Kategoriarkiv: Sprog og -fag

SPROGFAGENES KAMP FOR OVERLEVELSE

I disse år foregår der en kamp på alle uddannelsesniveauer for at få unge til at forstå nytten af at kunne andre sprog end dansk og engelsk. Det seneste slag blev tabt af Aalborg Universitet, der lukker for optag af nye studerende på uddannelser i tysk og spansk med for få ansøgninger om optagelse.

"Netop den kendsgerning, at unge med en universitetsgrad i tysk er en stærkt efterspurgt vare – både i det private erhvervsliv og på gymnasierne – gør det ekstra paradoksalt, at der i hele Danmark kun var 74 nye tyskstuderende ved studiestart på selve sprogfaget, altså ikke de erhvervssproglige tyskuddannelser, " påpeger Hanne Wacher Kjærgaard, centerleder ved Det Nationale Center for Fremmedsprog Vest i Aarhus.  

"Unge har i dag svært ved at se, hvad de skal bruge andre fremmedsprog end engelsk til. Det er ikke alle 18-20-årige, der vil vælge et fag, de ikke kan se føre til andet end at blive gymnasielærer. Det er trist, fordi der ikke alene bliver stor mangel på tysklærere til gymnasiet. Der er også er en lang række andre arbejdsgivere, som efterspørger folk, der kan flere fremmedsprog,” siger Hanne Wacher Kjærgaard.

Hanne Wacher Kjærgaard tilføjer, at problemet berører alle niveauer i uddannelsessystemet. Selvfølgelig skal alle ikke have en kandidatgrad i tysk eller spansk, men hvis antallet af mennesker i Danmark med fremmedsproglige kompetencer mangler på universitetsniveau, forplanter det sig hele vejen ned til gymnasie- og grundskoleniveau. Derfor arbejder NCFF med indsatser på alle niveauer med bl.a. et korps af unge sprogambassadører, som kan fortælle andre unge om de mange muligheder, kendskab til for eksempel tysk giver.

"Hvis vi skal vinde slaget, skal vi sætte ind på alle niveauer. Hvis vi bruger al vores energi på at motivere elever i folkeskolen, går der 15 år, før de kommer på universitetet. Til den tid vil alle fremmedsprogsuddannelser være lukket, hvis vi ikke får ændret den nuværende opfattelse af, at fremmedsprog ikke er til særlig nytte," siger Hanne Wacher Kjærgaard.

Ifølge Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet og formand for Danske Universiteter, kan hverken erhvervslivet, skolelivet eller uddannelseslivet i Danmark leve med, at kun undervisningen i dansk og engelsk står tilbage. Til gengæld anerkender hun, at det ikke er muligt at opretholde et tyskfag på Aalborg Universitet.

"Jeg håber på og regner med, at det samlede antal studerende i tysk og andre fremmedsprog kan stige igen. På universitetsniveau er vi nødt til at koncentrere kræfterne, så der overhovedet er steder, hvor der er et slagkraftigt sprogmiljø med tilknyttet forskning," siger Hanne Leth Andersen.

Petra Daryai-Hansen er lektor ved institut for engelsk, germansk og romansk på Københavns Universitet og leder af et projekt, som indsamler oplysninger fra undervisere, studerende og elever over hele landet om, hvordan der kan tilrettelægges en mere motiverende tyskundervisning. Hun mener, det er vigtigt at ændre synet på tyskfaget og at føre kampagne for, at tysk og andre sprogfag både kan være et fornuftigt og spændende fagvalg.

"Udfordringen er, at børn og unge i Danmark og det øvrige Skandinavien vokser op med så meget engelsk omkring sig, at det næsten ikke er et fremmedsprog mere, men et andetsprog. Det har skabt et snæversynet forhold til fremmedsprog. Mange oplever, at de kan klare sig med dansk og engelsk og kan ikke se, hvad de skal med flere sprog," siger Petra Daryai-Hansen.

Hun mener endvidere, at vejen frem ikke kun er en charmeoffensiv på skoler og gymnasier, men at fremmedsprogenes nytte og nødvendighed skal stå klarere frem i samfundsdebatten. I de senere år er det faktisk lykkedes politikere og andre synlige debattører at tale de naturvidenskabelige fags omdømme op, og hvis de samme mennesker prioriterede fremmedsprogene lige så højt, kunne det gøre en forskel.

Kilde: artikel af Morten Mikkelsen i Kristeligt Dagblad 25./27. november 2019:
https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/tyskfaget-slaas-mod-sproglig-ensporethed

‘OMVENDT BROBYGNING’ TIL FREMME AF SPROGFAGENE I GYMNASIET?

Tyske tillægsord, spanske sætninger og franske finurligheder er ikke populære på de danske ungdomsuddannelser. Få unge vælger sprog, men selvom der er lavet nationale strategier for at knække den negative kurve, er der ikke udsigt til, at udviklingen vender. Dét har fået en klasse på Holstebro Gymnasium til at tage affære. De har udviklet en løsning, som måske kan få flere til at vælge sprogfag i fremtiden, og politikerne i Folketinget viser interesse for den.

Holstebro-eleverne har udviklet og afprøvet en model, de kalder 'omvendt brobygning'. Det bygger på, at gymnasieelever tager ud og underviser i sprog for de ældste elever i folkeskolen og desuden fortæller, hvorfor de selv er vilde med sprog.

- Vi fremlægger det i øjenhøjde, og de lytter lidt mere til os end deres lærer. Og så lavede vi nogle anderledes opgaver, hvor de blev aktiveret på en ny måde, siger Julie Nonboe fra 2.g.

De unge fra Holstebro har sandsynligvis fat i den lange ende, når de selv tager ud for at møde folkeskoleelever og undervise dem i sprog.
For jævnaldrende rollemodeller kan gøre en forskel, mener Hanne Wacher Kjærgaard, som er en af lederne i Det Nationale Center for Fremmedsprog:
- Jeg tror, at det kan flytte noget for nogle elever, at de oplever, at nogen på deres egen alder - eller lidt ældre - synes, at det er megacool at beskæftige sig med sprog, siger hun.

I Holstebro Kommune er der begejstring for ideen om 'omvendt brobygning', som nu er sat i gang, og til januar skal gymnasieeleverne undervise på Ulfborg Skole.

Torsdag besøgte 2.g-klassen fra Holstebro Christiansborg for at præsentere ideen for Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg.
- Vi følte, at vi blev godt modtaget og lyttet til, og så må vi se, hvor langt det rækker, siger Nicoline Hoffmann (2. g på Holstebro Gymnasium).

Læs artikel af Monica Jørgensen og Mia Vognstoft Vad, dr.dk, 29. november 2019.
https://www.dr.dk/nyheder/regionale/midtvest/oui-ja-si-julie-julie-og-nicoline-vil-have-flere-unge-til-vaelge-sprogfag

Sidst tilføjet:
Elever giver politikere gode råd om fremmedsprog.
Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 4. december 2019.12.05

https://gymnasieskolen.dk/elever-giver-politikere-gode-raad-om-fremmedsprog

 

 

 

 

MUNDTLIGHEDEN I SPROGUNDERVISNINGEN SKAL EFTERLIGNE MUNDTLIGHEDEN I VIRKELIGHEDEN

Torsdag d. 22. november 2019 gjorde midler fra NCFF det muligt for over 100 undervisere i tysk, fransk og spansk fra folkeskoler og gymnasier i hele Århus at mødes en hel eftermiddag til oplæg og workshops. Projekter havde navnet "Sammen styrker vi sprog". Målet var at udvide brobygning til flere skoler og gennem inspiration til tilgange i sprogundervisning at udveksle erfaringer med sprogundervisning på tværs af folkeskolen og gymnasiet.   

Deltagerne blev opdateret på nyeste forskning, der bl.a. påpeger, hvor lidt fokus sproglærere har på mundtlighed. Dette på trods af at både elever og sprogundervisere selv opfatter netop mundtlighed som en meget vigtig del af sprogundervisning og det at kunne tale et sprog som helt centralt. De to oplægsholdere, Susana Fernandez (sprogdidaktisk forsker på Århus Universitet, og Line Krogager Andersen (der netop har afleveret ph.d. fra Århus Universitet om sprogundervisning i Folkeskolen), udfordrede deltagernes forståelse af, hvordan mundtlighed bedst fremmes i undervisningen.

Fx er det nødvendigt, at sprogundervisere rammesætter samtaler, der er autentiske. Hermed menes, at man ikke lader elever spørge hinanden, hvad farven er på væggen, eller hvad kammeraternes fritidsinteresser er. Med andre ord spørgsmål, hvor svaret er kendt på forhånd. Endvidere var en vigtig pointe, at samtale er uendelig mange ting, og dermed meget andet end spørgsmål-svar, som mundtlighed synes at være domineret af i sprogundervisningen. Mundtlighed skal ideelt set efterligne den mundtlighed der findes udenfor skolen, var budskabet.

Læs artikel af Nina Hauge Jensen i Folkeskolen.dk, 22. november 2019.
https://www.folkeskolen.dk/1091554/sammen-styrker-vi-sprog---fokus-paa-didaktik-i-brobygning-mellem-tysk--og-fransklaerere-i-folkeskolen-og-gymnasiet

 

AALBORG UNIVERSITET: TRE SPROGUDDANNELSER LUKKER

Flere års faldende ansøgertal betyder, at Det Humanistiske Fakultet på AAU fra september 2020 ikke optager nye studerende på de tre sproguddannelser: Tysk samt International Virksomhedskommunikation – tysk og spansk.

"Det er bandsat ærgerligt", udtaler Henrik Halkier, dekan ved det humanistiske fakultet, til Nordjyske d. 22. november 2019. "Men de unge har valgt med fødderne. Det er en udfordring fagligt og pædagogisk med så små hold, men selvfølgelig også økonomisk. De tre snart forhenværende uddannelser har haft faldende ansøgertal de seneste fem år, så de sammenlignet med 2014 er næsten halveret. De er gået fra at være små til at være meget små."

På de tre fag, AAU nu lukker, begyndte i september tilsammen 21 studerende på bachelor, og endnu færre tog hul på kandidat.
De to tyskfag, der forsvinder, er dels den klassiske tysk-uddannelse, hvis kandidater typisk bliver gymnasielærere - hvor fem begyndte på bachelor - dels faget sprog og international virksomhedskommunikation med tysk som speciale, der havde syv nye studerende. Sidstnævnte har en variant, hvor spansk er hovedsprog, og også dén forsvinder. Her begyndte ni studerende i september. Til gengæld består AAU’s anden spansksprogede uddannelse, sprog og internationale studier, som har en tilfredsstillende søgning.

"Udviklingen er desværre gået i den forkerte retning i flere år, men jeg havde håbet, at det på et tidspunkt ville ændre sig", siger Henrik Halkier. "Men der er ingen tvivl om, at der er et strukturelt problem i uddannelsessystemet i forhold til at få flere unge til at vælge en sproguddannelse og ikke mindst i forhold til at vælge tysk. Det er ærgerligt, for jeg tror på, at der i fremtiden bliver en efterspørgsel på medarbejdere, der kan begå sig på fremmedsprog på et højt niveau. Jeg har bare også måttet erkende, at vi ikke har kunnet tiltrække tilstrækkeligt med studerende her i Aalborg, selvom vi har lavet rekrutteringsindsatser målrettet de kommende studerende, og vores utroligt engagerede medarbejdere har ydet en stor indsats med aktiviteter målrettet gymnasie- og handelsskolerne som fx Tysk Tirsdag og Sprogcamp. Men jeg vil dog gerne understrege, at det ikke betyder, at vi dropper alle sprogfag. Vi har fortsat uddannelser i globale sprog som engelsk og spansk", understreger Henrik Halkier.

Læs mere her:
https://www.fak.hum.aau.dk/nyheder/nyhed/det-humanistiske-fakultet-lukker-for-optag-paa-tre-sproguddannelser.cid432423

 

FORSKNINGSPROJEKT: INTERNATIONALISERING AF DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER – HVOR, HVAD, HVEM, HVORDAN?

Danske universiteter vil, som alle andre universiteter i verden, gerne være 'internationale'. De vil gerne indgå i den globale udveksling af viden, forskere og studerende, som altid har fundet sted, og som kun er blevet forstærket med de seneste års globalisering.

Men hvad sker der egentlig, når man skifter dansk som undervisningssprog ud med engelsk?
Hvilke rationaler har studerende for at rejse ud i verden for at studere eller være i praktik?
Og hvad dækker 'internationalisering' på de videregående uddannelser egentlig over?

Det er nogle af de spørgsmål, som forskere dykker ned i i 'Geographies of Internationalisation' - et nyt forskningsprojekt forankret på DPU, Danmarks institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.

Læs artikel af Hanne Kirstine Adriansen (lektor, AU) og Camilla Falk Rønne Nissen (post.doc., KU), Forskerzonen, 21. november 2019.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvad-taler-vi-om-naar-vi-taler-om-internationalisering-af-de-videregaaende?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=77c2976704-EMAIL_CAMPAIGN_2019_11_21_09_35&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-77c2976704-239647385

 

SPROGLIG DIVERSITET OG KREOLSPROG

I Italien taler man italiensk, i Tyskland tysk og i Danmark dansk. Hvis det var sandt for alle 193 lande i verden, ville der kun være 193 sprog.
I virkeligheden er der mange flere: 8.475 ifølge glottolog.org, hvor lingvister kortlægger verdens sprog.
Og som om det ikke skulle være uoverskueligt nok, så kommer der nye sprog til – for eksempel såkaldte kreolsprog, der opstår, når to eller flere grupper af mennesker med hvert deres sprog kommer i kontakt med hinanden.

I en forskergruppe ved Aarhus Universitet har man sammenlignet disse nyudviklede grammatikker med ikke-kreolsprog fra hele verden – med spektakulære resultater til følge.

Læs artikel af lektor Peter Bakker (AU), ForskerZonen.dk, 28 maj 2018.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/8475-sprog-findes-og-der-kommer-nye-til

 

 

SPROGLIGE UNDERVISNINGSFORLØB VIA EU-PORTALEN eTWINNING

731.000 lærere fra 200.000 skoler er tilmeldt EU-portalen eTwinning, der giver lærere fra omkring 45 europæiske lande mulighed for at komme i kontakt med hinanden. Her kan de kommunikere og lave forløb sammen på tværs af landegrænser.
eTwinning-portalen giver blandt andet mulighed for at dele billeder og videoer, og der er også mulighed for i real-time at arbejde med dokumenter eller at chatte. Ligesom det også er muligt at starte en videokonference.  

"Det giver rigtigt meget mening, at eleverne skal bruge sproget til at snakke med rigtige mennesker i et andet land. Lige pludselig handler det om, at de skal snakke engelsk, fordi der er en modtager, de kun kan kommunikere med på engelsk, og ikke bare fordi jeg siger, at de skal", siger Herle Sofie Gøtzsche Larsen, engelsk- og fransklærer på Gilbjergskolen i Gilleleje.  

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 5. november 2019.  https://www.folkeskolen.dk/942389/sproglaerer-bruger-eu-portal-til-at-lave-forloeb-med-klasser-i-udlandet?fbclid=IwAR0LhWt0tJDQGz4XKl6VfJVjeyO__DZDQWF2Qo3VFwxD6wWpfCFZGcEEY7E

 

FREMMEDSPROGSPROJEKT: GENERATION GLOBAL

Aarhus Universitet og NCFF (Det Nationale Center for Fremmedsprog) har sammen med kolleger i Norge og Skotland fået støtte fra EU til et internationalt projekt med titlen 'Generation Global: Multilingualism and intercultural skills for a dual-competency workforce of the future'.

I Europa er der brug for unge med stærke kompetencer på det sproglige område og med interkulturelle færdigheder, så de kan tackle de udfordringer, der opstår i de europæiske samfund og især på arbejdsmarkedet i fremtiden. Nyere undersøgelser har imidlertid vist, at der er en stor procentdel af unge, der mangler tilstrækkelige sprogkundskaber. Samtidig kan der konstateres en stigende efterspørgsel efter flersprogede kompetencer på arbejdsmarkedet. Dette projekt skal bidrage til løsningen af begge udfordringer.

Projektet har 3 primære målgrupper:
- erhvervslivet
- karrierevejledere, skoleledere og uddannelsesplanlæggere
- unge mennesker og deres forældre samt undervisere

Projektet sigter på det konkrete plan på at udvikle, afprøve og implementere innovative tilgange til at motivere unge til at vælge flere sprog og være opmærksomme på interkulturelle ligheder og forskelle samt til at gøre erhvervsliv og uddannelsesplanlæggerne bevidste om veje til at klare udfordringerne.

Projekt Generation Global gennemføres fra 2019 – 2021 i tre faser. I hver fase arbejdes der med at opbygge en god informationsbase, som henvender sig til en af projektets tre målgrupper.

Læs mere om projektet her:
https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/generation-global-arrangement-om-fremmedsprog-som-tillaegskompetence/

https://projekter.au.dk/generationglobal/

I forbindelse med projektets første år, hvor der er sat fokus på fremmedsproglige kompetencer på arbejdspladsen, afholdes et præsentations- og debatarrangement på Aarhus Universitet den 22. november. Man er meget velkommen til at deltage og invitere andre interesserede.
Program og tilmelding:
https://projekter.au.dk/generationglobal/erhvervslivet/arrangement/

 

HVAD VIL VI MED GRAMMATIKUNDERVISNINGEN?

En ny rapport fra Nationalt Videnscenter for Læsning, der har undersøgt grammatikundervisningen på 7. og 8. klassetrin, konkluderer, at den slags grammatikopgaver, der undervises i - især i dansk - ikke gør eleverne dygtigere til grammatik, hvis man måler på mængden af fejl i deres skriftlige afleveringer.
I den nye rapport har forskerne besøgt syv skoler mellem marts og september i 2018. Her har de overværet 120 lektioner i dansk, 55 i engelsk og 40 i tysk. De har lavet 17 interviews med i alt 22 lærere og 13 fokusgruppe-interviews med 39 elever.

"Grammatikundervisning er ofte individuelle, løsrevne øvelser på enkelte sætninger, og det hjælper faktisk ikke på elevernes færdigheder. Det bliver ikke overført til de afleveringer, eleverne skriver. I stedet ser grammatikøvelserne ud til at blive brugt til pauser fra den fælles undervisning," siger Mette Vedsgaard Christensen, der er docent og ph.d. ved læreruddannelsen på VIA University College og medforfatter på rapporten fra Nationalt Videnscenter for Læsning, til Videnskab.dk.

Det er ikke noget nyt, at visse former for grammatikundervisning ikke gør eleverne bedre skriftligt. Men rapporten viser, at det netop er denne slags undervisning, der fortsat er udbredt i de danske skoler.
Ole Togeby, der er professor emeritus på Institut for Kommunikation og Kultur - Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet, har undervist i grammatik og sprog i 45 år. Han er enig i, at den slags undervisning, som rapporten beskriver, ikke gør eleverne bedre.

Ifølge Kasper Boye, der er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) ved Københavns Universitet, er der imidlertid ikke belæg for at sige, at grammatikundervisningen i sin nuværende form slet ingen virkning har.
"Det kommer an på, hvad man vil måle det på. Selvom undervisningen ikke viser noget udbytte, når man ser på det skriftlige sprog i elevernes opgaver, kan resultatet være et andet, hvis man i stedet målte det på deres generelle grammatiske viden," siger han.

Den nye rapport foreslår også, at grammatikundervisningen muligvis kan give bedre resultater, hvis grammatikken indgår i den øvrige undervisning.
"Den nuværende undervisning fokuserer på korrekthed, men motiverer ikke eleverne til at eksperimentere med sproget. Det kunne man for eksempel gøre, hvis man i klassen kiggede på grammatikken, når man tog udgangspunkt i litterære tekster, i stedet for de enkelte, isolerede sætninger i individuelle opgaver," siger Mette Vedsgaard Christensen.

ifølge Kasper Boye viser de seneste års sprogvidenskab, at grammatiktilegnelse i høj grad afhænger af kommunikativ interaktion. Det betyder, at der kan være meget at vinde ved at inddrage grammatikundervisningen i den øvrige undervisning i mundtlig og skriftlig fremstilling.
"En del nyere forskning har en mere funktionel tilgang til grammatik, og det har de også i studiet her. Der er helt sikkert et potentiale i at finde en mere effektiv måde at undervise grammatik på," siger han.

Det mest interessante i rapporten er ifølge Kasper Boye, at der nu kan startes en debat om, hvad vi vil have ud af grammatikundervisningen, og hvordan vi gør den bedre.

Læs artikel af Asbjørn Mølgaard Sørensen, Videnskab.dk, 24. juni 2019.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-efter-ny-rapport-grammatik-i-skolen-goer-ikke-boernene-bedre-til-at-skrive

 

SNUBLETRÅDE INDEN FOR FREMMEDSPROGSOMRÅDET

Fremmedsprogsområdet bløder, og sammenhængene i den såkaldte fødekæde er papirstynde. NCFF's primære formål er derfor at kaste et samlet blik på uddannelsessystemet og sørge for, at flere vil læse flere fremmedsprog, og at uddannelserne er relevante og af høj kvalitet.

NCFF har igangsat projekter på alle niveauer, indsamlet viden og afholdt konferencer. I år har vi et særligt fokus på brobygningsprojekter. Fremmedsprogslærere på alle niveauer skal tale mere med hinanden.

Men snak og samarbejde er ikke nok. I arbejdet er vi stødt på en lang række snubletråde, der henholdsvis umuliggør og besværliggør de unges muligheder for at tilegne sig fremmedsprog på et niveau, de vil kunne bruge i deres videre karriere.

Læs artikel af Hanne Wacher Kjærgaard og Mette Skovgaard Andersen, hhv. centerleder for Nationalt Center for Fremmedsprog Vest og Øst.
Altinget, 18. september 2019.
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/center-for-fremmedsprog-til-minister-goer-det-nemmere-for-unge-at-laere-sprog