Kategoriarkiv: C. Diverse

EKSAMEN SKAL AFSPEJLE UNDERVISNING OG VIRKELIGHED

Til eksamen i 2020 skal det igen være muligt at gå på internettet for at finde kilder og information til at løse opgaverne.
Sådan lyder opfordringen fra en samlet gymnasiesektor plus flere undervisningsordførere i Folketinget til den kommende undervisningsminister. Med andre ord skal forbuddet mod at bruge internettet som værktøj til eksamen ophæves, lyder det fra mange sider. 

Formand for Dansklærerforeningen for stx og hf-lærere Birgitte Darger opfordrer til, at det samtidig bliver anledningen til at få internettet tilbage til prøverne næste sommer.
"Det er for mig indlysende, at internettet skal i brug til eksamen. Det vil ikke holde i længden at holde nettet ude som ressource for viden. Men det skal gøres klogt og måske efterses løbende," siger Birgitte Darger og uddyber:
"Det, man skal til eksamen, præger i høj grad også undervisningen, og vi skal skabe digitale, kritiske samfundsborgere, som er i stand til at begå sig i den virkelighed, de skal ud i."

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 20. juni 2019.
https://gymnasieskolen.dk/opfordring-til-ny-minister-internettet-skal-tilbage-til-eksamen

 

HVAD BIDRAGER TIL EN GOD EKSAMENSOPLEVELSE?

Halvdelen af de studerende ser positivt på eksamen. Særligt fire forhold ser ud til at hænge sammen med den gode eksamensoplevelse:

  1. Brugbar feedback fra undervisere
  2. Overensstemmelse mellem læringsmål og eksamenskrav
  3. Højere indsats på studiet
  4. Løbende opsummering

Læs artikel af Karen Dich, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 6. juni 2019.
https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/4-veje-bedre-eksamensoplevelser?utm_source=Nyhedsbrev&utm_campaign=d683541e18-EMAIL_CAMPAIGN_2019_06_06_12_04&utm_medium=email&utm_term=0_91d3404a52-d683541e18-77633793

EKSAMENSOVERVÅGNING PÅ GYMNASIET UDSKUDT

Først var der massive protester fra elever og usikkerhed om det nye overvågningsprogram 'Den Digitale Prøvevagt'. Til generalprøven ved sidste uges terminsprøver var der tekniske problemer med programmet.

Nu har undervisningsminister Merete Riisager (LA) besluttet, at Den Digitale Prøvevagt skal udskydes og ikke skal anvendes til eksamen til sommer. I stedet opfordrer ministeren til, at skolerne bruger andre overvågningsprogrammer, som allerede findes på markedet.

Ifølge Undervisningsministeriet blev Den Digitale Prøvevagt testet af 8.000 gymnasieelever torsdag i sidste uge. Programmet havde dog kapacitetsproblemer og andre tekniske udfordringer, der for eksempel betød, at flere elever oplevede at blive smidt af programmet, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 13. marts 2019.
https://gymnasieskolen.dk/overvaagning-af-eksamen-bliver-ikke-klar-til-sommer

 

 

NÅR COMPUTERSKÆRMENE TAGER ELEVERNES OPMÆRKSOMHED

Der er meget delte meninger om skærmenes rolle i skolen. Bør skoler have stramme mobilregler? Bliver teenagere deprimerede af sociale medier? Hvad gør onlinekulturen ved demokratiet? Kan man være decideret afhængig af gaming?

For nogle er skærmene en pest, for andre er de løsningen på vigtige pædagogiske spørgsmål, og for andre igen udgør de et samfundsvilkår, som moderne lærere skal kunne uddanne i og med.
Konferencen ’Generation Skærm’ skal 12. marts give svar på nogle af problemstillingerne knyttet til de allestedsnærværende skærme, og Forskerzonen bringer artikler fra forskerne i ugerne op til.

Fra politisk hold har der i mange år været stor tiltro til, at digitale teknologier vil kunne højne kvaliteten af undervisningen, fordi de "motiverer eleverne og inddrager dem mere aktivt".

Adskillige studier har dog vist, at eleverne ofte bruger bærbare computere og tablets til fagligt irrelevante aktiviteter frem for at følge med i undervisningen, og at disse aktiviteter – ikke overraskende – resulterer i lavere årskarakterer, dårligere prøveresultater og en svækket koncentrationsevne.

Forskningen viser desuden, at eleverne er bevidste om disse negative konsekvenser: De ved skam godt, at deres fagligt irrelevante teknologibrug er uhensigtsmæssig. Men hvorfor gør de det så?

Læs artikel af Jesper Aagaard, adjunkt v. Psykologisk Institut, AU, i Videnskab.dk, 28. februar 2019.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/skaerme-tager-elevernes-opmaerksomhed-og-det-sker-helt-ubevidst?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=ddd1c39861-EMAIL_CAMPAIGN_2019_02_28_10_07&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-ddd1c39861-239647385

Link til Forskerzonen:
https://videnskab.dk/forskerzonen

 

 

HVORNÅR KAN DIGITALISERING BIDRAGE TIL STYRKELSE AF KVALITET I UNDERVISNINGEN?

Det giver ikke umiddelbart kvalitet i undervisningen at inddrage digitale teknologier. Det ved e enhver underviser. Undervisere og forskere har samlet gode eksempler på, hvor digitalisering i undervisningen har gjort en positiv forskel, og d. 28. februar 2019 blev deres erfaringer og anbefalinger præsenteret og debatteret ved en konference. Formålet var at kvalificere diskussionen om digitalisering og kvalitet i undervisningen.

Det er Danmarks Lærerforening (DLF), Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Dansk Magisterforening (DM), der har taget initiativ til arbejdet.
“Vi ønsker et større perspektiv på digitalisering på tværs af sektoren. Vi står med fælles udfordringer fra grundskolen til gymnasiet og de videregående uddannelser, og derfor giver det god mening, at vi går sammen om at finde løsninger,” sagde Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Ekspertpanelet peger på otte måder, hvor teknologi kan understøtte kvaliteten i undervisningen. For eksempel kan digitale løsninger understøtte muligheden for undervisningsdifferentiering. De kan også give lærere adgang til elevers refleksioner og måder at tænke på.
Grundlæggende præmis i panelets konklusioner er naturligvis, at teknologien bruges under de rette forudsætninger.

Ph.d. og forskningschef på UC Lillebælt, Thomas Illum Hansen, har siddet med i ekspertpanelet. Han gav et indblik i forskningsresultater om digitalisering i undervisningen. "Der er ikke evidens for, at digitalisering i sig selv er en god måde at udvikle skoler og fag på. Men der er evidens for, at brug af it i undervisningen både kan have positive og negative virkninger," sagde han.
"Langt de fleste digitale læremidler er neutrale, hvorfor læreren er afgørende i forhold til, om digitale teknologier skal give kvalitet i undervisningen. Hvordan man anvender it i undervisningen er en didaktisk beslutning, der kræver didaktisk begrundelse og professionel dømmekraft," pointerede Thomas Illum Hansen.

Didaktiske løsninger
Den konklusion bakkede formændene for de tre fagforeninger op om. Der var også stor enighed om, at den største barriere for, at digitaliseringen kan blive brugt hensigtsmæssigt i undervisningen, er tid.
"Der skal være tid og ressourcer til, at lærerne kan udvikle undervisningen og evaluere den med elever og kolleger. Vi har jo set, at digitale 'fix og færdige'-løsninger, der bliver pålagt ovenfra, ikke rykker ved kvaliteten. Men når lærerne får tid til at gå sammen og udvikle didaktiske løsninger og finder ud af, hvad der virker for dem og eleverne, så rykker det," påpegede GL’s formand Tomas Kepler.
Debatten om digitaliseringen er ifølge ham blevet hijacket af nedskæringsdagsordenen: “Lærerne oplever, at når der skal digitaliseres, så er det ofte udtryk for, at der skal effektiviseres, og vi skal arbejde smartere. Men digitalisering kræver tid," sagde han.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 29. januar 2019.
https://gymnasieskolen.dk/opraab-fra-laererne-digitalisering-kraever-tid

Download kataloget 'Digitalisering og kvalitet i undervisningen. – Et katalog med gode eksempler fra hverdagen':
https://gymnasieskolen.dk/sites/default/files/Undervisning/Digitalisering%20og%20kvalitet%20i%20undervisningen.pdf

 

JUSTERING AF 7-TRINSSKALAEN PÅ VEJ

Karakterskalaen fungerer på flere områder godt. Der er dog for stort fokus på fejl og mangler, springene mellem 4, 7 og 10 er for store, og der savnes en mulighed for at belønne den ekstraordinære præstation. Det viser en ny evaluering af 7-trins-skalaen foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Forrige år satte regeringen gang i en evaluering af 7-trins-skalaen for at undersøge, om karakterskalaen bliver brugt efter hensigten. Resultatet af det arbejde er nu kommet i form af en rapport fra EVA, og ifølge den er der plads til forbedringer af den danske karakterskala.

Rapporten består bl.a.  af en dybtgående analyse af, hvordan karakterskalaen bruges i praksis. Analysen viser, at selvom skalaen på flere områder fungerer godt, er der udfordringer med fokus på mangler, de store spring midt på skalaen, muligheden for at belønne de dygtigste samt karakterinflation, som særligt er et problem på de videregående uddannelser.

På denne baggrund mener regeringen, at der er behov for at justere karakterskalaen.

"Det er bekymrende, at de studerende på de videregående uddannelser har et meget snævert fokus på at undgå at lave fejl. Og at de store spring mellem trinene driver karaktererne op, så det er blevet normen, at alle skal have 12. Vi har brug for, at de unge, vi uddanner, bliver så dygtige som muligt, og at de tør tage chancer og udfordre sig selv gennem deres uddannelse. Det skal vi have en karakterskala, der understøtter, og derfor vil vi komme med et forslag til en justeret karakterskala," siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

"7-trins-skalaen har gennem en årrække været omdiskuteret. Evalueringen slår fast, at der er flere styrker ved karakterskalaen, men også at der skal ske nogle forbedringer. En karakterskala skal kunne rumme og anerkende de virkeligt dygtige elever. Sådan er det desværre ikke med den nuværende skala. Det er hverken realistisk eller forventningen, at så stor en andel som i dag får den højeste karakter. Det vil en bedre mulighed for at anerkende den helt særlige præstation kunne ændre på," siger undervisningsminister Merete Riisager.

I EVA's evaluering af karakterskalaen svarer bedømmerne, at de forstår skalaen og kan omsætte den til konkrete bedømmelser. Skalaens styrker er ifølge evalueringen, at 7-trins-skalaen har ført til entydige bedømmelser ud fra målopfyldelse og eksplicitte læringsmål.

Resultaterne peger dog også på, at karaktererne 4, 7 og 10 på midten af skalaen er sværere at bruge end resten af skalaen. Karaktererne er så brede, at de skal rumme præstationsniveauer, der er for forskellige. Og hvis bedømmerne er i tvivl, er der tendens til, at mange vælger den høje af to karakterer for ikke at "straffe" elever eller studerende. Samtidig gør den brede midte i karakterskalaen det svært for underviserne i grundskolen og på ungdomsuddannelserne at tydeliggøre en løbende faglig udvikling over for eleverne.

Både bedømmere og uddannelsesansvarlige svarer, at elever og studerende kun oplever 10 og 12 som gode karakterer. Blandt bedømmere og uddannelsesansvarlige mener flere, at beskrivelserne af de enkelte karaktertrin kan have en negativ effekt på læring og på læringskulturen, fordi eleverne og de studerende bliver for fokuserede på at undgå at lave fejl. Svar fra bedømmerne i undersøgelsen viser også, at de savner at kunne belønne de originale præstationer.

Sidste år viste første del af evalueringen af karakterskalaen, at karaktererne er steget. Det er især en udfordring på de videregående uddannelser, hvor der gives højere karakterer end ventet i især de afsluttende opgaver. Siden indførelsen af 7-trins-skalaen følger karaktererne i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser dog samlet set den forventede karakterfordeling.

Regeringen arbejder nu videre med konkrete initiativer til, hvordan en justering af karakterskalaen kan gribes an. Justeringen vil ske inden for rammen af den eksisterende skala, og det er et vigtigt hensyn, at den danske karakterskala fortsat fungerer godt internationalt.

Evalueringen bygger på:

  • Kvantitativ kortlægning og analyse af karaktergivningen i grundskolen, de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser.
  • Spørgeskemaundersøgelse blandt bedømmere og ledere/uddannelsesansvarlige på alle uddannelsesområder og censorformænd på de videregående uddannelser.
  • Fokusgrupper med bedømmere på alle områder og uddannelsesansvarlige og internationale medarbejdere fra de videregående uddannelser.
  • Enkeltinterviews med bedømmere fra de videregående uddannelser, ledere i grundskolen, danske studerende, der har læst i udlandet, og en ekspert på ECTS-systemets arbejde med karakterer.
  • Rundspørge om karaktergivning i andre lande via Eurydice.

(Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet, 20. januar 2019).

EVA's rapport kan downloades herfra:
https://ufm.dk/publikationer/2019/evaluering-af-7-trins-skalaen

 

HVORDAN KAN DET STORE FRAFALD PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER REDUCERES?

Pressemeddelelse, EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), 24. oktober 2018

Forskningen i frafald på videregående uddannelser forsømmer at svare på, hvordan uddannelserne kan sætte ind og fastholde de studerende, der falder fra, viser oversigt fra EVA. Der forskes langt mere i, hvilke typer af studerende der typisk falder fra, end hvad man kan gøre for at forebygge disse studerendes frafald. Det viser en ny oversigt, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), står bag.

I oversigten har EVA gennemgået 4581 forskningsartikler om frafald, men har fundet frem til, at kun meget få af dem – 27 forskningsartikler – beskæftiger sig med at evaluere effekten af forskellige indsatser, der sættes i søen for at forhindre studerendes frafald.

Det er problematisk, at effekten af indsatser mod frafald er så underbelyst et område, fordi op mod 30 % af de studerende i dag falder fra den videregående uddannelse, de er startet på, påpeger konsulent fra EVA, Andreas Pihl Kjærsgård, som står bag undersøgelsen.

"At få nedbragt frafaldet er virkelig i fokus på de videregående uddannelser for tiden. Et højt frafald tærer både på uddannelsernes og samfundets ressourcer, forringer studiemiljøet og kan være et stort nederlag for de unge, så naturligvis er mange uddannelser optagede af, hvordan de kan dæmme op for det. I den optik er det særligt ærgerligt, at der findes så lidt viden om, hvad der giver bedst mening for uddannelserne at gøre for at holde på de studerende," siger Andreas Pihl Kjærsgård.

Når forskningen forsømmer at afdække, hvilke indsatser der rent faktisk virker, så forringer det vidensgrundlaget for uddannelsesinstitutionernes arbejde med at nedbringe frafaldet. Dermed peger oversigten på, at der er behov for at skaffe sig mere generel og bedre viden om, hvilke typer af indsatser der kan nedbringe frafaldet. Og det kunne godt være uddannelsesinstitutionerne selv, der arbejder med det, siger Andreas Pihl Kjærsgård:

"Flere af uddannelsesinstitutioner har selv dygtige forskere, som kunne samarbejde om grundige afprøvninger og effektmålinger på et område, som interesserer de mange. Hermed kan vi arbejde mere målrettet med at skaffe ny og velfunderet viden om, hvad der virker, som kan deles på tværs af uddannelsesinstitutioner, så vi sammen kan knække koden i forhold til det frafald, som vi bruger så mange ressourcer på," siger Andreas Pihl Kjærsgård.

Se rapport: "Fastholdelse af studerende på videregående uddannelse. Videnopsamling om forskning i indsatser til at mindske frafald." Download fra denne side:

https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/fastholdelse-studerende-paa-videregaaende-uddannelser

AFTALE OM MERE FLEKSIBLE UNIVERSITETSUDDANNELSER MED 1-ÅRIG OVERBYGNING

Fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, 6. december 2018.

Regeringen og Folketingets partier indgik den 6. december en ny aftale, som fra sommeren 2019 skal give universitetsstuderende mere fleksible uddannelser og flere muligheder for at tilrettelægge deres uddannelse.

Aftalen gør op med det hidtidige system, hvor størstedelen går den samme vej gennem universitetet, og bidrager samtidig til et mere fleksibelt uddannelsessystem, der passer bedre til forskellige ønsker og til den tid, vi lever i.

Med aftalen bliver det bl.a. nemmere at veksle mellem studieliv og arbejdsliv, studere på deltid eller muligt at tage en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse. De studerende får med aftalen flere valgmuligheder på studiet og mulighed for at kombinere på tværs af fagområder og veksle mellem uddannelse og arbejdsmarked. Mere fleksible universitetsuddannelser skal også bidrage til en bevægelse i retning af øget livslang læring, hvor det bliver mere naturligt at vende tilbage til universitetet og bygge oven på erfaringerne efter nogle år på arbejdsmarkedet.

Aftalen indeholder bl.a.:

  • Bedre mulighed for at arbejde efter bacheloruddannelsen og for at vende tilbage til en kandidatuddannelse (retskravet forlænges til tre år).
  • Supplerende mulighed for 1-årige akademiske overbygningsuddannelser.
  • Bedre mulighed for at studere på deltid (flere erhvervskandidatuddannelser).
  • Afskaffelse af bonus for hurtig studiestart.

Læs pressemeddelelsen her:
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2018/universitetsstuderende-far-mere-fleksibilitet-og-frihed

Læs aftaletekst om mere fleksible universitetsuddannelser her:
https://ufm.dk/lovstof/politiske-aftaler/aftale-om-mere-fleksible-universitetsuddannelser_6_december_2018.pdf

 

KU INTEGRERER STUDIETEKNIKKER I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING HELE UDDANNELSEN IGENNEM

Nogle studerende drukner i de svære tekster, andre giver op på forhånd, når de ikke har teknikkerne til at studere. Derfor er Københavns Universitet i gang med at integrere arbejdet med studieteknikker i den almindelige undervisning – ikke kun i studiestarten, men hele vejen igennem bacheloruddannelserne.

På Københavns Universitet har de erfaret, at det ikke altid er nok blot at tilbyde et kursus i starten af første semester, hvor alle studerende bliver introduceret til studieteknik. Studerende tager nemlig ikke de gode råd til sig, før de har oplevet på egen krop, at de mangler kompetencerne. Og ofte er det først lidt senere på en uddannelse, at studerende bliver stillet over for de særligt store læsemængder og særligt komplekse opgaver.

Derfor er de på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet nu i gang med at sammentænke den almindelige undervisning med de studietekniske færdigheder. Helt konkret arbejder de med en matrix, som viser en oversigt over alle fag i et uddannelsesforløb, hvorpå de kortlægger, hvor der er behov for særlige studiekompetencer. Herefter sørger de for at tilrettelægge undervisningen, så studerende er rustet med de kompetencer, der skal til i hvert fag.

Læs artikel af Lars Dyrby Andersen, konsulent, EVA, 23. oktober 2018.
Måske der her kan være principielt gode råd, som også kan finde deres anvendelse på sproglige uddannelser.
https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/saadan-rustes-ku-studerende-komme-igennem-pensum

 

 

SVAGESTE KOMPETENCER BLANDT NYE STUDERENDE: STUDIETEKNIK, -PLANLÆGNING OG SELVSTUDIUM

Pressemeddelelse, EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), 16. oktober 2018.

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har spurgt de studerende på de videregående uddannelser, hvor gode de selv synes de er til at studere. Undersøgelsen spørger til såkaldte almene studiekompetencer, altså kompetencer der er vigtige for alle studerende – uanset uddannelse.

Almene studiekompetencer dækker konkret over kompetencerne til: at afgrænse og præcisere en problemstilling, at tilegne sig ny viden på egen hånd, at inddrage viden fra andre fag, når der arbejdes med en faglig problemstilling, at planlægge sin studietid, så man får lavet tingene til tiden, at vurdere relevans og anvendelighed af viden, at samarbejde, at overskue store mængder af fagligt stof samt at anvende forskellige studieteknikker.

De nystartede studerende vurderer især, at de er stærke, når det gælder de bløde kompetencer som samarbejde og tværfaglighed, mens det at anvende studieteknik og overskue store mængder af fagligt stof er de kompetencer, de studerende vurderer lavest.

Man kunne forvente, at de studerende efter seks måneders studie ville føle sig mere kompetente, men EVAs undersøgelse viser, at en betydelig del af de studerende nedjusterer deres vurdering af egne studiekompetencer et halvt år efter studiestart. Det gælder særligt det at anvende studieteknik, selvstudie og studieplanlægning.
Det skyldes muligvis, at de nye studerende overvurderer deres egne kompetencer og først efter seks måneder reelt ved, hvad det kræver at gå på en videregående uddannelse.

Undersøgelsen peger på, at der forsat er behov for at styrke arbejdet med studiekompetencer på de gymnasiale uddannelser. Studiekompetencer er nemlig sammen faglig indsigt og almendannelse en vigtig del af sigtet med en gymnasial uddannelse. Det indebærer blandt andet, at gymnasieeleverne skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og blive i stand til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centralt.

Men ansvaret er ikke gymnasiernes alene. De videregående uddannelser skal også tage ansvar for at ruste de nye studerende til et få et udbytterigt studieliv.

Læs mere her:
https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/nye-studerende-er-gode-samarbejde-slaas-planlaegge-tid

Rapport: Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser. Download her:
https://www.eva.dk/sites/eva/files/2018-10/Almene%20studiekompetencer%20blandt%20nye%20studerende%20p%C3%A5%20videreg%C3%A5ende%20uddannelser%20011018.pdf