Forfatterarkiv: Lone

SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde

Spørgsmål
I indlæg 14 og 18 i bloggen kommer du ind på samtalepartnere, der ikke deltager (tilstrækkeligt) i samtalen, og det er den problemstilling, jeg gerne ville have en kommentar til, når det drejer sig om feedback til deltagerne i en samtalegruppe.
Jeg skal kunne give den enkelte elev i den pågældendes egenskab af deltager i en samtale feedback, men en samtale er jo i høj grad baseret på et samarbejde mellem deltagerne. Derfor er jeg i tvivl om, hvordan jeg sikrer den individuelle feedback, som den enkelte deltager har krav på, når der er tale om manglende eller utilstrækkeligt samarbejde i en samtale mellem tre parter.

Kommentar:
Før jeg besvarer spørgsmålet, skal jeg gøre opmærksom på, at der med termen 'feedback' i ovenstående spørgsmål refereres til formativ, procesorienteret vurdering, som underviser/vejleder løbende giver med henblik på at øge en elevs/en studerendes læringsmæssige udbytte og udvikling. Dvs. fremadrettet vurdering FOR læring og ikke bagudrettet resultatorienteret evaluering (= vurdering AF læring).

Jeg redegør nærmere for disse koncepter i publikationen "Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen. – Vedledende materiale til kompetenceudvikling". Direkte link:
Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen

Svar:
Jeg kan kun besvare dette spørgsmål ved at henholde mig til min egen tidligere praksis på området og fremstille svaret som et forslag/et råd, da jeg logisk ikke kan forholde mig til praksis inden for vurdering/feedback i andre undervisningssammenhænge.

Når det, som i det konkrete tilfælde, drejer sig om feedback i en situation, hvor en samtalepartner ikke deltager (i det nødvendige omfang) i samtalen, er der to individuelle forhold, der kan gives feedback på:

1)    Årsagen til den manglende/reducerede deltagelse, fx: utilstrækkelig leksikalsk kompetence, utilstrækkelig indsigt i samtaleemnerne, manglende forståelse af betydningen af aktiv deltagelse i en samtale.

2)    Den pågældendes evt. forsøg på at kompensere for den manglende/reducerede deltagelse ved at stille små opklarende spørgsmål (fx hvorfor, hvordan, hvornår) og/eller tage rollen som den aktive modtager i form af tilbagekanaliserende feedback, øjenkontakt, smil, nik osv.

Da der pr. definition skal et samarbejde til mhp. at få en samtale til at fungere, mener jeg også, at man bør give feedback på de to andre samtalepartneres evne til at få den ikke deltagende part inddraget i samtalen. Hvis de to andre forholder sig som beskrevet i indlæg 18 og ligesom lukker den ikke deltagende part ude uden forsøg på at inddrage den pågældende i samtalen vha. de beskrevne virkemidler, må feedbacken til disse to gå på fremover at søge en højere grad af samarbejde, hvad angår denne omstændighed.

Sammenfattende kan man sige, at når det drejer sig om feedback på de dele af en samtale, der fordrer samarbejde, er det den enkelte samtalepartners evne til at opfylde de forskellige samarbejdskrav, der gives feedback på.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------

Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)

 

VOKSENDE INTERESSE FOR BROBYGNING MELLEM DE SPROGLIGE UDDANNELSESNIVEAUER

#FremMedSprog2020-ugen er netop slut. Lidt over 70 grundskoler og ungdomsuddannelser i Danmark fik i løbet af ugen besøg af mere end 300 sprogstuderende fra lærer- og universitetsuddannelserne. Det er både flere skoler og flere studerende end sidste år, hvor NCFF (Det Nationale Center for Fremmedsprog) afholdt sprog-eventen for første gang.

Interessen for brobygning mellem uddannelsesniveauerne er stor. Også når det gælder sprogfagene. 314 studerende har i uge 40 arrangeret sprogaktiviteter for elever på landets grundskoler og ungdomsuddannelser under mottoet #FremMedSprog2020. Og det er flere end sidste år, hvor 274 studerende meldte sig på banen. Også på modtagersiden har et par håndfulde flere skoler og gymnasiale ungdomsuddannelser i år fået besøg. På i alt 74 steder rundt i landet overtog lærerstuderende fra professionshøjskolerne og sprogstuderende fra universiteterne sprogtimerne i den forgangne uge med aktiviteter i sprogene arabisk, engelsk, fransk, japansk, hindi, italiensk, kinesisk, koreansk, persisk, portugisisk, russisk, spansk og tysk.

Læs mere om sprog-eventen i indlæg af Morten Moesgaard Sørensen, NCFF, Nyheder, 3. oktober 2020.
https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/kaerligheden-til-fremmedsprog-braender/?fbclid=IwAR13Xop_JNgXtlThUYC_emaT5xHtT8NUQUMMJwc4o-CNkbU8cBRfQaEa3tk

 

FRANSK FRA 3. KLASSE MED EN LEGENDE TILGANG

I Aabenraa Kommune har eleverne tysk fra 3. klasse, og i Sønderborg og Tønder møder eleverne allerede tysk i børnehaveklassen.

Indtil nu har ingen folkeskoler imidlertid arbejdet med fransk før 5. klasse, hvor det ifølge folkeskoleloven kan placeres på elevernes skema.

Men fra skoleårets start har otte skoler sat fransk på skemaet i 3. klasse. Det har de gjort, fordi de er med i et projekt, der har til formål at gøde jorden for, at man i fremtiden vil kunne se flere elever, der møder det franske sprog allerede fra 3. klasse.

Projektet er et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole, Sproglærerforeningen, Fransklærerforeningen, Det Franske Institut og professionshøjskolen Via, og det er finansieret af Det Nationale Center for Fremmedsprog. Ifølge projektkoordinator, docent i fremmedsprogsdidaktik og underviser i fransk på Københavns Professionshøjskole, Annette Søndergaard Gregersen, er fransktimerne for de små elever kommet flyvende fra start.

"Lærerne melder tilbage, at de er overvældet over, hvor godt eleverne har taget imod sproget. De springer hovedkulds ud i det, og det eneste problem, lærerne har oplevet, er, at de nærmest allerede mangler stof, fordi eleverne hele tiden vil lære mere. Børnene er så sultne på at lære, at de kan smide hvad som helst i hovedet på dem, og så gør de det bare", fortæller hun til folkeskolen.dk/tyskfransk.

Annette Gregersen fortæller, at der udelukkende er tale om en legende tilgang. Læs mere om fremgangsmåde og aktiviteter i artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 29. september 2020.

https://www.folkeskolen.dk/1855772/forsoeg-med-fransk-i-3-klasse-er-kommet-overvaeldende-godt-fra-start

 

SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)

(NB: Dette indlæg er det første i det nye tiltag, jeg beskriver på denne websides forside, nemlig at jeg fra nu af og med jævne mellemrum vil supplere svar på spørgsmål med mine egne forslag til forskellige aspekter af samtaletræning. Disse forslag er baseret på mit mangeårige virke som underviser i og forsker inden for samtalefærdighed samt på erfaringerne fra min kursus- og konsulentvirksomhed inden for udvikling af den konversationelle kompetence). 


En meningsudveksling er ikke pr. definition bygget op omkring uenighed, hvad angår givne forhold og problemstillinger. Den kan lige så vel bygges op omkring enighed parterne imellem, såvel som man i en meningsudveksling kan udtrykke delvis enighed og tvivl.

Hvis det forholder sig sådan, at alle i en gruppe er enige i givne spørgsmål, opbygges meningsudvekslingen med inddragelse og belysning af så mange forskellige aspekter af samme spørgsmål som muligt samt argumentation herfor. På den måde bekræftes og styrkes enigheden.

Det er netop denne inddragelse af en vifte af forskellige aspekter af samme sagsforhold, samtalegrupperne ikke er opmærksomme på. Derfor kan man som underviser møde den reaktion, at meningsudvekslingen opgives pga. enighed, eller at man, som nævnt, tildeler hinanden kunstige roller mhp. at fremprovokere uenighed. Det går meget sjældent godt, fordi de færreste formår at fastholde synspunkter, som de ikke deler i virkeligheden.

Konkluderende er mine forslag:
-      at bevidstgøre om meningsudvekslingens karakteristika
-      at udlevere behørige sproglige vendinger til formålet og iværksætte træning heraf
-      at bevidstgøre om, hvordan et hovedaspekt i en meningsudveksling kan videreudvikles med en række delaspekter, der belyser, konkretiserer og perspektiverer hovedaspektet.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle

 

OM STRATEGISK FOKUS PÅ FREMMEDSPROG OG BROBYGNING

Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) har nu eksisteret i et par år, og i en artikel gør de to centerledere status med særligt henblik på strategisk arbejde med fremmedsprog og brobygning.

Centret arbejder p.t. på en samlet rapport over de forskellige typer af brobygningsaktiviteter, det har iværksat. Og lederne håber på, at de med tiden kan overbevise kommuner og institutioner – såvel som virksomheder – om, at det betaler sig at arbejde strategisk med fremmedsprog på alle niveauer.

I artiklen linkes til et inspirationsmateriale.

I NCFF’s drømmescenarie har hver kommune om maks. ti år investeret i en kommunal fremmedsprogskoordinator, der har til opgave at understøtte udviklingen af fremmedsprogsområdet og sikre sammenhængen i tæt samarbejde med koordinatorer på ungdomsuddannelserne og faglige ressourcepersoner på grundskolerne.

Læs artikel af Mette Skovgaard Andersen, centerleder-øst og Hanne Wacher Kjærgaard, centerleder-vest for Det Nationale Center for Fremmedsprog, i Magasinet Skolen, nr. 3, september 2020: Brobygning for at styrke fremmedsprog i undervisningen.

https://magasinetskolen.dk/artikler/2020/09/brobygning-styrke-fremmedsprog-i-undervisningen?fbclid=IwAR0eZ3mcg_fdXXsk8QwU5qL3urAPfWYNt3Tb4l1KGprDtprXK96375nYSJ8

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle

Spørgsmål
Når man deltager i en naturlig samtale med indfødte målsprogsbrugere, falder snakken ofte på forskellige forhold i de respektive lande, som man spørger ind til. 
Jeg vil gerne forberede mine elever på at samtale på målsproget om forskellige forhold i Danmark. Problemet er, hvordan man kan gøre det, uden at nogen i en gruppe bliver nødt til at påtage sig en kunstig rolle som indfødt sprogbruger, og samtalen dermed afvikles som en form for rollespil.

Svar
Jeg er helt enig i, at det er uhensigtsmæssigt og ikke i tråd med intentionerne bag de 'frie samtaler', at nogen skal påtage sig kunstige roller – i det konkrete tilfælde spille indfødt målsprogsbruger og stille spørgsmål om forskellige danske forhold til det eller de gruppemedlem(er), der i spillet er danskere.

I en autentisk samtale om givne forhold i Danmark, vil de indfødte sprogbrugere typisk stille spørgsmål, der efterlyser fakta (fx hvad, hvem, hvor, hvordan, hvornår, hvor mange, hvor ofte).
Overfører man dette til samtaletræningen, opstår problemet. Det vil sige, at man skal finde en anden måde at træne samtale om forskellige danske forhold på.

Mit forslag er at dreje samtalen væk fra udveksling af faktuelle informationer til meningsudvekslinger, hvor deltagerne udtrykker deres opfattelser af, holdninger til samt evt. forslag til ændringer af givne forhold. Det vil sige, at deltagernes faktaviden om de givne forhold danner grundlaget for meningsudvekslingen herom.

Selv om samtalen med denne afviklingsform ikke er identisk med den informationsudveksling, der vil karakterisere en samtale med en indfødt sprogbruger om givne forhold i Danmark, er indhold og ordforråd stort set det samme.

Det er som regel muligt at finde materialer på nettet om Danmark og forskellige danske forhold formuleret på målsproget, og disse kan så – afhængigt af niveau – anvendes direkte eller bearbejdes til anvendelse i fremmedsprogsundervisningen som forberedende læsestof samt til gloseindsamling.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?

 

 

WEBSIDE MED INSPIRATION TIL FREMMEDSPROGSUNDERVISNING I GRUNDSKOLEN

Formålet med websiden, der er lavet med støtte fra NCFF, er at understøtte og inspirere undervisere i engelsk, tysk og fransk til at sætte fokus på fremmedsprog i uge 40. I den uge afvikles initiativet 'FremMedSprog2020', der har til formål at øge interessen for fremmedsprog i det danske uddannelsessystem. Hvert år i uge 40 sendes sprogstuderende fra landets professionshøjskoler og universiteter ud på grundskoler og ungdomsuddannelser.

Materialerne på websiden inden for de tre fremmedsprog er målrettet sprogelever i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen inden for kategorierne: Task og problemløsningSpilDigitale ressourcerLeg og bevægelse.

Link til websiden:
https://sites.google.com/go.ucn.dk/cfu-fremmedsprog/forside

Link til NCFF (om initiativet) :
https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/fremmedsprog2020-sprogfagene-er-i-fokus-i-uge-40-paa-landets-grundskoler-og-ungdomsuddannelser/?fbclid=IwAR3d8cKk6zo_lshP23FwNmBJvWGtXNSGtQ-ndOUTO9HQryeq071jhc9faAk

 

 

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?

Svar
Spørgsmålet kommer fra spanskfaget, og jeg linker lige her til et eksempel på præfabrikerede spørgsmål til emner. De findes på nettet til alle sprog.
http://www.paginadelespanol.com/clases-de-conversacion-la-amistad/

I det konkrete tilfælde er hovedemnet 'venskab', der via spørgsmålene belyses fra forskellige synsvinkler. Fx:
- Hvad forstår du ved 'venskab'?
- Hvad foretager du dig normalt sammen med dine venner?
- Hvilke egenskaber værdsætter du hos dine venner?
- Foretrækker du at have få og gode venskaber i stedet for mange og mere overfladiske?
- Hvad er årsagen til, at venskaber går i stykker?
Osv., osv.

Når elever og studerende er blevet undervist i samtale igennem længere tid og kan anvende de mest grundlæggende regler for dens opbygning og igangholdelse, kan denne slags spørgsmål for så vidt godt fungere som inspirationskilde. Men netop kun som inspirationskilde. En samtale er jo pr. definition karakteriseret ved kreativitet, spontanitet og inkorporering af personlige synsvinkler, og disse så essentielle aspekter kan meget let gå tabt, når udgangspunktet er til formålet fabrikerede spørgsmål.

I de mere indledende faser i udviklingen af samtalefærdigheden kan denne slags spørgsmål ikke anbefales. Selv om mange elever og studerende helt sikkert vil finde det meget lettere at få spørgsmålene til et emne serveret på en sølvbakke, kan det desværre alt for ofte konstateres, at anvendelsen skaber problemer.

En samtale baseret på præfabrikerede spørgsmål har mange lighedspunkter med den lærerstyrede samtale. Det hænger sammen med, at deltagerne vil være tilbøjelige til at have spørgsmålene liggende foran sig og direkte læse dem op. Diskursmønstret bliver stift og styret af spørgsmålene, og det skaber på sin side stor risiko for, at bl.a. den så vigtige tilbagekanaliserende feedback og andre samtalekarakteristiske elementer bortfalder.

Endvidere vil samtalen som oftest ikke udvikle sig ud over, hvad spørgsmålene lægger op til. Samtalens deltagere trænes således ikke i kreativitet og spontanitet, hvad angår samtalens udvikling, og de så essentielle personlige synsvinkler kommer ofte ikke med.

Faren for den uhensigtsmæssige "rundbordssamtale", der er beskrevet i indlæg 16, er også i høj grad til stede. Samme sted gør jeg også opmærksom på, at en naturlig samtale ikke udelukkende består af spørgsmål-svar, men også af uopfordrede samtalebidrag, hvor en deltager bidrager til samtalen uden at nogen har stillet et spørgsmål. Disse uopfordrede bidrag vil som regel falde bort, når der anvendes præfabrikerede spørgsmål.

Det er jo så nærliggende at spørge, om præfabrikerede spørgsmål slet ikke kan anvendes i samtaletræningen. Mit bud er flg.:
1) At de anvendes i forberedelsesfasen og ikke i selve udførelsesfasen, jf. den taskbaserede undervisning som beskrevet her:
Forberedelse og efterbearbejdning ifm. 'uformel samtale'

2) At spørgsmålene omformuleres til støttepunkter for samtalen og indskrives i samtalekasser som belyst her:
Uformel samtale-kort introduktion

Dette kan gøres af underviser eller af en gruppes samtaledeltagere.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: vurdering af anbefalet bog

 

 

EKSPERIMENT: FORBUD MOD PC OG IPHONE SKABTE STØRRE KONCENTRATION OG NÆRVÆR

Som et eksperiment forbød en underviser på et dansk universitet alle skærme i bestemte lektioner. I et nyt studie analyserer forskere fra blandt andet KU resultatet, der bl.a. var mere nærvær, bedre engagement og dybere læring hos de studerende.

Den digitale undervisning har i den grad vundet indpas og har mange fordele – især i en coronatid, hvor flere studerende er tvunget til at arbejde hjemmefra. Men der er også ulemper. Manglende koncentration og opmærksomhed fra de studerendes side, blev eksempelvis for meget for en underviser på et dansk universitet.

"Den her underviser følte, at de studerendes brug af f.eks. sociale medier på PC og Smartphones distraherede dem og forhindrede dem i at opnå en dybere læring. Til sidst blev frustrationen så stor, at han besluttede at forbyde alle skærme i bestemte lektioner, hvor de skulle diskutere forskellige emner," forklarer Katrine Lindvig, der er postdoc ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Sammen med forskerne Kim Jesper Herrmann og Jesper Aagaard fra Aarhus Universitet har hun analyseret 100 universitetsstuderendes evalueringer af denne undervisers lektioner, hvor skærme var bandlyst. Det er blevet til et nyt studie med denne konklusion om den analoge undervisning:

"De studerende føler sig tvunget til at være nærværende med hinanden, og det kan de godt lide. Når de pludselig ikke kan google sig frem til et svar eller mere viden om en teoretiker, skal de jo snakke sammen og gennem fælles refleksion løfte hinanden. Det højner engagementet og nærværet," siger Katrine Lindvig.

Selvom der altså er mange fordele ved at have lektioner, hvor Facebook, Instagram og sms’er ikke kan ødelægge koncentrationen, er der også ulemper. Flere studerende var nemlig ikke begejstrede for at tage noter i hånden i stedet for på computeren, forklarer Katrine Lindvig.

"De var trætte af, at de ikke kunne søge i deres noter efterfølgende og dele dem med studerende, der ikke var tilstede," siger hun.

Derfor er det ifølge Katrine Lindvig heller ikke et spørgsmål om 'to screen or not to screen' – "vi skal ikke tilbage til stenalderen," som hun siger. I stedet handler det om, hvordan man integrerer skærme på en brugbar måde i undervisningen.

Læs mere her i nyhedsbrev fra KU, 4. september 2020.  https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2020/09/underviser-tog-pc-og-iphones-vaek-fra-studerende-og-skabte-mere-naervaer/

 

NOTAT OM DIGITALE TEKNOLOGIER I UNDERVISNINGEN PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

Analyserne i et notat fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), "Digitale teknologier i undervisningen på ungdomsuddannelserne", er baseret på en spørgeskemaundersøgelse samt interview af lærere og ledere foretaget i perioden november 2019 til februar 2020.

I marts 2020 blev ungdomsuddannelserne imidlertid nedlukket pga. situationen med COVID-19, og hverdagen for elever og lærere var med ét markant anderledes. Eleverne var ikke længere at finde på skolen, men undervisningen skulle fortsat finde sted – i en periode udelukkende ved hjælp af digitale teknologier som Zoom, Skype, Google Docs osv. Alle lærere skulle nu pludselig forholde sig til anvendelsen af digitale teknologier i undervisningen.

Med notatet er det hensigten at give lærere og ledere på ungdomsuddannelserne inspiration til, hvilke pædagogiske og didaktiske overvejelser det kan være relevant at gøre sig i planlægningen af undervisning, hvor digitale teknologier anvendes. På grund af den ekstraordinære situation foranlediget af COVID-19, gentages spørgeskemaundersøgelsen i februar 2021 med henblik på at belyse, hvilken betydning perioden har haft for lærernes anvendelse af og tilgang til digitale teknologier i undervisningen. Den endelige rapport forventes offentliggjort i sommeren 2021.

Se mere her:
https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/digitale-teknologier-understoetter-undervisningen-er-ogsaa-barriere-laering

https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/digitale-teknologier-undervisningen-paa-ungdomsuddannelserne