STRESSEKSPERT: GYMNASIEELEVER SKRIGER PÅ MOBILREGLER

Får eleverne bedre digitale vaner, bliver de mere fokuserede og præsterer bedre, siger stressekspert Thomas Pape.

Han har netop afsluttet et eksperiment i 2.b på Århus Statsgymnasium. I fire uger har han fulgt de 24 elever. Han har testet og interviewet dem før og efter, lavet øvelser med dem og sat grænser for brugen af deres mobiltelefoner – både i undervisningen og hjemme.

Han er ikke kommet til bunds i alle resultaterne fra forsøget endnu, men billedet er ikke til at tage fejl af: Der er sket et kraftigt fald i elevernes internetafhængighed, og næsten alle oplever, at de er blevet gladere, mere engagerede og motiverede, bedre til at fordybe sig og sover bedre.

Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 16. maj 2018.05.18
https://gymnasieskolen.dk/stressekspert-gymnasieelever-skriger-paa-mobilregler

 

HØJESTERET: DELTIDSLÆRERE HAR IKKE KRAV PÅ PENSION

Højesteret har dårlige nyheder til deltidslærerne, for i en principiel sag afvises, at d-vip’ere har ret til pensionsbidrag på linje med de fastansatte vip’ere. Selv om deltidslærerne faktisk udfører en delmængde af fast-vip’ernes arbejde, så kan deres kvalifikationer / færdigheder ikke sammenlignes, mener dommerne. Og derfor kan d-vip’erne ikke gøre krav på pensionsbidrag på linje med de fastansatte professorer, lektorer og adjunkter.

Læs artikel i FORSKERforum, 19. april 2018
http://www.forskeren.dk/hoejesteret-deltidslaerere-har-ikke-krav-paa-pension/

 

STUDERENDE MED STØRST BEHOV DELTAGER MINDST I STUDIETEKNIK

En minianalyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) ser nærmere på de studerendes deltagelse i undervisning i studieteknik i løbet af den første tid på studiet.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i forbindelse med en større spørgeskemaundersøgelse spurgt mere end 10.000 studerende, om de har deltaget i undervisning i studieteknik i løbet af deres studiestart, og om de vurderede deres studietekniske kompetencer som tilstrækkelige ved påbegyndelsen af deres uddannelse.

Tallene viser, at 50 % af de nye studerende ikke deltager i undervisning i studieteknik i løbet af deres studiestart. Fordeles tallene ud på de tre sektorer, er der endnu færre universitetsstuderende (47%), der har deltaget i undervisning i studieteknik, og lidt flere studerende på professionshøjskolerne (51%) og flest på erhvervsakademierne (62%):

”Det er overraskende, at kun hver anden deltager i undervisning i studieteknik, og det kan især bekymre, at færrest deltager på universiteterne, som har de lange og ofte meget teoretiske uddannelser med et betydeligt element af selvstudium,” forklarer konsulent Fie Reeder hos EVA, som står bag analysen.

Samtidig oplever 24 % af de nye studerende, at de ikke har tilstrækkelige studietekniske kompetencer ved studiestart, og paradoksalt nok er det den gruppe af studerende, som er mindst tilbøjelig til at deltage i undervisning i studieteknik.

Læs mere i notat fra EVA udgivet 23. april 2018.
https://www.eva.dk/sites/eva/files/2018-04/Analyse%20om%20studieteknik_0.pdf

 

 

ELEVER MANGLER DIGITALE RÅD FRA LÆRERNE

Brugen af digitale medier og teknologier i gymnasiet skaber nye muligheder for læring. Men eleverne mangler klare retningslinjer fra lærerne, viser ny undersøgelse foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut:

  • Den bygger på logbøger, som 99 elever fra seks gymnasier (stx, hhx og htx) har udfyldt. Her skriver de om deres brug af digitale teknologier i relation til skolearbejde og undervisning i løbet af en uge.
  • I forlængelse heraf er der gennemført interview med 39 elever.
  • Der er også gennemført interview med 15 lærere og med repræsentanter fra ledelsen på de seks gymnasier.

Selv om undersøgelsen ikke specifikt er rettet mod sprogfagene, er der alligevel nyttige informationer at hente.
Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 7. marts 2017.

Selve undersøgelsen er også tilgængelig fra nedenstående link.
https://gymnasieskolen.dk/elever-mangler-digitale-raad-fra-laererne

 

 

SPROGDØDEN FORTSÆTTER: SO LONG, FAREWELL, AUF WIEDERSEHEN, ADIEU

Thai, finsk, græsk, tibetologi, koreansk, indonesisk og polsk. Listen over selvstændige sprogfag, der er blevet nedlagt på Københavns Universitet (KU) er lang og vidner om et universitet, hvor det primært er de store sprogfag som fransk, tysk og engelsk, der prioriteres.

Lukningen af sprogfag har ramt alle landets universiteter – på CBS blev tolke- og translatøruddannelserne nedlagt i 2008 sammen med bacheloruddannelsen i italiensk og russisk. Roskilde Universitet nedlagde fransk i 2013 og tysk i 2014. Og universiteternes lukninger af sprogfag vækker bekymring hos både forskere og fagpersoner.
Læs artikel af Nanna Balslev i Uniavisen, Københavns Universitet, 14. februar 2018.

Sprogdøden fortsætter: So long, farewell, auf wiedersehen, adieu

 

HVER 5. STUDERENDE INDRETTER SIN INDSATS EFTER EKSAMENSKRAV

Denne minianalyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (26. januar 2018) handler om de studerende, som har en målorienteret tilgang til deres eksamen og ikke ser nogen grund til at lære noget, de ikke skal kunne til eksamen. Hvor mange er de, hvor studerer de, og hvordan oplever de eksamen? https://www.eva.dk/sites/eva/files/2018-01/Hver%205.%20studerende%20indretter%20sin%20indsats%20efter%20eksamenskrav%20-%20final.pdf

 

DEN NATIONALE SPROGSTRATEGI ER EN TYND KOP TE

Det er besynderligt, at regeringen lancerer en sprogstrategi, samtidig med at nedskæringerne i uddannelsessektoren begrænser eller lukker sproguddannelserne.

Den manglende bredde er sprogstrategiens største problem. Med de tre germanske sprog dansk, engelsk og tysk når eleverne ikke at stifte bekendtskab med eksempelvis den romanske sprogfamilie, verdens største, der tæller blandt andet fransk, spansk og italiensk.

Sprogstrategien bærer i det hele taget præg af, at man har lyttet mere til industrien end til sagkundskaben.

Læs debatindlæg af Helene Caprani, medlem af GL’s hovedbestyrelse, i Jyllandsposten 11. december 2017:
https://jyllands-posten.dk/debat/breve/ece10100014/den-nationale-sprogstrategi-er-en-tynd-kop-te/

 

FLOVT FOR STUDERENDE AT HALTE BAGEFTER FAGLIGT

”Det er mere udbredt, end man lige skulle tro, at studerende føler sig flove over deres egne faglige evner. Det tyder på, at det kan være tabubelagt ikke at kunne følge med. Samtidig er der et vist faresignal forbundet med flovheden, idet vi kan se, at hvis man føler sig flov, har man også en større tendens til at føle sig ensom og til at overveje at droppe ud af studiet,” forklarer konsulent Andreas Pihl Kjærsgård fra EVA, som står bag analysen.

Overvejer at droppe ud
Blandt studerende, som ofte føler sig flove, overvejer hele 22 % i høj eller nogen grad at droppe ud, mens tallet for studerende, som ikke føler sig flove, er 7 %. Samtidig er studerende, der ofte er flove, mere tilbøjelige til at føle sig ensomme på studiet. 36 % af de studerende, som ofte er flove, føler sig samtidig i høj eller nogen grad ensomme, mens det kun gælder 17 % af de studerende, som ikke er flove.

”Der tegner sig et billede af en gruppe studerende, som befinder sig i en sårbar situation, og for hvem man kan frygte, at de fx ikke får opsøgt hjælp hos studievejledningen eller bruger de tilbud, som mange uddannelser har om faglig støtte. Uddannelsesstederne må overveje, hvordan de får identificeret og støttet de studerende, der har behov for det,” siger Andreas Pihl Kjærsgård.

Analysen viser også, at kvindelige studerende oftere end deres mandlige medstuderende er flove over ikke at kunne følge med, og at studerende med lavere karakterer lidt oftere er flove end studerende med høje karakterer.

Se analysen fra EVA, december 2017, her:
https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-12/December%20minianalyse_final.pdf

 

 

 

 

 

 

 

FEEDBACK SOM EN INTEGRERET DEL AF UNDERVISNINGEN – EN VIDENSOPSAMLING

EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), 2017.
(Fra publikationens indledning):

Den nye reform for de gymnasiale uddannelser, som omfatter elever, der starter i gymnasiet fra august 2017, sætter øget fokus på feedback og evaluering i relation til elevernes læring. Med gymnasiereformen bliver der lagt mere vægt på fremadrettet, formativ evaluering, ligesom eleverne mere systematisk skal træne det at reflektere over egen udvikling og sætte sig egne mål for læring. Skolerne står derfor over for at skulle skabe en praksis, der har øget fokus på evaluering og feedback.

Derfor ser EVA i denne vidensopsamling på, hvad der har betydning for, om feedback og evaluering styrker elevernes læring, og hvordan lærerne kan arbejde med feedback som en integreret del af undervisningen. Vi fokuserer dermed på, hvilke elementer forskning og udviklingsprojekter på om-rådet peger på, at feedbacken må indeholde for at understøtte elevernes læring. Vidensopsamlingen er et handlingsanvisende og kondenseret oprids af hovedpointer fra forskningen suppleret med konkrete eksempler fra relevant udviklingsarbejde på området. Sigtet er, at opsamlingen på den måde kan udgøre et vidensgrundlag for lærernes arbejde med at integrere virkningsfuld feedback til eleverne i den daglige undervisning. Derudover tilbyder vidensopsamlingen et fælles sprog eller begrebsapparat til at tale om feedbackpraksis på skolerne.

https://www.eva.dk/sites/eva/files/2017-08/Feedback%20som%20en%20integreret%20del%20af%20undervisningen%20en%20vidensopsamling.pdf

 

 

 

FORSKERE: SPROGSTRATEGIEN KAN IKKE REDDE FREMMEDSPROGENE

Fremmedsprog spiller en vigtig rolle i forbindelse med kulturen, udenrigspolitikken og integrationen. Derfor er det en fejl, når man overvejende har fokus på sproget i uddannelsessystemet, siger Hanne Leth Andersen og Lisbeth Verstraete-Hansen.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 17. oktober 2017.
https://gymnasieskolen.dk/forskere-sprogstrategien-kan-ikke-redde-fremmedsprogene