8% FLERE ANSØGERE TIL HUMANIORA – 2% FLERE OPTAGET

(Jeg skal, for en ordens skyld, indlede med en bemærkning om, at der ikke er tale om sprogfag alene i ovenstående tal, men generelt om humaniora på de højere læreanstalter. Optagelsesprocenten specifikt for sprog i år sammenlignet med sidste år har jeg p.t. ikke kunnet finde). 
- - - - - - - - - -
De otte procent flere, der har søgt ind på en humanistisk uddannelse, er den samme fremgang som for eksempel på natur-og samfundsvidenskab. Dette er bemærkelsesværdigt, set i lyset af at de humanistiske uddannelser år efter år har haltet efter de andre hovedområder. Måske er dette de første spæde tegn på, at den faldende popularitetskurve er knækket.

Pga. coronakrisen har mange studenter dog fravalgt deres sabbatår, hvilket spiller ind, men graver man et spadestik dybere, gemmer sig også en positiv historie i tallene. En lang række uddannelser - for eksempel Psykologi, Engelsk, Retorik og Historie - har oplevet stigninger, der ligger langt udover det generelle. Så coronaperioden har gjort noget for interessen for netop disse uddannelser.

I Storbritannien er man begyndt at snakke om SHAPE: Social Sciences, Humanities and the Arts for People and the Economy (..) groft sagt alle de discipliner, der hjælper os med at forstå mennesker og samfundet. Disse discipliner oplever nu fremgang internationalt.

Læs artikel af Martin Ærbo Vesterbæk, analysekonsulent og tillidsrepræsentant i DM, i Magisterbladet 5. august 2020.
https://www.magisterbladet.dk/blog-og-debat/databloggen/efter-syv-magre-aar

 

 

 

 

KOMMENDE UDGIVELSE: NYE KOMPETENCER I GYMNASIET

Forfattere: Lund, Lea (red.); Boie, Mette Alma Kjærsholm; Færgemann, Helle Meibom; Pedersen, Alex Young; Felby, Laura Cordes; Caviglia, Francesco; Dalsgaard, Christian.

I gymnasiereformen fra 2017 blev der lanceret fire nye kompetencer: innovative, digitale, globale og karrieremæssige. Nye kompetencer i gymnasiet giver et indblik i, hvordan undervisning i disse kompetencer kan se ud i praksis – samtidig med at de gives en forskningsmæssig tyngde.

Bogens indhold omfatter:

  • Gymnasieskolens grundsten – faget og almendidaktikken
  • Innovative kompetencer i og på spil
  • Digitale kompetencer. Samspil mellem kernefaglighed og digital faglighed
  • Globale kompetencer i en global verden
  • Karriereperspektivet i undervisningen – at blive til noget og nogen

Hvert kompetencekapitel indeholder et nedslag i de aktuelle diskussioner om den specifikke kompetence, en teoretisk forskningsforankret rammesætning af begrebet, altså hvad vil det sige at være kompetent inden for den specifikke kompetence, og en didaktisk-praktisk vinkel, som handler om, hvordan man kan undervise i og med den specifikke kompetence for øje.

Bogen henvender sig til lærere og ledelse på både htx, hhx, stx og hf.
Udkommer i 2020 på forlaget Frydenlund.
Ca. 125 sider.

https://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/5613

 

 

 

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (26): Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne

Spørgsmål:
Når en samtale går i stå eller kører trægt, er en af årsagerne – ifølge deltagernes eget udsagn – at de finder nogle af emnerne mindre interessante at samtale om. Det drejer sig om elever og undervisning på et lidt højere niveau, hvor de mest grundlæggende udfordringer med at få en samtale til at fungere for manges vedkommende mere eller mindre er overvundet. Derfor er det ikke et egl. samtaleteknisk problem, der gør sig gældende her. Hvad kan man gøre for at løse det emnemæssige problem?

Svar:
At en samtale i læringsmæssig sammenhæng går i stå eller kører trægt, fordi deltagerne ikke umiddelbart finder emnerne interessante, er bestemt ikke et ukendt fænomen.

Helt overordnet er årsagen, at en deltager i en almindelig hverdagssamtale uden didaktisk formål er med til selv at bestemme emnerne. Samme frihedsgrad, hvad angår emnevalg, kan elever/studerende i en samtale, der er underlagt gældende læringsmål og eksamenskrav, i sagens natur ikke få.

I juni var der en artikel i Folkeskolen.dk vedr. en undersøgelse foretaget af 'Det Nationale Center for Fremmedsprog' specifikt rettet mod tysk på tværs af uddannelsessystemet. Man spurgte bl.a. ind til elevers og studerendes oplevelse af og motivation til faget, og af svarene fremgik det, at de efterlyser emner med relation til deres virkelighed og hverdag samt en højere grad af autenticitet.

Jeg mener ikke, at denne efterlysning gælder specielt for tysk, men meget vel kan fungere som et generelt og nyttigt pejlemærke for valg af emner i udarbejdelsen af de 'uformelle samtaler'. Der er også andre muligheder. Som beskrevet her:
Uformel samtale-kort introduktion

- kan underviser i udarbejdelsen af indholdet i samtalekasserne involvere eleverne/de studerende i valget af emner. Det kan gøres direkte ved fx at lade dem selv vælge et eller flere emner med større eller mindre relation til den enkelte 'uformelle samtales' hovedemne.

Det kan også gøres mere indirekte ved at indtænke den uformelle samtales iboende uforudsigelighed og spontanitet og acceptere, at en samtale kan tage en ikke planlagt emnemæssig drejning. Jeg kan i relation hertil anbefale underviser at gøre eleverne/de studerende opmærksomme på, at de med et emneskift skal sørge for at føre samtalen tilbage til det oprindelige spor igen, så lærings- og pensumkrav kan overholdes.

Generelt hvad angår udbuddet af emner i de 'uformelle samtaler, vil jeg her til sidst anbefale, at underviserne på basis af input fra eleverne/de studerende udarbejder en liste over emner, som har deres interesse, og som de derfor er motiverede for at samtale om. En sådan liste vil gøre arbejdet med udformningen af de enkelte 'uformelle samtaler' lettere, så der kan tages højde for mulige inkorporeringer af emner relateret til elevernes/de studerendes virkelighed og hverdag.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer 
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE SPØRG-SVAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel

 

PUBLIKATION: TÆNKETANKEN OM SPROG

TÆNKETANKEN OM SPROG 2020 
- Styrk fremmedsprogene i gymnasiet

Fra publikationens forord:

Gymnasieskolernes Lærerforening etablerede i 2016 en tænketank om sprog i gymnasieuddannelserne. Baggrunden var, at færre elever vælger sprog i gymnasieuddannelserne og tilgangen til de videregående sproguddannelser er bekymrende lav.

Både lærere i gymnasieuddannelserne, undervisere på aftagerinstitutionerne og erhvervslivet har de seneste mange år peget på, at de sproglige kompetencer bør løftes.

Tænketanken om Sprog har siden 2016 lyttet til indspark fra relevante aktører og skabt rammerne for en dialog mellem gymnasielærere, elever, rektorer, universitetsforskere, ministeriet og erhvervslivet om, hvordan indsatsen for fremmedsprog i gymnasiet kan styrkes.

Undervejs lancerede tænketanken i slutningen af 2016 de 10 anbefalinger til at styrke sprog i gymnasiet. Mange af anbefalingerne er stadig relevante i dag, og nogle af dem lyttede beslutningstagerne til. Man må dog også konstatere, at den bekymrende udvikling for sprog i gymnasiet ikke for alvor er vendt. Kun 3 % af alle studenterne fra de gymnasiale uddannelser havde mindst 3 fremmedsprog i 2017. I 2005 var andelen 30 %.

Gymnasieforligskredsen satte med reformen fra 2016 fokus på, at flere elever skal opnå sprogkompetencer på et højere niveau, og at flere elever skal vælge sprog. Men tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at søgningen til sprogligt orienterede studieretninger ikke har ændret sig nævneværdigt de seneste år.

Meget tyder altså på, at det er nødvendigt at bevare og forstærke fokus på at styrke fremmedsprogene. Derfor fortsatte Tænketanken om Sprog også sit arbejde efter 2016 og kredsen af medlemmer blev udvidet – bl.a. med repræsentanter for gymnasieuddannelsernes lederforeninger og det nystartede nationale sprogcenter.

Det har nu bl.a. resulteret i denne udgivelse, der indeholder tænketankens 5 nye anbefalinger til forstærkede indsatser på området. Udgivelsen indeholder også en række artikler, der giver et indblik i nogle af de temaer, der er blevet drøftet i tænketanken. Artiklerne skal – modsat anbefalingerne – ikke læses som udtryk for tænketankens holdninger. De er perspektiver på dele af den samlede udfordring eller bud på tiltag, som kan inspirere skolerne til at fokusere og styrke indsatsen for fremmedsprog. Artiklerne repræsenterer således forfatternes egne erfaringer og synspunkter.

https://www.gl.org/nyt/Documents/Sprogt%C3%A6nketanken%20anbefalinger%202020.pdf

 

UNDERVISNING ONLINE: FRA PANIK TIL DIDAKTIK

Onlineundervisning gik på få uger fra at være en mulighed til at være en bydende nødvendighed. Undervisere på alle niveauer af uddannelsesspektret blev med coronakrisen kastet hovedkulds ud i øvelsen at udskifte fysisk tilstedeværende undervisning med en internetbaseret fuldgod erstatning.

Og i sådan en proces findes der næsten kun et naturligt første stadie: panik.
"På AU fik man fra den ene dag til den anden at vide: Fra i morgen er al undervisning online. Og den første fase var helt klart, hvad man kunne kalde panikundervisning: Hvilke programmer kan jeg bruge, hvordan deler jeg link, hvordan med kamera og mikrofon? Al fokus har været på teknologien, tabet af ens undervisningsrum og en følelse af at være på pædagogisk-didaktisk udebane".

Sådan fortæller Rikke Toft Nørgård, lektor ved Center for Undervisningsudvikling og Digitale Medier på AU, der selv både praktiserer og forsker i onlineundervisning, og som i disse tider har haft travlt med at yde aktiv førstehjælp til kolleger.

Nu er panikken imidlertid ved at have lagt sig rundt omkring på hjemmearbejdspladserne, og det giver luft til at tage næste skridt, hvor det ikke bare handler om at få gennemført undervisningen online, men om at gøre det på en meningsfuld måde.

"Vi er forbi der, hvor øverste sætning på huskelisten er: password, kamera, skærmdeling og slides. I stedet begynder vi at bevæge os ind i det it-pædagogiske og it-didaktiske felt. Det er her, man eksempelvis begynder at interessere sig for, hvordan den gode dialog fungerer i Zoom med aktiv lytning, turtagning og tavshed", siger Rikke Toft Nørgaard.

Selv om onlineundervisningen under coronakrisen er en nødvendighed og en overlevelsesøvelse for underviserne, så rummer den også muligheder og potentialer, der ikke ligger i traditionel undervisning.

"Det kræver eksperimenter, udforskning, kritisk refleksion. Hvad er det, de studerende skal opleve, og hvad vil man gerne have dem til at gøre? Måske oplever man, at de studerende fungerer enormt godt under en undervisning – eller det modsatte – og hvorfor sker det så? Der er en masse fine, it-didaktiske spørgsmål, der dukker op – spørgsmål, vi næsten har glemt at stille. Jeg lærer også bunkevis lige nu", udtaler Rikke Togt Nørgaard og fortsætter:

"Der er faktisk en enorm kreativ grøde blandt undervisere. De er fulde af gåpåmod, nysgerrighed og eventyrlyst. Nu opdager de alle mulige værktøjer og spørger: Hvorfor har ingen fortalt mig om alt det her før?"

Læs artikel af Lasse Højsgaard, Forskerforum, 7. maj 2020, hvor Rikke Toft Nørgaard kommer med gode generelle råd til undervisning online.
https://www.forskerforum.dk/magasinet/2020/334/onlineundervisning-efter-panikken

 

1 MIO KR. TIL OPSAMLING AF ERFARINGER MED UNDERVISNING ONLINE

Pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, 20. maj 2020:

COVID-19 har i den grad ændret måden, undervisning foregår på i Danmark. Aldrig før har der skullet findes digitale undervisningsformer til så mange forskellige studerende på så kort tid. De erfaringer skal man lære af i uddannelsessektoren. Derfor har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen bevilliget 1 million kroner til et projekt, der skal gøre netop det.

Det er Professionshøjskolen UCN, som i tæt samarbejde med Professionshøjskolen Absalon, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Roskilde Universitet, Syddansk Universitet, University College Lillebælt, UC Syd og VIA University College, skal gennemføre projektet.

Projektet har to formål: Det skal bidrage til at samle op på de erfaringer fra COVID-19-situationen, som uddannelserne har gjort sig med onlineundervisning. Og det skal bidrage til at dele viden på tværs, så de videregående uddannelser kan udvikle deres arbejde med at bruge digitale og teknologiske redskaber i undervisning og eksamen.

Læs mere her:
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2020/covid-19-skal-gore-os-klogere-pa-onlineundervisning

 

REFLEKSIONSHÅNDBOG FOR SPROGLÆRERE

Hvorfor gør jeg det, jeg gør? Refleksionshåndbog for sproglærere af Birgit Henriksen, Susana Fernández, Hanne Leth Andersen og Dorte Fristrup.

Er du bevidst om, hvorfor du underviser, som du gør? Ved du, hvordan dine elever lærer bedst? Hvad synes du er svært eller let? Taler du med dine kolleger om din undervisning?

Denne nye bog fra Samfundslitteratur tager udgangspunkt i forskningsfeltet lærerkognition, som undersøger lærerens mentale liv - dvs. de mange komplekse tanke- og beslutningsprocesser, herunder eksplicit og implicit viden, erfaringer, holdninger og følelser, som ligger bag og driver den daglige undervisningspraksis.

Ens gode undervisning bliver endnu bedre, når man reflekterer over og sætter ord på egen viden og praksis. Ved at gå i dialog med sig selv og andre om egne erfaringer og tanker skaber man indsigt i, hvad der går godt, og hvor der er brug for udvikling. Dette kan være med til både at styrke læreridentiteten og skabe øget arbejdsglæde.

Målet med bogen er at støtte sproglærere i deres undervisningspraksis og skabe grundlag for tilpasning og udvikling i tråd med den enkeltes personlige undervisningsstil og fremmedsprogspædagogiske indsigter. Bogen indeholder refleksionsøvelser og praksisøvelser, som kan sætte lærerens egne refleksioner i gang og give inspiration til dialog og afprøvninger i praksis.

https://samfundslitteratur.dk/bog/hvorfor-g%C3%B8r-jeg-det-jeg-g%C3%B8r

 

MUNDTLIGHEDSTRÆNINGEN SKAL TILSTRÆBE RELEVANS OG AUTENTICITET

Mundtlig kommunikation udgør et særligt kompetenceområde i folkeskolens læseplaner, og den mundtlige kompetence opfattes som central af både lærere og elever. Men det kan være vanskeligt at motivere elever til at deltage mundtligt i undervisningen. Den nye forskningsoversigt ’Mundtlighed i fremmedsprogsundervisningen’ i e-bogsserien ’Pædagogisk indblik' handler om de forskellige udfordringer i fremmedsprogsundervisningen. Den indeholder desuden en oversigt over pædagogiske og didaktiske metoder og tiltag, der er afprøvet i forskningen, og som ser ud til at kunne anvendes til at motivere elever til mundtlighed.

'Mundtlighed i fremmedsprogsundervisningen' af Line Krogager Andersen er den femte forskningsoversigt i DPU, Aarhus Universitet og Nationalt Center for Skoleforsknings e-bogsserie 'Pædagogisk indblik', der er skrevet direkte til lærere, pædagoger, ledere, konsulenter, beslutningstagere, forvaltninger og alle andre, der beskæftiger sig med pædagogik eller uddannelse i praksis.

Forskningsoversigten giver overblik over den eksisterende skandinaviske og internationale forskning i mundtlighed i fremmedsprogsundervisning. Den inviterer – bl.a. via arbejds- og refleksionsspørgsmål – læserne til at diskutere og tage stilling til de spørgsmål og svar, forskningen peger på, og giver samtidig et indblik i de forudsætninger, den bygger på.

'Pædagogisk indblik' udgives i samarbejde med Aarhus Universitetsforlag.
Se mere her:
https://dpu.au.dk/aktuelt/nyhed/artikel/skoleelever-toever-med-at-tage-ordet-naar-der-er-fremmedsprog-paa-skemaet/

 

“NEVER ALLOW A CRISIS TO GO TO WASTE”

Der er et oplagt lærings- og udviklingsperspektiv i vores nuværende epidemiramte tilværelse. Vi er fysisk stængte, men digitalt mere vågne end vi nogen sinde tidligere har været. Verdens befolkning og danskerne i særdeleshed har i de sidste par måneder fået et digitalt kompetenceløft, som man tidligere ikke havde drømt om. Vi er som befolkning i gang med et kæmpe kursus i digitalkommunikation, hvis langtidsvirkning vi kan forvente os meget af. Det kan meget let vise sig, at den øgede digitale bevidsthed vil give Danmark en både kulturel og erhvervsmæssig konkurrencefordel i mange år fremover.  

Citatet i overskriften stammer fra den tidligere borgmester i Chicago og personalechef for Barack Obama, Rahm Emanue. Citatet faldt i forbindelse med finanskrisen i 2008 og blev gentaget i marts i år med reference til Coronaepidemien. Skribenten af debatindlægget opfordrer til og håber på, at den nuværende krise ikke pædagogisk må "go to waste", men derimod kikstarte en udvikling og nytænkning, der vil komme til at præge den pædagogiske diskussion i 20’erne.

Læs debatindlæg af Jesper Nymann Madsen i Gymnasieskolen, 14. maj 2020.
https://gymnasieskolen.dk/debat-coronakrisens-paedagogiske-udviklingsmuligheder

 

FYSISK AFSTAND TIL ELEVERNE KAN SKABE MENTAL NÆRHED

Ifm. de restriktioner, der som følge af coronakrisen er indført i undervisningssektoren, og de ændrede tilstande som følge heraf, finder en gymnasielærer anledning til i et blogindlæg i Gymnasieskolen at fremføre de fordele, hun oplever.

Fx oplever skribenten nu i "det udvidede" klasseværelse mindre larm, højere grad af koncentration og mere plads til fordybelse. Og når eleverne stiller spørgsmål, har hun ikke længere en fornemmelse af, at ingen andre end spørgeren lytter til svaret – tværtimod oplever hun nu, at også de øvrige elever i lokalet lytter og forholder sig til både spørgsmål og svar. Endvidere oplever hun, at det er nemmere at hjælpe og samtale med enkeltelever, uden at resten af klassen forstyrrer eller forstyrres.

Endvidere udtrykker skribenten håb om, at erfaringer fra den virtuelle undervisning kan bruges fremadrettet. Bl.a. fremhæver hun, at den fysiske afstand til eleverne kan skabe mental nærhed, fordi hun, tvunget af omstændighederne, har haft langt mere kontakt til og korrespondance med eleverne end normalt.

Læs Blogindlæg af Bodil-Marie Ellerup Gade (underviser i fransk og retorik) i Gymnasieskolen, 27. april 2010.
https://gymnasieskolen.dk/blog-undervisning-under-og-efter-corona