Kategoriarkiv: C. Diverse

KOMMENDE UDGIVELSE: NYE KOMPETENCER I GYMNASIET

Forfattere: Lund, Lea (red.); Boie, Mette Alma Kjærsholm; Færgemann, Helle Meibom; Pedersen, Alex Young; Felby, Laura Cordes; Caviglia, Francesco; Dalsgaard, Christian.

I gymnasiereformen fra 2017 blev der lanceret fire nye kompetencer: innovative, digitale, globale og karrieremæssige. Nye kompetencer i gymnasiet giver et indblik i, hvordan undervisning i disse kompetencer kan se ud i praksis – samtidig med at de gives en forskningsmæssig tyngde.

Bogens indhold omfatter:

  • Gymnasieskolens grundsten – faget og almendidaktikken
  • Innovative kompetencer i og på spil
  • Digitale kompetencer. Samspil mellem kernefaglighed og digital faglighed
  • Globale kompetencer i en global verden
  • Karriereperspektivet i undervisningen – at blive til noget og nogen

Hvert kompetencekapitel indeholder et nedslag i de aktuelle diskussioner om den specifikke kompetence, en teoretisk forskningsforankret rammesætning af begrebet, altså hvad vil det sige at være kompetent inden for den specifikke kompetence, og en didaktisk-praktisk vinkel, som handler om, hvordan man kan undervise i og med den specifikke kompetence for øje.

Bogen henvender sig til lærere og ledelse på både htx, hhx, stx og hf.
Udkommer i 2020 på forlaget Frydenlund.
Ca. 125 sider.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/5613

 

 

 

 

UNDERVISNING ONLINE: FRA PANIK TIL DIDAKTIK

Onlineundervisning gik på få uger fra at være en mulighed til at være en bydende nødvendighed. Undervisere på alle niveauer af uddannelsesspektret blev med coronakrisen kastet hovedkulds ud i øvelsen at udskifte fysisk tilstedeværende undervisning med en internetbaseret fuldgod erstatning.

Og i sådan en proces findes der næsten kun et naturligt første stadie: panik.
"På AU fik man fra den ene dag til den anden at vide: Fra i morgen er al undervisning online. Og den første fase var helt klart, hvad man kunne kalde panikundervisning: Hvilke programmer kan jeg bruge, hvordan deler jeg link, hvordan med kamera og mikrofon? Al fokus har været på teknologien, tabet af ens undervisningsrum og en følelse af at være på pædagogisk-didaktisk udebane".

Sådan fortæller Rikke Toft Nørgård, lektor ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på AU, der selv både praktiserer og forsker i onlineundervisning, og som i disse tider har haft travlt med at yde aktiv førstehjælp til kolleger.

Nu er panikken imidlertid ved at have lagt sig rundt omkring på hjemmearbejdspladserne, og det giver luft til at tage næste skridt, hvor det ikke bare handler om at få gennemført undervisningen online, men om at gøre det på en meningsfuld måde.

"Vi er forbi der, hvor øverste sætning på huskelisten er: password, kamera, skærmdeling og slides. I stedet begynder vi at bevæge os ind i det it-pædagogiske og it-didaktiske felt. Det er her, man eksempelvis begynder at interessere sig for, hvordan den gode dialog fungerer i Zoom med aktiv lytning, turtagning og tavshed", siger Rikke Toft Nørgaard.

Selv om onlineundervisningen under coronakrisen er en nødvendighed og en overlevelsesøvelse for underviserne, så rummer den også muligheder og potentialer, der ikke ligger i traditionel undervisning.

"Det kræver eksperimenter, udforskning, kritisk refleksion. Hvad er det, de studerende skal opleve, og hvad vil man gerne have dem til at gøre? Måske oplever man, at de studerende fungerer enormt godt under en undervisning – eller det modsatte – og hvorfor sker det så? Der er en masse fine, it-didaktiske spørgsmål, der dukker op – spørgsmål, vi næsten har glemt at stille. Jeg lærer også bunkevis lige nu", udtaler Rikke Togt Nørgaard og fortsætter:

"Der er faktisk en enorm kreativ grøde blandt undervisere. De er fulde af gåpåmod, nysgerrighed og eventyrlyst. Nu opdager de alle mulige værktøjer og spørger: Hvorfor har ingen fortalt mig om alt det her før?"

Læs artikel af Lasse Højsgaard, Forskerforum, 7. maj 2020, hvor Rikke Toft Nørgaard kommer med gode generelle råd til undervisning online.
https://www.forskerforum.dk/magasinet/2020/334/onlineundervisning-efter-panikken

 

1 MIO KR. TIL OPSAMLING AF ERFARINGER MED UNDERVISNING ONLINE

Pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, 20. maj 2020:

COVID-19 har i den grad ændret måden, undervisning foregår på i Danmark. Aldrig før har der skullet findes digitale undervisningsformer til så mange forskellige studerende på så kort tid. De erfaringer skal man lære af i uddannelsessektoren. Derfor har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen bevilliget 1 million kroner til et projekt, der skal gøre netop det.

Det er Professionshøjskolen UCN, som i tæt samarbejde med Professionshøjskolen Absalon, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, University College Lillebælt, UC Syd og VIA University College, skal gennemføre projektet.

Projektet har to formål: Det skal bidrage til at samle op på de erfaringer fra COVID-19-situationen, som uddannelserne har gjort sig med onlineundervisning. Og det skal bidrage til at dele viden på tværs, så de videregående uddannelser kan udvikle deres arbejde med at bruge digitale og teknologiske redskaber i undervisning og eksamen.

Læs mere her:
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2020/covid-19-skal-gore-os-klogere-pa-onlineundervisning

 

“NEVER ALLOW A CRISIS TO GO TO WASTE”

Der er et oplagt lærings- og udviklingsperspektiv i vores nuværende epidemiramte tilværelse. Vi er fysisk stængte, men digitalt mere vågne end vi nogen sinde tidligere har været. Verdens befolkning og danskerne i særdeleshed har i de sidste par måneder fået et digitalt kompetenceløft, som man tidligere ikke havde drømt om. Vi er som befolkning i gang med et kæmpe kursus i digitalkommunikation, hvis langtidsvirkning vi kan forvente os meget af. Det kan meget let vise sig, at den øgede digitale bevidsthed vil give Danmark en både kulturel og erhvervsmæssig konkurrencefordel i mange år fremover.  

Citatet i overskriften stammer fra den tidligere borgmester i Chicago og personalechef for Barack Obama, Rahm Emanue. Citatet faldt i forbindelse med finanskrisen i 2008 og blev gentaget i marts i år med reference til Coronaepidemien. Skribenten af debatindlægget opfordrer til og håber på, at den nuværende krise ikke pædagogisk må "go to waste", men derimod kikstarte en udvikling og nytænkning, der vil komme til at præge den pædagogiske diskussion i 20’erne.

Læs debatindlæg af Jesper Nymann Madsen i Gymnasieskolen, 14. maj 2020.
https://gymnasieskolen.dk/debat-coronakrisens-paedagogiske-udviklingsmuligheder

 

DIGATALISERING KRÆVER FORSTÅELSE OG EN FÆLLES INDSATS

Allerede flere år før coronakrisen havde de fleste lærere i større eller mindre grad styrket digitaliseringen i undervisningen, samtidig med at eleverne boltrede sig hjemmevant på den ene digitale platform efter den anden.

Men selvom mange lærere og elever er stærke digitale brugere, og de fleste skoler har fokus på digitalisering og teknologi, så er der brug en større fælles indsats for at styrke den digitale indsats og forståelsen af teknologi i gymnasiet.

Det mener blandt andre Christian Dalsgaard, som er forsker på Center for Undervisnings- udvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i, hvordan it og digitale medier kan understøtte læring.

Professor Ole Sejer Iversen er leder af Center for Computational Thinking and Design på Aarhus
Universitet.  Ifølge ham er teknologiforståelse med få undtagelser ikke-eksisterende i undervisningen i gymnasiet.

"Det er meget vigtigt at skelne mellem teknologiforståelse – TechEd – og brugen af teknologi og digitalisering i undervisningen – EdTech. Teknologiforståelse handler om, at eleverne skal kunne forstå, hvad teknologien gør ved os, hvordan den er designet, hvordan den virker, og hvad den kan bruges til," siger Ole Sejer Iversen.

Læs mere i artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 4. maj 2020.
https://gymnasieskolen.dk/digitalisering-maa-ikke-overlades-til-den-enkelte

 

GODE RÅD FRA LÆRINGSEKSPERT I UNDERVISNING ONLINE

Coronakrisen er over os, og selvom de mindste børn nu er sendt i daginstitutioner og skole, er mange ældre elever og studerende på landets folkeskoler, gymnasier og universiteter stadig tvunget til at deltage i undervisning over nettet.

Men den digitale undervisning er langt fra let at bedrive på en ordentlig måde, mener Helle Mathiasen, professor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet og ekspert i læring og digitale medier.

"Det er klart, at der er tale om et læringseksperiment i disse coronatider. Mange lærere har aldrig prøvet at undervise over nettet. De kører så at sige i racerbil, mens vejen bliver asfalteret. Det kan have konsekvenser for elevers og studerendes læringsudbytte," siger hun.

Helle Mathiasen har forsket i læring i 30 år og giver her sine fem bedste råd til lærere, der netop nu underviser elever via nettet.

Læs artikel af Ida Eriksen, pressemedarbejder, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, i Folkeskolen.dk, 23. april 2020.
https://www.folkeskolen.dk/1841197/ekspert-giver-5-gode-raad-til-online-undervisning?utm_source=newsletter

UDDANNELSESSEKTORENS OMDANNELSE TIL EKSPERIMENTARIUM UDI DIGITAL TRANSFORMATION

I JP 26/3-20 bringes et debatindlæg skrevet af tre forskere fra Center for IT-ledelse, Aalborg Universitet, Christian Haslam, Sabina Madsen, Jeppe Agger Nielsen.

Nød lærer uddannelser at digitalisere – og COVID-19 er en hård nød, der har kickstartet den digitale transformation af uddannelsessektoren​​​​.
Den smitsomme coronavirus har store negative konsekvenser for sundhed, samvær og økonomi. Samtidig baner den vejen for nytænkning. Det gælder i hvert fald i universitetssektoren, hvor den traditionelle undervisning ikke længere kan gennemføres. I disse dage er universitetet og sikkert mange andre organisationer omdannet til et eksperimentarium udi digital transformation.

De tre forskere spørger:
Vil den voldsomt accelererede proces åbne op for, at flere digitale løsninger vil blive brugt, når vi engang får mulighed for at vælge dem fra igen? 

De samfundsmæssige indgreb, der er iværksat for at bremse spredningen af COVID-19, har tvunget ledelse, undervisere og studerende til at springe den forventede lange transformationsproces over og blot hoppe ud i den dybe ende af digitaliseringsbassinet.  ​​​​Vi er gået fra at snakke om digitalisering på udvalgte områder, til at alle vores aktiviteter er 100 pct. digitale – og det er bogstavelig talt sket natten over.
Alle diskussionerne om komplicerede forhold, der skulle arbejdes med for at blive klar til digitalisering, er faldet væk, mens vi kan konstatere, at vi ikke – endnu i hvert fald – er sunket til bunds i ovennævnte bassin.

Det store spørgsmål er imidlertid, hvad det betyder på den lange bane. Vil den voldsomt accelererede proces åbne op for, at flere digitale løsninger vil blive brugt, når vi engang får mulighed for at vælge dem fra igen? ​​​​
Vil det give anledning til at tænke digitalisering radikalt anderledes på vores uddannelser, når vi nu rent faktisk har afprøvet, hvordan et digitalt universitet fungerer?

Det kan meget vel være, at vi alle går tilbage til de gamle vaner, så snart vi har mulighed for det. Det er ikke usandsynligt, for digital transformation er en svær opgave, og de komplicerede forhold er ikke forsvundet, bare fordi vi har været tvunget til at ignorere dem for en stund. ​​​​

I hvor høj grad de mange nye digitale tiltag, der afprøves i disse dage, kommer til at indgå i universitetsundervisernes fremtidige værktøjskasse, afhænger formentlig også af, hvor lang tid samfundet er organiseret på en helt anden måde end normalt – og dermed om det nye når at blive det normale.

Som forskere i digital transformation opfordrer vi til, at den ulykkelige situation med COVID-19 benyttes til at opsamle viden om digital transformation i uddannelsessektoren og andre områder i det danske samfund. ​​​​

Denne helt usædvanlige periode kan muliggøre, at vi kan komme til at tale mere kvalificeret om digitalisering – dens fordele og ulemper – og måske endda give flere mod på at benytte digitale løsninger i undervisningssammenhænge dér, hvor det giver mening.

© JP og forfatterne Christian Haslam, Sabina Madsen, Jeppe Agger Nielsen, Center for IT-ledelse, Aalborg Universitet, 26. marts 2020.

 

EKSAMEN SKAL AFSPEJLE UNDERVISNING OG VIRKELIGHED

Til eksamen i 2020 skal det igen være muligt at gå på internettet for at finde kilder og information til at løse opgaverne.
Sådan lyder opfordringen fra en samlet gymnasiesektor plus flere undervisningsordførere i Folketinget til den kommende undervisningsminister. Med andre ord skal forbuddet mod at bruge internettet som værktøj til eksamen ophæves, lyder det fra mange sider. 

Formand for Dansklærerforeningen for stx og hf-lærere Birgitte Darger opfordrer til, at det samtidig bliver anledningen til at få internettet tilbage til prøverne næste sommer.
"Det er for mig indlysende, at internettet skal i brug til eksamen. Det vil ikke holde i længden at holde nettet ude som ressource for viden. Men det skal gøres klogt og måske efterses løbende," siger Birgitte Darger og uddyber:
"Det, man skal til eksamen, præger i høj grad også undervisningen, og vi skal skabe digitale, kritiske samfundsborgere, som er i stand til at begå sig i den virkelighed, de skal ud i."

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 20. juni 2019.
https://gymnasieskolen.dk/opfordring-til-ny-minister-internettet-skal-tilbage-til-eksamen

 

HVAD BIDRAGER TIL EN GOD EKSAMENSOPLEVELSE?

Halvdelen af de studerende ser positivt på eksamen. Særligt fire forhold ser ud til at hænge sammen med den gode eksamensoplevelse:

  1. Brugbar feedback fra undervisere
  2. Overensstemmelse mellem læringsmål og eksamenskrav
  3. Højere indsats på studiet
  4. Løbende opsummering

Læs artikel af Karen Dich, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 6. juni 2019.
https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/4-veje-bedre-eksamensoplevelser?utm_source=Nyhedsbrev&utm_campaign=d683541e18-EMAIL_CAMPAIGN_2019_06_06_12_04&utm_medium=email&utm_term=0_91d3404a52-d683541e18-77633793

EKSAMENSOVERVÅGNING PÅ GYMNASIET UDSKUDT

Først var der massive protester fra elever og usikkerhed om det nye overvågningsprogram 'Den Digitale Prøvevagt'. Til generalprøven ved sidste uges terminsprøver var der tekniske problemer med programmet.

Nu har undervisningsminister Merete Riisager (LA) besluttet, at Den Digitale Prøvevagt skal udskydes og ikke skal anvendes til eksamen til sommer. I stedet opfordrer ministeren til, at skolerne bruger andre overvågningsprogrammer, som allerede findes på markedet.

Ifølge Undervisningsministeriet blev Den Digitale Prøvevagt testet af 8.000 gymnasieelever torsdag i sidste uge. Programmet havde dog kapacitetsproblemer og andre tekniske udfordringer, der for eksempel betød, at flere elever oplevede at blive smidt af programmet, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 13. marts 2019.
https://gymnasieskolen.dk/overvaagning-af-eksamen-bliver-ikke-klar-til-sommer