Forfatterarkiv: Lone

SKOLEELEVER LÆSER OG STAVER DÅRLIGERE EFTER FIRE REFORMÅR

Artikel i Politiken, 25-10-18 /ritzau

Det går fortsat ned ad bakke, når det gælder danske skoleelevers evne til at læse og stave. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at karaktergennemsnittet i læsning og retskrivning falder. Værst ser det ud for læsning. Fra et samlet snit på 6,8 i 2015 røg det i 2016 ned på 6,5. Ved afgangsprøven 2017/2018 på 9. klassetrin landede det på 6,0. Undervisningsminister kalder det "kritisk".

»Det at kunne læse, skrive og formulere sig er udgangspunktet for alle de andre fag. Så det er grundstammen, der er i spil«, siger Undervisningsminister Merete Riisager.

I 2014 trådte folkeskolereformen i kraft. Hensigten var netop at hæve elevernes faglige niveau ved at tilføre flere timer og forlænge skoledagen. De lange skoledage kan ifølge undervisningsministeren måske spille ind, når det gælder den dårlige udvikling på læseområdet. »En af mine bekymringer er: har vi for lidt læsning, i takt med at skoledagen er blevet meget lang, og man så ikke får læst nok derhjemme. Det er vigtigt, der er tid og rum til at tage bøgerne med hjem og læse derhjemme«, siger hun.

Regeringen kom i september med et udspil, som skulle 'justere' reformen og give skolerne mere frihed til at afkorte skoledagen.

Hos Danske Skoleelever er formand Sarah Gruszow Bærentzen frustreret over udviklingen. »Det er overhovedet ikke acceptabelt, i forhold til hvad vi er blevet lovet. Det nemme argument at smide nu ville være at konkludere, at reformen var en kæmpe stor fejl, og at den lange skoledag har ført det her med sig«, siger hun til Altinget. »Men samtidig er det indlysende, at man blev enig om en stor reform, som man ikke havde vilje til at implementere og finansiere ordentligt«, siger hun.

Men det er en for simpel måde at se det på, mener undervisningsministeren. »Der er nok mange forskellige faktorer på spil. Dels er der den helt overordnede, nemlig at vi som nation læser mindre. Men når vi kigger på skolen, så er det jo muligt at sætte ind struktureret og lære børn at læse og skrive i skolen. Det skal der være fokus på. Og det er derfor, vi i regeringen er kommet med et skoleudspil, der trækker fokus tilbage på kernen og den gode undervisning. Der ligger også en læseindsats, der skal sikre, at grundstammen kommer i orden«, siger Merete Riisager.

 

PÆDAGOGIKUM EFTER FLERE ÅRS UNDERVISNING

Stik imod hensigten får størstedelen af gymnasielærere først pædagogikum efter flere års undervisning. Undervisningsministeriet svigter sin tilsynspligt, lyder det fra GL.

Learning by doing. Det synes at være mottoet ude på skolerne i forhold til nyuddannede gymnasielærere. 90 procent af de gymnasie­lærere, der har gennemført eller er i færd med at gennemføre pædagogikum, har undervist i mere end et år, inden de begynder på pædagogikum. Det viser en undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet blandt medlemmer, der er ansat i 2013 eller senere.

Der er alt for mange lærere, der venter flere år på pædagogikum, mener Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL.
"Det er overhovedet ikke i orden. Bekendtgørelsen er helt klar om, at de nyuddannede skal i pædagogikum. De unge mennesker, som bliver lærere i gymnasiet, er fagligt smadderdygtige, men de mangler en pædagogisk, didaktisk overbygning på deres uddannelse", siger Annette Norstrøm Hansen. "Konsekvensen er, at nogle unge lærere føler sig hjælpeløse, og at de er nødt til at gøre deres egne erfaringer, imens de underviser".

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 5. oktober 2018.
https://gymnasieskolen.dk/nye-laerere-faar-ikkepaedagogikum

 

 

100.000 STUDERENDE MODTAGER SPØRGESKEMA OM STUDIEMILJØET FRA MINISTERIUM

Af Jacob Fuglsang, Politiken, 24-10-18.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers introducerer et nyt læringsbarometer. Studerende, undervisere og rektorer kritiserer, at undersøgelsen sammenligner pærer og bananer, og at resultatet bliver afgørende for, hvor mange penge uddannelserne får.

Over 100.0000 danske studerende vågner onsdag op til et spørgeskema, hvor de i svar direkte til Uddannelses- og Forskningsministeriet skal angive deres oplevelser på studiet. De bliver blandt andet spurgt, om de får nok feedback, og om underviserne er gode til at inddrage de studerende i undervisningen. Spørgsmålene sendes som stikprøver til studerende på landets videregående uddannelser. På 20 uddannelsesinstitutioner sendes spørgeskemaerne til alle studerende.

Resultaterne af undersøgelsen får konsekvenser for, hvor mange penge uddannelserne får. Resultaterne skal desuden samles i et såkaldt læringsbarometer, som uddannelsesinstitutionerne skal bruge til at forbedre undervisningen og mindske frafaldet.

Det nye spørgeskema møder kritik fra høj og lav i uddannelsessektoren. Studerende, rektorer og undervisere siger samstemmende, at det er et problem, at besvarelsen af spørgsmål om studiemiljø knyttes sammen med bevillinger. Det er en del af den politiske reform af måden, de videregående uddannelser får penge på, at 1,25 procent af bevillingerne skal afhænge af kvalitetsmålinger.

Sana Mahin Doost fra Danske Studerendes Fællesråd siger, at det i udgangspunktet er »sundt« at spørge til de studerendes oplevelser. »Problemet er, at det får konsekvenser for uddannelsernes bevillinger. For de studerendes oplevelser på studiet hænger jo sammen med, hvor mange penge uddannelserne har. Hvis man så tager penge væk fra områder, som i forvejen er pressede, fører det jo til større udhuling af kvaliteten«, siger hun og peger på, at de studerende havner i et svært dilemma: Skal de svare ærligt for at medvirke til at udvikle studiet og dermed risikere, at deres studie på længere sigt får færre penge. Eller skal studerende svare, at alt er godt – og medvirke til at sikre uddannelsernes økonomi«.

Også formanden for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann, kritiserer det nye spørgeskema. »Det er rigtig vigtigt at høre de studerende. Men problemet er, at ministeriet gør alle katte grå og knytter det til institutionernes bevillinger, hvad de studerende synes. Når der spørges direkte til oplevelsen af studiemiljøet, er det også præget af de økonomiske vilkår, vi har at drive uddannelse med«.

Formanden for Danske Universiteters uddannelsesudvalg, rektor på RUC Hanne Leth Andersen, er på samme linje. »Vi er som universiteter bekymrede over, at studiemiljøet på den måde bliver udslagsgivende for udbetalingen af penge. Det vil give slør i de studerendes besvarelser, at det bliver knyttet sammen på den måde«, siger hun og peger på, at universiteterne i forvejen er udsat for et utal af evalueringer, som knytter sig til studiemiljøvurdering og til godkendelse af uddannelser. Det her risikerer at føre til endnu mere evalueringstræthed, end der er i forvejen«.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers afviser imidlertid kritikken. »Det er afgørende for mig at finde ud af, hvordan de studerende oplever deres uddannelse. Om de bliver udfordret nok, og om de oplever engagerede undervisere. Først og fremmest laver vi denne her undersøgelse for at blive klogere. Vi skal have gode uddannelser med god undervisning, som motiverer og udfordrer studerende. Derfor er det en god idé, at vi nu får viden om, hvor det går godt, og hvor der er plads til forbedring, og at institutionerne bliver motiveret til at gøre uddannelserne endnu bedre, hvor der er brug for det«, siger han og peger på, at læringsbarometeret først får betydning for bevillingerne fra og med 2023. »Jeg kan ikke forestille mig, at det er noget, de studerende vil spekulere i. Jeg forstår godt, at institutionerne er optaget af deres bevillinger. Men jeg har svært ved at følge frygten for udhuling. Samlet kan resultaterne påvirke maksimalt 1,25 procent af bevillingerne«.

 

 

HVER 3. NYE STUDERENDE SAVNER FEEDBACK FRA UNDERVISERNE

Pressemeddelelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. september 2018.
Hver 3. nye studerende oplever ikke at modtage tilstrækkelig feedback fra deres undervisere. Især nye universitetsstuderende savner feedback fra underviserne. Ærgerlig tendens, lyder det fra en ekspert, da feedback hænger sammen med de studerendes motivation og lyst til at lære.  

En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at hver tredje nystartede studerende oplever, at de ikke modtager tilstrækkelig feedback fra deres undervisere. Især nye universitetsstuderende savner mere feedback. Her svarer 33 %, at de kun 'i mindre grad' eller 'slet ikke' modtager tilstrækkeligt feedback. Det samme gælder 30 % af de studerende på professionshøjskoler og 26 % på erhvervsakademier:

"Tallene indikerer, at institutionerne har forskellige traditioner for feedback og arbejder med en bred vifte af feedback metoder, fx peer-to-peer feedback. Ikke desto mindre er det vigtigt at være opmærksom på, at så stor en del af de studerende ikke oplever at få tilstrækkelig feedback, når vi jo ved, at det kan understøtte deres faglige udvikling", forklarer chefkonsulent hos EVA, Camilla Thorgaard, der står bag analysen.

Feedback er knyttet til de studerendes motivation
Analysen tyder på, at jo mere de studerende oplever at få tilstrækkelig feedback, desto oftere brænder de for at tilegne sig det faglige stof og desto oftere er de motiveret for at studere på deres uddannelse.

86 % af de studerende, der oplever, at de i meget høj grad modtager tilstrækkelig feedback, brænder for at tilegne sig det faglige stof. Blandt studerende, der mener, at de slet ikke modtager tilstrækkelig feedback, er det 62 % af de studerende, som brænder for at tilegne sig det faglige stof. Samtidig tyder analysen på, at feedback også hænger sammen med studerendes motivation for at gå på uddannelsen. 89 % af studerende, der i meget høj grad oplever, at de modtager tilstrækkelig feedback, er motiveret for at gå på deres uddannelse. Mens det samme gør sig gældende for 61 % af de studerende, der slet ikke oplever, at de modtager tilstrækkelig feedback.

"Analysen underbygger, hvad vi allerede ved - at feedback er en afgørende metode til at styrke studerendes læringsudbytte og på den måde øge kvaliteten på de videregående uddannelser. Studerende arbejder meget selvstændigt i dag. Derfor kan tilbagemeldinger og forventningsafstemning hjælpe studerende til at skabe klarhed omkring deres studiearbejde. Det er fortsat meget vigtigt, at uddannelserne har fokus på at sikre, at studerende får den feedback, de har brug for også under mere selvstændige studieformer", siger Camilla Thorgaard.
-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -
Notatet bygger på en analyse af spørgeskemadata fra 9.249 studerende på videregående uddannelser i Danmark, der er optaget på en videregående uddannelse i sommeren 2017. Data er indsamlet i marts 2018, dvs. ca. et halvt år efter studiestart. Desuden indgår data fra Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding. Undersøgelsen omfatter alle videregående uddannelser, der optager studerende gennem den Koordinerede Tilmelding.
Download her:
https://www.eva.dk/sites/eva/files/2018-09/Hver%203.%20nye%20studerende%20savner%20feedback_endelig.pdf

 

 

 

 

 

 

 

 

HØJ STUDIEINTENSITET VIA ENKLE REDSKABER

Pressemeddelelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 3. september 2018.
Hvis uddannelsesinstitutionen har høje forventninger til, hvor meget tid de studerende bruger på at studere, så bruger de studerende også mere tid på studierne. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført. Undersøgelsen peger på, hvilke værktøjer de videregående uddannelser kan tage i brug for at fremme de førsteårsstuderendes studieintensitet.

Studieintensitet er en målestok for, hvor meget tid, de studerende bruger på undervisning, forberedelse, gruppearbejde mv. Og studieintensiteten har stor betydning for, hvor meget de studerende får ud af deres studier. Flere undersøgelser peger på, at de studerende bruger for lidt tid på at studere. Faktisk er studieintensiteten mange steder så lav, at der ikke er tale om et fuldtidsstudium. Blot 42 procent af de studerende bruger 37 timer eller mere om ugen på deres studie, mens en gennemsnitsstuderende bruger knap 35 timer om ugen på studiet. Det er væsentligt mindre end de 40-48 timer, som de studerende skal bruge for at nå op på fuld tid på årsbasis, når man tager højde for de lange ferier.

”Selvfølgelig er det i sidste ende op til de studerende, hvor meget tid de bruger på studierne. Men institutionerne kan også gøre meget for at tilskynde de studerende til at lægge en indsats”, siger seniorkonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf fra EVA. Vores analyse bekræfter, at det er muligt for institutionerne med nogle meget enkle redskaber at understøtte, at de studerende for eksempel gennem gode studievaner og gode sociale relationer opnår en høj studieintensitet.”

EVA har undersøgt studieintensiteten på henholdsvis erhvervsakademier, universiteter og professionshøjskoler, og effekten af høje forventninger til de studerendes studieintensitet går igen i alle tre sektorer. Analyserne tyder på, at uddannelsesinstitutionerne ved at kommunikere høje forventninger til de studerendes tidsforbrug på studiet, kan få de studerende til at bruge op til elleve timer mere om ugen på at studere.

Undersøgelsen peger på flere parametre, der kan påvirke de studerendes studieintensitet. Men netop det, at gøre det klart for de studerende, hvad man som uddannelsesinstitution forventer af dem, er en af de lavest hængende frugter, fortæller EVA’s seniorkonsulent.

”Det er måske ikke så overraskende, at de studerende, der fra begyndelsen af deres studie ved, at de forventes at studere mere end 40 timer ugentlig, også rent faktisk gør det. Forventninger er ikke farligt, tværtimod viser vores undersøgelse netop, at de studerende reagerer positivt, når de bliver mødt med høje forventninger,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -
Formålet med dette notat er at afdække, hvilke institutionelle værktøjer der har betydning for førsteårsstuderendes studieintensitet på danske videregående uddannelser. Undersøgelsen bygger på data fra EVA's forløbsstudie blandt studerende, som blev optaget på en videregående uddannelse i sommeren 2016, Uddannelseszoom, registerdata og data fra den Koordinerede Tilmelding.
Download notatet her:
https://www.eva.dk/sites/eva/files/2018-08/Veje%20til%20at%20fremme%20studieintensitet%20p%C3%A5%20de%20videreg%C3%A5ende%20uddannelser.pdf

 

 

STUDERENDE MED STØRST BEHOV DELTAGER MINDST I UNDERVISNING I STUDIETEKNIK

Pressemeddelelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 23. april 2018:
Halvdelen af nye studerende deltager ikke i undervisning i studieteknik, og dem med størst behov deltager mindst. Det viser en ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

I dag optages langt flere unge på en videregående uddannelse end for bare få år siden, og det har gjort gruppen af studerende mere sammensat. Der er derfor både fra politisk side og uddannelsesinstitutionerne et større fokus på at nye studerende hurtigt opnår studietekniske kompetencer som fx læseteknik.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i forbindelse med en større spørgeskemaundersøgelse spurgt mere end 10.000 studerende, om de har deltaget i undervisning i studieteknik i løbet af deres studiestart, og om de vurderede deres studietekniske kompetencer som tilstrækkelige ved påbegyndelsen af deres uddannelse.

Tallene viser, at 50 % af de nye studerende ikke deltager i undervisning i studieteknik i løbet af deres studiestart. Fordeles tallene ud på de tre sektorer, er der endnu færre universitetsstuderende (47%), der har deltaget i undervisning i studieteknik, og lidt flere studerende på professionshøjskolerne (51%) og flest på erhvervsakademierne (62%):

Det er overraskende, at kun hver anden deltager i undervisning i studieteknik, og det kan især bekymre, at færrest deltager på universiteterne, som har de lange og ofte meget teoretiske uddannelser med et betydeligt element af selvstudium,” forklarer konsulent Fie Reeder hos EVA, som står bag analysen.

Samtidig oplever 24 % af de nye studerende, at de ikke har tilstrækkelige studietekniske kompetencer ved studiestart, og paradoksalt nok er det den gruppe af studerende, som er mindst tilbøjelig til at deltage i undervisning i studieteknik. Kun 39 % af de nye studerende, som oplever at have utilstrækkelige kompetencer, har deltaget i undervisning i studieteknik, hvorimod det er henholdsvis 52% og 58 % af de nye studerende, som oplever at have tilstrækkelige eller mere end tilstrækkelige studietekniske kompetencer:

”Tallene tyder på, at nogle studerende undervurderer betydningen af god studieteknik, og at det især gælder dem med størst behov. Løsningen kan enten være, at man sætter mere målrettet ind over for dem med størst behov, eller at man simpelthen gør undervisning i studieteknik obligatorisk for alle”, siger Fie Reeder.
-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -

EVA's minianalyse ser nærmere på de studerendes deltagelse i undervisning i studieteknik i løbet af den første tid på studiet.
Udgivelsesår: 2018
Download her:
https://www.eva.dk/sites/eva/files/2018-04/Analyse%20om%20studieteknik_0.pdf

 

 

 

15 PCT. FÆRRE STUDERENDE PÅ UNIVERSITETERNES SPROGFAG

Antallet af nye studerende på sproguddannelserne på landets universiteter er, ifølge Undervisningsministeriet, faldet 15 pct. fra 2017-2018:
Tysk: Fald på 3 pct., i alt 89 nye studerende.
Fransk: Fald på 4 pct., i alt 50 nye studerende.
Spansk: Fald på 28 pct., i alt 87 nye studerende.
Italiensk: Fald på 31 pct., i alt 18 nye studerende.
Kinesisk: Fald på 30 pct., i alt 58 nye studerende.
Engelsk: Fald på 6 pct., i alt 347 nye studerende.

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier:
"Unges fravalg af sprogfag er et af de største problemer i uddannelsesverdenen i dag. Sprog er selve nøglen til at kunne forstå en anden kultur, og hvis ingen læser sprog, mister vi nuancer i synet på resten af verden. En ting er, at det går ud over samhandlen, men vi mister også forståelse af dybden i andre landes mentalitet.
Måske hænger det sammen med, at mange unge i dag har en instrumentaliseret tilgang til deres uddannelse, hvilket man bl.a. ser i det store fokus på karakterer. Mange tænker, at de kan klare sig med engelsk, og de spørger sig selv, hvorfor de skal lære et andet sprog og vide noget om et andet lands kultur."

Mette Fjord Sørensen, forskningspolitisk chef i Dansk Industri:
"Det kan godt være, at vi danskere taler godt engelsk, men hvad hjælper det, hvis de mennesker, vi skal samarbejde med, ikke taler godt engelsk. Så er der for meget, der går tabt."

Niels Overgaard Lehmann, prodekan på Arts på Aarhus Universitet håber, at det nationale center for fremmedsprog, som Aarhus Universitet skal være med til at føre ud i livet, kan være med til at vende udviklingen.
"Mit bud på en forklaring er, at når humaniora generelt tales ned, rammer det sprogfagene ekstra hårdt, fordi der allerede er dalende interesse for sprog", siger Niels Overgaard Lehmann, som vurderer, at en del af problemet for sprogfagene også skyldes strukturen med studieretninger i gymnasiet, hvor få elever i dag vælger tre fremmedsprog.

Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Københavns Universitet, forklarer, at det generelle fald i ansøgertallet kan skyldes, at KU har indført 6 som mindste adgangsgivende karakter for at blive optaget. Det kan have afholdt de svageste fra at søge ind, hvilket i sig selv ikke er negativt. Der er generelt stadig langt flere ansøgere, end der er pladser. Men sprogfagene udgør et særligt problem, og det har vist sig, at der blot kommer endnu færre ansøgere, hvis man lukker et udbud af et sprogfag.

Det er desværre ikke kun på universiteterne, at færre vælger at læse sprog.
Tal fra Undervisningsministeriet viser, at andelen af studenter i det almene gymnasium med tre fremmedsprog er faldet fra 42 pct. i 2008 til blot 4 pct. i 2017.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

(Kilder:
Sprogfag lider – universitet lukker flere små studier. Morten Vestergaard, Jyllands-Posten 12.07.18.
15 pct. færre studerende på sprogfag – ændringer af gymnasiet er løsningen. Morten Vestergaard, Jyllands-Posten 13.08-18)

MASSIV INDSATS FRA FOLKESKOLE TIL UNIVERSITET KAN SIKRE SPROGFAGENE

Af Helene Caprini, lektor i historie, spansk og samfundsfag samt medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening og bestyrelsen i Spansklærerforeningen.
Debatindlæg i Jyllands-Posten, 18.07.18

JP’s leder den 13. juli konstaterer, at sprogfagene i Danmark er i krise og peger på det faldende optag af sprogstuderende på universiteterne. Behovet for tysk og fransk fremhæves, mens andre sprog kan undværes. Denne snævre fokus på tysk og fransk, som også kendes fra regeringens nationale sprogstrategi, er imidlertid en del af problemet.

Der er enighed om, at engelsk ikke er nok, men man begår samme fejl ved at insistere på kun at styrke få andre sprog. Der er behov for en langt bredere sprogpolitik i det danske uddannelsessystem.
Alle verdens sprog kan naturligvis ikke have den samme relevans for Danmark. Når tysk og fransk fremhæves, er det oftest – som i lederen – tre forhold, nemlig udenrigshandelen, sprogområdets historiske og kulturelle vægt (dannelsesperspektivet) samt antallet af sprogbrugere, der gør sig gældende.

Lad os se kritisk på dem.
Eksport og import er dynamiske størrelser, som det er svært at spå om. For 30 år siden var japansk det nye sort, som i dag er blegnet til fordel for kinesisk.

I dag er Tyskland vores største eksportmarked, men hvem ved, hvad vi sælger og til hvem, når næste kuld sprogkandidater er færdige – og det næste?

Enhver aktionær ved, at det er klogt at sprede sine investeringer, og det er også løsningen her. Det danske erhvervsliv er bedst fremtidssikret med en bred palet af sprogkompetencer.

Når tysk og fransk benævnes ”de store europæiske kultursprog” i bestemt form, er det ikke hele sandheden. Javist, mange klassikere er skrevet på de to sprog, men det samme gælder for eksempel italiensk og spansk.

Tysk og fransk har også flest europæiske brugere ud over engelsk, men på verdensplan er tysk nummer 11 og fransk nummer 18, mens top-3 udgøres af mandarinkinesisk, spansk og engelsk. I denne globaliserede verden er en eurocentrisk sprogpolitik alt for snæver.

Et fjerde forhold, der ofte overses i sprogpolitikken, er overførsel. Når man lærer et nyt sprog, er det lettere, hvis man kan overføre ordforråd, grammatik og begreber fra et beslægtet sprog, som man allerede kender.

Når eleverne kun kan ”vælge” tysk som andet fremmedsprog efter engelsk som på langt de fleste jyske folkeskoler, sker denne overførsel mellem tre germanske sprog.

Til gengæld får de ikke foden inden for hos andre sprogfamilier, eksempelvis den romanske, der tæller verdenssprog som fransk, spansk, italiensk og portugisisk. Det betyder også, at eleverne er låst til tysk, hvis de ønsker et fortsættersprog i gymnasiet.

Når sprogstudierne skal tales op, er det ærgerligt, at JP-lederen gentager myten om »meget repetition og terperi«.

For det første er alle fag kendetegnet ved udenadslære, men det er sjældent, at fysik kritiseres for sine mange formler eller samfundsfag for sine mange begreber.

For det andet er sprogstudiet meget andet end grammatik og ordforråd. En universitetsuddannelse i sprog kræver indføring i sprogets store litterære værker samt historie og samfundsforhold i de lande, der taler sproget – og det er netop denne indsigt, og ikke blot mestringen af det talte og skrevne sprog, der har værdi.

Det er ikke nok at ”kunne tysk” for at kunne begå sig i Tyskland. For eksempel som ansat i en dansk virksomhed må man kende tyskerne.

Der er brug for en massiv indsats fra folkeskole til universitet for at sikre sprogfagene. Der må oprettes flere pladser til sproglærere på seminarierne, så ikke blot storbybørnene kan vælge mellem sprogene. Der må midler til, så gymnasierne kan oprette flere små sproghold, også i udkanten.

Regeringen må gøre op med den dimensioneringsmodel, der begrænser antallet af sprogstudiepladser på universiteterne. Og vi må ikke tro, at tysk og fransk gør det alene.

Uden sprogfagene lukker vi os om os selv. Med få sprogfag lukker vi os blot om en lidt større del af verden.

 

 

 

UNIVERSITETSSTUDERENDE FEJLER I ELEMENTÆR DANSK GRAMMATIK OG STAVNING

"Han er forman får uddannelses institutionerne og han lære sine kolegaer om sprog".

På ganske komprimeret plads indeholder den fem ganske åbenlyse stavefejl og mangler et komma mellem de to hovedsætninger. Men faktisk er hver enkelt af fejlene taget direkte ud af opgaver, som førsteårsstuderende på journalist- eller danskstudierne på Syddansk Universitet har skrevet.

Baggrunden er, at Forskergruppen SpUni – Skriftsproglighed på Universitet, SDU, for første gang har forsøgt at finde ud af, i hvilket omfang universitetsstuderende sprogligt afviger fra normen, når det for eksempel drejer sig om stave- og kommafejl.
Forskerne påbegyndte undersøgelsen blandt andet foranlediget af, at det flere gange er blevet diskuteret i medierne, om danske universitetsstuderende besidder de nødvendige skriftsproglige kompetencer.

Forskningen
Forskerne har analyseret 100 akademiske tekster skrevet af førsteårsstuderende på fagene dansk og journalistik. I alt blev der fundet 2.462 fejl i de sammenlagt 44.957 ord i teksterne.
Fejl per 1.000 ord: 55 i gennemsnit, 47 for journaliststuderende, 64 for danskstuderende.
Tegnsætningsfejl udgjorde 49,6 procent af fejlene, stavefejl 28,8 procent.
Den hyppigste fejl var startkomma, som der var fejl i 409 gange, hvilket var 71 procent af alle kommafejl.
Den mest almindelige stavefejl var manglende nutids-r i ordet 'refererer'.

Eksempler på fejl
- Manglende nutids-r eller et r på – fungere(r), at hører (at høre), citere(r)
- Fejl i ord – uden at set (uanset) og faldgruppe (faldgrube)
- Stumme bogstaver – mangelfulhed (mangelfuldhed), bevist (bevidst), forman (formand)
- Sammensatte ord – sprog brug i stedet for sprogbrug, uddannelses institutioner
- Fremmedord – marathon i stedet for maraton
- Enkelt eller dobbelt konsonant – ellement (element), verballet (verbalet), kolega (kollega), resonere (ræsonnere)
- Af vide (at vide), sjældend (sjældent)

"Tallet overrasker os", siger Marianne Rathje, postdoc ved SDU og blandt forskerne i undersøgelsen.
"Der er tale om studerende, som på en eller anden måde skal leve af at undervise i eller skrive på dansk."

At tallene ser ud, som de gør, kan ifølge Marianne Rathje skyldes, at man i en årrække i landets folkeskoler og gymnasier har haft en lavere prioritering af grammatik, stavning og tegnsætning.
"Tidligere har der været en anden vægtning i folkeskolen og gymnasiet, hvor man for eksempel har fokuseret mere på de analytiske aspekter af danskfaget. Til gengæld har man de senere år set, at der er blevet fokuseret mere på undervisning i elementær grammatik og stavning, så vi regner med, at det vender i fremtiden", siger Marianne Rathje.
(Kilder: Politiken 27.08.18; Nordjyske 28.08.18).

CALL FOR ACTION: TEKNOLOGISK UPGRADE PÅ DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

16. august 2018
ufm.dk/teknologisk-upgrade

Uddannelses- og forskningsministeren indleder nu et arbejde, der skal give de videregående uddannelser en teknologisk upgrade. Ambitionen er, at alle studerende får en grundlæggende forståelse for digitale teknologier. Og så skal digitale teknologier bruges til at gøre undervisningen endnu bedre.
De videregående uddannelser spiller en central rolle, når det kommer til at klæde en ny generation på til fremtidens arbejdsmarked og til et samfund med nye digitale muligheder og udfordringer. Derfor indleder uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i dag det arbejde, der skal lede frem til en handlingsplan for digitale teknologier på alle videregående uddannelser.

- Den måde, vi arbejder på i dag, vil se anderledes ud om ti år. Meget mere bliver digitalt, og det skal alle vores videregående uddannelser tage højde for. Derfor er der behov for en teknologisk upgrade. Vi skal have studerende, som kan bruge ny teknologi til at skabe forandringer, fordi de forstår teknologien, er kritiske over for den og kan reflektere over fordele og ulemper ved de teknologiske muligheder.

Forventningen fra studerende og erhvervslivet må være, at man på en videregående uddannelse får en grundig forståelse for teknologi og forstår de etiske problemstillinger omkring teknologi, uanset hvilken uddannelse man går på, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

Ud over teknologiforståelse vil handlingsplanen for digitale teknologier have fokus på, hvordan teknologi i højere grad kan bruges til at gøre undervisningen bedre og de studerende klogere, da ny teknologi kan understøtte en inspirerende og inddragende undervisning.

TIDSPLAN
15. oktober 2018: Frist for indspil til Call for Action
Efterår 2018: Inspirationskatalog med erfaringer
Ultimo 2018: Debatforløb
Februar 2019: Handlingsplan præsenteres
Bidrag til arbejdet kan indsendes via ministeriets hjemmeside.
Se mere her:

Call for Action: Teknologisk upgrade på de videregående uddannelser (pdf)