Kategoriarkiv: Diverse

EKSAMEN SKAL AFSPEJLE UNDERVISNING OG VIRKELIGHED

Til eksamen i 2020 skal det igen være muligt at gå på internettet for at finde kilder og information til at løse opgaverne.
Sådan lyder opfordringen fra en samlet gymnasiesektor plus flere undervisningsordførere i Folketinget til den kommende undervisningsminister. Med andre ord skal forbuddet mod at bruge internettet som værktøj til eksamen ophæves, lyder det fra mange sider. 

Formand for Dansklærerforeningen for stx og hf-lærere Birgitte Darger opfordrer til, at det samtidig bliver anledningen til at få internettet tilbage til prøverne næste sommer.
"Det er for mig indlysende, at internettet skal i brug til eksamen. Det vil ikke holde i længden at holde nettet ude som ressource for viden. Men det skal gøres klogt og måske efterses løbende," siger Birgitte Darger og uddyber:
"Det, man skal til eksamen, præger i høj grad også undervisningen, og vi skal skabe digitale, kritiske samfundsborgere, som er i stand til at begå sig i den virkelighed, de skal ud i."

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 20. juni 2019.
https://gymnasieskolen.dk/opfordring-til-ny-minister-internettet-skal-tilbage-til-eksamen

 

AFTALE OM MERE FLEKSIBLE UNIVERSITETSUDDANNELSER MED 1-ÅRIG OVERBYGNING

Fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, 6. december 2018.

Regeringen og Folketingets partier indgik den 6. december en ny aftale, som fra sommeren 2019 skal give universitetsstuderende mere fleksible uddannelser og flere muligheder for at tilrettelægge deres uddannelse.

Aftalen gør op med det hidtidige system, hvor størstedelen går den samme vej gennem universitetet, og bidrager samtidig til et mere fleksibelt uddannelsessystem, der passer bedre til forskellige ønsker og til den tid, vi lever i.

Med aftalen bliver det bl.a. nemmere at veksle mellem studieliv og arbejdsliv, studere på deltid eller muligt at tage en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse. De studerende får med aftalen flere valgmuligheder på studiet og mulighed for at kombinere på tværs af fagområder og veksle mellem uddannelse og arbejdsmarked. Mere fleksible universitetsuddannelser skal også bidrage til en bevægelse i retning af øget livslang læring, hvor det bliver mere naturligt at vende tilbage til universitetet og bygge oven på erfaringerne efter nogle år på arbejdsmarkedet.

Aftalen indeholder bl.a.:

  • Bedre mulighed for at arbejde efter bacheloruddannelsen og for at vende tilbage til en kandidatuddannelse (retskravet forlænges til tre år).
  • Supplerende mulighed for 1-årige akademiske overbygningsuddannelser.
  • Bedre mulighed for at studere på deltid (flere erhvervskandidatuddannelser).
  • Afskaffelse af bonus for hurtig studiestart.

Læs pressemeddelelsen her:
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2018/universitetsstuderende-far-mere-fleksibilitet-og-frihed

Læs aftaletekst om mere fleksible universitetsuddannelser her:
https://ufm.dk/lovstof/politiske-aftaler/aftale-om-mere-fleksible-universitetsuddannelser_6_december_2018.pdf

 

KU INTEGRERER STUDIETEKNIKKER I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING HELE UDDANNELSEN IGENNEM

Nogle studerende drukner i de svære tekster, andre giver op på forhånd, når de ikke har teknikkerne til at studere. Derfor er Københavns Universitet i gang med at integrere arbejdet med studieteknikker i den almindelige undervisning – ikke kun i studiestarten, men hele vejen igennem bacheloruddannelserne.

På Københavns Universitet har de erfaret, at det ikke altid er nok blot at tilbyde et kursus i starten af første semester, hvor alle studerende bliver introduceret til studieteknik. Studerende tager nemlig ikke de gode råd til sig, før de har oplevet på egen krop, at de mangler kompetencerne. Og ofte er det først lidt senere på en uddannelse, at studerende bliver stillet over for de særligt store læsemængder og særligt komplekse opgaver.

Derfor er de på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet nu i gang med at sammentænke den almindelige undervisning med de studietekniske færdigheder. Helt konkret arbejder de med en matrix, som viser en oversigt over alle fag i et uddannelsesforløb, hvorpå de kortlægger, hvor der er behov for særlige studiekompetencer. Herefter sørger de for at tilrettelægge undervisningen, så studerende er rustet med de kompetencer, der skal til i hvert fag.

Læs artikel af Lars Dyrby Andersen, konsulent, EVA, 23. oktober 2018.
Måske der her kan være principielt gode råd, som også kan finde deres anvendelse på sproglige uddannelser.
https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/saadan-rustes-ku-studerende-komme-igennem-pensum

 

 

PÆDAGOGIKUM EFTER FLERE ÅRS UNDERVISNING

Stik imod hensigten får størstedelen af gymnasielærere først pædagogikum efter flere års undervisning. Undervisningsministeriet svigter sin tilsynspligt, lyder det fra GL.

Learning by doing. Det synes at være mottoet ude på skolerne i forhold til nyuddannede gymnasielærere. 90 procent af de gymnasie­lærere, der har gennemført eller er i færd med at gennemføre pædagogikum, har undervist i mere end et år, inden de begynder på pædagogikum. Det viser en undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet blandt medlemmer, der er ansat i 2013 eller senere.

Der er alt for mange lærere, der venter flere år på pædagogikum, mener Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL.
"Det er overhovedet ikke i orden. Bekendtgørelsen er helt klar om, at de nyuddannede skal i pædagogikum. De unge mennesker, som bliver lærere i gymnasiet, er fagligt smadderdygtige, men de mangler en pædagogisk, didaktisk overbygning på deres uddannelse", siger Annette Norstrøm Hansen. "Konsekvensen er, at nogle unge lærere føler sig hjælpeløse, og at de er nødt til at gøre deres egne erfaringer, imens de underviser".

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 5. oktober 2018.
https://gymnasieskolen.dk/nye-laerere-faar-ikkepaedagogikum

 

 

KARAKTERGENNEMSNIT SKAL SUPPLERES

Måske skal karaktergennemsnittet ikke være den eneste faktor, der afgør, om en student kan blive optaget på en videregående uddannelse. Det var en af løsningerne, som kom frem til en debat om karakterer.

Presser karaktererne de unge i så høj grad, at de bør afskaffes, eller er karaktererne den bedste måde at vurdere de unge, når de skal videre i uddannelsessystemet? Meningerne var delte, da Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) samlede forskere og praktikere til en samtale om emnet på årets Folkemøde.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 14. juni 2018.
https://gymnasieskolen.dk/debat-karaktergennemsnit-skal-suppleres

 

HØJESTERET: DELTIDSLÆRERE HAR IKKE KRAV PÅ PENSION

Højesteret har dårlige nyheder til deltidslærerne, for i en principiel sag afvises, at d-vip’ere har ret til pensionsbidrag på linje med de fastansatte vip’ere. Selv om deltidslærerne faktisk udfører en delmængde af fast-vip’ernes arbejde, så kan deres kvalifikationer / færdigheder ikke sammenlignes, mener dommerne. Og derfor kan d-vip’erne ikke gøre krav på pensionsbidrag på linje med de fastansatte professorer, lektorer og adjunkter.

Læs artikel i FORSKERforum, 19. april 2018
http://www.forskeren.dk/hoejesteret-deltidslaerere-har-ikke-krav-paa-pension/

 

BESPARELSER SLUKKER DRØMME

1 MILLION FÆRRE LÆRERTIMER

Besparelserne på gymnasieområdet har allerede betydet 1 million færre lærertimer det seneste år.
Det er endnu ikke fast besluttet, om der fortsat skal spares 2 procent årligt i perioden 2018-2021.
Men fra politisk side lægges der op til, at der sammenlagt frem mod år 2021 skal spares 1,8 milliarder kroner på gymnasieuddannelserne.

http://www.besparelserslukkerdroemme.dk/