Kategoriarkiv: Sprog

OFFICIEL ÅBNING AF DET NATIONALE CENTER FOR FREMMEDSPROG 2018

Didaktiske perspektiver i lyset af den nye nationale sprogstrategi.

Det Nationale Center for Fremmedsprog afholder, i samarbejde med ECML Kontaktpunkt Danmark, sin åbningskonference d. 25. september 2018 på Københavns Professionshøjskole.

Dette års titel er Sprog på Kryds og Tværs - Didaktiske perspektiver i lyset af den nye nationale sprogstrategi. Man har inviteret professor Oliver Meyer fra Johannes Gutenberg-Universität i Tyskland som keynote speaker. Han holder oplægget: Pluriliteracies: Pedagogies for Deeper Learning and Personal Growth. Konferencen er samtidig ECML Kontaktpunkt Danmarks 5. nationale sprogkonference.

På årets konference vil der være tre fokuspunkter:
- brobygning
- lokale sprogstrategier
- sprog som tillægskompetence

Man kan finde det foreløbige program her:  http://ecml.dk/fileadmin/user_upload/Sprogkonference_2018__final_edn._.pdf

 

 

 

15 PCT. FÆRRE STUDERENDE PÅ UNIVERSITETERNES SPROGFAG

Antallet af nye studerende på sproguddannelserne på landets universiteter er, ifølge Undervisningsministeriet, faldet 15 pct. fra 2017-2018:
Tysk: Fald på 3 pct., i alt 89 nye studerende.
Fransk: Fald på 4 pct., i alt 50 nye studerende.
Spansk: Fald på 28 pct., i alt 87 nye studerende.
Italiensk: Fald på 31 pct., i alt 18 nye studerende.
Kinesisk: Fald på 30 pct., i alt 58 nye studerende.
Engelsk: Fald på 6 pct., i alt 347 nye studerende.

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier:
"Unges fravalg af sprogfag er et af de største problemer i uddannelsesverdenen i dag. Sprog er selve nøglen til at kunne forstå en anden kultur, og hvis ingen læser sprog, mister vi nuancer i synet på resten af verden. En ting er, at det går ud over samhandlen, men vi mister også forståelse af dybden i andre landes mentalitet.
Måske hænger det sammen med, at mange unge i dag har en instrumentaliseret tilgang til deres uddannelse, hvilket man bl.a. ser i det store fokus på karakterer. Mange tænker, at de kan klare sig med engelsk, og de spørger sig selv, hvorfor de skal lære et andet sprog og vide noget om et andet lands kultur."

Mette Fjord Sørensen, forskningspolitisk chef i Dansk Industri:
"Det kan godt være, at vi danskere taler godt engelsk, men hvad hjælper det, hvis de mennesker, vi skal samarbejde med, ikke taler godt engelsk. Så er der for meget, der går tabt."

Niels Overgaard Lehmann, prodekan på Arts på Aarhus Universitet håber, at det nationale center for fremmedsprog, som Aarhus Universitet skal være med til at føre ud i livet, kan være med til at vende udviklingen.
"Mit bud på en forklaring er, at når humaniora generelt tales ned, rammer det sprogfagene ekstra hårdt, fordi der allerede er dalende interesse for sprog", siger Niels Overgaard Lehmann, som vurderer, at en del af problemet for sprogfagene også skyldes strukturen med studieretninger i gymnasiet, hvor få elever i dag vælger tre fremmedsprog.

Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Københavns Universitet, forklarer, at det generelle fald i ansøgertallet kan skyldes, at KU har indført 6 som mindste adgangsgivende karakter for at blive optaget. Det kan have afholdt de svageste fra at søge ind, hvilket i sig selv ikke er negativt. Der er generelt stadig langt flere ansøgere, end der er pladser. Men sprogfagene udgør et særligt problem, og det har vist sig, at der blot kommer endnu færre ansøgere, hvis man lukker et udbud af et sprogfag.

Det er desværre ikke kun på universiteterne, at færre vælger at læse sprog.
Tal fra Undervisningsministeriet viser, at andelen af studenter i det almene gymnasium med tre fremmedsprog er faldet fra 42 pct. i 2008 til blot 4 pct. i 2017.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

(Kilder:
Sprogfag lider – universitet lukker flere små studier. Morten Vestergaard, Jyllands-Posten 12.07.18.
15 pct. færre studerende på sprogfag – ændringer af gymnasiet er løsningen. Morten Vestergaard, Jyllands-Posten 13.08-18)

MASSIV INDSATS FRA FOLKESKOLE TIL UNIVERSITET KAN SIKRE SPROGFAGENE

Af Helene Caprini, lektor i historie, spansk og samfundsfag samt medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening og bestyrelsen i Spansklærerforeningen.
Debatindlæg i Jyllands-Posten, 18.07.18

JP’s leder den 13. juli konstaterer, at sprogfagene i Danmark er i krise og peger på det faldende optag af sprogstuderende på universiteterne. Behovet for tysk og fransk fremhæves, mens andre sprog kan undværes. Denne snævre fokus på tysk og fransk, som også kendes fra regeringens nationale sprogstrategi, er imidlertid en del af problemet.

Der er enighed om, at engelsk ikke er nok, men man begår samme fejl ved at insistere på kun at styrke få andre sprog. Der er behov for en langt bredere sprogpolitik i det danske uddannelsessystem.
Alle verdens sprog kan naturligvis ikke have den samme relevans for Danmark. Når tysk og fransk fremhæves, er det oftest – som i lederen – tre forhold, nemlig udenrigshandelen, sprogområdets historiske og kulturelle vægt (dannelsesperspektivet) samt antallet af sprogbrugere, der gør sig gældende.

Lad os se kritisk på dem.
Eksport og import er dynamiske størrelser, som det er svært at spå om. For 30 år siden var japansk det nye sort, som i dag er blegnet til fordel for kinesisk.

I dag er Tyskland vores største eksportmarked, men hvem ved, hvad vi sælger og til hvem, når næste kuld sprogkandidater er færdige – og det næste?

Enhver aktionær ved, at det er klogt at sprede sine investeringer, og det er også løsningen her. Det danske erhvervsliv er bedst fremtidssikret med en bred palet af sprogkompetencer.

Når tysk og fransk benævnes ”de store europæiske kultursprog” i bestemt form, er det ikke hele sandheden. Javist, mange klassikere er skrevet på de to sprog, men det samme gælder for eksempel italiensk og spansk.

Tysk og fransk har også flest europæiske brugere ud over engelsk, men på verdensplan er tysk nummer 11 og fransk nummer 18, mens top-3 udgøres af mandarinkinesisk, spansk og engelsk. I denne globaliserede verden er en eurocentrisk sprogpolitik alt for snæver.

Et fjerde forhold, der ofte overses i sprogpolitikken, er overførsel. Når man lærer et nyt sprog, er det lettere, hvis man kan overføre ordforråd, grammatik og begreber fra et beslægtet sprog, som man allerede kender.

Når eleverne kun kan ”vælge” tysk som andet fremmedsprog efter engelsk som på langt de fleste jyske folkeskoler, sker denne overførsel mellem tre germanske sprog.

Til gengæld får de ikke foden inden for hos andre sprogfamilier, eksempelvis den romanske, der tæller verdenssprog som fransk, spansk, italiensk og portugisisk. Det betyder også, at eleverne er låst til tysk, hvis de ønsker et fortsættersprog i gymnasiet.

Når sprogstudierne skal tales op, er det ærgerligt, at JP-lederen gentager myten om »meget repetition og terperi«.

For det første er alle fag kendetegnet ved udenadslære, men det er sjældent, at fysik kritiseres for sine mange formler eller samfundsfag for sine mange begreber.

For det andet er sprogstudiet meget andet end grammatik og ordforråd. En universitetsuddannelse i sprog kræver indføring i sprogets store litterære værker samt historie og samfundsforhold i de lande, der taler sproget – og det er netop denne indsigt, og ikke blot mestringen af det talte og skrevne sprog, der har værdi.

Det er ikke nok at ”kunne tysk” for at kunne begå sig i Tyskland. For eksempel som ansat i en dansk virksomhed må man kende tyskerne.

Der er brug for en massiv indsats fra folkeskole til universitet for at sikre sprogfagene. Der må oprettes flere pladser til sproglærere på seminarierne, så ikke blot storbybørnene kan vælge mellem sprogene. Der må midler til, så gymnasierne kan oprette flere små sproghold, også i udkanten.

Regeringen må gøre op med den dimensioneringsmodel, der begrænser antallet af sprogstudiepladser på universiteterne. Og vi må ikke tro, at tysk og fransk gør det alene.

Uden sprogfagene lukker vi os om os selv. Med få sprogfag lukker vi os blot om en lidt større del af verden.

 

 

 

UNIVERSITETSSTUDERENDE FEJLER I ELEMENTÆR DANSK GRAMMATIK OG STAVNING

"Han er forman får uddannelses institutionerne og han lære sine kolegaer om sprog".

På ganske komprimeret plads indeholder den fem ganske åbenlyse stavefejl og mangler et komma mellem de to hovedsætninger. Men faktisk er hver enkelt af fejlene taget direkte ud af opgaver, som førsteårsstuderende på journalist- eller danskstudierne på Syddansk Universitet har skrevet.

Baggrunden er, at Forskergruppen SpUni – Skriftsproglighed på Universitet, SDU, for første gang har forsøgt at finde ud af, i hvilket omfang universitetsstuderende sprogligt afviger fra normen, når det for eksempel drejer sig om stave- og kommafejl.
Forskerne påbegyndte undersøgelsen blandt andet foranlediget af, at det flere gange er blevet diskuteret i medierne, om danske universitetsstuderende besidder de nødvendige skriftsproglige kompetencer.

Forskningen
Forskerne har analyseret 100 akademiske tekster skrevet af førsteårsstuderende på fagene dansk og journalistik. I alt blev der fundet 2.462 fejl i de sammenlagt 44.957 ord i teksterne.
Fejl per 1.000 ord: 55 i gennemsnit, 47 for journaliststuderende, 64 for danskstuderende.
Tegnsætningsfejl udgjorde 49,6 procent af fejlene, stavefejl 28,8 procent.
Den hyppigste fejl var startkomma, som der var fejl i 409 gange, hvilket var 71 procent af alle kommafejl.
Den mest almindelige stavefejl var manglende nutids-r i ordet 'refererer'.

Eksempler på fejl
- Manglende nutids-r eller et r på – fungere(r), at hører (at høre), citere(r)
- Fejl i ord – uden at set (uanset) og faldgruppe (faldgrube)
- Stumme bogstaver – mangelfulhed (mangelfuldhed), bevist (bevidst), forman (formand)
- Sammensatte ord – sprog brug i stedet for sprogbrug, uddannelses institutioner
- Fremmedord – marathon i stedet for maraton
- Enkelt eller dobbelt konsonant – ellement (element), verballet (verbalet), kolega (kollega), resonere (ræsonnere)
- Af vide (at vide), sjældend (sjældent)

"Tallet overrasker os", siger Marianne Rathje, postdoc ved SDU og blandt forskerne i undersøgelsen.
"Der er tale om studerende, som på en eller anden måde skal leve af at undervise i eller skrive på dansk."

At tallene ser ud, som de gør, kan ifølge Marianne Rathje skyldes, at man i en årrække i landets folkeskoler og gymnasier har haft en lavere prioritering af grammatik, stavning og tegnsætning.
"Tidligere har der været en anden vægtning i folkeskolen og gymnasiet, hvor man for eksempel har fokuseret mere på de analytiske aspekter af danskfaget. Til gengæld har man de senere år set, at der er blevet fokuseret mere på undervisning i elementær grammatik og stavning, så vi regner med, at det vender i fremtiden", siger Marianne Rathje.
(Kilder: Politiken 27.08.18; Nordjyske 28.08.18).

SPROGLÆRERE I SAMLET OPRÅB TIL POLITIKERE

Fra fransk til japansk og engelsk til arabisk. Fremmedsprogslærerne er gået sammen om et fælles opråb til politikerne om at gøre noget for at sikre, at flere elever vælger sprog. For trods den politiske målsætning for gymnasiereformen så har den ikke resulteret i, at flere gymnasieelever får fremmedsprog, lyder det fra GymSprog, der repræsenterer de faglige foreninger for fremmedsprogene i gymnasiet.

“Det er vores klare opfattelse, at den supersproglige studieretning ikke virker efter intentionerne,” siger Christine Léturgie, der er formand for Fransklærerforeningen.
Derfor havde repræsentanter for GymSprog bedt om foretræde for Undervisningsudvalget i Folketinget tidligere på måneden. Med sig havde lærerne fem konkrete forslag til ændringer af gymnasiereformen, der kan hjælpe fremmedsprogene på vej.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 28. juni 2018.
https://gymnasieskolen.dk/sproglaerere-i-samlet-opraab-til-politikere

 

LAD OS STYRKE SPROGFAGENE I GYMNASIET

Næsten alle fremmedsprogsfagene har trange kår i hele uddannelsessystemet. Og studenternes sprog-kompetencer er på nogle områder svækkede. Det er et reelt samfundsproblem i en stadig mere globaliseret verden.

Sprog og sprogkompetencer spiller en afgørende rolle for, hvordan vi som borgere og samfund klarer os i fremtiden. Men næsten alle fremmedsprogsfagene har trange kår i hele uddannelsessystemet og studenternes sprogkompetencer er på nogle områder svækkede. Det er et reelt samfundsproblem i en stadig mere globaliseret verden.

Læs artikel af Annette Nordstrøm Hansen i Altinget, 21. juni 2018.
http://www.gl.org/uddannelse/Sider/Lad-os-styrke-sprogfagene-i-gymnasiet.aspx

 

SPROGDØDEN FORTSÆTTER: SO LONG, FAREWELL, AUF WIEDERSEHEN, ADIEU

Thai, finsk, græsk, tibetologi, koreansk, indonesisk og polsk. Listen over selvstændige sprogfag, der er blevet nedlagt på Københavns Universitet (KU) er lang og vidner om et universitet, hvor det primært er de store sprogfag som fransk, tysk og engelsk, der prioriteres.

Lukningen af sprogfag har ramt alle landets universiteter – på CBS blev tolke- og translatøruddannelserne nedlagt i 2008 sammen med bacheloruddannelsen i italiensk og russisk. Roskilde Universitet nedlagde fransk i 2013 og tysk i 2014. Og universiteternes lukninger af sprogfag vækker bekymring hos både forskere og fagpersoner.
Læs artikel af Nanna Balslev i Uniavisen, Københavns Universitet, 14. februar 2018.

Sprogdøden fortsætter: So long, farewell, auf wiedersehen, adieu

 

DEN NATIONALE SPROGSTRATEGI ER EN TYND KOP TE

Det er besynderligt, at regeringen lancerer en sprogstrategi, samtidig med at nedskæringerne i uddannelsessektoren begrænser eller lukker sproguddannelserne.

Den manglende bredde er sprogstrategiens største problem. Med de tre germanske sprog dansk, engelsk og tysk når eleverne ikke at stifte bekendtskab med eksempelvis den romanske sprogfamilie, verdens største, der tæller blandt andet fransk, spansk og italiensk.

Sprogstrategien bærer i det hele taget præg af, at man har lyttet mere til industrien end til sagkundskaben.

Læs debatindlæg af Helene Caprani, medlem af GL’s hovedbestyrelse, i Jyllandsposten 11. december 2017:
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ece10100014/den-nationale-sprogstrategi-er-en-tynd-kop-te/

 

FORSKERE: SPROGSTRATEGIEN KAN IKKE REDDE FREMMEDSPROGENE

Fremmedsprog spiller en vigtig rolle i forbindelse med kulturen, udenrigspolitikken og integrationen. Derfor er det en fejl, når man overvejende har fokus på sproget i uddannelsessystemet, siger Hanne Leth Andersen og Lisbeth Verstraete-Hansen.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 17. oktober 2017.
https://gymnasieskolen.dk/forskere-sprogstrategien-kan-ikke-redde-fremmedsprogene

 

 

STRATEGI FOR STYRKELSE AF FREMMEDSPROG

Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet.

Regeringen har følgende målsætninger:
Målsætning 1: Flere elever og studerende skal vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer udover engelsk.

Målsætning 2: Sproguddannelserne skal være fagligt stærke og relevante uddannelser, der tiltrækker og fastholder de dygtigste studerende. Det gælder også sprogundervisningen på læreruddannelserne.

Denne strategi og initiativerne heri vil ikke alene løse de udfordringer, som vi står overfor på sprogområdet. Det er et langt sejt træk, der skal forankres i kommunerne og på uddannelsesinstitutionerne, men det er håbet, at vi nu i samarbejde kan få vendt den negative udvikling.

https://ufm.dk/publikationer/2017/filer/strategi-for-styrkelse-af-fremmedsprog-i-uddannelsessystemet.pdf