Kategoriarkiv: A. Sprog og -fag

KONTEKSTBASERET GRAMMATIKUNDERVISNING

En stor gruppe forskere på tværs af landet har undersøgt, hvordan grammatikundervisning praktiseres på en række skoler. I forlængelse af dette eksperimenteres der med udvikling af grammatikundervisning i dansk, engelsk og tysk. Projektet hedder Gramma3.

Forskerne har været med i undervisningen og set, hvordan grammatik ofte bliver rammesat som individuelle træningsopgaver uden reference til en fælles kontekst. Derfor har man iværksat eksperimenter med såkaldt kontekstbaseret grammatikundervisning med afsæt i bl.a. Debra Myhills forskning i elevers skriveudvikling. I projektet vil man gerne udvikle en meningsfuld og differentieret undervisning i grammatik på tværs af sprogfag og med udgangspunkt i autentiske tekster – elevernes egne tekster, avisartikler, litterære tekster, billedtekster og fagtekster.

Målet er at klæde elever på til at træffe sproglige valg, når de skriver tekster. De foreløbige fund af projektet peger på, at en fælles fortolkningspraksis skal fylde meget mere i grammatikundervisningen - lærere og elever skal være mere sammen om grammatik. Elever skal tilbydes strategier til at diskutere, hvordan sprog virker i en tekst, og det skal lærere klædes på til at rammesætte.

Læs mere her fra Nationalt Videncenter for Læsning, og hør podcasten (indlejret i teksten), hvor tre forskere i Gramma3 (Lene Storgaard Brok, Mette Vedsgaard Christensen og Kristine Kabel) om undersøgelsens foreløbige fund.
https://www.videnomlaesning.dk/aktuelt/nyheder/2020/naar-laerere-og-elever-er-sammen-om-grammatik/?fbclid=IwAR0ZHpA0cZUp42yjnU5mS1e-NKK0VetvqeKt7rpqkGkRlucowbDvbMURDDg

 

ØGEDE KRAV TIL GYMNASIEELEVERS ENGELSKFAGLIGE VIDEN, FÆRDIGHEDER OG KOMPETENCER

Engelsk i gymnasiet er et langt mere komplekst fag i dag end tidligere. De øgede krav ser ud til at være gået ud over elevernes dybdeforståelse, konkluderer stor undersøgelse. Dog kan man ikke
konkludere, at gymnasieeleverne er blevet bedre eller dårligere til engelsk. Indholdet i faget og det, der bliver krævet af eleverne til eksamen, er forandret i forhold til tidligere, og derfor er det en umulig sammenligning.  

Det siger Ida Klitgård, dr.phil. og lektor fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet (RUC). Hun har været formand for det ekspertudvalg, der har undersøgt fagligheden i engelsk i gymnasiet. Undersøgelsen er en del af en stor faglighedsundersøgelse, som oprindeligt blev sat i gang af tidligere undervisningsminister Merete Rissager (LA), og som undersøger fagligheden i både engelsk, dansk, matematik og fysik.

"Fagligheden har ændret sig i takt med samfundsudviklingen. Faget er ’svulmet op’ og er blevet langt mere komplekst. Traditionelt var det et humanistisk sprog- og kulturfag. I dag er det også et samfundsorienteret og it-baseret fag. Man skal ikke længere bare læse Shakespeare og kunne bøje verber. Man skal også læse, skrive, lytte og tale om den engelsksprogede verdens historie, politik, kultur, litteratur, medier og sprog på mange niveauer", siger Ida Klitgård.

Ekspertudvalget i engelsk har analyseret lærernes undervisningsbeskrivelser i perioden 2009-2018 samt skriftlige eksamenssæt og elevbesvarelser i perioden 1981-2018 fra en række udvalgte gymnasier.
Desuden har man spurgt nutidens grundskolelærere, gymnasielærere og underviserne på engelskuddannelserne på universiteterne samt International Business på CBS, hvad de mener om elevernes niveau før og nu.

Det er dog kun den skriftlige del af engelsk på A-niveau i det almene gymnasium, ekspertudvalget er blevet bedt om at undersøge. Udvalget anbefaler, at man også undersøger elevernes mundtlige engelskfærdigheder, spørger eleverne om deres opfattelse af faget samt kigger på, hvordan innovation og selvstændighed kan få en større plads i læreplanen.

Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 24. februar 2020.
https://gymnasieskolen.dk/ekspertudvalg-om-engelsk-kravene-til-eleverne-er-vokset

 

“VI FÅR VERDEN FORÆRET IGEN OG IGEN, HVER GANG VI LÆRER ET FREMMEDSPROG”

udtaler forfatter Knud Romer i et interview i en podcast "Hvad skal vi med tysk?" fra forlaget Alineas Didaktor, 6. februar 2020.

Selv om der er tale om promovering af tysk, indeholder podcasten også mange gode ord til mere generel fremme af fremmedsprog.

Medvirkende:
Hanne Wacher Kjærgaard, centerleder for Det Nationale Center for Fremmedsprog
Knud Romer, forfatter
Ida Schumann, tysklærer
Emma Lemmer Jørgensen, tysklærer
Mikkel, Mille, Nikolaj og Dicte, elever på Hårup Skole

Tilrettelæggelse og produktion:
Anders Schunk, Alinea 2020

Podcast: Hvad skal vi med tysk?

 

194 UDVALGTE GYMNASIEELEVER FRA 45 GYMNASIER DELTOG I SPROGCAMP

Fra 24. – 26. januar 20 inviterede Hjørring Gymnasium STX & HF og Aalborg Universitet for niende gang til sprogcamp med det formål at skærpe interessen for at læse fremmedsprog i gymnasiet og på de videregående uddannelser.

"I Danmark har vi har mere end nogensinde brug for at opmuntre vores sprogtalenter til at uddanne sig inden for forskellige sprog, og vi fortæller også, hvor mange jobmuligheder der rent faktisk er, når man er dygtig til sprog. I dag kræver erhvervslivet dygtige sprogfolk; man skal helst kunne mindst to og gerne tre fremmedsprog. Der bliver altså rift om de unge, der kan sprog, og det gælder alle brancher", forudser Elsebeth Gabel Austin, rektor på Hjørring Gymnasium STX & HF.

Fælles for de deltagende gymnasieelever er, at de har en særlig interesse og et talent for sprog. På sprogcampen får de så mulighed for at møde andre med samme interesse og beskæftige sig indgående med enten det engelske, tyske, franske, italienske, spanske eller kinesiske sprog.
I den forbindelse afholder undervisere og studerende fra Aalborg Universitet en række workshops, og de unge får mulighed for at tale med virksomheder, der beskæftiger sprogmedarbejdere.
Hele arrangementet afsluttes med en stor sprogmesse, hvor de unge sprogtalenter skal præsentere en case omkring en virksomhed, som de har arbejdet med hele weekenden.

"Det er vigtigt med et arrangement som dette, fordi sprog er nøglen til verden. Det har i mange år været den almindelige overbevisning, at bare man kunne engelsk, så kunne man begå sig alle steder. Men sagen er, at uden stærke kompetencer i flere sprog, så får vi rigtig svært ved at begå os på udenlandske markeder og samarbejde med udenlandske virksomheder. Og stærke sprogkompetencer er ikke kun for dem, der vil studere det i egen ret, de er også vigtige som dobbeltkompetence for fx ingeniører og økonomer. Vi er ganske enkelt nødt til at opprioritere indsatsen, så flere unge mennesker får lyst til at læse sprog", understreger viceinstitutleder Lise-Lotte Holmgreen fra Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

Kilde: Hanne Helene Nyborg, HjørringAvis.dk, 25. januar 2020.

FOLKESKOLE OG GYMNASIUM SAMARBEJDER OM TALENTHOLD I TYSK

I to år har de dygtigste elever fra tysktimerne på Nordskovskolen i Haslev taget turen hen til det lokale gymnasium for at have tysk på et særligt højt niveau. Lærerne bag ideen kan næsten ikke få armene ned af begejstring over det faglige udbytte.  

Siden 2018 har Gitte Ladegaard, tysklærer på Nordskovskolen, spurgt 20-25 elever af skolens elever fra 9. klasse, om de vil være med på et talenthold i tysk. Det er frivilligt at deltage i de 60 minutters mere tysk om ugen.

"Eleverne får en helt særligt oplevelse af at være udvalgt til noget. Det booster i dén grad deres selvtillid. Og så giver det også rigtigt meget, at de får oplevet det uddannelsessted, der måske er deres fremtid", fortæller Gitte Ladegaard, tysklærer på Nordskovskolen.

På Midtsjællands Gymnasium er det ofte Mona Heide Petersen, der til dagligt underviser gymnasiets elever i tysk, der indleder timen med fokus på mundtlighed.

"Jeg laver mundtlige øvelser i alle mulige forskellige afskygninger. Det handler rigtigt meget om, at vi gerne vil have dem til at kaste sig så meget ud i at tale sproget som muligt. Og det går heldigvis rigtigt godt. Man kan fornemme, at de både føler sig set, fordi vi er to lærere, men de føler også, at der bliver forventet, at de tager ekstra del i timerne, fordi de er særligt udvalgte", fortæller Mona Heide Petersen.

Samarbejdet mellem Nordskovskolen og Midtsjællands Gymnasium har været så stor en succes, og der nu også samarbejdes om forløb i bl.a. fransk.

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 4. februar 2020.
https://www.folkeskolen.dk/1587305/skole-sender-tysk-talenter-paa-det-lokale-gymnasium

 

FOLKESKOLE MED AMBITIONER: UDVIKLER SPROGSTRATEGI TIL DELING MED ANDRE

Viceskoleleder Frank Hansen, Skovvangskolen i Aarhus, undersøgte, hvor mange penge skolen typisk bruger på sprogfagene i forhold på til eksempelvis naturfagene og generel efteruddannelse. Og ikke overraskende viste sprogfagene sig at ligge et godt stykke nede på listen over resursefordelingen.

Derfor var Frank Hansen helt klar til at støtte op, da skolens sprogkoordinator bad om lov til at søge midler via det Nationale Center for Fremmedsprog til at udforme en sprogstrategi. Ansøgningen blev godkendt, og skolen blev bevilliget 120.000 kroner til at komme godt i gang med arbejdet.

Skolen satser i forvejen stort på sprog. Skolen er en af de få i Jylland, hvor eleverne kan vælge fransk. Og eleverne kan også vælge spansk som valgfag.

Ifølge viceskolelederen skal sprogstrategien gøre skolen skarpere på en sprogundervisning, der motiverer og løfter både de dygtigste samt de udfordrede elever.

"Vi skal have gjort sprog mere attraktivt for eleverne, og det er vigtigt, at det ikke kun bliver for midtergruppen. Vi har brug for særlige indsatser til de mest talentfuld, men der skal også tilpasses undervisning til dem, der kæmper lidt med sprogfagene", siger Frank Hansen.

Udover specifikke forløb og indsatser til eleverne, satser sprogstrategien også på at løfte sprogunderviserne. Disse ønsker mere fokus på undervisning ud fra at kommunikativt sprogsyn, som bl.a. handler om, at det er meget bedre at kommunikere med visse fejl, end det er at holde sig tilbage af frygt for at lave fejl.

Allerede fra start var en del af formålet med at få udviklet en sprogstrategi på skolen, at strategien og erfaringerne med at udarbejde den skal deles med andre skoler, der også ønsker at løfte deres sprogundervisning. Derfor vil skolen lave en folder om sine erfaringer, når strategien er foldet helt ud til næste år.

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 28. januar 2020, og find samme sted link til skolens udkast til en sprogstrategi.
https://www.folkeskolen.dk/1562823/aarhus-skole-har-lavet-sin-egen-sprogstrategi--og-vil-gerne-dele-den-med-andre?utm_source=newsletter&fbclid=IwAR2l0lluKxqD5atxaGN5aBigpMKHF9LQXG8DgAdX-fA62mS-CwzRIgFzEG4

SPROG, KOMMUNIKATION OG OVERSÆTTELSE MELLEM FORSKELLIGE KULTURELLE FORSTÅELSER ER IKKE BARE NOGET, ALLE KAN

Mens vi i Danmark har haft travlt med at skære i ressourcerne til de humanistiske uddannelser, opruster vores naboer i Norge humaniorauddannelserne. En undersøgelse fra Norge konkluderer nemlig, at humanister er altafgørende, hvis vi skal lykkes med at løse klimakrisen, integrationsproblemer og andre af verdens komplekse, internationale udfordringer. Humanisternes kompetencer skal synliggøres herhjemme, siger fagfolk.

Det norske Storting bestilte i 2017 en redegørelse hos Det Kongelige Kunnskapsdepartement om humanioras betydning i det moderne samfund. Det blev til 'Melding 25', en over 100 sider lang rapport, som skildrer, hvorfor humaniora faktisk er nøglen til at løse flere af de store problemer, vi står over for i dag.

Læs artikel af Benedicte Borelli i Magisterbladet, 10. november 2019.
https://www.magisterbladet.dk/magasinet/2019/magisterbladet-nr-10-2019/humanister-er-fremtidens-helte

 

HUMANIORASTUDERENDE PÅ SDU TILBYDES KARRIEREFORBERENDE FORLØB

International forskning dokumenterer, at studerende rigtig gerne vil have fremtidig beskæftigelse som en del af undervisningen. På denne baggrund, har Syddansk Universitet lige lanceret den første version af en onlineguide til underviserne på Det Humanistiske Fakultet med inspiration og konkrete ideer til, hvordan de kan indarbejde beskæftigelsesmuligheder i deres fag. 

Kommende cand.mag i engelsk og dansk på SDU er meget glad for det karriereforberedende forløb, hun lige har fulgt på universitetet, med fokus på, hvordan man kan oversætte alt det, man har beskæftiget sig med, til kompetencer, som arbejdsgivere forstår. Ligesom mange andre studerende har hun i perioder følt sig presset på studiet, og hun mener, at den konstante usikkerhed om, hvad man kan bruge uddannelsen til, har spillet ind.

"De, der læser medicin, bliver læger, og de, der læser til lærer, bliver lærere. Vi bliver humanister og cand.mag.er, og selv om det er megafedt, og fagene er spændende, føles fremtiden lidt mere usikker", udtaler Line Damm Krogh fra SDU. Hun bliver cand.mag. i engelsk og dansk til sommer og er nu i praktik som kommunikationsmedarbejder i Tønder Kulturhus. "Jeg havde nok ikke været så usikker gennem min uddannelse, hvis jeg tidligere havde vidst, hvad jeg kunne bruge min uddannelse til. Nu ved jeg, hvordan jeg skal gå målrettet efter at finde det rigtige match på arbejdsmarkedet, og jeg er meget fortrøstningsfuld om, at det nok skal lykkes."

Læs artikel af Anna Dalsgaard i Magisterbladet, 17. januar 2020.
https://www.magisterbladet.dk/magasinet/2020/magisterbladet-nr-1-2020/humaniora-paa-sdu-goer-de-studerende-klar-til-job

 

 

DANMARKS PROBLEMER MED SPROGLIGE UDDANNELSER I UDENLANDSK PRESSE

Danish academics have warned of “language death” in the country after the closure of scores of foreign language programmes, blaming the trend on a lack of regard for the humanities and the perceived importance of English.

The Danish National Centre for Foreign Languages (NCFF) estimates that 32 language degree programmes in Denmark have closed over the past five years.

Læs artikel af Ellie Bothwell, Times Higher Education, 15. januar 2020.
https://www.timeshighereducation.com/news/language-death-denmark-blamed-humanities-bashing?fbclid=IwAR1iQbr9JbGylrS-ZwbR3lj6Hs4orWvKl3zHVvrZ4rGzOTzB4jOjMf1fmv0#survey-answer

HVOR BLIVER DE LOKALE SPROGSTRATEGIER AF?

Alle landets kommuner og uddannelsesinstitutioner bør have en lokal sprogstrategi. Sådan lød det opfordrende fra VLAK-regeringen, da den i november 2017 lancerede sin nationale sprogstrategi, der blandt andet afsatte 99 millioner kroner til et nationalt center for fremmedsprog.
Her to år efter er der godt gang i det nye center for fremmedsprog. Til gengæld ser det sløvt ud med udarbejdelsen af lokale sprogstrategier, fortæller forsker og centerleder på centerets afdeling Øst, Mette Skovgaard Andersen.

En lokal sprogstrategi indebærer, at man lokalt tager stilling til, hvordan man vil forsøge at styrke fremmedsprogene i uddannelsessystemet.

"Der er en strategi på vej i Aalborg Kommune, og så er der også nogle få andre kommuner, der så småt er ved at gå i gang. Derudover ser vi nogle sprogstrategier på nogle gymnasier og universiteter. Men endnu ser det ikke ud til, at ambitionen rigtigt er slået igennem", fortæller Mette Skovgaard Andersen.

"Et af de store problemer er, at tingene ikke hænger særligt godt sammen. Det kan fx være, at den lokale folkeskole ikke udbyder fransk, men på det lokale gymnasium tilbyder de fortsætterfransk. Det spiller jo ikke sammen. Så det handler om at få kigget samlet på det, så man kan sikre bedre sammenhæng og også meget gerne et bredere udbud af fremmedsprog", forklarer Mette Skovgaard Andersen.

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 17. december 2019.
https://www.folkeskolen.dk/1181789/sprogforsker-faa-kommuner-er-kommet-i-gang-med-at-lave-sprogstrategier