Kategoriarkiv: A. Varia

SPROGFØDEKÆDEN FRA GRUNDSKOLE TIL UNIVERSITET ER HOPPET AF: BUD PÅ EN LØSNINGSMODEL

Her følger debatindlæg af Helene Caprani bragt i Jyllandsposten, 21. juli 2021: "Vi må tale fremmedsprogene op over en bred front".
Helene Caprani er lektor i historie, spansk og samfundsfag og medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL). 

********************
Det er næsten rituel stammedans: Tallene for optag på universiteternes sproguddannelser bliver offentliggjort, de er endnu værre end sidste år, og en håndfuld journalister og sprogfolk råber op om, at der må gøres noget. Og så sker der ingenting før næste år, hvor tallene er endnu værre, og mønstret gentager sig.

Således kunne Jyllands-Posten 12/7 fortælle, at samtlige sprogfag – altså også "reservesproget" engelsk – på Københavns og Aarhus Universiteter har fået færre førsteprioritetsansøgninger end sidste år. Nogle fag er endda halveret på et enkelt år. Situationen er, som sædvanligt, kritisk. Ikke mindst fordi universiteternes optag er som isbjergets top, hvis størrelse afspejler massen under overfladen.

Danmark er et lillebitte sprogområde, og vi har stærkt behov for både dygtige specialister og brede sproglige kompetencer i hele befolkningen – isbjergets top og krop, der samtidig er et hele.

Det forsvindende optag på universiteterne, og i øvrigt på lærerseminarierne, betyder selvfølgelig, at der bliver uddannet færre kvalificerede sprogundervisere til grundskolen og gymnasieskolen.

Men hvorfor også udbyde sprogligt linjefag eller uddanne sig til sprogunderviser, når eleverne ikke er der? Som beskrevet i Jyllands-Postens artikel er det eksempelvis kun 5 af 19 midtjyske kommuner, der udbyder fransk, og det tal dækker vel at mærke næppe over samtlige grundskoler i hver kommune – det kan for så vidt være blot én i hver.

Kun i landets største byer kan man være nogenlunde sikker på at finde en grundskole, der udbyder flere fremmedsprog end engelsk og tysk.

I gymnasiet vælger færre end hver 10. elev en af de sproglige studieretninger, som dermed er de mindst oprettede. En række gymnasier, særligt i provinsen, udbyder ikke sproglige studieretninger overhovedet. Andelen af elever med fremmedsprog på A-niveau er også dalende. Det skyldes blandt andet, at den seneste gymnasiereform forfordeler begyndersprogene, så de er svære at kombinere med andre fag.

Ønsker eleverne ikke at fortsætte med deres sprog fra grundskolen, men lære et nyt, er der simpelthen færre valgmuligheder. Det betyder i praksis, at mange skoler ikke opretter sproghold og sproglige studieretninger, fordi der ikke er elever nok til, at de er økonomisk bæredygtige.

De unge menneskers fravalg af sprog skyldes naturligvis også, at de har lyttet til budskabet om, at humaniora ikke ligefrem er motorvejstilkørslen til arbejdsmarkedet. Hvad sprogfagene angår, må man kalde det en selvopfyldende profeti.

Hele sprogfødekæden, fra grundskole til universitet, er simpelthen hoppet af. Spørgsmålet er, om vi igen skal vente et år på at konstatere, at katastrofen fortsætter, eller om politikerne endelig vil tage deres ansvar på sig. Så hvad må der gøres? Her er et bud på en samlet løsning:

For det første må eleverne i grundskolen have flere sprog at vælge imellem. Det giver motivation, og det giver bredde.

For det andet må lærerseminarierne udbyde flere sprog som linjefag.

For det tredje må alle landets gymnasier udbyde sproglige studieretninger samt engelsk, tysk, fransk og spansk – og gerne flere sprog – på A-niveau.

For det fjerde må begynder- og fortsættersprog sidestilles i studieretningerne.

For det femte må oprettelsen af små sproghold på tværs af uddannelsessystemet sikres økonomisk, for eksempel gennem en særlig pulje.

For det sjette må universiteterne have midler til at opretholde de nuværende sprogfag og genoprette dem, der er blevet lukket i de seneste år.

Og for det syvende og sidste må vi tale fremmedsprogene op over en bred front. Uden fremmedsprog kan vi ikke handle i og med den verden, vi lever i, og det nytter ikke noget med en storstilet genopretningsplan, hvis de unge tror, at de kan klare sig med Google Translate.

NEDGANG I ANSØGERTALLET TIL DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Der er nu fremkommet tal på, at ansøgertallet til sprogfagene på landets højere læreanstalter synes at være dalet igen efter en lille fremgang sidste år. Også ansøgertallet til engelsk er dalet. (Se tal fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet nederst i indlægget).

Johnny Larsen, dekan på Arts, AU, udtaler til Jyllandsposten 12/7-21, at der er tale om et strukturelt problem, fordi for få elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne vælger sprog. Mange vælger en studieretning med samfundsfag og engelsk i gymnasiet, mens kun få vælger f.eks. tysk eller fransk. Johnny Laursen peger desuden på, at når der uddannes færre på universiteterne, bliver det svært at få nok kvalificerede lærere på gymnasierne.

Hanne Wacher Kjærgaard, centerleder på Det Nationale Center for Fremmedsprog, mener, at man er nødt til at fortælle de unge, at sprog er en nødvendig kompetence på arbejdsmarkedet. Hun mener endvidere, at andre europæiske sprog end engelsk vil blive mere eftertragtede efter Brexit. Begrundelsen er, at Danmark er et lille land, der mister alt for meget både politisk, kulturelt og økonomisk, hvis vi ikke uddanner nok, der taler andre sprog end engelsk.

Mathilde Tronegård, direktør for Studievalg Danmark, forklarer til Jyllandsposten, at unge lytter efter, hvad der bliver talt om i debatten om uddannelser. Når der i mange år er blevet talt meget om, at det er svært at få job med et humanistisk fag, lagrer det sig hos de unge. En del unge har pga. den debat svært ved at se en karrierevej for sig, og de er bange for, at de ikke kan få et job. Og de seneste år har unge generelt været meget optaget af, om en uddannelse fører til jobsikkerhed.

ANSØGERE TIL SPROGFAG 2021

Aarhus Universitet:
Tysk: 16 (2021) – 38 (2020)
Fransk: 9 (2021) – 18 (2020)
Spansk: 31 (2021) – 35 (2020)
Engelsk: 120 (2021) – 142 (2020)

Københavns Universitet:
Tysk: 30 (2021) – 38 (2020)
Fransk: 40 (2021) – 43 (2020)
Spansk: 56 (2021) – 76 (2020)
Italiensk: 21 (2021) – 29 (2020)
Engelsk: 154 (2021) – 190 (2020)

Alle tal er førsteprioritetsansøgninger.
(Kilde: Jyllandsposten 12/7-21).

 

KUA INVITERER TIL TODAGES SYMPOSIUM I CLIL (Content and Language Integrated Learning)

Formål med symposiet er at danne et CLIL-netværk på tværs af uddannelsesniveauer, at dele eksisterende viden og erfaringer på tværs af uddannelsesniveauer samt at drøfte, hvad der er behov for, og hvordan man kunne gå videre.

Symposiet koordineres af Petra Daryai-Hansen og Joyce Kling, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet, i samarbejde med Susanne Jacobsen Perez, Roskilde Universitet.

Symposiet afholdes online og er gratis. Alle er velkomne: grundskole- og gymnasielærere, studerende, undervisere, forskere m.m.

Se mere om arrangementet, der afholdes 24. og 25. august, her:
https://engerom.ku.dk/kalender/kalender/2021/clil-paa-tvaers-af-uddannelsesniveauer/?fbclid=IwAR16vXDilchyvCJ1b-E_njfUjvTc7AsEyVuVmyBcF-XQQF_8GgnN6p6HzJk

 

DET TYSKE SPROG SKAL STYRKES GENNEM HELE UDDANNELSESSYSTEMET

Sprogene bløder i det danske uddannelsessystem, beskrev folkeskolen.dk/tyskfransk sidste år. Både tysk og fransk er i tilbagegang, og engelsk dominerer mere og mere.  Kun 6,6 procent af STX-studenterne i 2019 havde tysk eller fransk på højniveau.
Den 12. november sidste år fremsatte Venstre et beslutningsforslag, der skulle pålægge regeringen at udarbejde en ny Tysklandsstrategi inden den 1. juni i år.
Undervisningsministeren blev kaldt i samråd, og politikerne slog ring om nabosproget tysk som et meget vigtigt fag i skolen. Men nogen ny strategi var der ikke behov for, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil, som er fint tilfreds med den strategi, Venstre selv formulerede, da partiet sad i regering i 2016.

Men flertallet er af en anden mening, og nu - nogle uger efter fristens udløb - har Folketingets Europaudvalg afgivet beretning. Et flertal i udvalget pålægger regeringen "at udarbejde en strategi for styrkelse af det tyske sprog i Danmark gennem hele uddannelsessystemet".

Mindretallet - Socialdemokratiet - ser som nævnt ikke noget behov for en ny strategi. Men det er sådan set også det eneste punkt, hvor regeringen er uenig med flertallet. Socialdemokraterne vil inden for den nuværende sprogstrategi følge op på en analyse af barriererne for at vælge fremmesprogsuddannelser, som Det Nationale Center for Fremmedsprog er i gang med.

Læs artikel af Karen Ravn i Folkeskolen.dk, 30. juni 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1874982/flertal-paalaegger-regeringen-at-styrke-tyskundervisningen

 

SPROG ER IKKE BARE NOGET, VI GØR. SPROG ER NOGET, VI ER.

Sprog er kommunikation.
Sprog er kultur.
Sprog er dannelse.
Sprog er viden.
Sprog er erkendelse.

Hvis man tror, sprog alene handler om at kunne kommunikere med andre, der taler netop det sprog, så har man selvfølgelig svært ved at se, at tysk og andre små sprog har deres berettigelse, når ‘alle nu kan engelsk’. Men kernen er:

Sprog er ikke bare noget, vi gør. Sprog er noget, vi er. Jo flere sprog vi møder, des mere er vi. Des bedre forstår vi – verden, hinanden og os selv.

Læs blogindlæg af Marie Trier i Gymnasieskolen.dk, 5. maj 2010.
https://gymnasieskolen.dk/hvad-er-sprog

 

KOMPETENCEUDVIKLING AF GRUNDSKOLENS SPROGLÆRERE

I et treårigt pilotprojekt afprøves et nyt koncept for kompetenceudvikling af grundskolens sproglærere. Fokus vil blandt andet være at skabe mere sammenhæng mellem sprogfagene.

Til efteråret starter ca. 30 grundskolelærere fra 24 skoler på det første modul af en ny fremmedsprogsvejlederuddannelse.

Det sker som led i et treårigt pilotprojekt med titlen 'Fremmedsprog, forandring og forankring'. Bag projektet står det Nationale Center for Fremmedsprog, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Kolding Kommune, Københavns Kommune, Aalborg Kommune, tre professionshøjskoler og fire universiteter

Ambitionen med pilotprojektet er at skabe et nyt koncept for kompetenceudviklingen af fremmedsprogslærere i grundskolen.

Læs artikel af Sebastian Bjerril, Folkeskolen.dk, 31. maj 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1873220/sproglaerere-paa-24-skoler-skal-afproeve-ny-tvaersproglig-pd

 

EVENT ONLINE TILGÆNGELIG PÅ VIDEO

20. maj sendte forlaget Alinea 'Smag på sprog' online med fokus på to af de aktuelle temaer inden for sprogfagene lige nu: sproglig opmærksomhed og kultur og samfundsforhold som en del af sprogundervisningen.

Alinea tilbyder nu interesserede at se udsendelsen på video. Den er af ca. to timers varighed. Læs/se mere her:

https://www.alinea.dk/smag-paa-sprog?fbclid=IwAR3ChIUuww_GkAP6l_G6FHD5u0N0I-LKZH6gU5z1ue9iCv9CiE9WVA5_oh4

 

SPROGFAGENE I FRIT FALD MED ALVORLIGE KONSEKVENSER

Ifølge Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, er alle sprogfag i dag, med undtagelse af engelsk, i frit fald. "Vi er tæt på en national sprogkatastrofe, som vi har talt om i årevis, uden at der er sket noget. Det er en myte, at vi kan klare os med engelsk, men den lever desværre fortsat og er en stor del af forklaringen på sprogfagenes krise, mener Lykke Friis. "Vi taber både kultur, dannelse og eksportordrer," siger hun

Hele 'fødekæde'’ er ramt. Kun på omkring hver fjerde folkeskole kan eleverne vælge fransk, og kun 23 af alle landets folkeskoler tilbyder spansk. I gymnasiet vælger få tysk eller fransk som fortsættersprog, og ganske få har tre sprog på A-niveau. Kun på tre af landets læreruddannelser kan man blive fransklærer, og på universiteterne er der tilbagegang i antal studerende på både tysk, fransk og spansk.

Manglende sprogkundskaber er først og fremmest et tab for det enkelte menneske, for det er kultur og dannelse, der er på spil, mener Lykke Friis.

Men manglende sprogkundskaber handler naturligvis også om Danmarks bruttonationalprodukt, fastslår hun.
Hos DI og Dansk Erhverv er man dybt bekymrede over udviklingen. Selvom mange i Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien i dag kan tale engelsk, ligesom vi kan herhjemme, er det et faktum, at manglende sprogkundskaber betyder tabte ordrer for danske virksomheder. Ud over engelsk er det især stærke kompetencer i tysk og fransk, virksomhederne har brug for.

Men hvem peger pilen på, når ansvaret for sprogfagenes nedtur skal placeres? De seneste mange års politiske beslutninger bærer et stort ansvar, mener Lykke Friis.

Ifølge Lykke Friis er der derfor brug for en ny struktur, så det bliver sværere at fravælge sprog. Hun foreslår, at der indføres studieretninger, der kombinerer sprog med matematik og/eller naturvidenskab på A-niveau, og at man kobler et ekstra sprogfag på den populære studieretning med engelsk og samfundsfag. Og så skal det være et krav, at eleverne fortsætter med det andet fremmedsprog, de har haft i folkeskolen, så slutniveauet kan blive højere.  "Vil man ændre udviklingen, kommer man ikke uden om at ændre reformen," siger hun.

Men skal flere vælge sprog i gymnasiet og senere på universitetet, er det også nødvendigt, at man kigger på ­lærernes kompetencer og selve under­visningen. Ifølge Lykke Friis er der brug for et "pædagogisk løft hele vejen op igennem fødekæden".
"Den her situation skyldes givetvis også, at der mange steder ikke under­vises på den mest stimulerende ­måde. Jeg er blandt andet bekymret for, at der i folkeskolen stadig er for ­meget fokus på grammatik frem for at ­lære eleverne at kommunikere," siger ­Lykke Friis.

Men pædagogisk opkvalificering og nye tiltag er ikke gratis, understreger Lykke Friis. "Sætter politikerne ikke flere penge af til sprogfagene i folkeskolen, gymnasiet og på de videregående uddannelser, vil de fortsat bløde," fastslår Lykke Friis.

Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen.dk, 3. maj 2021. https://gymnasieskolen.dk/mit-englisch-kommt-man-durch--mit-deutsch-kommt-man-weiter

 

WEBINAR: INSPIRATION FRA FORSKNING TIL SPROGUNDERVISNING

CENTER FOR GRUNDSKOLEFORSKNING VED SDU inviterer til webinar 3. juni kl. 16:00-17:30 på Zoom. Her kan man høre om tre helt forskellige perspektiver på sprogundervisningen med udgangspunkt i oplægsholdernes egen forskning.

Professor Teresa Cadierno (SDU) vil belyse spørgsmålet om alderens betydning for sprogtilegnelse.

Professor Susana S. Fernández (AU) vil belyse betydningen af lærens egne forståelser af fag og undervisning.

Postdoc Line Krogager Andersen (SDU) vil belyse de udviklingsmuligheder, samarbejdet mellem sprogfag kan rumme.

Webinaret sigter på at formidle forskningsresultater direkte til sprogundervisere i grundskoler og på gymnasier, der ønsker at holde sig à jour med den nyeste viden på området og videreudvikle egen undervisning med inspiration derfra.

Webinaret, der er gratis, optages og lægges på centrets webside.
Tilmelding og mere info her:
https://event.sdu.dk/sprogundervisning/conference

 

DET KOMMUNIKATIVE SPROGSYN SKAL STYRKES I FOLKESKOLEN

Hvis sprogfagene skal styrkes i Folkeskolen, skal sproglærerne skal på fagfaglig efteruddannelse. Det vil skabe en motiverende sprogundervisning, der i højere grad giver eleverne glæde ved sprogene. Sådan lyder hovedanbefalingen fra formand for Sproglærerforeningen Rita Mogensen, der af den årsag anbefaler, at sprogundervisningen tilføres flere midler.

Ifølge Rita Mogensen har fagfaglig efteruddannelse til sproglærerne været kraftigt nedprioriteret til fordel for blandt andet fælles pædagogiske kurser for alle skolens lærere. Det har ført til, at der går erfarne tysklærere rundt på landets folkeskoler, som ikke underviser efter det sprogsyn, der ellers har været dominerende i Danmark i mange år.

"Undervisningen skal bygge på det kommunikative sprogsyn, hvor det vigtigste er, at eleverne bliver kastet ud i at kommunikere. Tidligere havde man et sprogsyn med meget fokus på grammatik og korrekthed", forklarer hun.

Udover en anden didaktisk tilgang til sprogundervisningen, kræver det kommunikative sprogsyn, at lærerne føler sig helt trygge ved at tale tysk eller fransk. Her kan fagfaglig efteruddannelse også være gavnligt, fortæller sproglærerformanden.

"Det er enormt vigtigt, at eleverne hører en masse tysk eller fransk i timerne, fordi modsat engelsk er det jo ikke noget, de hører meget til uden for skolen. Jeg har selv oplevet, hvor meget tysk man lærer på et to-ugers kursus i Tyskland, hvor det hele foregår på tysk. Det er så givende", fortæller hun.

Rita Mogensen udtrykker endvidere stor bekymring over udviklingen på gymnasierne, hvor færre og færre vælger tysk eller fransk.
"Det er et stort problem, at der efter gymnasiereformen er virkelig få, der vælger sprogene. En måde at ændre det på er ved, at flere videregående uddannelser får det som krav, at de studerende har et andet fremmedsprog udover engelsk".

Læs artikel af Sebastian Bjerril, Folkeskolen.dk, 17. maj 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1872062/sproglaererforeningen-giv-sproglaererne-et-fagligt-loeft