Forfatterarkiv: Lone

BESPARELSER SLUKKER DRØMME

1 MILLION FÆRRE LÆRERTIMER

Besparelserne på gymnasieområdet har allerede betydet 1 million færre lærertimer det seneste år.
Det er endnu ikke fast besluttet, om der fortsat skal spares 2 procent årligt i perioden 2018-2021.
Men fra politisk side lægges der op til, at der sammenlagt frem mod år 2021 skal spares 1,8 milliarder kroner på gymnasieuddannelserne.

http://www.besparelserslukkerdroemme.dk/

 

LÆR AT SÆTTE KOMMA

Med dette gratis kommakursus lærer du at sætte de rigtige kommaer. Du vælger selv om du vil lære at sætte komma med eller uden startkomma. Og ja, denne tekst er kommateret korrekt. Vi har sat komma i overensstemmelse med de anbefalede kommaregler.

Udviklet af Edutasia og Dansk Sprognævn.

Link: http://komma.edutasia.com/#1

 

 

INGEN ELEVER BLIVER DYGTIGERE AF AT VÆRE PÅ INSTAGRAM

Den digitale støj skal ud af undervisningen, hvis det står til undervisningsminister Merete Riisager.
“Der er en tendens til, at man er bagstræberisk, hvis man vil begrænse teknologien. Det er skørt at mene det. Teknologi er bare et værktøj, som kan en hel masse i undervisningen, men der er også ting, den ikke kan, og så er den bare forstyrrende,” siger Merete Riisager fra Liberal Alliance til gymnasieskolen.dk.

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 21. juni 2017.

http://gymnasieskolen.dk/merete-riisager-ingen-elever-bliver-dygtigere-af-vaere-paa-instagram

 

 

VI ER VED AT TABE EN GENERATION AF ELEVER

Dorte Ågård er dybt bekymret over, hvad hun ser og hører på flere danske gymnasier.

“Hvis skolerne ikke gennemfører nogle spilleregler omkring brugen af mobiltelefoner og computere i undervisningen, så taber vi en generation af elever, der lærer for lidt. Vi skal tage det dybt alvorligt,” siger Dorte Ågård, som forsker i klasserumsledelse og didaktik på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 20. juni 2017.

http://gymnasieskolen.dk/forsker-vi-er-ved-tabe-en-generation-af-elever

 

OPFORDRING TIL UNIVERSITETERNE: VÆRN OM DET DANSKE SPROG

At engelske ord og begreber sniger sig ind i det danske sprog, er ikke nyt. Men nu advarer en række sprogforskere om, at nordiske universiteter er ved at være så internationaliserede, at det kan skade både uddannelserne og samfundet.

En ekspertgruppe nedsat af Nordisk Ministerråd plæderer for indførelse af en sprogpolitik på de nordiske universiteter, hvis de vil sikre deres lokale sprog.

Læs videre i to artikler bragt i Politiken i april-maj 2017.

http://politiken.dk/kultur/art5930146/Universiteterne-m%C3%A5-ikke-glemme-at-tale-dansk-i-deres-iver-efter-at-undervise-p%C3%A5-engelsk

http://politiken.dk/kultur/art5930381/Vi-er-vidne-til-et-k%C3%A6mpe-tab-i-det-danske-sprog-n%C3%A5r-undervisningen-p%C3%A5-universiteterne-foreg%C3%A5r-p%C3%A5-engelsk

 

GOD FEEDBACK I GYMNASIET

Hvad er god feedback? Ny undersøgelse fra EVA viser, at særligt fire feedbackelementer er virkningsfulde i at understøtte gymnasieelevers læring bedst muligt.    (Skrevet af Camilla Mehlsen)

Feedback får fornyet fokus. Den nye gymnasiereform lægger større vægt på formativ feedback og selvevaluering. Eleven skal have klare anvisninger på, hvordan hun eller han kan forbedre sig.

Det kræver, at feedback i højere grad er en del af den daglige undervisning på gymnasiet og er et systematisk arbejde, alle lærere benytter sig af. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der samtidig peger på, hvilke elementer der er vigtige for at udvikle en god feedbackkultur.

https://www.eva.dk/e-magasinet-evaluering/2017/evaluering-martsII-2017/4-elementer-i-god-feedback-i-gymnasiet

 

DIFFERENTIERET LÆSNING AF AVISARTIKLER

SPØRGSMÅL:
Jeg har meget svært ved at få mine elever (3. G) til at læse autentiske avisartikler på spansk. De synes, at det er for svært og uoverskueligt og mister motivationen. Har du et forslag til, hvad jeg kan gøre?  

SVAR
Mange tak for dit spørgsmål. Da jeg kan forestille mig, at den samme problemstilling kan gøre sig gældende på andre fremmedsprog, svarer jeg i det flg. lidt mere bredt.

Jeg kan godt forstå, at det på nogle sprogelever på gymnasieniveau (samt på en universitetsuddannelses indledende semestre) kan virke overvældende at gå ind på en fremmedsproget avis' webside og se de utallige informationer på formelt skriftsprog, som kan gøre det svært at forstå indholdet i de forskellige artikler, når man som sprogelev ikke har det fornødne ordforråd.

Ud over informationsmængde og manglende ordforråd, udgøres en tredje barriere af den grad af underforståethed, der som oftest ligger bag de nationale, regionale og lokale nyheder. Det forudsættes, at læser, i sin egenskab af indfødt sprogbruger, løbende har fulgt med i diverse forhold og sager, at diverse navne og hovedpersoner er læser bekendte, samt at læser har en naturlig motivation for at følge med og holde sig orienteret.

Trods disse barrierer, hersker der ingen tvivl om, at sprogelever bør anspores og motiveres til at læse autentisk nyhedsrelateret stof og jævnligt "tage et digitalt smut" til målsprogslandet. På den måde kan sprogeleven bringes til at føle sig mere i berøring med befolkningen, sproget og målsprogslandet, hvorved sprogstudiet bliver mere vedkommende og anvendelsesorienteret. Det handler om, at bringe målsprogslandet virkelighed ind i læringssituationen og i klasseværelset.

Med henblik på at gøre det uoverskuelige mere overskueligt for sprogeleven og dermed gøre det mere spiseligt for en sprogelev først at kikke lidt og siden mere i en netavis på målsproget, er læsning og forståelse af overskrifter og manchetter en god idé.  Jeg er til fulde klar over, hvor travlt der i forvejen er i det fremmedsproglige klasseværelse, men det er en god læringsmæssig investering at bruge blot nogle minutter et par gange om ugen på fx:
SIDEN SIDST: 1-3 hovedoverskrifter, der har præget nyhedsbilledet i målsprogslandet.
I starten medtages kun selve overskrifterne og senere manchetterne. Når eleverne er klar til det, påkobles dele af artikler, indtil eleverne kan klare at læse hele artikler.

Når det drejer sig om fokus på sprogelevernes forståelse af indholdet i det, de læser, skal man huske ikke at integrere produktion på målsproget. Tjek af forståelse foregår altid på dansk. At gøre en forståelsesopgave i læsefærdighed til en produktiv opgave vil mindske motivationen, foruden at man på den måde uhensigtsmæssigt sammenblander sproglige færdigheder.
---------------------------------------------   
Blandt forskere inden for læseforståelse er der bred enighed om, at sprogelevens baggrundsviden spiller en vigtig rolle i betydningsafklaringen. Dette kan i læringssituationen bruges på den måde, at man som igangsættende foranstaltning af læsning af autentisk stof på målsproget tager sigte på enten almengyldige eller internationale informationer, som sprogeleverne i forvejen er bekendte med fra dansk presse. Artikler med et kendt indhold er generelt lettere at afkode på fremmedsproget, og betydningen af ukendte gloser er lettere at gætte/udlede gennem læsning af disse såkaldte "paralleltekster". Underviser kan også forstærke denne fordel ved at lave forståelsesøvelser, der har til formål at finde udvalgte danske nøgleord- og begreber i målsprogsteksten.
---------------------------------------------
I differentieringsøjemed kan der på baggrund af ovenstående opstilles flg. progressionsmuligheder:
Læsning af avisartikler med kendt indhold:
-                     Overskrift
-                     Overskrift + manchet
-                     Overskrift + manchet + del af artikel
-                     Overskrift + manchet + flere dele af artikel
-                     Overskift + manchet + hel artikel

Læsning af avisartikler med ukendt indhold:
-                     Overskrift
-                     Overskrift + manchet
-                     Overskrift + manchet + del af artikel
-                     Overskrift + manchet + flere dele af artikel
-                     Overskift + manchet + hel artikel

I arbejdet med differentieret læring, bør læsemålene altid opstilles i henhold til den enkelte sprogelevs viden og kunnen på et givet tidspunkt. Derfor giver det læringsmæssigt ingen mening at stille de samme læseopgaver til alle i en klasse, da man på den måde vil belaste nogle så meget kognitivt, at de ikke lærer noget. Og så er vi tilbage ved den manglende motivation og ulyst til at tage "det digitale smut" til målsprogslandet.

Med venlig hilsen fra
Lone

 

 

 

 

 

DANSK ‘HYGGE’ PÅ SPANSK

Her en artikel i den spanske avis El País om dansk hygge. Den kan i undervisningen bruges til fx en samtale om, hvorvidt artiklen rammer plet i sin definition og forståelse af begrebet. Dette kan i samtalen suppleres med konkrete eksempler fra hver samtalepartner på, hvordan h/n selv hygger.

Når spanskelever tager til et spansktalende land i en kortere eller længere periode for at få udviklet den sproglige kompetence, vil de uvægerligt komme i mange situationer, hvor indfødte sprogbrugere spørger ind til Danmark, og hvordan vi lever her. Med henblik på at forberede spanskeleverne på samtaler med dette indhold, er det en rigtig godt idé at lade dem læse om Danmark på spansk. På den måde får de både inspiration til diverse emner samt foræret en masse emnerelevante gloser, som de kan træne.

"Los 12 pasos para incorporar a tu vida el hygge .... fra El País er et rigtigt godt bud på et materiale til dette formål.
http://verne.elpais.com/verne/2016/10/06/articulo/1475774414_885443.html

Med venlig hilsen fra
Lone