Kategoriarkiv: Spansk

JUTLANDIA, AIRES VIKINGOS ENTRE MAR Y NATURALEZA

Video: varighed ca. 1 time, 7 min., utekstet
TeleMadrid, 28.11.2017
'Madrileños por el mundo'

En 'Madrileños por el mundo' hemos visitado la península de Jutlandia, territorio de Dinamarca en su mayor parte, y de Alemania. El nombre proviene de los jutos, el pueblo germánico que la ocupó en el siglo V, y del que descienden los dinamarqueses actuales.

Dinamarca, que tiene una población de 5,6 millones de habitantes, pertenece a la Unión Europea desde 1973, y su moneda es la corona danesa. Conocida por sus servicios públicos y la pujanza de su economía, Dinamarca es considerado uno de los países de mayor calidad de vida del mundo en cuanto a sanidad, educación y empleo.

Nuestros madrileños, que trabajan en la industria eólica, la carpintería, la sanidad y el diseño de juguetes de LEGO, nos acompañaron en un viaje en el que no ha faltado nada: ciudades museo, industrias, cementerios medievales, "libros" históricos tallados en piedras gigantes, colegios vocacionales, hospitales modelo...

Un viaje por un país diverso y con una economía poderosa orientada a la exportación, con una forma de vida en la que el Estado juega un papel central y que es una de las razones más motivadoras para quienes se mudan y se quedan allí.

http://m.telemadrid.es/programas/madrilenos-por-el-mundo/jutlandia-aires-vikingos-entre-mar-y-naturaleza

 

DANSK ‘HYGGE’ PÅ SPANSK

Her en artikel i den spanske avis El País om dansk hygge. Den kan i undervisningen bruges til fx en samtale om, hvorvidt artiklen rammer plet i sin definition og forståelse af begrebet. Dette kan i samtalen suppleres med konkrete eksempler fra hver samtalepartner på, hvordan h/n selv hygger.

Når spanskelever tager til et spansktalende land i en kortere eller længere periode for at få udviklet den sproglige kompetence, vil de uvægerligt komme i mange situationer, hvor indfødte sprogbrugere spørger ind til Danmark, og hvordan vi lever her. Med henblik på at forberede spanskeleverne på samtaler med dette indhold, er det en rigtig godt idé at lade dem læse om Danmark på spansk. På den måde får de både inspiration til diverse emner samt foræret en masse emnerelevante gloser, som de kan træne.

"Los 12 pasos para incorporar a tu vida el hygge .... fra El País er et rigtigt godt bud på et materiale til dette formål.
http://verne.elpais.com/verne/2016/10/06/articulo/1475774414_885443.html

Med venlig hilsen fra
Lone

 

FOKUSERET TRÆNING I SAMTALEN

Det teoretiske udgangspunkt
Fremmedsprog læres, som bekendt, primært gennem opmærksomhed og bevidst kognitiv bearbejdning. I et læringsforløb bør derfor indgå aktiviteter, hvor sprogelevens opmærksomhed specifikt rettes mod givne sproglige fænomener inden for den overordnede kommunikative kompetences delkompetencer.

Når man lærer et fremmedsprog, skal man være opmærksom på, at mennesket, og dermed også sprogelever, har det, man kalder en begrænset kognitiv bearbejdningskapacitet. Det betyder, at der er grænser for, hvor mange sproglige bolde, man kan have i luften på én gang, uden at arbejdshukommelsen overbelastes, og læringen dermed blokeres.

Når en sprogelev skal tale på fremmedsproget, skal h/n tænke på gloser, udtale, morfologi syntaks og indhold.
Når en sprogelev skal SAMtale på fremmedsproget, kommer der desuden flg. sproglige bolde i spil: emneskift m. gambitter, feedback m. gambitter, andre gambittyper, kommunikationsstrategier, adækvat kommunikativ adfærd osv. Det er mange informationer for hjernen at håndtere på én gang.

Som regel vil det forholde sig sådan, at ny og ikke tilegnet information fordrer kontrolleret bearbejdning under sprogelevens aktive og fokuserede opmærksomhed. Denne proces er ret langsom, sekventiel og belastende for bearbejdningskapaciteten i arbejdshukommelsen.

Derfor er en sprogelev i princippet kun i stand til at rette den fokuserede opmærksomhed mod et eller få sproglige fænomener ad gangen. Og der er som oftest, før automatisering og optag i intersproget af et givet fænomen har fundet sted, behov for en eller anden form for synliggørelse og fastholdelse af det, der har det træningsmæssige fokus i en samtalesituation.
________________________________________________________

Træningmetoder til læring af svargambitter
De såkaldte gambitter indgår som væsentlige elementer i samtalen, hvor de bidrager til, at denne forløber glat og flydende. Gambitter udgør et iboende træk i den naturlige samtale, der uden gambitter virker skriftsprogsagtig og dermed fremstår kunstig og inadækvat i relation til talesproget. Dertil kommer, at gambitter har flere helt konkrete funktioner, der er af betydning for samtalens opbygning.

Udgangspunktet er i det konkrete tilfælde, at eleverne, efter en teoretisk og eksemplificeret gennemgang, i praksis skal lære at bruge svargambitter i deres samtaler. Fx sættes svargambitter på spansk foran:
-   helt korte svar (pues)
-   tøvende korte og længere svar (pues)
-   informerende svar (bueno pues)
-   forklarende svar (es que)

Af vedhæftede fil fremgår det, hvordan man kan hjælpe sine elever til at synliggøre og fastholde det læringsmæssige fokus (her: 4 svargambitter) under gruppetræning af en samtale på spansk. Flg. metoder præsenteres:
- seddelmetoden
- kuglerammemetoden
- brikmetoden
- afkrydsningsmetoden

LINK TIL FIL
fokusmetoder-traening-samtale

For nogle samtalegrupper kan to gambitter være tilstrækkeligt at fokusere på. Og der bør aldrig fokuseres på mere end fire ad gangen for at undgå kognitiv overbelastning af arbejdshukommelsen.

Hvis det for en samtalepartner i gruppen kun lykkes at anvende en eller to af de fire gambitter, er der ikke noget "galt" i det. Det er efter al sandsynlighed tegn på, at det var, hvad han/hun kunne klare på det pågældende trin i sit læringsforløb. Den efterfølgende træningsgang kan den pågældende så prøve at få en eller flere med. Hermed tages der ligeledes højde for differentiering.

De beskrevne metoder kan naturligvis også anvendes på andre sproglige fænomener end netop svargambitter, foruden at de kan anvendes til fokuseret træning på andre fremmedsprog.

Med venlig hilsen fra
Lone

 

DEN GODE SAMTALEPARTNER PÅ MODERSMÅL OG FREMMEDSPROG

Samtalen som social aktivitet er baseret på et samarbejde de deltagende parter imellem om at kommunikere på en meningsfuld måde og opbygge en fælles kohærent interaktion. Udgangspunktet for denne kooperative adfærd er, at samtalen skal være udbytterig og forløbe til de deltagendes tilfredsstillelse.

At være en god samtalepartner udgør et vigtigt aspekt af den såkaldte sociale kompetence, som bl.a. omfatter individets evne til at forstå, regulere samt indgå i samspil med andre mennesker. En god samtalepartner behersker en række konversationelle samarbejdsteknikker, hvoraf den ene er smalltalk, herunder evnen til at være nysgerrig og spørge-ind-til samtalepartneren. Selv om smalltalk grundlæggende er neutral og uforpligtende småsnak uden nævneværdig substans og informationsværdi, har den en vigtig social funktion, fordi den bidrager til både at skabe og vedligeholde en fundamental kontakt til andre (Sally 2007: 34).

I 2007 udkom på Gyldendal "Smalltalk – dit vigtigste sociale redskab på job, i netværk og privat" af Birgitte Sally. I 2011, udkom på Gyldendal dal Business "Tag kontakt. Guide til smalltalk" af samme  forfatter. Denne bog supplerer den første og indeholder en række nyttige værktøjer til, hvordan man kan blive en god/bedre samtalepartner.

Bøgerne er også relevante i fremmedsprogsundervisningen. Det er langt fra alle sprogelever og -studerende forundt at være gode samtalepartnere. Og det siger sig selv, at hvis en elev/studerende ikke behersker "samtalens kunst" på sit modersmål, bliver det næsten umuligt for ham/hende at lære det på fremmedsproget. Derfor kan (dele af) begge bøger med fordel anvendes som introducerende materiale til at lære at samtale på både modersmål og fremmedsprog.
-------------------------------------
Til undervisere i spansk:
Vi smalltalker på dansk, men spanierne gør det i endnu større omfang. Både som en isbryderfunktion til den egentlige samtale såvel som en social interaktionsform i sig selv, hvis formål udelukkende er skabelse af interpersonelle relationer. Det vil, med andre ord, sige, at spansktalende er mere tilbøjelige til at snakke for snakkens skyld, medens vi i vores samfund er mere indholdsorienterede og dermed mere interpersonelt distancerede.

Af denne årsag er det særligt vigtigt, at spanskelever og -studerende lærer at føre en samtale på spansk, da de, i modsat fald, kan få endog særdeles vanskeligt ved at skabe kontakt til indfødte sprogbrugere ifm. med ophold i spansktalende lande.

Opråb til materialeudviklere i spansk:
Der savnes i den grad undervisningsmaterialer med autentiske samtaler, der kan danne et behørigt udgangspunkt for samtaleanalyser og forståelsesøvelser samt efterfølgende produktiv træning i samtale.

Med venlig hilsen fra
Lone

 

OPHOLD I MÅLSPROGSLAND

Spansk hører til de sprog, som elever/studerende ikke har så store muligheder for hverken at tale eller på anden måde have kontakt med her i Danmark. Derfor anbefaler såvel gymnasie- som universitetslærere i spansk ophold i Spanien eller et spansktalende land – gerne med integreret undervisning på en god sprogskole.

I min tid som underviser i spansk på BA-studiets første tre år, anbefalede jeg altid et sådant sprogophold i sommerperioden mellem 1. og 2. sem. Rigtigt mange studerende fik en masse ud af det, medens nogle vendte frustrerede hjem igen uden det helt store sproglige udbytte.

Dette fik mig på et tidspunkt til at forhøre mig lidt nærmere om, hvordan disse studerende egl. havde grebet sprogopholdet an.

Det viste sig ret entydigt, at de havde en fejlagtig forestilling om, at sprog læres via "naturmetoden", hvor alene det at opholde sig i målsprogslandet ville føre til læring, uden at de selv behøvede at foretage sig noget konkret. Desuden kom det frem, at denne type studerende ofte var utrygge i de spanske omgivelser og næsten udelukkende bevægede sig ud i større flokke, hvor de indbyrdes talte dansk med hinanden. Og endelig havde de en urealistisk forventning om, at sprogskolerne havde det primære ansvar for, om de fik lært noget eller ej under opholdet.

Herefter udarbejdede jeg en lille guide, som jeg udleverede til alle, der skulle på sprogophold i et spansktalende land – med eller uden støtte fra en sprogskole. Denne guide er her vedhæftet i fil. Selv om den er skrevet til elever og studerende i spansk, kan den i tilrettet form også anvendes til andre sprog, hvilket jeg hermed giver min tilladelse til.

Ophold i målsprogsland

Med venlig hilsen fra
Lone