Kategoriarkiv: A. Sprog og -fag

VOKSENDE INTERESSE FOR BROBYGNING MELLEM DE SPROGLIGE UDDANNELSESNIVEAUER

#FremMedSprog2020-ugen er netop slut. Lidt over 70 grundskoler og ungdomsuddannelser i Danmark fik i løbet af ugen besøg af mere end 300 sprogstuderende fra lærer- og universitetsuddannelserne. Det er både flere skoler og flere studerende end sidste år, hvor NCFF (Det Nationale Center for Fremmedsprog) afholdt sprog-eventen for første gang.

Interessen for brobygning mellem uddannelsesniveauerne er stor. Også når det gælder sprogfagene. 314 studerende har i uge 40 arrangeret sprogaktiviteter for elever på landets grundskoler og ungdomsuddannelser under mottoet #FremMedSprog2020. Og det er flere end sidste år, hvor 274 studerende meldte sig på banen. Også på modtagersiden har et par håndfulde flere skoler og gymnasiale ungdomsuddannelser i år fået besøg. På i alt 74 steder rundt i landet overtog lærerstuderende fra professionshøjskolerne og sprogstuderende fra universiteterne sprogtimerne i den forgangne uge med aktiviteter i sprogene arabisk, engelsk, fransk, japansk, hindi, italiensk, kinesisk, koreansk, persisk, portugisisk, russisk, spansk og tysk.

Læs mere om sprog-eventen i indlæg af Morten Moesgaard Sørensen, NCFF, Nyheder, 3. oktober 2020.
https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/kaerligheden-til-fremmedsprog-braender/?fbclid=IwAR13Xop_JNgXtlThUYC_emaT5xHtT8NUQUMMJwc4o-CNkbU8cBRfQaEa3tk

 

FRANSK FRA 3. KLASSE MED EN LEGENDE TILGANG

I Aabenraa Kommune har eleverne tysk fra 3. klasse, og i Sønderborg og Tønder møder eleverne allerede tysk i børnehaveklassen.

Indtil nu har ingen folkeskoler imidlertid arbejdet med fransk før 5. klasse, hvor det ifølge folkeskoleloven kan placeres på elevernes skema.

Men fra skoleårets start har otte skoler sat fransk på skemaet i 3. klasse. Det har de gjort, fordi de er med i et projekt, der har til formål at gøde jorden for, at man i fremtiden vil kunne se flere elever, der møder det franske sprog allerede fra 3. klasse.

Projektet er et samarbejde mellem Københavns Professionshøjskole, Sproglærerforeningen, Fransklærerforeningen, Det Franske Institut og professionshøjskolen Via, og det er finansieret af Det Nationale Center for Fremmedsprog. Ifølge projektkoordinator, docent i fremmedsprogsdidaktik og underviser i fransk på Københavns Professionshøjskole, Annette Søndergaard Gregersen, er fransktimerne for de små elever kommet flyvende fra start.

"Lærerne melder tilbage, at de er overvældet over, hvor godt eleverne har taget imod sproget. De springer hovedkulds ud i det, og det eneste problem, lærerne har oplevet, er, at de nærmest allerede mangler stof, fordi eleverne hele tiden vil lære mere. Børnene er så sultne på at lære, at de kan smide hvad som helst i hovedet på dem, og så gør de det bare", fortæller hun til folkeskolen.dk/tyskfransk.

Annette Gregersen fortæller, at der udelukkende er tale om en legende tilgang. Læs mere om fremgangsmåde og aktiviteter i artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 29. september 2020.

https://www.folkeskolen.dk/1855772/forsoeg-med-fransk-i-3-klasse-er-kommet-overvaeldende-godt-fra-start

 

OM STRATEGISK FOKUS PÅ FREMMEDSPROG OG BROBYGNING

Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) har nu eksisteret i et par år, og i en artikel gør de to centerledere status med særligt henblik på strategisk arbejde med fremmedsprog og brobygning.

Centret arbejder p.t. på en samlet rapport over de forskellige typer af brobygningsaktiviteter, det har iværksat. Og lederne håber på, at de med tiden kan overbevise kommuner og institutioner – såvel som virksomheder – om, at det betaler sig at arbejde strategisk med fremmedsprog på alle niveauer.

I artiklen linkes til et inspirationsmateriale.

I NCFF’s drømmescenarie har hver kommune om maks. ti år investeret i en kommunal fremmedsprogskoordinator, der har til opgave at understøtte udviklingen af fremmedsprogsområdet og sikre sammenhængen i tæt samarbejde med koordinatorer på ungdomsuddannelserne og faglige ressourcepersoner på grundskolerne.

Læs artikel af Mette Skovgaard Andersen, centerleder-øst og Hanne Wacher Kjærgaard, centerleder-vest for Det Nationale Center for Fremmedsprog, i Magasinet Skolen, nr. 3, september 2020: Brobygning for at styrke fremmedsprog i undervisningen.

https://magasinetskolen.dk/artikler/2020/09/brobygning-styrke-fremmedsprog-i-undervisningen?fbclid=IwAR0eZ3mcg_fdXXsk8QwU5qL3urAPfWYNt3Tb4l1KGprDtprXK96375nYSJ8

 

WEBSIDE MED INSPIRATION TIL FREMMEDSPROGSUNDERVISNING I GRUNDSKOLEN

Formålet med websiden, der er lavet med støtte fra NCFF, er at understøtte og inspirere undervisere i engelsk, tysk og fransk til at sætte fokus på fremmedsprog i uge 40. I den uge afvikles initiativet 'FremMedSprog2020', der har til formål at øge interessen for fremmedsprog i det danske uddannelsessystem. Hvert år i uge 40 sendes sprogstuderende fra landets professionshøjskoler og universiteter ud på grundskoler og ungdomsuddannelser.

Materialerne på websiden inden for de tre fremmedsprog er målrettet sprogelever i indskolingen, mellemtrinnet og udskolingen inden for kategorierne: Task og problemløsningSpilDigitale ressourcerLeg og bevægelse.

Link til websiden:
https://sites.google.com/go.ucn.dk/cfu-fremmedsprog/forside

Link til NCFF (om initiativet) :
https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/fremmedsprog2020-sprogfagene-er-i-fokus-i-uge-40-paa-landets-grundskoler-og-ungdomsuddannelser/?fbclid=IwAR3d8cKk6zo_lshP23FwNmBJvWGtXNSGtQ-ndOUTO9HQryeq071jhc9faAk

 

 

 

STOR FAGLIG SPREDNING BLANDT ENGELSKELEVER

Blandt andet dette fremgår af en undersøgelse blandt engelsklærere i hele uddannelsessystemet. Undersøgelsen er gennemført af professionshøjskolen Via og Det Nationale Center for Fremmedsprog.

Undersøgelsen viser også, at pigerne i grundskolen er mere bange for at begå fejl end drengene, når de kommunikerer mundtligt på engelsk.

Hvad angår motivation for faget på tværs af uddannelsesniveauerne, er det grundskoleleverne, der oplever færrest udfordringer med elevernes motivation. 75 % af lærerne i grundskolen svarer, at deres elever er motiverede, 70 % oplever det samme på de videregående uddannelser og 61% på ungdomsuddannelserne.

Engelsklærere har igennem mange år påpeget, at faget er udfordret af en meget stor faglig spredning blandt eleverne. Dette fremgår også af undersøgelsen.

En engelsklærer i 10. klasse beskriver blandt andet, at der blandt vedkommendes elever kan være så stor sproglig spredning, at "det er alt fra sprogligt at være på mit niveau (eller bedre) og ned til 3.-4. klasse".

Det store faglige spænd betyder ifølge en anden lærer, at det ikke giver mening at undervise hele klassen i det samme stof.

Imidlertid fremgår det af undersøgelsen, at de sproglige niveauforskelle og deraf flg. udfordringer ikke nødvendigvis erkendes tilstrækkeligt, fordi der er en antagelse om, at 'alle kan jo engelsk'. Denne antagelse skaber et benspænd for engelskfaget, fordi det fører til en tildeling af færre ressourcer, til manglende status for faget og til manglende motivation for at gøre sit bedste blandt eleverne.

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 24. august 2020.
Undersøgelsen kan downloades via et link i artiklen.
https://www.folkeskolen.dk/1850628/engelsklaerere-vi-har-svaerest-ved-at-faa-pigerne-til-at-tale-engelsk-i-timerne-

Se også her:
https://gymnasieskolen.dk/ny-undersoegelse-stor-faglig-spredning-i-engelsk

 

 

 

 

SPROG SOM TILLÆGSKOMPETENCE

Baggrunden for uddannelseskonceptet 'sprog som tillægskompetence' er, at danske virksomheder i stigende grad efterspørger medarbejdere, som ved siden af deres uddannelse har et højt niveau i et eller flere fremmedsprog.

Tilbage i 2016 lavede DI en undersøgelse blandt 376 internationalt orienterede virksomheder, og den viste, at 71% af de adspurgte virksomheder har et behov for medarbejdere med såkaldte dobbeltkompetencer, og at kun 13% har behov for medarbejdere med en klassisk sproguddannelse.
(Læs evt. mere her: https://gymnasieskolen.dk/di-mange-tager-begyndersprog-i-gymnasiet  

Det er ikke kun DI, der efterlyser flere medarbejdere med dobbeltkompetencer. Behovet er et centralt punkt i fremmedsprogsstrategien. Her konkluderes det, at studerende på ikke-sproguddannelser har alt for dårlige muligheder for at vedligeholde og bygge videre på deres sprogkundskaber fra grundskolen og gymnasiet, hvorved sproglige ressourcer går tabt.

Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP) har sammen med en længere række samarbejdspartnere påbegyndt et udviklingsprojekt (marts 2020 til oktober 2022) med det formål at skabe indsigt i 'sprog som tillægskompetence' i videregående uddannelse uden for sproguddannelserne.

Projektet har til formål at udvikle et sæt modeller for udbud af undervisning i sprog som tillægskompetence på basis af en behovsafdækning blandt projektets ti samarbejdspartnere.

Projektet er finansieret af det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) med medfinansiering fra Center for Internationalisering og Parallelsproglighed (CIP). Mere kan læses her:
https://cip.ku.dk/projekter-og-samarbejdsaftaler/sprog-som-tillaegskompetence/

Fra fagforeningen JA forlyder det, at den i 2019 fik en henvendelse med en opfordring til et samarbejde om sprogkompetencer fra Det Nationale Center For Fremmedsprog (NCFF), der jo, som bekendt, er et af initiativerne i regeringens Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet.

Mere præcist blev der spurgt, om JA kunne have lyst til og mulighed for at samarbejde om et projekt med fokus på den økonomiske og karrieremæssige betydning af, at medarbejdere har eller får gode sproglige tillægskompetencer – også udover engelsk.
Begrundelsen for henvendelsen var, at mange af JA’s medlemmer arbejder internationalt eller er i internationale samarbejdsrelationer.
JA’s bestyrelse godkendte et samarbejde, og via JA Nyhedsbrev blev medlemmerne opfordret til at deltage i undersøgelsen.
Læs om resultaterne her:
https://www.ja.dk/nyheder-og-presse/nyheder/2020/sprogkompetencer-fremmer-din-karriere/

https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/sprog-goer-en-forskel-saerligt-for-dem-som-kan-mere-end-engelsk/

Der hersker næppe nogen tvivl om, at 'sprog som tillægskompetence' er et uddannelseskoncept, vi kommer til at høre endnu mere til fremover.

 

 

SCIENCE KOBLET MED ANDRE SPROGFAG END ENGELSK

Anna Scharling Brun og Birgit Justesen fra Nærum Gymnasium har sammen med deres kollega Barbara Schønsted udviklet projektet 'Sprog i science'.
"Det er et forsøg på at ændre de unges narrativ om, at fremmedsprog ikke kan bruges til noget. Vi tænkte, at hvis vi kombinerer sprog med science, som jo har høj status både blandt elever og politikere, så kan de opleve, at det er relevant at kunne sprog i flere og måske nye sammenhænge," fortæller Anna Scharling Brun, der underviser i tysk og fransk.

Birgit Justesen underviser i biologi og naturgeografi, og selve projektet er udfoldet i en fælles 1.g-klasse, hvor de har planlagt et tværfagligt forløb mellem biologi og henholdsvis tysk og fransk. Derudover har de haft Novo Nordisks læringscenter LIFE med som ekstern partner.
"De har nogle spændende læringspakker, som jeg var med til at teste sidste år. Derfor gav det god mening at bruge elementer fra deres læringsforløb Red dig cell, som handler om stamceller," fortæller Birgit Justesen.

Lærerne håber, at samarbejdet på kort sigt vil resultere i, at flere elever hæver tysk til A-niveau, og at projektet på lidt længere sigt kan åbne for et forsøg med en studieretning med andet fremmedsprog og science.
"Projektet kan vise det positive i at koble science med andre sprogfag end engelsk. Der er ingen tvivl om, at generelt kan alle se værdien i at samarbejde med engelsk, men det går lidt tungere med det andet fremmedsprog," siger Birgit Justesen og fortsætter:

"Projektet griber så mange pinde i bekendtgørelsen, selvom det ikke var hovedintentionen. Både karrierelæring, faglig fordybelse og flerfaglighed er i spil. Men for os lærere er der jo også en glæde ved at prøve noget nyt - det vokser der ofte endnu flere nye idéer ud af. Og elevernes motivation for faget bør vi også fremhæve."

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 14. august 2020.
https://gymnasieskolen.dk/her-laerer-de-biologi-i-tysk-og-tysk-i-biologi?fbclid=IwAR1H6mU8dcX1ZyL311w1BA2eEaEABJSSoSGiocoNtK-9Wqc8_1yxhioDlyc

 

8% FLERE ANSØGERE TIL HUMANIORA – 2% FLERE OPTAGET

(Jeg skal, for en ordens skyld, indlede med en bemærkning om, at der ikke er tale om sprogfag alene i ovenstående tal, men generelt om humaniora på de højere læreanstalter. Optagelsesprocenten specifikt for sprog i år sammenlignet med sidste år har jeg p.t. ikke kunnet finde). 
- - - - - - - - - -
De otte procent flere, der har søgt ind på en humanistisk uddannelse, er den samme fremgang som for eksempel på natur-og samfundsvidenskab. Dette er bemærkelsesværdigt, set i lyset af at de humanistiske uddannelser år efter år har haltet efter de andre hovedområder. Måske er dette de første spæde tegn på, at den faldende popularitetskurve er knækket.

Pga. coronakrisen har mange studenter dog fravalgt deres sabbatår, hvilket spiller ind, men graver man et spadestik dybere, gemmer sig også en positiv historie i tallene. En lang række uddannelser - for eksempel Psykologi, Engelsk, Retorik og Historie - har oplevet stigninger, der ligger langt udover det generelle. Så coronaperioden har gjort noget for interessen for netop disse uddannelser.

I Storbritannien er man begyndt at snakke om SHAPE: Social Sciences, Humanities and the Arts for People and the Economy (..) groft sagt alle de discipliner, der hjælper os med at forstå mennesker og samfundet. Disse discipliner oplever nu fremgang internationalt.

Læs artikel af Martin Ærbo Vesterbæk, analysekonsulent og tillidsrepræsentant i DM, i Magisterbladet 5. august 2020.
https://www.magisterbladet.dk/blog-og-debat/databloggen/efter-syv-magre-aar

 

 

 

 

PUBLIKATION: TÆNKETANKEN OM SPROG

TÆNKETANKEN OM SPROG 2020 
- Styrk fremmedsprogene i gymnasiet

Fra publikationens forord:

Gymnasieskolernes Lærerforening etablerede i 2016 en tænketank om sprog i gymnasieuddannelserne. Baggrunden var, at færre elever vælger sprog i gymnasieuddannelserne og tilgangen til de videregående sproguddannelser er bekymrende lav.

Både lærere i gymnasieuddannelserne, undervisere på aftagerinstitutionerne og erhvervslivet har de seneste mange år peget på, at de sproglige kompetencer bør løftes.

Tænketanken om Sprog har siden 2016 lyttet til indspark fra relevante aktører og skabt rammerne for en dialog mellem gymnasielærere, elever, rektorer, universitetsforskere, ministeriet og erhvervslivet om, hvordan indsatsen for fremmedsprog i gymnasiet kan styrkes.

Undervejs lancerede tænketanken i slutningen af 2016 de 10 anbefalinger til at styrke sprog i gymnasiet. Mange af anbefalingerne er stadig relevante i dag, og nogle af dem lyttede beslutningstagerne til. Man må dog også konstatere, at den bekymrende udvikling for sprog i gymnasiet ikke for alvor er vendt. Kun 3 % af alle studenterne fra de gymnasiale uddannelser havde mindst 3 fremmedsprog i 2017. I 2005 var andelen 30 %.

Gymnasieforligskredsen satte med reformen fra 2016 fokus på, at flere elever skal opnå sprogkompetencer på et højere niveau, og at flere elever skal vælge sprog. Men tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at søgningen til sprogligt orienterede studieretninger ikke har ændret sig nævneværdigt de seneste år.

Meget tyder altså på, at det er nødvendigt at bevare og forstærke fokus på at styrke fremmedsprogene. Derfor fortsatte Tænketanken om Sprog også sit arbejde efter 2016 og kredsen af medlemmer blev udvidet – bl.a. med repræsentanter for gymnasieuddannelsernes lederforeninger og det nystartede nationale sprogcenter.

Det har nu bl.a. resulteret i denne udgivelse, der indeholder tænketankens 5 nye anbefalinger til forstærkede indsatser på området. Udgivelsen indeholder også en række artikler, der giver et indblik i nogle af de temaer, der er blevet drøftet i tænketanken. Artiklerne skal – modsat anbefalingerne – ikke læses som udtryk for tænketankens holdninger. De er perspektiver på dele af den samlede udfordring eller bud på tiltag, som kan inspirere skolerne til at fokusere og styrke indsatsen for fremmedsprog. Artiklerne repræsenterer således forfatternes egne erfaringer og synspunkter.

https://www.gl.org/nyt/Documents/Sprogt%C3%A6nketanken%20anbefalinger%202020.pdf

 

REFLEKSIONSHÅNDBOG FOR SPROGLÆRERE

Hvorfor gør jeg det, jeg gør? Refleksionshåndbog for sproglærere af Birgit Henriksen, Susana Fernández, Hanne Leth Andersen og Dorte Fristrup.

Er du bevidst om, hvorfor du underviser, som du gør? Ved du, hvordan dine elever lærer bedst? Hvad synes du er svært eller let? Taler du med dine kolleger om din undervisning?

Denne nye bog fra Samfundslitteratur tager udgangspunkt i forskningsfeltet lærerkognition, som undersøger lærerens mentale liv - dvs. de mange komplekse tanke- og beslutningsprocesser, herunder eksplicit og implicit viden, erfaringer, holdninger og følelser, som ligger bag og driver den daglige undervisningspraksis.

Ens gode undervisning bliver endnu bedre, når man reflekterer over og sætter ord på egen viden og praksis. Ved at gå i dialog med sig selv og andre om egne erfaringer og tanker skaber man indsigt i, hvad der går godt, og hvor der er brug for udvikling. Dette kan være med til både at styrke læreridentiteten og skabe øget arbejdsglæde.

Målet med bogen er at støtte sproglærere i deres undervisningspraksis og skabe grundlag for tilpasning og udvikling i tråd med den enkeltes personlige undervisningsstil og fremmedsprogspædagogiske indsigter. Bogen indeholder refleksionsøvelser og praksisøvelser, som kan sætte lærerens egne refleksioner i gang og give inspiration til dialog og afprøvninger i praksis.

https://samfundslitteratur.dk/bog/hvorfor-g%C3%B8r-jeg-det-jeg-g%C3%B8r