Forfatterarkiv: Lone

HVORDAN KAN DET STORE FRAFALD PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER REDUCERES?

Pressemeddelelse, EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), 24. oktober 2018

Forskningen i frafald på videregående uddannelser forsømmer at svare på, hvordan uddannelserne kan sætte ind og fastholde de studerende, der falder fra, viser oversigt fra EVA. Der forskes langt mere i, hvilke typer af studerende der typisk falder fra, end hvad man kan gøre for at forebygge disse studerendes frafald. Det viser en ny oversigt, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), står bag.

I oversigten har EVA gennemgået 4581 forskningsartikler om frafald, men har fundet frem til, at kun meget få af dem – 27 forskningsartikler – beskæftiger sig med at evaluere effekten af forskellige indsatser, der sættes i søen for at forhindre studerendes frafald.

Det er problematisk, at effekten af indsatser mod frafald er så underbelyst et område, fordi op mod 30 % af de studerende i dag falder fra den videregående uddannelse, de er startet på, påpeger konsulent fra EVA, Andreas Pihl Kjærsgård, som står bag undersøgelsen.

"At få nedbragt frafaldet er virkelig i fokus på de videregående uddannelser for tiden. Et højt frafald tærer både på uddannelsernes og samfundets ressourcer, forringer studiemiljøet og kan være et stort nederlag for de unge, så naturligvis er mange uddannelser optagede af, hvordan de kan dæmme op for det. I den optik er det særligt ærgerligt, at der findes så lidt viden om, hvad der giver bedst mening for uddannelserne at gøre for at holde på de studerende," siger Andreas Pihl Kjærsgård.

Når forskningen forsømmer at afdække, hvilke indsatser der rent faktisk virker, så forringer det vidensgrundlaget for uddannelsesinstitutionernes arbejde med at nedbringe frafaldet. Dermed peger oversigten på, at der er behov for at skaffe sig mere generel og bedre viden om, hvilke typer af indsatser der kan nedbringe frafaldet. Og det kunne godt være uddannelsesinstitutionerne selv, der arbejder med det, siger Andreas Pihl Kjærsgård:

"Flere af uddannelsesinstitutioner har selv dygtige forskere, som kunne samarbejde om grundige afprøvninger og effektmålinger på et område, som interesserer de mange. Hermed kan vi arbejde mere målrettet med at skaffe ny og velfunderet viden om, hvad der virker, som kan deles på tværs af uddannelsesinstitutioner, så vi sammen kan knække koden i forhold til det frafald, som vi bruger så mange ressourcer på," siger Andreas Pihl Kjærsgård.

Se rapport: "Fastholdelse af studerende på videregående uddannelse. Videnopsamling om forskning i indsatser til at mindske frafald." Download fra denne side:

https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/fastholdelse-studerende-paa-videregaaende-uddannelser

FORKLARINGEN PÅ SPROGDØD

Det er blevet anslået, at vi i dag taler 7.097 sprog på verdensplan. Heraf er over en 1/3 truede. Hvorfor forsvinder de?

Sanskrit, tokharist og oldlatin er alle eksempler på oldtidssprog, som blev talt for mange hundrede år siden. I dag er der ingen, der ved, hvordan vi skal tale eller skrive dem, fordi ingen har sprogene som modersmål.

Den åbenlyse forklaring på sprogdød er selvfølgelig, at et sprog forsvinder, når der ikke længere er nogen, der taler det. Men hvorfor holder folk op med at tale et sprog? Videnskab.dk har spurgt en lingvist og en biolog, der hver giver deres forklaring på, hvorfor sprog uddør.

De fortæller, at både kultur, geografi og sågar økonomi kan påvirke et sprogs overlevelsesevne.

Læs artikel af Anne Sophie Tingsted, Videnskab.dk, 5. december 2018.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-uddoer-sprog

 

SÅDAN LYDER DANSK BLANDT EFTERKOMMERE AF INDVANDRERE I NORD- OG SYDAMERIKA

Har du nogensinde overvejet, hvordan du ville have snakket dansk, hvis dine tip-tip-oldeforældre var emigreret til Argentina i deres ungdomsår, og du aldrig havde lært andet dansk end det, der var blevet nedarvet i din familie? Okay, det har du måske aldrig brudt hjernen med, men så lad tankeeksperimentet begynde nu.

Scenariet er nemlig virkelighed for efterkommerne til de danske udvandrere, der slog sig ned i USA og Argentina fra midten af 1800-tallet. Deres dansk er blevet påvirket af at udvikle sig flere tusind kilometer væk fra Danmark, hvilket har ført til nogle helt særegne træk ved det danske sprog blandt efterkommerne.

"Hverdagen, som det danske sprog tales i, har bidraget til den sproglige udvikling – flertalssproget påvirker, hvordan udvandrere taler dansk", siger Karoline Kühl, som er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Det danske sprogs særlige udvikling udenfor Danmark har Karoline Kühl sammen med en forskergruppe bestående af 5 forskere fra Københavns Universitet foreviget på et interaktivt kort.

Læs artikel af Anne Sophie Tingsted, Videnskab.dk, 6. december 2018. (Og lyt til de sproglige eksempler).

https://videnskab.dk/kultur-samfund/naar-dansk-flytter-hjemmefra-saadan-lyder-vores-sprog-blandt-mindretal-i-udlandet?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=5c750eba27-EMAIL_CAMPAIGN_2018_12_06_10_05&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-5c750eba27-239647385

 

 

AFTALE OM MERE FLEKSIBLE UNIVERSITETSUDDANNELSER MED 1-ÅRIG OVERBYGNING

Fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, 6. december 2018.

Regeringen og Folketingets partier indgik den 6. december en ny aftale, som fra sommeren 2019 skal give universitetsstuderende mere fleksible uddannelser og flere muligheder for at tilrettelægge deres uddannelse.

Aftalen gør op med det hidtidige system, hvor størstedelen går den samme vej gennem universitetet, og bidrager samtidig til et mere fleksibelt uddannelsessystem, der passer bedre til forskellige ønsker og til den tid, vi lever i.

Med aftalen bliver det bl.a. nemmere at veksle mellem studieliv og arbejdsliv, studere på deltid eller muligt at tage en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse. De studerende får med aftalen flere valgmuligheder på studiet og mulighed for at kombinere på tværs af fagområder og veksle mellem uddannelse og arbejdsmarked. Mere fleksible universitetsuddannelser skal også bidrage til en bevægelse i retning af øget livslang læring, hvor det bliver mere naturligt at vende tilbage til universitetet og bygge oven på erfaringerne efter nogle år på arbejdsmarkedet.

Aftalen indeholder bl.a.:

  • Bedre mulighed for at arbejde efter bacheloruddannelsen og for at vende tilbage til en kandidatuddannelse (retskravet forlænges til tre år).
  • Supplerende mulighed for 1-årige akademiske overbygningsuddannelser.
  • Bedre mulighed for at studere på deltid (flere erhvervskandidatuddannelser).
  • Afskaffelse af bonus for hurtig studiestart.

Læs pressemeddelelsen her:
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2018/universitetsstuderende-far-mere-fleksibilitet-og-frihed

Læs aftaletekst om mere fleksible universitetsuddannelser her:
https://ufm.dk/lovstof/politiske-aftaler/aftale-om-mere-fleksible-universitetsuddannelser_6_december_2018.pdf

 

FORSØG MED SPANSK I FOLKESKOLEN FOR KORTVARIGT

Som en del af gymnasiereformen, startede Undervisningsministeriet et forsøg op med spansk som treårigt valgfag i 7.-9. klasse i grundskolen. Forsøget løber fra august 2017 til og med 2021. Formålet er at hæve elevernes faglige niveau i spansk, så de kan vælge spansk som fortsættersprog i gymnasiet fra 2020. 

Efter en ret træg start i 2017, har 30 skoler i 2018 meldt sig til at deltage i Undervisningsministeriets forsøg med at udbyde spansk som valgfag i grundskolen. Og som udgangspunkt glæder dette naturligvis spansklærerne.

Men glæden over tilslutningen til forsøget falmer hurtigt hos Jannie Grue, spansklærer og medstifter af foreningen 'Spansk i Folkeskolen', da hun ser flere åbne spørgsmål i, hvordan spansk kan blive et fortsættersprog på gymnasiet.
"Det er et problem, at forsøget er så kortvarigt, for jeg tror ikke, at gymnasier er villige til at starte fortsætterspansk op, når det er så kortvarigt", siger hun

Irma Kobæk, formand for Spansklærerne, er enig i, at forsøget bør fortsætte i længere tid. "Vi har brug for en længere periode med spansk i folkeskolen, og så skal vi have en grundig evaluering af, hvad der har været godt og skidt", siger hun.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 29. november 2018.  https://gymnasieskolen.dk/spansklaerere-forsoeg-med-spansk-boer-forlaenges

 

 

AFTALE OM SPROG- OG UDDANNELSESSAMARBEJDE MELLEM DANMARK OG SPANIEN

Fra Undervisningsministeriet, 26. november 2018
Undervisningsminister Merete Riisager har mandag 26. november i Bruxelles underskrevet en aftale med den spanske undervisningsminister, María Isabel Celaá Diéguez. Aftalen skal styrke det sproglige og uddannelsesmæssige samarbejde mellem Spanien og Danmark. Det sker som et konkret bidrag til regeringens sprogstrategi, som blev lanceret i november 2017.

Det er anden gang i år, at Merete Riisager indgår en bilateral aftale for at styrke fremmedsprogsundervisningen i Danmark. I marts indgik Danmark en tilsvarende aftale med Frankrig – og en aftale med Tyskland er i støbeskeen.

"Spanien er ikke kun et fantastisk sted at holde ferie. Det er også en af de store historiske nationer i Europa og en vigtig samarbejdspartner for Danmark, både i EU og på det kommercielle område. Aftalen gør det lettere for danske erhvervsskoler, gymnasier og folkeskoler at styrke spanskundervisningen ved at indgå samarbejdsaftaler med spanske partnere. Jeg synes, at det er en fantastisk mulighed, der her åbner sig, og jeg håber, at mange skoler vil udnytte chancen og styrke spanskundervisningen", siger Merete Riisager.

Aftalen vil bidrage til, at danske elever får et langt bedre kendskab til det spanske sprog og den spanske kultur. På samme måde vil spanske elever og lærere få en indsigt i et dansk uddannelsessystem, hvor der lægges særlig vægt på kritisk tænkning og individuelt ansvar.

Undervisningsministeriet vil samarbejde med den spanske ambassade i København for at fastlægge og udvikle mulige aktiviteter. Det forventes, at et katalog over mulige aktiviteter vil være klar inden sommerferien 2019.

 

KU INTEGRERER STUDIETEKNIKKER I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING HELE UDDANNELSEN IGENNEM

Nogle studerende drukner i de svære tekster, andre giver op på forhånd, når de ikke har teknikkerne til at studere. Derfor er Københavns Universitet i gang med at integrere arbejdet med studieteknikker i den almindelige undervisning – ikke kun i studiestarten, men hele vejen igennem bacheloruddannelserne.

På Københavns Universitet har de erfaret, at det ikke altid er nok blot at tilbyde et kursus i starten af første semester, hvor alle studerende bliver introduceret til studieteknik. Studerende tager nemlig ikke de gode råd til sig, før de har oplevet på egen krop, at de mangler kompetencerne. Og ofte er det først lidt senere på en uddannelse, at studerende bliver stillet over for de særligt store læsemængder og særligt komplekse opgaver.

Derfor er de på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet nu i gang med at sammentænke den almindelige undervisning med de studietekniske færdigheder. Helt konkret arbejder de med en matrix, som viser en oversigt over alle fag i et uddannelsesforløb, hvorpå de kortlægger, hvor der er behov for særlige studiekompetencer. Herefter sørger de for at tilrettelægge undervisningen, så studerende er rustet med de kompetencer, der skal til i hvert fag.

Læs artikel af Lars Dyrby Andersen, konsulent, EVA, 23. oktober 2018.
Måske der her kan være principielt gode råd, som også kan finde deres anvendelse på sproglige uddannelser.
https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/saadan-rustes-ku-studerende-komme-igennem-pensum

 

 

METTE SKOVGAARD ANDERSEN OM ROLLEN FOR DET NYE NATIONALE CENTER FOR FREMMEDSPROG (NCFF)

Den nye leder af Det Nationale Center for Fremmedsprog Øst vil ­have en stor del af de 100 millioner kroner ud at arbejde på uddannelsesstederne. "Men der er også nok at tage fat på, hvis flere unge skal ­vælge fremmedsprog", siger Mette Skovgaard Andersen.

I fremtiden taler de unge tre fremmedsprog, og Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) er det sted, hvor man finder mest ­viden om fremmedsprog og fremmeds­progsdidaktik. Drømmene er klare for den nyansatte leder af NCFF Øst, Mette ­Skovgaard Andersen. Men vejen dertil er endnu lidt tåget. For den nye leder af den ene del af Det Nationale Center for Fremmedsprog har knap nok siddet i stillingen i en måned, da Gymnasieskolen møder hende til en snak om visioner for fremmedsprogene.

Lidt over 100 millioner kroner og fem år har regeringen bevilget til centret som en del af den ­nationale sprogstrategi, der blev fremlagt i ­november 2017.
"Pengene skal helt klart ud at arbejde på uddannelsesstederne med aktiviteter, der har en vis udbredelse og går på tværs af uddannelserne", ­siger Mette Skovgaard Andersen.
Derfor planlægger hun sammen med lederen af centrets afdeling i Aarhus, Hanne Wacher Kjærgaard, en slank organisation, hvor centret med de to afdelinger i øst og vest sammenlagt kommer til at bestå af omkring otte medarbejdere.

Men inden NCFF for alvor sætter gang i aktiviteter, vil de i dialog med folk fra forskellige uddannelsessteder, der kan fortælle, hvor skoen trykker. For selvom der er kommet en sprogstrategi, så mangler der et samlet blik over fremmedsprogene på tværs af hele uddannelsessystemet.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 5. november 2018.
https://gymnasieskolen.dk/hun-vil-puste-liv-i-fremmedsprogene

 

FLERE STUDENTER SKAL HAVE FORTSÆTTERSPROG PÅ A-NIVEAU

Danmark har brug for medarbejdere med dobbeltkompetencer. Derfor skal flere studenter have fortsættersprog på A-niveau, mener Mette Fjord Sørensen, chef for forskning og videregående uddannelser i Dansk Industri (DI) og rektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen.

Manglende sprogkompetencer skaber problemer i forhandlingssituationer for dansk erhvervsliv og betyder tabte ordrer. Det viser en undersøgelse blandt 376 internationalt orienterede virksomheder, som DI lavede i 2016. Derfor efterspørger Danske virksomheder i stigende grad medarbejdere, som ved siden af deres uddannelse har et højt niveau i et eller flere fremmedsprog.
Ud over engelsk peger virksomhederne på et fremtidigt behov for især tysk og fransk, men også spansk, svensk og kinesisk er efterspurgt.

Det er ikke kun DI, der efterlyser flere medarbejdere med dobbeltkompetencer. Behovet er et centralt punkt i fremmedsprogsstrategien.
Her konkluderes det, at studerende på ikke-sproguddannelser har alt for dårlige muligheder for at vedligeholde og bygge videre på deres sprogkundskaber fra grundskolen og gymnasiet. Dermed går sproglige ressourcer tabt.
At få fremmedsprog ind i mange flere videregående uddannelser bliver derfor en af de ting, som Det Nationale Center for Fremmedsprog, der er nedsat i forbindelse med strategien, skal have fokus på.

Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 13. november 2018.
https://gymnasieskolen.dk/di-mange-tager-begyndersprog-i-gymnasiet?fbclid=IwAR1sAGHBfUErHEcevM3tp5pCWwuczHE_oriqdUk9GcgdYmcI3FudZ4RniB0

 

 

SPROGFAGENE FORTSAT I KRISE

Undervisningsministeriet har offentliggjort tallene for elever med fremmedsprog i gymnasiet, og de ligner til forveksling tallene fra de seneste år.
Det kan dermed konstateres, at reformen ikke har hjulpet. Det er fortsat få gymnasieelever, der vælger fremmedsprog. Og det bliver en svær kamp, hvis billedet skal ændres.

Efter engelsk er tysk det sprog, som flest gymnasieelever taler. ­Både i skoleåret 2017/18, der var det første år med den nye reform, og i året før havde 55 procent af stx-eleverne valgt tysk. Spansk, der ligger på anden­pladsen, er på stx godt nok gået fra 27 til 29 procent, men det er så ­lille en stigning, at den ifølge ministeriet er usikker statistisk. De øvrige fremmedsprog er der heller ikke sket de store udsving med.

For at undersøge, hvordan fremmedsprogene har det i dette skoleår, har Gymnasieskolen kontaktet 12 tilfældigt udvalgte gymnasier landet over. Rundspørgen viser, at interessen for sprogfagene i gymnasiet stadig er forholdsvis lav. Med andre ord ser sprogfagenes krise ud til at fortsætte.

Brug for mere end engelsk
Der er brug for sproglige kompetencer, hvis man skal klare sig i en globaliseret verden, hvor sprog spiller en vigtig rolle.
Erhvervslivet efterspørger ansatte, der taler andre fremmedsprog end engelsk, og som har den kulturelle forståelse, som følger med at lære fremmedsprog. I sidste ende kan manglende sprogkundskaber koste på den nationaløkonomiske bundlinje.
En analyse fra Dansk Industri fastslog sidste år, at der er et uforløst eksportpotentiale for danske virksomheder på 25 milliarder kroner til EU-landene, og potentialet er endnu større, når det gælder eksport uden for EU.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby og Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 5. november 2018. https://gymnasieskolen.dk/sprogfagenes-krise-fortsaetter?fbclid=IwAR0BuA-Frwgxk8S1pL8HGqok2A--uTEg2vjiDDEoCn_U82iHRTLH6WQsZWA

-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -

FAGLIGE FORENINGER: HER ER DE STØRSTE PROBLEMER
Hvilke ændringer er der brug for, hvis vi skal sikre, at flere studenter kan flere sprog? Tre faglige foreninger kommer her med deres bud.   

Irma Kobæk, Formand: Spansklærerforeningen; Lise Høyer, Formand: Tysklærerforeningen; Christine Léturgie, Formand: Fransklærerforeningen.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby og Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 5. november 2018. https://gymnasieskolen.dk/faglige-foreningerher-er-de-stoerste-problemer