Kategoriarkiv: Diverse

FORKLARINGEN PÅ SPROGDØD

Det er blevet anslået, at vi i dag taler 7.097 sprog på verdensplan. Heraf er over en 1/3 truede. Hvorfor forsvinder de?

Sanskrit, tokharist og oldlatin er alle eksempler på oldtidssprog, som blev talt for mange hundrede år siden. I dag er der ingen, der ved, hvordan vi skal tale eller skrive dem, fordi ingen har sprogene som modersmål.

Den åbenlyse forklaring på sprogdød er selvfølgelig, at et sprog forsvinder, når der ikke længere er nogen, der taler det. Men hvorfor holder folk op med at tale et sprog? Videnskab.dk har spurgt en lingvist og en biolog, der hver giver deres forklaring på, hvorfor sprog uddør.

De fortæller, at både kultur, geografi og sågar økonomi kan påvirke et sprogs overlevelsesevne.

Læs artikel af Anne Sophie Tingsted, Videnskab.dk, 5. december 2018.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-uddoer-sprog

 

SÅDAN LYDER DANSK BLANDT EFTERKOMMERE AF INDVANDRERE I NORD- OG SYDAMERIKA

Har du nogensinde overvejet, hvordan du ville have snakket dansk, hvis dine tip-tip-oldeforældre var emigreret til Argentina i deres ungdomsår, og du aldrig havde lært andet dansk end det, der var blevet nedarvet i din familie? Okay, det har du måske aldrig brudt hjernen med, men så lad tankeeksperimentet begynde nu.

Scenariet er nemlig virkelighed for efterkommerne til de danske udvandrere, der slog sig ned i USA og Argentina fra midten af 1800-tallet. Deres dansk er blevet påvirket af at udvikle sig flere tusind kilometer væk fra Danmark, hvilket har ført til nogle helt særegne træk ved det danske sprog blandt efterkommerne.

"Hverdagen, som det danske sprog tales i, har bidraget til den sproglige udvikling – flertalssproget påvirker, hvordan udvandrere taler dansk", siger Karoline Kühl, som er lektor ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet.

Det danske sprogs særlige udvikling udenfor Danmark har Karoline Kühl sammen med en forskergruppe bestående af 5 forskere fra Københavns Universitet foreviget på et interaktivt kort.

Læs artikel af Anne Sophie Tingsted, Videnskab.dk, 6. december 2018. (Og lyt til de sproglige eksempler).

https://videnskab.dk/kultur-samfund/naar-dansk-flytter-hjemmefra-saadan-lyder-vores-sprog-blandt-mindretal-i-udlandet?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=5c750eba27-EMAIL_CAMPAIGN_2018_12_06_10_05&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-5c750eba27-239647385

 

 

AFTALE OM MERE FLEKSIBLE UNIVERSITETSUDDANNELSER MED 1-ÅRIG OVERBYGNING

Fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, 6. december 2018.

Regeringen og Folketingets partier indgik den 6. december en ny aftale, som fra sommeren 2019 skal give universitetsstuderende mere fleksible uddannelser og flere muligheder for at tilrettelægge deres uddannelse.

Aftalen gør op med det hidtidige system, hvor størstedelen går den samme vej gennem universitetet, og bidrager samtidig til et mere fleksibelt uddannelsessystem, der passer bedre til forskellige ønsker og til den tid, vi lever i.

Med aftalen bliver det bl.a. nemmere at veksle mellem studieliv og arbejdsliv, studere på deltid eller muligt at tage en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse. De studerende får med aftalen flere valgmuligheder på studiet og mulighed for at kombinere på tværs af fagområder og veksle mellem uddannelse og arbejdsmarked. Mere fleksible universitetsuddannelser skal også bidrage til en bevægelse i retning af øget livslang læring, hvor det bliver mere naturligt at vende tilbage til universitetet og bygge oven på erfaringerne efter nogle år på arbejdsmarkedet.

Aftalen indeholder bl.a.:

  • Bedre mulighed for at arbejde efter bacheloruddannelsen og for at vende tilbage til en kandidatuddannelse (retskravet forlænges til tre år).
  • Supplerende mulighed for 1-årige akademiske overbygningsuddannelser.
  • Bedre mulighed for at studere på deltid (flere erhvervskandidatuddannelser).
  • Afskaffelse af bonus for hurtig studiestart.

Læs pressemeddelelsen her:
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2018/universitetsstuderende-far-mere-fleksibilitet-og-frihed

Læs aftaletekst om mere fleksible universitetsuddannelser her:
https://ufm.dk/lovstof/politiske-aftaler/aftale-om-mere-fleksible-universitetsuddannelser_6_december_2018.pdf

 

KU INTEGRERER STUDIETEKNIKKER I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING HELE UDDANNELSEN IGENNEM

Nogle studerende drukner i de svære tekster, andre giver op på forhånd, når de ikke har teknikkerne til at studere. Derfor er Københavns Universitet i gang med at integrere arbejdet med studieteknikker i den almindelige undervisning – ikke kun i studiestarten, men hele vejen igennem bacheloruddannelserne.

På Københavns Universitet har de erfaret, at det ikke altid er nok blot at tilbyde et kursus i starten af første semester, hvor alle studerende bliver introduceret til studieteknik. Studerende tager nemlig ikke de gode råd til sig, før de har oplevet på egen krop, at de mangler kompetencerne. Og ofte er det først lidt senere på en uddannelse, at studerende bliver stillet over for de særligt store læsemængder og særligt komplekse opgaver.

Derfor er de på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet nu i gang med at sammentænke den almindelige undervisning med de studietekniske færdigheder. Helt konkret arbejder de med en matrix, som viser en oversigt over alle fag i et uddannelsesforløb, hvorpå de kortlægger, hvor der er behov for særlige studiekompetencer. Herefter sørger de for at tilrettelægge undervisningen, så studerende er rustet med de kompetencer, der skal til i hvert fag.

Læs artikel af Lars Dyrby Andersen, konsulent, EVA, 23. oktober 2018.
Måske der her kan være principielt gode råd, som også kan finde deres anvendelse på sproglige uddannelser.
https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/saadan-rustes-ku-studerende-komme-igennem-pensum

 

 

PÆDAGOGIKUM EFTER FLERE ÅRS UNDERVISNING

Stik imod hensigten får størstedelen af gymnasielærere først pædagogikum efter flere års undervisning. Undervisningsministeriet svigter sin tilsynspligt, lyder det fra GL.

Learning by doing. Det synes at være mottoet ude på skolerne i forhold til nyuddannede gymnasielærere. 90 procent af de gymnasie­lærere, der har gennemført eller er i færd med at gennemføre pædagogikum, har undervist i mere end et år, inden de begynder på pædagogikum. Det viser en undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet blandt medlemmer, der er ansat i 2013 eller senere.

Der er alt for mange lærere, der venter flere år på pædagogikum, mener Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL.
"Det er overhovedet ikke i orden. Bekendtgørelsen er helt klar om, at de nyuddannede skal i pædagogikum. De unge mennesker, som bliver lærere i gymnasiet, er fagligt smadderdygtige, men de mangler en pædagogisk, didaktisk overbygning på deres uddannelse", siger Annette Norstrøm Hansen. "Konsekvensen er, at nogle unge lærere føler sig hjælpeløse, og at de er nødt til at gøre deres egne erfaringer, imens de underviser".

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 5. oktober 2018.
https://gymnasieskolen.dk/nye-laerere-faar-ikkepaedagogikum

 

 

CALL FOR ACTION: TEKNOLOGISK UPGRADE PÅ DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

16. august 2018
ufm.dk/teknologisk-upgrade

Uddannelses- og forskningsministeren indleder nu et arbejde, der skal give de videregående uddannelser en teknologisk upgrade. Ambitionen er, at alle studerende får en grundlæggende forståelse for digitale teknologier. Og så skal digitale teknologier bruges til at gøre undervisningen endnu bedre.
De videregående uddannelser spiller en central rolle, når det kommer til at klæde en ny generation på til fremtidens arbejdsmarked og til et samfund med nye digitale muligheder og udfordringer. Derfor indleder uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers i dag det arbejde, der skal lede frem til en handlingsplan for digitale teknologier på alle videregående uddannelser.

- Den måde, vi arbejder på i dag, vil se anderledes ud om ti år. Meget mere bliver digitalt, og det skal alle vores videregående uddannelser tage højde for. Derfor er der behov for en teknologisk upgrade. Vi skal have studerende, som kan bruge ny teknologi til at skabe forandringer, fordi de forstår teknologien, er kritiske over for den og kan reflektere over fordele og ulemper ved de teknologiske muligheder.

Forventningen fra studerende og erhvervslivet må være, at man på en videregående uddannelse får en grundig forståelse for teknologi og forstår de etiske problemstillinger omkring teknologi, uanset hvilken uddannelse man går på, siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

Ud over teknologiforståelse vil handlingsplanen for digitale teknologier have fokus på, hvordan teknologi i højere grad kan bruges til at gøre undervisningen bedre og de studerende klogere, da ny teknologi kan understøtte en inspirerende og inddragende undervisning.

TIDSPLAN
15. oktober 2018: Frist for indspil til Call for Action
Efterår 2018: Inspirationskatalog med erfaringer
Ultimo 2018: Debatforløb
Februar 2019: Handlingsplan præsenteres
Bidrag til arbejdet kan indsendes via ministeriets hjemmeside.
Se mere her:

Call for Action: Teknologisk upgrade på de videregående uddannelser (pdf)

 

 

KARAKTERGENNEMSNIT SKAL SUPPLERES

Måske skal karaktergennemsnittet ikke være den eneste faktor, der afgør, om en student kan blive optaget på en videregående uddannelse. Det var en af løsningerne, som kom frem til en debat om karakterer.

Presser karaktererne de unge i så høj grad, at de bør afskaffes, eller er karaktererne den bedste måde at vurdere de unge, når de skal videre i uddannelsessystemet? Meningerne var delte, da Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) samlede forskere og praktikere til en samtale om emnet på årets Folkemøde.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 14. juni 2018.
https://gymnasieskolen.dk/debat-karaktergennemsnit-skal-suppleres

 

HØJESTERET: DELTIDSLÆRERE HAR IKKE KRAV PÅ PENSION

Højesteret har dårlige nyheder til deltidslærerne, for i en principiel sag afvises, at d-vip’ere har ret til pensionsbidrag på linje med de fastansatte vip’ere. Selv om deltidslærerne faktisk udfører en delmængde af fast-vip’ernes arbejde, så kan deres kvalifikationer / færdigheder ikke sammenlignes, mener dommerne. Og derfor kan d-vip’erne ikke gøre krav på pensionsbidrag på linje med de fastansatte professorer, lektorer og adjunkter.

Læs artikel i FORSKERforum, 19. april 2018
http://www.forskeren.dk/hoejesteret-deltidslaerere-har-ikke-krav-paa-pension/

 

BESPARELSER SLUKKER DRØMME

1 MILLION FÆRRE LÆRERTIMER

Besparelserne på gymnasieområdet har allerede betydet 1 million færre lærertimer det seneste år.
Det er endnu ikke fast besluttet, om der fortsat skal spares 2 procent årligt i perioden 2018-2021.
Men fra politisk side lægges der op til, at der sammenlagt frem mod år 2021 skal spares 1,8 milliarder kroner på gymnasieuddannelserne.

http://www.besparelserslukkerdroemme.dk/

 

LÆR AT SÆTTE KOMMA

Med dette gratis kommakursus lærer du at sætte de rigtige kommaer. Du vælger selv om du vil lære at sætte komma med eller uden startkomma. Og ja, denne tekst er kommateret korrekt. Vi har sat komma i overensstemmelse med de anbefalede kommaregler.

Udviklet af Edutasia og Dansk Sprognævn.

Link: http://komma.edutasia.com/#1