Kategoriarkiv: Diverse

EKSAMEN SKAL AFSPEJLE UNDERVISNING OG VIRKELIGHED

Til eksamen i 2020 skal det igen være muligt at gå på internettet for at finde kilder og information til at løse opgaverne.
Sådan lyder opfordringen fra en samlet gymnasiesektor plus flere undervisningsordførere i Folketinget til den kommende undervisningsminister. Med andre ord skal forbuddet mod at bruge internettet som værktøj til eksamen ophæves, lyder det fra mange sider. 

Formand for Dansklærerforeningen for stx og hf-lærere Birgitte Darger opfordrer til, at det samtidig bliver anledningen til at få internettet tilbage til prøverne næste sommer.
"Det er for mig indlysende, at internettet skal i brug til eksamen. Det vil ikke holde i længden at holde nettet ude som ressource for viden. Men det skal gøres klogt og måske efterses løbende," siger Birgitte Darger og uddyber:
"Det, man skal til eksamen, præger i høj grad også undervisningen, og vi skal skabe digitale, kritiske samfundsborgere, som er i stand til at begå sig i den virkelighed, de skal ud i."

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 20. juni 2019.
https://gymnasieskolen.dk/opfordring-til-ny-minister-internettet-skal-tilbage-til-eksamen

 

HVAD BIDRAGER TIL EN GOD EKSAMENSOPLEVELSE?

Halvdelen af de studerende ser positivt på eksamen. Særligt fire forhold ser ud til at hænge sammen med den gode eksamensoplevelse:

  1. Brugbar feedback fra undervisere
  2. Overensstemmelse mellem læringsmål og eksamenskrav
  3. Højere indsats på studiet
  4. Løbende opsummering

Læs artikel af Karen Dich, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 6. juni 2019.
https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/4-veje-bedre-eksamensoplevelser?utm_source=Nyhedsbrev&utm_campaign=d683541e18-EMAIL_CAMPAIGN_2019_06_06_12_04&utm_medium=email&utm_term=0_91d3404a52-d683541e18-77633793

JUSTERING AF 7-TRINSSKALAEN PÅ VEJ

Karakterskalaen fungerer på flere områder godt. Der er dog for stort fokus på fejl og mangler, springene mellem 4, 7 og 10 er for store, og der savnes en mulighed for at belønne den ekstraordinære præstation. Det viser en ny evaluering af 7-trins-skalaen foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Forrige år satte regeringen gang i en evaluering af 7-trins-skalaen for at undersøge, om karakterskalaen bliver brugt efter hensigten. Resultatet af det arbejde er nu kommet i form af en rapport fra EVA, og ifølge den er der plads til forbedringer af den danske karakterskala.

Rapporten består bl.a.  af en dybtgående analyse af, hvordan karakterskalaen bruges i praksis. Analysen viser, at selvom skalaen på flere områder fungerer godt, er der udfordringer med fokus på mangler, de store spring midt på skalaen, muligheden for at belønne de dygtigste samt karakterinflation, som særligt er et problem på de videregående uddannelser.

På denne baggrund mener regeringen, at der er behov for at justere karakterskalaen.

"Det er bekymrende, at de studerende på de videregående uddannelser har et meget snævert fokus på at undgå at lave fejl. Og at de store spring mellem trinene driver karaktererne op, så det er blevet normen, at alle skal have 12. Vi har brug for, at de unge, vi uddanner, bliver så dygtige som muligt, og at de tør tage chancer og udfordre sig selv gennem deres uddannelse. Det skal vi have en karakterskala, der understøtter, og derfor vil vi komme med et forslag til en justeret karakterskala," siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

"7-trins-skalaen har gennem en årrække været omdiskuteret. Evalueringen slår fast, at der er flere styrker ved karakterskalaen, men også at der skal ske nogle forbedringer. En karakterskala skal kunne rumme og anerkende de virkeligt dygtige elever. Sådan er det desværre ikke med den nuværende skala. Det er hverken realistisk eller forventningen, at så stor en andel som i dag får den højeste karakter. Det vil en bedre mulighed for at anerkende den helt særlige præstation kunne ændre på," siger undervisningsminister Merete Riisager.

I EVA's evaluering af karakterskalaen svarer bedømmerne, at de forstår skalaen og kan omsætte den til konkrete bedømmelser. Skalaens styrker er ifølge evalueringen, at 7-trins-skalaen har ført til entydige bedømmelser ud fra målopfyldelse og eksplicitte læringsmål.

Resultaterne peger dog også på, at karaktererne 4, 7 og 10 på midten af skalaen er sværere at bruge end resten af skalaen. Karaktererne er så brede, at de skal rumme præstationsniveauer, der er for forskellige. Og hvis bedømmerne er i tvivl, er der tendens til, at mange vælger den høje af to karakterer for ikke at "straffe" elever eller studerende. Samtidig gør den brede midte i karakterskalaen det svært for underviserne i grundskolen og på ungdomsuddannelserne at tydeliggøre en løbende faglig udvikling over for eleverne.

Både bedømmere og uddannelsesansvarlige svarer, at elever og studerende kun oplever 10 og 12 som gode karakterer. Blandt bedømmere og uddannelsesansvarlige mener flere, at beskrivelserne af de enkelte karaktertrin kan have en negativ effekt på læring og på læringskulturen, fordi eleverne og de studerende bliver for fokuserede på at undgå at lave fejl. Svar fra bedømmerne i undersøgelsen viser også, at de savner at kunne belønne de originale præstationer.

Sidste år viste første del af evalueringen af karakterskalaen, at karaktererne er steget. Det er især en udfordring på de videregående uddannelser, hvor der gives højere karakterer end ventet i især de afsluttende opgaver. Siden indførelsen af 7-trins-skalaen følger karaktererne i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser dog samlet set den forventede karakterfordeling.

Regeringen arbejder nu videre med konkrete initiativer til, hvordan en justering af karakterskalaen kan gribes an. Justeringen vil ske inden for rammen af den eksisterende skala, og det er et vigtigt hensyn, at den danske karakterskala fortsat fungerer godt internationalt.

Evalueringen bygger på:

  • Kvantitativ kortlægning og analyse af karaktergivningen i grundskolen, de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser.
  • Spørgeskemaundersøgelse blandt bedømmere og ledere/uddannelsesansvarlige på alle uddannelsesområder og censorformænd på de videregående uddannelser.
  • Fokusgrupper med bedømmere på alle områder og uddannelsesansvarlige og internationale medarbejdere fra de videregående uddannelser.
  • Enkeltinterviews med bedømmere fra de videregående uddannelser, ledere i grundskolen, danske studerende, der har læst i udlandet, og en ekspert på ECTS-systemets arbejde med karakterer.
  • Rundspørge om karaktergivning i andre lande via Eurydice.

(Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet, 20. januar 2019).

EVA's rapport kan downloades herfra:
https://ufm.dk/publikationer/2019/evaluering-af-7-trins-skalaen

 

HVORDAN KAN DET STORE FRAFALD PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER REDUCERES?

Pressemeddelelse, EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), 24. oktober 2018

Forskningen i frafald på videregående uddannelser forsømmer at svare på, hvordan uddannelserne kan sætte ind og fastholde de studerende, der falder fra, viser oversigt fra EVA. Der forskes langt mere i, hvilke typer af studerende der typisk falder fra, end hvad man kan gøre for at forebygge disse studerendes frafald. Det viser en ny oversigt, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), står bag.

I oversigten har EVA gennemgået 4581 forskningsartikler om frafald, men har fundet frem til, at kun meget få af dem – 27 forskningsartikler – beskæftiger sig med at evaluere effekten af forskellige indsatser, der sættes i søen for at forhindre studerendes frafald.

Det er problematisk, at effekten af indsatser mod frafald er så underbelyst et område, fordi op mod 30 % af de studerende i dag falder fra den videregående uddannelse, de er startet på, påpeger konsulent fra EVA, Andreas Pihl Kjærsgård, som står bag undersøgelsen.

"At få nedbragt frafaldet er virkelig i fokus på de videregående uddannelser for tiden. Et højt frafald tærer både på uddannelsernes og samfundets ressourcer, forringer studiemiljøet og kan være et stort nederlag for de unge, så naturligvis er mange uddannelser optagede af, hvordan de kan dæmme op for det. I den optik er det særligt ærgerligt, at der findes så lidt viden om, hvad der giver bedst mening for uddannelserne at gøre for at holde på de studerende," siger Andreas Pihl Kjærsgård.

Når forskningen forsømmer at afdække, hvilke indsatser der rent faktisk virker, så forringer det vidensgrundlaget for uddannelsesinstitutionernes arbejde med at nedbringe frafaldet. Dermed peger oversigten på, at der er behov for at skaffe sig mere generel og bedre viden om, hvilke typer af indsatser der kan nedbringe frafaldet. Og det kunne godt være uddannelsesinstitutionerne selv, der arbejder med det, siger Andreas Pihl Kjærsgård:

"Flere af uddannelsesinstitutioner har selv dygtige forskere, som kunne samarbejde om grundige afprøvninger og effektmålinger på et område, som interesserer de mange. Hermed kan vi arbejde mere målrettet med at skaffe ny og velfunderet viden om, hvad der virker, som kan deles på tværs af uddannelsesinstitutioner, så vi sammen kan knække koden i forhold til det frafald, som vi bruger så mange ressourcer på," siger Andreas Pihl Kjærsgård.

Se rapport: "Fastholdelse af studerende på videregående uddannelse. Videnopsamling om forskning i indsatser til at mindske frafald." Download fra denne side:

https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/fastholdelse-studerende-paa-videregaaende-uddannelser

AFTALE OM MERE FLEKSIBLE UNIVERSITETSUDDANNELSER MED 1-ÅRIG OVERBYGNING

Fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, 6. december 2018.

Regeringen og Folketingets partier indgik den 6. december en ny aftale, som fra sommeren 2019 skal give universitetsstuderende mere fleksible uddannelser og flere muligheder for at tilrettelægge deres uddannelse.

Aftalen gør op med det hidtidige system, hvor størstedelen går den samme vej gennem universitetet, og bidrager samtidig til et mere fleksibelt uddannelsessystem, der passer bedre til forskellige ønsker og til den tid, vi lever i.

Med aftalen bliver det bl.a. nemmere at veksle mellem studieliv og arbejdsliv, studere på deltid eller muligt at tage en 1-årig akademisk overbygningsuddannelse. De studerende får med aftalen flere valgmuligheder på studiet og mulighed for at kombinere på tværs af fagområder og veksle mellem uddannelse og arbejdsmarked. Mere fleksible universitetsuddannelser skal også bidrage til en bevægelse i retning af øget livslang læring, hvor det bliver mere naturligt at vende tilbage til universitetet og bygge oven på erfaringerne efter nogle år på arbejdsmarkedet.

Aftalen indeholder bl.a.:

  • Bedre mulighed for at arbejde efter bacheloruddannelsen og for at vende tilbage til en kandidatuddannelse (retskravet forlænges til tre år).
  • Supplerende mulighed for 1-årige akademiske overbygningsuddannelser.
  • Bedre mulighed for at studere på deltid (flere erhvervskandidatuddannelser).
  • Afskaffelse af bonus for hurtig studiestart.

Læs pressemeddelelsen her:
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2018/universitetsstuderende-far-mere-fleksibilitet-og-frihed

Læs aftaletekst om mere fleksible universitetsuddannelser her:
https://ufm.dk/lovstof/politiske-aftaler/aftale-om-mere-fleksible-universitetsuddannelser_6_december_2018.pdf

 

KU INTEGRERER STUDIETEKNIKKER I DEN ALMINDELIGE UNDERVISNING HELE UDDANNELSEN IGENNEM

Nogle studerende drukner i de svære tekster, andre giver op på forhånd, når de ikke har teknikkerne til at studere. Derfor er Københavns Universitet i gang med at integrere arbejdet med studieteknikker i den almindelige undervisning – ikke kun i studiestarten, men hele vejen igennem bacheloruddannelserne.

På Københavns Universitet har de erfaret, at det ikke altid er nok blot at tilbyde et kursus i starten af første semester, hvor alle studerende bliver introduceret til studieteknik. Studerende tager nemlig ikke de gode råd til sig, før de har oplevet på egen krop, at de mangler kompetencerne. Og ofte er det først lidt senere på en uddannelse, at studerende bliver stillet over for de særligt store læsemængder og særligt komplekse opgaver.

Derfor er de på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet nu i gang med at sammentænke den almindelige undervisning med de studietekniske færdigheder. Helt konkret arbejder de med en matrix, som viser en oversigt over alle fag i et uddannelsesforløb, hvorpå de kortlægger, hvor der er behov for særlige studiekompetencer. Herefter sørger de for at tilrettelægge undervisningen, så studerende er rustet med de kompetencer, der skal til i hvert fag.

Læs artikel af Lars Dyrby Andersen, konsulent, EVA, 23. oktober 2018.
Måske der her kan være principielt gode råd, som også kan finde deres anvendelse på sproglige uddannelser.
https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/saadan-rustes-ku-studerende-komme-igennem-pensum

 

 

SVAGESTE KOMPETENCER BLANDT NYE STUDERENDE: STUDIETEKNIK, -PLANLÆGNING OG SELVSTUDIUM

Pressemeddelelse, EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), 16. oktober 2018.

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har spurgt de studerende på de videregående uddannelser, hvor gode de selv synes de er til at studere. Undersøgelsen spørger til såkaldte almene studiekompetencer, altså kompetencer der er vigtige for alle studerende – uanset uddannelse.

Almene studiekompetencer dækker konkret over kompetencerne til: at afgrænse og præcisere en problemstilling, at tilegne sig ny viden på egen hånd, at inddrage viden fra andre fag, når der arbejdes med en faglig problemstilling, at planlægge sin studietid, så man får lavet tingene til tiden, at vurdere relevans og anvendelighed af viden, at samarbejde, at overskue store mængder af fagligt stof samt at anvende forskellige studieteknikker.

De nystartede studerende vurderer især, at de er stærke, når det gælder de bløde kompetencer som samarbejde og tværfaglighed, mens det at anvende studieteknik og overskue store mængder af fagligt stof er de kompetencer, de studerende vurderer lavest.

Man kunne forvente, at de studerende efter seks måneders studie ville føle sig mere kompetente, men EVAs undersøgelse viser, at en betydelig del af de studerende nedjusterer deres vurdering af egne studiekompetencer et halvt år efter studiestart. Det gælder særligt det at anvende studieteknik, selvstudie og studieplanlægning.
Det skyldes muligvis, at de nye studerende overvurderer deres egne kompetencer og først efter seks måneder reelt ved, hvad det kræver at gå på en videregående uddannelse.

Undersøgelsen peger på, at der forsat er behov for at styrke arbejdet med studiekompetencer på de gymnasiale uddannelser. Studiekompetencer er nemlig sammen faglig indsigt og almendannelse en vigtig del af sigtet med en gymnasial uddannelse. Det indebærer blandt andet, at gymnasieeleverne skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og blive i stand til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centralt.

Men ansvaret er ikke gymnasiernes alene. De videregående uddannelser skal også tage ansvar for at ruste de nye studerende til et få et udbytterigt studieliv.

Læs mere her:
https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/nye-studerende-er-gode-samarbejde-slaas-planlaegge-tid

Rapport: Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser. Download her:
https://www.eva.dk/sites/eva/files/2018-10/Almene%20studiekompetencer%20blandt%20nye%20studerende%20p%C3%A5%20videreg%C3%A5ende%20uddannelser%20011018.pdf

 

SKOLEELEVER LÆSER OG STAVER DÅRLIGERE EFTER FIRE REFORMÅR

Artikel i Politiken, 25-10-18 /ritzau

Det går fortsat ned ad bakke, når det gælder danske skoleelevers evne til at læse og stave. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at karaktergennemsnittet i læsning og retskrivning falder. Værst ser det ud for læsning. Fra et samlet snit på 6,8 i 2015 røg det i 2016 ned på 6,5. Ved afgangsprøven 2017/2018 på 9. klassetrin landede det på 6,0. Undervisningsminister kalder det "kritisk".

»Det at kunne læse, skrive og formulere sig er udgangspunktet for alle de andre fag. Så det er grundstammen, der er i spil«, siger Undervisningsminister Merete Riisager.

I 2014 trådte folkeskolereformen i kraft. Hensigten var netop at hæve elevernes faglige niveau ved at tilføre flere timer og forlænge skoledagen. De lange skoledage kan ifølge undervisningsministeren måske spille ind, når det gælder den dårlige udvikling på læseområdet. »En af mine bekymringer er: har vi for lidt læsning, i takt med at skoledagen er blevet meget lang, og man så ikke får læst nok derhjemme. Det er vigtigt, der er tid og rum til at tage bøgerne med hjem og læse derhjemme«, siger hun.

Regeringen kom i september med et udspil, som skulle 'justere' reformen og give skolerne mere frihed til at afkorte skoledagen.

Hos Danske Skoleelever er formand Sarah Gruszow Bærentzen frustreret over udviklingen. »Det er overhovedet ikke acceptabelt, i forhold til hvad vi er blevet lovet. Det nemme argument at smide nu ville være at konkludere, at reformen var en kæmpe stor fejl, og at den lange skoledag har ført det her med sig«, siger hun til Altinget. »Men samtidig er det indlysende, at man blev enig om en stor reform, som man ikke havde vilje til at implementere og finansiere ordentligt«, siger hun.

Men det er en for simpel måde at se det på, mener undervisningsministeren. »Der er nok mange forskellige faktorer på spil. Dels er der den helt overordnede, nemlig at vi som nation læser mindre. Men når vi kigger på skolen, så er det jo muligt at sætte ind struktureret og lære børn at læse og skrive i skolen. Det skal der være fokus på. Og det er derfor, vi i regeringen er kommet med et skoleudspil, der trækker fokus tilbage på kernen og den gode undervisning. Der ligger også en læseindsats, der skal sikre, at grundstammen kommer i orden«, siger Merete Riisager.

 

PÆDAGOGIKUM EFTER FLERE ÅRS UNDERVISNING

Stik imod hensigten får størstedelen af gymnasielærere først pædagogikum efter flere års undervisning. Undervisningsministeriet svigter sin tilsynspligt, lyder det fra GL.

Learning by doing. Det synes at være mottoet ude på skolerne i forhold til nyuddannede gymnasielærere. 90 procent af de gymnasie­lærere, der har gennemført eller er i færd med at gennemføre pædagogikum, har undervist i mere end et år, inden de begynder på pædagogikum. Det viser en undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet blandt medlemmer, der er ansat i 2013 eller senere.

Der er alt for mange lærere, der venter flere år på pædagogikum, mener Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL.
"Det er overhovedet ikke i orden. Bekendtgørelsen er helt klar om, at de nyuddannede skal i pædagogikum. De unge mennesker, som bliver lærere i gymnasiet, er fagligt smadderdygtige, men de mangler en pædagogisk, didaktisk overbygning på deres uddannelse", siger Annette Norstrøm Hansen. "Konsekvensen er, at nogle unge lærere føler sig hjælpeløse, og at de er nødt til at gøre deres egne erfaringer, imens de underviser".

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 5. oktober 2018.
https://gymnasieskolen.dk/nye-laerere-faar-ikkepaedagogikum

 

 

100.000 STUDERENDE MODTAGER SPØRGESKEMA OM STUDIEMILJØET FRA MINISTERIUM

Af Jacob Fuglsang, Politiken, 24-10-18.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers introducerer et nyt læringsbarometer. Studerende, undervisere og rektorer kritiserer, at undersøgelsen sammenligner pærer og bananer, og at resultatet bliver afgørende for, hvor mange penge uddannelserne får.

Over 100.0000 danske studerende vågner onsdag op til et spørgeskema, hvor de i svar direkte til Uddannelses- og Forskningsministeriet skal angive deres oplevelser på studiet. De bliver blandt andet spurgt, om de får nok feedback, og om underviserne er gode til at inddrage de studerende i undervisningen. Spørgsmålene sendes som stikprøver til studerende på landets videregående uddannelser. På 20 uddannelsesinstitutioner sendes spørgeskemaerne til alle studerende.

Resultaterne af undersøgelsen får konsekvenser for, hvor mange penge uddannelserne får. Resultaterne skal desuden samles i et såkaldt læringsbarometer, som uddannelsesinstitutionerne skal bruge til at forbedre undervisningen og mindske frafaldet.

Det nye spørgeskema møder kritik fra høj og lav i uddannelsessektoren. Studerende, rektorer og undervisere siger samstemmende, at det er et problem, at besvarelsen af spørgsmål om studiemiljø knyttes sammen med bevillinger. Det er en del af den politiske reform af måden, de videregående uddannelser får penge på, at 1,25 procent af bevillingerne skal afhænge af kvalitetsmålinger.

Sana Mahin Doost fra Danske Studerendes Fællesråd siger, at det i udgangspunktet er »sundt« at spørge til de studerendes oplevelser. »Problemet er, at det får konsekvenser for uddannelsernes bevillinger. For de studerendes oplevelser på studiet hænger jo sammen med, hvor mange penge uddannelserne har. Hvis man så tager penge væk fra områder, som i forvejen er pressede, fører det jo til større udhuling af kvaliteten«, siger hun og peger på, at de studerende havner i et svært dilemma: Skal de svare ærligt for at medvirke til at udvikle studiet og dermed risikere, at deres studie på længere sigt får færre penge. Eller skal studerende svare, at alt er godt – og medvirke til at sikre uddannelsernes økonomi«.

Også formanden for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann, kritiserer det nye spørgeskema. »Det er rigtig vigtigt at høre de studerende. Men problemet er, at ministeriet gør alle katte grå og knytter det til institutionernes bevillinger, hvad de studerende synes. Når der spørges direkte til oplevelsen af studiemiljøet, er det også præget af de økonomiske vilkår, vi har at drive uddannelse med«.

Formanden for Danske Universiteters uddannelsesudvalg, rektor på RUC Hanne Leth Andersen, er på samme linje. »Vi er som universiteter bekymrede over, at studiemiljøet på den måde bliver udslagsgivende for udbetalingen af penge. Det vil give slør i de studerendes besvarelser, at det bliver knyttet sammen på den måde«, siger hun og peger på, at universiteterne i forvejen er udsat for et utal af evalueringer, som knytter sig til studiemiljøvurdering og til godkendelse af uddannelser. Det her risikerer at føre til endnu mere evalueringstræthed, end der er i forvejen«.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers afviser imidlertid kritikken. »Det er afgørende for mig at finde ud af, hvordan de studerende oplever deres uddannelse. Om de bliver udfordret nok, og om de oplever engagerede undervisere. Først og fremmest laver vi denne her undersøgelse for at blive klogere. Vi skal have gode uddannelser med god undervisning, som motiverer og udfordrer studerende. Derfor er det en god idé, at vi nu får viden om, hvor det går godt, og hvor der er plads til forbedring, og at institutionerne bliver motiveret til at gøre uddannelserne endnu bedre, hvor der er brug for det«, siger han og peger på, at læringsbarometeret først får betydning for bevillingerne fra og med 2023. »Jeg kan ikke forestille mig, at det er noget, de studerende vil spekulere i. Jeg forstår godt, at institutionerne er optaget af deres bevillinger. Men jeg har svært ved at følge frygten for udhuling. Samlet kan resultaterne påvirke maksimalt 1,25 procent af bevillingerne«.