Kategoriarkiv: C. Diverse

“NEVER ALLOW A CRISIS TO GO TO WASTE”

Der er et oplagt lærings- og udviklingsperspektiv i vores nuværende epidemiramte tilværelse. Vi er fysisk stængte, men digitalt mere vågne end vi nogen sinde tidligere har været. Verdens befolkning og danskerne i særdeleshed har i de sidste par måneder fået et digitalt kompetenceløft, som man tidligere ikke havde drømt om. Vi er som befolkning i gang med et kæmpe kursus i digitalkommunikation, hvis langtidsvirkning vi kan forvente os meget af. Det kan meget let vise sig, at den øgede digitale bevidsthed vil give Danmark en både kulturel og erhvervsmæssig konkurrencefordel i mange år fremover.  

Citatet i overskriften stammer fra den tidligere borgmester i Chicago og personalechef for Barack Obama, Rahm Emanue. Citatet faldt i forbindelse med finanskrisen i 2008 og blev gentaget i marts i år med reference til Coronaepidemien. Skribenten af debatindlægget opfordrer til og håber på, at den nuværende krise ikke pædagogisk må "go to waste", men derimod kikstarte en udvikling og nytænkning, der vil komme til at præge den pædagogiske diskussion i 20’erne.

Læs debatindlæg af Jesper Nymann Madsen i Gymnasieskolen, 14. maj 2020.
https://gymnasieskolen.dk/debat-coronakrisens-paedagogiske-udviklingsmuligheder

 

DIGATALISERING KRÆVER FORSTÅELSE OG EN FÆLLES INDSATS

Allerede flere år før coronakrisen havde de fleste lærere i større eller mindre grad styrket digitaliseringen i undervisningen, samtidig med at eleverne boltrede sig hjemmevant på den ene digitale platform efter den anden.

Men selvom mange lærere og elever er stærke digitale brugere, og de fleste skoler har fokus på digitalisering og teknologi, så er der brug en større fælles indsats for at styrke den digitale indsats og forståelsen af teknologi i gymnasiet.

Det mener blandt andre Christian Dalsgaard, som er forsker på Center for Undervisnings- udvikling og Digitale Medier på Aarhus Universitet. Han forsker blandt andet i, hvordan it og digitale medier kan understøtte læring.

Professor Ole Sejer Iversen er leder af Center for Computational Thinking and Design på Aarhus
Universitet.  Ifølge ham er teknologiforståelse med få undtagelser ikke-eksisterende i undervisningen i gymnasiet.

"Det er meget vigtigt at skelne mellem teknologiforståelse – TechEd – og brugen af teknologi og digitalisering i undervisningen – EdTech. Teknologiforståelse handler om, at eleverne skal kunne forstå, hvad teknologien gør ved os, hvordan den er designet, hvordan den virker, og hvad den kan bruges til," siger Ole Sejer Iversen.

Læs mere i artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 4. maj 2020.
https://gymnasieskolen.dk/digitalisering-maa-ikke-overlades-til-den-enkelte

 

GODE RÅD FRA LÆRINGSEKSPERT I UNDERVISNING ONLINE

Coronakrisen er over os, og selvom de mindste børn nu er sendt i daginstitutioner og skole, er mange ældre elever og studerende på landets folkeskoler, gymnasier og universiteter stadig tvunget til at deltage i undervisning over nettet.

Men den digitale undervisning er langt fra let at bedrive på en ordentlig måde, mener Helle Mathiasen, professor på Institut for Naturfagenes Didaktik på Københavns Universitet og ekspert i læring og digitale medier.

"Det er klart, at der er tale om et læringseksperiment i disse coronatider. Mange lærere har aldrig prøvet at undervise over nettet. De kører så at sige i racerbil, mens vejen bliver asfalteret. Det kan have konsekvenser for elevers og studerendes læringsudbytte," siger hun.

Helle Mathiasen har forsket i læring i 30 år og giver her sine fem bedste råd til lærere, der netop nu underviser elever via nettet.

Læs artikel af Ida Eriksen, pressemedarbejder, Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, i Folkeskolen.dk, 23. april 2020.
https://www.folkeskolen.dk/1841197/ekspert-giver-5-gode-raad-til-online-undervisning?utm_source=newsletter

UDDANNELSESSEKTORENS OMDANNELSE TIL EKSPERIMENTARIUM UDI DIGITAL TRANSFORMATION

I JP 26/3-20 bringes et debatindlæg skrevet af tre forskere fra Center for IT-ledelse, Aalborg Universitet, Christian Haslam, Sabina Madsen, Jeppe Agger Nielsen.

Nød lærer uddannelser at digitalisere – og COVID-19 er en hård nød, der har kickstartet den digitale transformation af uddannelsessektoren​​​​.
Den smitsomme coronavirus har store negative konsekvenser for sundhed, samvær og økonomi. Samtidig baner den vejen for nytænkning. Det gælder i hvert fald i universitetssektoren, hvor den traditionelle undervisning ikke længere kan gennemføres. I disse dage er universitetet og sikkert mange andre organisationer omdannet til et eksperimentarium udi digital transformation.

De tre forskere spørger:
Vil den voldsomt accelererede proces åbne op for, at flere digitale løsninger vil blive brugt, når vi engang får mulighed for at vælge dem fra igen? 

De samfundsmæssige indgreb, der er iværksat for at bremse spredningen af COVID-19, har tvunget ledelse, undervisere og studerende til at springe den forventede lange transformationsproces over og blot hoppe ud i den dybe ende af digitaliseringsbassinet.  ​​​​Vi er gået fra at snakke om digitalisering på udvalgte områder, til at alle vores aktiviteter er 100 pct. digitale – og det er bogstavelig talt sket natten over.
Alle diskussionerne om komplicerede forhold, der skulle arbejdes med for at blive klar til digitalisering, er faldet væk, mens vi kan konstatere, at vi ikke – endnu i hvert fald – er sunket til bunds i ovennævnte bassin.

Det store spørgsmål er imidlertid, hvad det betyder på den lange bane. Vil den voldsomt accelererede proces åbne op for, at flere digitale løsninger vil blive brugt, når vi engang får mulighed for at vælge dem fra igen? ​​​​
Vil det give anledning til at tænke digitalisering radikalt anderledes på vores uddannelser, når vi nu rent faktisk har afprøvet, hvordan et digitalt universitet fungerer?

Det kan meget vel være, at vi alle går tilbage til de gamle vaner, så snart vi har mulighed for det. Det er ikke usandsynligt, for digital transformation er en svær opgave, og de komplicerede forhold er ikke forsvundet, bare fordi vi har været tvunget til at ignorere dem for en stund. ​​​​

I hvor høj grad de mange nye digitale tiltag, der afprøves i disse dage, kommer til at indgå i universitetsundervisernes fremtidige værktøjskasse, afhænger formentlig også af, hvor lang tid samfundet er organiseret på en helt anden måde end normalt – og dermed om det nye når at blive det normale.

Som forskere i digital transformation opfordrer vi til, at den ulykkelige situation med COVID-19 benyttes til at opsamle viden om digital transformation i uddannelsessektoren og andre områder i det danske samfund. ​​​​

Denne helt usædvanlige periode kan muliggøre, at vi kan komme til at tale mere kvalificeret om digitalisering – dens fordele og ulemper – og måske endda give flere mod på at benytte digitale løsninger i undervisningssammenhænge dér, hvor det giver mening.

© JP og forfatterne Christian Haslam, Sabina Madsen, Jeppe Agger Nielsen, Center for IT-ledelse, Aalborg Universitet, 26. marts 2020.

 

EKSAMEN SKAL AFSPEJLE UNDERVISNING OG VIRKELIGHED

Til eksamen i 2020 skal det igen være muligt at gå på internettet for at finde kilder og information til at løse opgaverne.
Sådan lyder opfordringen fra en samlet gymnasiesektor plus flere undervisningsordførere i Folketinget til den kommende undervisningsminister. Med andre ord skal forbuddet mod at bruge internettet som værktøj til eksamen ophæves, lyder det fra mange sider. 

Formand for Dansklærerforeningen for stx og hf-lærere Birgitte Darger opfordrer til, at det samtidig bliver anledningen til at få internettet tilbage til prøverne næste sommer.
"Det er for mig indlysende, at internettet skal i brug til eksamen. Det vil ikke holde i længden at holde nettet ude som ressource for viden. Men det skal gøres klogt og måske efterses løbende," siger Birgitte Darger og uddyber:
"Det, man skal til eksamen, præger i høj grad også undervisningen, og vi skal skabe digitale, kritiske samfundsborgere, som er i stand til at begå sig i den virkelighed, de skal ud i."

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 20. juni 2019.
https://gymnasieskolen.dk/opfordring-til-ny-minister-internettet-skal-tilbage-til-eksamen

 

HVAD BIDRAGER TIL EN GOD EKSAMENSOPLEVELSE?

Halvdelen af de studerende ser positivt på eksamen. Særligt fire forhold ser ud til at hænge sammen med den gode eksamensoplevelse:

  1. Brugbar feedback fra undervisere
  2. Overensstemmelse mellem læringsmål og eksamenskrav
  3. Højere indsats på studiet
  4. Løbende opsummering

Læs artikel af Karen Dich, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 6. juni 2019.
https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/4-veje-bedre-eksamensoplevelser?utm_source=Nyhedsbrev&utm_campaign=d683541e18-EMAIL_CAMPAIGN_2019_06_06_12_04&utm_medium=email&utm_term=0_91d3404a52-d683541e18-77633793

EKSAMENSOVERVÅGNING PÅ GYMNASIET UDSKUDT

Først var der massive protester fra elever og usikkerhed om det nye overvågningsprogram 'Den Digitale Prøvevagt'. Til generalprøven ved sidste uges terminsprøver var der tekniske problemer med programmet.

Nu har undervisningsminister Merete Riisager (LA) besluttet, at Den Digitale Prøvevagt skal udskydes og ikke skal anvendes til eksamen til sommer. I stedet opfordrer ministeren til, at skolerne bruger andre overvågningsprogrammer, som allerede findes på markedet.

Ifølge Undervisningsministeriet blev Den Digitale Prøvevagt testet af 8.000 gymnasieelever torsdag i sidste uge. Programmet havde dog kapacitetsproblemer og andre tekniske udfordringer, der for eksempel betød, at flere elever oplevede at blive smidt af programmet, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 13. marts 2019.
https://gymnasieskolen.dk/overvaagning-af-eksamen-bliver-ikke-klar-til-sommer

 

 

NÅR COMPUTERSKÆRMENE TAGER ELEVERNES OPMÆRKSOMHED

Der er meget delte meninger om skærmenes rolle i skolen. Bør skoler have stramme mobilregler? Bliver teenagere deprimerede af sociale medier? Hvad gør onlinekulturen ved demokratiet? Kan man være decideret afhængig af gaming?

For nogle er skærmene en pest, for andre er de løsningen på vigtige pædagogiske spørgsmål, og for andre igen udgør de et samfundsvilkår, som moderne lærere skal kunne uddanne i og med.
Konferencen ’Generation Skærm’ skal 12. marts give svar på nogle af problemstillingerne knyttet til de allestedsnærværende skærme, og Forskerzonen bringer artikler fra forskerne i ugerne op til.

Fra politisk hold har der i mange år været stor tiltro til, at digitale teknologier vil kunne højne kvaliteten af undervisningen, fordi de "motiverer eleverne og inddrager dem mere aktivt".

Adskillige studier har dog vist, at eleverne ofte bruger bærbare computere og tablets til fagligt irrelevante aktiviteter frem for at følge med i undervisningen, og at disse aktiviteter – ikke overraskende – resulterer i lavere årskarakterer, dårligere prøveresultater og en svækket koncentrationsevne.

Forskningen viser desuden, at eleverne er bevidste om disse negative konsekvenser: De ved skam godt, at deres fagligt irrelevante teknologibrug er uhensigtsmæssig. Men hvorfor gør de det så?

Læs artikel af Jesper Aagaard, adjunkt v. Psykologisk Institut, AU, i Videnskab.dk, 28. februar 2019.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/skaerme-tager-elevernes-opmaerksomhed-og-det-sker-helt-ubevidst?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=ddd1c39861-EMAIL_CAMPAIGN_2019_02_28_10_07&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-ddd1c39861-239647385

Link til Forskerzonen:
https://videnskab.dk/forskerzonen

 

 

HVORNÅR KAN DIGITALISERING BIDRAGE TIL STYRKELSE AF KVALITET I UNDERVISNINGEN?

Det giver ikke umiddelbart kvalitet i undervisningen at inddrage digitale teknologier. Det ved e enhver underviser. Undervisere og forskere har samlet gode eksempler på, hvor digitalisering i undervisningen har gjort en positiv forskel, og d. 28. februar 2019 blev deres erfaringer og anbefalinger præsenteret og debatteret ved en konference. Formålet var at kvalificere diskussionen om digitalisering og kvalitet i undervisningen.

Det er Danmarks Lærerforening (DLF), Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Dansk Magisterforening (DM), der har taget initiativ til arbejdet.
“Vi ønsker et større perspektiv på digitalisering på tværs af sektoren. Vi står med fælles udfordringer fra grundskolen til gymnasiet og de videregående uddannelser, og derfor giver det god mening, at vi går sammen om at finde løsninger,” sagde Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Ekspertpanelet peger på otte måder, hvor teknologi kan understøtte kvaliteten i undervisningen. For eksempel kan digitale løsninger understøtte muligheden for undervisningsdifferentiering. De kan også give lærere adgang til elevers refleksioner og måder at tænke på.
Grundlæggende præmis i panelets konklusioner er naturligvis, at teknologien bruges under de rette forudsætninger.

Ph.d. og forskningschef på UC Lillebælt, Thomas Illum Hansen, har siddet med i ekspertpanelet. Han gav et indblik i forskningsresultater om digitalisering i undervisningen. "Der er ikke evidens for, at digitalisering i sig selv er en god måde at udvikle skoler og fag på. Men der er evidens for, at brug af it i undervisningen både kan have positive og negative virkninger," sagde han.
"Langt de fleste digitale læremidler er neutrale, hvorfor læreren er afgørende i forhold til, om digitale teknologier skal give kvalitet i undervisningen. Hvordan man anvender it i undervisningen er en didaktisk beslutning, der kræver didaktisk begrundelse og professionel dømmekraft," pointerede Thomas Illum Hansen.

Didaktiske løsninger
Den konklusion bakkede formændene for de tre fagforeninger op om. Der var også stor enighed om, at den største barriere for, at digitaliseringen kan blive brugt hensigtsmæssigt i undervisningen, er tid.
"Der skal være tid og ressourcer til, at lærerne kan udvikle undervisningen og evaluere den med elever og kolleger. Vi har jo set, at digitale 'fix og færdige'-løsninger, der bliver pålagt ovenfra, ikke rykker ved kvaliteten. Men når lærerne får tid til at gå sammen og udvikle didaktiske løsninger og finder ud af, hvad der virker for dem og eleverne, så rykker det," påpegede GL’s formand Tomas Kepler.
Debatten om digitaliseringen er ifølge ham blevet hijacket af nedskæringsdagsordenen: “Lærerne oplever, at når der skal digitaliseres, så er det ofte udtryk for, at der skal effektiviseres, og vi skal arbejde smartere. Men digitalisering kræver tid," sagde han.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 29. januar 2019.
https://gymnasieskolen.dk/opraab-fra-laererne-digitalisering-kraever-tid

Download kataloget 'Digitalisering og kvalitet i undervisningen. – Et katalog med gode eksempler fra hverdagen':
https://gymnasieskolen.dk/sites/default/files/Undervisning/Digitalisering%20og%20kvalitet%20i%20undervisningen.pdf

 

JUSTERING AF 7-TRINSSKALAEN PÅ VEJ

Karakterskalaen fungerer på flere områder godt. Der er dog for stort fokus på fejl og mangler, springene mellem 4, 7 og 10 er for store, og der savnes en mulighed for at belønne den ekstraordinære præstation. Det viser en ny evaluering af 7-trins-skalaen foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Forrige år satte regeringen gang i en evaluering af 7-trins-skalaen for at undersøge, om karakterskalaen bliver brugt efter hensigten. Resultatet af det arbejde er nu kommet i form af en rapport fra EVA, og ifølge den er der plads til forbedringer af den danske karakterskala.

Rapporten består bl.a.  af en dybtgående analyse af, hvordan karakterskalaen bruges i praksis. Analysen viser, at selvom skalaen på flere områder fungerer godt, er der udfordringer med fokus på mangler, de store spring midt på skalaen, muligheden for at belønne de dygtigste samt karakterinflation, som særligt er et problem på de videregående uddannelser.

På denne baggrund mener regeringen, at der er behov for at justere karakterskalaen.

"Det er bekymrende, at de studerende på de videregående uddannelser har et meget snævert fokus på at undgå at lave fejl. Og at de store spring mellem trinene driver karaktererne op, så det er blevet normen, at alle skal have 12. Vi har brug for, at de unge, vi uddanner, bliver så dygtige som muligt, og at de tør tage chancer og udfordre sig selv gennem deres uddannelse. Det skal vi have en karakterskala, der understøtter, og derfor vil vi komme med et forslag til en justeret karakterskala," siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

"7-trins-skalaen har gennem en årrække været omdiskuteret. Evalueringen slår fast, at der er flere styrker ved karakterskalaen, men også at der skal ske nogle forbedringer. En karakterskala skal kunne rumme og anerkende de virkeligt dygtige elever. Sådan er det desværre ikke med den nuværende skala. Det er hverken realistisk eller forventningen, at så stor en andel som i dag får den højeste karakter. Det vil en bedre mulighed for at anerkende den helt særlige præstation kunne ændre på," siger undervisningsminister Merete Riisager.

I EVA's evaluering af karakterskalaen svarer bedømmerne, at de forstår skalaen og kan omsætte den til konkrete bedømmelser. Skalaens styrker er ifølge evalueringen, at 7-trins-skalaen har ført til entydige bedømmelser ud fra målopfyldelse og eksplicitte læringsmål.

Resultaterne peger dog også på, at karaktererne 4, 7 og 10 på midten af skalaen er sværere at bruge end resten af skalaen. Karaktererne er så brede, at de skal rumme præstationsniveauer, der er for forskellige. Og hvis bedømmerne er i tvivl, er der tendens til, at mange vælger den høje af to karakterer for ikke at "straffe" elever eller studerende. Samtidig gør den brede midte i karakterskalaen det svært for underviserne i grundskolen og på ungdomsuddannelserne at tydeliggøre en løbende faglig udvikling over for eleverne.

Både bedømmere og uddannelsesansvarlige svarer, at elever og studerende kun oplever 10 og 12 som gode karakterer. Blandt bedømmere og uddannelsesansvarlige mener flere, at beskrivelserne af de enkelte karaktertrin kan have en negativ effekt på læring og på læringskulturen, fordi eleverne og de studerende bliver for fokuserede på at undgå at lave fejl. Svar fra bedømmerne i undersøgelsen viser også, at de savner at kunne belønne de originale præstationer.

Sidste år viste første del af evalueringen af karakterskalaen, at karaktererne er steget. Det er især en udfordring på de videregående uddannelser, hvor der gives højere karakterer end ventet i især de afsluttende opgaver. Siden indførelsen af 7-trins-skalaen følger karaktererne i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser dog samlet set den forventede karakterfordeling.

Regeringen arbejder nu videre med konkrete initiativer til, hvordan en justering af karakterskalaen kan gribes an. Justeringen vil ske inden for rammen af den eksisterende skala, og det er et vigtigt hensyn, at den danske karakterskala fortsat fungerer godt internationalt.

Evalueringen bygger på:

  • Kvantitativ kortlægning og analyse af karaktergivningen i grundskolen, de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser.
  • Spørgeskemaundersøgelse blandt bedømmere og ledere/uddannelsesansvarlige på alle uddannelsesområder og censorformænd på de videregående uddannelser.
  • Fokusgrupper med bedømmere på alle områder og uddannelsesansvarlige og internationale medarbejdere fra de videregående uddannelser.
  • Enkeltinterviews med bedømmere fra de videregående uddannelser, ledere i grundskolen, danske studerende, der har læst i udlandet, og en ekspert på ECTS-systemets arbejde med karakterer.
  • Rundspørge om karaktergivning i andre lande via Eurydice.

(Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet, 20. januar 2019).

EVA's rapport kan downloades herfra:
https://ufm.dk/publikationer/2019/evaluering-af-7-trins-skalaen