Kategoriarkiv: A. Sprog og -fag

EFTERLYSNING: STUDIERETNINGER, DER KOMBINERER SPROG OG NATURVIDENSKAB

Fremmedsprogene har kæmpet med lav søgning i flere år. Reformen skulle få flere elever til at vælge sprogfag og på et højere niveau. Imidlertid har reformen ikke hjulpet på sprogkrisen, og derfor er politikerne på Christiansborg nødt til at reagere og ændre reformen.

 Ifølge både Dansk Industri og Dansk Erhverv kan danske virksomheder ikke klare sig med medarbejdere, der kun kan engelsk. Det giver problemer i forhandlingssituationer i for eksempel Tyskland, Frankrig og Spanien, hvor de ikke nødvendigvis taler lige så godt engelsk, som vi gør. Også den kulturelle forståelse, der følger med at lære fremmedsprog, er betydningsfuld.

 "Vi står med en lige så stor udfordring som før reformen. Derfor bør den justeres. Vi kan ikke bare fortsætte i samme spor," siger underdirektør i Dansk Industri (DI) Lone Folmer Berthelsen. "Manglende sprogkompetencer kan betyde tabte ordrer for danske virksomheder, og i sidste ende kan manglende sprogkundskaber koste på den nationaløkonomiske bundlinje," pointerer hun.

En af de reformændringer, Lone Folmer Berthelsen foreslår, er, at lave studieretninger, der kombinerer andet fremmedsprog på A-niveau med matematik og/eller naturvidenskab på A-niveau. Denne mulighed eksisterer ikke i det almene gymnasium i dag og vil, ifølge Lone Folmer Berthelsen, gøre valget af sprog mere attraktivt for nogle elever.

Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, bakker op om forslaget.
"Det vil give god mening. Om ikke andet kunne det starte som et forsøg," siger han.

Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet, har gjort opmærksom på fremmedsprogenes krise i mange år og sidder nu i den følgegruppe, der – som en del af den nationale fremmedsprogsstrategi – skal holde øje med udviklingen af sprogområdet. Hun er enig i, at politikerne bør handle nu og justere reformen.

"Et af problemerne er, at fortsættersprog på A-niveau typisk bliver elevens femte A-fag. De elever skal kunne slippe for noget andet, for eksempel et naturvidenskabeligt fag," udtaler Hanne Leth Andersen.

Også hun efterlyser studieretninger, der blander andet fremmedsprog på A-niveau med naturvidenskab og/eller matematik på A-niveau.
"Enkelte forsøg i gymnasiet har allerede vist, at det giver rigtig god mening. Unge er ikke enten-eller. Man kan sagtens være rigtig god til både fysik og fransk,” siger Hanne Leth Andersen.

Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 14. januar 2021.
https://gymnasieskolen.dk/erhvervsliv-vil-have-aendret-reformen-der-er-intet-sket-med-sprogfagene

 

REGION KLAR MED STRATEGI FOR HØJNELSE AF INTERESSE FOR OG SØGNING TIL SPROGFAG

For få unge vælger sprogfag i gymnasiet, sproguddannelserne lukker i stor stil, og der bliver færre sprogundervisere. Dette kan få store konsekvenser for virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft. Ny strategi fra Region Midtjylland tilstræber at afhjælpe problemstillingen.

Regionsrådet i Midtjylland vedtog kort før nytår en strategi for fremmedsprog, som skal søge at øge interessen for og søgningen til fremmedsprogsfagene. Formålet er at sikre bedre sprogkompetencer i den midtjyske arbejdsstyrke samt også i fremtiden at muliggøre tilvalg af  fremmedsprog igennem hele uddannelseskæden. Bag strategien står et bredt partnerskab, der, ud over regionen, består af midtjyske uddannelsesinstitutioner, virksomheder, fagbevægelser og 'Det Nationale Center for Fremmedsprog' (NCFF).  

Baggrunden er bl.a. et markant fald i søgningen til sprogfagene på ungdomsuddannelserne, hvor antallet af studenter med tre eller flere sprog er faldet fra op mod 40 procent helt ned til fire procent i 2016. Samtidig peger analyser på et behov for sprogkompetencer i erhvervslivet. Fx har en tredjedel af Region Midtjyllands virksomheder behov for medarbejdere, der behersker tysk.

"Sprogfagene har desværre været under pres gennem flere år, og en utilsigtet konsekvens af den seneste gymnasiereform fra 2017 er, at det samtidig er blevet sværere at prioritere sprog med de nye studieretninger. Derfor skal vi arbejde med udfordringen på flere planer. Vi skal styrke de unges motivation for at lære sprog – fx i kombination med andre kompetencer – og vi skal gøre det enkelt for dem at vælge sprogfagene til," siger formand for det regionale sprogudvalg, rektor Horsens Gymnasium & HF, Flemming Steen Jensen.

Udover flere unge med interesse for sprog fokuserer strategien også på personer, der allerede er på arbejdsmarkedet.
"Princippet om livslang læring holder i høj grad også, når det kommer til fremmedsprogene. Sproglige kompetencer skal vedligeholdes, og nye færdigheder skal tillæres for at arbejdsstyrken i Region Midtjylland har de rette kompetencer. Derfor er det vigtigt at sprogstrategien også har fokus på efteruddannelse," siger Jesper Thorup, formand for HK Østjylland.

Læs mere her:
https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/nyheder/nyheder-2021/januar-21/midtjysk-strategi-for-fremmedsprog-skal-sikre-fagenes-overlevelse/?fbclid=IwAR0kW1GKZ1vOv5cEGJ3ZT78aRMGq0FOE3hKO3RtSZ63aUWfJMGwkUt44Eoc

 

 

LATIN GÅR FREM, MEN FREMMEDSPROGSKRISEN FORTSÆTTER

Helt nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at næsten hver femte af de stx-studenter, der blev færdige i år, har mindst tre fremmedsprog på eksamensbeviset.
På trods af at sprogfagene i gymnasiet i adskillige år har været i krise og kæmpet med lav søgning, får denne nye situation ikke sprogfagenes faglige foreninger til at juble. Årsagen er nemlig primært, at der er sket en kraftig stigning i andelen af studenter, der har latin på C-niveau. I stort set alle andre sprogfag er der tale om nedgang eller status quo.

"Det er da glædeligt, at flere gerne vil have latin, men eleverne har primært brug for de sprog, der tales og bruges i den globaliserede verden i dag. Det er de levende sprog, vi skal leve af," siger Lise Høyer, der er formand for Tysklærerforeningen for gymnasiet og hf.

Formand for Fransklærerforeningen Christine Leturgie er enig. "Det er dejligt, at latin går frem. Det er et fag, der giver en god basis for sprogforståelse. Men fremmedsprogenes krise er jo ikke stoppet," siger hun.

En af de politiske intentioner med reformen var, at flere elever skulle vælge fremmedsprog og på et højere niveau. Men det er A-niveauerne, der går tilbage i engelsk A, fransk fortsættersprog A og tysk fortsættersprog A. Til gengæld går spansk A lidt frem.

Ikke desto mindre er også formanden for Spansklærerforeningen, Tina Lynge, bekymret for det generelle billede:  "Overordnet er sprogfagenes negative spiral jo ikke vendt," udtaler hun.

I de faglige foreninger frygter man nu, at politikerne vil bruge det nye tal til at hævde, at intentionen med reformen er lykkedes. “Det vil være en meget forkert udlægning. Målsætningen om mere sprog er ikke lykkedes. Det går tværtimod den forkerte vej,” siger Christine Leturgie.

Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 14. december 2020.
https://gymnasieskolen.dk/sproglaerere-om-stor-fremgang-latin-sprogkrisen-er-ikke-slut

KUNNE 2021 BLIVER ÅRET MED (ENDNU) MERE FOKUS PÅ BROBYGNING?

I debatindlæg i Folkeskolen.dk. plæderer Kristina Silla for mere brobygning i franskfaget. Mere samarbejde og større kendskab til overgangene fra det ene niveau til det andet vil bidrage til at tydeliggøre den "røde tråd" mellem niveauerne for elever og undervisere.

Kristina Silla peger også på relevansen heraf for andre fag: Hvor meget ved underviserne på de pågældende niveauer egl. om, hvad hinanden laver?

Læs debatindlæg af Kristina Silla i Folkeskolen.dk, 9. december 2020.
https://www.folkeskolen.dk/1860619/mere-samarbejde-mere-brobygning

 

FIRE ARTIKLER MED TEMAET ‘SPROG OG KULTUR’

KOMMAGASINET har i udgaven for november 2020 temaet 'Sprog og kultur' med fire artikler, der har relevans for fremmedsprog.

- AT VÆRE GLOBAL ER AT VÆRE MANGESPROGET 
I dag arbejder over 370.000 mennesker i 58 lande i Securitas, som er svenskejet med globalt hovedkvarter i Stockholm.
Men hvad gør en så stor global organisation, når den skal kommunikere internt til over 370.000 medarbejdere i over et halvt hundrede lande, hvor man taler utallige sprog?
Securitas arbejder med en kommunikationsstrategi, der hedder Globalization, hvor kommunikationen til 370.000 medarbejdere i 58 lande fungerer globalt, men tilpasses lokalt.

 Kommunikationsrådgiver Pelle Nilssons kommunikationsfilosofi er, at hvis man vil være et "truly global company", er man nødt til at kommunikere på lokale sprog. Det at være global betyder, at man rummer de forskellige sprog og kulturer, der er i en global virksomhed. 

https://kommagasinet.dk/at-vaere-global-er-at-vaere-mangesproget/


- TAK TIL TING TING CHEN 
The Trade Council er en del af Udenrigsministeriet og har som opgave at hjælpe danske virksomheder ud(e) i verden. The Trade Council hjælper både danske virksomheder, der vil ind på nye markeder, og de virksomheder, der allerede er i udlandet, med nye markedsmuligheder. 

Lina Gandløse Hansen, kontorchef i The Trade Council, har arbejdet fem år i USA og tre år i Tyskland, og hun er fuldt ud bevidst om, at i forretningsmæssige sammenhænge hænger vigtigheden af sprog tæt sammen med vigtigheden af at forstå kulturen og dermed også forretningskulturen.

Mountain Top er en dansk virksomhed, der beskæftiger sig med design, fremstilling og salg af forskellige former for udstyr til pickup-trucks. Mountain Top har de senere år haft øget fokus på det kinesiske marked. Derfor ville virksomheden gerne forstå det kinesiske marked bedre, og det gav dem anledning til at række ud til The Trade Council og det danske generalkonsulat i Chongqing i Kina. Ting Ting Chen, der var The Trade Councils medarbejder på generalkonsulatet i Kina, var den faste medarbejder, som hjalp Mountain Top i hele processen.

 Jeppe Mads Christiansen, global head of business development i Mountain Top, udtaler: "Jeg er ikke ekspert på området, men jeg er meget bevidst om, at det betyder noget, hvordan vi kommunikerer og omgås hinanden. Vi danskere skal forstå, at den danske måde at gøre tingene på måske ikke altid er den rigtige – den er i hvert fald ikke universel." 

https://kommagasinet.dk/tak-til-ting-ting-chen/


- AT BEHERSKE SPROG ER IKKE DET SAMME SOM AT KØRE PÅ CYKEL
Forståelse for sprog og kultur er afgørende vigtigt for dansk eksport og økonomi, lyder det fra brancheorganisationen Dansk Industri (DI) og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Danske virksomheder er opmærksomme på vigtigheden af sprog- og kulturforståelse, og danskernes niveau i engelsk er højt. Men det halter med andre fremmedsprog. Møder kan gå galt eller slet ikke blive til noget, og det kan koste på handelsbalancen.

"For en lille åben økonomi som Danmarks, der er afhængig af at kunne eksportere, er det problematisk, at så store sprog som tysk og fransk efterhånden er sjældne kompetencer at besidde. Det er virkelig mærkeligt – i sidste ende vil det koste os penge," siger Jesper Kenneth Kruse, der er lektor og ph.d. på DTU.  

Danielle Bjerre Lyndgaard, der er seniorchefkonsulent med ansvar for lederudvikling i DI, peger bl.a. på, at det kan blive for unuanceret, hvis man kun ser kulturforskelle i et nationalt perspektiv: "Forskellighed i kultur er mere end blot de kulturnationale forskelle. Min erfaring er, at i stedet for at fokusere på forskelle i kultur giver det ofte mere mening at finde det, der binder os sammen. Ofte handler det om at finde ’den gode lim’ i et samarbejde og i en global kunderelation."  

https://kommagasinet.dk/at-beherske-sprog-er-ikke-det-samme-som-at-koere-paa-cykel/


- SPROG FÅR OS TIL AT FORSTÅ 
Friis Arne Petersen har arbejdet i Udenrigsministeriet og i den danske udenrigstjeneste i 40 år og har blandt andet været dansk ambassadør i lande som USA, Kina og Tyskland. Hvad har han iagttaget i sine mange år i udenrigstjenesten i forhold til de danske virksomheders måde at agere på, når det kommer til sprog – og kulturforståelse? Er det et problem for os, at vi som nation næsten ikke uddanner i fremmedsprog, bortset fra engelsk? Og hvor meget betyder det at kunne kinesisk, hvis man vil sælge til kineserne, eller tysk, når man vil sælge til tyskerne?

”Jeg synes, det er en virkelig central problemstilling. Den er i stigende grad relevant for Danmark, som er et lille land, men som jo har en enorm internationalisering. I en verden, der bare bliver mere og mere global, bliver sprogfærdigheder og evnen til at begå sig internationalt selvfølgelig i stigende grad vigtig for succes,” siger Friis Arne Petersen.  

https://kommagasinet.dk/sprog-faar-os-til-at-forstaa/

 

WEBINAR PÅ AARHUS UNIVERSITET

Aarhus Universitet inviterer fredag d. 11. december kl. 14 - 16 til webinaret:
Online foreign language teaching: Outside-the-classroom thinking!

Arrangør: forskningsenheden Fremmedsprogstilegnelse og -didaktik ved Institut for Kommunikation og Kultur.

Gæsteforelæser: Marie Christine Appel - Open University of Catalonia

Alle er velkomne.
Tilmelding senest 10. december.

https://events.au.dk/foreignlanguageteachingseminar/conference?fbclid=IwAR0_Hzu3C1p6_OeUncdqzz7oQXoWhly5Zeml3n8hp9ci1Vw3KQu2zobud6E

KARRIEREPORTRÆTTER FRA SPROGLIGE UDDANNELSER PÅ KU

På Københavns Universitet præsenterer Det Humanistiske Fakultet seks forskellige karriereportrætter, der hver især repræsenterer seks forskellige sprog.

Formålet er at vise eksempler på, hvordan en sproguddannelse kan være en vej til meget forskellige jobs i mange brancher og mange lande.

De seks kandidater bruger både deres sprogkompetencer, deres viden om relationen mellem sprog og kultur og deres generelle akademiske kompetencer i deres arbejdsliv.

https://studier.ku.dk/bachelor/fransk-sprog-og-kultur/karrieremuligheder/karriereportraetter/?fbclid=IwAR0_yWY-uGXsfMq62VrCY4Sr8Hr-XftFgqFwg6xm02E9dQORpF9s-8O81yA

 

‘TRANSLANGUAGING’ KRÆVER NYT SPROGSYN MED FLERSPROGETHED SOM RESSOURCE

Flersprogede elever kan være begrænset i deres udtryk på dansk. Når man inddrager elevernes stærkeste sprog, bidrager det til ligeværdige læringsbetingelser. Inddragelse af flersproglige ressourcer i klasserummet, betyder ligeledes anerkendelse af elevens identitet som flersproget.

Når man arbejder med 'translanguaging' kræver det et sprogsyn, hvor flersprogethed er en ressource og hvor eleverne får ligeværdige betingelser for at kunne udtrykke sig.

Malene Larsen kommer med eksempler på tværsproglige aktiviteter, som styrker elevernes læring.

Læs blogindlæg af Malene Larsen, Folkeskolen.dk, 2. december 2020.
https://www.folkeskolen.dk/1859970/flersprogethed-som-ressource-i-laeringsrummet

I umiddelbar forlængelse af Malene Larsens blogindlæg, kan man læse kommentar fra Line Krogager Andersen (postdoc), der har skrevet afhandlingen "Tværsproglighedens veje" fra februar 2020.
Ph.d-afhandlingen kan downloades i pdf-format fra denne adresse (til højre i skærmbilledet):
https://ebooks.au.dk/aul/catalog/book/361

Line Krogager Andersen bidrager i sin kommentar bl.a. med links til projekter med inspiration til, hvordan man kan integrere tværsproglige ressourcer i sin undervisning.

Jeg kan endvidere henvise til artiklen 'Translanguaging' af professor Anne Holmen og lektor Helene Thise i "Tidsskrift for sprog- og kulturpædagogik SPROGFORUM" nummer 68, 2019 udgivet af Roskilde Universitets Forlag. (Artiklen er ikke tilgængelig online).

 

 

 

TVÆRFAGLIGT OPSLAGSVÆRK BASERET PÅ OMFATTENDE RESEARCH I SKRIFTLIG AKADEMISK SPROGBRUG

Lotte Rienecker/Peter Stray Jørgensen/Sofie Jacobsen:
Akademiske fraser til opgaver, projekter og artikler.
Samfundslitteratur 2020.

"Undersøgelsens empiriske materiale består af….”
"Studiets kvalitative empiri bygger på fokusgruppeinterviews, individuelle interviews og feltarbejde på…”

Det er to eksempler på akademiske fraser, hentet fra bogen af samme navn, som er en håndbog eller en opslagsbog i at skrive akademisk.
Og det giver faktisk ikke sig selv, hvordan man skriver som akademiker. Mange, der starter på en videregående uddannelse, får beskeden: Du skriver ikke akademisk nok. Men de får ikke nogen vejledning i, hvordan de skal gøre det.

Det siger Anne Sofie Jakobsen, som er en af bogens tre forfattere:
"På universiteterne behandler man ofte akademisk sprog som noget, de studerende bare kan eller kan tilegne sig ved at læse og være i det. Men man bør betragte det som et sprog, der skal læres ligesom et fremmedsprog”, siger Anne Sofie Jakobsen, som glæder sig over at kunne bringe sin forskning i det akademiske ordforråd fra sin ph.d.-afhandling ud til studerende.

Som underviser kan være svært at sætte ord på, hvordan man bruger det akademiske sprog, mener medforfatter Peter Stray Jørgensen:
"For mange er det jo bare noget, man gør, så derfor kan undervisere og vejledere også få stor glæde af bogen”, siger Peter Stray Jørgensen, som sammen med bogens tredje forfatter, Lotte Rienecker, de seneste 20 år har arbejdet med tekster og skriveprocesser på universiteter og videregående uddannelser.

Lotte Rienecker blev selv overbevist om, at bogen var nødvendig, da hun underviste vejledere for førsteårsstuderende på Roskilde Universitetscenter på et kursus om akademisk sprog i studenterprojekter. "Eksempler, som vejlederne udpegede som problematiske, indeholdt typisk talesprog eller et opstyltet akademisk sprog, så derfor ramte de ikke altid den rigtige sprogtone. Det var tydeligt, at de manglede fraserne”, siger hun.

Læs mere om bogen i artikel af Anna Dalsgaard, Magisterbladet, 19. november 2020.
https://www.akademikerbladet.dk/aktuelt/2020/november/ny-bog-giver-opskriften-saadan-skriver-du-akademisk

Link til forlagets beskrivelse af bogen:
https://samfundslitteratur.dk/bog/akademiske-fraser

 

GYMNASIELÆRER ANBEFALER SYSTEMATISK OPBYGNING AF ELEVERNES ORDFORRÅD I FOLKESKOLEN

Elevernes ordforråd efter grundskolen er for begrænset og for tilfældigt. Som tysklærer i gymnasiet oplever Elsebeth Bechmann enormt stor forskel på elevernes evne til at læse tyske tekster. Dét blev startskuddet til at interessere sig for, hvor godt et arsenal af tyske gloser hendes elever har med sig fra folkeskolen.
"Forskningen viser, at der er en stor sammenhæng mellem elevernes læseevne og antallet af ord, de kender. Problemet er, at der hverken findes nogen viden om, hvilke tyske ord eleverne kender, eller nogen systematik i, hvilke ord der er fokus på i undervisningen", fortæller Elsebeth Bechmann, der har en master i fremmedsprogspædagogik.
For det er langtfra ligegyldigt, hvilke ord eleverne kender, lyder det fra Elsebeth ­Bechmann. Hun mener, at eleverne bør lære de ord, der optræder hyppigst i sproget, og derfor anbefaler hun, at tyskundervisningen i grundskolen bør have et større fokus på en frekvensbaseret ordforrådstilegnelse.

I samarbejde med professor Norbert ­Schmitt fra University of Nottingham har Elsebeth Bechmann, der arbejder på Solrød Gymnasium, udviklet fem ordforrådstest. Testene kan måle, hvilke og hvor mange ord eleverne har med i bagagen fra folkeskolen. Og de foreløbige resultater er nedslående, fortæller hun.

"Jeg har afprøvet mine test på cirka 400 elever i gymnasiet, og i gennemsnit består kun cirka 20 procent af 1.g'erne den letteste test, der viser kendskab til de hyppigste 500 ord. Det er alarmerende lavt", siger hun og understreger, at resultatet ikke nødvendigvis er udtryk for, at eleverne kender få ord, men de kender ikke de vigtigste.

Elsebeth Bechmann mener derfor, at der er behov for en struktureret opbygning af elevernes ordforråd. Og her mener hun, at forlagene spiller en stor rolle.

Elsebeth Bechmann anbefaler endvidere, at der i tyskundervisningen generelt er større fokus på både opbygningen og vedligeholdelsen af elevernes ordforråd. Og det kan ske ved, at eleverne læser flere tekster på det ordforrådsniveau, de har, siger hun.

"I folkeskolen og i gymnasiet er der i dag stor vægt på, at der skal være spændende videoer og måske et par sange med i et emne. Det er også meget motiverende, men valget af den gode video virker ofte vigtigere end valget af et velegnet ordforråd. Det medfører, at eleverne godt kan bruge tid på et emne, hvor tekstmaterialets ordforråd hverken er stort eller højfrekvent. Det er sjovt, men eleverne får ikke opbygget et basisordforråd, som de kan bruge igen og igen".

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 10. oktober 2020.
https://www.folkeskolen.dk/1856328/sproglaerer-vil-booste-elevers-ordforraad