksamen-bliver-ikke-klar-til-sommer

 

 

NÅR COMPUTERSKÆRMENE TAGER ELEVERNES OPMÆRKSOMHED

Der er meget delte meninger om skærmenes rolle i skolen. Bør skoler have stramme mobilregler? Bliver teenagere deprimerede af sociale medier? Hvad gør onlinekulturen ved demokratiet? Kan man være decideret afhængig af gaming?

For nogle er skærmene en pest, for andre er de løsningen på vigtige pædagogiske spørgsmål, og for andre igen udgør de et samfundsvilkår, som moderne lærere skal kunne uddanne i og med.
Konferencen ’Generation Skærm’ skal 12. marts give svar på nogle af problemstillingerne knyttet til de allestedsnærværende skærme, og Forskerzonen bringer artikler fra forskerne i ugerne op til.

Fra politisk hold har der i mange år været stor tiltro til, at digitale teknologier vil kunne højne kvaliteten af undervisningen, fordi de "motiverer eleverne og inddrager dem mere aktivt".

Adskillige studier har dog vist, at eleverne ofte bruger bærbare computere og tablets til fagligt irrelevante aktiviteter frem for at følge med i undervisningen, og at disse aktiviteter – ikke overraskende – resulterer i lavere årskarakterer, dårligere prøveresultater og en svækket koncentrationsevne.

Forskningen viser desuden, at eleverne er bevidste om disse negative konsekvenser: De ved skam godt, at deres fagligt irrelevante teknologibrug er uhensigtsmæssig. Men hvorfor gør de det så?

Læs artikel af Jesper Aagaard, adjunkt v. Psykologisk Institut, AU, i Videnskab.dk, 28. februar 2019.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/skaerme-tager-elevernes-opmaerksomhed-og-det-sker-helt-ubevidst?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=ddd1c39861-EMAIL_CAMPAIGN_2019_02_28_10_07&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-ddd1c39861-239647385

Link til Forskerzonen:
https://videnskab.dk/forskerzonen