Kategoriarkiv: A. Sprog og -fag

8% FLERE ANSØGERE TIL HUMANIORA – 2% FLERE OPTAGET

(Jeg skal, for en ordens skyld, indlede med en bemærkning om, at der ikke er tale om sprogfag alene i ovenstående tal, men generelt om humaniora på de højere læreanstalter. Optagelsesprocenten specifikt for sprog i år sammenlignet med sidste år har jeg p.t. ikke kunnet finde). 
- - - - - - - - - -
De otte procent flere, der har søgt ind på en humanistisk uddannelse, er den samme fremgang som for eksempel på natur-og samfundsvidenskab. Dette er bemærkelsesværdigt, set i lyset af at de humanistiske uddannelser år efter år har haltet efter de andre hovedområder. Måske er dette de første spæde tegn på, at den faldende popularitetskurve er knækket.

Pga. coronakrisen har mange studenter dog fravalgt deres sabbatår, hvilket spiller ind, men graver man et spadestik dybere, gemmer sig også en positiv historie i tallene. En lang række uddannelser - for eksempel Psykologi, Engelsk, Retorik og Historie - har oplevet stigninger, der ligger langt udover det generelle. Så coronaperioden har gjort noget for interessen for netop disse uddannelser.

I Storbritannien er man begyndt at snakke om SHAPE: Social Sciences, Humanities and the Arts for People and the Economy (..) groft sagt alle de discipliner, der hjælper os med at forstå mennesker og samfundet. Disse discipliner oplever nu fremgang internationalt.

Læs artikel af Martin Ærbo Vesterbæk, analysekonsulent og tillidsrepræsentant i DM, i Magisterbladet 5. august 2020.
https://www.magisterbladet.dk/blog-og-debat/databloggen/efter-syv-magre-aar

 

 

 

 

PUBLIKATION: TÆNKETANKEN OM SPROG

TÆNKETANKEN OM SPROG 2020 
- Styrk fremmedsprogene i gymnasiet

Fra publikationens forord:

Gymnasieskolernes Lærerforening etablerede i 2016 en tænketank om sprog i gymnasieuddannelserne. Baggrunden var, at færre elever vælger sprog i gymnasieuddannelserne og tilgangen til de videregående sproguddannelser er bekymrende lav.

Både lærere i gymnasieuddannelserne, undervisere på aftagerinstitutionerne og erhvervslivet har de seneste mange år peget på, at de sproglige kompetencer bør løftes.

Tænketanken om Sprog har siden 2016 lyttet til indspark fra relevante aktører og skabt rammerne for en dialog mellem gymnasielærere, elever, rektorer, universitetsforskere, ministeriet og erhvervslivet om, hvordan indsatsen for fremmedsprog i gymnasiet kan styrkes.

Undervejs lancerede tænketanken i slutningen af 2016 de 10 anbefalinger til at styrke sprog i gymnasiet. Mange af anbefalingerne er stadig relevante i dag, og nogle af dem lyttede beslutningstagerne til. Man må dog også konstatere, at den bekymrende udvikling for sprog i gymnasiet ikke for alvor er vendt. Kun 3 % af alle studenterne fra de gymnasiale uddannelser havde mindst 3 fremmedsprog i 2017. I 2005 var andelen 30 %.

Gymnasieforligskredsen satte med reformen fra 2016 fokus på, at flere elever skal opnå sprogkompetencer på et højere niveau, og at flere elever skal vælge sprog. Men tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at søgningen til sprogligt orienterede studieretninger ikke har ændret sig nævneværdigt de seneste år.

Meget tyder altså på, at det er nødvendigt at bevare og forstærke fokus på at styrke fremmedsprogene. Derfor fortsatte Tænketanken om Sprog også sit arbejde efter 2016 og kredsen af medlemmer blev udvidet – bl.a. med repræsentanter for gymnasieuddannelsernes lederforeninger og det nystartede nationale sprogcenter.

Det har nu bl.a. resulteret i denne udgivelse, der indeholder tænketankens 5 nye anbefalinger til forstærkede indsatser på området. Udgivelsen indeholder også en række artikler, der giver et indblik i nogle af de temaer, der er blevet drøftet i tænketanken. Artiklerne skal – modsat anbefalingerne – ikke læses som udtryk for tænketankens holdninger. De er perspektiver på dele af den samlede udfordring eller bud på tiltag, som kan inspirere skolerne til at fokusere og styrke indsatsen for fremmedsprog. Artiklerne repræsenterer således forfatternes egne erfaringer og synspunkter.

https://www.gl.org/nyt/Documents/Sprogt%C3%A6nketanken%20anbefalinger%202020.pdf

 

REFLEKSIONSHÅNDBOG FOR SPROGLÆRERE

Hvorfor gør jeg det, jeg gør? Refleksionshåndbog for sproglærere af Birgit Henriksen, Susana Fernández, Hanne Leth Andersen og Dorte Fristrup.

Er du bevidst om, hvorfor du underviser, som du gør? Ved du, hvordan dine elever lærer bedst? Hvad synes du er svært eller let? Taler du med dine kolleger om din undervisning?

Denne nye bog fra Samfundslitteratur tager udgangspunkt i forskningsfeltet lærerkognition, som undersøger lærerens mentale liv - dvs. de mange komplekse tanke- og beslutningsprocesser, herunder eksplicit og implicit viden, erfaringer, holdninger og følelser, som ligger bag og driver den daglige undervisningspraksis.

Ens gode undervisning bliver endnu bedre, når man reflekterer over og sætter ord på egen viden og praksis. Ved at gå i dialog med sig selv og andre om egne erfaringer og tanker skaber man indsigt i, hvad der går godt, og hvor der er brug for udvikling. Dette kan være med til både at styrke læreridentiteten og skabe øget arbejdsglæde.

Målet med bogen er at støtte sproglærere i deres undervisningspraksis og skabe grundlag for tilpasning og udvikling i tråd med den enkeltes personlige undervisningsstil og fremmedsprogspædagogiske indsigter. Bogen indeholder refleksionsøvelser og praksisøvelser, som kan sætte lærerens egne refleksioner i gang og give inspiration til dialog og afprøvninger i praksis.

https://samfundslitteratur.dk/bog/hvorfor-g%C3%B8r-jeg-det-jeg-g%C3%B8r

 

MUNDTLIGHEDSTRÆNINGEN SKAL TILSTRÆBE RELEVANS OG AUTENTICITET

Mundtlig kommunikation udgør et særligt kompetenceområde i folkeskolens læseplaner, og den mundtlige kompetence opfattes som central af både lærere og elever. Men det kan være vanskeligt at motivere elever til at deltage mundtligt i undervisningen. Den nye forskningsoversigt ’Mundtlighed i fremmedsprogsundervisningen’ i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik' handler om de forskellige udfordringer i fremmedsprogsundervisningen. Den indeholder desuden en oversigt over pædagogiske og didaktiske metoder og tiltag, der er afprøvet i forskningen, og som ser ud til at kunne anvendes til at motivere elever til mundtlighed.

'Mundtlighed i fremmedsprogsundervisningen' af Line Krogager Andersen er den femte forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie 'Pædagogisk indblik', der er skrevet direkte til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten giver overblik over den eksisterende skandinaviske og internationale forskning i mundtlighed i fremmedsprogsundervisning. Den inviterer – bl.a. via arbejds- og refleksionsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på.

'Pædagogisk indblik' udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.
Se mere her:
https://dpu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/skoleelever-toever-med-at-tage-ordet-naar-der-er-fremmedsprog-paa-skemaet/

 

FYSISK AFSTAND TIL ELEVERNE KAN SKABE MENTAL NÆRHED

Ifm. de restriktioner, der som følge af coronakrisen er indført i undervisningssektoren, og de ændrede tilstande som følge heraf, finder en gymnasielærer anledning til i et blogindlæg i Gymnasieskolen at fremføre de fordele, hun oplever.

Fx oplever skribenten nu i "det udvidede" klasseværelse mindre larm, højere grad af koncentration og mere plads til fordybelse. Og når eleverne stiller spørgsmål, har hun ikke længere en fornemmelse af, at ingen andre end spørgeren lytter til svaret – tværtimod oplever hun nu, at også de øvrige elever i lokalet lytter og forholder sig til både spørgsmål og svar. Endvidere oplever hun, at det er nemmere at hjælpe og samtale med enkeltelever, uden at resten af klassen forstyrrer eller forstyrres.

Endvidere udtrykker skribenten håb om, at erfaringer fra den virtuelle undervisning kan bruges fremadrettet. Bl.a. fremhæver hun, at den fysiske afstand til eleverne kan skabe mental nærhed, fordi hun, tvunget af omstændighederne, har haft langt mere kontakt til og korrespondance med eleverne end normalt.

Læs Blogindlæg af Bodil-Marie Ellerup Gade (underviser i fransk og retorik) i Gymnasieskolen, 27. april 2010.
https://gymnasieskolen.dk/blog-undervisning-under-og-efter-corona

 

INSPIRATION TIL AT STUDERE FREMMEDSPROG

Københavns Universitet har lavet en lille video med det formål at inspirere unge til at gå i gang med en fremmedsproglig uddannelse på en højere læreanstalt.

"Når du læser sprog, får du et større udsyn og en større indsigt. At kunne et fremmedsprog er en benhård kompetence, der åbner verdener. Og pludselig forstår du virkeligheden på en anden måde." 

Se videoen fra Københavns Universitet: LÆS SPROG – DET ÅBNER VERDENER
'https://video.ku.dk/laes-sprog-det-abner-verdener

 

 

INGEN TYDELIGE ÆNDRINGER I ANTAL ELEVER MED EN SPROGLIG STUDIERETNING I GYMNASIEREGI

Kun 9 procent af stx-eleverne på 1. årgang har en sproglig studieretning. Det er i stedet de samfundsvidenskabelige, naturvidenskabelige og økonomiske studieretninger, som gymnasieeleverne foretrækker. Det viser nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. 

Se mere her i nyhedsbrev fra ministeriet, 1. april 2020.
https://www.uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2020/apr/200401-stadig-lav-tilslutning-til-sproglige-studieretninger-paa-landets-gymnasier?fbclid=IwAR3se2WH5jtKFGoQzWo24coLT1sY4lFlnG8LKKG0s0D3VpfnkEQXjBwsfIE

STIGNING I KVOTE 2-ANSØGERE TIL HUMANIORA PÅ KU OG AU

Dobbelt så mange kvote 2-ansøgere som sidste år har søgt ind på KU´s humanistiske uddannelser. Ifølge prodekan Jens Erik Mogensen, er det første gang nogensinde, at interessen for de humanistiske uddannelser er eksploderet i det omfang fra det ene år til det næste.  

Prodekanen hæfter sig særligt ved, at sprogfag som spansk, fransk og tysk er blandt de store højdespringere i år med stigninger i ansøgertallet på mellem 60 og 97 procent.
Asien-, Østeuropastudier og Kommunikation har også mere end fordoblet deres ansøgertal.
Allerstørst stigning er sket på Assyriologi, Nærorientalsk Arkæologi og Ægyptologi (dvs. oldtidsuddannelserne i Mellemøstens sprog og samfund), hvis ansøgertal er gået fra 13 til 39. Det er en stigning på 200 procent.

Landets andet store humanistiske fakultet, Arts i Aarhus, kan ikke notere sig samme stigning i antallet af kvote 2-ansøgninger. Her har 4 procent flere søgt humaniora sammenlignet med sidste år, men en stigning er der under alle omstændigheder tale om.

Se bud på årsagerne til denne stigning i artikel af Pernille Siegumfeldt i Magisterbladet, 31. marts 2020.
https://www.magisterbladet.dk/aktuelt/2020/marts/ansoegertal-til-ku-humaniora-er-steget-med-naesten-100-procent?fbclid=IwAR3gZJ9NQleTlhLfRmdRKVy3sXFcXBZ4K6GGsMUe5hx7ZPE61oOQAA4uvog

INTERVALTRÆNING I OPARBEJDELSE AF DEN LEKSIKALSKE KOMPETENCE

I kategori B i denne blog (Samtalefærdighed sp-sv), indlæg 19 (Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale') nævner jeg den såkaldte intervaltræning ("spaced repetition") inden for oparbejdelse af den leksikalske kompetence. Det er jeg blevet bedt om at uddybe og gør det i denne del af bloggen, fordi den leksikalske kompetence i sagens natur ikke specifikt er rettet mod samtalefærdighed.

Faktisk har man siden 1885, hvor psykologen Hermann Ebbinghaus publicerede 'Über das Gedächtnis' (senere oversat til engelsk: 'Memory. A Contribution to Experimental Psychology') vidst, at gentagen sproglig træning med passende intervaller er en mere effektiv fremgangsmåde end intensiv træning inden for et kort tidsrum. Denne viden er baseret på undersøgelser, der viser, at man glemmer mest indlært stof umiddelbart efter den første indlæringsfase, medens glemselsprocenten derefter daler. Det vil med andre ord sige, at man husker bedre og bedre for hver gentagelse, især når intervallerne imellem gentagelserne gradvist øges.

Tidsintervallernes betydning for glosetræning er stor. Rent faktisk forholder det sig således, at disse er mere vigtige for lagring i langtidshukommelsen end antallet af gentagelser. Dette betyder, at hvis man intensiverer den initiale træning, vil gloserne ikke huskes så godt over længere tid. På trods af, at en intensiveret initial træning logisk nok højner den hastighed, hvormed man lærer gloserne, har det på sigt negative virkninger. På baggrund af undersøgelser foretaget af Bahrick (1984), Bahrick/Phelps (1987), Atkinson (1972), konkluderer Schmidt/Bjork (1992: 207): "Manipulations that maximize performance during training can be detrimental in the long term; conversely, manipulations that degrade the speed of acquisition can support the long-term goals of training."

Det indlæringspsykologiske princip om træning med tidsmæssige intervaller har fundet sin anvendelse hos bl.a. Leitner (1972), Landauer/Bjork (1978), Mondria/Mondria-De Vries (1994), som alle sammenkæder den såkaldte intervalmetode med direkte glosetræning via kartotekskasser og påviser metodens effektivitet.

Metoden går i sin enkelthed ud på, at nye gloser samt gloser, man har besvær med at huske, trænes med korte intervaller, medens gloser, man bliver bedre og bedre til at huske, trænes med stadigt længere intervaller. Fordelene ved at anvende intervalmetoden til gloseindlæring er, at man kan lægge den mest intensive del af træningen på gloser, man ikke kan, og igennem gentagen træning fordelt over en længere tidsperiode bedre husker de gloser, man har trænet.

Intervalmetoden har også fundet vej til visse elektroniske glosetræningsprogrammer.
Se fx nedenstående om Mosalingua og Anki.

The MOSA Learning Method

The Spaced Repetition System (SRS): Memorization for Life


https://docs.ankiweb.net/#/background

https://apps.ankiweb.net/


Jeg vil anbefale, at flere undervisere inden for samme sprog på samme undervisningssted går sammen om at udforske de eksisterende muligheder af at intervaltræne gloser med et elektronisk program.

KONTEKSTBASERET GRAMMATIKUNDERVISNING

En stor gruppe forskere på tværs af landet har undersøgt, hvordan grammatikundervisning praktiseres på en række skoler. I forlængelse af dette eksperimenteres der med udvikling af grammatikundervisning i dansk, engelsk og tysk. Projektet hedder Gramma3.

Forskerne har været med i undervisningen og set, hvordan grammatik ofte bliver rammesat som individuelle træningsopgaver uden reference til en fælles kontekst. Derfor har man iværksat eksperimenter med såkaldt kontekstbaseret grammatikundervisning med afsæt i bl.a. Debra Myhills forskning i elevers skriveudvikling. I projektet vil man gerne udvikle en meningsfuld og differentieret undervisning i grammatik på tværs af sprogfag og med udgangspunkt i autentiske tekster – elevernes egne tekster, avisartikler, litterære tekster, billedtekster og fagtekster.

Målet er at klæde elever på til at træffe sproglige valg, når de skriver tekster. De foreløbige fund af projektet peger på, at en fælles fortolkningspraksis skal fylde meget mere i grammatikundervisningen - lærere og elever skal være mere sammen om grammatik. Elever skal tilbydes strategier til at diskutere, hvordan sprog virker i en tekst, og det skal lærere klædes på til at rammesætte.

Læs mere her fra Nationalt Videncenter for Læsning, og hør podcasten (indlejret i teksten), hvor tre forskere i Gramma3 (Lene Storgaard Brok, Mette Vedsgaard Christensen og Kristine Kabel) om undersøgelsens foreløbige fund.
https://www.videnomlaesning.dk/aktuelt/nyheder/2020/naar-laerere-og-elever-er-sammen-om-grammatik/?fbclid=IwAR0ZHpA0cZUp42yjnU5mS1e-NKK0VetvqeKt7rpqkGkRlucowbDvbMURDDg