Kategoriarkiv: A. Varia

BUD PÅ RELEVANTE FORRETNINGSMÆSSIGE SPROG

Der er mange faktorer, der spiller ind, når man kigger på, hvilke sprog der ville være mest relevante at lære ud fra et forretningsmæssigt perspektiv. Hvis man kigger på Danmarks fem største eksportmarkeder, så ligger USA på førstepladsen skarpt efterfulgt af Tyskland og med Sverige, Storbritannien og Norge på de efterfølgende pladser. Og hvis det er den liste, man gerne vil tappe ind i, så kommer man meget langt med at tale engelsk, tysk og dansk – som er en forholdsvis gangbar sproglig valuta hos vores to broderfolk.

Men der er andre sprog derude, som også kunne være gode at lære – om ikke andet til husbehov. Edutasia, der er en af Danmarks største producenter af e-learning, har forfattet en liste over de bedste sprog at lære for virksomheder, og den har Kommagasinet fået lov til at gå på opdagelse i.

Læs artikel af Kasper Foged, Kommagasinet 138, september 2021.
https://kommagasinet.dk/hvilket-forretningssprog-skal-du-laere/

 

GRUPPEPRØVE SOM ÅRSAFSLUTNING PÅ SPROGFAGENES 8. – 10. KLASSE PÅ VEJ?

Sidste år havde tysklærer Ann-Kristin Henriksen fra Vardeengens Gymnasieforberedende Efterskole succes med at afholde gruppeprøve i tysk. Nu inviterer hun andre tysklærere samt lærere i fransk til at gøre det samme.
I stedet for at eksaminere enkeltvis var eleverne oppe samtidig i små grupper á to-tre elever i knap to timer. Imens gik lærer og censor rundt og talte med grupperne.
Prøveformen gav bl.a. eleverne tid til at komme af med nerverne og kaste sig ud i at snakke tysk med både lærere og kammerater.

Ideen synes Ann-Kristin Henriksen stadig er god. Derfor har hun oprettet Facebookgruppen Forsøg med gruppeprøve i tysk og fransk for lærere, der også kunne være interesseret i at afholde en anderledes sproglig prøve. Gruppen har indtil videre 90 medlemmer.

"Undervisningen i tysk og fransk har mange ligheder. Derfor er ideen, at vi i gruppen kan sparre med hinanden på kryds og tværs og indsamle viden om, hvordan det fungerer, når eleverne kommer til gruppeprøve i de sproglige fag", siger hun.

To af de fransklærere, der har meldt sig ind i Facebookgruppen er Lotte Langhans, der arbejder på Park Allé Privatskole i Brøndby og Merle Sørensen fra Vedbæk Skole i Rudersdal Kommune.

Lotte Langhans er særlig vild med ideen, fordi hun forventer, at gruppeprøven kan være med til at fjerne noget af det præstationspres, eleverne oplever i tysk og fransk.

Merle Sørensen har talt med sine elever i fransk for at høre, om de kunne være med på ideen om en gruppeprøve, og det kunne de godt, fordi prøven minder mere om den daglige franskundervisning.

Tysklærerforeningen bakker op om projektet og arbejder lige nu for en gruppeprøve som årsafslutning af sprogfagenes 8. - 10. klasse. Men håbet er at kunne forbedre den eksisterende afgangsprøve. Ved at samle erfaringerne med gruppeprøverne, håber Tysklærerforeningen at kunne vække interesse i det politiske lag og på sigt få oprettet et officielt forsøg, fortæller Ann-Kristin Henriksen, der også er medlem af Tysklærerforeningens bestyrelse.

Læs artikel af Caroline Schrøder, Folkeskolen.dk, 7. september 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1877843/laerer-inviterer-tysk--og-fransklaerere-til-at-lave-en-gruppeproeve-i-de-to-sprogfag

 

SPROGCOACHING SKABER BEVIDSTHED OM SPROGLIG LÆRING OG HØJNER MOTIVATIONEN

Sprogcoaching kan give elever mere lyst til at bruge fremmedsprogene. Det er en af pointerne fra et projekt om sprogcoaching på 10 gymnasier.

"Fransk er svært, og jeg kan ikke finde ud af at tale det." En del elever starter på gymnasiet med lignende fortælling om deres manglende evne i nogle fag. Det oplever Charlotte Villefrance, der underviser i fransk og religion på Allerød Gymnasium.

"Det kan være svært at knække sådan en narrativ, og den påvirker desværre deres motivation meget," siger Charlotte Villefrance, der i de seneste år har brugt sprogcoaching som et af redskaberne til at skabe bedre motivation for sproglæringen.

For to år siden deltog hun i efteruddannelse i sprogcoaching, og siden har hun arbejdet videre med at udvikle metoden, så den passer til gymnasiet. "Den oprindelige metode er tiltænkt voksne, som kan tage ansvar for egen læring og ofte er motiverede og ved, hvad de skal bruge faget til," forklarer Charlotte Villefrance.

En af ophavsmændene bag sprogcoaching er Christoph Schepers, der underviser i tysk på Studieskolen. Sidste skoleår tog han initiativ til et projekt, der afprøvede metoden på 10 gymnasiale uddannelsesinstitutioner. 30 fremmedsprogslærere deltog i projektet, hvor Charlotte Villefrance delte ud af sine erfaringer.

"I korthed går metoden ud på, at i stedet for som underviser at fortælle eleverne, hvad de skal gøre, så tager vi en omvej omkring eleverne. Jeg tror på, at eleverne godt kan sætte egne mål, definere ressourcer og beskrive vejen dertil, hvis jeg støtter dem," fortæller Christoph Schepers, der oprindeligt afprøvede metoden sammen med undervisere på 10 europæiske universiteter.

"Metoden bygger på viden fra neurobiologien og didaktikken om, at hjernen ikke er skabt til udenadslæren, og at i det øjeblik, hvor jeg løser en opgave, der er relevant for mig, sker der varig læring," forklarer Christoph Schepers, der også er uddannet coach.

Christoph Schepers har evalueret projektet sammen med lærere og elever og er imponeret over resultaterne. 80 procent af lærerne mener, at sprogcoachingssamtalerne har gjort dem mere opmærksomme på elevernes behov. Godt tre ud af fire af eleverne siger, at samtalerne gør, at de har følt sig set og hørt.

I en travl hverdag kan det måske umiddelbart virke som meget svært at få tid til tiltaget, men Charlotte Villefrance mener, at coaching giver så meget tilbage til undervisningen. "Det tager mest tid i starten, hvor jeg coacher hver enkelt elev og lærer klassen nogle teknikker til at hjælpe hinanden med at identificere mål. Herefter kører det meget af sig selv, når de coacher hinanden i par," siger hun.

Men hun understreger dog, at det kræver en form for fastholdelse, så hun afsætter ofte et kvarter en gang om ugen til ‘par-coachingen’.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen.dk, 8. september 2021.
https://gymnasieskolen.dk/sprogcoaching-elever-motiveres-af-saette-egne-maal

 

DEN EUROPÆISKE SPROGDAG 2021 FEJRES I DANMARK OG HELE EUROPA I SEPTEMBER

Den Europæiske Sprogdag er siden 2001 blevet fejret hvert år den 26. september i hele Europa og naturligvis også i Danmark. Det skyldes en helt basal indsigt: Sprog er en integreret del af enhver kultur, og uden kendskab til de enkelte sprog kan du ikke fuldt ud forstå andre lande og kulturer.

Arrangørerne er igen i år gået sammen om at lave et spændende program med en masse sproglige aktiviteter. De er fordelt ud over næsten hele måneden – ledende op til selve sprogdagen, så flest mulige får glæde af dem. Man kan vælge mellem introduktioner til forskellige sprog: fra spansk til georgisk, fra dansk til græsk, selv kinesisk har vi med.

Fra begyndelsen af september er det muligt at teste sit sprogøre af i vores quiz, og fredag den 24. september fejres sprogdagen med tilbud om en rejse gennem København set og oplevet gennem franske og tyske briller. Og endelig kan man komme på en sproglig rejse ind i litteraturens verden med Sissel-Jo Gazan.

Sprogquizen kan man tage hele september måned. Der er bøger og t-shirts på højkant til de bedste og heldigste!

Sprogfortællinger - Rejs med ….
De populære introduktioner til forskellige sprog kommer i år i to udgaver. Arrangørerne vil gerne opfordre gymnasieklasser og skoleklasser til at tilmelde sig de tidlige timer (inden kl. 15), hvor man vil lære lidt om sprogets historie og landet eller landene, det tales i, hvad man skal se, hvis man rejser i landet og nogle vigtige gloser til rejsen. For sprogene tysk, fransk og spansk foregår det på selve målsproget, men på et simpelt sprog, så alle kan følge med. For de resterende sprog foregår det på dansk eller engelsk.

Lektionerne i de sene eftermiddagstimer vil være rettet mod enkeltpersoner, som kan prøve en første time af et nyt sprog.

Det hele foregår online!

Aktiviteterne er planlagt og arrangeret i fællesskab af Det Europæiske Center for Moderne Sprog, Kontaktpunkt Danmark (ECML), Europa-Kommissionens Repræsentation i Danmark, Goethe Institut, Institut Français og Studieskolen i København.

Se programmet her:
https://den-europaeiske-sprogdag.dk/?fbclid=IwAR0JUYkM5HgVjJu-EHVIaL_FrEqgrnqkgHk7YMwlPK1QflpRLBMFQp2S03w

 

REMINDER: KONFERENCE OM MUNDTLIGHED/MUNDTLIG KOMMUNIKATION ULTIMO OKTOBER

NCFF holder sammen med Fremmedspråksenteret i Norge og Institutionen för pedagogik, didaktik och utbildningsstudier ved Uppsala Universitet en fællesnordisk hybridkonference med temaet mundtlighed/mundtlig kommunikation i fremmedsprogsundervisningen på tværs af uddannelsesniveauerne.

Konferencen finder sted på Københavns Universitet torsdag 28. oktober kl. 9-17 og fredag 29. oktober kl. 9-13 - fysisk for de videregående uddannelser og virtuelt for grundskolen og ungdomsuddannelserne - med workshops og fælles oplæg fra forskere, undervisere og lærere i de tre lande.

Se mere her:
https://ncff.dk/aktuelt/arrangementer/vis/artikel/2-dages-nordisk-konference-om-mundtlighedmundtlig-kommunikation/?fbclid=IwAR36uAe1eM4oK7EirgOv33fidWTzCmWYXI3c91THbrZwC5Hli8ziRLsLVqU

 

SPROGFØDEKÆDEN FRA GRUNDSKOLE TIL UNIVERSITET ER HOPPET AF: BUD PÅ EN LØSNINGSMODEL

Her følger debatindlæg af Helene Caprani bragt i Jyllandsposten, 21. juli 2021: "Vi må tale fremmedsprogene op over en bred front".
Helene Caprani er lektor i historie, spansk og samfundsfag og medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). 

********************
Det er næsten rituel stammedans: Tallene for optag på universiteternes sproguddannelser bliver offentliggjort, de er endnu værre end sidste år, og en håndfuld journalister og sprogfolk råber op om, at der må gøres noget. Og så sker der ingenting før næste år, hvor tallene er endnu værre, og mønstret gentager sig.

Således kunne Jyllands-Posten 12/7 fortælle, at samtlige sprogfag – altså også "reservesproget" engelsk – på Københavns og Aarhus Universiteter har fået færre førsteprioritetsansøgninger end sidste år. Nogle fag er endda halveret på et enkelt år. Situationen er, som sædvanligt, kritisk. Ikke mindst fordi universiteternes optag er som isbjergets top, hvis størrelse afspejler massen under overfladen.

Danmark er et lillebitte sprogområde, og vi har stærkt behov for både dygtige specialister og brede sproglige kompetencer i hele befolkningen – isbjergets top og krop, der samtidig er et hele.

Det forsvindende optag på universiteterne, og i øvrigt på lærerseminarierne, betyder selvfølgelig, at der bliver uddannet færre kvalificerede sprogundervisere til grundskolen og gymnasieskolen.

Men hvorfor også udbyde sprogligt linjefag eller uddanne sig til sprogunderviser, når eleverne ikke er der? Som beskrevet i Jyllands-Postens artikel er det eksempelvis kun 5 af 19 midtjyske kommuner, der udbyder fransk, og det tal dækker vel at mærke næppe over samtlige grundskoler i hver kommune – det kan for så vidt være blot én i hver.

Kun i landets største byer kan man være nogenlunde sikker på at finde en grundskole, der udbyder flere fremmedsprog end engelsk og tysk.

I gymnasiet vælger færre end hver 10. elev en af de sproglige studieretninger, som dermed er de mindst oprettede. En række gymnasier, særligt i provinsen, udbyder ikke sproglige studieretninger overhovedet. Andelen af elever med fremmedsprog på A-niveau er også dalende. Det skyldes blandt andet, at den seneste gymnasiereform forfordeler begyndersprogene, så de er svære at kombinere med andre fag.

Ønsker eleverne ikke at fortsætte med deres sprog fra grundskolen, men lære et nyt, er der simpelthen færre valgmuligheder. Det betyder i praksis, at mange skoler ikke opretter sproghold og sproglige studieretninger, fordi der ikke er elever nok til, at de er økonomisk bæredygtige.

De unge menneskers fravalg af sprog skyldes naturligvis også, at de har lyttet til budskabet om, at humaniora ikke ligefrem er motorvejstilkørslen til arbejdsmarkedet. Hvad sprogfagene angår, må man kalde det en selvopfyldende profeti.

Hele sprogfødekæden, fra grundskole til universitet, er simpelthen hoppet af. Spørgsmålet er, om vi igen skal vente et år på at konstatere, at katastrofen fortsætter, eller om politikerne endelig vil tage deres ansvar på sig. Så hvad må der gøres? Her er et bud på en samlet løsning:

For det første må eleverne i grundskolen have flere sprog at vælge imellem. Det giver motivation, og det giver bredde.

For det andet må lærerseminarierne udbyde flere sprog som linjefag.

For det tredje må alle landets gymnasier udbyde sproglige studieretninger samt engelsk, tysk, fransk og spansk – og gerne flere sprog – på A-niveau.

For det fjerde må begynder- og fortsættersprog sidestilles i studieretningerne.

For det femte må oprettelsen af små sproghold på tværs af uddannelsessystemet sikres økonomisk, for eksempel gennem en særlig pulje.

For det sjette må universiteterne have midler til at opretholde de nuværende sprogfag og genoprette dem, der er blevet lukket i de seneste år.

Og for det syvende og sidste må vi tale fremmedsprogene op over en bred front. Uden fremmedsprog kan vi ikke handle i og med den verden, vi lever i, og det nytter ikke noget med en storstilet genopretningsplan, hvis de unge tror, at de kan klare sig med Google Translate.

NEDGANG I ANSØGERTALLET TIL DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Der er nu fremkommet tal på, at ansøgertallet til sprogfagene på landets højere læreanstalter synes at være dalet igen efter en lille fremgang sidste år. Også ansøgertallet til engelsk er dalet. (Se tal fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet nederst i indlægget).

Johnny Larsen, dekan på Arts, AU, udtaler til Jyllandsposten 12/7-21, at der er tale om et strukturelt problem, fordi for få elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne vælger sprog. Mange vælger en studieretning med samfundsfag og engelsk i gymnasiet, mens kun få vælger f.eks. tysk eller fransk. Johnny Laursen peger desuden på, at når der uddannes færre på universiteterne, bliver det svært at få nok kvalificerede lærere på gymnasierne.

Hanne Wacher Kjærgaard, centerleder på Det Nationale Center for Fremmedsprog, mener, at man er nødt til at fortælle de unge, at sprog er en nødvendig kompetence på arbejdsmarkedet. Hun mener endvidere, at andre europæiske sprog end engelsk vil blive mere eftertragtede efter Brexit. Begrundelsen er, at Danmark er et lille land, der mister alt for meget både politisk, kulturelt og økonomisk, hvis vi ikke uddanner nok, der taler andre sprog end engelsk.

Mathilde Tronegård, direktør for Studievalg Danmark, forklarer til Jyllandsposten, at unge lytter efter, hvad der bliver talt om i debatten om uddannelser. Når der i mange år er blevet talt meget om, at det er svært at få job med et humanistisk fag, lagrer det sig hos de unge. En del unge har pga. den debat svært ved at se en karrierevej for sig, og de er bange for, at de ikke kan få et job. Og de seneste år har unge generelt været meget optaget af, om en uddannelse fører til jobsikkerhed.

ANSØGERE TIL SPROGFAG 2021

Aarhus Universitet:
Tysk: 16 (2021) – 38 (2020)
Fransk: 9 (2021) – 18 (2020)
Spansk: 31 (2021) – 35 (2020)
Engelsk: 120 (2021) – 142 (2020)

Københavns Universitet:
Tysk: 30 (2021) – 38 (2020)
Fransk: 40 (2021) – 43 (2020)
Spansk: 56 (2021) – 76 (2020)
Italiensk: 21 (2021) – 29 (2020)
Engelsk: 154 (2021) – 190 (2020)

Alle tal er førsteprioritetsansøgninger.
(Kilde: Jyllandsposten 12/7-21).

 

KUA INVITERER TIL TODAGES SYMPOSIUM I CLIL (Content and Language Integrated Learning)

Formål med symposiet er at danne et CLIL-netværk på tværs af uddannelsesniveauer, at dele eksisterende viden og erfaringer på tværs af uddannelsesniveauer samt at drøfte, hvad der er behov for, og hvordan man kunne gå videre.

Symposiet koordineres af Petra Daryai-Hansen og Joyce Kling, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet, i samarbejde med Susanne Jacobsen Perez, Roskilde Universitet.

Symposiet afholdes online og er gratis. Alle er velkomne: grundskole- og gymnasielærere, studerende, undervisere, forskere m.m.

Se mere om arrangementet, der afholdes 24. og 25. august, her:
https://engerom.ku.dk/kalender/kalender/2021/clil-paa-tvaers-af-uddannelsesniveauer/?fbclid=IwAR16vXDilchyvCJ1b-E_njfUjvTc7AsEyVuVmyBcF-XQQF_8GgnN6p6HzJk

 

DET TYSKE SPROG SKAL STYRKES GENNEM HELE UDDANNELSESSYSTEMET

Sprogene bløder i det danske uddannelsessystem, beskrev folkeskolen.dk/tyskfransk sidste år. Både tysk og fransk er i tilbagegang, og engelsk dominerer mere og mere.  Kun 6,6 procent af STX-studenterne i 2019 havde tysk eller fransk på højniveau.
Den 12. november sidste år fremsatte Venstre et beslutningsforslag, der skulle pålægge regeringen at udarbejde en ny Tysklandsstrategi inden den 1. juni i år.
Undervisningsministeren blev kaldt i samråd, og politikerne slog ring om nabosproget tysk som et meget vigtigt fag i skolen. Men nogen ny strategi var der ikke behov for, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil, som er fint tilfreds med den strategi, Venstre selv formulerede, da partiet sad i regering i 2016.

Men flertallet er af en anden mening, og nu - nogle uger efter fristens udløb - har Folketingets Europaudvalg afgivet beretning. Et flertal i udvalget pålægger regeringen "at udarbejde en strategi for styrkelse af det tyske sprog i Danmark gennem hele uddannelsessystemet".

Mindretallet - Socialdemokratiet - ser som nævnt ikke noget behov for en ny strategi. Men det er sådan set også det eneste punkt, hvor regeringen er uenig med flertallet. Socialdemokraterne vil inden for den nuværende sprogstrategi følge op på en analyse af barriererne for at vælge fremmesprogsuddannelser, som Det Nationale Center for Fremmedsprog er i gang med.

Læs artikel af Karen Ravn i Folkeskolen.dk, 30. juni 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1874982/flertal-paalaegger-regeringen-at-styrke-tyskundervisningen

 

SPROG ER IKKE BARE NOGET, VI GØR. SPROG ER NOGET, VI ER.

Sprog er kommunikation.
Sprog er kultur.
Sprog er dannelse.
Sprog er viden.
Sprog er erkendelse.

Hvis man tror, sprog alene handler om at kunne kommunikere med andre, der taler netop det sprog, så har man selvfølgelig svært ved at se, at tysk og andre små sprog har deres berettigelse, når ‘alle nu kan engelsk’. Men kernen er:

Sprog er ikke bare noget, vi gør. Sprog er noget, vi er. Jo flere sprog vi møder, des mere er vi. Des bedre forstår vi – verden, hinanden og os selv.

Læs blogindlæg af Marie Trier i Gymnasieskolen.dk, 5. maj 2010.
https://gymnasieskolen.dk/hvad-er-sprog