Kategoriarkiv: Sprog

LÆR AT SÆTTE KOMMA

Med dette gratis kommakursus lærer du at sætte de rigtige kommaer. Du vælger selv om du vil lære at sætte komma med eller uden startkomma. Og ja, denne tekst er kommateret korrekt. Vi har sat komma i overensstemmelse med de anbefalede kommaregler.

Udviklet af Edutasia og Dansk Sprognævn.

Link: http://komma.edutasia.com/#1

 

 

OPFORDRING TIL UNIVERSITETERNE: VÆRN OM DET DANSKE SPROG

At engelske ord og begreber sniger sig ind i det danske sprog, er ikke nyt. Men nu advarer en række sprogforskere om, at nordiske universiteter er ved at være så internationaliserede, at det kan skade både uddannelserne og samfundet.

En ekspertgruppe nedsat af Nordisk Ministerråd plæderer for indførelse af en sprogpolitik på de nordiske universiteter, hvis de vil sikre deres lokale sprog.

Læs videre i to artikler bragt i Politiken i april-maj 2017.

http://politiken.dk/kultur/art5930146/Universiteterne-m%C3%A5-ikke-glemme-at-tale-dansk-i-deres-iver-efter-at-undervise-p%C3%A5-engelsk

http://politiken.dk/kultur/art5930381/Vi-er-vidne-til-et-k%C3%A6mpe-tab-i-det-danske-sprog-n%C3%A5r-undervisningen-p%C3%A5-universiteterne-foreg%C3%A5r-p%C3%A5-engelsk

 

OPHOLD I MÅLSPROGSLAND

Spansk hører til de sprog, som elever/studerende ikke har så store muligheder for hverken at tale eller på anden måde have kontakt med her i Danmark. Derfor anbefaler såvel gymnasie- som universitetslærere i spansk ophold i Spanien eller et spansktalende land – gerne med integreret undervisning på en god sprogskole.

I min tid som underviser i spansk på BA-studiets første tre år, anbefalede jeg altid et sådant sprogophold i sommerperioden mellem 1. og 2. sem. Rigtigt mange studerende fik en masse ud af det, medens nogle vendte frustrerede hjem igen uden det helt store sproglige udbytte.

Dette fik mig på et tidspunkt til at forhøre mig lidt nærmere om, hvordan disse studerende egl. havde grebet sprogopholdet an.

Det viste sig ret entydigt, at de havde en fejlagtig forestilling om, at sprog læres via "naturmetoden", hvor alene det at opholde sig i målsprogslandet ville føre til læring, uden at de selv behøvede at foretage sig noget konkret. Desuden kom det frem, at denne type studerende ofte var utrygge i de spanske omgivelser og næsten udelukkende bevægede sig ud i større flokke, hvor de indbyrdes talte dansk med hinanden. Og endelig havde de en urealistisk forventning om, at sprogskolerne havde det primære ansvar for, om de fik lært noget eller ej under opholdet.

Herefter udarbejdede jeg en lille guide, som jeg udleverede til alle, der skulle på sprogophold i et spansktalende land – med eller uden støtte fra en sprogskole. Denne guide er her vedhæftet i fil. Selv om den er skrevet til elever og studerende i spansk, kan den i tilrettet form også anvendes til andre sprog, hvilket jeg hermed giver min tilladelse til.

Ophold i målsprogsland

Med venlig hilsen fra
Lone