Kategoriarkiv: A. Sprog og -fag

194 UDVALGTE GYMNASIEELEVER FRA 45 GYMNASIER DELTOG I SPROGCAMP

Fra 24. – 26. januar 20 inviterede Hjørring Gymnasium STX & HF og Aalborg Universitet for niende gang til sprogcamp med det formål at skærpe interessen for at læse fremmedsprog i gymnasiet og på de videregående uddannelser.

"I Danmark har vi har mere end nogensinde brug for at opmuntre vores sprogtalenter til at uddanne sig inden for forskellige sprog, og vi fortæller også, hvor mange jobmuligheder der rent faktisk er, når man er dygtig til sprog. I dag kræver erhvervslivet dygtige sprogfolk; man skal helst kunne mindst to og gerne tre fremmedsprog. Der bliver altså rift om de unge, der kan sprog, og det gælder alle brancher", forudser Elsebeth Gabel Austin, rektor på Hjørring Gymnasium STX & HF.

Fælles for de deltagende gymnasieelever er, at de har en særlig interesse og et talent for sprog. På sprogcampen får de så mulighed for at møde andre med samme interesse og beskæftige sig indgående med enten det engelske, tyske, franske, italienske, spanske eller kinesiske sprog.
I den forbindelse afholder undervisere og studerende fra Aalborg Universitet en række workshops, og de unge får mulighed for at tale med virksomheder, der beskæftiger sprogmedarbejdere.
Hele arrangementet afsluttes med en stor sprogmesse, hvor de unge sprogtalenter skal præsentere en case omkring en virksomhed, som de har arbejdet med hele weekenden.

"Det er vigtigt med et arrangement som dette, fordi sprog er nøglen til verden. Det har i mange år været den almindelige overbevisning, at bare man kunne engelsk, så kunne man begå sig alle steder. Men sagen er, at uden stærke kompetencer i flere sprog, så får vi rigtig svært ved at begå os på udenlandske markeder og samarbejde med udenlandske virksomheder. Og stærke sprogkompetencer er ikke kun for dem, der vil studere det i egen ret, de er også vigtige som dobbeltkompetence for fx ingeniører og økonomer. Vi er ganske enkelt nødt til at opprioritere indsatsen, så flere unge mennesker får lyst til at læse sprog", understreger viceinstitutleder Lise-Lotte Holmgreen fra Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

Kilde: Hanne Helene Nyborg, HjørringAvis.dk, 25. januar 2020.

FOLKESKOLE OG GYMNASIUM SAMARBEJDER OM TALENTHOLD I TYSK

I to år har de dygtigste elever fra tysktimerne på Nordskovskolen i Haslev taget turen hen til det lokale gymnasium for at have tysk på et særligt højt niveau. Lærerne bag ideen kan næsten ikke få armene ned af begejstring over det faglige udbytte.  

Siden 2018 har Gitte Ladegaard, tysklærer på Nordskovskolen, spurgt 20-25 elever af skolens elever fra 9. klasse, om de vil være med på et talenthold i tysk. Det er frivilligt at deltage i de 60 minutters mere tysk om ugen.

"Eleverne får en helt særligt oplevelse af at være udvalgt til noget. Det booster i dén grad deres selvtillid. Og så giver det også rigtigt meget, at de får oplevet det uddannelsessted, der måske er deres fremtid", fortæller Gitte Ladegaard, tysklærer på Nordskovskolen.

På Midtsjællands Gymnasium er det ofte Mona Heide Petersen, der til dagligt underviser gymnasiets elever i tysk, der indleder timen med fokus på mundtlighed.

"Jeg laver mundtlige øvelser i alle mulige forskellige afskygninger. Det handler rigtigt meget om, at vi gerne vil have dem til at kaste sig så meget ud i at tale sproget som muligt. Og det går heldigvis rigtigt godt. Man kan fornemme, at de både føler sig set, fordi vi er to lærere, men de føler også, at der bliver forventet, at de tager ekstra del i timerne, fordi de er særligt udvalgte", fortæller Mona Heide Petersen.

Samarbejdet mellem Nordskovskolen og Midtsjællands Gymnasium har været så stor en succes, og der nu også samarbejdes om forløb i bl.a. fransk.

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 4. februar 2020.
https://www.folkeskolen.dk/1587305/skole-sender-tysk-talenter-paa-det-lokale-gymnasium

 

FOLKESKOLE MED AMBITIONER: UDVIKLER SPROGSTRATEGI TIL DELING MED ANDRE

Viceskoleleder Frank Hansen, Skovvangskolen i Aarhus, undersøgte, hvor mange penge skolen typisk bruger på sprogfagene i forhold på til eksempelvis naturfagene og generel efteruddannelse. Og ikke overraskende viste sprogfagene sig at ligge et godt stykke nede på listen over resursefordelingen.

Derfor var Frank Hansen helt klar til at støtte op, da skolens sprogkoordinator bad om lov til at søge midler via det Nationale Center for Fremmedsprog til at udforme en sprogstrategi. Ansøgningen blev godkendt, og skolen blev bevilliget 120.000 kroner til at komme godt i gang med arbejdet.

Skolen satser i forvejen stort på sprog. Skolen er en af de få i Jylland, hvor eleverne kan vælge fransk. Og eleverne kan også vælge spansk som valgfag.

Ifølge viceskolelederen skal sprogstrategien gøre skolen skarpere på en sprogundervisning, der motiverer og løfter både de dygtigste samt de udfordrede elever.

"Vi skal have gjort sprog mere attraktivt for eleverne, og det er vigtigt, at det ikke kun bliver for midtergruppen. Vi har brug for særlige indsatser til de mest talentfuld, men der skal også tilpasses undervisning til dem, der kæmper lidt med sprogfagene", siger Frank Hansen.

Udover specifikke forløb og indsatser til eleverne, satser sprogstrategien også på at løfte sprogunderviserne. Disse ønsker mere fokus på undervisning ud fra at kommunikativt sprogsyn, som bl.a. handler om, at det er meget bedre at kommunikere med visse fejl, end det er at holde sig tilbage af frygt for at lave fejl.

Allerede fra start var en del af formålet med at få udviklet en sprogstrategi på skolen, at strategien og erfaringerne med at udarbejde den skal deles med andre skoler, der også ønsker at løfte deres sprogundervisning. Derfor vil skolen lave en folder om sine erfaringer, når strategien er foldet helt ud til næste år.

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 28. januar 2020, og find samme sted link til skolens udkast til en sprogstrategi.
https://www.folkeskolen.dk/1562823/aarhus-skole-har-lavet-sin-egen-sprogstrategi--og-vil-gerne-dele-den-med-andre?utm_source=newsletter&fbclid=IwAR2l0lluKxqD5atxaGN5aBigpMKHF9LQXG8DgAdX-fA62mS-CwzRIgFzEG4

SPROG, KOMMUNIKATION OG OVERSÆTTELSE MELLEM FORSKELLIGE KULTURELLE FORSTÅELSER ER IKKE BARE NOGET, ALLE KAN

Mens vi i Danmark har haft travlt med at skære i ressourcerne til de humanistiske uddannelser, opruster vores naboer i Norge humaniorauddannelserne. En undersøgelse fra Norge konkluderer nemlig, at humanister er altafgørende, hvis vi skal lykkes med at løse klimakrisen, integrationsproblemer og andre af verdens komplekse, internationale udfordringer. Humanisternes kompetencer skal synliggøres herhjemme, siger fagfolk.

Det norske Storting bestilte i 2017 en redegørelse hos Det Kongelige Kunnskapsdepartement om humanioras betydning i det moderne samfund. Det blev til 'Melding 25', en over 100 sider lang rapport, som skildrer, hvorfor humaniora faktisk er nøglen til at løse flere af de store problemer, vi står over for i dag.

Læs artikel af Benedicte Borelli i Magisterbladet, 10. november 2019.
https://www.magisterbladet.dk/magasinet/2019/magisterbladet-nr-10-2019/humanister-er-fremtidens-helte

 

HUMANIORASTUDERENDE PÅ SDU TILBYDES KARRIEREFORBERENDE FORLØB

International forskning dokumenterer, at studerende rigtig gerne vil have fremtidig beskæftigelse som en del af undervisningen. På denne baggrund, har Syddansk Universitet lige lanceret den første version af en onlineguide til underviserne på Det Humanistiske Fakultet med inspiration og konkrete ideer til, hvordan de kan indarbejde beskæftigelsesmuligheder i deres fag. 

Kommende cand.mag i engelsk og dansk på SDU er meget glad for det karriereforberedende forløb, hun lige har fulgt på universitetet, med fokus på, hvordan man kan oversætte alt det, man har beskæftiget sig med, til kompetencer, som arbejdsgivere forstår. Ligesom mange andre studerende har hun i perioder følt sig presset på studiet, og hun mener, at den konstante usikkerhed om, hvad man kan bruge uddannelsen til, har spillet ind.

"De, der læser medicin, bliver læger, og de, der læser til lærer, bliver lærere. Vi bliver humanister og cand.mag.er, og selv om det er megafedt, og fagene er spændende, føles fremtiden lidt mere usikker", udtaler Line Damm Krogh fra SDU. Hun bliver cand.mag. i engelsk og dansk til sommer og er nu i praktik som kommunikationsmedarbejder i Tønder Kulturhus. "Jeg havde nok ikke været så usikker gennem min uddannelse, hvis jeg tidligere havde vidst, hvad jeg kunne bruge min uddannelse til. Nu ved jeg, hvordan jeg skal gå målrettet efter at finde det rigtige match på arbejdsmarkedet, og jeg er meget fortrøstningsfuld om, at det nok skal lykkes."

Læs artikel af Anna Dalsgaard i Magisterbladet, 17. januar 2020.
https://www.magisterbladet.dk/magasinet/2020/magisterbladet-nr-1-2020/humaniora-paa-sdu-goer-de-studerende-klar-til-job

 

 

DANMARKS PROBLEMER MED SPROGLIGE UDDANNELSER I UDENLANDSK PRESSE

Danish academics have warned of “language death” in the country after the closure of scores of foreign language programmes, blaming the trend on a lack of regard for the humanities and the perceived importance of English.

The Danish National Centre for Foreign Languages (NCFF) estimates that 32 language degree programmes in Denmark have closed over the past five years.

Læs artikel af Ellie Bothwell, Times Higher Education, 15. januar 2020.
https://www.timeshighereducation.com/news/language-death-denmark-blamed-humanities-bashing?fbclid=IwAR1iQbr9JbGylrS-ZwbR3lj6Hs4orWvKl3zHVvrZ4rGzOTzB4jOjMf1fmv0#survey-answer

HVOR BLIVER DE LOKALE SPROGSTRATEGIER AF?

Alle landets kommuner og uddannelsesinstitutioner bør have en lokal sprogstrategi. Sådan lød det opfordrende fra VLAK-regeringen, da den i november 2017 lancerede sin nationale sprogstrategi, der blandt andet afsatte 99 millioner kroner til et nationalt center for fremmedsprog.
Her to år efter er der godt gang i det nye center for fremmedsprog. Til gengæld ser det sløvt ud med udarbejdelsen af lokale sprogstrategier, fortæller forsker og centerleder på centerets afdeling Øst, Mette Skovgaard Andersen.

En lokal sprogstrategi indebærer, at man lokalt tager stilling til, hvordan man vil forsøge at styrke fremmedsprogene i uddannelsessystemet.

"Der er en strategi på vej i Aalborg Kommune, og så er der også nogle få andre kommuner, der så småt er ved at gå i gang. Derudover ser vi nogle sprogstrategier på nogle gymnasier og universiteter. Men endnu ser det ikke ud til, at ambitionen rigtigt er slået igennem", fortæller Mette Skovgaard Andersen.

"Et af de store problemer er, at tingene ikke hænger særligt godt sammen. Det kan fx være, at den lokale folkeskole ikke udbyder fransk, men på det lokale gymnasium tilbyder de fortsætterfransk. Det spiller jo ikke sammen. Så det handler om at få kigget samlet på det, så man kan sikre bedre sammenhæng og også meget gerne et bredere udbud af fremmedsprog", forklarer Mette Skovgaard Andersen.

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 17. december 2019.
https://www.folkeskolen.dk/1181789/sprogforsker-faa-kommuner-er-kommet-i-gang-med-at-lave-sprogstrategier

 

DE KOMMENDE SPROGLÆRERES TALE- OG SKRIVEFÆRDIGHED HALTER

De kommende engelsk-, tysk- og fransklærere tegner til at blive både motiverede og didaktisk stærke lærere, men mange af dem er ikke stærke nok til at tale det sprog, de skal undervise i. Det konkluderer årets censorrapport – nok en gang.  

Det tager tid at lære at mestre et sprog, og tid er der ikke nok af på læreruddannelsen. Derfor er mange af de kommende lærere i folkeskolens tre fremmedsprog ikke stærke nok til at tale og skrive på det sprog, de skal undervise i.
Sådan konkluderer årets censorrapport, der bygger på censorernes oplevelse af eksamenerne på landets læreruddannelser. En konklusion, censorformandskabet også kom med sidste år.

Udfordringerne er så store, at censorerne mener, at "det vil blive meget vanskeligt for fremtidens sproglærere at optræde som sproglige vejledere, når deres egen viden om de mest basale forhold fx inden for grammatik er meget mangelfuld".

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 29. oktober 2019.
https://www.folkeskolen.dk/932579/censorer-gentager-kritik-fremtidens-sproglaerere-er-ikke-staerke-nok-til-deres-sprog-

 

INTERVIEW MED NCFF’S (DET NATIONALE CENTER FOR FREMMEDSPROG) CENTERLEDELSE

Den 25. september fejrede NCFF sin et års fødselsdag. Siden opstarten har centret formået at få en velfungerende organisation op at stå, udstikke de langsigtede retningslinjer og ikke mindst søsætte et væld af projekter. Mere end 50 projekter er det blevet til, og resultaterne er nu begyndt at tikke ind på hjemmesiden. Sidst, men ikke mindst, har centret italesat værdien af fremmedsprogskompetencer og synliggjort alle de aktiviteter, der foregår i hele landet. Brobygning har været årets store tema, både mellem uddannelsestrin og mellem aktører inden for uddannelsesverdenen.

Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard, NCFF's centerledelse, ser tilbage på et år fyldt med projekter, netværksdannelser og synliggørelse af fremmedsprog som en vigtig ressource.

Læs interviewet i nyhedsbrev af 10/12-2019 fra NCFF.
https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/sproglandskabet-i-bevaegelse/

 

MERE OM DE UNGES FRAVALG AF SPROGLIGE UNIVERSITETSUDDANNELSER

Sprogfagene på de danske universiteter er, som bekendt, i krise. Optaget på sproguddannelserne daler, og Roskilde Universitet, CBS og Syddansk Universitet har måttet lukke sprogfag. I november 2019 kom så meddelelsen fra AAU om, at flere års faldende ansøgertal betyder, at Det Humanistiske Fakultet fra september 2020 ikke optager nye studerende på de tre sproguddannelser: Tysk samt International Virksomhedskommunikation – tysk og spansk.

Men det er ikke kun i Danmark, at sprogfagene har det svært. Samme tendens ses også bl.a. i de øvrige skandinaviske lande og i USA.

"I USA har man haft en lang diskussion om, hvordan uddannelsesprofilen kan ændres, så der bliver større sammenhæng mellem elementerne – for eksempel i en semiotisk eller interkulturel retning," fortæller Anne Holmen, formand for Dansk Sprognævn og professor på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet. Hun mener, at vi også i et større omfang bør overveje den vej i Danmark.

Derudover mener Anne Holmen, at man også i et videre omfang bør søge at lægge sprogelementer ind i andre uddannelser. "Man kan eksempelvis læse litteraturvidenskab og tysk eller læse til ingeniør plus tysk. Det har Dansk Industri tidligere foreslået, og det kan være, det kan løse nogle af de samfundsmæssige behov for sprog. Men vi skal også have nogen uddannet til det højeste faglige niveau inden for sprogene," siger hun og tilføjer: "Vi skal grundlæggende gå på to ben, hvis vi skal dække samfundets behov for sprogkompetencer: de egentlige specialister og så en udbredelse til øvrige fag."

På RUC har man valgt at tilbyde de studerende muligheden for at supplere deres uddannelse med sproglige kompetencer inden for fransk, tysk eller spansk. En ordning, der giver mere kvalificerede kandidater, lyder det fra Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet. Hun ønsker ikke mindre sprogrigdom i uddannelserne. Tværtimod. "Men man må skelne mellem rene uddannelser 'i sprog', der (næsten) alene skal udbydes på KU og AU, og uddannelser 'med sprog', der kan fås flere steder.

På Københavns Universitet er det særligt fransk og tysk, der er hårdt ramt af de unges fravalg. Ifølge Anne Holmen kan det ikke være fremtidsperspektiverne, der får de unge til at fravælge de to store europæiske sprog. "Det er fag, hvor der ingen arbejdsløshed er. Der er brug for dem i oversættelsesvirksomheder, eksporterhverv, i gymnasiesektoren og i Bruxelles. Der er masser af job, så det kan ikke være det, der gør det," siger hun.

Ifølge Hanne Tange, lektor på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet, ses udviklingen blandt andet som følge af den italesættelse, der har været af sprogfagene de sidste mange år.
"Grundlæggende er der et problem i, at vores politikere inden for de seneste ti år har fået sendt et signal om, at man ikke skal læse humaniora, da det ikke er samfundsmæssig rentabelt," siger Hanne Tange.

Derudover har der ifølge Hanne Tange været en gængs opfattelse af, at vi ikke behøver andre sprog end engelsk, samtidig med at engelsk for mange er et fag, der umiddelbart virker nemmere at få højere karakter i, hvilket kan være medvirkende til, at man allerede i folkeskolen og gymnasiet fravælger de øvrige fremmedsprog.
"Eleverne er så fokuserede på at få høje karakterer, at de ikke tør kaste sig ud i et nyt fremmedsprog af frygt for ikke at opnå samme karakterer som i engelsk. Og så er de jo allerede dømt ude i forhold til at søge ind på en videregående sproguddannelse," forklarer Hanne Tange, mens Anne Holmen supplerer: "Jeg tror, der har været en angst for ikke at kunne leve op til mængden af grammatiske regler."  

De unges manglende interesse for sprog hænger ifølge Hanne Leth Andersen sammen med en sproglig uddannelses krav om fordybelse. "De unge ved langt mere, end da jeg gik i gymnasiet, men mange har ikke det drive til fordybelse, som kræves i sprogfagene. Du skal ned og dyrke betydningerne i detaljen i en tekst og forstå, hvor ordene kommer fra, og hvordan vi bruger dem."

Hanne Leth Andersen tror dog på, at sprogfagene igen vil få medvind. Men det kræver en større indsats fra erhvervslivet, som alt for længe har argumenteret for naturvidenskabelige fag frem for sprogfagene, lyder det fra rektoren. "Udsagn om vigtigheden af sprogfagene stikker desværre ikke ligeså dybt som udsagn om vigtigheden af naturvidenskab. Rigtigt mange politikere og erhvervsfolk vil gerne sige, at det er vigtigt at kunne sprog. Men fra at sige ‘det er vigtigt‘ til at sige, at 'det er noget vigtigt, der skal investeres i', ligger der en stor forskel på sprogfag og naturvidenskabelige fag," siger Hanne Leth Andersen.

Kilde: artikel af Morten Madsen, Information, 30. august 2019.
https://www.information.dk/2019/08/sprogfagene-svinder-udfordrer-vores-verdenssyn