ET-ÅRIG “MASTER” SOM ALTERNATIV TIL KANDIDATUDDANNELSEN?

Alle Folketingets uddannelses-ordførere er bag lukkede døre blevet enige om, at 1-årige overbygningsuddannelser oven på bachelortrinnet skal være en nyskabelse til ”mere fleksible uddannelser”. I stedet for de nuværende 3+2 år (ba + kandidat) kan studier forkortes til 3+1 år. Aftalens indhold er endnu ikke frigivet, for Dansk Folkeparti har inddraget den som handelsvare i de næste ugers finanslovsforhandlinger med regeringen. Og de øvrige ordførerne vil ikke kommentere aftalens indhold over for FORSKERforum, før det hele er på plads.

Men FORSKERforum erfarer, at modellen åbner mulighed for at ”relevante fag” kan oprette 1-årige overbygningsuddannelser (engelsk: “1-årig master”). Det skal være et alternativ til kandidatuddannelsen med fuldt statstilskud og med SU til de studerende, som optages.

Oprettelsen er frivillig. Det enkelte universitet beslutter selv, om det ønsker at udbyde den på ”relevante fagområder”. DTU's rektor har afvist den på ingeniørområdet, hvor der allerede findes akademi-uddannelser. Den vil også være mindre attraktiv på medicinske eller naturvidenskabelige områder. Derimod kan den måske være attraktiv for samf-/hum-området.

Læs artikel udgivet af forskerFORUM, 16. november 2018.

NY MODEL: 1-årig “master” i stedet for kandidaten

 

FLERE STUDENTER SKAL HAVE FORTSÆTTERSPROG PÅ A-NIVEAU

Danmark har brug for medarbejdere med dobbeltkompetencer. Derfor skal flere studenter have fortsættersprog på A-niveau, mener Mette Fjord Sørensen, chef for forskning og videregående uddannelser i Dansk Industri (DI) og rektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen.

Manglende sprogkompetencer skaber problemer i forhandlingssituationer for dansk erhvervsliv og betyder tabte ordrer. Det viser en undersøgelse blandt 376 internationalt orienterede virksomheder, som DI lavede i 2016. Derfor efterspørger Danske virksomheder i stigende grad medarbejdere, som ved siden af deres uddannelse har et højt niveau i et eller flere fremmedsprog.
Ud over engelsk peger virksomhederne på et fremtidigt behov for især tysk og fransk, men også spansk, svensk og kinesisk er efterspurgt.

Det er ikke kun DI, der efterlyser flere medarbejdere med dobbeltkompetencer. Behovet er et centralt punkt i fremmedsprogsstrategien.
Her konkluderes det, at studerende på ikke-sproguddannelser har alt for dårlige muligheder for at vedligeholde og bygge videre på deres sprogkundskaber fra grundskolen og gymnasiet. Dermed går sproglige ressourcer tabt.
At få fremmedsprog ind i mange flere videregående uddannelser bliver derfor en af de ting, som Det Nationale Center for Fremmedsprog, der er nedsat i forbindelse med strategien, skal have fokus på.

Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 13. november 2018. https://gymnasieskolen.dk/di-mange-tager-begyndersprog-i-gymnasiet?fbclid=IwAR1sAGHBfUErHEcevM3tp5pCWwuczHE_oriqdUk9GcgdYmcI3FudZ4RniB0

 

 

SPROGFAGENE FORTSAT I KRISE

Undervisningsministeriet har offentliggjort tallene for elever med fremmedsprog i gymnasiet, og de ligner til forveksling tallene fra de seneste år.
Det kan dermed konstateres, at reformen ikke har hjulpet. Det er fortsat få gymnasieelever, der vælger fremmedsprog. Og det bliver en svær kamp, hvis billedet skal ændres.

Efter engelsk er tysk det sprog, som flest gymnasieelever taler. ­Både i skoleåret 2017/18, der var det første år med den nye reform, og i året før havde 55 procent af stx-eleverne valgt tysk. Spansk, der ligger på anden­pladsen, er på stx godt nok gået fra 27 til 29 procent, men det er så ­lille en stigning, at den ifølge ministeriet er usikker statistisk. De øvrige fremmedsprog er der heller ikke sket de store udsving med.

For at undersøge, hvordan fremmedsprogene har det i dette skoleår, har Gymnasieskolen kontaktet 12 tilfældigt udvalgte gymnasier landet over. Rundspørgen viser, at interessen for sprogfagene i gymnasiet stadig er forholdsvis lav. Med andre ord ser sprogfagenes krise ud til at fortsætte.

Brug for mere end engelsk
Der er brug for sproglige kompetencer, hvis man skal klare sig i en globaliseret verden, hvor sprog spiller en vigtig rolle.
Erhvervslivet efterspørger ansatte, der taler andre fremmedsprog end engelsk, og som har den kulturelle forståelse, som følger med at lære fremmedsprog. I sidste ende kan manglende sprogkundskaber koste på den nationaløkonomiske bundlinje.
En analyse fra Dansk Industri fastslog sidste år, at der er et uforløst eksportpotentiale for danske virksomheder på 25 milliarder kroner til EU-landene, og potentialet er endnu større, når det gælder eksport uden for EU.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby og Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 5. november 2018. https://gymnasieskolen.dk/sprogfagenes-krise-fortsaetter?fbclid=IwAR0BuA-Frwgxk8S1pL8HGqok2A--uTEg2vjiDDEoCn_U82iHRTLH6WQsZWA

-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -

FAGLIGE FORENINGER: HER ER DE STØRSTE PROBLEMER
Hvilke ændringer er der brug for, hvis vi skal sikre, at flere studenter kan flere sprog? Tre faglige foreninger kommer her med deres bud.   

Irma Kobæk, Formand: Spansklærerforeningen; Lise Høyer, Formand: Tysklærerforeningen; Christine Léturgie, Formand: Fransklærerforeningen.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby og Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 5. november 2018. https://gymnasieskolen.dk/faglige-foreningerher-er-de-stoerste-problemer

 

SVAGESTE KOMPETENCER BLANDT NYE STUDERENDE: STUDIETEKNIK, -PLAN LÆGNING OG SELVSTUDIUM

Pressemeddelelse, EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), 16. oktober 2018.

Danmarks Evalueringsinstitut, EVA, har spurgt de studerende på de videregående uddannelser, hvor gode de selv synes de er til at studere. Undersøgelsen spørger til såkaldte almene studiekompetencer, altså kompetencer der er vigtige for alle studerende – uanset uddannelse.

Almene studiekompetencer dækker konkret over kompetencerne til: at afgrænse og præcisere en problemstilling, at tilegne sig ny viden på egen hånd, at inddrage viden fra andre fag, når der arbejdes med en faglig problemstilling, at planlægge sin studietid, så man får lavet tingene til tiden, at vurdere relevans og anvendelighed af viden, at samarbejde, at overskue store mængder af fagligt stof samt at anvende forskellige studieteknikker.

De nystartede studerende vurderer især, at de er stærke, når det gælder de bløde kompetencer som samarbejde og tværfaglighed, mens det at anvende studieteknik og overskue store mængder af fagligt stof er de kompetencer, de studerende vurderer lavest.

Man kunne forvente, at de studerende efter seks måneders studie ville føle sig mere kompetente, men EVAs undersøgelse viser, at en betydelig del af de studerende nedjusterer deres vurdering af egne studiekompetencer et halvt år efter studiestart. Det gælder særligt det at anvende studieteknik, selvstudie og studieplanlægning.
Det skyldes muligvis, at de nye studerende overvurderer deres egne kompetencer og først efter seks måneder reelt ved, hvad det kræver at gå på en videregående uddannelse.

Undersøgelsen peger på, at der forsat er behov for at styrke arbejdet med studiekompetencer på de gymnasiale uddannelser. Studiekompetencer er nemlig sammen faglig indsigt og almendannelse en vigtig del af sigtet med en gymnasial uddannelse. Det indebærer blandt andet, at gymnasieeleverne skal opnå fortrolighed med at anvende forskellige arbejdsformer og blive i stand til at fungere i et studiemiljø, hvor kravene til selvstændighed, samarbejde og sans for at opsøge viden er centralt.

Men ansvaret er ikke gymnasiernes alene. De videregående uddannelser skal også tage ansvar for at ruste de nye studerende til et få et udbytterigt studieliv.

Læs mere her:
https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/nye-studerende-er-gode-samarbejde-slaas-planlaegge-tid

Rapport: Almene studiekompetencer blandt nye studerende på videregående uddannelser. Download her:
https://www.eva.dk/sites/eva/files/2018-10/Almene%20studiekompetencer%20blandt%20nye%20studerende%20p%C3%A5%20videreg%C3%A5ende%20uddannelser%20011018.pdf

 

SKOLEELEVER LÆSER OG STAVER DÅRLIGERE EFTER FIRE REFORMÅR

Artikel i Politiken, 25-10-18 /ritzau

Det går fortsat ned ad bakke, når det gælder danske skoleelevers evne til at læse og stave. Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at karaktergennemsnittet i læsning og retskrivning falder. Værst ser det ud for læsning. Fra et samlet snit på 6,8 i 2015 røg det i 2016 ned på 6,5. Ved afgangsprøven 2017/2018 på 9. klassetrin landede det på 6,0. Undervisningsminister kalder det "kritisk".

»Det at kunne læse, skrive og formulere sig er udgangspunktet for alle de andre fag. Så det er grundstammen, der er i spil«, siger Undervisningsminister Merete Riisager.

I 2014 trådte folkeskolereformen i kraft. Hensigten var netop at hæve elevernes faglige niveau ved at tilføre flere timer og forlænge skoledagen. De lange skoledage kan ifølge undervisningsministeren måske spille ind, når det gælder den dårlige udvikling på læseområdet. »En af mine bekymringer er: har vi for lidt læsning, i takt med at skoledagen er blevet meget lang, og man så ikke får læst nok derhjemme. Det er vigtigt, der er tid og rum til at tage bøgerne med hjem og læse derhjemme«, siger hun.

Regeringen kom i september med et udspil, som skulle 'justere' reformen og give skolerne mere frihed til at afkorte skoledagen.

Hos Danske Skoleelever er formand Sarah Gruszow Bærentzen frustreret over udviklingen. »Det er overhovedet ikke acceptabelt, i forhold til hvad vi er blevet lovet. Det nemme argument at smide nu ville være at konkludere, at reformen var en kæmpe stor fejl, og at den lange skoledag har ført det her med sig«, siger hun til Altinget. »Men samtidig er det indlysende, at man blev enig om en stor reform, som man ikke havde vilje til at implementere og finansiere ordentligt«, siger hun.

Men det er en for simpel måde at se det på, mener undervisningsministeren. »Der er nok mange forskellige faktorer på spil. Dels er der den helt overordnede, nemlig at vi som nation læser mindre. Men når vi kigger på skolen, så er det jo muligt at sætte ind struktureret og lære børn at læse og skrive i skolen. Det skal der være fokus på. Og det er derfor, vi i regeringen er kommet med et skoleudspil, der trækker fokus tilbage på kernen og den gode undervisning. Der ligger også en læseindsats, der skal sikre, at grundstammen kommer i orden«, siger Merete Riisager.

 

PÆDAGOGIKUM EFTER FLERE ÅRS UNDERVISNING

Stik imod hensigten får størstedelen af gymnasielærere først pædagogikum efter flere års undervisning. Undervisningsministeriet svigter sin tilsynspligt, lyder det fra GL.

Learning by doing. Det synes at være mottoet ude på skolerne i forhold til nyuddannede gymnasielærere. 90 procent af de gymnasie­lærere, der har gennemført eller er i færd med at gennemføre pædagogikum, har undervist i mere end et år, inden de begynder på pædagogikum. Det viser en undersøgelse, som Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) har lavet blandt medlemmer, der er ansat i 2013 eller senere.

Der er alt for mange lærere, der venter flere år på pædagogikum, mener Annette Nordstrøm Hansen, formand for GL.
"Det er overhovedet ikke i orden. Bekendtgørelsen er helt klar om, at de nyuddannede skal i pædagogikum. De unge mennesker, som bliver lærere i gymnasiet, er fagligt smadderdygtige, men de mangler en pædagogisk, didaktisk overbygning på deres uddannelse", siger Annette Norstrøm Hansen. "Konsekvensen er, at nogle unge lærere føler sig hjælpeløse, og at de er nødt til at gøre deres egne erfaringer, imens de underviser".

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 5. oktober 2018.
https://gymnasieskolen.dk/nye-laerere-faar-ikkepaedagogikum

 

 

100.000 STUDERENDE MODTAGER SPØRGESKEMA OM STUDIEMILJØET FRA MINISTERIUM

Af Jacob Fuglsang, Politiken, 24-10-18.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers introducerer et nyt læringsbarometer. Studerende, undervisere og rektorer kritiserer, at undersøgelsen sammenligner pærer og bananer, og at resultatet bliver afgørende for, hvor mange penge uddannelserne får.

Over 100.0000 danske studerende vågner onsdag op til et spørgeskema, hvor de i svar direkte til Uddannelses- og Forskningsministeriet skal angive deres oplevelser på studiet. De bliver blandt andet spurgt, om de får nok feedback, og om underviserne er gode til at inddrage de studerende i undervisningen. Spørgsmålene sendes som stikprøver til studerende på landets videregående uddannelser. På 20 uddannelsesinstitutioner sendes spørgeskemaerne til alle studerende.

Resultaterne af undersøgelsen får konsekvenser for, hvor mange penge uddannelserne får. Resultaterne skal desuden samles i et såkaldt læringsbarometer, som uddannelsesinstitutionerne skal bruge til at forbedre undervisningen og mindske frafaldet.

Det nye spørgeskema møder kritik fra høj og lav i uddannelsessektoren. Studerende, rektorer og undervisere siger samstemmende, at det er et problem, at besvarelsen af spørgsmål om studiemiljø knyttes sammen med bevillinger. Det er en del af den politiske reform af måden, de videregående uddannelser får penge på, at 1,25 procent af bevillingerne skal afhænge af kvalitetsmålinger.

Sana Mahin Doost fra Danske Studerendes Fællesråd siger, at det i udgangspunktet er »sundt« at spørge til de studerendes oplevelser. »Problemet er, at det får konsekvenser for uddannelsernes bevillinger. For de studerendes oplevelser på studiet hænger jo sammen med, hvor mange penge uddannelserne har. Hvis man så tager penge væk fra områder, som i forvejen er pressede, fører det jo til større udhuling af kvaliteten«, siger hun og peger på, at de studerende havner i et svært dilemma: Skal de svare ærligt for at medvirke til at udvikle studiet og dermed risikere, at deres studie på længere sigt får færre penge. Eller skal studerende svare, at alt er godt – og medvirke til at sikre uddannelsernes økonomi«.

Også formanden for Danske Professionshøjskoler, Stefan Hermann, kritiserer det nye spørgeskema. »Det er rigtig vigtigt at høre de studerende. Men problemet er, at ministeriet gør alle katte grå og knytter det til institutionernes bevillinger, hvad de studerende synes. Når der spørges direkte til oplevelsen af studiemiljøet, er det også præget af de økonomiske vilkår, vi har at drive uddannelse med«.

Formanden for Danske Universiteters uddannelsesudvalg, rektor på RUC Hanne Leth Andersen, er på samme linje. »Vi er som universiteter bekymrede over, at studiemiljøet på den måde bliver udslagsgivende for udbetalingen af penge. Det vil give slør i de studerendes besvarelser, at det bliver knyttet sammen på den måde«, siger hun og peger på, at universiteterne i forvejen er udsat for et utal af evalueringer, som knytter sig til studiemiljøvurdering og til godkendelse af uddannelser. Det her risikerer at føre til endnu mere evalueringstræthed, end der er i forvejen«.

Uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers afviser imidlertid kritikken. »Det er afgørende for mig at finde ud af, hvordan de studerende oplever deres uddannelse. Om de bliver udfordret nok, og om de oplever engagerede undervisere. Først og fremmest laver vi denne her undersøgelse for at blive klogere. Vi skal have gode uddannelser med god undervisning, som motiverer og udfordrer studerende. Derfor er det en god idé, at vi nu får viden om, hvor det går godt, og hvor der er plads til forbedring, og at institutionerne bliver motiveret til at gøre uddannelserne endnu bedre, hvor der er brug for det«, siger han og peger på, at læringsbarometeret først får betydning for bevillingerne fra og med 2023. »Jeg kan ikke forestille mig, at det er noget, de studerende vil spekulere i. Jeg forstår godt, at institutionerne er optaget af deres bevillinger. Men jeg har svært ved at følge frygten for udhuling. Samlet kan resultaterne påvirke maksimalt 1,25 procent af bevillingerne«.

 

 

HVER 3. NYE STUDERENDE SAVNER FEEDBACK FRA UNDERVISERNE

Pressemeddelelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 17. september 2018.
Hver 3. nye studerende oplever ikke at modtage tilstrækkelig feedback fra deres undervisere. Især nye universitetsstuderende savner feedback fra underviserne. Ærgerlig tendens, lyder det fra en ekspert, da feedback hænger sammen med de studerendes motivation og lyst til at lære.  

En analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) viser, at hver tredje nystartede studerende oplever, at de ikke modtager tilstrækkelig feedback fra deres undervisere. Især nye universitetsstuderende savner mere feedback. Her svarer 33 %, at de kun 'i mindre grad' eller 'slet ikke' modtager tilstrækkeligt feedback. Det samme gælder 30 % af de studerende på professionshøjskoler og 26 % på erhvervsakademier:

"Tallene indikerer, at institutionerne har forskellige traditioner for feedback og arbejder med en bred vifte af feedback metoder, fx peer-to-peer feedback. Ikke desto mindre er det vigtigt at være opmærksom på, at så stor en del af de studerende ikke oplever at få tilstrækkelig feedback, når vi jo ved, at det kan understøtte deres faglige udvikling", forklarer chefkonsulent hos EVA, Camilla Thorgaard, der står bag analysen.

Feedback er knyttet til de studerendes motivation
Analysen tyder på, at jo mere de studerende oplever at få tilstrækkelig feedback, desto oftere brænder de for at tilegne sig det faglige stof og desto oftere er de motiveret for at studere på deres uddannelse.

86 % af de studerende, der oplever, at de i meget høj grad modtager tilstrækkelig feedback, brænder for at tilegne sig det faglige stof. Blandt studerende, der mener, at de slet ikke modtager tilstrækkelig feedback, er det 62 % af de studerende, som brænder for at tilegne sig det faglige stof. Samtidig tyder analysen på, at feedback også hænger sammen med studerendes motivation for at gå på uddannelsen. 89 % af studerende, der i meget høj grad oplever, at de modtager tilstrækkelig feedback, er motiveret for at gå på deres uddannelse. Mens det samme gør sig gældende for 61 % af de studerende, der slet ikke oplever, at de modtager tilstrækkelig feedback.

"Analysen underbygger, hvad vi allerede ved - at feedback er en afgørende metode til at styrke studerendes læringsudbytte og på den måde øge kvaliteten på de videregående uddannelser. Studerende arbejder meget selvstændigt i dag. Derfor kan tilbagemeldinger og forventningsafstemning hjælpe studerende til at skabe klarhed omkring deres studiearbejde. Det er fortsat meget vigtigt, at uddannelserne har fokus på at sikre, at studerende får den feedback, de har brug for også under mere selvstændige studieformer", siger Camilla Thorgaard.
-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -
Notatet bygger på en analyse af spørgeskemadata fra 9.249 studerende på videregående uddannelser i Danmark, der er optaget på en videregående uddannelse i sommeren 2017. Data er indsamlet i marts 2018, dvs. ca. et halvt år efter studiestart. Desuden indgår data fra Danmarks Statistik og Den Koordinerede Tilmelding. Undersøgelsen omfatter alle videregående uddannelser, der optager studerende gennem den Koordinerede Tilmelding.
Download her:
https://www.eva.dk/sites/eva/files/2018-09/Hver%203.%20nye%20studerende%20savner%20feedback_endelig.pdf

 

 

 

 

 

 

 

 

HØJ STUDIEINTENSITET VIA ENKLE REDSKABER

Pressemeddelelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 3. september 2018.
Hvis uddannelsesinstitutionen har høje forventninger til, hvor meget tid de studerende bruger på at studere, så bruger de studerende også mere tid på studierne. Det viser en ny undersøgelse, som Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har gennemført. Undersøgelsen peger på, hvilke værktøjer de videregående uddannelser kan tage i brug for at fremme de førsteårsstuderendes studieintensitet.

Studieintensitet er en målestok for, hvor meget tid, de studerende bruger på undervisning, forberedelse, gruppearbejde mv. Og studieintensiteten har stor betydning for, hvor meget de studerende får ud af deres studier. Flere undersøgelser peger på, at de studerende bruger for lidt tid på at studere. Faktisk er studieintensiteten mange steder så lav, at der ikke er tale om et fuldtidsstudium. Blot 42 procent af de studerende bruger 37 timer eller mere om ugen på deres studie, mens en gennemsnitsstuderende bruger knap 35 timer om ugen på studiet. Det er væsentligt mindre end de 40-48 timer, som de studerende skal bruge for at nå op på fuld tid på årsbasis, når man tager højde for de lange ferier.

”Selvfølgelig er det i sidste ende op til de studerende, hvor meget tid de bruger på studierne. Men institutionerne kan også gøre meget for at tilskynde de studerende til at lægge en indsats”, siger seniorkonsulent Bjarke Tarpgaard Hartkopf fra EVA. Vores analyse bekræfter, at det er muligt for institutionerne med nogle meget enkle redskaber at understøtte, at de studerende for eksempel gennem gode studievaner og gode sociale relationer opnår en høj studieintensitet.”

EVA har undersøgt studieintensiteten på henholdsvis erhvervsakademier, universiteter og professionshøjskoler, og effekten af høje forventninger til de studerendes studieintensitet går igen i alle tre sektorer. Analyserne tyder på, at uddannelsesinstitutionerne ved at kommunikere høje forventninger til de studerendes tidsforbrug på studiet, kan få de studerende til at bruge op til elleve timer mere om ugen på at studere.

Undersøgelsen peger på flere parametre, der kan påvirke de studerendes studieintensitet. Men netop det, at gøre det klart for de studerende, hvad man som uddannelsesinstitution forventer af dem, er en af de lavest hængende frugter, fortæller EVA’s seniorkonsulent.

”Det er måske ikke så overraskende, at de studerende, der fra begyndelsen af deres studie ved, at de forventes at studere mere end 40 timer ugentlig, også rent faktisk gør det. Forventninger er ikke farligt, tværtimod viser vores undersøgelse netop, at de studerende reagerer positivt, når de bliver mødt med høje forventninger,” siger Bjarke Tarpgaard Hartkopf.
-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -
Formålet med dette notat er at afdække, hvilke institutionelle værktøjer der har betydning for førsteårsstuderendes studieintensitet på danske videregående uddannelser. Undersøgelsen bygger på data fra EVA's forløbsstudie blandt studerende, som blev optaget på en videregående uddannelse i sommeren 2016, Uddannelseszoom, registerdata og data fra den Koordinerede Tilmelding.
Download notatet her:
https://www.eva.dk/sites/eva/files/2018-08/Veje%20til%20at%20fremme%20studieintensitet%20p%C3%A5%20de%20videreg%C3%A5ende%20uddannelser.pdf

 

 

STUDERENDE MED STØRST BEHOV DELTAGER MINDST I UNDERVISNING I STUDIETEKNIK

Pressemeddelelse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 23. april 2018:
Halvdelen af nye studerende deltager ikke i undervisning i studieteknik, og dem med størst behov deltager mindst. Det viser en ny analyse fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

I dag optages langt flere unge på en videregående uddannelse end for bare få år siden, og det har gjort gruppen af studerende mere sammensat. Der er derfor både fra politisk side og uddannelsesinstitutionerne et større fokus på at nye studerende hurtigt opnår studietekniske kompetencer som fx læseteknik.

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) har i forbindelse med en større spørgeskemaundersøgelse spurgt mere end 10.000 studerende, om de har deltaget i undervisning i studieteknik i løbet af deres studiestart, og om de vurderede deres studietekniske kompetencer som tilstrækkelige ved påbegyndelsen af deres uddannelse.

Tallene viser, at 50 % af de nye studerende ikke deltager i undervisning i studieteknik i løbet af deres studiestart. Fordeles tallene ud på de tre sektorer, er der endnu færre universitetsstuderende (47%), der har deltaget i undervisning i studieteknik, og lidt flere studerende på professionshøjskolerne (51%) og flest på erhvervsakademierne (62%):

Det er overraskende, at kun hver anden deltager i undervisning i studieteknik, og det kan især bekymre, at færrest deltager på universiteterne, som har de lange og ofte meget teoretiske uddannelser med et betydeligt element af selvstudium,” forklarer konsulent Fie Reeder hos EVA, som står bag analysen.

Samtidig oplever 24 % af de nye studerende, at de ikke har tilstrækkelige studietekniske kompetencer ved studiestart, og paradoksalt nok er det den gruppe af studerende, som er mindst tilbøjelig til at deltage i undervisning i studieteknik. Kun 39 % af de nye studerende, som oplever at have utilstrækkelige kompetencer, har deltaget i undervisning i studieteknik, hvorimod det er henholdsvis 52% og 58 % af de nye studerende, som oplever at have tilstrækkelige eller mere end tilstrækkelige studietekniske kompetencer:

”Tallene tyder på, at nogle studerende undervurderer betydningen af god studieteknik, og at det især gælder dem med størst behov. Løsningen kan enten være, at man sætter mere målrettet ind over for dem med størst behov, eller at man simpelthen gør undervisning i studieteknik obligatorisk for alle”, siger Fie Reeder.
-  -  -  -  -  -  -  -  -  -  -

EVA's minianalyse ser nærmere på de studerendes deltagelse i undervisning i studieteknik i løbet af den første tid på studiet.
Udgivelsesår: 2018
Download her:
https://www.eva.dk/sites/eva/files/2018-04/Analyse%20om%20studieteknik_0.pdf