Kategoriarkiv: Sprogfag

UNIFORME GYMNASIEELEVER DER PIPETTERER

"Regeringen har sikret, at vi alle er blevet uniforme gymnasieelever, der pipetterer."

Baggrunden for denne udtalelse af Niels Thøgersen, elevrådsformand og bioteknologistuderende på Frederiksborg Gymnasium og HF., er, at sprogfagene i gymnasiet ikke har fået det bedre efter gymnasiereformen. Den påvirker i høj grad eleverne, så de fravælger sprog og i stedet tilvælger de naturvidenskabelige fag som bl.a. bioteknologi, hvor man netop lærer at pipettere.

Niels Thøgersen efterlyser endvidere retten til at vælge uddannelse ud fra egne interesser – en ret, som mange ser som en grundsten indenfor uddannelse.

Læs debatindlæg af Niels Thøgersen i Altinget, 6. maj 2019.
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/elevraadsformand-gymnasiet-svigter-de-sproglige-fag?ref=newsletter&refid=31244&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=uddannelse&fbclid=IwAR0y1XRGJ9aJIU7f4MGNvoD1mZD1Uq54sYgp_GadSAIjAKcfOzoeQh3d3Z4

Mette Skovgaard Andersen, leder af Det nationale Center for Fremmedsprog (Øst), har flg. kommentar til Niels Thøgersens debatindlæg:

Tak til en reflekteret ung mand.
Kære Niels.

Tusinde tak for dit nuancerede indlæg set fra elev-side. Du har fuldstændig ret i, at det ofte er rammestrukturer, der får en afgørende indflydelse på elevers valg af fremmedsprog, ikke nødvendigvis fordi de unge ikke kan se værdien, men fordi andre fag pga. den generelle debat og den generelle rammesætning synes at være endnu mere relevante. Men humaniora og naturvidenskab er ingenlunde modsætninger, sådan som du præcis selv er et eksempel på. Og at man er god til sprog er ikke det samme som, at man ikke er god til matematik. Faktisk ved vi erfaringsmæssigt, at det ofte går hånd i hånd. Det har nok noget med systematik at gøre. Det er derfor så ærgerligt, hvis rammestrukturer forhindrer, at den fremmedsprogsinteresserede føler sig tvunget til at vælge mellem sprog og naturvidenskab, eller omvendt. Det turde være klart for alle, at uddannelse altid betaler sig, og at pipettering ikke er vejen frem.

Og der er håb forude: Danmark fik i 2017 en Strategi for Styrkelse af Fremmedsprog i Uddannelsessystemet og i slutningen af 2018 også Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), hvis formål det er at fremme fremmedsprog i hele uddannelsessystemet og sikre gode og relevante uddannelser, så vi håber, at vi sammen kan løfte samtalen op til det niveau, du lægger op til. Tak igen for det. Vi tager meget gerne en snak med elevrepræsentanter om, hvad vi som center kan gøre konkret i f.h.t. den problematik, du beskriver.

Bedste hilsner
Mette Skovgaard Andersen

 

DET NATIONALE CENTER FOR FREMMEDSPROG (NCFF) STILLER PENGE TIL RÅDIGHED TIL NYE PROJEKTER

Sidder du med en idé til, hvordan man får flere elever til at vælge et fremmedsprog? Eller kunne du tænke dig at være med til at starte et projekt, der kan styrke uddannelser med sprog? I så fald kan gymnasier og sproglærere søge penge til projekter, der styrker fremmedsprogene.

Centret har oprettet to puljer, som landets sproglærere og uddannelsesinstitutioner kan søge midler fra. En pulje, hvor man kan komme med sin egen idé til et projekt, og en hvis man vil lave et projekt ud fra et af de emner, som NCFF har formuleret. Det kan blandt andet handle om fagenes identitet eller sprogelevers motivation.

"Vi mener ikke, at det er muligt at løse vores opgave, medmindre vi får gang i en masse projekter og skabt en masse viden og erfaring, som vi kan bygge videre på og gøre let tilgængelig for andre," siger Mette Skovgaard Andersen, der er leder af NCFF Øst. "Vi har derfor forsøgt at gøre det så åbent og frit som muligt, for at vi kan få gang i så mange idéer som overhovedet muligt her i starten. Vi håber, at der er nogle, der vil kaste sig over de projekter, som vi har defineret, men vi er naturligvis åbne for, at der kan være en masse andre ting, som vi ikke har set. Derfor har vi også en åben pulje."

Læs artikel af Lea Schønemann Karlsen i Gymnasieskolen, 3. april 2019.
https://gymnasieskolen.dk/nu-rykker-pengene-fra-sprogstrategien-ud-paa-skolerne

 

FORTSAT FOR LAV SØGNING TIL DE SPROGLIGE STUDIERETNINGER

Meddelelse fra Undervisningsministeriet, 21. februar 2019.

Nye tal for 1.g-elevernes tildeling af studieretning for skoleåret 2018/2019 viser ingen ændring sammenlignet med skoleåret 2017/2018 – de sproglige studieretninger er stadig ikke gymnasieelevernes foretrukne. Det er i stedet de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og økonomiske studieretninger, som gymnasieeleverne foretrækker. 

Kun 10 procent af stx-eleverne på 1. årgang har en sproglig studieretning. Ved at sammenligne fordelingen på hovedområde med indberetningen fra skoleåret 2017/2018 er der ikke nogle tydelige ændringer i andelen af elever med en sproglig studieretning.

”Der er desværre fortsat for lav søgning til de sproglige studieretninger i gymnasiet. Sprog åbner døre til verden og er et centralt element i forhold til elevernes almene dannelse. Vi skal derfor have vendt udviklingen og gjort sprog til et mere attraktivt valg for gymnasieeleverne. Det er vi i fuld gang med. I 2018 lancerede vi som noget nyt et udvekslingsprogram med Frankrig, hvor omkring 300 gymnasieelever kommer på udvekslingsophold i Frankrig. Og jeg forventer, at vi i 2019 vil kunne udmelde udvekslingsprogrammer for både Frankrig, Spanien og Tyskland. Det er med til at skabe øget fokus på sprogfagene og understøtte, at eleverne opdager, hvordan sprog helt konkret åbner verden for dem,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Læs mere her:
https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/feb/190221-fortsat-lav-tilslutning-til-de-sproglige-studieretninger-paa-landets-gymnasier

 

DET NATIONALE CENTER FOR FREMMEDSPROG: WEBSIDE

Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) er et af initiativerne i regeringens Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet. NCFF har til formål at understøtte og styrke fremmedsprog på alle niveauer i uddannelsessystemet, således at flere elever og studerende i fremtiden vil vælge fremmedsprog og opnå gode fremmedsprogskompetencer.

Følg med i centrets nyheder og arrangementer her:
http://ncff.dk/

 

 

 

METTE SKOVGAARD ANDERSEN OM ROLLEN FOR DET NYE NATIONALE CENTER FOR FREMMEDSPROG (NCFF)

Den nye leder af Det Nationale Center for Fremmedsprog Øst vil ­have en stor del af de 100 millioner kroner ud at arbejde på uddannelsesstederne. "Men der er også nok at tage fat på, hvis flere unge skal ­vælge fremmedsprog", siger Mette Skovgaard Andersen.

I fremtiden taler de unge tre fremmedsprog, og Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) er det sted, hvor man finder mest ­viden om fremmedsprog og fremmeds­progsdidaktik. Drømmene er klare for den nyansatte leder af NCFF Øst, Mette ­Skovgaard Andersen. Men vejen dertil er endnu lidt tåget. For den nye leder af den ene del af Det Nationale Center for Fremmedsprog har knap nok siddet i stillingen i en måned, da Gymnasieskolen møder hende til en snak om visioner for fremmedsprogene.

Lidt over 100 millioner kroner og fem år har regeringen bevilget til centret som en del af den ­nationale sprogstrategi, der blev fremlagt i ­november 2017.
"Pengene skal helt klart ud at arbejde på uddannelsesstederne med aktiviteter, der har en vis udbredelse og går på tværs af uddannelserne", ­siger Mette Skovgaard Andersen.
Derfor planlægger hun sammen med lederen af centrets afdeling i Aarhus, Hanne Wacher Kjærgaard, en slank organisation, hvor centret med de to afdelinger i øst og vest sammenlagt kommer til at bestå af omkring otte medarbejdere.

Men inden NCFF for alvor sætter gang i aktiviteter, vil de i dialog med folk fra forskellige uddannelsessteder, der kan fortælle, hvor skoen trykker. For selvom der er kommet en sprogstrategi, så mangler der et samlet blik over fremmedsprogene på tværs af hele uddannelsessystemet.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 5. november 2018.
https://gymnasieskolen.dk/hun-vil-puste-liv-i-fremmedsprogene

 

FLERE STUDENTER SKAL HAVE FORTSÆTTERSPROG PÅ A-NIVEAU

Danmark har brug for medarbejdere med dobbeltkompetencer. Derfor skal flere studenter have fortsættersprog på A-niveau, mener Mette Fjord Sørensen, chef for forskning og videregående uddannelser i Dansk Industri (DI) og rektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen.

Manglende sprogkompetencer skaber problemer i forhandlingssituationer for dansk erhvervsliv og betyder tabte ordrer. Det viser en undersøgelse blandt 376 internationalt orienterede virksomheder, som DI lavede i 2016. Derfor efterspørger Danske virksomheder i stigende grad medarbejdere, som ved siden af deres uddannelse har et højt niveau i et eller flere fremmedsprog.
Ud over engelsk peger virksomhederne på et fremtidigt behov for især tysk og fransk, men også spansk, svensk og kinesisk er efterspurgt.

Det er ikke kun DI, der efterlyser flere medarbejdere med dobbeltkompetencer. Behovet er et centralt punkt i fremmedsprogsstrategien.
Her konkluderes det, at studerende på ikke-sproguddannelser har alt for dårlige muligheder for at vedligeholde og bygge videre på deres sprogkundskaber fra grundskolen og gymnasiet. Dermed går sproglige ressourcer tabt.
At få fremmedsprog ind i mange flere videregående uddannelser bliver derfor en af de ting, som Det Nationale Center for Fremmedsprog, der er nedsat i forbindelse med strategien, skal have fokus på.

Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 13. november 2018.
https://gymnasieskolen.dk/di-mange-tager-begyndersprog-i-gymnasiet?fbclid=IwAR1sAGHBfUErHEcevM3tp5pCWwuczHE_oriqdUk9GcgdYmcI3FudZ4RniB0

 

 

SPROGFAGENE FORTSAT I KRISE

Undervisningsministeriet har offentliggjort tallene for elever med fremmedsprog i gymnasiet, og de ligner til forveksling tallene fra de seneste år.
Det kan dermed konstateres, at reformen ikke har hjulpet. Det er fortsat få gymnasieelever, der vælger fremmedsprog. Og det bliver en svær kamp, hvis billedet skal ændres.

Efter engelsk er tysk det sprog, som flest gymnasieelever taler. ­Både i skoleåret 2017/18, der var det første år med den nye reform, og i året før havde 55 procent af stx-eleverne valgt tysk. Spansk, der ligger på anden­pladsen, er på stx godt nok gået fra 27 til 29 procent, men det er så ­lille en stigning, at den ifølge ministeriet er usikker statistisk. De øvrige fremmedsprog er der heller ikke sket de store udsving med.

For at undersøge, hvordan fremmedsprogene har det i dette skoleår, har Gymnasieskolen kontaktet 12 tilfældigt udvalgte gymnasier landet over. Rundspørgen viser, at interessen for sprogfagene i gymnasiet stadig er forholdsvis lav. Med andre ord ser sprogfagenes krise ud til at fortsætte.

Brug for mere end engelsk
Der er brug for sproglige kompetencer, hvis man skal klare sig i en globaliseret verden, hvor sprog spiller en vigtig rolle.
Erhvervslivet efterspørger ansatte, der taler andre fremmedsprog end engelsk, og som har den kulturelle forståelse, som følger med at lære fremmedsprog. I sidste ende kan manglende sprogkundskaber koste på den nationaløkonomiske bundlinje.
En analyse fra Dansk Industri fastslog sidste år, at der er et uforløst eksportpotentiale for danske virksomheder på 25 milliarder kroner til EU-landene, og potentialet er endnu større, når det gælder eksport uden for EU.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby og Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 5. november 2018. https://gymnasieskolen.dk/sprogfagenes-krise-fortsaetter?fbclid=IwAR0BuA-Frwgxk8S1pL8HGqok2A--uTEg2vjiDDEoCn_U82iHRTLH6WQsZWA

-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -

FAGLIGE FORENINGER: HER ER DE STØRSTE PROBLEMER
Hvilke ændringer er der brug for, hvis vi skal sikre, at flere studenter kan flere sprog? Tre faglige foreninger kommer her med deres bud.   

Irma Kobæk, Formand: Spansklærerforeningen; Lise Høyer, Formand: Tysklærerforeningen; Christine Léturgie, Formand: Fransklærerforeningen.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby og Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 5. november 2018. https://gymnasieskolen.dk/faglige-foreningerher-er-de-stoerste-problemer

 

15 PCT. FÆRRE STUDERENDE PÅ UNIVERSITETERNES SPROGFAG

Antallet af nye studerende på sproguddannelserne på landets universiteter er, ifølge Undervisningsministeriet, faldet 15 pct. fra 2017-2018:
Tysk: Fald på 3 pct., i alt 89 nye studerende.
Fransk: Fald på 4 pct., i alt 50 nye studerende.
Spansk: Fald på 28 pct., i alt 87 nye studerende.
Italiensk: Fald på 31 pct., i alt 18 nye studerende.
Kinesisk: Fald på 30 pct., i alt 58 nye studerende.
Engelsk: Fald på 6 pct., i alt 347 nye studerende.

Birgitte Vedersø, formand for Danske Gymnasier:
"Unges fravalg af sprogfag er et af de største problemer i uddannelsesverdenen i dag. Sprog er selve nøglen til at kunne forstå en anden kultur, og hvis ingen læser sprog, mister vi nuancer i synet på resten af verden. En ting er, at det går ud over samhandlen, men vi mister også forståelse af dybden i andre landes mentalitet.
Måske hænger det sammen med, at mange unge i dag har en instrumentaliseret tilgang til deres uddannelse, hvilket man bl.a. ser i det store fokus på karakterer. Mange tænker, at de kan klare sig med engelsk, og de spørger sig selv, hvorfor de skal lære et andet sprog og vide noget om et andet lands kultur."

Mette Fjord Sørensen, forskningspolitisk chef i Dansk Industri:
"Det kan godt være, at vi danskere taler godt engelsk, men hvad hjælper det, hvis de mennesker, vi skal samarbejde med, ikke taler godt engelsk. Så er der for meget, der går tabt."

Niels Overgaard Lehmann, prodekan på Arts på Aarhus Universitet håber, at det nationale center for fremmedsprog, som Aarhus Universitet skal være med til at føre ud i livet, kan være med til at vende udviklingen.
"Mit bud på en forklaring er, at når humaniora generelt tales ned, rammer det sprogfagene ekstra hårdt, fordi der allerede er dalende interesse for sprog", siger Niels Overgaard Lehmann, som vurderer, at en del af problemet for sprogfagene også skyldes strukturen med studieretninger i gymnasiet, hvor få elever i dag vælger tre fremmedsprog.

Jens Erik Mogensen, prodekan for uddannelse på Københavns Universitet, forklarer, at det generelle fald i ansøgertallet kan skyldes, at KU har indført 6 som mindste adgangsgivende karakter for at blive optaget. Det kan have afholdt de svageste fra at søge ind, hvilket i sig selv ikke er negativt. Der er generelt stadig langt flere ansøgere, end der er pladser. Men sprogfagene udgør et særligt problem, og det har vist sig, at der blot kommer endnu færre ansøgere, hvis man lukker et udbud af et sprogfag.

Det er desværre ikke kun på universiteterne, at færre vælger at læse sprog.
Tal fra Undervisningsministeriet viser, at andelen af studenter i det almene gymnasium med tre fremmedsprog er faldet fra 42 pct. i 2008 til blot 4 pct. i 2017.
_ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _ _

(Kilder:
Sprogfag lider – universitet lukker flere små studier. Morten Vestergaard, Jyllands-Posten 12.07.18.
15 pct. færre studerende på sprogfag – ændringer af gymnasiet er løsningen. Morten Vestergaard, Jyllands-Posten 13.08-18)

MASSIV INDSATS FRA FOLKESKOLE TIL UNIVERSITET KAN SIKRE SPROGFAGENE

Af Helene Caprini, lektor i historie, spansk og samfundsfag samt medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening og bestyrelsen i Spansklærerforeningen.
Debatindlæg i Jyllands-Posten, 18.07.18

JP’s leder den 13. juli konstaterer, at sprogfagene i Danmark er i krise og peger på det faldende optag af sprogstuderende på universiteterne. Behovet for tysk og fransk fremhæves, mens andre sprog kan undværes. Denne snævre fokus på tysk og fransk, som også kendes fra regeringens nationale sprogstrategi, er imidlertid en del af problemet.

Der er enighed om, at engelsk ikke er nok, men man begår samme fejl ved at insistere på kun at styrke få andre sprog. Der er behov for en langt bredere sprogpolitik i det danske uddannelsessystem.
Alle verdens sprog kan naturligvis ikke have den samme relevans for Danmark. Når tysk og fransk fremhæves, er det oftest – som i lederen – tre forhold, nemlig udenrigshandelen, sprogområdets historiske og kulturelle vægt (dannelsesperspektivet) samt antallet af sprogbrugere, der gør sig gældende.

Lad os se kritisk på dem.
Eksport og import er dynamiske størrelser, som det er svært at spå om. For 30 år siden var japansk det nye sort, som i dag er blegnet til fordel for kinesisk.

I dag er Tyskland vores største eksportmarked, men hvem ved, hvad vi sælger og til hvem, når næste kuld sprogkandidater er færdige – og det næste?

Enhver aktionær ved, at det er klogt at sprede sine investeringer, og det er også løsningen her. Det danske erhvervsliv er bedst fremtidssikret med en bred palet af sprogkompetencer.

Når tysk og fransk benævnes ”de store europæiske kultursprog” i bestemt form, er det ikke hele sandheden. Javist, mange klassikere er skrevet på de to sprog, men det samme gælder for eksempel italiensk og spansk.

Tysk og fransk har også flest europæiske brugere ud over engelsk, men på verdensplan er tysk nummer 11 og fransk nummer 18, mens top-3 udgøres af mandarinkinesisk, spansk og engelsk. I denne globaliserede verden er en eurocentrisk sprogpolitik alt for snæver.

Et fjerde forhold, der ofte overses i sprogpolitikken, er overførsel. Når man lærer et nyt sprog, er det lettere, hvis man kan overføre ordforråd, grammatik og begreber fra et beslægtet sprog, som man allerede kender.

Når eleverne kun kan ”vælge” tysk som andet fremmedsprog efter engelsk som på langt de fleste jyske folkeskoler, sker denne overførsel mellem tre germanske sprog.

Til gengæld får de ikke foden inden for hos andre sprogfamilier, eksempelvis den romanske, der tæller verdenssprog som fransk, spansk, italiensk og portugisisk. Det betyder også, at eleverne er låst til tysk, hvis de ønsker et fortsættersprog i gymnasiet.

Når sprogstudierne skal tales op, er det ærgerligt, at JP-lederen gentager myten om »meget repetition og terperi«.

For det første er alle fag kendetegnet ved udenadslære, men det er sjældent, at fysik kritiseres for sine mange formler eller samfundsfag for sine mange begreber.

For det andet er sprogstudiet meget andet end grammatik og ordforråd. En universitetsuddannelse i sprog kræver indføring i sprogets store litterære værker samt historie og samfundsforhold i de lande, der taler sproget – og det er netop denne indsigt, og ikke blot mestringen af det talte og skrevne sprog, der har værdi.

Det er ikke nok at ”kunne tysk” for at kunne begå sig i Tyskland. For eksempel som ansat i en dansk virksomhed må man kende tyskerne.

Der er brug for en massiv indsats fra folkeskole til universitet for at sikre sprogfagene. Der må oprettes flere pladser til sproglærere på seminarierne, så ikke blot storbybørnene kan vælge mellem sprogene. Der må midler til, så gymnasierne kan oprette flere små sproghold, også i udkanten.

Regeringen må gøre op med den dimensioneringsmodel, der begrænser antallet af sprogstudiepladser på universiteterne. Og vi må ikke tro, at tysk og fransk gør det alene.

Uden sprogfagene lukker vi os om os selv. Med få sprogfag lukker vi os blot om en lidt større del af verden.

 

 

 

SPROGLÆRERE I SAMLET OPRÅB TIL POLITIKERE

Fra fransk til japansk og engelsk til arabisk. Fremmedsprogslærerne er gået sammen om et fælles opråb til politikerne om at gøre noget for at sikre, at flere elever vælger sprog. For trods den politiske målsætning for gymnasiereformen så har den ikke resulteret i, at flere gymnasieelever får fremmedsprog, lyder det fra GymSprog, der repræsenterer de faglige foreninger for fremmedsprogene i gymnasiet.

“Det er vores klare opfattelse, at den supersproglige studieretning ikke virker efter intentionerne,” siger Christine Léturgie, der er formand for Fransklærerforeningen.
Derfor havde repræsentanter for GymSprog bedt om foretræde for Undervisningsudvalget i Folketinget tidligere på måneden. Med sig havde lærerne fem konkrete forslag til ændringer af gymnasiereformen, der kan hjælpe fremmedsprogene på vej.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 28. juni 2018.
https://gymnasieskolen.dk/sproglaerere-i-samlet-opraab-til-politikere