Kategoriarkiv: A. Varia

GYMNASIELÆRERE VÆLGER AT STARTE EGET FORLAG

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til sprog og sproglig læring, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens relevante indhold).
----------------------

Bogen var stort set skrevet færdig, og et forlag ville gerne udgive den. Men da Kim Bruun og Astrid Leick Siegumfeldt så forlagets tilbud om betaling, opstod ideen: Hvad med at starte vores eget forlag?  Fra tanke til handling var der ikke så langt, og i dag kan de to gymnasielærere også skrive forlagsejer på visitkortet.

De to lærere har med en tredje kollega skrevet en lærebog om den naturvidenskabelige faggruppe (NF) på hf. "Vi synes, der mangler en undervisningsbog om NF på hf. Og vi er derfor også ret overbeviste om, at der er et marked for bogen," forklarer Astrid Leick Siegumfeldt.

I første omgang havde forfatterne haft en lang dialog med et forlag, som ville udgive bogen. "Men da vi så kom til økonomien, ville de give 15 procent af salgsindtægterne til os, som tre forfattere og en illustrator skulle dele. Det, synes vi, er for lidt. Bogen udkommer til en smal målgruppe, så vi tænker ikke at markedsføringsbudgettet behøver være særlig stort," forklarer Astrid Leick Siegumfeldt.

Forfatterne forhørte sig hos andre forlag, og alle steder var forfatterbetalingen 15 procent, dog med mulighed for at presse den op på 17 procent.
"Det er påfaldende, så ens forlagene betaler," siger Kim Bruun.

I processen modnedes ideen om at udgive bogen selv, og omkring juletid blev beslutningen taget af de to gymnasielærere fra Viborg Gymnasium. Gymnasieforlaget blev etableret med øje for at udgive bogen NF i HF, men de to lærere vil også gerne udgive bøger af andre gymnasielærere.

"Vi vil meget gerne i dialog med andre lærere, som vil udgive undervisningsbøger, og som synes, de etablerede forlag tager en for stor fortjeneste," siger Kim Bruun.

Læs artikel af Johan Rasmussen, Gymnasieskolen.dk, 16. maj 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/gymnasielaerere-etablerer-eget-forlag-de-store-betaler-for-lidt/

 

LÆREBØGER MÅ IKKE OPLOADES TIL CHATBOTS UDEN FORUDGÅENDE SAMTYKKE

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til sprog og sproglig læring, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens relevante indhold).
----------------------

ChatGPT er kommet for at blive. Det bliver bedre og hurtigere hver gang, der kommer et nyt, friskt prompt ind i søgemaskinen. Men noget af det indhold, som chatbots bliver fodret med, er lærebøger. Det fortæller forlagsdirektør Morten Blichfeldt Andersen fra forlaget Praxis. Lærebøger bliver uploadet og delt i chatbots. Det er både et brud på ophavsretten og ligeledes et problem for fremtidige lærebøger, siger han.

ChatGPT har udviklet sig, siden det først gjorde sit indtog i klasseværelset. Med udviklingen er der kommet en butik, kaldet ’GPT Store’, som udviklerne OpenAI lancerede i sidste kvartal af 2023. Butikken giver mulighed for at kunne skræddersy og downloade en chatbot til at kunne hjælpe med et specifikt problem eller formål.

"Det kan være alt fra at få den til at skrive en tekst, som var det noget, Egon Olsen kunne have sagt, til at uploade pdf-filer eller hele lærebøger, så den bliver en vidensmodel baseret på filen, der er uploadet," forklarer Martin Blichfeldt Andersen, der har fundet mange eksempler på uploadede lærebøger fra forlaget Praxis, der blevet brugt som materiale til at skabe chatbots. Både fra elever og lærere, der uvidende har uploadet en bog fra pensum og skabt en chatbot.

"Er der lavet en 'afsætningsbot', hvor en lærebog om fx afsætning er blevet indlæst, så vil den kunne søge ud fra den viden, der er i bogen, tage enkelte tekststykker ud og ad den vej give svar på et specifikt spørgsmål."

Men en lærebog, der bliver uploadet til at lave en bot, kan være et brud på ophavsrettighederne. Og det er brugerne, der laver den skræddersyede chatbot, der laver lovbruddet. I 'Terms and Conditions' for at skabe en chatbot står skrevet, at når en bruger uploader en fil, der er beskyttet af ophavsrettigheder, må den bagvedliggende computer, som OpenAI råder over, indlæse det i deres store computer. Det er der, problemet opstår, siger Morten Blichfeldt Andersen.

Læs artikel af Benjamin Mikkelsen, Gymnasieskolen.dk, 6. maj 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/elever-og-laerere-laegger-ulovligt-laereboeger-paa-chatgpt/

 

 

SYMPOSIUM OM MASKINOVERSÆTTELSE PÅ KØBENHAVNS UNIVERSITET

30. maj 2024 afholdes på Københavns Universitet et symposium med titlen Lost in Transl:AI:tion: Implications of machine translation for communication and comprehension.

Beskrivelse:
With the arrival of ChatGPT on the scene in November 2022 and the continuous improvements made to contemporary machine translation (MT) systems resulting in these now being a part of the AI family, many questions have arisen related to how educators and researchers should react to this technology. Yet, automatic translation does not only concern those within translation studies, but everyone who avails of these automated translation solutions for communication and comprehension purposes. This leads to more questions concerning, for example, the role this technology will play in society and the ethical considerations that will inevitably arise from the use of this technology.

In response to the impact of MT on society, we will hold a one-day symposium to serve as a platform for discussing how MT technology influences various spheres of our research areas and the ethical, practical, and theoretical challenges and possibilities that accompany its widespread use.

Se mere om symposiets indhold, tilmelding osv. her:
https://engerom.ku.dk/english/research/translation-and-cultural-transfer/events/lost-in-translaition/?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR0DcLNZ8LanZo-uW6s4AsWLfU1qtnK14h1hOf2Ei4GOt7sKz2-0EgPlXKE_aem_ATF1Gwks1nj_iOvr_LQ29uwFB63rq7wpgoYWYqwS-RFE4eHDtWeSj6kJpR5OXozgXWEW5f2izT8G5AiADy0eEJcN

 

UNDERVISNINGSDIFFERENTIERING EN UDFORDRING BÅDE FOR NYE OG ERFARNE UNDERVISERE

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til sprog og sproglig læring, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens relevante indhold).
----------------------

Nye gymnasielærere står over for mange udfordringer, når hverdagen ude i klasselokalet rammer. Det, de fleste kæmper mest med, er at differentiere undervisningen, så den passer til de forskellige elevgrupper. Det viser en helt ny undersøgelse af Ane Qvortrup, fCenter for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet (SDU).

Spørgeskemaundersøgelsen er sendt ud til alle de lærere, der er i gang med pædagogikum i det nuværende skoleår. 388 ud af 409 pædagogikumkandidater har deltaget.
64 procent af lærerne har svaret, at undervisningsdifferentiering i høj grad eller meget høj grad udfordrer dem.

Ane Qvortrup er ikke overrasket over resultatet.
"Gymnasierne står i dag med en langt mere differentieret elevgruppe end for 15 år siden. Det er klart, at det udfordrer lærerne," siger Ane Qvortrup. "Dels er der stor forskel på elevernes faglige niveau, dels er der sket en stigning i antallet af elever med forskellige diagnoser. Udover alt det fagdidaktiske står man som lærer i dag med et stigende antal pædagogiske og trivselsmæssige opgaver."

Ane Qvortrup mener, at svarene i undersøgelsen kalder på opmærksomhed og handling ude på gymnasierne. Undervisningsdifferentiering kan også være udfordrende for erfarne lærere. "Der er behov for mere viden om differentiering og strategier til, hvordan man konkret kan arbejde med det. Det er en umulig opgave at stå alene med som lærer."

Der er link til hele undersøgelsen nederst i selve artiklen.
Læs artikel af Tina Rasmussen, Gymnasieskolen.dk, 2. maj 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/det-her-presser-nye-laerere-mest/

 

PARADIGMESKIFTE PÅ VEJ I UNDERVISNINGSSEKTOREN?

Kunstig intelligens skal bruges konstruktivt og indgå i prøveformerne, anbefaler ekspertgruppe. Gruppen erkender, at det betyder et paradigmeskifte for gymnasiet.

Brugen af kunstig intelligens til eksamen vil ikke være snyd i fremtiden. I hvert fald ikke hvis der kommer politisk opbakning til anbefalingerne om brugen af kunstig intelligens til prøver fra den ekspertgruppe, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har nedsat, og som nu har afleveret sine anbefalinger.

Ekspertgruppen slår fast, at kunstig intelligens som eksempelvis ChatGPT allerede er en del af hverdagen blandt mange elever på ungdomsuddannelserne. Ekspertgruppen opfordrer til, at fokus flytter sig fra snyd til læring i forhold til kunstig intelligens.

Ekspertgruppen peger på syv prøveformer til de gymnasiale uddannelser. Som i dag skal der være både en skriftlig og en mundtlig prøve uden digitale hjælpemidler. Som ekspertgruppen slår fast, er det vigtigt, at eleverne kan basale færdigheder, og at de afprøves til eksamen.

Derudover anbefaler ekspertgruppen fem andre prøveformer, hvor det vil være tilladt at bruge kunstig intelligens. Det betyder dog ikke, at eleven kan få topkarakter ved hovedløst at få ChatGPT til at løse prøven.

"Eksaminanden skal kunne redegøre for, hvorfor en eventuel anvendelse af digitale hjælpemidler er fagligt relevant og har bidraget til et bedre resultat for vedkommende," står der i anbefalingerne. "Det bør være en del af bedømmelsesgrundlaget, i hvilket omfang elever/kursister mestrer brugen af digitale hjælpemidler i de prøver, hvor disse er tilladt," står der endvidere.

Ekspertgruppen understreger flere gange, at ændres prøveformerne, så følger undervisningen med. "Såfremt anvendelse af kunstig intelligens på sigt tillades ved prøver, vil der være tale om et paradigmeskift i undervisningssektoren," skriver ekspertgruppen.

Læs artikel af Johan Rasmussen, Gymnasieskolen.dk, 24. april 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/7-proeveformer-anbefales-af-ekspertgruppe-kunstig-intelligens-indgaar-i-flere-af-dem/

Der er link til ekspertgruppens anbefalinger nederst i selve artiklen.

TIP FRA ENGELSKLÆRERE TIL HÅNDTERING AF AI I UNDERVISNINGEN

For tre engelsklærere giver det ingen mening at forbyde brug af kunstig intelligens i undervisningen. Derfor har de fundet på forskellige måder at håndtere det på - både for at gøre det nemmere at afsløre snyd og for at lære eleverne at bruge værktøjerne hensigtsmæssigt og korrekt.

Der er både nye muligheder og udfordringer med kunstig intelligens - og særligt det populære værktøj ChatGPT. Folkeskolen.dk/engelsk har spurgt tre lærere, hvordan de håndterer udfordringerne. Læs med her, hvor de deler konkrete metoder til at afsløre snyd og til at bruge værktøjerne i undervisningen.

Overskrifter:

  1. Personliggør opgaven for at snyde AI
  2. Brug AI til forberedelse
  3. Brug AI i undervisningen
  4. Få styr på, om eleverne snyder
  5. Brug AI til at rette afleveringer

Læs artikel af Emilie Palm Olesen, Folkeskolen.dk, 15. april 2024.
https://www.folkeskolen.dk/engelsk-kunstig-intelligens/engelsklaerernes-5-kreative-tip-til-at-tackle-chatgpt-og-ai-i-undervisningen/4763895

 

IKKE FORSKNINGSMÆSSIGT BELÆG FOR LANGSOMMERE HJERNEUDVIKLING HOS DRENGE

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til sprog og sproglig læring, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens interessante indhold).
--------------------------
Man kan ikke give en langsommere hjerneudvikling skylden for, at drenge klarer sig dårligere i skolen end piger. For vi kan faktisk ikke se nogen forskel på drenge- og pigehjerner, fastslår en hjerneforsker.

"Indtil for nylig pegede undersøgelser på, at drenges hjerner - gennemsnitligt set - udvikles langsommere end pigers. Men den nyeste forskning kan ikke genfinde den forskel. Faktisk har man undersøgt de ældre studier med nye analysemetoder, og selv dér kan man ikke finde nogen forskel, når man bruger de nye metoder".

Det siger Christian Gerlach, professor i kognitiv neurovidenskab ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet. Han er af den opfattelse, at der nærmest ikke kan spores kønsmæssige forskelle på børns hjerner.
Det samme gælder voksnes, fortæller han. Og de forskelle, der måtte være, er tæt på umulige at forbinde med forskelle i adfærd og kognitive evner.

Historien om, at drenge er lidt bagud, er blevet 'almen viden’ og basis for mange forklaringer om, hvorfor drenge generelt klarer sig dårligere end piger i uddannelsessystemet.

"Tidligere hvor vi troede, at der var forskel, kunne vi godt synes, at det var lidt synd for drengene, at de blev sendt i skole samtidig med pigerne, fordi så var de bagud fra starten”, siger hjerneforskeren. "Men nu har vi undersøgelser, hvor man har fulgt de samme børn over tid og scannet deres hjerner på forskellige alderstrin. Dér kan vi ikke se forskel på, hvor hurtigt de to køns hjerner udvikler sig".

Læs artikel af Stine Grynberg, Folkeskolen.dk, 24. april 2024.
https://www.folkeskolen.dk/kon-laesning-matematik/hjerneforsker-nej-drenges-hjerne-er-ikke-bagefter-pigernes/4765237

Relevant for ovenstående er denne artikel af Tina Rasmussen, Gymnasieskolen. dk, 18. april 2024:
Ekspertgruppe til gymnasielærere: I forventer for lidt af drengene
Der skal skrues op for kravene til drengene, hvis deres faglige niveau skal tættere på pigernes. Anbefalingen kommer fra regeringens ekspertgruppe om køn. Rektorernes formand er enig.

https://gymnasieskolen.dk/articles/ekspertgruppe-til-gymnasielaerere-i-forventer-for-lidt-af-drengene/

 

PROJEKT SKAL MOTIVERE ELEVER TIL AT VÆLGE TYSK PÅ TVÆRS AF UDDANNELSER

'Godt på vej med tysk på tværs af uddannelser' er et regionsprojekt, hvor der arbejdes med de stigende udfordringer, der er med at motivere elever til tyskfaget.

Selv om der allerede gode indsatser i gang lokalt og nationalt for at motivere eleverne for faget, mangler der en rød tråd, der binder de forskellige uddannelser sammen i forhold til faget og sikrer gode overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelse samt fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse og erhvervslivet.

Målet med projektet er derfor at styrke fødekæden hele vejen op gennem uddannelsessystemet og videre ud i erhvervslivet, til læreruddannelserne og universiteterne. Med projektet vil man sikre, at eleverne er motiverede for at fortsætte med faget tysk på deres ungdomsuddannelse, flere er motiverede til at vælge tysk på A-niveau og at eleverne indtænker tysk som et led i deres videregående uddannelse og karrierevej.

Læs mere om projektet her:
https://www.tyskpaavej.dk/?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR2c2dqzgKd7O56cgmbOUQXDVBcI0JRQNmNFJVk9A9_hsn8_IM9Aq5-fTvc_aem_AZu0EPUBeiTD_VhJq54mDHDvAjiHhCKTbtbuYMErWX7_mcPjVlDORbceAb7Aqf9OJEGR0zXn30QuZl73qCp5pzeE

 

ANALYSE FRA DET NATIONALE CENTER FOR FREMMEDSPROG OG GODE RÅD FRA EKSPERTER

Fordelene ved at kunne flere sprog end engelsk er mange. Danmark er et lille sprogområde, og hver dag samarbejder og handler vores organisationer og virksomheder med tysk-, fransk- og spansktalende lande. Så hvis du gennem dine tysk- eller franskkundskaber har tilegnet dig viden om landets kultur og derved fx ved, hvilke overvejelser der ofte ligger bag et samarbejde, så er du en eftertragtet medarbejder på arbejdsmarkedet.

For den viden er afgørende for, at vi handelsmæssigt og politisk kan udvikle og bevare et godt samarbejde med internationale partnere. Fx om fremtidens løsninger inden for det grønne område, sundhed og sikkerhed.

Problemet er bare, at flere og flere unge vælger fx tysk og fransk fra, når de forlader grundskolen. Det viser nye tal fra Det Nationale Center for Fremmedsprog, som i en analyse viser data på elevernes sprogvalg på STX og HHX gennem de seneste 10 år.
Link til Statusrapport:
https://viden.ncff.dk/ncff#readBook::bookId==507762

Hvordan kan vi blive bedre til at udvikle sprogundervisningen i grundskolen, så eleverne får lyst til og bevarer lysten til at lære fremmedsprog og udvikle deres sproglige og interkulturelle kompetencer?

I projektet 'Fremmedsprog, forandring og forankring' har Det Nationale Center for Fremmedsprog sammen med Københavns Professionshøjskole og to andre professionshøjskoler, fem kommuner og over 20 folkeskoler taget netop den udfordring op. Sammen har de udviklet samt afprøvet et koncept for, hvordan sproglærerne på skoleområdet og kommuner bedst samarbejder og derved styrker fremmedsprogsundervisningen lokalt og motiverer flere elever til at lære nye fremmedsprog.

Læs mere i Nyheder fra Københavns Professionshøjskole, 4. april 2024.
https://www.kp.dk/nyheder/saadan-bevarer-eleverne-motivationen-for-at-laere-fremmedsprog/?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR2MtzX89hMFlc7-5vu50ZeX0AgxSTtp-ZTi4CvWmwxgDmrLi2KCiSYp7Mo_aem_AYbhTX_hpaXS1-mLwTX3yQnz6aTilkmzk9uIqoGJEj3sLLrbq8QXYkHtoamNYhiwqO5peQqPLO8ElzuQcOZSnU-Z

 

DEN NYE FOLKESKOLEAFTALE OG SPROGFAGENE

Noget af det, der ifm. den nye folkeskoleaftale synes at bekymre fremmedsprogslærerne, er, at eleverne i fremtiden skal have deres sprogfag senere i skoleforløbet, og at der ikke længere skal være skriftlige prøver.

Nedenfor linker jeg til reaktioner fra folkeskoleregi.
Jeg har indtil videre ikke fundet nogen reaktioner fra gymnasieverdenen, hvis sprogfag på en eller anden måde må formodes også at blive berørte af ændringerne.

Artikel af Sebastian Bjerril, folkeskolen.dk, 22. marts 2024:
Sprogforening om skoleaftale: Nu mister elever og lærere motivationen til det skriftlige.
https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-engelsk-fransk/sprogforening-om-skoleaftale-nu-mister-elever-og-laerere-motivationen-til-det-skriftlige/4761530

Blogindlæg af Rikke Hjort Hvillum (Folkeskolens franskrådgiver), folkeskolen.dk, 27. marts 2024.
Så blæser det igen!
https://blog.folkeskolen.dk/folkeskolens-tysk-og-franskradgiver-fransk-inspiration/sa-blaeser-det-igen/4761953

Blogindlæg af Maria Roneklindt (Folkeskolens engelskrådgiver), folkeskolen.dk, 22. marts 2024.
Den nye folkeskoleaftale: En mavepuster til engelskfaget
https://blog.folkeskolen.dk/afgangsprover-engelsk-folkeskolens-engelskradgiver/den-nye-folkeskoleaftale-en-mavepuster-til-engelskfaget/4761586