Forfatterarkiv: Lone

HVILKEN FORM FOR HJERTEMASSAGE HAR GYMNASIESKRIFTLIGHEDEN BRUG FOR?

I løbet af tre år skal landets gymnasieelever lære at skrive tre genrer i dansk alene. Derudover skal de lære at skrive i en hel del andre meget forskellige fag, fra matematik og fysik over fransk og engelsk til musik til samfundsfag. Ud over den faglige mangfoldighed og de konkrete begrebskrav, er der i hver enkelt aflevering forskellige formelle krav til opgavens opbygning og forskellige måder at formulere sig på i fagene. Endelig er der de store opgaver, som måske skal skrives i fag, eleverne ellers kun har lidt eller slet ingen skriftlighed i – som for eksempel et fag som historie, eller når man har de små valgfag med i SRP.
Gad vide, om den store bredde gør det sværere for eleverne at lære at skrive godt?

Marie Trier, der er gymnasielærer på Rødovre Gymnasium, har den erfaring, at mange elever kæmper med at lære dels at skrive grammatisk korrekt, dels at formulere sig tydeligt. Nogle ved faktisk ikke helt, hvordan man bygger en fornuftig sætning op. En lille andel har svært ved at forstå, hvad en sætning overhovedet er.

På samme tid skal elever, der ikke kan skrive, lære at skrive en masse forskelligt uden at have den fornødne tid til at fordybe sig i den enkelte aflevering. Og lærerne sidder med hver deres faglighed og hver deres indstilling til det skriftlige arbejde og retter sig igennem en temmelig stor del af deres arbejdstid. Det er sjældent, man møder nogen, der føler en stor personlig tilfredsstillelse ved rettearbejdet.

Marie Trier funderer i et blokindlæg over skriftlighedens udfordringer og kommer med konkrete løsningsforslag.

Gymnasieskolen.dk, 11. maj 2022.
https://gymnasieskolen.dk/skriftlige-udfordringer

 

KAN EN LEGENDE OG EKSPERIMENTEREDE TILGANG TIL SPROGLIG LÆRING MED FOKUS PÅ BEVÆGELSE FREMME DELTAGELSEN I MUNDTLIGHEDEN I FOLKESKOLEN?

Der har gennem de seneste år været et stigende fokus på elevers manglende deltagelse i mundtlighed i både engelsk, tysk og fransk i grundskolen. Det fremgår også af det faktum, at flere og flere lærerstuderende skriver deres BA-projekt med netop fokus på elevers manglende deltagelse i klassesamtaler. Studerende oplever det i deres praktikker og undrer sig, fordi eleverne i frikvarterer og i deres fritid indgår i utallige sammenhænge, fx virtuelle spil, hvor de taler frit og ubesværet med både kendte og ukendte medspillere. Det er et problem, at elever tier stille på perfekt engelsk, tysk og fransk i timerne. Sprogfagene bygger på elevers tilegnelse af kommunikative færdigheder gennem klassesamtaler og mundtlig kommunikation som kernecentralt element. Også forskning undersøger problemfeltet, fx
https://unipress.dk/udgivelser/m/mundtlighed-i-fremmedsprogsundervisningen/

Annette Søndergaard Gregersen (docent og underviser i fransk, læreruddannelsen/forskning og udvikling/Københavns Professionshøjskole) skriver i et blogindlæg om en legende og eksperimenterende tilgang til sproglig læring med fokus på bevægelse.

Folkeskolen. dk, 6. maj 2022.
https://blog.folkeskolen.dk/blog-fransk-tysk-og-fransk/en-legende-og-eksperimenterende-tilgang-med-fokus-pa-bevaegelse-giver-sprogmodige-elever/4632745

NGK: ELEVER MED FIRE NATIONALITETER GÅR I GYMNASIET I FIRE LANDE

NGK er et fællesskab mellem fire gymnasier i Danmark, Grønland, Færøerne og Island. Eleverne fra den første nordatlantiske gymnasieklasse, hvor fire nationaliteter blandes, bliver nu snart studenter.

Idéen opstod ud fra et samarbejde mellem ledelserne på Gribskov Gymnasium og GUX i Sisimiut. I første omgang godkendte Børne- og Undervisningsministeriet at gennemføre tre årgange af den nordatlantiske klasse, og nu er den blevet godkendt med yderligere tre årgange.

Først gik klassen i 1. g på Gribskov Gymnasium, derefter et halvt år på gymnasiet Midnám a Kambsdali Færørerne, et halvt år på Verzlunarskóli Íslands i Reykjavik og så til sidst i 3. g i Simiut i Grønland. Eleverne har både boet på kollegier og været privat indkvarterede.

Anne Goul Froberg, som er koordinator for den nordatlantiske gymnasieuddannelse og uddannelsesleder på GUX Simiut, fortæller: "Vi har via Rigsfælleskabet et kulturelt og historisk fællesskab. Og vi er med til at styrke det fællesskab mellem vores lande. De unge knytter stærke bånd til hinanden og lærer utroligt meget om hinandens kulturer og lande."

Dette bekræftes af grønlandske elev Malik Jonas Geisler Ziemer:“Vi har lært meget om hinanden og de forskellige kulturer. Jeg har for eksempel lært at islændinge elsker fiskeolie og spiser det på en ske i stedet for i kapsler,” siger Malik og griner lidt drillende til islandske Svava Póra Árnadóttir.

Selvom lærere og elever er begejstrede for uddannelsen, så går ikke alting snorlige, når fire landes uddannelsesbekendtgørelser skal smedes sammen til én uddannelse. "Danmarks og Grønlands bekendtgørelser ligner meget hinanden, men det islandske uddannelsessystem er meget anderledes. I Island bliver eleverne ikke bedømt på mundtlige præstationer," forklarer Anne Goul Froberg som et eksempel.

Al undervisning foregår på dansk. Alle eleverne har dansk A og engelsk B. Eleverne fra Færøerne, Island og Grønland har modersmålsundervisning på A-niveau, mens danske elever skal vælge mellem fransk B, tysk B og grønlandsk A.

Læs artikel af Johan Rasmussen, Gymnasieskolen.dk, 4. maj 2022.
https://gymnasieskolen.dk/den-bedste-id-inden-uddannelse-i-mange-aar

 

NGK: ELEVER MED FIRE NATIONALITETER GÅR I GYMNASIET I FIRE LANDE

NGK er et fællesskab mellem fire gymnasier i Danmark, Grønland, Færøerne og Island. Eleverne fra den første nordatlantiske gymnasieklasse, hvor fire nationaliteter blandes, bliver nu snart studenter.

Idéen opstod ud fra et samarbejde mellem ledelserne på Gribskov Gymnasium og GUX i Sisimiut. I første omgang godkendte Børne- og Undervisningsministeriet at gennemføre tre årgange af den nordatlantiske klasse, og nu er den blevet godkendt med yderligere tre årgange.

Først gik klassen i 1. g på Gribskov Gymnasium, derefter et halvt år på gymnasiet Midnám a Kambsdali Færørerne, et halvt år på Verzlunarskóli Íslands i Reykjavik og så til sidst i 3. g i Simiut i Grønland. Eleverne har både boet på kollegier og været privat indkvarterede.

Anne Goul Froberg, som er koordinator for den nordatlantiske gymnasieuddannelse og uddannelsesleder på GUX Simiut, fortæller: "Vi har via Rigsfælleskabet et kulturelt og historisk fællesskab. Og vi er med til at styrke det fællesskab mellem vores lande. De unge knytter stærke bånd til hinanden og lærer utroligt meget om hinandens kulturer og lande."

Dette bekræftes af grønlandske elev Malik Jonas Geisler Ziemer: "Vi har lært meget om hinanden og de forskellige kulturer. Jeg har for eksempel lært at islændinge elsker fiskeolie og spiser det på en ske i stedet for i kapsler," siger Malik og griner lidt drillende til islandske Svava Póra Árnadóttir.

Selvom lærere og elever er begejstrede for uddannelsen, så går ikke alting snorlige, når fire landes uddannelsesbekendtgørelser skal smedes sammen til én uddannelse. "Danmarks og Grønlands bekendtgørelser ligner meget hinanden, men det islandske uddannelsessystem er meget anderledes. I Island bliver eleverne ikke bedømt på mundtlige præstationer," forklarer Anne Goul Froberg som et eksempel.

Al undervisning foregår på dansk. Alle eleverne har dansk A og engelsk B. Eleverne fra Færøerne, Island og Grønland har modersmålsundervisning på A-niveau, mens danske elever skal vælge mellem fransk B, tysk B og grønlandsk A.

Læs artikel af Johan Rasmussen, Gymnasieskolen.dk, 4. maj 2022.
https://gymnasieskolen.dk/den-bedste-id-inden-uddannelse-i-mange-aar

WORKSHOP I AKTIONSFORSKNING I SPROGFAGENE

I denne 2-dages ECML Action Research Community workshop, som er rettet mod fremmedsprogslærere fra hele uddannelsessystemet, får du mulighed for gennem aktionsforskning at blive mere bevidst om dine styrker som lærer og videreudvikle din undervisning.

Tidspunkt: 7. og 8. september 2022.

Læs mere om arrangementet her:
https://ncff.dk/aktuelt/arrangementer/vis/artikel/ecml-workshop-action-research-communities-for-language-teachers?fbclid=IwAR099w8CK-ZxFt8g1Y6mPHYiKsbvm6Sw8WpqZM7YWKcUab1PGuVCnE0pUpo

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (67): Kan underviserne med fordel træne samtalefærdighed på dansk?

Spørgsmål:
Vi er en gruppe undervisere i forskellige sprog, der ikke selv er blevet undervist i samtalefærdighed. Vi prøver derfor at få denne færdighed udviklet bedst muligt, når vi er i kontakt med indfødte målsprogsbrugere her i landet, og når vi er på besøg i de respektive målsprogslande. Vi synes bare ikke, at dette er tilstrækkeligt til på en helt tilfredsstillende måde at få afprøvet de samtaleteknikker, vi underviser i. Og vi har også behov for i praksis at kende til de problemer, vores elever kan løbe ind i under træningen. Mere konkret savner vi nok målrettet træning og ikke den lidt mere tilfældige brug af teknikkerne i omgangen med indfødte målsprogsbrugere.

Det optimale ville have været at træne samtalefærdighed med undervisere i samme sprog, men det kan af forskellige årsager ikke lade sig gøre. Vi synes imidlertid, at det bliver alt for forvirrende at samtale på de tre forskellige sprog, vi repræsenterer. Derfor vil vi høre, om du kan se et formål med, at vi danner en tremandsgruppe mhp. at afprøve/træne diverse samtaleteknikker på dansk. Og skulle du have et konkret bud på, hvordan vi kan gribe det an, vil det være meget velkomment.

 Svar:
Jeg mener, at der godt kan være en pointe i at gå sammen i en mindre gruppe af undervisere om at træne forskellige samtaleteknikker på dansk, når der ikke rigtigt er andre muligheder. For det er naturligvis lettere at anvende forskellige samtaleteknikker på fremmedsproget, hvis man behersker dem på sit modersmål. (Det er underforstået, at der er tale om træning af samtaleteknikker, som anvendes både på modersmål og målsprog).

Mit forslag vil dog gå mere i retning af, at de pågældende undervisere også bruger hinanden som samtale- og undervisningsmæssige sparringspartnere foruden som egl. samtalepartnere. På den måde kommer den målrettethed, som spørgerne efterlyser, ind på flere planer.

Eksempler på aktiviteter

Fokus på teknikker man ikke selv anvender:
Hvis det forholder sig sådan, at medlemmerne af gruppen er bevidste om, at der er samtaleteknikker, de ikke anvender i nævneværdig grad på dansk og derfor har svært ved at undervise i optimalt på fremmedsproget, kunne der med fordel sættes fokus på dem træningsmæssigt.

Variation i teknikker:
Eleverne/de studerende kan bede om flere eksempler på en bestemt tekniks anvendelse i praksis på modersmålet mhp. bedre forståelse (ikke mindst hvad angår fx gambitter, tilbagekanaliserende feedback, emneskift), så her er det en stor fordel at være i besiddelse af et stort og varieret repertoire. Og har man det på dansk, er det, som sagt, også lettere at overføre til fremmedsproget.
Gruppen kan samarbejde om fokuseret at oparbejde et stort og varieret repertoire i givne teknikker hos medlemmerne.

Forhåndsafprøvning:
Hvis man som underviser står foran gennemgang af en træningsform og/eller en samtaleteknik og er usikker på, hvordan det kommer til at fungere i praksis, kan gruppen lave en praktisk afprøvning på forhånd. På den måde er underviserne forberedte på evt. problemer, der skal tages højde for i undervisning og gruppetræning i samtale.

Drøftelse af problemstillinger i samtaletræningen:
Når man som vejleder overværer elevgruppernes træning, kan man komme ud for lærings- og samtalemæssige problemstillinger, som man ikke lige umiddelbart har en løsning på. Sådanne problemstillinger vil det være relevant at afprøve og drøfte sammen med andre undervisere og i fællesskab finde frem til brugbare løsninger.
--------------------
Skulle andre undervisere have supplerende indspark til ovenstående, så send mig gerne en mail.
--------------------
© Lone Ambjørn 2022, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling 
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger
SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?

 

TREÅRIGT FORSØG MED GRUPPEPRØVE I MUNDTLIG TYSK

Tysklærer Ann-Kristin Henriksen, Vardeegens Gymnasieforberedende Efterskole, begyndte sidste år at holde gruppeprøve i mundtlig tysk. Nu er prøveformen blevet godkendt af ministeriet til et treårigt forsøg. Interesserede tysk- og fransklærere kan blive en del af forsøget.

Det er Ann-Kristin Henriksen og lærer Birthe Sidsel Strunge, der i 2021 fik ideen til gruppeprøven. Ideen opstod, da prøverne i tysk blev aflyst på grund af cornasituationen. Begge lærere kunne godt tænke sig at teste en anderledes prøveform, hvor eleverne i højere grad ville få brug for deres funktionelle tysk: Det tysk, de taler, når de ikke bruger hjælpemidler.

Inspireret af prøven i matematik, skal eleverne i små grupper lave en kort fremlæggelse og arbejde med en række arbejdsspørgsmål, mens lærer og censor går rundt og snakker med grupperne. I alt varer eksamen to timer.

"Til gruppeprøven kan eleverne stadig godt bruge oversættelsesprogrammerne til de første par sætninger, de forbereder. Men i den videre samtale bagefter er de nødt til at vise os, at de kan tale tysk. Det fungerer rigtig godt", fortæller hun.

"Vi har moderniseret måden at undervise på, men prøverne trænger stadig til at gennemgå den samme proces", fortæller Ann-Kristin Henriksen. "Derfor er det fedt, at gruppeprøven er blevet blåstemplet af ministeriet. Forhåbentlig kan det få flere skoler til at blive interesserede i projektet og skabe en konstruktiv model, hvor skolerne prøver den samme nye prøveform af".

Udover Ann-Kristin Henriksens egen skole deltager også lærere fra Solbjergskolen og Frijsenborg Efterskole. Men der er plads til mange flere i forsøget.
"Fordi mundtlig tysk er et udtræksfag, kan vi risikere at have et forsøg i tre år, uden at nogen af os trækker faget. Derfor vil vi meget gerne have flere skoler med".

Indtil videre er det kun tysklærere, der har tilmeldt sig forsøget med gruppeprøven. Men fransklærere er også velkommen til at deltage i forsøget, fortæller Ann-Kristin Henriksen.

Læs artikel af Caroline Schrøder, Folkeskolen.dk, 5. april 2022.
https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-fransk-tysk/ide-med-gruppeprove-i-tysk-bliver-til-et-officielt-trearigt-forsog/4627074

 

OMLÆGNING AF UDVALGTE SPROGFORLØB TIL ONLINE SPROGKURSER/FAG

Flere skoler oplever en udfordring i forhold til tilmeldingen til fremmedsprogsfagene. Det er bl.a. svært at samle hold til sprogundervisningen, som foregår som fysisk tilstedeværelsesundervisning.

I 2020 fik Aarhus HF & VUC, Social- og Sundhedsskolen Skive Thisted Viborg, TH. LANGS HF & VUC, Randers HF & VUC, Horsens HF & VUC, Det Nationale Center for Fremmedsprog og eVidenCenter støtte af Region Midt til et projekt, hvor omdrejningspunktet var at styrke fremmedsprogsfagene gennem omlægning af udvalgte sprogforløb til online sprogkurser/fag.

På webinaret Erfaringer og praksisanbefalinger til online fremmedsprog 2. maj 2022 kl. 13.00-15.00

- deler bl.a. Aarhus HF & VUC og Randers HF & VUC deres erfaringer med virtuelle sprogforløb og kurser, ligesom der vil være oplæg ved NCFF og professor i fremmedsprogsdidaktik Susana S. Fernández fra Aarhus Universitet. Der vil også være mulighed for at diskutere praksis.

Link til program mv.

 

SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?

Jeg er ofte blevet spurgt, hvordan man bedst kan få udbytte af indfødte sprogbrugeres deltagelse i samtaletræningen i klasseværelset. Muligheden kan opstå, hvis man i en eller sammenhæng har besøg fra det pågældende målsprogsland eller fra herboende målsprogsbrugere.

Jeg forudsætter i det følgende, at der ikke er tale om en fast underviser, der er indfødt sprogbruger, men, som nævnt, om besøg i en eller form "udefra". Jeg forudsætter endvidere, at der er tale om deltagelse i planlagt træning på klassen, hvor deltagerne sidder i grupper og træner samtalefærdighed, og hvor de indfødte sprogbrugere deltager i disse samtaler. (Jeg benævner herefter de indfødte sprogbrugere gæster).

Af hensyn til udbyttet af et sådant besøg, vil det bedste være, at gæsterne deltager i 2. eller 3. træningsrunde af en 'uformel samtale' i et cyklisk forløb.

Link: Cyklisk traening og traeningsrunder

Med en deltagelse i 1. runde kan man risikere et reduceret udbytte af samtalen, med mindre vi taler om undervisning/læring på et højere niveau. Begrundelsen er, at deltagerne som udgangspunkt oplever en større produktiv kognitiv belastning i den første runde end i de følgende. Dertil kommer den større receptive kognitive belastning, som en samtale med en indfødt sprogbruger altid vil medføre.

Dernæst skal man tænke lidt i emner. Fx nytter det ikke, at samtalen verserer om et emne, som gæsterne måske ikke har noget kendskab til eller forudsætninger for at samtale om. Af den årsag vil det være en god idé at fastlægge emnet/emnerne på forhånd og udvælge disse på en sådan måde, at alle kan deltage i samtalen. I relation hertil bør man også overveje, om samtalen skal foregå som en informations- eller meningsudveksling. Jeg anbefaler en overvejende informationsudveksling, da man yderst sjældent i en uformel samtale i det "virkelige liv" meningsudveksler i samtaler med personer, man møder for første gang.

Jeg anbefaler, at man ikke giver gæsterne rollen som undervisere/hjælpelærere. Fordi gæsterne (i større eller mindre grad) behersker samtalens regler på et ubevidst plan, er det ikke ensbetydende med, at de er i stand til på et bevidst plan at forklare disse eller korrigere hensigtsmæssigt. I det hele taget er det ikke en speciel god idé, at gæsterne korrigerer – heller ikke grammatiske fejl. Gæsterne kan hjælpe træningsparterne med manglende gloser samt med at opklare evt. forståelsesmæssige problemer, men ikke andet end det.

Det vil sige, at de pågældende egentlig bare skal deltage i samtalen som sig selv – helt som det ville foregå i en naturlig samtale mellemindfødte sprogbrugere og sprogeleven i målsprogslandet.

Afhængigt af undervisnings- og læringsniveauet, må man som underviser tage i betragtning, at ikke alle samtaledeltagerne i en gruppe nødvendigvis deltager aktivt i samtalen med gæsten. Derfor kan de(n) pågældende sagtens få udbytte af besøget alligevel gennem aktiv lytning. Ikke desto mindre vil jeg anbefale, at man før besøget gør sine elever/studerende opmærksom på muligheden at deltage som den aktive modtager med tilbagekanaliserende feedback, så man ikke stemples som en uinteresseret eller uhøflig samtalepartner.

Endelig vil jeg foreslå, at man minder sine elever/studerende om vigtigheden af at udvise interesse oven for gæsten gennem anvendelse af samtaleteknikken 'spørge-ind-til'.
--------------------
© 
Lone Ambjørn 2022, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling 
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger

 

SPROGLIG INKLUDERING AF DE UKRAINSKE ELEVER

I denne tid gør mange skoler, lærere og pædagoger klar til at modtage ukrainske flygtningebørn i klasserne. Når de træder ind i skolen, træder de både ind i et socialt og et sprogligt fællesskab Derfor er det relevant at overveje, hvordan man bedst kan støtte dem sprogligt.

Hvis de er heldige, er der nogen på skolen, de allerede har sproglige fællesskaber med – måske er der andre elever fra Ukraine, eller måske taler eleverne andre sprog, som de har til fælles med elever/lærere på skolen. Uanset hvad, står lærere og pædagoger med et stort ansvar for at inkludere eleverne rent sprogligt.

På mange skoler er der vejledere inden for dansk som andetsprog, der allerede gør et godt stykke arbejde i forhold til flersprogede børn. Men nu kommer der mange på en gang, og der bør løftes i flok. Derfor er det vigtigt, at alle lærere tænker sproget med i alle fag, hvilket kan være en udfordring. Heldigvis er der hjælp at hente i en række praksisrettede, forskningsbaserede publikationer inden for andetsprogsdidaktik og flersprogethedsdidaktik, som forfatteren præsenterer i indlægget.

Læs blogindlæg af postdoc Line Krogager Andersen (Center for Grundskoleforskning, Syddansk Universitet) i Folkeskolen.dk, 4. april 2022.

https://blog.folkeskolen.dk/blog-center-for-grundskoleforskning-flersprogede-elever/de-ukrainske-elever-og-sproget/4626840