Forfatterarkiv: Lone

REFLEKSIONSHÅNDBOG FOR SPROGLÆRERE

Hvorfor gør jeg det, jeg gør? Refleksionshåndbog for sproglærere af Birgit Henriksen, Susana Fernández, Hanne Leth Andersen og Dorte Fristrup.

Er du bevidst om, hvorfor du underviser, som du gør? Ved du, hvordan dine elever lærer bedst? Hvad synes du er svært eller let? Taler du med dine kolleger om din undervisning?

Denne nye bog fra Samfundslitteratur tager udgangspunkt i forskningsfeltet lærerkognition, som undersøger lærerens mentale liv - dvs. de mange komplekse tanke- og beslutningsprocesser, herunder eksplicit og implicit viden, erfaringer, holdninger og følelser, som ligger bag og driver den daglige undervisningspraksis.

Ens gode undervisning bliver endnu bedre, når man reflekterer over og sætter ord på egen viden og praksis. Ved at gå i dialog med sig selv og andre om egne erfaringer og tanker skaber man indsigt i, hvad der går godt, og hvor der er brug for udvikling. Dette kan være med til både at styrke læreridentiteten og skabe øget arbejdsglæde.

Målet med bogen er at støtte sproglærere i deres undervisningspraksis og skabe grundlag for tilpasning og udvikling i tråd med den enkeltes personlige undervisningsstil og fremmedsprogspædagogiske indsigter. Bogen indeholder refleksionsøvelser og praksisøvelser, som kan sætte lærerens egne refleksioner i gang og give inspiration til dialog og afprøvninger i praksis.

https://samfundslitteratur.dk/bog/hvorfor-g%C3%B8r-jeg-det-jeg-g%C3%B8r

 

MUNDTLIGHEDSTRÆNINGEN SKAL TILSTRÆBE RELEVANS OG AUTENTICITET

Mundtlig kommunikation udgør et særligt kompetenceområde i folkeskolens læseplaner, og den mundtlige kompetence opfattes som central af både lærere og elever. Men det kan være vanskeligt at motivere elever til at deltage mundtligt i undervisningen. Den nye forskningsoversigt ’Mundtlighed i fremmedsprogsundervisningen’ i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik' handler om de forskellige udfordringer i fremmedsprogsundervisningen. Den indeholder desuden en oversigt over pædagogiske og didaktiske metoder og tiltag, der er afprøvet i forskningen, og som ser ud til at kunne anvendes til at motivere elever til mundtlighed.

'Mundtlighed i fremmedsprogsundervisningen' af Line Krogager Andersen er den femte forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie 'Pædagogisk indblik', der er skrevet direkte til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten giver overblik over den eksisterende skandinaviske og internationale forskning i mundtlighed i fremmedsprogsundervisning. Den inviterer – bl.a. via arbejds- og refleksionsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på.

'Pædagogisk indblik' udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.
Se mere her:
https://dpu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/skoleelever-toever-med-at-tage-ordet-naar-der-er-fremmedsprog-paa-skemaet/

 

“NEVER ALLOW A CRISIS TO GO TO WASTE”

Der er et oplagt lærings- og udviklingsperspektiv i vores nuværende epidemiramte tilværelse. Vi er fysisk stængte, men digitalt mere vågne end vi nogen sinde tidligere har været. Verdens befolkning og danskerne i særdeleshed har i de sidste par måneder fået et digitalt kompetenceløft, som man tidligere ikke havde drømt om. Vi er som befolkning i gang med et kæmpe kursus i digitalkommunikation, hvis langtidsvirkning vi kan forvente os meget af. Det kan meget let vise sig, at den øgede digitale bevidsthed vil give Danmark en både kulturel og erhvervsmæssig konkurrencefordel i mange år fremover.  

Citatet i overskriften stammer fra den tidligere borgmester i Chicago og personalechef for Barack Obama, Rahm Emanue. Citatet faldt i forbindelse med finanskrisen i 2008 og blev gentaget i marts i år med reference til Coronaepidemien. Skribenten af debatindlægget opfordrer til og håber på, at den nuværende krise ikke pædagogisk må "go to waste", men derimod kikstarte en udvikling og nytænkning, der vil komme til at præge den pædagogiske diskussion i 20’erne.

Læs debatindlæg af Jesper Nymann Madsen i Gymnasieskolen, 14. maj 2020.
https://gymnasieskolen.dk/debat-coronakrisens-paedagogiske-udviklingsmuligheder

 

FYSISK AFSTAND TIL ELEVERNE KAN SKABE MENTAL NÆRHED

Ifm. de restriktioner, der som følge af coronakrisen er indført i undervisningssektoren, og de ændrede tilstande som følge heraf, finder en gymnasielærer anledning til i et blogindlæg i Gymnasieskolen at fremføre de fordele, hun oplever.

Fx oplever skribenten nu i "det udvidede" klasseværelse mindre larm, højere grad af koncentration og mere plads til fordybelse. Og når eleverne stiller spørgsmål, har hun ikke længere en fornemmelse af, at ingen andre end spørgeren lytter til svaret – tværtimod oplever hun nu, at også de øvrige elever i lokalet lytter og forholder sig til både spørgsmål og svar. Endvidere oplever hun, at det er nemmere at hjælpe og samtale med enkeltelever, uden at resten af klassen forstyrrer eller forstyrres.

Endvidere udtrykker skribenten håb om, at erfaringer fra den virtuelle undervisning kan bruges fremadrettet. Bl.a. fremhæver hun, at den fysiske afstand til eleverne kan skabe mental nærhed, fordi hun, tvunget af omstændighederne, har haft langt mere kontakt til og korrespondance med eleverne end normalt.

Læs Blogindlæg af Bodil-Marie Ellerup Gade (underviser i fransk og retorik) i Gymnasieskolen, 27. april 2010.
https://gymnasieskolen.dk/blog-undervisning-under-og-efter-corona

 

DIGATALISERING KRÆVER FORSTÅELSE OG EN FÆLLES INDSATS

Allerede flere år før coronakrisen havde de fleste lærere i større eller mindre grad styrket digitaliseringen i undervisningen, samtidig med at eleverne boltrede sig hjemmevant på den ene digitale platform efter den anden.

Men selvom mange lærere og elever er stærke digitale brugere, og de fleste skoler har fokus på digitalisering og teknologi, så er der brug en større fælles indsats for at styrke den digitale indsats og forståelsen af teknologi i gymnasiet.

Det mener blandt andre Christian Dalsgaard, som er forsker på Center for Undervisnings- udvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i, hvordan it og digitale medier kan understøtte læring.

Professor Ole Sejer Iversen er leder af Center for Computational Thinking and Design på Aarhus
Universitet.  Ifølge ham er teknologiforståelse med få undtagelser ikke-eksisterende i undervisningen i gymnasiet.

"Det er meget vigtigt at skelne mellem teknologiforståelse – TechEd – og brugen af teknologi og digitalisering i undervisningen – EdTech. Teknologiforståelse handler om, at eleverne skal kunne forstå, hvad teknologien gør ved os, hvordan den er designet, hvordan den virker, og hvad den kan bruges til," siger Ole Sejer Iversen.

Læs mere i artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 4. maj 2020.
https://gymnasieskolen.dk/digitalisering-maa-ikke-overlades-til-den-enkelte

 

INSPIRATION TIL AT STUDERE FREMMEDSPROG

Københavns Universitet har lavet en lille video med det formål at inspirere unge til at gå i gang med en fremmedsproglig uddannelse på en højere læreanstalt.

"Når du læser sprog, får du et større udsyn og en større indsigt. At kunne et fremmedsprog er en benhård kompetence, der åbner verdener. Og pludselig forstår du virkeligheden på en anden måde." 

Se videoen fra Københavns Universitet: LÆS SPROG – DET ÅBNER VERDENER
'https://video.ku.dk/laes-sprog-det-abner-verdener

 

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel

En kommentar:
Jeg er undertiden blevet spurgt om årsagen til, at jeg i oparbejdelse af den strategiske kompetence inddrager en modtagerorienteret synsvinkel. Hermed menes træning i at højne kvaliteten i formuleringen af kommunikationsstrategier med særligt henblik på præcision og omfang, således at Modtagers afkodningsproces gøres lettere.

Det er klart, at det i fremmedsprogsundervisningen er vigtigt at lære eleverne/de studerende at udvælge hensigtsmæssige strategier til selvstændig løsning af især leksikalske problemer, så de kan klare sig bedre og tør tage sproglige chancer i autentiske samtalesituationer med indfødte sprogbrugere.

Imidlertid er det lige så vigtigt at fokusere på strategiernes udformning og henlede elevernes/de studerendes opmærksomhed på, at afkodningen skal gøres så let som muligt for Modtager. Dette er begrundet i, at der i en igangværende samtale ikke bør skabes unødigt lange brud, så man mister samtalens flow og den indholdsmæssige røde tråd.

Derfor bør en kommunikationsstrategi formuleres så kortfattet og præcist som muligt, så Modtagers afkodningsproces gøres så let som muligt.

Af samme årsag skal jeg lige nævne, at det ikke hensigten, at træning i kommunikationsstrategier skal afvikles som en form for gættekonkurrence, hvor man som Afsender trinvis kommer med små hints og ser, hvilken Modtager der gætter det pågældende ord først.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence

Svar på spørgsmål
Spørgeren har registreret, at anvendelse af en kommunikationsstrategi som leksikalsk problemløsning i tilfælde, hvor ordforrådet ikke slår til, rent faktisk kræver et vist ordforråd. Dette både med henblik på i det hele taget at kunne formuleres, men også for at kunne afkodes korrekt af Modtager i en samtale. Mangler sprogeleven en glose, skal der oftest flere ord til for at forklare, hvad det er, den pågældende gerne vil sige (med mindre et synonym kan anvendes). Dette kan umiddelbart forekomme lidt paradoksalt.

En intersprogsbruger vil naturligvis aldrig kunne opnå en leksikalsk kompetence, der i omfang svarer til den indfødte målsprogsbruger. Derfor vil man altid som intersprogsbruger få brug for kommunikationsstrategier, hvilket betyder, at oparbejdelse af den strategiske kompetence bør udgøre et fast element i fremmedsprogsundervisningen.

Træning i ordforråd vil højne evnen til at formulere kommunikationsstrategier. Fx kan det varmt anbefales at igangsætte træning i synonymer, antonymer samt i de såkaldte overbegreber (jf. side 52 - 54 i undervisningskompendiet Konversationel kompetence (1) – Teori.
http://lone-ambjoern.dk/wp-content/uploads/2013/12/Konversationel-kompetence-1-teori.pdf

Træning i kommunikationsstrategier bidrager både til oparbejdelse af den strategiske og leksikalske kompetence, da der jo oftest skal bruge flere gloser til at formulere den manglende med.

På baggrund af ovenstående, kan man anskue træning i oparbejdelse af hhv. den strategiske og leksikalske kompetence som et gensidigt supplement til hinanden.
--------------------
I indlæg 25 bringer jeg en supplerende kommentar til den strategiske kompetence.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer.

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer.

Vedr. oparbejdelse af den strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) er jeg blevet anmodet om 1) at pege på opgavetyper, der er velegnede til afvikling i det asynkrone e-læringsrum, og 2) at kommentere på relationen mellem den strategiske og leksikalske kompetence.

I dette indlæg (nr. 23) henviser jeg til materialer. I andet svarindlæg (nr. 24) ser jeg på relationen mellem den strategiske og leksikalske kompetence, hvorefter jeg i indlæg 25 selv har en kommentar til den modtagerorienterede synsvinkel på anvendelse af kommunikationsstrategier.

Svar:
a.
Vedr. introduktion til den strategiske kompetence henviser jeg til undervisningskompendiet Konversationel kompetence (1) – Teori. (Se siderne 50-54).
http://lone-ambjoern.dk/wp-content/uploads/2013/12/Konversationel-kompetence-1-teori.pdf

b.
I undervisningskompendiet Konversationel Kompetence (2) forefindes opgavetyper. (Se siderne 4-15).
http://lone-ambjoern.dk/wp-content/uploads/2013/12/Konversationel-kompetence-2-traening.pdf

c.
I kursusmaterialet E-læring i fremmedsprogsundervisningen. – Netværksstøttet sproglig læring via e-platform, kan man finde en generel introduktion til e-læring samt forslag til forskellige opgavetyper, herunder i kommunikationsstrategier.
http://lone-ambjoern.dk/wp-content/uploads/2013/12/E-laering-fremmedsprogsundervisning-netvaerksstoettet-laering-platform.pdf

NB! Selv om den primære målgruppe er spansk på BA-niveau, kan man sagtens som underviser i andre sprog hente inspiration til opgaver på eget undervisningssprog og -niveau både i undervisningskompendiet og kursusmaterialet.

Jeg bliver også spurgt, om jeg ser en fordel i træning i kommunikationsstrategier skriftligt, dvs. asynkront via fx en læringsplatform, før de trænes mundtligt. Hertil kan jeg helt klart svare bekræftende.
I det omtalte kursusmateriale redegør jeg for fordelene ved e-læring samt forudsætningerne for dens vellykkethed. Hvad angår fordelene, vil jeg her særligt fremhæve differentiering og reduktion af den kognitive belastning, som er to fundamentale led i optimal sproglig læring.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed

 

GODE RÅD FRA LÆRINGSEKSPERT I UNDERVISNING ONLINE

Coronakrisen er over os, og selvom de mindste børn nu er sendt i daginstitutioner og skole, er mange ældre elever og studerende på landets folkeskoler, gymnasier og universiteter stadig tvunget til at deltage i undervisning over nettet.

Men den digitale undervisning er langt fra let at bedrive på en ordentlig måde, mener Helle Mathiasen, professor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet og ekspert i læring og digitale medier.

"Det er klart, at der er tale om et læringseksperiment i disse coronatider. Mange lærere har aldrig prøvet at undervise over nettet. De kører så at sige i racerbil, mens vejen bliver asfalteret. Det kan have konsekvenser for elevers og studerendes læringsudbytte," siger hun.

Helle Mathiasen har forsket i læring i 30 år og giver her sine fem bedste råd til lærere, der netop nu underviser elever via nettet.

Læs artikel af Ida Eriksen, pressemedarbejder, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, i Folkeskolen.dk, 23. april 2020.
https://www.folkeskolen.dk/1841197/ekspert-giver-5-gode-raad-til-online-undervisning?utm_source=newsletter