Kategoriarkiv: A. Varia

ARRANGEMENT PÅ KU FOR GYMNASIELÆRERE: BROBYGNING MELLEM GYMNASIUM OG UNIVERSITET OG KARRIERELÆRING

Onsdag den 30. marts 2022 inviterer Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet til en sprogdag for gymnasielærere i fremmedsprog. Emnerne for dagen er brobygning mellem gymnasium og universitet og karrierelæring.

 Brobygningsdelen vil især have fokus på, hvordan gymnasiet kan forberede fremmedsprogselever til de videregående uddannelser, og hvad universitetet kan gøre for at sikre en god overgang mellem gymnasium og universitet inden for fremmedsprogene.

Karrierelæringsdelen vil handle om, hvordan og hvorfor fremmedsprogsfagene er relevante i et karriereperspektiv.

Dagen vil både bestå af faglige oplæg og workshops om brobygning og karrierelæring.

Se mere om arrangementet her:
https://engerom.ku.dk/kalender/kalender/2022/sprog-karriere-og-overgange/?fbclid=IwAR16C6W2iV-pL4ciiD9M6r2e3qDl_ou2MyuBBiobg8BMtzG6j5rT7rTzOlM

 

GYMNASIUM INDLEDER INDSATS MOD SNYD OG PLAGIAT

Under coronanedlukningen opdagede dansklærer Rikke Taber Graverholt fra Aalborg Katedralskole udbredt snyd blandt sine elever både til de virtuelle termins- og årsprøver samt i de skriftlige afleveringer. Det følte hun, at hun blev nødt til at gøre noget ved. Og da hun på samme tid er meget optaget af den skriftlige dimension i sit fag, tog hun det også som en pædagogisk udfordring at få gjort noget ved snyd og plagiat blandt eleverne.
De tanker blev begyndelsen på en proces på Aalborg Katedralskole, hvor alle lærere og elever nu taler mere åbent om snyd og plagiat. 

Rikke Taber Graverholt fik ledelsen med på idéen om at indlede en indsats mod snyd og plagiat, og hun og fire andre kolleger fik timer til at sætte sig sammen og planlægge indsatsen.

Sidste efterår blev der afholdt et heldagsarrangement med alle lærere og elever på skolen med workshops, øvelser, plagiatspil og walk and talks’s om plagiat og snyd og et foredrag af Niels Vogensen, som er ekspert i plagiering blandt elever og studerende på videregående uddannelser.

Inden da havde 500 ud af skolens 900 elever besvaret et spørgeskema, som blandt andet viste, at 43 procent af eleverne læser tekstanalyser på studienet.dk, før de selv går i gang med at skrive, og ifølge Rikke Taber Graverholt krediterer eleverne ikke studienet.dk i deres opgaver. Studienet.dk er en portal med besvarelser af opgaver, analysemodeller og andet materiale i de fleste fag i gymnasiet.
41% af skolens elever benytter Google Translate i sprogfag, og 47% mener, at det er snyd at anvende dette værktøj.

"Inden vi begyndte, var jeg af den opfattelse, at lærere og elever er på samme hold, og at vi sammen arbejder for, at de bliver dygtigere, dannede demokratiske borgere. Men jeg har fundet ud af, at mange elever ser os lærere som en del af systemet og medskabere af den præstationskultur, de føler sig underlagt," siger Rikke Taber Graverholt.

Foran alle elever og lærere satte en elev til et heldagsarrangement ord på, at præstationskulturen er roden til meget snyd og plagiat, hvilket høstede et stort bifald fra andre elever. Bemærkningen kom, efter at Rikke Taber Graverholt fra scenen havde sagt, at Aalborg Katedralskole også skal være kendt for, at man som elev tør at fejle, og at det er bedre at kæmpe sig til et 4-tal end at snyde sig til et 12-tal.

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen.dk, 6. januar 2022.
https://gymnasieskolen.dk/rikke-fik-nok-af-snyd-nu-taler-laerere-og-elever-aabent-om-problemet

 

ENGELSK- OG TYSKLÆRERFORENINGEN EFTERLYSER ÆNDRINGER I GYMNASIEREFORMEN FRA 2017

Færre gymnasieelever får sprog på A-niveau. Det viser de nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Især engelsk og tysk som fortsættersprog har oplevet et drastisk fald: I sommer dimitterede 55 procent af stx-eleverne med engelsk på højeste niveau, for fem år siden var andelen 67 procent. Seks procent af stx-studenterne havde tysk fortsætter på A-niveau i sommer, hvilket var et fald på tre procentpoint siden 2016.     

Udviklingen bekymrer fremmedsprogslærerne. De mener, at det store fald skyldes flere ting, men især gymnasiereformen fra 2017 har påvirket udviklingen negativt. Et af formålene med reformen var ellers, at flere unge skulle vælge fremmedsprog.

Men i realiteten har de faste bindinger i studieretningerne resulteret i, at det er blevet sværere at få sprog på A-niveau, påpeger forpersonen for Tysklærerforeningen for STX og HF. "De faste bindinger i studieretningerne betyder, at de fleste elever allerede har fire fag på A-niveau, når de har valgt studieretning. Hvis de ønsker et fremmedsprog på A-niveau, skal de derfor tage et ekstra A-fag, og det er meget krævende," forklarer Lise Bentsen.

Det er Engelsklærerforeningen for STX og HF enig i.
"Med reformen er det blevet sværere at vælge engelsk på A-niveau. Hvis man for eksempel har en naturvidenskabelig studieretning med to studieretningsfag på A-niveau, så er det nok ikke så attraktivt at få et ekstra A-fag med endnu flere afleveringer," siger forperson Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Hun peger desuden på, at flere og flere skoler samlæser engelskhold på A- og B-niveau. "Samlæsning er bestemt ikke med til at gøre A-niveauet mere attraktivt. Hvis man i to år har skullet navigere på et engelskhold, hvor der er blevet undervist ud fra to forskellige læreplaner med forskellige afleveringskrav og eksamensgenrer, så er det måske ikke lige det fag, man har allermest lyst til at opgradere til A-niveau," påpeger Bodil Aase Frandsen Schmidt, der hæfter sig ved, at det i modsætning til fremmedsprogene er lykkedes for matematik at få regler, der forbyder samlæsning.

Tysklærerforeningen mener, at der er behov for, at man ændrer strukturen i gymnasiet, så grundforløbet bliver afskaffet, og elevernes valg af studieretning allerede sker i grundskolen.
Børne- og undervisningsministeren har tidligere udtalt, at hvis det stod til hende, så blev grundforløbet helt afskaffet, men at hun ønsker en bred politisk aftale om ændring af grundforløbet

Både engelsk- og tysklærerne så også gerne, at der kom et større samarbejde mellem sprogfagene og de naturvidenskabelige fag i gymnasiet. De har blandt andet efterlyst studieretninger, der kombinerer sprog og naturvidenskab.
Dansk Erhverv, Dansk Industri og flere universiteter har tidligere opfordret til, at man ændrer gymnasiereformen, fordi den ikke har hjulpet på sprogkrisen i gymnasiet.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 4. januar 2022.
https://gymnasieskolen.dk/drastisk-fald-i-fremmedsprog-laerere-vil-aendre-reformen

 

SPANSK SOM FORSØG I FOLKESKOLEN HAR SVÆRE KÅR

Som en del af Børne- og Undervisningsministeriets forsøg, har skoler i fire år kunnet tilbyde spansk som et treårigt valgfag i udskolingen. Men faget presses af, at eleverne også skal have et praktisk-musisk valgfag, fortæller lærere og ledere på Frederiksberg Skole.

For de nu ti deltagende skolerne gælder det, at spansk er et supplement til den sprogundervisning, som skolerne tilbyder eleverne. Eleverne har stadig engelsk som 1. fremmedsprog og enten tysk eller fransk som 2. fremmedsprog.

Afdelingsleder Lis Wendel fra Frederiksberg Skole fortæller, at det ikke alene er coronapandemien, der er skyld i, at skolen ikke har oprettet spansk for 7. årgang dette skoleår. I 2019 blev det nemlig obligatorisk for eleverne i 7. og 8. klasse at vælge et praksis-musisk valgfag, hvilket har skabt trængsel på elevernes skemaer og gjort det svært at få plads til spansk.

En af de lærere, der har undervist i spansk, er Liselotte Lentz-Nielsen. For at blive kvalificeret, har hun taget en uddannelse som spansklærer på professionshøjskolen Absalon. Indtil videre har hun undervist en 8. klasse i spansk. Det har været en rigtig god oplevelse, fortæller hun. Derfor håber hun, at hun sammen med en kollega kan få spanskundervisningen på rette fod igen.

"Det giver mening, at folkeskolen tilbyder spansk til de elever, der er sprogligt interesserede og vil noget mere. Men det kræver, at eleverne har luft i skemaet, og vi har tiden og resurserne til at gøre noget ekstra ud af undervisningen", siger hun.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) gennemfører en erfaringsopsamling, der skal afdække de deltagende skolers erfaringer med forsøget. Formålet med erfaringsopsamlingen er at skabe grundlag for beslutningen om, hvorvidt spansk som treårigt valgfag skal indføres som en permanent mulighed i grundskolen.

Læs artikel af Caroline Schrøder, Folkeskolen.dk, 14. december 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1884429/skoles-spanskundervisning-presses-af-obligatoriske-valgfag

 

NCFF SØGER DELTAGERE TIL PROJEKTER OM MUNDTLIGHED

Mundtlighed er en essentiel del af fremmedsprogskompetencer. Ikke desto mindre er netop dette område en udfordring for mange lærere/undervisere såvel som elever/studerende. Med henblik på at give mundtligheden bedre betingelser og styrke elevers/studerendes lyst og evne til at udtrykke sig mundtligt ønsker NCFF derfor at igangsætte projekter, der på forskellig vis beskæftiger sig med at udvikle dette område.

Se opslaget fra NCFF i sin helhed her:
https://ncff.dk/soeg-projektmidler/saerlige-calls/mundtlighed?fbclid=IwAR0nbV3dPxSq239vJPjtFbHlNHta4UUibqh0qWREe_nWU_s38ww2ZEQZOeU

 

NCFF FORTSÆTTER SIT VIRKE INDTIL ULTIMO 2025

Uddannelses- og Forskningsministeriet har imødekommet en ansøgning fra NCFF om forlængelse som nationalt center for fremmedsprogene i Danmark på tværs af uddannelsessystemet. Centret fortsætter herefter sit virke indtil ultimo 2025 og inden for den nuværende økonomiske ramme.

Centerforlængelsen skaber kontinuitet og arbejdsro til fortsat at støtte projekter, formidle viden, bringe sprogfolk sammen, etablere samarbejder og eksekvere egne initiativer, som gavner alle sprogfag i hele uddannelsessystemet, og som har til formål at få flere elever og studerende til at vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer.

NCFF ser også frem til i de kommende år at forsætte arbejdet med at understøtte og styrke alle fremmedsprog, sætte fokus på kvalitetsudvikling af sprogfagene og -uddannelserne, præsentere ny viden, kvalificere debatten om fremmedsprog og invitere til at diskutere, hvad fremmedsprogsundervisning og -uddannelse skal kunne.

Læs denne meddelelse af Morten Moesgaard Sørensen, NCFF, 10. december 2021. https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/to-aars-forlaengelse-til-ncff?fbclid=IwAR2M75gRzkCV2jD1g-RB52OdYZ2jnaqBF4SYSs5Pdr1qvpErXdxDIuc1XkA

 

ØKØNOMISK LØFT TIL TYSK- OG FRANSKUDDANNELSERNE

Sprog giver adgang til viden, kultur og historie og er vigtigt for Danmarks samhandel og samarbejde med omverdenen. Ud over engelsk har især det tyske og franske sprog stor betydning for Danmark.

Der har dog de seneste år været mindre søgning til tysk- og franskuddannelserne, ligesom frafaldet på dem er højt. Derudover har en kortlægning for Det Nationale Center For Fremmedsprog for nylig vist, at der i fremtiden forventes at blive mangel på folkeskolelærere og gymnasielærere, som underviser i tysk og fransk.

Regeringen og samtlige af Folketingets partier ønsker at vende udviklingen. Som led i det bliver der nu afsat 40 millioner kroner til at igangsætte en række initiativer, som skal gøre tysk- og franskuddannelserne mere attraktive at læse og give flere studerende mulighed for at træne deres sprogkundskaber med mere praktisk sprogundervisning.

Læs pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, 8. december 2021.
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2021/politisk-flertal-vil-lofte-studerendes-evner-i-tysk-og-fransk

 

BEHOV FOR KVALITETSUDVIKLING AF HELE UDDANNELSESSYSTEMET I FORHOLD TIL SPROG SAMT EN DISKUSSION AF, HVAD FREMMEDSPROG SKAL KUNNE

Som det er fremgået af et tidligere indlæg her på bloggen, kommer der til at mangle fremmedsprogslærere - både i gymnasiet og i grundskolen. Det viser den omtalte nye analyse, som Epinion har lavet for Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF).

Da det tager tid at uddanne sproglærere, efterlyser Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard, centerlederne på NCFF, at man nu for alvor tager fat, hvis det skal lykkes at ændre på søgemønstre og tilvalgsincitamenter. De understreger, at der ikke er noget quickfix, og at NCFF’s initiativer allerede arbejder i den retning. Dog er der diskursmæssige, strukturelle, økonomiske og rammemæssige betingelser, der kræver en yderligere indsats.

"Der er for få, der tiltrækkes af fremmedsprogene, hvilket til dels kan tilskrives diskursen om sprog, og til dels at STEM-fagene i mange år har fået så meget fokus, at det for de unge kommer til at se ud, som om sprog overhovedet ikke er nyttigt eller interessant," siger Hanne Wacher Kjærgaard.

Fremmedsprogscentret vil nu dykke endnu mere ned i, hvilke barrierer de unge har for at vælge fremmedsprog.

"Derudover er der også nogle strukturelle barrierer, for eksempel idéen om at hvis man skal beskæftige sig med fremmedsprog, så skal man nørde i en supersproglig studieretning. Man kan jo sagtens være meget interesseret i biologi og fransk. Der er behov for at få blødt lidt op i forhold til idéen om, at sprog er enten eller," siger Mette Skovgaard Andersen.

"Det gælder faktisk i hele uddannelsessystemet, at det er meget svært at kombinere fremmedsprog med andre fag," tilføjer Hanne Wacher Kjærgaard.

Der er ifølge de to centerledere behov for kvalitetsudvikling af hele uddannelsessystemet i forhold til sprog og en diskussion af, hvad fremmedsprog skal kunne.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 30. november 2012.
https://gymnasieskolen.dk/dyster-analyse-skoler-vil-mangle-fremmedsprogslaerere?fbclid=IwAR1r06IOqQxXX8DRiOn-lnY3DsHUpW9ApwGnncLdm12En7peaaRNPu9DrNA

 

ARRANGEMENT PÅ AU 6. DEC. 21: Fremmedsprog: Vejen til din og vores (globale) fremtid

Tænk flere venner!
Tænk nye personlige færdigheder!
Tænk store livsoplevelser!
Tænk mangfoldighed!
Tænk globale jobmuligheder – også lokalt!

Aarhus Universitet og Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) har sammen med kolleger i Norge og Skotland fået støtte fra EU til et projekt med titlen Generation Global: Multilingualism and intercultural skills for a dual-competency workforce of the future.

Formålet med projektet er at indsamle viden og producere toolkits, der kan bruges til at informere forskellige målgrupper om værdien af andre fremmedsprog end engelsk som tillægskompetence. Altså: Hvad er værdien af, at ikke kun sprogeksperter, men også andre medarbejdere i en virksomhed kan mere end blot engelsk? Hvad er værdien af, at jeg som ungt menneske i en globaliseret verden kan forstå modersmålet hos dem, jeg møder på min vej gennem livet? Hvilken værdi har det for mine uddannelsesmål, hvis jeg ud over fx mine tekniske eller håndværksmæssige færdigheder også kan begå mig i samtale med udenlandske kolleger på deres modersmål? Og hvilke udfordringer for uddannelse og uddannelsesplanlægning skal håndteres i den sammenhæng?

En af målgrupperne i projektet er unge mennesker og deres forældre, og et toolkit målrettet dem er nu snart færdigt. Dette toolkit vil AU og NCFF gerne præsentere ved dette arrangement, hvor de også benytter sig af lejligheden til mere bredt at diskutere udfordringer og løsningsforslag til målgruppernes arbejde med fremmedsprog.

Se mere om arrangementet og tilmelding her:
https://projekter.au.dk/generationglobal/unge-mennesker-og-deres-foraeldre/arrangement/?fbclid=IwAR2_FRKZmzpngWxHfi03wk2lLTbkmUedDKSlYGMPvenkRuZAhDNy9iYeBHo

 

FORSKNINGSPROJEKT MED FOKUS PÅ SPROGLIG OPMÆRKSOMHED OG FLERSPROGETHEDSDIDAKTIK

Som en del af et forskningsprojekt har 5.V på Nørre Fælled Skole været igennem en helt særlig sproguge. Det betyder, at alle timer i dansk, tysk, fransk og engelsk blev brugt på ét samlet forløb, der havde fokus på at udvikle elevernes sproglige opmærksomhed ved at præsentere eleverne for en hel masse sprog og vise dem, hvordan de kan bruge sprog, de kender, til at lære nye sprog og sågar blive bedre til dansk.

Natascha Drachmanns ph.d.-projekt er en del af det større forskningsprojekt, Plurilingual Education - Minority and Majority Students' Language Awareness across Educational Levels.  Det undersøger minoritets- og majoritetselevers sproglige opmærksomhed gennem en flersprogethedsdidaktik i indskolingen, på mellemtrinnet, i udskolingen samt i grundforløbet Almen Sprogforståelse i gymnasiet.

Læs mere om projektet her:
https://engerom.ku.dk/forskning/centre/flersprogethedsdidaktik/

"Mens lærerne underviser, kigger jeg på eleverne. Jeg undersøger, hvordan den sproglige opmærksomhed ser ud i de forskellige klasser og hvilke ligheder og forskelle der er mellem de tre klassetrin. Og så går jeg også ind og ser på, hvordan elevernes sproglige ressourcer kommer frem i deres sproglige opmærksomhed. Vil den sproglige opmærksomhed for eksempel se ud på en bestemt måde hos elever, der har mange sproglige ressourcer med sig, og på en anden måde hos elever, der har færre sproglige ressourcer med sig. Det er sådan noget, jeg er nysgerrig på at undersøge", fortæller Natascha Drachmann

Natascha Drachmann har inddelt elevernes sproglige opmærksomhed i tre kategorier.
Først er der den praktiske sproglige opmærksomhed, der kommer til udtryk, når eleverne fx leger eller eksperimenterer med sproget. Det kan de eksempelvis gøre gennem et skuespil eller en ordleg, fortæller hun.

"Eleverne kan også have en metasproglig opmærksomhed, hvor de taler om og reflekterer over sprog. Den metasproglige opmærksomhed kan blandt andet ses, når eleverne taler om, at ord på forskellige sprog ligner hinanden, eller når de kan beskrive, hvordan eventyrer er bygget op", siger Natascha Drachmann,

"Til sidst er der den kritiske sproglige opmærksomhed, hvor eleverne forholder sig kritisk til sprog og sprogbrug. Den kritiske opmærksomhed bruges, når eleverne fx diskuterer, om det er vigtigt at lære andre sprog".

Udover at undersøge elevernes sproglige opmærksomhed er formålet med forskningsprojektet blandt andet også at skabe større opmærksomhed på, hvad eleverne kan få ud af at blive præsenteret for flere sprog i undervisningen - det, der også kaldes for flersprogethedsdidaktik,

"Med projektet vil vi gerne vise, at flersprogethedsdidaktik kan være med til at styrke elevernes sproglige læring. Det er til gavn for både minoritetseleverne og majoritetseleverne, at lærerne tør inddrage flere sprog i undervisningen", forklarer Natascha Drachmann.

Læs artikel af Caroline Schrøder, Folkeskolen.dk, 16. november 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1882376/tysktime-paa-islandsk-tyrkisk-og-norsk-