Kategoriarkiv: A. Sprog og -fag

DE KOMMENDE SPROGLÆRERES TALE- OG SKRIVEFÆRDIGHED HALTER

De kommende engelsk-, tysk- og fransklærere tegner til at blive både motiverede og didaktisk stærke lærere, men mange af dem er ikke stærke nok til at tale det sprog, de skal undervise i. Det konkluderer årets censorrapport – nok en gang.  

Det tager tid at lære at mestre et sprog, og tid er der ikke nok af på læreruddannelsen. Derfor er mange af de kommende lærere i folkeskolens tre fremmedsprog ikke stærke nok til at tale og skrive på det sprog, de skal undervise i.
Sådan konkluderer årets censorrapport, der bygger på censorernes oplevelse af eksamenerne på landets læreruddannelser. En konklusion, censorformandskabet også kom med sidste år.

Udfordringerne er så store, at censorerne mener, at "det vil blive meget vanskeligt for fremtidens sproglærere at optræde som sproglige vejledere, når deres egen viden om de mest basale forhold fx inden for grammatik er meget mangelfuld".

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 29. oktober 2019.
https://www.folkeskolen.dk/932579/censorer-gentager-kritik-fremtidens-sproglaerere-er-ikke-staerke-nok-til-deres-sprog-

 

INTERVIEW MED NCFF’S (DET NATIONALE CENTER FOR FREMMEDSPROG) CENTERLEDELSE

Den 25. september fejrede NCFF sin et års fødselsdag. Siden opstarten har centret formået at få en velfungerende organisation op at stå, udstikke de langsigtede retningslinjer og ikke mindst søsætte et væld af projekter. Mere end 50 projekter er det blevet til, og resultaterne er nu begyndt at tikke ind på hjemmesiden. Sidst, men ikke mindst, har centret italesat værdien af fremmedsprogskompetencer og synliggjort alle de aktiviteter, der foregår i hele landet. Brobygning har været årets store tema, både mellem uddannelsestrin og mellem aktører inden for uddannelsesverdenen.

Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard, NCFF's centerledelse, ser tilbage på et år fyldt med projekter, netværksdannelser og synliggørelse af fremmedsprog som en vigtig ressource.

Læs interviewet i nyhedsbrev af 10/12-2019 fra NCFF.
https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/sproglandskabet-i-bevaegelse/

 

MERE OM DE UNGES FRAVALG AF SPROGLIGE UNIVERSITETSUDDANNELSER

Sprogfagene på de danske universiteter er, som bekendt, i krise. Optaget på sproguddannelserne daler, og Roskilde Universitet, CBS og Syddansk Universitet har måttet lukke sprogfag. I november 2019 kom så meddelelsen fra AAU om, at flere års faldende ansøgertal betyder, at Det Humanistiske Fakultet fra september 2020 ikke optager nye studerende på de tre sproguddannelser: Tysk samt International Virksomhedskommunikation – tysk og spansk.

Men det er ikke kun i Danmark, at sprogfagene har det svært. Samme tendens ses også bl.a. i de øvrige skandinaviske lande og i USA.

"I USA har man haft en lang diskussion om, hvordan uddannelsesprofilen kan ændres, så der bliver større sammenhæng mellem elementerne – for eksempel i en semiotisk eller interkulturel retning," fortæller Anne Holmen, formand for Dansk Sprognævn og professor på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet. Hun mener, at vi også i et større omfang bør overveje den vej i Danmark.

Derudover mener Anne Holmen, at man også i et videre omfang bør søge at lægge sprogelementer ind i andre uddannelser. "Man kan eksempelvis læse litteraturvidenskab og tysk eller læse til ingeniør plus tysk. Det har Dansk Industri tidligere foreslået, og det kan være, det kan løse nogle af de samfundsmæssige behov for sprog. Men vi skal også have nogen uddannet til det højeste faglige niveau inden for sprogene," siger hun og tilføjer: "Vi skal grundlæggende gå på to ben, hvis vi skal dække samfundets behov for sprogkompetencer: de egentlige specialister og så en udbredelse til øvrige fag."

På RUC har man valgt at tilbyde de studerende muligheden for at supplere deres uddannelse med sproglige kompetencer inden for fransk, tysk eller spansk. En ordning, der giver mere kvalificerede kandidater, lyder det fra Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet. Hun ønsker ikke mindre sprogrigdom i uddannelserne. Tværtimod. "Men man må skelne mellem rene uddannelser 'i sprog', der (næsten) alene skal udbydes på KU og AU, og uddannelser 'med sprog', der kan fås flere steder.

På Københavns Universitet er det særligt fransk og tysk, der er hårdt ramt af de unges fravalg. Ifølge Anne Holmen kan det ikke være fremtidsperspektiverne, der får de unge til at fravælge de to store europæiske sprog. "Det er fag, hvor der ingen arbejdsløshed er. Der er brug for dem i oversættelsesvirksomheder, eksporterhverv, i gymnasiesektoren og i Bruxelles. Der er masser af job, så det kan ikke være det, der gør det," siger hun.

Ifølge Hanne Tange, lektor på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet, ses udviklingen blandt andet som følge af den italesættelse, der har været af sprogfagene de sidste mange år.
"Grundlæggende er der et problem i, at vores politikere inden for de seneste ti år har fået sendt et signal om, at man ikke skal læse humaniora, da det ikke er samfundsmæssig rentabelt," siger Hanne Tange.

Derudover har der ifølge Hanne Tange været en gængs opfattelse af, at vi ikke behøver andre sprog end engelsk, samtidig med at engelsk for mange er et fag, der umiddelbart virker nemmere at få højere karakter i, hvilket kan være medvirkende til, at man allerede i folkeskolen og gymnasiet fravælger de øvrige fremmedsprog.
"Eleverne er så fokuserede på at få høje karakterer, at de ikke tør kaste sig ud i et nyt fremmedsprog af frygt for ikke at opnå samme karakterer som i engelsk. Og så er de jo allerede dømt ude i forhold til at søge ind på en videregående sproguddannelse," forklarer Hanne Tange, mens Anne Holmen supplerer: "Jeg tror, der har været en angst for ikke at kunne leve op til mængden af grammatiske regler."  

De unges manglende interesse for sprog hænger ifølge Hanne Leth Andersen sammen med en sproglig uddannelses krav om fordybelse. "De unge ved langt mere, end da jeg gik i gymnasiet, men mange har ikke det drive til fordybelse, som kræves i sprogfagene. Du skal ned og dyrke betydningerne i detaljen i en tekst og forstå, hvor ordene kommer fra, og hvordan vi bruger dem."

Hanne Leth Andersen tror dog på, at sprogfagene igen vil få medvind. Men det kræver en større indsats fra erhvervslivet, som alt for længe har argumenteret for naturvidenskabelige fag frem for sprogfagene, lyder det fra rektoren. "Udsagn om vigtigheden af sprogfagene stikker desværre ikke ligeså dybt som udsagn om vigtigheden af naturvidenskab. Rigtigt mange politikere og erhvervsfolk vil gerne sige, at det er vigtigt at kunne sprog. Men fra at sige ‘det er vigtigt‘ til at sige, at 'det er noget vigtigt, der skal investeres i', ligger der en stor forskel på sprogfag og naturvidenskabelige fag," siger Hanne Leth Andersen.

Kilde: artikel af Morten Madsen, Information, 30. august 2019.
https://www.information.dk/2019/08/sprogfagene-svinder-udfordrer-vores-verdenssyn

 

SPROGFAGENES KAMP FOR OVERLEVELSE

I disse år foregår der en kamp på alle uddannelsesniveauer for at få unge til at forstå nytten af at kunne andre sprog end dansk og engelsk. Det seneste slag blev tabt af Aalborg Universitet, der lukker for optag af nye studerende på uddannelser i tysk og spansk med for få ansøgninger om optagelse.

"Netop den kendsgerning, at unge med en universitetsgrad i tysk er en stærkt efterspurgt vare – både i det private erhvervsliv og på gymnasierne – gør det ekstra paradoksalt, at der i hele Danmark kun var 74 nye tyskstuderende ved studiestart på selve sprogfaget, altså ikke de erhvervssproglige tyskuddannelser, " påpeger Hanne Wacher Kjærgaard, centerleder ved Det Nationale Center for Fremmedsprog Vest i Aarhus.  

"Unge har i dag svært ved at se, hvad de skal bruge andre fremmedsprog end engelsk til. Det er ikke alle 18-20-årige, der vil vælge et fag, de ikke kan se føre til andet end at blive gymnasielærer. Det er trist, fordi der ikke alene bliver stor mangel på tysklærere til gymnasiet. Der er også er en lang række andre arbejdsgivere, som efterspørger folk, der kan flere fremmedsprog,” siger Hanne Wacher Kjærgaard.

Hanne Wacher Kjærgaard tilføjer, at problemet berører alle niveauer i uddannelsessystemet. Selvfølgelig skal alle ikke have en kandidatgrad i tysk eller spansk, men hvis antallet af mennesker i Danmark med fremmedsproglige kompetencer mangler på universitetsniveau, forplanter det sig hele vejen ned til gymnasie- og grundskoleniveau. Derfor arbejder NCFF med indsatser på alle niveauer med bl.a. et korps af unge sprogambassadører, som kan fortælle andre unge om de mange muligheder, kendskab til for eksempel tysk giver.

"Hvis vi skal vinde slaget, skal vi sætte ind på alle niveauer. Hvis vi bruger al vores energi på at motivere elever i folkeskolen, går der 15 år, før de kommer på universitetet. Til den tid vil alle fremmedsprogsuddannelser være lukket, hvis vi ikke får ændret den nuværende opfattelse af, at fremmedsprog ikke er til særlig nytte," siger Hanne Wacher Kjærgaard.

Ifølge Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet og formand for Danske Universiteter, kan hverken erhvervslivet, skolelivet eller uddannelseslivet i Danmark leve med, at kun undervisningen i dansk og engelsk står tilbage. Til gengæld anerkender hun, at det ikke er muligt at opretholde et tyskfag på Aalborg Universitet.

"Jeg håber på og regner med, at det samlede antal studerende i tysk og andre fremmedsprog kan stige igen. På universitetsniveau er vi nødt til at koncentrere kræfterne, så der overhovedet er steder, hvor der er et slagkraftigt sprogmiljø med tilknyttet forskning," siger Hanne Leth Andersen.

Petra Daryai-Hansen er lektor ved institut for engelsk, germansk og romansk på Københavns Universitet og leder af et projekt, som indsamler oplysninger fra undervisere, studerende og elever over hele landet om, hvordan der kan tilrettelægges en mere motiverende tyskundervisning. Hun mener, det er vigtigt at ændre synet på tyskfaget og at føre kampagne for, at tysk og andre sprogfag både kan være et fornuftigt og spændende fagvalg.

"Udfordringen er, at børn og unge i Danmark og det øvrige Skandinavien vokser op med så meget engelsk omkring sig, at det næsten ikke er et fremmedsprog mere, men et andetsprog. Det har skabt et snæversynet forhold til fremmedsprog. Mange oplever, at de kan klare sig med dansk og engelsk og kan ikke se, hvad de skal med flere sprog," siger Petra Daryai-Hansen.

Hun mener endvidere, at vejen frem ikke kun er en charmeoffensiv på skoler og gymnasier, men at fremmedsprogenes nytte og nødvendighed skal stå klarere frem i samfundsdebatten. I de senere år er det faktisk lykkedes politikere og andre synlige debattører at tale de naturvidenskabelige fags omdømme op, og hvis de samme mennesker prioriterede fremmedsprogene lige så højt, kunne det gøre en forskel.

Kilde: artikel af Morten Mikkelsen i Kristeligt Dagblad 25./27. november 2019:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/tyskfaget-slaas-mod-sproglig-ensporethed

‘OMVENDT BROBYGNING’ TIL FREMME AF SPROGFAGENE I GYMNASIET?

Tyske tillægsord, spanske sætninger og franske finurligheder er ikke populære på de danske ungdomsuddannelser. Få unge vælger sprog, men selvom der er lavet nationale strategier for at knække den negative kurve, er der ikke udsigt til, at udviklingen vender. Dét har fået en klasse på Holstebro Gymnasium til at tage affære. De har udviklet en løsning, som måske kan få flere til at vælge sprogfag i fremtiden, og politikerne i Folketinget viser interesse for den.

Holstebro-eleverne har udviklet og afprøvet en model, de kalder 'omvendt brobygning'. Det bygger på, at gymnasieelever tager ud og underviser i sprog for de ældste elever i folkeskolen og desuden fortæller, hvorfor de selv er vilde med sprog.

- Vi fremlægger det i øjenhøjde, og de lytter lidt mere til os end deres lærer. Og så lavede vi nogle anderledes opgaver, hvor de blev aktiveret på en ny måde, siger Julie Nonboe fra 2.g.

De unge fra Holstebro har sandsynligvis fat i den lange ende, når de selv tager ud for at møde folkeskoleelever og undervise dem i sprog.
For jævnaldrende rollemodeller kan gøre en forskel, mener Hanne Wacher Kjærgaard, som er en af lederne i Det Nationale Center for Fremmedsprog:
- Jeg tror, at det kan flytte noget for nogle elever, at de oplever, at nogen på deres egen alder - eller lidt ældre - synes, at det er megacool at beskæftige sig med sprog, siger hun.

I Holstebro Kommune er der begejstring for ideen om 'omvendt brobygning', som nu er sat i gang, og til januar skal gymnasieeleverne undervise på Ulfborg Skole.

Torsdag besøgte 2.g-klassen fra Holstebro Christiansborg for at præsentere ideen for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.
- Vi følte, at vi blev godt modtaget og lyttet til, og så må vi se, hvor langt det rækker, siger Nicoline Hoffmann (2. g på Holstebro Gymnasium).

Læs artikel af Monica Jørgensen og Mia Vognstoft Vad, dr.dk, 29. november 2019.
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/oui-ja-si-julie-julie-og-nicoline-vil-have-flere-unge-til-vaelge-sprogfag

Sidst tilføjet:
Elever giver politikere gode råd om fremmedsprog.
Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 4. december 2019.12.05

https://gymnasieskolen.dk/elever-giver-politikere-gode-raad-om-fremmedsprog

 

 

 

 

MUNDTLIGHEDEN I SPROGUNDERVISNINGEN SKAL EFTERLIGNE MUNDTLIGHEDEN I VIRKELIGHEDEN

Torsdag d. 22. november 2019 gjorde midler fra NCFF det muligt for over 100 undervisere i tysk, fransk og spansk fra folkeskoler og gymnasier i hele Århus at mødes en hel eftermiddag til oplæg og workshops. Projekter havde navnet "Sammen styrker vi sprog". Målet var at udvide brobygning til flere skoler og gennem inspiration til tilgange i sprogundervisning at udveksle erfaringer med sprogundervisning på tværs af folkeskolen og gymnasiet.   

Deltagerne blev opdateret på nyeste forskning, der bl.a. påpeger, hvor lidt fokus sproglærere har på mundtlighed. Dette på trods af at både elever og sprogundervisere selv opfatter netop mundtlighed som en meget vigtig del af sprogundervisning og det at kunne tale et sprog som helt centralt. De to oplægsholdere, Susana Fernandez (sprogdidaktisk forsker på Århus Universitet, og Line Krogager Andersen (der netop har afleveret ph.d. fra Århus Universitet om sprogundervisning i Folkeskolen), udfordrede deltagernes forståelse af, hvordan mundtlighed bedst fremmes i undervisningen.

Fx er det nødvendigt, at sprogundervisere rammesætter samtaler, der er autentiske. Hermed menes, at man ikke lader elever spørge hinanden, hvad farven er på væggen, eller hvad kammeraternes fritidsinteresser er. Med andre ord spørgsmål, hvor svaret er kendt på forhånd. Endvidere var en vigtig pointe, at samtale er uendelig mange ting, og dermed meget andet end spørgsmål-svar, som mundtlighed synes at være domineret af i sprogundervisningen. Mundtlighed skal ideelt set efterligne den mundtlighed der findes udenfor skolen, var budskabet.

Læs artikel af Nina Hauge Jensen i Folkeskolen.dk, 22. november 2019.
https://www.folkeskolen.dk/1091554/sammen-styrker-vi-sprog---fokus-paa-didaktik-i-brobygning-mellem-tysk--og-fransklaerere-i-folkeskolen-og-gymnasiet

 

AALBORG UNIVERSITET: TRE SPROGUDDANNELSER LUKKER

Flere års faldende ansøgertal betyder, at Det Humanistiske Fakultet på AAU fra september 2020 ikke optager nye studerende på de tre sproguddannelser: Tysk samt International Virksomhedskommunikation – tysk og spansk.

"Det er bandsat ærgerligt", udtaler Henrik Halkier, dekan ved det humanistiske fakultet, til Nordjyske d. 22. november 2019. "Men de unge har valgt med fødderne. Det er en udfordring fagligt og pædagogisk med så små hold, men selvfølgelig også økonomisk. De tre snart forhenværende uddannelser har haft faldende ansøgertal de seneste fem år, så de sammenlignet med 2014 er næsten halveret. De er gået fra at være små til at være meget små."

På de tre fag, AAU nu lukker, begyndte i september tilsammen 21 studerende på bachelor, og endnu færre tog hul på kandidat.
De to tyskfag, der forsvinder, er dels den klassiske tysk-uddannelse, hvis kandidater typisk bliver gymnasielærere - hvor fem begyndte på bachelor - dels faget sprog og international virksomhedskommunikation med tysk som speciale, der havde syv nye studerende. Sidstnævnte har en variant, hvor spansk er hovedsprog, og også dén forsvinder. Her begyndte ni studerende i september. Til gengæld består AAU’s anden spansksprogede uddannelse, sprog og internationale studier, som har en tilfredsstillende søgning.

"Udviklingen er desværre gået i den forkerte retning i flere år, men jeg havde håbet, at det på et tidspunkt ville ændre sig", siger Henrik Halkier. "Men der er ingen tvivl om, at der er et strukturelt problem i uddannelsessystemet i forhold til at få flere unge til at vælge en sproguddannelse og ikke mindst i forhold til at vælge tysk. Det er ærgerligt, for jeg tror på, at der i fremtiden bliver en efterspørgsel på medarbejdere, der kan begå sig på fremmedsprog på et højt niveau. Jeg har bare også måttet erkende, at vi ikke har kunnet tiltrække tilstrækkeligt med studerende her i Aalborg, selvom vi har lavet rekrutteringsindsatser målrettet de kommende studerende, og vores utroligt engagerede medarbejdere har ydet en stor indsats med aktiviteter målrettet gymnasie- og handelsskolerne som fx Tysk Tirsdag og Sprogcamp. Men jeg vil dog gerne understrege, at det ikke betyder, at vi dropper alle sprogfag. Vi har fortsat uddannelser i globale sprog som engelsk og spansk", understreger Henrik Halkier.

Læs mere her:
https://www.fak.hum.aau.dk/nyheder/nyhed/det-humanistiske-fakultet-lukker-for-optag-paa-tre-sproguddannelser.cid432423

 

FORSKNINGSPROJEKT: INTERNATIONALISERING AF DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER – HVOR, HVAD, HVEM, HVORDAN?

Danske universiteter vil, som alle andre universiteter i verden, gerne være 'internationale'. De vil gerne indgå i den globale udveksling af viden, forskere og studerende, som altid har fundet sted, og som kun er blevet forstærket med de seneste års globalisering.

Men hvad sker der egentlig, når man skifter dansk som undervisningssprog ud med engelsk?
Hvilke rationaler har studerende for at rejse ud i verden for at studere eller være i praktik?
Og hvad dækker 'internationalisering' på de videregående uddannelser egentlig over?

Det er nogle af de spørgsmål, som forskere dykker ned i i 'Geographies of Internationalisation' - et nyt forskningsprojekt forankret på DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Læs artikel af Hanne Kirstine Adriansen (lektor, AU) og Camilla Falk Rønne Nissen (post.doc., KU), Forskerzonen, 21. november 2019.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-taler-vi-om-naar-vi-taler-om-internationalisering-af-de-videregaaende?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=77c2976704-EMAIL_CAMPAIGN_2019_11_21_09_35&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-77c2976704-239647385

 

SPROGLIG DIVERSITET OG KREOLSPROG

I Italien taler man italiensk, i Tyskland tysk og i Danmark dansk. Hvis det var sandt for alle 193 lande i verden, ville der kun være 193 sprog.
I virkeligheden er der mange flere: 8.475 ifølge glottolog.org, hvor lingvister kortlægger verdens sprog.
Og som om det ikke skulle være uoverskueligt nok, så kommer der nye sprog til – for eksempel såkaldte kreolsprog, der opstår, når to eller flere grupper af mennesker med hvert deres sprog kommer i kontakt med hinanden.

I en forskergruppe ved Aarhus Universitet har man sammenlignet disse nyudviklede grammatikker med ikke-kreolsprog fra hele verden – med spektakulære resultater til følge.

Læs artikel af lektor Peter Bakker (AU), ForskerZonen.dk, 28 maj 2018.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/8475-sprog-findes-og-der-kommer-nye-til

 

 

SPROGLIGE UNDERVISNINGSFORLØB VIA EU-PORTALEN eTWINNING

731.000 lærere fra 200.000 skoler er tilmeldt EU-portalen eTwinning, der giver lærere fra omkring 45 europæiske lande mulighed for at komme i kontakt med hinanden. Her kan de kommunikere og lave forløb sammen på tværs af landegrænser.
eTwinning-portalen giver blandt andet mulighed for at dele billeder og videoer, og der er også mulighed for i real-time at arbejde med dokumenter eller at chatte. Ligesom det også er muligt at starte en videokonference.  

"Det giver rigtigt meget mening, at eleverne skal bruge sproget til at snakke med rigtige mennesker i et andet land. Lige pludselig handler det om, at de skal snakke engelsk, fordi der er en modtager, de kun kan kommunikere med på engelsk, og ikke bare fordi jeg siger, at de skal", siger Herle Sofie Gøtzsche Larsen, engelsk- og fransklærer på Gilbjergskolen i Gilleleje.  

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 5. november 2019.  https://www.folkeskolen.dk/942389/sproglaerer-bruger-eu-portal-til-at-lave-forloeb-med-klasser-i-udlandet?fbclid=IwAR0LhWt0tJDQGz4XKl6VfJVjeyO__DZDQWF2Qo3VFwxD6wWpfCFZGcEEY7E