Forfatterarkiv: Lone

SAMTALE – FORSLAG (44): Hurtig afvikling af en ‘uformel samtale’ er tegn på fejl i fremgangsmåde

Under den forudsætning at en opgave i 'uformel samtale' indeholder rigeligt med samtalestof i form af flere samtalekasser med diverse delaspekter til kassernes emne, er det altid påfaldende, når en gruppe afslutter gruppetræningen i markant tid før den beregnede.

Der kan naturligvis være flere årsager, men som udgangspunkt er der "noget galt". Nu ser jeg i dette indlæg lige bort fra faktorer, som fx at træningen ligger sent en fredag, at gruppens medlemmer ikke er interesserede i at lære at samtale osv.

Fænomenet med hurtig afvikling af samtalen ses oftest på den indledende træningsniveauer, og før eleverne/de studerende har forstået forskellen imellem mere bundne træningsaktiviteter i forberedelsesfasen og udførelsen af den friere samtaletræning.

Situationen opstår typisk ifm., at man som vejleder cirkulerer blandt grupperne under samtaletræningen og så hæfter sig ved, at en gruppe ikke længere træner. På spørgsmålet om årsagen hertil, svarer de, at de er færdige og har været alle samtalekasser og emner igennem.

På samme tid er de ofte lidt stolte over, at de har kunnet gennemføre opgaven så hurtigt, fordi de måske fra anden sprogundervisning er vante til, at hurtige (og korrekte) besvarelser er et plus, der afstedkommer ros.

Min hensigt med dette indlæg er at henlede vejlederes opmærksomhed på, at markant hurtig gennemførelse af gruppetræningen i samtale med altovervejende sandsynlighed er tegn på, at fremgangsmåden har været uhensigtsmæssig.

Det, vejleder kan være næsten 100% sikker på, er, at samtalegruppens deltagere hurtigt er sprunget fra emne til emne og behandlet hvert af dem alt for overfladisk. Dette sker, når gruppen ikke har forstået formålet med eller er i stand til at anvende teknikken 'spørge-ind-til' i praksis.

Mine forslag til løsning af den beskrevne problematik er flg.:
1) at forklare gruppen forskellen imellem udførelse af de mere bundne sproglige aktiviteter i forberedelsesfasen sammenlignet med selve træningen i den friere samtale.
Se mere her:
Forberedelse og efterbearbejdning ifm. 'uformel samtale'

2) at forklare om samtalen som en social aktivitet, der baseres på et samarbejde mellem de deltagende parter om at kommunikere på en meningsfuld måde og opbygge en fælles kohærent interaktion.

3) at repetere samtaleteknikken 'spørge-ind-til' og evt. igangsætte kreativitetstræning.
Se mere her:
Spoerge-ind-til og kreativitet

4) at sætte sig sammen med gruppen og fungere som "model" for udførelse af teknikken 'spørge-ind-til' (jf. indlæg 43).
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?

 

VIL REGERINGEN ARBEJDE FOR EN NY, NATIONAL SPROGSTRATEGI?

Det er nok de færreste tysklærere og andre med stor interesse for det tyske sprog, der ikke har læst eller hørt om artiklen på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår at fjerne faget tysk fra skemaet for at give plads til kortere skoledage.

Artiklen har fået et væld af lærere, politikere, mediefolk, eksperter og erhvervsfolk til tasterne i forsvaret for tysk på elevernes skoleskemaer. Og artiklen er nu også anledningen til, at Venstres Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs kalder både undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd. Her skal de to ministre redegøre for, om regeringen har planer om at skrive en ny, national sprogstrategi som opfølgning på den strategi, som den tidligere VLAK-regering lancerede tilbage i 2017.

Ifølge Ellen Trane Nørby er nogle af de største sproglige udfordringer på grundskoleniveau, at langt størstedelen af eleverne ikke står med et reelt tilvalg af sprogene.
"Der er behov for, at man på grundskoleniveau skaber et aktivt valg for eleverne, så deres sprogfag bliver et tilvalg. Lige nu er der alt for mange skoler, hvor elever bare automatisk får tysk, fordi skolen ikke tilbyder fransk. Det kræver, at vi har flere lærerkræfter med de rette sprogkompetencer. I den seneste gymnasiereform indførte vi spansk som fortsætterfag. Men det kræver så også, at man rent faktisk kan have spansk i grundskolen, og det kræver så, at der er lærere i folkeskolen, der kan undervise i faget. Så der skal sættes ind alle steder i fødekæden".

I Tysklærerforeningen for Grundskolen glæder næstformand Carl Kinze sig over udsigten til en politisk diskussion af en mulig styrkelse af sprogene i folkeskolen. Ifølge ham er der dog brug for en langt mere ambitiøs plan end den seneste sprogstrategi, hvis det reelt skal styrke sprogene.

"Der er brug for en milliardinvestering, hvis vi skal styrke tysk og fransk i skolen. En strategi er ikke nok, der skal være tale om en finansieret udviklingsplan, som giver massiv støtte til både læreres og elevers ophold i autentiske udenlandske sprogmiljøer, mindre sproghold og tolærer-ordninger for bare at nævne nogle enkle tiltag. Og der er brug for mange nye veluddannede sproglærere og efteruddannelse af de nuværende sproglærere", siger han.

Læs artikel af Sebastian Bjerril, Folkeskolen.dk, 7. april 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1869511/kalder-ministre-i-samraad-efter-omdiskuteret-artikel-om-tysk-faget-vil-have-ny-sprogstrategi-

Hvis man scroller ned til de kommentarer, der følger efter selve artiklen, kan man se et indlæg af Mette Skovgaard Andersen, en af centerlederne i NCFF, der hilser politisk interesse for fremmedsprogsfagene velkommen. Mette Skovgaard Andersen anfører, at de i NCFF har gang i virkelig mange interessante og efterspurgte aktiviteter og projekter, som de bruger nogle af de 99 mio. på, men at der er områder, der trænger til opmærksomhed, og som NCFF med sit mandat ikke har nogen indflydelse på.

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?

Spørgsmål:
I indlæg 11 ("Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'?) i afsnittet 'Vejleders aktiviteter' pkt. 3, står der, at denne kan fungere som model, når realisationen af et konversationelt fænomen eller en konversationel adfærd lettest illustreres i praksis ved deltagelse i gruppesamtalen.
Kunne du konkretisere det lidt mere?

Svar:
I det følgende beskriver jeg forskellige modeller for vejleders deltagelse i gruppesamtalen.

Samtaleflow
Det er i sagens natur ikke altid muligt at få dannet grupper med de 3 medlemmer, jeg anbefaler. Grupper på kun 2 medlemmer kan opleve, at de savner indspark og modspil fra en tredje partner for at få det optimale flow i samtalen. Her kan vejleder med fordel nu og da gå ind med indspark og modspil ved at deltage i samtalen som et fuldgyldigt tredje medlem.

Emnevariation
Selv om det er mere udtalt i tomandsgrupper, kan tremandsgrupper også være tilbøjelige til ikke at variere emnerne i en samtale tilstrækkeligt. Når dette er problemet, er vejleders opgave som et fjerde medlem af gruppen at bringe flere emner på bane op på samme tid demonstrere forskellige måder at gøre det på (emneskiftsmekanismer).

Demonstration af et givet samtalefænomen
Selv om der på forskellig vis er bevidstgjort om et givet samtalefænomen i forberedelsesfasen til gruppetræningen, kan der sagtens være behov for, at vejleder i praksis demonstrerer det yderligere for en samtalegruppe. Det kan typisk dreje sig om, at samtalegruppen ikke kan omsætte teori til praksis og anvender det pågældende fænomen forkert.
Det betyder, at vejleder for en kortere bemærkning går ind i samtalen som fjerdemand med dette specifikke formål, som gruppen har aftalt med vejleder på forhånd.
Det kan fx dreje sig om at demonstrere kreativiteten i teknikken 'at spørge-ind til' eller en bestemt form for emneskift eller tilbagekanaliserende feedback.

Gæt et samtalefænomen
En variant af pkt. 3 er, at vejleder ikke på forhånd aftaler med gruppen, hvilket konkret samtalefænomen der skal demonstreres. Dette er det op til gruppens medlemmer at gætte. Denne fremgangsmåde indebærer, at vejleder gør særligt meget ud af et producere det givne fænomen under sin deltagelse i samtalen, så opmærksomheden rettes mod det.

Find en uhensigtsmæssighed i samtalen
Endnu en variant, som jeg dog primært anbefaler til de lidt højere læringsniveauer, er at indlægge en fejlfindingsopgave i vejleders deltagelse i samtalen. I dette tilfælde begår vejleder bevidst en samtalemæssig uhensigtsmæssighed, som det er op til gruppemedlemmerne at afsløre. Vejleder kan i dette tilfælde vælge på forhånd at orientere samtalens deltagere om opgaven eller gøre den vanskeligere ved først bagefter at bede dem identificere uhensigtsmæssigheden.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'

 

KVOTE 2-SØGNINGEN TIL UNIVERSITETERNES SPROGFAG STEGET 12%

De almene sprog, som omfatter både klassisk græsk, asienstudier samt de store europæiske sprog, har tilsammen fået 12 procent flere ansøgere end sidste år. I alt har 690 ansøgere angivet et eller flere sprog blandt deres prioriteter (se listen over alle uddannelser i artiklen, der linkes til nedenfor).

Tallene fremgår af en opgørelse, som uddannelses- og forskningsministeriet har lavet for DM Akademikerbladet. Ifølge opgørelsen er ansøgertallet til sprogfagene er tilbage på niveauet fra 2017.

Selv om det er for tidligt at sige noget om det endelige optag, håber RUC-rektor Hanne Leth Andersen, at kvote 2-søgningen peger i en positiv retning.

"Det er utroligt vigtigt, at vi får bremset de senere års fortsatte tilbagegang. Det har en kæmpe betydning for samhandel, for kulturudveksling og for nærheden til andre nationaliteter", siger Hanne Leth Andersen, der var formand for en arbejdsgruppe i Undervisningsministeriet, der arbejdede med anbefalinger til en national sprogstrategi.

Mens det går fremad med søgningen til de almene sprogfag, ser det knap så godt ud på de erhvervssproglige uddannelser. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse er der en mindre tilbagegang på fire procent i søgningen til dem.

Læs artikel af Pernille Siegumfeldt i Akademikerbladet, 31. marts 2021.
https://www.akademikerbladet.dk/aktuelt/2021/marts/tilbagegang-bremset-flere-kvote-2-ansoegere-vil-laese-sprog

 

FOREDRAGSRÆKKE OM FLERSPROGETHED OG INTERKULTURALITET

Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet er gået sammen om at tilrettelægge en virtuel foredragsrække med både danske og internationale forskere.

Foredragsrækken består af 6 foredrag i foråret 21 og 6 i efteråret med opstart d. 19 april og afslutning d. 22. november.

Alle foredrag foregår online og er gratis.

Se mere her:
https://engerom.ku.dk/english/calendar/2021/digital-series-of-talks-on-plurilingualism-and-interculturality/?fbclid=IwAR3SpoXuz9hJnNAzZ4NWPer_lwbKTJdU16e2bKM3IBqCUBAGwrELxdiOblA

 

 

 

SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en ‘uformel samtale’

Hvis der er behov for at få en samtale ud fra givne (pensum)tekster integreret i en 'uformel samtale', kan det naturligvis lade sig gøre. Man skal blot lige være opmærksom på de problemstillinger, der som oftest er forbundet hermed.

Med dette indlæg er der tale om en opfølgning på og en uddybning af indlæg 15 ("Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer").

Når emner fra en (pensum)tekst ønskes integreret i en 'uformel samtale', forbereder man en af samtalekasserne i en opgave til dette formål. Samtalekassens overskrift kan med fordel være identisk med tekstens hovedemne, medens delaspekterne i samtalekassen illustrerer tekstens delaspekter – evt. suppleret med andre emnerelevante.

Der er to problemstillinger, som man skal tage højde for i samtaledeltagernes måde at håndtere en sådan samtalekasse på.

1.
Den ene problemstilling er, at der i mange tilfælde ske det, at samtalepartnerne pr. automatik slår over i tekstreferat. Det uheldige ved denne situation er, at man ikke i en naturlig samtale refererer tekster, som alle har læst og derfor kender indholdet af. Det udgør et brud på samtalereglen om behørig tilpasning af informationsmængden: giv hverken for lidt eller for meget information i forhold til Modtagers forhåndskendskab til et givet emne.

For at undgå inadækvate tekstreferater midt i en ellers naturlig samtale, vil jeg for det første foreslå, at man bevidstgør sine elever/studerende om denne problemstilling og dernæst anviser andre veje til en samtale med udgangspunkt i indholdet i en læst tekst. Det drejer sig primært om at personliggøre tekstens emne(r), således at der ikke tales OM en tekst, men UD FRA en tekstens emner.

Dette kan gøres på den måde, at samtalepartnerne udveksler informationer om deres personlige forhold til tekstens emner og/eller udveksler meninger herom. Helt grundlæggende betyder dette, at der anvendes samtaleteknikken 'spørge-ind-til' rettet mod samtalepartnere selv: hvad gør du/hvad mener du om … , hvormed der tales mere i 1. og 2. person end i 3. person.

Teksten bliver således et udgangspunkt for en samtale, hvor samtaleparterne inspireres af forskellige emnemæssige aspekter derfra, støtter sig til disse og inddrager dem i samtalen med deltagerne selv i fokus. Denne fremgangsmåde kan endvidere forhindre brug af vendinger som 'i teksten står at'; 'ifølge teksten'; 'af teksten fremgår det at' o. lign.

Jeg vil også foreslå, at man i den pågældende samtalekasse supplerer delaspekter fra teksten med andre emnerelevante. Dette vil bidrage til, at samtaledeltagernes opmærksomhed ledes bort fra selve teksten og mere i retning af emnerne.

2.
Den anden problemstilling drejer sig om overgangen fra en almindelig samtalekasse til en samtalekasse med integreret (pensum)tekst. Eleverne/de studerende skal på dette punkt bevidstgøres om, at der skal ske et helt almindeligt emneskift og ikke et til situationen kunstigt konstrueret i stil med: lad os tale om teksten; har I læst teksten?; det er en rigtig god tekst, vi skulle læse til i dag; hvad synes I om teksten? osv.

Bevidstgørelsen kan i forberedelsesfasen til en 'uformel samtale' suppleres med specifik træning i overgangen, så den bliver så naturlig som muligt.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?

 

BEGRUNDELSER FOR SPROGDIDAKTISK FORSKNING I GRUNDSKOLEN

Et af Center for Grundskoleforsknings fokusområder er sprogdidaktik. Men hvorfor egentlig forske i sprogdidaktik i grundskolen? Det giver to medlemmer af fokusområdet deres bud på i et blogindlæg i Folkeskolen.dk.

At lære sprog giver mulighed for nye blikke på verden. De opstår bl.a. gennem adgangen til nye kulturprodukter (fx analoge og digitale nyhedsmedier, skønlitteratur, musik mv.), og gennem møder og kommunikation med nye mennesker.  Disse møder kan tilbyde nye måder at se verden på, og man kan være sig selv på nye måder i mødet med andre kulturer og sprog. Men også selve mødet med det fremmede sprog kan bidrage til at give et nyt perspektiv på det kendte. Det vil sige at det nye sprog kan give én et nyt perspektiv på førstesproget, og dermed skabe grobund for at verden kan vokse både udadtil og indadtil.

Dette er sprogfagenes dannelsespotentiale og en vigtig grund til at lære sprog, uafhængigt af om man senere i livet vil oversætte skønlitteratur eller bygge huse. Derudover har sprogfagene konkret nytteværdi både i forbindelse med uddannelse og karriere.

Efter ovenstående indledning, begrunder forfatterne dernæst i blogindlægget, hvorfor de har valgt at fokusere bredt på sprogdidaktikken, på tværs af sprog.

De belyser endvidere sprogfagenes fælles udfordringer og afrunder indlægget med betragtninger over, hvordan de kan skabe forskning for, om og med grundskolen inden for forskellige sprogdidaktiske emneområder.

Læs blogindlæg af Annette Søndergaard Gregersen, docent (KP) og Line Krogager Andersen, postdoc (SDU), i Folkeskolen.dk, 16. marts 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1868193/hvorfor-sprogdidaktik

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen ‘uformel samtale’ ikke formuleret som spørgsmål?

Svar på spørgsmål: 
Det er et spørgsmål, jeg ofte har fået.
Jeg linker nedenfor til en kort beskrivelse af 'uformel samtale', hvor man kan se eksempler på, hvad der refereres til på p. 4 i dokumentet.

Uformel samtale-kort introduktion

For nu at tage et eksempel, er der i samtalekassen med underemnet 'daglig rutine' fx anført hverdag, weekender, madlavning som støttepunkter/delaspekter. I stedet kunne man så have valgt at formulere spørgsmål.

En af grundene til, at jeg ikke anbefaler den fremgangsmåde i udformningen af en 'uformel samtale', er, at deltagerne i samtalen i så fald typisk vælger kun at besvare de stillede spørgsmål.

Fra de tekst- og lærerstyrede spørgsmål-svar er eleverne/de studerende endvidere vante til at besvare et spørgsmål ad gangen, hvorefter man går videre til det næste. Der tages i denne bundne aktivitetstype ikke hensyn til den kontekstbestemte sammenkædning mellem spørgsmål i en naturlig samtale eller til den kreativitet, som sammenhængen fordrer. Hvis der i samtalekasserne er formuleret spørgsmål på forhånd, vil det ofte have en hæmmende virkning på samtalegruppens kreativitet.

Hermed er jeg inde på samtaleteknikken 'spørge-ind-til', som jeg har berørt adskillige gange. Den er alfa og omega i enhver naturlig samtale, og den læres bedst ved at træne samtaledeltagerne i kreativ formulering af egne spørgsmål. Hvis man nøjes med i samtalekasserne at anføre støttepunkter i stedet for spørgsmål, bidrager man positivt til denne træning.

Se mere om teknikken 'spørge-ind-til' her:
Spoerge-ind-til og kreativitet
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen

UDVIKLINGSPROJEKT I FLERSPROGSDIDAKTIK

I et nyt udviklingsprojekt mellem professionshøjskolerne og Syddansk Universitet får lærerstuderende en central rolle i ambitionerne om at udvikle og udbrede flersprogsdidaktikken i folkeskolen.
Projekt 'Tværsproglighed i læreruddannelsen' vil over de næste to år udvikle et inspirationskatalog, der kan bidrage med konkret inspiration til flersprogsdidaktik på både læreruddannelsen og i grundskolen. Det fortæller projektleder fra Syddansk Universitet, lektor Laila Kjærbæk.

"Vi ønsker at styrke sprogundervisningen i grundskolen ved at skabe et større fokus på alle sprog, og at alle sprog kan inddrages på samme tid i en tværsproglig undervisning. Forskning i både sprogtilegnelse og flersprogethed viser, at sprogundervisningen bliver både bedre og mere effektiv, når man arbejder tværsprogligt i undervisningen fremfor udelukkende at fokusere på det ene sprog, der undervises i. Børnene lærer simpelthen sprog hurtigere, når de også kan bruge de andre sprog, de kender til", siger hun.

Syddansk Universitet samarbejder med to sprogundervisere fra hver af landets professionshøjskoler. I projektets første halve år vil de medvirkende forskere og undervisere fra landets læreruddannelser arbejde med at forankre den eksisterende forskningsviden i undervisningen og i udviklingen af undervisningsmaterialer til sprogfagene i læreruddannelsen.

Efter sommerferien vil en gruppe af lærerstuderende afprøve og udvikle erfaringerne fra forskningen til konkret undervisning på mindst 12 grundskoler.

"De lærerstuderende planlægger og laver undervisning på baggrund af de nyeste teorier. For nogle vil det være i forbindelse med deres praktik. For andre vil det være som en ekstra indsats udover praktikken. Flere af professionshøjskolerne har jo særlige aftaler med samarbejdsskoler", fortæller lektor på UC Lillebælt Maria Pia Pettersson, der er co-projektleder på projektet.

På baggrund af erfaringerne fra undervisningen ude på skolerne bliver der udarbejdet et inspirationskatalog, der efter planen vil ligge klar til senest sommeren næste år.
Projektet er finansieret med 1,5 million kroner af Det nationale center for fremmedsprog.

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 2. februar 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1864507/laererstuderende-skal-hjaelpe-med-at-udbrede-flersprogsdidaktikken-i-folkeskolen

 

KONFERENCE I SPROGLÆRERFORENINGEN: SÅ SNAK DOG! – SEPTEMBER 2021

Sproglærerforeningens sprogkonference 2021.
Konferencen vil være en god blanding af teori og praksis. Du vil få ny viden og mulighed for at deltage i faglige diskussioner. Du vil få tips og ideer til din undervisning.

Målgruppe: sproglærere i grundskolen og andre med interesse for fremmedsprogsundervisning

Program og tilmelding:
https://sproglaererforeningen.dk/boiler/wp-content/uploads/2021/03/Sprogkonference-2021-3_program.pdf