Forfatterarkiv: Lone

ELEVER MANGLER DIGITALE RÅD FRA LÆRERNE

Brugen af digitale medier og teknologier i gymnasiet skaber nye muligheder for læring. Men eleverne mangler klare retningslinjer fra lærerne, viser ny undersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut:

  • Den bygger på logbøger, som 99 elever fra seks gymnasier (stx, hhx og htx) har udfyldt. Her skriver de om deres brug af digitale teknologier i relation til skolearbejde og undervisning i løbet af en uge.
  • I forlængelse heraf er der gennemført interview med 39 elever.
  • Der er også gennemført interview med 15 lærere og med repræsentanter fra ledelsen på de seks gymnasier.

Selv om undersøgelsen ikke specifikt er rettet mod sprogfagene, er der alligevel nyttige informationer at hente.
Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 7. marts 2017.

Selve undersøgelsen er også tilgængelig fra nedenstående link.
https://gymnasieskolen.dk/elever-mangler-digitale-raad-fra-laererne

 

 

SPROGDØDEN FORTSÆTTER: SO LONG, FAREWELL, AUF WIEDERSEHEN, ADIEU

Thai, finsk, græsk, tibetologi, koreansk, indonesisk og polsk. Listen over selvstændige sprogfag, der er blevet nedlagt på Københavns Universitet (KU) er lang og vidner om et universitet, hvor det primært er de store sprogfag som fransk, tysk og engelsk, der prioriteres.

Lukningen af sprogfag har ramt alle landets universiteter – på CBS blev tolke- og translatøruddannelserne nedlagt i 2008 sammen med bacheloruddannelsen i italiensk og russisk. Roskilde Universitet nedlagde fransk i 2013 og tysk i 2014. Og universiteternes lukninger af sprogfag vækker bekymring hos både forskere og fagpersoner.
Læs artikel af Nanna Balslev i Uniavisen, Københavns Universitet, 14. februar 2018.

Sprogdøden fortsætter: So long, farewell, auf wiedersehen, adieu

 

HVER 5. STUDERENDE INDRETTER SIN INDSATS EFTER EKSAMENSKRAV

Denne minianalyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (26. januar 2018) handler om de studerende, som har en målorienteret tilgang til deres eksamen og ikke ser nogen grund til at lære noget, de ikke skal kunne til eksamen. Hvor mange er de, hvor studerer de, og hvordan oplever de eksamen? https://www.eva.dk/sites/eva/files/2018-01/Hver%205.%20studerende%20indretter%20sin%20indsats%20efter%20eksamenskrav%20-%20final.pdf

 

DEN NATIONALE SPROGSTRATEGI ER EN TYND KOP TE

Det er besynderligt, at regeringen lancerer en sprogstrategi, samtidig med at nedskæringerne i uddannelsessektoren begrænser eller lukker sproguddannelserne.

Den manglende bredde er sprogstrategiens største problem. Med de tre germanske sprog dansk, engelsk og tysk når eleverne ikke at stifte bekendtskab med eksempelvis den romanske sprogfamilie, verdens største, der tæller blandt andet fransk, spansk og italiensk.

Sprogstrategien bærer i det hele taget præg af, at man har lyttet mere til industrien end til sagkundskaben.

Læs debatindlæg af Helene Caprani, medlem af GL’s hovedbestyrelse, i Jyllandsposten 11. december 2017:
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ece10100014/den-nationale-sprogstrategi-er-en-tynd-kop-te/

 

FLOVT FOR STUDERENDE AT HALTE BAGEFTER FAGLIGT

”Det er mere udbredt, end man lige skulle tro, at studerende føler sig flove over deres egne faglige evner. Det tyder på, at det kan være tabubelagt ikke at kunne følge med. Samtidig er der et vist faresignal forbundet med flovheden, idet vi kan se, at hvis man føler sig flov, har man også en større tendens til at føle sig ensom og til at overveje at droppe ud af studiet,” forklarer konsulent Andreas Pihl Kjærsgård fra EVA, som står bag analysen.

Overvejer at droppe ud
Blandt studerende, som ofte føler sig flove, overvejer hele 22 % i høj eller nogen grad at droppe ud, mens tallet for studerende, som ikke føler sig flove, er 7 %. Samtidig er studerende, der ofte er flove, mere tilbøjelige til at føle sig ensomme på studiet. 36 % af de studerende, som ofte er flove, føler sig samtidig i høj eller nogen grad ensomme, mens det kun gælder 17 % af de studerende, som ikke er flove.

”Der tegner sig et billede af en gruppe studerende, som befinder sig i en sårbar situation, og for hvem man kan frygte, at de fx ikke får opsøgt hjælp hos studievejledningen eller bruger de tilbud, som mange uddannelser har om faglig støtte. Uddannelsesstederne må overveje, hvordan de får identificeret og støttet de studerende, der har behov for det,” siger Andreas Pihl Kjærsgård.

Analysen viser også, at kvindelige studerende oftere end deres mandlige medstuderende er flove over ikke at kunne følge med, og at studerende med lavere karakterer lidt oftere er flove end studerende med høje karakterer.

Se analysen fra EVA, december 2017, her:
https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-12/December%20minianalyse_final.pdf

 

 

 

 

 

 

 

FEEDBACK SOM EN INTEGRERET DEL AF UNDERVISNINGEN – EN VIDENSOPSAMLING

EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), 2017.
(Fra publikationens indledning):

Den nye reform for de gymnasiale uddannelser, som omfatter elever, der starter i gymnasiet fra august 2017, sætter øget fokus på feedback og evaluering i relation til elevernes læring. Med gymnasiereformen bliver der lagt mere vægt på fremadrettet, formativ evaluering, ligesom eleverne mere systematisk skal træne det at reflektere over egen udvikling og sætte sig egne mål for læring. Skolerne står derfor over for at skulle skabe en praksis, der har øget fokus på evaluering og feedback.

Derfor ser EVA i denne vidensopsamling på, hvad der har betydning for, om feedback og evaluering styrker elevernes læring, og hvordan lærerne kan arbejde med feedback som en integreret del af undervisningen. Vi fokuserer dermed på, hvilke elementer forskning og udviklingsprojekter på om-rådet peger på, at feedbacken må indeholde for at understøtte elevernes læring. Vidensopsamlingen er et handlingsanvisende og kondenseret oprids af hovedpointer fra forskningen suppleret med konkrete eksempler fra relevant udviklingsarbejde på området. Sigtet er, at opsamlingen på den måde kan udgøre et vidensgrundlag for lærernes arbejde med at integrere virkningsfuld feedback til eleverne i den daglige undervisning. Derudover tilbyder vidensopsamlingen et fælles sprog eller begrebsapparat til at tale om feedbackpraksis på skolerne.

https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-08/Feedback%20som%20en%20integreret%20del%20af%20undervisningen%20en%20vidensopsamling.pdf

 

 

 

FORSKERE: SPROGSTRATEGIEN KAN IKKE REDDE FREMMEDSPROGENE

Fremmedsprog spiller en vigtig rolle i forbindelse med kulturen, udenrigspolitikken og integrationen. Derfor er det en fejl, når man overvejende har fokus på sproget i uddannelsessystemet, siger Hanne Leth Andersen og Lisbeth Verstraete-Hansen.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 17. oktober 2017.
https://gymnasieskolen.dk/forskere-sprogstrategien-kan-ikke-redde-fremmedsprogene

 

 

STRATEGI FOR STYRKELSE AF FREMMEDSPROG

Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet.

Regeringen har følgende målsætninger:
Målsætning 1: Flere elever og studerende skal vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer udover engelsk.

Målsætning 2: Sproguddannelserne skal være fagligt stærke og relevante uddannelser, der tiltrækker og fastholder de dygtigste studerende. Det gælder også sprogundervisningen på læreruddannelserne.

Denne strategi og initiativerne heri vil ikke alene løse de udfordringer, som vi står overfor på sprogområdet. Det er et langt sejt træk, der skal forankres i kommunerne og på uddannelsesinstitutionerne, men det er håbet, at vi nu i samarbejde kan få vendt den negative udvikling.

https://ufm.dk/publikationer/2017/filer/strategi-for-styrkelse-af-fremmedsprog-i-uddannelsessystemet.pdf

 

 

JUTLANDIA, AIRES VIKINGOS ENTRE MAR Y NATURALEZA

Video: varighed ca. 1 time, 7 min., utekstet
TeleMadrid, 28.11.2017
'Madrileños por el mundo'

En 'Madrileños por el mundo' hemos visitado la península de Jutlandia, territorio de Dinamarca en su mayor parte, y de Alemania. El nombre proviene de los jutos, el pueblo germánico que la ocupó en el siglo V, y del que descienden los dinamarqueses actuales.

Dinamarca, que tiene una población de 5,6 millones de habitantes, pertenece a la Unión Europea desde 1973, y su moneda es la corona danesa. Conocida por sus servicios públicos y la pujanza de su economía, Dinamarca es considerado uno de los países de mayor calidad de vida del mundo en cuanto a sanidad, educación y empleo.

Nuestros madrileños, que trabajan en la industria eólica, la carpintería, la sanidad y el diseño de juguetes de LEGO, nos acompañaron en un viaje en el que no ha faltado nada: ciudades museo, industrias, cementerios medievales, "libros" históricos tallados en piedras gigantes, colegios vocacionales, hospitales modelo...

Un viaje por un país diverso y con una economía poderosa orientada a la exportación, con una forma de vida en la que el Estado juega un papel central y que es una de las razones más motivadoras para quienes se mudan y se quedan allí.

http://m.telemadrid.es/programas/madrilenos-por-el-mundo/jutlandia-aires-vikingos-entre-mar-y-naturaleza

 

NEDSKÆRINGER FORRINGER STUDENTERNES NIVEAU

Næsten halvdelen af lærerne mener, at studenterne er dårligere rustet til at læse videre i dag end for to år siden, viser ny undersøgelse. Rektorer på videregående uddannelser er dybt bekymrede.

Nedskæringerne på gymnasierne bekymrer også Hanne Leth Andersen, der er rektor på Roskilde Universitet (RUC).”Det er et stort problem, at man sparer så meget på gymnasierne og de øvrige uddannelser. Effektiviseringer er blevet et mål i sig selv. Politikerne glemmer, hvilke visioner de egentlig har for uddannelsessystemet,” siger hun.

Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 21. september 2017.
http://gymnasieskolen.dk/gymnasielaerere-nedskaeringer-har-forringet-studenternes-niveau