Kategoriarkiv: Diverse

SPROGLÆRERE I SAMLET OPRÅB TIL POLITIKERE

Fra fransk til japansk og engelsk til arabisk. Fremmedsprogslærerne er gået sammen om et fælles opråb til politikerne om at gøre noget for at sikre, at flere elever vælger sprog. For trods den politiske målsætning for gymnasiereformen så har den ikke resulteret i, at flere gymnasieelever får fremmedsprog, lyder det fra GymSprog, der repræsenterer de faglige foreninger for fremmedsprogene i gymnasiet.

“Det er vores klare opfattelse, at den supersproglige studieretning ikke virker efter intentionerne,” siger Christine Léturgie, der er formand for Fransklærerforeningen.
Derfor havde repræsentanter for GymSprog bedt om foretræde for Undervisningsudvalget i Folketinget tidligere på måneden. Med sig havde lærerne fem konkrete forslag til ændringer af gymnasiereformen, der kan hjælpe fremmedsprogene på vej.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 28. juni 2018.
https://gymnasieskolen.dk/sproglaerere-i-samlet-opraab-til-politikere

 

LAD OS STYRKE SPROGFAGENE I GYMNASIET

Næsten alle fremmedsprogsfagene har trange kår i hele uddannelsessystemet. Og studenternes sprog-kompetencer er på nogle områder svækkede. Det er et reelt samfundsproblem i en stadig mere globaliseret verden.

Sprog og sprogkompetencer spiller en afgørende rolle for, hvordan vi som borgere og samfund klarer os i fremtiden. Men næsten alle fremmedsprogsfagene har trange kår i hele uddannelsessystemet og studenternes sprogkompetencer er på nogle områder svækkede. Det er et reelt samfundsproblem i en stadig mere globaliseret verden.

Læs artikel af Annette Nordstrøm Hansen i Altinget, 21. juni 2018.
http://www.gl.org/uddannelse/Sider/Lad-os-styrke-sprogfagene-i-gymnasiet.aspx

 

KARAKTERGENNEMSNIT SKAL SUPPLERES

Måske skal karaktergennemsnittet ikke være den eneste faktor, der afgør, om en student kan blive optaget på en videregående uddannelse. Det var en af løsningerne, som kom frem til en debat om karakterer.

Presser karaktererne de unge i så høj grad, at de bør afskaffes, eller er karaktererne den bedste måde at vurdere de unge, når de skal videre i uddannelsessystemet? Meningerne var delte, da Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) samlede forskere og praktikere til en samtale om emnet på årets Folkemøde.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 14. juni 2018.
https://gymnasieskolen.dk/debat-karaktergennemsnit-skal-suppleres

 

STRESSEKSPERT: GYMNASIEELEVER SKRIGER PÅ MOBILREGLER

Får eleverne bedre digitale vaner, bliver de mere fokuserede og præsterer bedre, siger stressekspert Thomas Pape.

Han har netop afsluttet et eksperiment i 2.b på Århus Statsgymnasium. I fire uger har han fulgt de 24 elever. Han har testet og interviewet dem før og efter, lavet øvelser med dem og sat grænser for brugen af deres mobiltelefoner – både i undervisningen og hjemme.

Han er ikke kommet til bunds i alle resultaterne fra forsøget endnu, men billedet er ikke til at tage fejl af: Der er sket et kraftigt fald i elevernes internetafhængighed, og næsten alle oplever, at de er blevet gladere, mere engagerede og motiverede, bedre til at fordybe sig og sover bedre.

Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 16. maj 2018.05.18
https://gymnasieskolen.dk/stressekspert-gymnasieelever-skriger-paa-mobilregler

 

HØJESTERET: DELTIDSLÆRERE HAR IKKE KRAV PÅ PENSION

Højesteret har dårlige nyheder til deltidslærerne, for i en principiel sag afvises, at d-vip’ere har ret til pensionsbidrag på linje med de fastansatte vip’ere. Selv om deltidslærerne faktisk udfører en delmængde af fast-vip’ernes arbejde, så kan deres kvalifikationer / færdigheder ikke sammenlignes, mener dommerne. Og derfor kan d-vip’erne ikke gøre krav på pensionsbidrag på linje med de fastansatte professorer, lektorer og adjunkter.

Læs artikel i FORSKERforum, 19. april 2018
http://www.forskeren.dk/hoejesteret-deltidslaerere-har-ikke-krav-paa-pension/

 

STUDERENDE MED STØRST BEHOV DELTAGER MINDST I STUDIETEKNIK

En minianalyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) ser nærmere på de studerendes deltagelse i undervisning i studieteknik i løbet af den første tid på studiet.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i forbindelse med en større spørgeskemaundersøgelse spurgt mere end 10.000 studerende, om de har deltaget i undervisning i studieteknik i løbet af deres studiestart, og om de vurderede deres studietekniske kompetencer som tilstrækkelige ved påbegyndelsen af deres uddannelse.

Tallene viser, at 50 % af de nye studerende ikke deltager i undervisning i studieteknik i løbet af deres studiestart. Fordeles tallene ud på de tre sektorer, er der endnu færre universitetsstuderende (47%), der har deltaget i undervisning i studieteknik, og lidt flere studerende på professionshøjskolerne (51%) og flest på erhvervsakademierne (62%):

”Det er overraskende, at kun hver anden deltager i undervisning i studieteknik, og det kan især bekymre, at færrest deltager på universiteterne, som har de lange og ofte meget teoretiske uddannelser med et betydeligt element af selvstudium,” forklarer konsulent Fie Reeder hos EVA, som står bag analysen.

Samtidig oplever 24 % af de nye studerende, at de ikke har tilstrækkelige studietekniske kompetencer ved studiestart, og paradoksalt nok er det den gruppe af studerende, som er mindst tilbøjelig til at deltage i undervisning i studieteknik.

Læs mere i notat fra EVA udgivet 23. april 2018.
https://www.eva.dk/sites/eva/files/2018-04/Analyse%20om%20studieteknik_0.pdf

 

 

ELEVER MANGLER DIGITALE RÅD FRA LÆRERNE

Brugen af digitale medier og teknologier i gymnasiet skaber nye muligheder for læring. Men eleverne mangler klare retningslinjer fra lærerne, viser ny undersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut:

  • Den bygger på logbøger, som 99 elever fra seks gymnasier (stx, hhx og htx) har udfyldt. Her skriver de om deres brug af digitale teknologier i relation til skolearbejde og undervisning i løbet af en uge.
  • I forlængelse heraf er der gennemført interview med 39 elever.
  • Der er også gennemført interview med 15 lærere og med repræsentanter fra ledelsen på de seks gymnasier.

Selv om undersøgelsen ikke specifikt er rettet mod sprogfagene, er der alligevel nyttige informationer at hente.
Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 7. marts 2017.

Selve undersøgelsen er også tilgængelig fra nedenstående link.
https://gymnasieskolen.dk/elever-mangler-digitale-raad-fra-laererne

 

 

SPROGDØDEN FORTSÆTTER: SO LONG, FAREWELL, AUF WIEDERSEHEN, ADIEU

Thai, finsk, græsk, tibetologi, koreansk, indonesisk og polsk. Listen over selvstændige sprogfag, der er blevet nedlagt på Københavns Universitet (KU) er lang og vidner om et universitet, hvor det primært er de store sprogfag som fransk, tysk og engelsk, der prioriteres.

Lukningen af sprogfag har ramt alle landets universiteter – på CBS blev tolke- og translatøruddannelserne nedlagt i 2008 sammen med bacheloruddannelsen i italiensk og russisk. Roskilde Universitet nedlagde fransk i 2013 og tysk i 2014. Og universiteternes lukninger af sprogfag vækker bekymring hos både forskere og fagpersoner.
Læs artikel af Nanna Balslev i Uniavisen, Københavns Universitet, 14. februar 2018.

Sprogdøden fortsætter: So long, farewell, auf wiedersehen, adieu

 

HVER 5. STUDERENDE INDRETTER SIN INDSATS EFTER EKSAMENSKRAV

Denne minianalyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (26. januar 2018) handler om de studerende, som har en målorienteret tilgang til deres eksamen og ikke ser nogen grund til at lære noget, de ikke skal kunne til eksamen. Hvor mange er de, hvor studerer de, og hvordan oplever de eksamen? https://www.eva.dk/sites/eva/files/2018-01/Hver%205.%20studerende%20indretter%20sin%20indsats%20efter%20eksamenskrav%20-%20final.pdf

 

DEN NATIONALE SPROGSTRATEGI ER EN TYND KOP TE

Det er besynderligt, at regeringen lancerer en sprogstrategi, samtidig med at nedskæringerne i uddannelsessektoren begrænser eller lukker sproguddannelserne.

Den manglende bredde er sprogstrategiens største problem. Med de tre germanske sprog dansk, engelsk og tysk når eleverne ikke at stifte bekendtskab med eksempelvis den romanske sprogfamilie, verdens største, der tæller blandt andet fransk, spansk og italiensk.

Sprogstrategien bærer i det hele taget præg af, at man har lyttet mere til industrien end til sagkundskaben.

Læs debatindlæg af Helene Caprani, medlem af GL’s hovedbestyrelse, i Jyllandsposten 11. december 2017:
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ece10100014/den-nationale-sprogstrategi-er-en-tynd-kop-te/