Kategoriarkiv: C. Diverse

NORDISK KONFERENCE OM MUNDTLIGHED/MUNDTLIG KOMMUNIKATION OKTOBER 2021

NCFF holder sammen med Fremmedspråksenteret i Norge og Institutionen för pedagogik, didaktik och utbildningsstudier ved Uppsala Universitet en fællesnordisk hybridkonference med temaet mundtlighed/mundtlig kommunikation i fremmedsprogsundervisningen på tværs af uddannelsesniveauerne.

Se mere her:
https://ncff.dk/aktuelt/arrangementer/vis/artikel/2-dages-nordisk-konference-om-mundtlighedmundtlig-kommunikation/?fbclid=IwAR36uAe1eM4oK7EirgOv33fidWTzCmWYXI3c91THbrZwC5Hli8ziRLsLVqU

 

POLITISK VISION FOR DIGITALE KOMPETENCER I UDDANNELSESSYSTEMET SAVNES

Hvert eneste led i det danske uddannelsessystem skal for alvor op i gear, hvis vi skal sikre, at vi også på sigt er vel rustede til at klare os som samfund i en stadig mere digitaliseret verden.

I denne tid diskuteres etableringen af et fag i folkeskolen, som skal give børn en grundlæggende teknologiforståelse. Det kan vi fra universiteternes og gymnasiernes side bakke fuldt op om.  

En god teknologiforståelse er nemlig tvingende nødvendig for vores børn og unge, og bestemt også for os voksne. Vi skal kunne forstå, hvornår vi kan at anvende teknologien som løsning på de udfordringer, vi står med, men også forstå, hvilke udfordringer teknologier kan føre med sig.

Vi uddanner på gymnasier og universiteter kritisk tænkende samfundsborgere, der skal have fagligt relevante digitale kompetencer og kunne tage stilling til, hvordan vi bruger digitalisering i et samfundsperspektiv. Det ansvar kan vi ikke placere alene hos it-uddannede. Man skal i hele uddannelsessystemet indbygge fagligt relevante elementer af teknologiforståelse og digitale kompetencer i de enkelte fag, fordi digitale teknologier påvirker stort set alle fag.

Læs debatindlæg af Birgitte Vedersø, rektor på Gefion Gymnasium og formand for Danske Gymnasier og Hanne Leth Andersen, rektor på RUC og formand for Danske Universiteters Uddannelsespolitisk udvalg i Altinget.dk d. 2. februar 2021.

https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/gymnasier-og-universiteter-der-mangler-en-samlet-politisk-plan-for-teknologi-forstaaelse-i-hele-uddannelsessystemet

 

DANMARKS FØRSTE INTERNATIONALE FOLKESKOLE SER DAGENS LYS

I august 2021 åbner Danmarks første internationale folkeskole på Lolland, og allerede nu kan man følge med på skolens egen hjemmeside:
www.lollandinternationalschool.dk

Skolens leder, Dominic Maher, fortæller: "Vi står over for et spændende forår, hvor vi skal udvikle den nye skole, rekruttere de rette lærere, optage de kommende elever og renovere vores lokaler. Herudover arbejder vi desuden på at blive Cambridgecertificeret så hurtigt som muligt".

Den internationale skole bygger på en tosproget tilgang. Halvdelen af undervisningen kommer til at foregå på engelsk, mens den anden halvdel foregår på dansk.

Den største del af eleverne skal være fra internationale familier, men børn fra danske familier er også velkomne. Skolen ventes at få et internationalt miljø, hvor elevernes forskellige sprog, kulturer og nationaliteter naturligt vil sætte deres præg på skolens hverdag.

Læs mere her:
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/international-skole-tager-form?publisherId=3984657&releaseId=13608145

 

EKSPERIMENT: FORBUD MOD PC OG IPHONE SKABTE STØRRE KONCENTRATION OG NÆRVÆR

Som et eksperiment forbød en underviser på et dansk universitet alle skærme i bestemte lektioner. I et nyt studie analyserer forskere fra blandt andet KU resultatet, der bl.a. var mere nærvær, bedre engagement og dybere læring hos de studerende.

Den digitale undervisning har i den grad vundet indpas og har mange fordele – især i en coronatid, hvor flere studerende er tvunget til at arbejde hjemmefra. Men der er også ulemper. Manglende koncentration og opmærksomhed fra de studerendes side, blev eksempelvis for meget for en underviser på et dansk universitet.

"Den her underviser følte, at de studerendes brug af f.eks. sociale medier på PC og Smartphones distraherede dem og forhindrede dem i at opnå en dybere læring. Til sidst blev frustrationen så stor, at han besluttede at forbyde alle skærme i bestemte lektioner, hvor de skulle diskutere forskellige emner," forklarer Katrine Lindvig, der er postdoc ved Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet.

Sammen med forskerne Kim Jesper Herrmann og Jesper Aagaard fra Aarhus Universitet har hun analyseret 100 universitetsstuderendes evalueringer af denne undervisers lektioner, hvor skærme var bandlyst. Det er blevet til et nyt studie med denne konklusion om den analoge undervisning:

"De studerende føler sig tvunget til at være nærværende med hinanden, og det kan de godt lide. Når de pludselig ikke kan google sig frem til et svar eller mere viden om en teoretiker, skal de jo snakke sammen og gennem fælles refleksion løfte hinanden. Det højner engagementet og nærværet," siger Katrine Lindvig.

Selvom der altså er mange fordele ved at have lektioner, hvor Facebook, Instagram og sms’er ikke kan ødelægge koncentrationen, er der også ulemper. Flere studerende var nemlig ikke begejstrede for at tage noter i hånden i stedet for på computeren, forklarer Katrine Lindvig.

"De var trætte af, at de ikke kunne søge i deres noter efterfølgende og dele dem med studerende, der ikke var tilstede," siger hun.

Derfor er det ifølge Katrine Lindvig heller ikke et spørgsmål om 'to screen or not to screen' – "vi skal ikke tilbage til stenalderen," som hun siger. I stedet handler det om, hvordan man integrerer skærme på en brugbar måde i undervisningen.

Læs mere her i nyhedsbrev fra KU, 4. september 2020.  https://nyheder.ku.dk/alle_nyheder/2020/09/underviser-tog-pc-og-iphones-vaek-fra-studerende-og-skabte-mere-naervaer/

 

NOTAT OM DIGITALE TEKNOLOGIER I UNDERVISNINGEN PÅ UNGDOMSUDDANNELSERNE

Analyserne i et notat fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), "Digitale teknologier i undervisningen på ungdomsuddannelserne", er baseret på en spørgeskemaundersøgelse samt interview af lærere og ledere foretaget i perioden november 2019 til februar 2020.

I marts 2020 blev ungdomsuddannelserne imidlertid nedlukket pga. situationen med COVID-19, og hverdagen for elever og lærere var med ét markant anderledes. Eleverne var ikke længere at finde på skolen, men undervisningen skulle fortsat finde sted – i en periode udelukkende ved hjælp af digitale teknologier som Zoom, Skype, Google Docs osv. Alle lærere skulle nu pludselig forholde sig til anvendelsen af digitale teknologier i undervisningen.

Med notatet er det hensigten at give lærere og ledere på ungdomsuddannelserne inspiration til, hvilke pædagogiske og didaktiske overvejelser det kan være relevant at gøre sig i planlægningen af undervisning, hvor digitale teknologier anvendes. På grund af den ekstraordinære situation foranlediget af COVID-19, gentages spørgeskemaundersøgelsen i februar 2021 med henblik på at belyse, hvilken betydning perioden har haft for lærernes anvendelse af og tilgang til digitale teknologier i undervisningen. Den endelige rapport forventes offentliggjort i sommeren 2021.

Se mere her:
https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/digitale-teknologier-understoetter-undervisningen-er-ogsaa-barriere-laering

https://www.eva.dk/ungdomsuddannelse/digitale-teknologier-undervisningen-paa-ungdomsuddannelserne

 

KOMMENDE UDGIVELSE: NYE KOMPETENCER I GYMNASIET

Forfattere: Lund, Lea (red.); Boie, Mette Alma Kjærsholm; Færgemann, Helle Meibom; Pedersen, Alex Young; Felby, Laura Cordes; Caviglia, Francesco; Dalsgaard, Christian.

I gymnasiereformen fra 2017 blev der lanceret fire nye kompetencer: innovative, digitale, globale og karrieremæssige. Nye kompetencer i gymnasiet giver et indblik i, hvordan undervisning i disse kompetencer kan se ud i praksis – samtidig med at de gives en forskningsmæssig tyngde.

Bogens indhold omfatter:

  • Gymnasieskolens grundsten – faget og almendidaktikken
  • Innovative kompetencer i og på spil
  • Digitale kompetencer. Samspil mellem kernefaglighed og digital faglighed
  • Globale kompetencer i en global verden
  • Karriereperspektivet i undervisningen – at blive til noget og nogen

Hvert kompetencekapitel indeholder et nedslag i de aktuelle diskussioner om den specifikke kompetence, en teoretisk forskningsforankret rammesætning af begrebet, altså hvad vil det sige at være kompetent inden for den specifikke kompetence, og en didaktisk-praktisk vinkel, som handler om, hvordan man kan undervise i og med den specifikke kompetence for øje.

Bogen henvender sig til lærere og ledelse på både htx, hhx, stx og hf.
Udkommer i 2020 på forlaget Frydenlund.
Ca. 125 sider.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/5613

 

 

 

 

UNDERVISNING ONLINE: FRA PANIK TIL DIDAKTIK

Onlineundervisning gik på få uger fra at være en mulighed til at være en bydende nødvendighed. Undervisere på alle niveauer af uddannelsesspektret blev med coronakrisen kastet hovedkulds ud i øvelsen at udskifte fysisk tilstedeværende undervisning med en internetbaseret fuldgod erstatning.

Og i sådan en proces findes der næsten kun et naturligt første stadie: panik.
"På AU fik man fra den ene dag til den anden at vide: Fra i morgen er al undervisning online. Og den første fase var helt klart, hvad man kunne kalde panikundervisning: Hvilke programmer kan jeg bruge, hvordan deler jeg link, hvordan med kamera og mikrofon? Al fokus har været på teknologien, tabet af ens undervisningsrum og en følelse af at være på pædagogisk-didaktisk udebane".

Sådan fortæller Rikke Toft Nørgård, lektor ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på AU, der selv både praktiserer og forsker i onlineundervisning, og som i disse tider har haft travlt med at yde aktiv førstehjælp til kolleger.

Nu er panikken imidlertid ved at have lagt sig rundt omkring på hjemmearbejdspladserne, og det giver luft til at tage næste skridt, hvor det ikke bare handler om at få gennemført undervisningen online, men om at gøre det på en meningsfuld måde.

"Vi er forbi der, hvor øverste sætning på huskelisten er: password, kamera, skærmdeling og slides. I stedet begynder vi at bevæge os ind i det it-pædagogiske og it-didaktiske felt. Det er her, man eksempelvis begynder at interessere sig for, hvordan den gode dialog fungerer i Zoom med aktiv lytning, turtagning og tavshed", siger Rikke Toft Nørgaard.

Selv om onlineundervisningen under coronakrisen er en nødvendighed og en overlevelsesøvelse for underviserne, så rummer den også muligheder og potentialer, der ikke ligger i traditionel undervisning.

"Det kræver eksperimenter, udforskning, kritisk refleksion. Hvad er det, de studerende skal opleve, og hvad vil man gerne have dem til at gøre? Måske oplever man, at de studerende fungerer enormt godt under en undervisning – eller det modsatte – og hvorfor sker det så? Der er en masse fine, it-didaktiske spørgsmål, der dukker op – spørgsmål, vi næsten har glemt at stille. Jeg lærer også bunkevis lige nu", udtaler Rikke Togt Nørgaard og fortsætter:

"Der er faktisk en enorm kreativ grøde blandt undervisere. De er fulde af gåpåmod, nysgerrighed og eventyrlyst. Nu opdager de alle mulige værktøjer og spørger: Hvorfor har ingen fortalt mig om alt det her før?"

Læs artikel af Lasse Højsgaard, Forskerforum, 7. maj 2020, hvor Rikke Toft Nørgaard kommer med gode generelle råd til undervisning online.
https://www.forskerforum.dk/magasinet/2020/334/onlineundervisning-efter-panikken

 

1 MIO KR. TIL OPSAMLING AF ERFARINGER MED UNDERVISNING ONLINE

Pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, 20. maj 2020:

COVID-19 har i den grad ændret måden, undervisning foregår på i Danmark. Aldrig før har der skullet findes digitale undervisningsformer til så mange forskellige studerende på så kort tid. De erfaringer skal man lære af i uddannelsessektoren. Derfor har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen bevilliget 1 million kroner til et projekt, der skal gøre netop det.

Det er Professionshøjskolen UCN, som i tæt samarbejde med Professionshøjskolen Absalon, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, University College Lillebælt, UC Syd og VIA University College, skal gennemføre projektet.

Projektet har to formål: Det skal bidrage til at samle op på de erfaringer fra COVID-19-situationen, som uddannelserne har gjort sig med onlineundervisning. Og det skal bidrage til at dele viden på tværs, så de videregående uddannelser kan udvikle deres arbejde med at bruge digitale og teknologiske redskaber i undervisning og eksamen.

Læs mere her:
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2020/covid-19-skal-gore-os-klogere-pa-onlineundervisning

 

“NEVER ALLOW A CRISIS TO GO TO WASTE”

Der er et oplagt lærings- og udviklingsperspektiv i vores nuværende epidemiramte tilværelse. Vi er fysisk stængte, men digitalt mere vågne end vi nogen sinde tidligere har været. Verdens befolkning og danskerne i særdeleshed har i de sidste par måneder fået et digitalt kompetenceløft, som man tidligere ikke havde drømt om. Vi er som befolkning i gang med et kæmpe kursus i digitalkommunikation, hvis langtidsvirkning vi kan forvente os meget af. Det kan meget let vise sig, at den øgede digitale bevidsthed vil give Danmark en både kulturel og erhvervsmæssig konkurrencefordel i mange år fremover.  

Citatet i overskriften stammer fra den tidligere borgmester i Chicago og personalechef for Barack Obama, Rahm Emanue. Citatet faldt i forbindelse med finanskrisen i 2008 og blev gentaget i marts i år med reference til Coronaepidemien. Skribenten af debatindlægget opfordrer til og håber på, at den nuværende krise ikke pædagogisk må "go to waste", men derimod kikstarte en udvikling og nytænkning, der vil komme til at præge den pædagogiske diskussion i 20’erne.

Læs debatindlæg af Jesper Nymann Madsen i Gymnasieskolen, 14. maj 2020.
https://gymnasieskolen.dk/debat-coronakrisens-paedagogiske-udviklingsmuligheder

 

DIGATALISERING KRÆVER FORSTÅELSE OG EN FÆLLES INDSATS

Allerede flere år før coronakrisen havde de fleste lærere i større eller mindre grad styrket digitaliseringen i undervisningen, samtidig med at eleverne boltrede sig hjemmevant på den ene digitale platform efter den anden.

Men selvom mange lærere og elever er stærke digitale brugere, og de fleste skoler har fokus på digitalisering og teknologi, så er der brug en større fælles indsats for at styrke den digitale indsats og forståelsen af teknologi i gymnasiet.

Det mener blandt andre Christian Dalsgaard, som er forsker på Center for Undervisnings- udvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i, hvordan it og digitale medier kan understøtte læring.

Professor Ole Sejer Iversen er leder af Center for Computational Thinking and Design på Aarhus
Universitet.  Ifølge ham er teknologiforståelse med få undtagelser ikke-eksisterende i undervisningen i gymnasiet.

"Det er meget vigtigt at skelne mellem teknologiforståelse – TechEd – og brugen af teknologi og digitalisering i undervisningen – EdTech. Teknologiforståelse handler om, at eleverne skal kunne forstå, hvad teknologien gør ved os, hvordan den er designet, hvordan den virker, og hvad den kan bruges til," siger Ole Sejer Iversen.

Læs mere i artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 4. maj 2020.
https://gymnasieskolen.dk/digitalisering-maa-ikke-overlades-til-den-enkelte