Kategoriarkiv: Info

SPROGDØDEN FORTSÆTTER: SO LONG, FAREWELL, AUF WIEDERSEHEN, ADIEU

Thai, finsk, græsk, tibetologi, koreansk, indonesisk og polsk. Listen over selvstændige sprogfag, der er blevet nedlagt på Københavns Universitet (KU) er lang og vidner om et universitet, hvor det primært er de store sprogfag som fransk, tysk og engelsk, der prioriteres.

Lukningen af sprogfag har ramt alle landets universiteter – på CBS blev tolke- og translatøruddannelserne nedlagt i 2008 sammen med bacheloruddannelsen i italiensk og russisk. Roskilde Universitet nedlagde fransk i 2013 og tysk i 2014. Og universiteternes lukninger af sprogfag vækker bekymring hos både forskere og fagpersoner.
Læs artikel af Nanna Balslev i Uniavisen, Københavns Universitet, 14. februar 2018.

Sprogdøden fortsætter: So long, farewell, auf wiedersehen, adieu

 

HVER 5. STUDERENDE INDRETTER SIN INDSATS EFTER EKSAMENSKRAV

Denne minianalyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (26. januar 2018) handler om de studerende, som har en målorienteret tilgang til deres eksamen og ikke ser nogen grund til at lære noget, de ikke skal kunne til eksamen. Hvor mange er de, hvor studerer de, og hvordan oplever de eksamen? https://www.eva.dk/sites/eva/files/2018-01/Hver%205.%20studerende%20indretter%20sin%20indsats%20efter%20eksamenskrav%20-%20final.pdf

 

DEN NATIONALE SPROGSTRATEGI ER EN TYND KOP TE

Det er besynderligt, at regeringen lancerer en sprogstrategi, samtidig med at nedskæringerne i uddannelsessektoren begrænser eller lukker sproguddannelserne.

Den manglende bredde er sprogstrategiens største problem. Med de tre germanske sprog dansk, engelsk og tysk når eleverne ikke at stifte bekendtskab med eksempelvis den romanske sprogfamilie, verdens største, der tæller blandt andet fransk, spansk og italiensk.

Sprogstrategien bærer i det hele taget præg af, at man har lyttet mere til industrien end til sagkundskaben.

Læs debatindlæg af Helene Caprani, medlem af GL’s hovedbestyrelse, i Jyllandsposten 11. december 2017:
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ece10100014/den-nationale-sprogstrategi-er-en-tynd-kop-te/

 

FLOVT FOR STUDERENDE AT HALTE BAGEFTER FAGLIGT

”Det er mere udbredt, end man lige skulle tro, at studerende føler sig flove over deres egne faglige evner. Det tyder på, at det kan være tabubelagt ikke at kunne følge med. Samtidig er der et vist faresignal forbundet med flovheden, idet vi kan se, at hvis man føler sig flov, har man også en større tendens til at føle sig ensom og til at overveje at droppe ud af studiet,” forklarer konsulent Andreas Pihl Kjærsgård fra EVA, som står bag analysen.

Overvejer at droppe ud
Blandt studerende, som ofte føler sig flove, overvejer hele 22 % i høj eller nogen grad at droppe ud, mens tallet for studerende, som ikke føler sig flove, er 7 %. Samtidig er studerende, der ofte er flove, mere tilbøjelige til at føle sig ensomme på studiet. 36 % af de studerende, som ofte er flove, føler sig samtidig i høj eller nogen grad ensomme, mens det kun gælder 17 % af de studerende, som ikke er flove.

”Der tegner sig et billede af en gruppe studerende, som befinder sig i en sårbar situation, og for hvem man kan frygte, at de fx ikke får opsøgt hjælp hos studievejledningen eller bruger de tilbud, som mange uddannelser har om faglig støtte. Uddannelsesstederne må overveje, hvordan de får identificeret og støttet de studerende, der har behov for det,” siger Andreas Pihl Kjærsgård.

Analysen viser også, at kvindelige studerende oftere end deres mandlige medstuderende er flove over ikke at kunne følge med, og at studerende med lavere karakterer lidt oftere er flove end studerende med høje karakterer.

Se analysen fra EVA, december 2017, her:
https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-12/December%20minianalyse_final.pdf

 

 

 

 

 

 

 

FORSKERE: SPROGSTRATEGIEN KAN IKKE REDDE FREMMEDSPROGENE

Fremmedsprog spiller en vigtig rolle i forbindelse med kulturen, udenrigspolitikken og integrationen. Derfor er det en fejl, når man overvejende har fokus på sproget i uddannelsessystemet, siger Hanne Leth Andersen og Lisbeth Verstraete-Hansen.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 17. oktober 2017.
https://gymnasieskolen.dk/forskere-sprogstrategien-kan-ikke-redde-fremmedsprogene

 

 

STRATEGI FOR STYRKELSE AF FREMMEDSPROG

Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet.

Regeringen har følgende målsætninger:
Målsætning 1: Flere elever og studerende skal vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer udover engelsk.

Målsætning 2: Sproguddannelserne skal være fagligt stærke og relevante uddannelser, der tiltrækker og fastholder de dygtigste studerende. Det gælder også sprogundervisningen på læreruddannelserne.

Denne strategi og initiativerne heri vil ikke alene løse de udfordringer, som vi står overfor på sprogområdet. Det er et langt sejt træk, der skal forankres i kommunerne og på uddannelsesinstitutionerne, men det er håbet, at vi nu i samarbejde kan få vendt den negative udvikling.

https://ufm.dk/publikationer/2017/filer/strategi-for-styrkelse-af-fremmedsprog-i-uddannelsessystemet.pdf

 

 

NEDSKÆRINGER FORRINGER STUDENTERNES NIVEAU

Næsten halvdelen af lærerne mener, at studenterne er dårligere rustet til at læse videre i dag end for to år siden, viser ny undersøgelse. Rektorer på videregående uddannelser er dybt bekymrede.

Nedskæringerne på gymnasierne bekymrer også Hanne Leth Andersen, der er rektor på Roskilde Universitet (RUC).”Det er et stort problem, at man sparer så meget på gymnasierne og de øvrige uddannelser. Effektiviseringer er blevet et mål i sig selv. Politikerne glemmer, hvilke visioner de egentlig har for uddannelsessystemet,” siger hun.

Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 21. september 2017.
http://gymnasieskolen.dk/gymnasielaerere-nedskaeringer-har-forringet-studenternes-niveau

 

BESPARELSER SLUKKER DRØMME

1 MILLION FÆRRE LÆRERTIMER

Besparelserne på gymnasieområdet har allerede betydet 1 million færre lærertimer det seneste år.
Det er endnu ikke fast besluttet, om der fortsat skal spares 2 procent årligt i perioden 2018-2021.
Men fra politisk side lægges der op til, at der sammenlagt frem mod år 2021 skal spares 1,8 milliarder kroner på gymnasieuddannelserne.

http://www.besparelserslukkerdroemme.dk/

 

INGEN ELEVER BLIVER DYGTIGERE AF AT VÆRE PÅ INSTAGRAM

Den digitale støj skal ud af undervisningen, hvis det står til undervisningsminister Merete Riisager.
“Der er en tendens til, at man er bagstræberisk, hvis man vil begrænse teknologien. Det er skørt at mene det. Teknologi er bare et værktøj, som kan en hel masse i undervisningen, men der er også ting, den ikke kan, og så er den bare forstyrrende,” siger Merete Riisager fra Liberal Alliance til gymnasieskolen.dk.

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 21. juni 2017.

http://gymnasieskolen.dk/merete-riisager-ingen-elever-bliver-dygtigere-af-vaere-paa-instagram

 

 

VI ER VED AT TABE EN GENERATION AF ELEVER

Dorte Ågård er dybt bekymret over, hvad hun ser og hører på flere danske gymnasier.

“Hvis skolerne ikke gennemfører nogle spilleregler omkring brugen af mobiltelefoner og computere i undervisningen, så taber vi en generation af elever, der lærer for lidt. Vi skal tage det dybt alvorligt,” siger Dorte Ågård, som forsker i klasserumsledelse og didaktik på Institut for Læring og Filosofi på Aalborg Universitet.

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 20. juni 2017.

http://gymnasieskolen.dk/forsker-vi-er-ved-tabe-en-generation-af-elever