Forfatterarkiv: Lone

OPFORDRING TIL UNIVERSITETERNE: VÆRN OM DET DANSKE SPROG

At engelske ord og begreber sniger sig ind i det danske sprog, er ikke nyt. Men nu advarer en række sprogforskere om, at nordiske universiteter er ved at være så internationaliserede, at det kan skade både uddannelserne og samfundet.

En ekspertgruppe nedsat af Nordisk Ministerråd plæderer for indførelse af en sprogpolitik på de nordiske universiteter, hvis de vil sikre deres lokale sprog.

Læs videre i to artikler bragt i Politiken i april-maj 2017.

http://politiken.dk/kultur/art5930146/Universiteterne-m%C3%A5-ikke-glemme-at-tale-dansk-i-deres-iver-efter-at-undervise-p%C3%A5-engelsk

http://politiken.dk/kultur/art5930381/Vi-er-vidne-til-et-k%C3%A6mpe-tab-i-det-danske-sprog-n%C3%A5r-undervisningen-p%C3%A5-universiteterne-foreg%C3%A5r-p%C3%A5-engelsk

 

GOD FEEDBACK I GYMNASIET

Hvad er god feedback? Ny undersøgelse fra EVA viser, at særligt fire feedbackelementer er virkningsfulde i at understøtte gymnasieelevers læring bedst muligt.    (Skrevet af Camilla Mehlsen)

Feedback får fornyet fokus. Den nye gymnasiereform lægger større vægt på formativ feedback og selvevaluering. Eleven skal have klare anvisninger på, hvordan hun eller han kan forbedre sig.

Det kræver, at feedback i højere grad er en del af den daglige undervisning på gymnasiet og er et systematisk arbejde, alle lærere benytter sig af. Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), der samtidig peger på, hvilke elementer der er vigtige for at udvikle en god feedbackkultur.

https://www.eva.dk/e-magasinet-evaluering/2017/evaluering-martsII-2017/4-elementer-i-god-feedback-i-gymnasiet

 

DIFFERENTIERET LÆSNING AF AVISARTIKLER

SPØRGSMÅL:
Jeg har meget svært ved at få mine elever (3. G) til at læse autentiske avisartikler på spansk. De synes, at det er for svært og uoverskueligt og mister motivationen. Har du et forslag til, hvad jeg kan gøre?  

SVAR
Mange tak for dit spørgsmål. Da jeg kan forestille mig, at den samme problemstilling kan gøre sig gældende på andre fremmedsprog, svarer jeg i det flg. lidt mere bredt.

Jeg kan godt forstå, at det på nogle sprogelever på gymnasieniveau (samt på en universitetsuddannelses indledende semestre) kan virke overvældende at gå ind på en fremmedsproget avis' webside og se de utallige informationer på formelt skriftsprog, som kan gøre det svært at forstå indholdet i de forskellige artikler, når man som sprogelev ikke har det fornødne ordforråd.

Ud over informationsmængde og manglende ordforråd, udgøres en tredje barriere af den grad af underforståethed, der som oftest ligger bag de nationale, regionale og lokale nyheder. Det forudsættes, at læser, i sin egenskab af indfødt sprogbruger, løbende har fulgt med i diverse forhold og sager, at diverse navne og hovedpersoner er læser bekendte, samt at læser har en naturlig motivation for at følge med og holde sig orienteret.

Trods disse barrierer, hersker der ingen tvivl om, at sprogelever bør anspores og motiveres til at læse autentisk nyhedsrelateret stof og jævnligt "tage et digitalt smut" til målsprogslandet. På den måde kan sprogeleven bringes til at føle sig mere i berøring med befolkningen, sproget og målsprogslandet, hvorved sprogstudiet bliver mere vedkommende og anvendelsesorienteret. Det handler om, at bringe målsprogslandet virkelighed ind i læringssituationen og i klasseværelset.

Med henblik på at gøre det uoverskuelige mere overskueligt for sprogeleven og dermed gøre det mere spiseligt for en sprogelev først at kikke lidt og siden mere i en netavis på målsproget, er læsning og forståelse af overskrifter og manchetter en god idé.  Jeg er til fulde klar over, hvor travlt der i forvejen er i det fremmedsproglige klasseværelse, men det er en god læringsmæssig investering at bruge blot nogle minutter et par gange om ugen på fx:
SIDEN SIDST: 1-3 hovedoverskrifter, der har præget nyhedsbilledet i målsprogslandet.
I starten medtages kun selve overskrifterne og senere manchetterne. Når eleverne er klar til det, påkobles dele af artikler, indtil eleverne kan klare at læse hele artikler.

Når det drejer sig om fokus på sprogelevernes forståelse af indholdet i det, de læser, skal man huske ikke at integrere produktion på målsproget. Tjek af forståelse foregår altid på dansk. At gøre en forståelsesopgave i læsefærdighed til en produktiv opgave vil mindske motivationen, foruden at man på den måde uhensigtsmæssigt sammenblander sproglige færdigheder.
---------------------------------------------   
Blandt forskere inden for læseforståelse er der bred enighed om, at sprogelevens baggrundsviden spiller en vigtig rolle i betydningsafklaringen. Dette kan i læringssituationen bruges på den måde, at man som igangsættende foranstaltning af læsning af autentisk stof på målsproget tager sigte på enten almengyldige eller internationale informationer, som sprogeleverne i forvejen er bekendte med fra dansk presse. Artikler med et kendt indhold er generelt lettere at afkode på fremmedsproget, og betydningen af ukendte gloser er lettere at gætte/udlede gennem læsning af disse såkaldte "paralleltekster". Underviser kan også forstærke denne fordel ved at lave forståelsesøvelser, der har til formål at finde udvalgte danske nøgleord- og begreber i målsprogsteksten.
---------------------------------------------
I differentieringsøjemed kan der på baggrund af ovenstående opstilles flg. progressionsmuligheder:
Læsning af avisartikler med kendt indhold:
-                     Overskrift
-                     Overskrift + manchet
-                     Overskrift + manchet + del af artikel
-                     Overskrift + manchet + flere dele af artikel
-                     Overskift + manchet + hel artikel

Læsning af avisartikler med ukendt indhold:
-                     Overskrift
-                     Overskrift + manchet
-                     Overskrift + manchet + del af artikel
-                     Overskrift + manchet + flere dele af artikel
-                     Overskift + manchet + hel artikel

I arbejdet med differentieret læring, bør læsemålene altid opstilles i henhold til den enkelte sprogelevs viden og kunnen på et givet tidspunkt. Derfor giver det læringsmæssigt ingen mening at stille de samme læseopgaver til alle i en klasse, da man på den måde vil belaste nogle så meget kognitivt, at de ikke lærer noget. Og så er vi tilbage ved den manglende motivation og ulyst til at tage "det digitale smut" til målsprogslandet.

Med venlig hilsen fra
Lone

 

 

 

 

 

DANSK ‘HYGGE’ PÅ SPANSK

Her en artikel i den spanske avis El País om dansk hygge. Den kan i undervisningen bruges til fx en samtale om, hvorvidt artiklen rammer plet i sin definition og forståelse af begrebet. Dette kan i samtalen suppleres med konkrete eksempler fra hver samtalepartner på, hvordan h/n selv hygger.

Når spanskelever tager til et spansktalende land i en kortere eller længere periode for at få udviklet den sproglige kompetence, vil de uvægerligt komme i mange situationer, hvor indfødte sprogbrugere spørger ind til Danmark, og hvordan vi lever her. Med henblik på at forberede spanskeleverne på samtaler med dette indhold, er det en rigtig godt idé at lade dem læse om Danmark på spansk. På den måde får de både inspiration til diverse emner samt foræret en masse emnerelevante gloser, som de kan træne.

"Los 12 pasos para incorporar a tu vida el hygge .... fra El País er et rigtigt godt bud på et materiale til dette formål.
http://verne.elpais.com/verne/2016/10/06/articulo/1475774414_885443.html

Med venlig hilsen fra
Lone

 

FOKUSERET TRÆNING I SAMTALEN

Det teoretiske udgangspunkt
Fremmedsprog læres, som bekendt, primært gennem opmærksomhed og bevidst kognitiv bearbejdning. I et læringsforløb bør derfor indgå aktiviteter, hvor sprogelevens opmærksomhed specifikt rettes mod givne sproglige fænomener inden for den overordnede kommunikative kompetences delkompetencer.

Når man lærer et fremmedsprog, skal man være opmærksom på, at mennesket, og dermed også sprogelever, har det, man kalder en begrænset kognitiv bearbejdningskapacitet. Det betyder, at der er grænser for, hvor mange sproglige bolde, man kan have i luften på én gang, uden at arbejdshukommelsen overbelastes, og læringen dermed blokeres.

Når en sprogelev skal tale på fremmedsproget, skal h/n tænke på gloser, udtale, morfologi syntaks og indhold.
Når en sprogelev skal SAMtale på fremmedsproget, kommer der desuden flg. sproglige bolde i spil: emneskift m. gambitter, feedback m. gambitter, andre gambittyper, kommunikationsstrategier, adækvat kommunikativ adfærd osv. Det er mange informationer for hjernen at håndtere på én gang.

Som regel vil det forholde sig sådan, at ny og ikke tilegnet information fordrer kontrolleret bearbejdning under sprogelevens aktive og fokuserede opmærksomhed. Denne proces er ret langsom, sekventiel og belastende for bearbejdningskapaciteten i arbejdshukommelsen.

Derfor er en sprogelev i princippet kun i stand til at rette den fokuserede opmærksomhed mod et eller få sproglige fænomener ad gangen. Og der er som oftest, før automatisering og optag i intersproget af et givet fænomen har fundet sted, behov for en eller anden form for synliggørelse og fastholdelse af det, der har det træningsmæssige fokus i en samtalesituation.
________________________________________________________

Træningmetoder til læring af svargambitter
De såkaldte gambitter indgår som væsentlige elementer i samtalen, hvor de bidrager til, at denne forløber glat og flydende. Gambitter udgør et iboende træk i den naturlige samtale, der uden gambitter virker skriftsprogsagtig og dermed fremstår kunstig og inadækvat i relation til talesproget. Dertil kommer, at gambitter har flere helt konkrete funktioner, der er af betydning for samtalens opbygning.

Udgangspunktet er i det konkrete tilfælde, at eleverne, efter en teoretisk og eksemplificeret gennemgang, i praksis skal lære at bruge svargambitter i deres samtaler. Fx sættes svargambitter på spansk foran:
-   helt korte svar (pues)
-   tøvende korte og længere svar (pues)
-   informerende svar (bueno pues)
-   forklarende svar (es que)

Af vedhæftede fil fremgår det, hvordan man kan hjælpe sine elever til at synliggøre og fastholde det læringsmæssige fokus (her: 4 svargambitter) under gruppetræning af en samtale på spansk. Flg. metoder præsenteres:
- seddelmetoden
- kuglerammemetoden
- brikmetoden
- afkrydsningsmetoden

LINK TIL FIL
fokusmetoder-traening-samtale

For nogle samtalegrupper kan to gambitter være tilstrækkeligt at fokusere på. Og der bør aldrig fokuseres på mere end fire ad gangen for at undgå kognitiv overbelastning af arbejdshukommelsen.

Hvis det for en samtalepartner i gruppen kun lykkes at anvende en eller to af de fire gambitter, er der ikke noget "galt" i det. Det er efter al sandsynlighed tegn på, at det var, hvad han/hun kunne klare på det pågældende trin i sit læringsforløb. Den efterfølgende træningsgang kan den pågældende så prøve at få en eller flere med. Hermed tages der ligeledes højde for differentiering.

De beskrevne metoder kan naturligvis også anvendes på andre sproglige fænomener end netop svargambitter, foruden at de kan anvendes til fokuseret træning på andre fremmedsprog.

Med venlig hilsen fra
Lone

 

DEN GODE SAMTALEPARTNER PÅ MODERSMÅL OG FREMMEDSPROG

Samtalen som social aktivitet er baseret på et samarbejde de deltagende parter imellem om at kommunikere på en meningsfuld måde og opbygge en fælles kohærent interaktion. Udgangspunktet for denne kooperative adfærd er, at samtalen skal være udbytterig og forløbe til de deltagendes tilfredsstillelse.

At være en god samtalepartner udgør et vigtigt aspekt af den såkaldte sociale kompetence, som bl.a. omfatter individets evne til at forstå, regulere samt indgå i samspil med andre mennesker. En god samtalepartner behersker en række konversationelle samarbejdsteknikker, hvoraf den ene er smalltalk, herunder evnen til at være nysgerrig og spørge-ind-til samtalepartneren. Selv om smalltalk grundlæggende er neutral og uforpligtende småsnak uden nævneværdig substans og informationsværdi, har den en vigtig social funktion, fordi den bidrager til både at skabe og vedligeholde en fundamental kontakt til andre (Sally 2007: 34).

I 2007 udkom på Gyldendal "Smalltalk – dit vigtigste sociale redskab på job, i netværk og privat" af Birgitte Sally. I 2011, udkom på Gyldendal dal Business "Tag kontakt. Guide til smalltalk" af samme  forfatter. Denne bog supplerer den første og indeholder en række nyttige værktøjer til, hvordan man kan blive en god/bedre samtalepartner.

Bøgerne er også relevante i fremmedsprogsundervisningen. Det er langt fra alle sprogelever og -studerende forundt at være gode samtalepartnere. Og det siger sig selv, at hvis en elev/studerende ikke behersker "samtalens kunst" på sit modersmål, bliver det næsten umuligt for ham/hende at lære det på fremmedsproget. Derfor kan (dele af) begge bøger med fordel anvendes som introducerende materiale til at lære at samtale på både modersmål og fremmedsprog.
-------------------------------------
Til undervisere i spansk:
Vi smalltalker på dansk, men spanierne gør det i endnu større omfang. Både som en isbryderfunktion til den egentlige samtale såvel som en social interaktionsform i sig selv, hvis formål udelukkende er skabelse af interpersonelle relationer. Det vil, med andre ord, sige, at spansktalende er mere tilbøjelige til at snakke for snakkens skyld, medens vi i vores samfund er mere indholdsorienterede og dermed mere interpersonelt distancerede.

Af denne årsag er det særligt vigtigt, at spanskelever og -studerende lærer at føre en samtale på spansk, da de, i modsat fald, kan få endog særdeles vanskeligt ved at skabe kontakt til indfødte sprogbrugere ifm. med ophold i spansktalende lande.

Opråb til materialeudviklere i spansk:
Der savnes i den grad undervisningsmaterialer med autentiske samtaler, der kan danne et behørigt udgangspunkt for samtaleanalyser og forståelsesøvelser samt efterfølgende produktiv træning i samtale.

Med venlig hilsen fra
Lone

 

OPHOLD I MÅLSPROGSLAND

Spansk hører til de sprog, som elever/studerende ikke har så store muligheder for hverken at tale eller på anden måde have kontakt med her i Danmark. Derfor anbefaler såvel gymnasie- som universitetslærere i spansk ophold i Spanien eller et spansktalende land – gerne med integreret undervisning på en god sprogskole.

I min tid som underviser i spansk på BA-studiets første tre år, anbefalede jeg altid et sådant sprogophold i sommerperioden mellem 1. og 2. sem. Rigtigt mange studerende fik en masse ud af det, medens nogle vendte frustrerede hjem igen uden det helt store sproglige udbytte.

Dette fik mig på et tidspunkt til at forhøre mig lidt nærmere om, hvordan disse studerende egl. havde grebet sprogopholdet an.

Det viste sig ret entydigt, at de havde en fejlagtig forestilling om, at sprog læres via "naturmetoden", hvor alene det at opholde sig i målsprogslandet ville føre til læring, uden at de selv behøvede at foretage sig noget konkret. Desuden kom det frem, at denne type studerende ofte var utrygge i de spanske omgivelser og næsten udelukkende bevægede sig ud i større flokke, hvor de indbyrdes talte dansk med hinanden. Og endelig havde de en urealistisk forventning om, at sprogskolerne havde det primære ansvar for, om de fik lært noget eller ej under opholdet.

Herefter udarbejdede jeg en lille guide, som jeg udleverede til alle, der skulle på sprogophold i et spansktalende land – med eller uden støtte fra en sprogskole. Denne guide er her vedhæftet i fil. Selv om den er skrevet til elever og studerende i spansk, kan den i tilrettet form også anvendes til andre sprog, hvilket jeg hermed giver min tilladelse til.

Ophold i målsprogsland

Med venlig hilsen fra
Lone

 

HÅNDSKRIVNING AF NYE GLOSER VS. COPY-PASTE

SPØRGSMÅL:
Er der en læringsmæssig fordel ved, at eleverne ifm. computerfrie perioder i timerne skriver nye gloser på fremmedsproget i hånden i stedet for at copy-paste fra en elektronisk ordbog?

SVAR
Mange tak for dit spørgsmål. Først og fremmest skal det fremhæves, at det at skrive en glose (enten i hånden eller på pc), i stedet for kun at læse eller høre den, har en positiv effekt på dens optagelse i hukommelsen og dermed i intersproget.

På engelsk bruger man termen 'involvement load' om graden af det aktive engagement/den fokuserede opmærksomhed, en sprogelev bruger til udførelsen af en sproglig aktivitet.
Begrebet er relevant for spørgsmål og svar.

I henhold til 'involvement load' er det at copy-paste en glose ganske vist en aktiv handling, men den er kortvarig og vil oftest engagere eleven mindre end det at skrive glosen i hånden, fordi copy-paste nemt kan blive en "bevidstløs" og automatisk handling. Dette hænger på sin side bl.a. sammen med, at copy-paste ikke indebærer aktiv og selvstændig stavning, som i sig selv er en proces, der bidrager til, at glosen huskes bedre.

På denne baggrund synes det derfor at være en god idé nu og da at lade eleverne skrive gloser i hånden i stedet for kun at copy-paste.

Til gengæld er der ikke umiddelbart fundet noget belæg for, at skrivning af gloser i hånden har en bedre effekt end selvstændig skrivning på pc. På dette punkt ser det mere ud til, at det har noget at gøre med læringsstile og -præferencer.
------------------------------------
Supplerende bemærkning

Også i henhold til 'involvement load' ved man, at desto mere en sprogelev arbejder med en glose og "pakker den ind" i forskellige informationer, desto mere effektivt læres den. Stavning er én form for glosearbejde, det at anføre ordklasse/køn/tal osv. er en anden form for glosearbejde, og det at arbejde med/indskrive glosen i en eller flere kontekster (og ikke kun arbejde med glosen isoleret) er endnu en form for aktivt og opmærksomhedsfokuserende glosearbejde med en gavnlig læringsmæssig effekt.

Med venlig hilsen fra
Lone