Forfatterarkiv: Lone

BLOK SAMTALEFÆRDIGHED – STATUS

Kære læsere
Som tidligere annonceret, bliver jeg i år desværre nødt til at udsætte skrivning af blogindlæg samt besvarelse af spørgsmål vedr. samtalefærdighed. Årsagen er manglende arbejdsro pga. håndværkere, der er i gang med et større projekt i huset.

Som sagerne står nu, forventer jeg at være klar igen om et par uger.
Jeg vil dog fortsat lægge indlæg under VARIA, såfremt jeg falder over noget interessant.

Med venlig hilsen
Lone

SKAL GYMNASIERNE FREMOVER SELV FINANSIERE LATIN OG GRÆSK?

Engang skulle alle gymnasieelever studere latin og græsk og arbejde sig igennem tekster af den græske filosof Platon og den romerske politiker Cicero. På originalsproget. Men nu er de to sprogfag ikke for de mange, men de få. Og snart kan det måske være helt slut med at vælge latin og græsk som studieretning på de danske gymnasier.

I hvert fald ønsker regeringen ikke længere at smide ekstra tilskud efter de to fag - og det vækker både uro og ærgrelse hos Klassikerforeningen, der er en sammenslutning af de lærere, der underviser i de klassiske sprog, som latin og græsk også kaldes.

"Det handler om vores kulturarv det her. Det er simpelthen noget, vi bør have i det almene gymnasium", siger formand for foreningen Anders Klarskov Jensen. "Vi taber elever, som har enormt stærke sprogkompetencer, og som har evnen til at studere vores kulturs ophav på originalsproget. Folk får sværere og sværere ved at skrive tekster, og blandt andet derfor er latin og græsk vigtigt", fortæller Anders Klarskov Jensen.

Regeringen har i deres forslag til Finansloven ikke afsat penge til at støtte de to fag på A-niveau, sådan som det hidtil har været. Hvis gymnasierne vil beholde latin og græsk som et tilbud til deres elever, så må de med andre ord selv finde pengene i budgettet.

Læs artikel af Rasmus Jungersen, dr.dk, 6. september 2024.
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/skal-latin-og-graesk-vaere-fortid-paa-landets-gymnasier-nej-siger-minister-men-vil

INDLÆRING FÅR FART PÅ AF HÅNDSKRIFT

(Selv om nedenstående artikel ikke udelukkende relaterer til sprog, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------
Målet er at få fokus tilbage på undervisningen, når gymnasier og erhvervsskoler i højere grad beder eleverne lukke for computer- og mobilskærme i skoletiden.

Nogle skoler går skridtet videre og beder ligefrem eleverne tage notater i hånden. Selvom vi skriver 2024, er det en aldeles glimrende idé, forklarer pædagogisk konsulent Dorte Ågård, hvis forskning ligger til grund for de nye skærm-anbefalinger, som Undervisningsministeriet kom med i december.

"For tastearbejde aktiverer ikke lige så mange dele af hjernen, som det gør at skrive i hånden", forklarer hun. "Jo flere sanseindtryk og jo flere dele af kroppen, der er involveret, når man laver noget - jo dybere indtryk afsætter det sig, og jo bedre husker man det".

Dette er dokumenteret bl.a. andet i japansk forskning.

Læs artikel af Lise Soelberg, dr.dk, 28. juni 2024.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/haandskrift-er-guf-din-hjerne-derfor-husker-du-bedre-med-pen-og-papir

BACHELORPROJEKT OM KUNSTIG INTELLIGENS OG UDVIKLING AF ELEVERS SKRIFTLIGE KOMPETENCER I ENGELSK

Lektor på læreruddannelsen ved VIA UC i Aarhus Morten Gustenhoff har indstillet Anton Tinghøj Honoré og Jacob Stochholm Wæhrens til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt "SkoleGPT i engelskundervisningen: Et værktøj til at udvikle elevers skriftlige kompetencer?"

"Projektet indstilles til prisen for årets bachelor, fordi det med dybde og nuance giver indsigt i, hvordan SkoleGPT og lignende redskaber kan udvikle elevers skriftlighed og lærerens skriftlighedsundervisning i engelskfaget. Særligt frembringer samspillet mellem de undersøgte elevtekster, elevernes interaktioner med SkoleGPT og elevernes refleksioner i interviews rig mulighed for at forstå både proces og produkt i arbejdet med kunstig intelligens i sprogundervisningen."

Selv kalder forfatterne deres projekt det første spadestik til en forståelse af, hvordan SkoleGPT kan udvikle elevers skriftlige kompetencer i engelskfaget, og hvordan man som engelsklærer kan bruge det i fremtidig undervisning.

Udgivet i Folkeskolen.dk 23. august 2024 med link til selve projektet.
https://www.folkeskolen.dk/bachelorprojekt-engelsk-laererprofessiondk/kunstig-intelligens-som-vaerktoj-i-engelskundervisningen/4778073

SAMTALE – FORSLAG (99): Kan man træne samtalefærdighed med udgangspunkt i mundtlige lukkede tasks?

Når sprogeleverne i deres intersproglige udvikling er nået dertil, at den tillader påkobling af egentlig konversationel kompetence, er der jo tale om en del nye både sproglige og adfærdsmæssige fænomener, der skal tilegnes.
Derfor er det ikke så mærkeligt, at jeg af undervisere er blevet spurgt, om man med fordel kunne begynde introduktion af og træning i nogle af de konversationelle teknikker og fænomener på et tidligere tidspunkt i læringsprocessen og mere konkret ifm. arbejdet med de mindre omfattende mundtlige lukkede tasktyper/aktiviteter.
Og endvidere om der kunne ligge et differentierende aspekt i, at nogle elever gives denne mulighed, hvis de er læringsmæssigt klar hertil.

Først vil jeg skelne mellem den åbne tasktype 'uformel samtale', som jeg anbefaler til træning i samtalefærdighed, og lukkede tasktyper.
En 'uformel samtale' er en åben, fokuseret og virkelighedsnær tasktype. Den er karakteriseret ved fleksible processer og resultater, som altid vil variere fra samtalegruppe til samtalegruppe, og som giver aktiviteten et præg af uforudsigelighed. Den fremmer autentisk mundtlig interaktion og levner plads til kreativitet og spontanitet. Tasktypen er fokuseret, fordi læringsmålene er specifikke samtaleteknikker og -fænomener, men måden at nå målene levner deltagerne stor frihed.

En lukket mundtlig task er en aktivitet, der afvikles under ret faste rammer med et specifikt svar eller resultat, som deltagerne skal nå frem til. Både proces og resultat er derfor ret forudsigelige og levner ikke mulighed for nævneværdig kreativitet eller spontanitet. Af disse årsager er den mundtlige kommunikationsproces i denne tasktype ikke virkelighedsnær.

En lukket mundtlig task kan være både fokuseret og ikke fokuseret. Forskellen ligger primært i formålet med tasken. Hovedformålet med en ikke fokuseret task er repetition og automatisering af allerede kendt sproglig viden, medens hovedformålet med en fokuseret er introduktion af og træning i nye sproglige elementer.

En lukket fokuseret task har til formål at træne specifikke sproglige elementer som fx grammatiske strukturer, ordforråd eller udtale. Eleverne er bevidste om, hvad de skal fokusere på og træne i løbet af opgaven.
En lukket ikke fokuseret task er orienteret mod fuldførelse via effektiv kommunikation snarere end mod specifikke sproglige elementer.
Det kan stort set være de samme opgavetyper, der kan anvendes til fokuserede og ikke fokuserede lukkede tasks. Forskellen ligger primært i formålet med opgaven og i den sproglige beskrivelse eller instruktion, der følger med.

Eksempler på mundtlige lukkede tasks:
- Billedbeskrivelse ud fra fastlagte retningslinjer.
- Interview med fastlagte spørgsmål.
- Informationskløft hvor en deltager har en information, som de andre mangler. Kløften udfyldes gennem mundtlig kommunikation.
- Rollespil med fastlagt indhold.

Jeg forstår ganske udmærket underviseres begrundelse for at komme i gang med udvikling af den konversationelle kompetence (se definition i Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen afsnit 3.2 p. 17). Ikke desto mindre har jeg to begrundelser for ikke at anbefale det.

Anvendelsen af lukkede tasks i sprogundervisningen kan bl.a. relateres til hjernens begrænsede bearbejdningskapacitet og faren for kognitiv overbelastning i den sproglige læringsproces. Kognitiv overbelastning opstår, når hjernen bliver overbelastet med information, som den ikke kan bearbejde effektivt på én gang. Dette kan ikke mindst være en risiko i de tidlige stadier af sprogtilegnelsen, hvor eleverne skal håndtere mange nye sproglige elementer.
Lukkede tasks tillader sprogeleverne at fokusere på specifikke sproglige elementer uden at skulle bekymre sig om andre aspekter af sproget. Dette kan være særligt gavnligt, når basale og nye sproglige strukturer endnu ikke er automatiserede.
Af den årsag vil påkobling af flere sproglige elementer med fokus på den konversationelle kompetence øge risikoen for den kognitive overbelastning, som tasktypen egentlig skal begrænse. Og kognitiv overbelastning begrænser eller forhindrer læring.

Desuden vil jeg sætte spørgsmålstegn ved, hvor velegnet selve opgavetypen 'mundtlig lukket task' er til at arbejde specifikt med den del af mundtligheden, som den konversationelle kompetence, dens teknikker og adfærd udgør. Strukturen i en mundtlig lukket task er så ganske anderledes end den 'uformelle samtale', og jeg har svært ved at pege på samtaleteknikker, der ville kunne indpasses på en naturlig måde. Beherskelse af samtaleteknikker mv. har jo det helt klare formål at facilitere samarbejdet med andre om den optimale opbygning og håndtering af en kohærent og meningsfuld interaktion. En mundtlig lukket task har ikke samtalens iboende karakteristika, hvorfor det ikke umiddelbart giver læringsmæssig mening at arbejde med konversationelle fænomener i en kontekst, hvor de ikke naturligt hører hjemme eller finder deres specifikke anvendelse.

Hvad angår det omtalte mulige differentieringsaspekt, ser jeg heller ikke nogen fordel. I stedet for at forsøge at påkoble samtaleteknikker i de lukkede fokuserede tasktyper, er det en langt bedre idé at øge sværhedsgraden i tasktypen specifikt med henblik på den generelle mundtlighed (ordforråd, grammatik og udtale). Dette vil i høj grad komme de elever, der kan klare en ekstra udfordring, til gode, når undervisning og læring specifikt i konversationel kompetence påbegyndes.

TRANSLATING EUROPE WORKSHOP 2024 – WORKSHOP PÅ AU 24. OKTOBER

Arrangør: Institut for Kommunikation og Kultur i samarbejde med Europa-Kommissionen.

Translating Europe-workshoppen 2024 vil stille skarpt på den menneskelige faktor i en AI-tid og gøre alle deltagere klogere på, hvordan den digitale transformation har påvirket oversættelsesbranchen og den enkelte oversætter.

Workshoppen giver deltageren et indblik i, hvilke overvejelser oversættelsesbureauer, oversættere og forskere gør sig i relation til både positive og negative konsekvenser af den digitale transformation i oversættelsesbranchen med særligt fokus på den menneskelige faktor i en AI-tid.

Workshoppen byder på oplæg fra oversættelsesbureauer, oversættere og forskere, der beskriver udviklingen set fra deres perspektiv. Deltagerne vil desuden få rig lejlighed til at diskutere centrale tematikker og stille spørgsmål.

Workshoppen er målrettet oversættere, oversættelsesbureauer og sprogstuderende.

Mere info og tilmelding her:
https://events.au.dk/translatingeurope2024

BLOK SAMTALEFÆRDIGHED I DEN KOMMENDE TID

Kære læsere
Jeg håber, at I har haft en dejlig ferie 😊.

Min ferie ligger, som vanligt, i ugerne 35-36. Jeg skriver i øjeblikket på et par indlæg, hvor i hvert fald det ene bliver lagt her på samtalebloggen før ferien.
(Skulle jeg endvidere falde over artikler eller andet af interesse, vil jeg lægge dem på blogdelen VARIA).

Efter min ferie melder jeg ud, hvornår jeg åbner for spørgsmål til samtalefærdigheden. Det bliver udskudt i forhold til tidligere praksis, da håndværkere skal i gang med et lidt større projekt i huset, så jeg ikke får den fornødne arbejdsro.

Og så vil jeg ønske jer alle en rigtig god opstart på undervisningen.

Med venlig hilsen
Lone

ANBEFALING: WEBSIDEN VIDEN.AI

Jeg vil gerne anbefale siden VIDEN.AI, der samler mange interessante artikler fra ind- og udland inden for undervisning og kunstig intelligens. Selv om artiklerne ikke direkte fokuserer på sproglig læring, er der bestemt noget at hente for sprogundervisere også.

Websiden drives af:
Per Størup Lauridsen
Cand.it og it-pædagogisk medarbejder

Claus Scheuer-Larsen
Lektor og it-ansvarlig

Læs mere om VIDEN.AI her:
https://viden.ai/om-viden-ai/

Netop i dag tager Per Størup Lauridsen hul på en blogserie med artikler, der udkommer de kommende syv uger: Han introducerer serien her:

I denne blogserie vil jeg dykke ned i begrebet "faglig sorg" – de følelser af tab, usikkerhed og eksistentiel tvivl, som undervisere kan opleve, når deres faglige identitet er under pres fra ny teknologi. Artikelserien har været undervejs i et halvt år, og jeg har løbende skrevet på den og fået en masse input, når jeg har været rundt og snakket med undervisere i hele landet. Følg med, når jeg udforsker denne teknologiske udvikling fra forskellige vinkler i de kommende uger.

https://viden.ai/faglig-sorg-nar-kunstig-intelligens-forandrer-underviserens-virkelighed/

Man kan abonnere gratis på VIDEN.AI's ugentlige nyhedsbrev og på den måde få sidste nyt serveret på en sølvbakke.

UDRAMATISKE PRØVERAMMER GIVER EN SÆRLIG RO SAMT MULIGHED FOR GODE OG SPONTANE INTERAKTIONER

Det er oprindeligt tysklærerne Ann-Kristin Henriksen og Birthe Sidsel Strunge, der i 2021 fik ideen til en anderledes mundtlig prøveform. Ideen opstod, da prøverne i tysk blev aflyst pga. cornasituationen. Begge lærere kunne godt tænke sig at teste en prøveform, der i højere grad gav eleverne mulighed for at tale hverdagsagtigt og funktionelt.
Med inspiration fra naturfag og matematik afviklede lærerne en gruppeprøve for deres 9.-klasseelever, som både de og eleverne var glade for. Og det blev Undervisningsministeriet også. Så meget, at prøveformen blev til et officielt treårigt forsøg.

Det forsøg tilmeldte fransklærer Mille Holm og tysklærer Ellen Skou Andersen på Hornbæk Skole i Nordsjælland sig. Deres klasser blev udtrukket til at skulle op i mundtlig tysk og fransk. Og det er de meget glade for.

Gruppeprøven går ud på, at eleverne i små grupper skal lave en kort fremlæggelse og arbejde med en række arbejdsspørgsmål, mens lærer og censor går rundt og snakker med grupperne. I alt varer eksamen to timer.

Noget af det allerbedste var netop, at den to timer lange mundtlige prøve gav plads til samtale, lyder det. "Gruppeprøven fungerer jo nærmest ligesom almindelig undervisning. Eleverne sidder i grupper, og censor og jeg går så rundt imellem dem og stiller spørgsmål til arbejdet. Den setting giver plads til at eleverne kan folde sætningerne ud, hvor den klassiske prøve er mere firkantet og gør de fleste meget nervøse", siger Mille Holm.

Prøven gav anledning til succesoplevelser hos eleverne. Også dem, der måske ikke var trygge ved at tale fransk eller tysk. Og de udramatiske rammer gav en helt særlig ro og mulighed for gode og spontane interaktioner.

"Vi var forbi en gruppe, hvor de skulle fortælle om tyske retter, og så havde en elev glemt navnet på en ret, og hun var lige ved at gå helt i sort. Og så sagde jeg: ’Du kannst gerne googeln’, og så googlede hun", fortæller Ellen Skou Andersen.
Hun kunne kun smile af eleven, der højt og begejstret pludselig råbte 'wienerschnitzel'!

(Der er i artiklen en nærmere beskrivelse af, hvordan prøven foregår samt et link til en 'slagplan').

Læs artikel af Emilie Palm Olesen, journalist på Folkeskolen.dk/tyskfransk, Folkeskolen.dk, 26. juni 2024.
https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-fransk-helsingor-kommune/laerere-har-testet-spritny-proveform-derfor-vil-de-ikke-tilbage-til-den-gamle/4773263

BLOG SAMTALEFÆRDIGHED SOMMERLUKKER INDTIL AUGUST

Så er det blevet tid til at sommerlukke samtalebloggen for besvarelse af spørgsmål vedr. samtalefærdighed samt for mine egne supplerende indlæg.

Jeg vender tilbage til august og melder ud om det videre forløb, herunder placering af min eftersommer-ferie.

Mange tak til læsere og spørgere for første halvår af 2024 og rigtig god sommerferie til alle.
Venlig hilsen
Lone