SPROGLIG DIVERSITET OG KREOLSPROG

I Italien taler man italiensk, i Tyskland tysk og i Danmark dansk. Hvis det var sandt for alle 193 lande i verden, ville der kun være 193 sprog.
I virkeligheden er der mange flere: 8.475 ifølge glottolog.org, hvor lingvister kortlægger verdens sprog.
Og som om det ikke skulle være uoverskueligt nok, så kommer der nye sprog til – for eksempel såkaldte kreolsprog, der opstår, når to eller flere grupper af mennesker med hvert deres sprog kommer i kontakt med hinanden.

I en forskergruppe ved Aarhus Universitet har man sammenlignet disse nyudviklede grammatikker med ikke-kreolsprog fra hele verden – med spektakulære resultater til følge.

Læs artikel af lektor Peter Bakker (AU), ForskerZonen.dk, 28 maj 2018.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/8475-sprog-findes-og-der-kommer-nye-til

 

 

SPROGLIGE UNDERVISNINGSFORLØB VIA EU-PORTALEN eTWINNING

731.000 lærere fra 200.000 skoler er tilmeldt EU-portalen eTwinning, der giver lærere fra omkring 45 europæiske lande mulighed for at komme i kontakt med hinanden. Her kan de kommunikere og lave forløb sammen på tværs af landegrænser.
eTwinning-portalen giver blandt andet mulighed for at dele billeder og videoer, og der er også mulighed for i real-time at arbejde med dokumenter eller at chatte. Ligesom det også er muligt at starte en videokonference.  

"Det giver rigtigt meget mening, at eleverne skal bruge sproget til at snakke med rigtige mennesker i et andet land. Lige pludselig handler det om, at de skal snakke engelsk, fordi der er en modtager, de kun kan kommunikere med på engelsk, og ikke bare fordi jeg siger, at de skal", siger Herle Sofie Gøtzsche Larsen, engelsk- og fransklærer på Gilbjergskolen i Gilleleje.  

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 5. november 2019.  https://www.folkeskolen.dk/942389/sproglaerer-bruger-eu-portal-til-at-lave-forloeb-med-klasser-i-udlandet?fbclid=IwAR0LhWt0tJDQGz4XKl6VfJVjeyO__DZDQWF2Qo3VFwxD6wWpfCFZGcEEY7E

 

FREMMEDSPROGSPROJEKT: GENERATION GLOBAL

Aarhus Universitet og NCFF (Det Nationale Center for Fremmedsprog) har sammen med kolleger i Norge og Skotland fået støtte fra EU til et internationalt projekt med titlen 'Generation Global: Multilingualism and intercultural skills for a dual-competency workforce of the future'.

I Europa er der brug for unge med stærke kompetencer på det sproglige område og med interkulturelle færdigheder, så de kan tackle de udfordringer, der opstår i de europæiske samfund og især på arbejdsmarkedet i fremtiden. Nyere undersøgelser har imidlertid vist, at der er en stor procentdel af unge, der mangler tilstrækkelige sprogkundskaber. Samtidig kan der konstateres en stigende efterspørgsel efter flersprogede kompetencer på arbejdsmarkedet. Dette projekt skal bidrage til løsningen af begge udfordringer.

Projektet har 3 primære målgrupper:
- erhvervslivet
- karrierevejledere, skoleledere og uddannelsesplanlæggere
- unge mennesker og deres forældre samt undervisere

Projektet sigter på det konkrete plan på at udvikle, afprøve og implementere innovative tilgange til at motivere unge til at vælge flere sprog og være opmærksomme på interkulturelle ligheder og forskelle samt til at gøre erhvervsliv og uddannelsesplanlæggerne bevidste om veje til at klare udfordringerne.

Projekt Generation Global gennemføres fra 2019 – 2021 i tre faser. I hver fase arbejdes der med at opbygge en god informationsbase, som henvender sig til en af projektets tre målgrupper.

Læs mere om projektet her:
https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/generation-global-arrangement-om-fremmedsprog-som-tillaegskompetence/

https://projekter.au.dk/generationglobal/

I forbindelse med projektets første år, hvor der er sat fokus på fremmedsproglige kompetencer på arbejdspladsen, afholdes et præsentations- og debatarrangement på Aarhus Universitet den 22. november. Man er meget velkommen til at deltage og invitere andre interesserede.
Program og tilmelding:
https://projekter.au.dk/generationglobal/erhvervslivet/arrangement/

 

HVAD VIL VI MED GRAMMATIKUNDERVISNINGEN?

En ny rapport fra Nationalt Videnscenter for Læsning, der har undersøgt grammatikundervisningen på 7. og 8. klassetrin, konkluderer, at den slags grammatikopgaver, der undervises i - især i dansk - ikke gør eleverne dygtigere til grammatik, hvis man måler på mængden af fejl i deres skriftlige afleveringer.
I den nye rapport har forskerne besøgt syv skoler mellem marts og september i 2018. Her har de overværet 120 lektioner i dansk, 55 i engelsk og 40 i tysk. De har lavet 17 interviews med i alt 22 lærere og 13 fokusgruppe-interviews med 39 elever.

"Grammatikundervisning er ofte individuelle, løsrevne øvelser på enkelte sætninger, og det hjælper faktisk ikke på elevernes færdigheder. Det bliver ikke overført til de afleveringer, eleverne skriver. I stedet ser grammatikøvelserne ud til at blive brugt til pauser fra den fælles undervisning," siger Mette Vedsgaard Christensen, der er docent og ph.d. ved læreruddannelsen på VIA University College og medforfatter på rapporten fra Nationalt Videnscenter for Læsning, til Videnskab.dk.

Det er ikke noget nyt, at visse former for grammatikundervisning ikke gør eleverne bedre skriftligt. Men rapporten viser, at det netop er denne slags undervisning, der fortsat er udbredt i de danske skoler.
Ole Togeby, der er professor emeritus på Institut for Kommunikation og Kultur - Nordisk Sprog og Litteratur ved Aarhus Universitet, har undervist i grammatik og sprog i 45 år. Han er enig i, at den slags undervisning, som rapporten beskriver, ikke gør eleverne bedre.

Ifølge Kasper Boye, der er lektor på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab (NorS) ved Københavns Universitet, er der imidlertid ikke belæg for at sige, at grammatikundervisningen i sin nuværende form slet ingen virkning har.
"Det kommer an på, hvad man vil måle det på. Selvom undervisningen ikke viser noget udbytte, når man ser på det skriftlige sprog i elevernes opgaver, kan resultatet være et andet, hvis man i stedet målte det på deres generelle grammatiske viden," siger han.

Den nye rapport foreslår også, at grammatikundervisningen muligvis kan give bedre resultater, hvis grammatikken indgår i den øvrige undervisning.
"Den nuværende undervisning fokuserer på korrekthed, men motiverer ikke eleverne til at eksperimentere med sproget. Det kunne man for eksempel gøre, hvis man i klassen kiggede på grammatikken, når man tog udgangspunkt i litterære tekster, i stedet for de enkelte, isolerede sætninger i individuelle opgaver," siger Mette Vedsgaard Christensen.

ifølge Kasper Boye viser de seneste års sprogvidenskab, at grammatiktilegnelse i høj grad afhænger af kommunikativ interaktion. Det betyder, at der kan være meget at vinde ved at inddrage grammatikundervisningen i den øvrige undervisning i mundtlig og skriftlig fremstilling.
"En del nyere forskning har en mere funktionel tilgang til grammatik, og det har de også i studiet her. Der er helt sikkert et potentiale i at finde en mere effektiv måde at undervise grammatik på," siger han.

Det mest interessante i rapporten er ifølge Kasper Boye, at der nu kan startes en debat om, hvad vi vil have ud af grammatikundervisningen, og hvordan vi gør den bedre.

Læs artikel af Asbjørn Mølgaard Sørensen, Videnskab.dk, 24. juni 2019.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/forskere-efter-ny-rapport-grammatik-i-skolen-goer-ikke-boernene-bedre-til-at-skrive

 

SNUBLETRÅDE INDEN FOR FREMMEDSPROGSOMRÅDET

Fremmedsprogsområdet bløder, og sammenhængene i den såkaldte fødekæde er papirstynde. NCFF's primære formål er derfor at kaste et samlet blik på uddannelsessystemet og sørge for, at flere vil læse flere fremmedsprog, og at uddannelserne er relevante og af høj kvalitet.

NCFF har igangsat projekter på alle niveauer, indsamlet viden og afholdt konferencer. I år har vi et særligt fokus på brobygningsprojekter. Fremmedsprogslærere på alle niveauer skal tale mere med hinanden.

Men snak og samarbejde er ikke nok. I arbejdet er vi stødt på en lang række snubletråde, der henholdsvis umuliggør og besværliggør de unges muligheder for at tilegne sig fremmedsprog på et niveau, de vil kunne bruge i deres videre karriere.

Læs artikel af Hanne Wacher Kjærgaard og Mette Skovgaard Andersen, hhv. centerleder for Nationalt Center for Fremmedsprog Vest og Øst.
Altinget, 18. september 2019.
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/center-for-fremmedsprog-til-minister-goer-det-nemmere-for-unge-at-laere-sprog

 

 

SPROG- OG SAMFUNDSFAGSLÆRERNE I SAMARBEJDE PÅ TVÆRS

Få gymnasieelever vælger studieretninger med fremmedsprog. Børne- og Undervisningsministeriets seneste optællinger viser, at det kun drejer sig om 10 procent af 1.g'erne på stx i 2018-2019.  Den mest populære studieretning på det almene gymnasium er den med samfundsfag A og engelsk A (44%). 

Disse to kendsgerninger har gentaget sig år efter år, men havde egentlig ikke så meget med hinanden at gøre. Da tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) imidlertid pludselig sidste år lagde op til at sløjfe den mest populære studieretning for at tvinge elever over på de sproglige studieretninger, satte hun ubevidst gang i et samarbejde på tværs af fremmedsprogene og samfundsfag.

Selv om man politisk kalder den populære studieretning for samfundsfaglig, så kunne man lige så godt kalde den sproglig, påpeger Christine Leturgie, der er formand for Fransklærerforeningen og Gymsprog, der er sammenslutningen af faglige foreninger for sproglærere i gymnasiet. For ud over engelsk skal eleverne også have et andet fremmedsprog, hvilket betyder, at eleverne får flere undervisningstimer i sprogfagene end i samfundsfag.

Tidligere på året blev der taget initiativ til at lave kurser, der fokuserer på at samarbejde mellem samfundsfag og tysk og samfundsfag og fransk.

"Samarbejdet med engelsk giver god mening, men når nu vi lever i en europæisk verden, hvor der er mange andre lande, hvor befolkningen ikke taler engelsk særligt godt, er det en fordel at vise eleverne, hvad de øvrige sprog kan bruges til," siger Christine Leturgie og uddyber: "Fransk og tysk kan bidrage til samfundsfag både med det rent sproglige, men også med en forståelse for kulturen og samfundsforholdene i de forskellige lande."

De faglige foreninger overvejer at udbyde de tværfaglige kurser igen - også med spansk - på grund af den store tilslutning til de første kurser. Lærerne håber, at det tværfaglige samarbejde på sigt vil betyde, at flere elever vælger at hæve deres andet fremmedsprog til et højere niveau.

Men på trods af de gode intentioner er det svært at få samarbejdet op at køre. Derfor er man gået sammen med Tysklærerforeningen, Engelsklærerforeningen og Spansklærerforeningen om at skrive et brev til undervisningsministeren og Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. I dette brev beskrives bl.a.  problemet med, at der er forholdsvis små eller blandede sproghold.

"Det er svært at have fokus på samarbejdet mellem sprogfagene og andre fag som for eksempel samfundsfag, hvis man har et franskhold, hvor der er elever fra alle mulige andre studieretninger," fortæller Christine Leturgie.

Lærerne ønsker også et opgør med den tendens i gymnasiereformen, hvor sprog primært skal være i rene sproglige studieretninger. "Selvfølgelig skal vi stadig have rene studieretninger med sprog for dem, der elsker sprog, og hvor de kan dyrke sprogene," siger Christine Leturgie og tilføjer:

“Men der skal også være studieretninger for elever, der godt kan lide andre fag end sprog, men som gerne vil have mulighed for at tage ud i verden og bruge deres viden på et andet området og så tale sproget.”

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 16. september 2019.
https://gymnasieskolen.dk/laerere-sender-boen-til-politikere-vi-har-brug-ressourcer-og-opbakning-til-sprog

SPROGFOLK SLÅR ALARM: ATTER LAVE OPTAGELSESTAL PÅ UNIVERSITETERNES SPROGUDDANNELSER

Flere fagfolk inden for uddannelsessektoren mener, at de lave optagelsestal på universiteternes sproguddannelser bør tages meget alvorligt. Dette års optagelsestal vidner endnu engang om den krise, som fremmedsprogene er i. Hvis udviklingen ikke vender, vil det også gå hårdt ud over sprogundervisningen i gymnasier og folkeskoler. 

Spansk er det sprogfag, som udover engelsk, har fået flest optagne. På Københavns Universitet er 46 blevet optaget, på Aarhus Universitet 36 og på Aalborg Universitet 16. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Fransk kan kun studeres på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Her er 30 og 21 studerende blevet optaget.
Kun 6 studerende er blevet optaget på tyskstudiet på Aalborg Universitet. Dermed har de oplevet en halvering af studerende på faget i forhold til sidste år, hvor tallet var 12.

"Med det lave antal ansøgere både på universiteterne og til læreruddannelsen på professionshøjskolerne er det ganske enkelt ikke muligt at opretholde den undervisning, vi i øjeblikket kan tilbyde de unge i folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne. Fødekæden knækker simpelthen," siger Mette Skovgaard Andersen, der er centerleder på Det Nationale Center for Fremmedsprog (Øst).

"Der er alarmklokker, der begynder at ringe, når studierne bliver så små, at det kan blive svært at opbygge et ordentligt fagligt miljø og studentermiljø. Det er på alle måder en ikke-ønskværdig situation," siger Henrik Halkier, dekan på Aalborg Universitet.

På Københavns Universitets Institut for Engelsk, Germansk og Romansk er de heller ikke tilfredse med de lave tal. Kirsten Kragh, der er viceinstitutleder for uddannelse samt studieleder, mener, at de er oppe imod en negativ diskurs om humanistiske og sproglige kompetencer og efterspørgslen på dem, som påvirker antallet af ansøgere.

"Sprogene bliver sat i bås med fag som filosofi og kunsthistorie, der har sværere ved at afsætte kandidater," siger hun. "Jeg kan godt forstå, at de unge ikke bliver tiltrukket, for sproguddannelserne bliver ikke italesat særligt fristende," uddyber hun.

På Det Nationale Center for Fremmedsprog mener man også, at der generelt er en manglende anerkendelse af humanioras og herunder fremmedsprogenes bidrag til samfundet. "Her må alle vi sprogfolk være sammen om at tale fremmedsprog op – sådan som man har gjort med for eksempel naturfag," siger centerleder Mette Skovgaard Andersen.

Ifølge Kirsten Kragh fra Københavns Universitet kan en anden årsag til, at få vælger at studere fremmedsprog ligge i gymnasiestrukturen. Hun mener nemlig, at den ikke er ideel for fremmedsprogene. Hun kan godt se fordelen i at give eleverne valgfrihed og alsidighed, men hun mener samtidig, at det betyder, at fremmedsprog bare bliver et ud af mange fag og nedprioriteret af eleverne. "Gymnasieelever får ikke som tidligere en faglig identitet. De ser sig ikke som matematisk eller sproglig studerende, som vi andre gjorde, og som gjorde det naturligt at læse et fag inden for det, man havde valgt i gymnasiet," forklarer Kirsten Kragh.

Samme pointe fremhæver dekan på Aalborg Universitet Henrik Halkier.
"Sprog er bare et ’plug-in’, man har. Det skaber nogle andre vilkår for os, der skal forsøge at rekruttere studerende til de uddannelser, som i sidste ende skal erstatte de undervisere, som nu underviser i gymnasiet," forklarer han.

Læs artikel af Lea Schønemann Karlsen i Gymnasieskolen, 29. august 2019.
https://gymnasieskolen.dk/sprogfolk-slaar-alarm-foedekaeden-til-gymnasierne-knaekker

 

SPROGKORTET: FÅ OVERBLIK OVER TILTAG INDEN FOR FREMMEDSPROGSOMRÅDET

Fremmedsprogsområdet trækker ofte negative overskrifter, men der sker mange spændende tiltag rundt omkring i landet, som det imidlertid kan være svært at få et overblik over. Sprogkortet skal hjælpe med at få alle de gode fremmedsprogstiltag frem i lyset, som sker rundt om på landet uddannelsesinstitutioner, så andre kan lade sig inspirere af dem. Sprogkortet er dynamisk og bliver løbende opdateret.

Man kan sortere i de mere end 500 institutioner, der foreløbig er med på kortet, og finde frem til de områder, man gerne vil vide mere om. Sprogkortet indeholder primært aktiviteter, der går ud over det normale sprogudbud.

Læs mere om Sprogkortet og afprøv det via link fra nyhedsbrev fra Det Nationale Center for Fremmedsprog, 21. august 2019.
http://ncff.dk/sprogkortet/

 

FORSØG MED SÆRLIG SPROGLÆRERPROFIL PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE

I Læreruddannelsen i Aarhus på VIA University College er man nu på andet år i gang med et forsøg med en særlig sproglærerprofil for kommende lærere. De studerende på Sproglærerprofilen uddannes både til at undervise i sprog og til at fungere som ambassadører for sprog og fremmedsprog i skolen.

Line Møller Daugaard, som er docent i sprogpædagogisk praksis ved læreruddannelsen i Aarhus, har været med til at udvikle Sproglærerprofilen: "Hele pointen er, at vi har brug for flere og bedre sproglærere – især i tysk og fransk. Det kan vi bedst gøre ved at tilføje læreruddannelsen noget ekstra. I stedet for at ændre på den eksisterende uddannelse har vi derfor tilføjet ekstra moduler, som supplerer den ordinære læreruddannelse. Vi var selvfølgelig meget spændte på, hvordan initiativet ville blive modtaget blandt de lærerstuderende, så da vi sidste år i august så, at mere end 150 ud af knap 500 optagne studerende var interesserede i at høre mere om Sproglærerprofilen, var vi klar over, at vi havde fat i noget vigtigt."

Læs artikel af Bodil Christensen i nyhedsbrev fra Det Nationale Center for Fremmedsprog, 21. august 2019.
http://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/fremtidens-sproglaerere/