Forfatterarkiv: Lone

STOR FAGLIG SPREDNING BLANDT ENGELSKELEVER

Blandt andet dette fremgår af en undersøgelse blandt engelsklærere i hele uddannelsessystemet. Undersøgelsen er gennemført af professionshøjskolen Via og Det Nationale Center for Fremmedsprog.

Undersøgelsen viser også, at pigerne i grundskolen er mere bange for at begå fejl end drengene, når de kommunikerer mundtligt på engelsk.

Hvad angår motivation for faget på tværs af uddannelsesniveauerne, er det grundskoleleverne, der oplever færrest udfordringer med elevernes motivation. 75 % af lærerne i grundskolen svarer, at deres elever er motiverede, 70 % oplever det samme på de videregående uddannelser og 61% på ungdomsuddannelserne.

Engelsklærere har igennem mange år påpeget, at faget er udfordret af en meget stor faglig spredning blandt eleverne. Dette fremgår også af undersøgelsen.

En engelsklærer i 10. klasse beskriver blandt andet, at der blandt vedkommendes elever kan være så stor sproglig spredning, at "det er alt fra sprogligt at være på mit niveau (eller bedre) og ned til 3.-4. klasse".

Det store faglige spænd betyder ifølge en anden lærer, at det ikke giver mening at undervise hele klassen i det samme stof.

Imidlertid fremgår det af undersøgelsen, at de sproglige niveauforskelle og deraf flg. udfordringer ikke nødvendigvis erkendes tilstrækkeligt, fordi der er en antagelse om, at 'alle kan jo engelsk'. Denne antagelse skaber et benspænd for engelskfaget, fordi det fører til en tildeling af færre ressourcer, til manglende status for faget og til manglende motivation for at gøre sit bedste blandt eleverne.

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 24. august 2020.
Undersøgelsen kan downloades via et link i artiklen.
https://www.folkeskolen.dk/1850628/engelsklaerere-vi-har-svaerest-ved-at-faa-pigerne-til-at-tale-engelsk-i-timerne-

Se også her:
https://gymnasieskolen.dk/ny-undersoegelse-stor-faglig-spredning-i-engelsk

 

 

 

 

KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog

Ifm. problematikken med manglende interesse for samtaleemnerne i oparbejdelsen af samtalefærdigheden, er jeg netop blevet gjort opmærksom på en helt ny bog inden for 'dansk som andetsprog', der vurderes som mulig inspirationskilde inden for fremmedsprogsundervisning på de lidt højere niveauer.  

Mika Sun Black/Katja Rehfeldt:
GRAMMATIK & SNAK – til dig, der lærer dansk og har en holdning.
Forlag: Alfabeta.

Om bogen kan man læse, at eleverne gennem 30 anderledes, provokerende og tankevækkende temaer lærer at diskutere egne og andres holdninger. Emnerne er opdelt i tre sproglige og grammatiske niveauer og har samme øvelsesstruktur inden for dialog og skrivning.
Materialet skulle endvidere være velegnet til differentieret undervisning.

Jeg vil gerne understrege, at dette ikke er en anmeldelse af bogen 'Grammatik og snak', men udelukkende en kommentar til, hvorvidt den med fordel kan bruges som en mulig inspirationskilde til samtaleemner også inden for fremmedsprogsundervisningen.

Hvert afsnit i bogen er bygget op omkring flg. aktiviteter med udgangspunkt i et hovedemne:
- Brainstorming af ordforråd til det pågældende emne.
- Grammatik med primært udfyldningsopgaver, hvor udsagnene direkte relaterer til afsnittes indholdsmæssige hovedemne.
- Dialogøvelse med udgangspunkt i de samme udsagn som anvendes til de grammatiske øvelser. Udsagnene skal læses op, hvorefter deltagerne skal starte en dialog.
- Gulvøvelse, hvor deltagerne skal vurdere deres enighed i et givet udsagn med relation til afsnittets hovedemne.
- Skriveøvelse med relation til hovedemnet.

Inden for den taskbaserede sprogundervisning, som jeg didaktisk henholder mig til, vil bogens dialog- og gulvøvelse falde inden for forberedelsesfasen og ikke selve udførelsesfasen.  Dette være nævnt for en ordens skyld.

Jeg mener, at bogen ganske udmærket kan anvendes som inspirationskilde til emner, som elever/studerende på  de lidt højere niveauer kan finde interesse i at samtale om - dog  naturligvis med visse indholdsmæssige ændringer, så formuleringerne i øvelserne passer til målgruppen.

 

 

 

SPROG SOM TILLÆGSKOMPETENCE

Baggrunden for uddannelseskonceptet 'sprog som tillægskompetence' er, at danske virksomheder i stigende grad efterspørger medarbejdere, som ved siden af deres uddannelse har et højt niveau i et eller flere fremmedsprog.

Tilbage i 2016 lavede DI en undersøgelse blandt 376 internationalt orienterede virksomheder, og den viste, at 71% af de adspurgte virksomheder har et behov for medarbejdere med såkaldte dobbeltkompetencer, og at kun 13% har behov for medarbejdere med en klassisk sproguddannelse.
(Læs evt. mere her: https://gymnasieskolen.dk/di-mange-tager-begyndersprog-i-gymnasiet  

Det er ikke kun DI, der efterlyser flere medarbejdere med dobbeltkompetencer. Behovet er et centralt punkt i fremmedsprogsstrategien. Her konkluderes det, at studerende på ikke-sproguddannelser har alt for dårlige muligheder for at vedligeholde og bygge videre på deres sprogkundskaber fra grundskolen og gymnasiet, hvorved sproglige ressourcer går tabt.

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) har sammen med en længere række samarbejdspartnere påbegyndt et udviklingsprojekt (marts 2020 til oktober 2022) med det formål at skabe indsigt i 'sprog som tillægskompetence' i videregående uddannelse uden for sproguddannelserne.

Projektet har til formål at udvikle et sæt modeller for udbud af undervisning i sprog som tillægskompetence på basis af en behovsafdækning blandt projektets ti samarbejdspartnere.

Projektet er finansieret af det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) med medfinansiering fra Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP). Mere kan læses her:
https://cip.ku.dk/projekter-og-samarbejdsaftaler/sprog-som-tillaegskompetence/

Fra fagforeningen JA forlyder det, at den i 2019 fik en henvendelse med en opfordring til et samarbejde om sprogkompetencer fra Det Nationale Center For Fremmedsprog (NCFF), der jo, som bekendt, er et af initiativerne i regeringens Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet.

Mere præcist blev der spurgt, om JA kunne have lyst til og mulighed for at samarbejde om et projekt med fokus på den økonomiske og karrieremæssige betydning af, at medarbejdere har eller får gode sproglige tillægskompetencer – også udover engelsk.
Begrundelsen for henvendelsen var, at mange af JA’s medlemmer arbejder internationalt eller er i internationale samarbejdsrelationer.
JA’s bestyrelse godkendte et samarbejde, og via JA Nyhedsbrev blev medlemmerne opfordret til at deltage i undersøgelsen.
Læs om resultaterne her:
https://www.ja.dk/nyheder-og-presse/nyheder/2020/sprogkompetencer-fremmer-din-karriere/

https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/sprog-goer-en-forskel-saerligt-for-dem-som-kan-mere-end-engelsk/

Der hersker næppe nogen tvivl om, at 'sprog som tillægskompetence' er et uddannelseskoncept, vi kommer til at høre endnu mere til fremover.

 

 

SCIENCE KOBLET MED ANDRE SPROGFAG END ENGELSK

Anna Scharling Brun og Birgit Justesen fra Nærum Gymnasium har sammen med deres kollega Barbara Schønsted udviklet projektet 'Sprog i science'.
"Det er et forsøg på at ændre de unges narrativ om, at fremmedsprog ikke kan bruges til noget. Vi tænkte, at hvis vi kombinerer sprog med science, som jo har høj status både blandt elever og politikere, så kan de opleve, at det er relevant at kunne sprog i flere og måske nye sammenhænge," fortæller Anna Scharling Brun, der underviser i tysk og fransk.

Birgit Justesen underviser i biologi og naturgeografi, og selve projektet er udfoldet i en fælles 1.g-klasse, hvor de har planlagt et tværfagligt forløb mellem biologi og henholdsvis tysk og fransk. Derudover har de haft Novo Nordisks læringscenter LIFE med som ekstern partner.
"De har nogle spændende læringspakker, som jeg var med til at teste sidste år. Derfor gav det god mening at bruge elementer fra deres læringsforløb Red dig cell, som handler om stamceller," fortæller Birgit Justesen.

Lærerne håber, at samarbejdet på kort sigt vil resultere i, at flere elever hæver tysk til A-niveau, og at projektet på lidt længere sigt kan åbne for et forsøg med en studieretning med andet fremmedsprog og science.
"Projektet kan vise det positive i at koble science med andre sprogfag end engelsk. Der er ingen tvivl om, at generelt kan alle se værdien i at samarbejde med engelsk, men det går lidt tungere med det andet fremmedsprog," siger Birgit Justesen og fortsætter:

"Projektet griber så mange pinde i bekendtgørelsen, selvom det ikke var hovedintentionen. Både karrierelæring, faglig fordybelse og flerfaglighed er i spil. Men for os lærere er der jo også en glæde ved at prøve noget nyt - det vokser der ofte endnu flere nye idéer ud af. Og elevernes motivation for faget bør vi også fremhæve."

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 14. august 2020.
https://gymnasieskolen.dk/her-laerer-de-biologi-i-tysk-og-tysk-i-biologi?fbclid=IwAR1H6mU8dcX1ZyL311w1BA2eEaEABJSSoSGiocoNtK-9Wqc8_1yxhioDlyc

 

8% FLERE ANSØGERE TIL HUMANIORA – 2% FLERE OPTAGET

(Jeg skal, for en ordens skyld, indlede med en bemærkning om, at der ikke er tale om sprogfag alene i ovenstående tal, men generelt om humaniora på de højere læreanstalter. Optagelsesprocenten specifikt for sprog i år sammenlignet med sidste år har jeg p.t. ikke kunnet finde). 
- - - - - - - - - -
De otte procent flere, der har søgt ind på en humanistisk uddannelse, er den samme fremgang som for eksempel på natur-og samfundsvidenskab. Dette er bemærkelsesværdigt, set i lyset af at de humanistiske uddannelser år efter år har haltet efter de andre hovedområder. Måske er dette de første spæde tegn på, at den faldende popularitetskurve er knækket.

Pga. coronakrisen har mange studenter dog fravalgt deres sabbatår, hvilket spiller ind, men graver man et spadestik dybere, gemmer sig også en positiv historie i tallene. En lang række uddannelser - for eksempel Psykologi, Engelsk, Retorik og Historie - har oplevet stigninger, der ligger langt udover det generelle. Så coronaperioden har gjort noget for interessen for netop disse uddannelser.

I Storbritannien er man begyndt at snakke om SHAPE: Social Sciences, Humanities and the Arts for People and the Economy (..) groft sagt alle de discipliner, der hjælper os med at forstå mennesker og samfundet. Disse discipliner oplever nu fremgang internationalt.

Læs artikel af Martin Ærbo Vesterbæk, analysekonsulent og tillidsrepræsentant i DM, i Magisterbladet 5. august 2020.
https://www.magisterbladet.dk/blog-og-debat/databloggen/efter-syv-magre-aar

 

 

 

 

KOMMENDE UDGIVELSE: NYE KOMPETENCER I GYMNASIET

Forfattere: Lund, Lea (red.); Boie, Mette Alma Kjærsholm; Færgemann, Helle Meibom; Pedersen, Alex Young; Felby, Laura Cordes; Caviglia, Francesco; Dalsgaard, Christian.

I gymnasiereformen fra 2017 blev der lanceret fire nye kompetencer: innovative, digitale, globale og karrieremæssige. Nye kompetencer i gymnasiet giver et indblik i, hvordan undervisning i disse kompetencer kan se ud i praksis – samtidig med at de gives en forskningsmæssig tyngde.

Bogens indhold omfatter:

  • Gymnasieskolens grundsten – faget og almendidaktikken
  • Innovative kompetencer i og på spil
  • Digitale kompetencer. Samspil mellem kernefaglighed og digital faglighed
  • Globale kompetencer i en global verden
  • Karriereperspektivet i undervisningen – at blive til noget og nogen

Hvert kompetencekapitel indeholder et nedslag i de aktuelle diskussioner om den specifikke kompetence, en teoretisk forskningsforankret rammesætning af begrebet, altså hvad vil det sige at være kompetent inden for den specifikke kompetence, og en didaktisk-praktisk vinkel, som handler om, hvordan man kan undervise i og med den specifikke kompetence for øje.

Bogen henvender sig til lærere og ledelse på både htx, hhx, stx og hf.
Udkommer i 2020 på forlaget Frydenlund.
Ca. 125 sider.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/5613

 

 

 

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (26): Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne

Spørgsmål:
Når en samtale går i stå eller kører trægt, er en af årsagerne – ifølge deltagernes eget udsagn – at de finder nogle af emnerne mindre interessante at samtale om. Det drejer sig om elever og undervisning på et lidt højere niveau, hvor de mest grundlæggende udfordringer med at få en samtale til at fungere for manges vedkommende mere eller mindre er overvundet. Derfor er det ikke et egl. samtaleteknisk problem, der gør sig gældende her. Hvad kan man gøre for at løse det emnemæssige problem?

Svar:
At en samtale i læringsmæssig sammenhæng går i stå eller kører trægt, fordi deltagerne ikke umiddelbart finder emnerne interessante, er bestemt ikke et ukendt fænomen.

Helt overordnet er årsagen, at en deltager i en almindelig hverdagssamtale uden didaktisk formål er med til selv at bestemme emnerne. Samme frihedsgrad, hvad angår emnevalg, kan elever/studerende i en samtale, der er underlagt gældende læringsmål og eksamenskrav, i sagens natur ikke få.

I juni var der en artikel i Folkeskolen.dk vedr. en undersøgelse foretaget af 'Det Nationale Center for Fremmedsprog' specifikt rettet mod tysk på tværs af uddannelsessystemet. Man spurgte bl.a. ind til elevers og studerendes oplevelse af og motivation til faget, og af svarene fremgik det, at de efterlyser emner med relation til deres virkelighed og hverdag samt en højere grad af autenticitet.

Jeg mener ikke, at denne efterlysning gælder specielt for tysk, men meget vel kan fungere som et generelt og nyttigt pejlemærke for valg af emner i udarbejdelsen af de 'uformelle samtaler'. Der er også andre muligheder. Som beskrevet her:
Uformel samtale-kort introduktion

- kan underviser i udarbejdelsen af indholdet i samtalekasserne involvere eleverne/de studerende i valget af emner. Det kan gøres direkte ved fx at lade dem selv vælge et eller flere emner med større eller mindre relation til den enkelte 'uformelle samtales' hovedemne.

Det kan også gøres mere indirekte ved at indtænke den uformelle samtales iboende uforudsigelighed og spontanitet og acceptere, at en samtale kan tage en ikke planlagt emnemæssig drejning. Jeg kan i relation hertil anbefale underviser at gøre eleverne/de studerende opmærksomme på, at de med et emneskift skal sørge for at føre samtalen tilbage til det oprindelige spor igen, så lærings- og pensumkrav kan overholdes.

Generelt hvad angår udbuddet af emner i de 'uformelle samtaler, vil jeg her til sidst anbefale, at underviserne på basis af input fra eleverne/de studerende udarbejder en liste over emner, som har deres interesse, og som de derfor er motiverede for at samtale om. En sådan liste vil gøre arbejdet med udformningen af de enkelte 'uformelle samtaler' lettere, så der kan tages højde for mulige inkorporeringer af emner relateret til elevernes/de studerendes virkelighed og hverdag.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer 
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel

 

 

PUBLIKATION: TÆNKETANKEN OM SPROG

TÆNKETANKEN OM SPROG 2020 
- Styrk fremmedsprogene i gymnasiet

Fra publikationens forord:

Gymnasieskolernes Lærerforening etablerede i 2016 en tænketank om sprog i gymnasieuddannelserne. Baggrunden var, at færre elever vælger sprog i gymnasieuddannelserne og tilgangen til de videregående sproguddannelser er bekymrende lav.

Både lærere i gymnasieuddannelserne, undervisere på aftagerinstitutionerne og erhvervslivet har de seneste mange år peget på, at de sproglige kompetencer bør løftes.

Tænketanken om Sprog har siden 2016 lyttet til indspark fra relevante aktører og skabt rammerne for en dialog mellem gymnasielærere, elever, rektorer, universitetsforskere, ministeriet og erhvervslivet om, hvordan indsatsen for fremmedsprog i gymnasiet kan styrkes.

Undervejs lancerede tænketanken i slutningen af 2016 de 10 anbefalinger til at styrke sprog i gymnasiet. Mange af anbefalingerne er stadig relevante i dag, og nogle af dem lyttede beslutningstagerne til. Man må dog også konstatere, at den bekymrende udvikling for sprog i gymnasiet ikke for alvor er vendt. Kun 3 % af alle studenterne fra de gymnasiale uddannelser havde mindst 3 fremmedsprog i 2017. I 2005 var andelen 30 %.

Gymnasieforligskredsen satte med reformen fra 2016 fokus på, at flere elever skal opnå sprogkompetencer på et højere niveau, og at flere elever skal vælge sprog. Men tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at søgningen til sprogligt orienterede studieretninger ikke har ændret sig nævneværdigt de seneste år.

Meget tyder altså på, at det er nødvendigt at bevare og forstærke fokus på at styrke fremmedsprogene. Derfor fortsatte Tænketanken om Sprog også sit arbejde efter 2016 og kredsen af medlemmer blev udvidet – bl.a. med repræsentanter for gymnasieuddannelsernes lederforeninger og det nystartede nationale sprogcenter.

Det har nu bl.a. resulteret i denne udgivelse, der indeholder tænketankens 5 nye anbefalinger til forstærkede indsatser på området. Udgivelsen indeholder også en række artikler, der giver et indblik i nogle af de temaer, der er blevet drøftet i tænketanken. Artiklerne skal – modsat anbefalingerne – ikke læses som udtryk for tænketankens holdninger. De er perspektiver på dele af den samlede udfordring eller bud på tiltag, som kan inspirere skolerne til at fokusere og styrke indsatsen for fremmedsprog. Artiklerne repræsenterer således forfatternes egne erfaringer og synspunkter.

https://www.gl.org/nyt/Documents/Sprogt%C3%A6nketanken%20anbefalinger%202020.pdf

 

UNDERVISNING ONLINE: FRA PANIK TIL DIDAKTIK

Onlineundervisning gik på få uger fra at være en mulighed til at være en bydende nødvendighed. Undervisere på alle niveauer af uddannelsesspektret blev med coronakrisen kastet hovedkulds ud i øvelsen at udskifte fysisk tilstedeværende undervisning med en internetbaseret fuldgod erstatning.

Og i sådan en proces findes der næsten kun et naturligt første stadie: panik.
"På AU fik man fra den ene dag til den anden at vide: Fra i morgen er al undervisning online. Og den første fase var helt klart, hvad man kunne kalde panikundervisning: Hvilke programmer kan jeg bruge, hvordan deler jeg link, hvordan med kamera og mikrofon? Al fokus har været på teknologien, tabet af ens undervisningsrum og en følelse af at være på pædagogisk-didaktisk udebane".

Sådan fortæller Rikke Toft Nørgård, lektor ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på AU, der selv både praktiserer og forsker i onlineundervisning, og som i disse tider har haft travlt med at yde aktiv førstehjælp til kolleger.

Nu er panikken imidlertid ved at have lagt sig rundt omkring på hjemmearbejdspladserne, og det giver luft til at tage næste skridt, hvor det ikke bare handler om at få gennemført undervisningen online, men om at gøre det på en meningsfuld måde.

"Vi er forbi der, hvor øverste sætning på huskelisten er: password, kamera, skærmdeling og slides. I stedet begynder vi at bevæge os ind i det it-pædagogiske og it-didaktiske felt. Det er her, man eksempelvis begynder at interessere sig for, hvordan den gode dialog fungerer i Zoom med aktiv lytning, turtagning og tavshed", siger Rikke Toft Nørgaard.

Selv om onlineundervisningen under coronakrisen er en nødvendighed og en overlevelsesøvelse for underviserne, så rummer den også muligheder og potentialer, der ikke ligger i traditionel undervisning.

"Det kræver eksperimenter, udforskning, kritisk refleksion. Hvad er det, de studerende skal opleve, og hvad vil man gerne have dem til at gøre? Måske oplever man, at de studerende fungerer enormt godt under en undervisning – eller det modsatte – og hvorfor sker det så? Der er en masse fine, it-didaktiske spørgsmål, der dukker op – spørgsmål, vi næsten har glemt at stille. Jeg lærer også bunkevis lige nu", udtaler Rikke Togt Nørgaard og fortsætter:

"Der er faktisk en enorm kreativ grøde blandt undervisere. De er fulde af gåpåmod, nysgerrighed og eventyrlyst. Nu opdager de alle mulige værktøjer og spørger: Hvorfor har ingen fortalt mig om alt det her før?"

Læs artikel af Lasse Højsgaard, Forskerforum, 7. maj 2020, hvor Rikke Toft Nørgaard kommer med gode generelle råd til undervisning online.
https://www.forskerforum.dk/magasinet/2020/334/onlineundervisning-efter-panikken

 

1 MIO KR. TIL OPSAMLING AF ERFARINGER MED UNDERVISNING ONLINE

Pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, 20. maj 2020:

COVID-19 har i den grad ændret måden, undervisning foregår på i Danmark. Aldrig før har der skullet findes digitale undervisningsformer til så mange forskellige studerende på så kort tid. De erfaringer skal man lære af i uddannelsessektoren. Derfor har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen bevilliget 1 million kroner til et projekt, der skal gøre netop det.

Det er Professionshøjskolen UCN, som i tæt samarbejde med Professionshøjskolen Absalon, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, University College Lillebælt, UC Syd og VIA University College, skal gennemføre projektet.

Projektet har to formål: Det skal bidrage til at samle op på de erfaringer fra COVID-19-situationen, som uddannelserne har gjort sig med onlineundervisning. Og det skal bidrage til at dele viden på tværs, så de videregående uddannelser kan udvikle deres arbejde med at bruge digitale og teknologiske redskaber i undervisning og eksamen.

Læs mere her:
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2020/covid-19-skal-gore-os-klogere-pa-onlineundervisning