Kategoriarkiv: A. Varia

VIL REGERINGEN ARBEJDE FOR EN NY, NATIONAL SPROGSTRATEGI?

Det er nok de færreste tysklærere og andre med stor interesse for det tyske sprog, der ikke har læst eller hørt om artiklen på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår at fjerne faget tysk fra skemaet for at give plads til kortere skoledage.

Artiklen har fået et væld af lærere, politikere, mediefolk, eksperter og erhvervsfolk til tasterne i forsvaret for tysk på elevernes skoleskemaer. Og artiklen er nu også anledningen til, at Venstres Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs kalder både undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd. Her skal de to ministre redegøre for, om regeringen har planer om at skrive en ny, national sprogstrategi som opfølgning på den strategi, som den tidligere VLAK-regering lancerede tilbage i 2017.

Ifølge Ellen Trane Nørby er nogle af de største sproglige udfordringer på grundskoleniveau, at langt størstedelen af eleverne ikke står med et reelt tilvalg af sprogene.
"Der er behov for, at man på grundskoleniveau skaber et aktivt valg for eleverne, så deres sprogfag bliver et tilvalg. Lige nu er der alt for mange skoler, hvor elever bare automatisk får tysk, fordi skolen ikke tilbyder fransk. Det kræver, at vi har flere lærerkræfter med de rette sprogkompetencer. I den seneste gymnasiereform indførte vi spansk som fortsætterfag. Men det kræver så også, at man rent faktisk kan have spansk i grundskolen, og det kræver så, at der er lærere i folkeskolen, der kan undervise i faget. Så der skal sættes ind alle steder i fødekæden".

I Tysklærerforeningen for Grundskolen glæder næstformand Carl Kinze sig over udsigten til en politisk diskussion af en mulig styrkelse af sprogene i folkeskolen. Ifølge ham er der dog brug for en langt mere ambitiøs plan end den seneste sprogstrategi, hvis det reelt skal styrke sprogene.

"Der er brug for en milliardinvestering, hvis vi skal styrke tysk og fransk i skolen. En strategi er ikke nok, der skal være tale om en finansieret udviklingsplan, som giver massiv støtte til både læreres og elevers ophold i autentiske udenlandske sprogmiljøer, mindre sproghold og tolærer-ordninger for bare at nævne nogle enkle tiltag. Og der er brug for mange nye veluddannede sproglærere og efteruddannelse af de nuværende sproglærere", siger han.

Læs artikel af Sebastian Bjerril, Folkeskolen.dk, 7. april 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1869511/kalder-ministre-i-samraad-efter-omdiskuteret-artikel-om-tysk-faget-vil-have-ny-sprogstrategi-

Hvis man scroller ned til de kommentarer, der følger efter selve artiklen, kan man se et indlæg af Mette Skovgaard Andersen, en af centerlederne i NCFF, der hilser politisk interesse for fremmedsprogsfagene velkommen. Mette Skovgaard Andersen anfører, at de i NCFF har gang i virkelig mange interessante og efterspurgte aktiviteter og projekter, som de bruger nogle af de 99 mio. på, men at der er områder, der trænger til opmærksomhed, og som NCFF med sit mandat ikke har nogen indflydelse på.

 

KVOTE 2-SØGNINGEN TIL UNIVERSITETERNES SPROGFAG STEGET 12%

De almene sprog, som omfatter både klassisk græsk, asienstudier samt de store europæiske sprog, har tilsammen fået 12 procent flere ansøgere end sidste år. I alt har 690 ansøgere angivet et eller flere sprog blandt deres prioriteter (se listen over alle uddannelser i artiklen, der linkes til nedenfor).

Tallene fremgår af en opgørelse, som uddannelses- og forskningsministeriet har lavet for DM Akademikerbladet. Ifølge opgørelsen er ansøgertallet til sprogfagene er tilbage på niveauet fra 2017.

Selv om det er for tidligt at sige noget om det endelige optag, håber RUC-rektor Hanne Leth Andersen, at kvote 2-søgningen peger i en positiv retning.

"Det er utroligt vigtigt, at vi får bremset de senere års fortsatte tilbagegang. Det har en kæmpe betydning for samhandel, for kulturudveksling og for nærheden til andre nationaliteter", siger Hanne Leth Andersen, der var formand for en arbejdsgruppe i Undervisningsministeriet, der arbejdede med anbefalinger til en national sprogstrategi.

Mens det går fremad med søgningen til de almene sprogfag, ser det knap så godt ud på de erhvervssproglige uddannelser. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse er der en mindre tilbagegang på fire procent i søgningen til dem.

Læs artikel af Pernille Siegumfeldt i Akademikerbladet, 31. marts 2021.
https://www.akademikerbladet.dk/aktuelt/2021/marts/tilbagegang-bremset-flere-kvote-2-ansoegere-vil-laese-sprog

 

FOREDRAGSRÆKKE OM FLERSPROGETHED OG INTERKULTURALITET

Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet er gået sammen om at tilrettelægge en virtuel foredragsrække med både danske og internationale forskere.

Foredragsrækken består af 6 foredrag i foråret 21 og 6 i efteråret med opstart d. 19 april og afslutning d. 22. november.

Alle foredrag foregår online og er gratis.

Se mere her:
https://engerom.ku.dk/english/calendar/2021/digital-series-of-talks-on-plurilingualism-and-interculturality/?fbclid=IwAR3SpoXuz9hJnNAzZ4NWPer_lwbKTJdU16e2bKM3IBqCUBAGwrELxdiOblA

 

 

 

BEGRUNDELSER FOR SPROGDIDAKTISK FORSKNING I GRUNDSKOLEN

Et af Center for Grundskoleforsknings fokusområder er sprogdidaktik. Men hvorfor egentlig forske i sprogdidaktik i grundskolen? Det giver to medlemmer af fokusområdet deres bud på i et blogindlæg i Folkeskolen.dk.

At lære sprog giver mulighed for nye blikke på verden. De opstår bl.a. gennem adgangen til nye kulturprodukter (fx analoge og digitale nyhedsmedier, skønlitteratur, musik mv.), og gennem møder og kommunikation med nye mennesker.  Disse møder kan tilbyde nye måder at se verden på, og man kan være sig selv på nye måder i mødet med andre kulturer og sprog. Men også selve mødet med det fremmede sprog kan bidrage til at give et nyt perspektiv på det kendte. Det vil sige at det nye sprog kan give én et nyt perspektiv på førstesproget, og dermed skabe grobund for at verden kan vokse både udadtil og indadtil.

Dette er sprogfagenes dannelsespotentiale og en vigtig grund til at lære sprog, uafhængigt af om man senere i livet vil oversætte skønlitteratur eller bygge huse. Derudover har sprogfagene konkret nytteværdi både i forbindelse med uddannelse og karriere.

Efter ovenstående indledning, begrunder forfatterne dernæst i blogindlægget, hvorfor de har valgt at fokusere bredt på sprogdidaktikken, på tværs af sprog.

De belyser endvidere sprogfagenes fælles udfordringer og afrunder indlægget med betragtninger over, hvordan de kan skabe forskning for, om og med grundskolen inden for forskellige sprogdidaktiske emneområder.

Læs blogindlæg af Annette Søndergaard Gregersen, docent (KP) og Line Krogager Andersen, postdoc (SDU), i Folkeskolen.dk, 16. marts 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1868193/hvorfor-sprogdidaktik

 

UDVIKLINGSPROJEKT I FLERSPROGSDIDAKTIK

I et nyt udviklingsprojekt mellem professionshøjskolerne og Syddansk Universitet får lærerstuderende en central rolle i ambitionerne om at udvikle og udbrede flersprogsdidaktikken i folkeskolen.
Projekt 'Tværsproglighed i læreruddannelsen' vil over de næste to år udvikle et inspirationskatalog, der kan bidrage med konkret inspiration til flersprogsdidaktik på både læreruddannelsen og i grundskolen. Det fortæller projektleder fra Syddansk Universitet, lektor Laila Kjærbæk.

"Vi ønsker at styrke sprogundervisningen i grundskolen ved at skabe et større fokus på alle sprog, og at alle sprog kan inddrages på samme tid i en tværsproglig undervisning. Forskning i både sprogtilegnelse og flersprogethed viser, at sprogundervisningen bliver både bedre og mere effektiv, når man arbejder tværsprogligt i undervisningen fremfor udelukkende at fokusere på det ene sprog, der undervises i. Børnene lærer simpelthen sprog hurtigere, når de også kan bruge de andre sprog, de kender til", siger hun.

Syddansk Universitet samarbejder med to sprogundervisere fra hver af landets professionshøjskoler. I projektets første halve år vil de medvirkende forskere og undervisere fra landets læreruddannelser arbejde med at forankre den eksisterende forskningsviden i undervisningen og i udviklingen af undervisningsmaterialer til sprogfagene i læreruddannelsen.

Efter sommerferien vil en gruppe af lærerstuderende afprøve og udvikle erfaringerne fra forskningen til konkret undervisning på mindst 12 grundskoler.

"De lærerstuderende planlægger og laver undervisning på baggrund af de nyeste teorier. For nogle vil det være i forbindelse med deres praktik. For andre vil det være som en ekstra indsats udover praktikken. Flere af professionshøjskolerne har jo særlige aftaler med samarbejdsskoler", fortæller lektor på UC Lillebælt Maria Pia Pettersson, der er co-projektleder på projektet.

På baggrund af erfaringerne fra undervisningen ude på skolerne bliver der udarbejdet et inspirationskatalog, der efter planen vil ligge klar til senest sommeren næste år.
Projektet er finansieret med 1,5 million kroner af Det nationale center for fremmedsprog.

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 2. februar 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1864507/laererstuderende-skal-hjaelpe-med-at-udbrede-flersprogsdidaktikken-i-folkeskolen

 

KONFERENCE I SPROGLÆRERFORENINGEN: SÅ SNAK DOG! – SEPTEMBER 2021

Sproglærerforeningens sprogkonference 2021.
Konferencen vil være en god blanding af teori og praksis. Du vil få ny viden og mulighed for at deltage i faglige diskussioner. Du vil få tips og ideer til din undervisning.

Målgruppe: sproglærere i grundskolen og andre med interesse for fremmedsprogsundervisning

Program og tilmelding:
https://sproglaererforeningen.dk/boiler/wp-content/uploads/2021/03/Sprogkonference-2021-3_program.pdf

 

NORDISK KONFERENCE OM MUNDTLIGHED/MUNDTLIG KOMMUNIKATION OKTOBER 2021

NCFF holder sammen med Fremmedspråksenteret i Norge og Institutionen för pedagogik, didaktik och utbildningsstudier ved Uppsala Universitet en fællesnordisk hybridkonference med temaet mundtlighed/mundtlig kommunikation i fremmedsprogsundervisningen på tværs af uddannelsesniveauerne.

Se mere her:
https://ncff.dk/aktuelt/arrangementer/vis/artikel/2-dages-nordisk-konference-om-mundtlighedmundtlig-kommunikation/?fbclid=IwAR36uAe1eM4oK7EirgOv33fidWTzCmWYXI3c91THbrZwC5Hli8ziRLsLVqU

 

POLITISK VISION FOR DIGITALE KOMPETENCER I UDDANNELSESSYSTEMET SAVNES

Hvert eneste led i det danske uddannelsessystem skal for alvor op i gear, hvis vi skal sikre, at vi også på sigt er vel rustede til at klare os som samfund i en stadig mere digitaliseret verden.

I denne tid diskuteres etableringen af et fag i folkeskolen, som skal give børn en grundlæggende teknologiforståelse. Det kan vi fra universiteternes og gymnasiernes side bakke fuldt op om.  

En god teknologiforståelse er nemlig tvingende nødvendig for vores børn og unge, og bestemt også for os voksne. Vi skal kunne forstå, hvornår vi kan at anvende teknologien som løsning på de udfordringer, vi står med, men også forstå, hvilke udfordringer teknologier kan føre med sig.

Vi uddanner på gymnasier og universiteter kritisk tænkende samfundsborgere, der skal have fagligt relevante digitale kompetencer og kunne tage stilling til, hvordan vi bruger digitalisering i et samfundsperspektiv. Det ansvar kan vi ikke placere alene hos it-uddannede. Man skal i hele uddannelsessystemet indbygge fagligt relevante elementer af teknologiforståelse og digitale kompetencer i de enkelte fag, fordi digitale teknologier påvirker stort set alle fag.

Læs debatindlæg af Birgitte Vedersø, rektor på Gefion Gymnasium og formand for Danske Gymnasier og Hanne Leth Andersen, rektor på RUC og formand for Danske Universiteters Uddannelsespolitisk udvalg i Altinget.dk d. 2. februar 2021.

https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/gymnasier-og-universiteter-der-mangler-en-samlet-politisk-plan-for-teknologi-forstaaelse-i-hele-uddannelsessystemet

 

TYSKFAGETS PROBLEMSTILLINGER I DAG TIL DEBAT

To debatindlæg i Altinget vedr. tyskfagets forskellige problemstillinger i dag. Er også af interesse for andre sprogfag.

1.
Tyskfaget skal ikke sælges med argumenter om, at vi har brug for det i erhvervslivet og i international handel. Vi må ændre kurs, så faget i stedet sælges med glødende passion. Det er nemlig lysten, der skal drive værket, skriver Marcus Nygaard Pedersen. 

Læs debatindlæg i Altinget, 4. januar 2021, af cand.mag. Marcus Nygaard Pedersen.
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/debat-tysk-skal-ikke-kun-vaere-til-nytte-det-skal-ogsaa-vaere-til-glaede

2.
Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard peger i deres debatindlæg på, at eleverne efterlyser emner med relation til deres virkelighed/hverdag og grundlæggende ikke forstår fremmedsprogs relevans (ud over engelsk). Endvidere uddannes bekymrende få tysklærere, og der synes blandt tysklærere at eksistere et behov for faglig, sproglig og didaktisk opkvalificering.  

Læs debatindlæg i Altinget, 19. januar 2021, af centerledere Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard, Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF).
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/center-for-fremmedsprog-vi-maa-forudse-et-massivt-tysklaererproblem?fbclid=IwAR12J2ojcMwENygdBXXWNnlRekcqF4YU5a-ByqANgHJuvrGU3yKw8i5ujUA

 

DANMARKS FØRSTE INTERNATIONALE FOLKESKOLE SER DAGENS LYS

I august 2021 åbner Danmarks første internationale folkeskole på Lolland, og allerede nu kan man følge med på skolens egen hjemmeside:
www.lollandinternationalschool.dk

Skolens leder, Dominic Maher, fortæller: "Vi står over for et spændende forår, hvor vi skal udvikle den nye skole, rekruttere de rette lærere, optage de kommende elever og renovere vores lokaler. Herudover arbejder vi desuden på at blive Cambridgecertificeret så hurtigt som muligt".

Den internationale skole bygger på en tosproget tilgang. Halvdelen af undervisningen kommer til at foregå på engelsk, mens den anden halvdel foregår på dansk.

Den største del af eleverne skal være fra internationale familier, men børn fra danske familier er også velkomne. Skolen ventes at få et internationalt miljø, hvor elevernes forskellige sprog, kulturer og nationaliteter naturligt vil sætte deres præg på skolens hverdag.

Læs mere her:
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/international-skole-tager-form?publisherId=3984657&releaseId=13608145