ØGEDE KRAV TIL GYMNASIEELEVERS ENGELSKFAGLIGE VIDEN, FÆRDIGHEDER OG KOMPETENCER

Engelsk i gymnasiet er et langt mere komplekst fag i dag end tidligere. De øgede krav ser ud til at være gået ud over elevernes dybdeforståelse, konkluderer stor undersøgelse. Dog kan man ikke
konkludere, at gymnasieeleverne er blevet bedre eller dårligere til engelsk. Indholdet i faget og det, der bliver krævet af eleverne til eksamen, er forandret i forhold til tidligere, og derfor er det en umulig sammenligning.  

Det siger Ida Klitgård, dr.phil. og lektor fra Institut for Kommunikation og Humanistisk Videnskab på Roskilde Universitet (RUC). Hun har været formand for det ekspertudvalg, der har undersøgt fagligheden i engelsk i gymnasiet. Undersøgelsen er en del af en stor faglighedsundersøgelse, som oprindeligt blev sat i gang af tidligere undervisningsminister Merete Rissager (LA), og som undersøger fagligheden i både engelsk, dansk, matematik og fysik.

"Fagligheden har ændret sig i takt med samfundsudviklingen. Faget er ’svulmet op’ og er blevet langt mere komplekst. Traditionelt var det et humanistisk sprog- og kulturfag. I dag er det også et samfundsorienteret og it-baseret fag. Man skal ikke længere bare læse Shakespeare og kunne bøje verber. Man skal også læse, skrive, lytte og tale om den engelsksprogede verdens historie, politik, kultur, litteratur, medier og sprog på mange niveauer", siger Ida Klitgård.

Ekspertudvalget i engelsk har analyseret lærernes undervisningsbeskrivelser i perioden 2009-2018 samt skriftlige eksamenssæt og elevbesvarelser i perioden 1981-2018 fra en række udvalgte gymnasier.
Desuden har man spurgt nutidens grundskolelærere, gymnasielærere og underviserne på engelskuddannelserne på universiteterne samt International Business på CBS, hvad de mener om elevernes niveau før og nu.

Det er dog kun den skriftlige del af engelsk på A-niveau i det almene gymnasium, ekspertudvalget er blevet bedt om at undersøge. Udvalget anbefaler, at man også undersøger elevernes mundtlige engelskfærdigheder, spørger eleverne om deres opfattelse af faget samt kigger på, hvordan innovation og selvstændighed kan få en større plads i læreplanen.

Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 24. februar 2020.
https://gymnasieskolen.dk/ekspertudvalg-om-engelsk-kravene-til-eleverne-er-vokset

 

“VI FÅR VERDEN FORÆRET IGEN OG IGEN, HVER GANG VI LÆRER ET FREMMEDSPROG”

udtaler forfatter Knud Romer i et interview i en podcast "Hvad skal vi med tysk?" fra forlaget Alineas Didaktor, 6. februar 2020.

Selv om der er tale om promovering af tysk, indeholder podcasten også mange gode ord til mere generel fremme af fremmedsprog.

Medvirkende:
Hanne Wacher Kjærgaard, centerleder for Det Nationale Center for Fremmedsprog
Knud Romer, forfatter
Ida Schumann, tysklærer
Emma Lemmer Jørgensen, tysklærer
Mikkel, Mille, Nikolaj og Dicte, elever på Hårup Skole

Tilrettelæggelse og produktion:
Anders Schunk, Alinea 2020

Podcast: Hvad skal vi med tysk?

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af ‘uformel samtale’

Spørgsmål:
Næsten hver gang en deltager i en 'uformel samtale' mangler gloser på fremmedsproget, stopper de samtalen og slår gloserne op. Dette fører til, at deltagerne flere gange mister den røde tråd ("hvad var det nu, vi talte om"), og samtalen kommer til at fremstå usammenhængende. På den ene side er jeg mest stemt for at opfordre til, at der ikke finder gloseopslag sted under samtalen. På den anden side har jeg forståelse for deltagernes behov for gloseopslagene, da manglende gloser også forstyrrer samtalen, men blot på en anden måde. Findes der evt. en gylden mellemvej?

Svar:
Det er et hyppigt forekommende fænomen, at deltagerne i en 'uformel samtale' slår manglende gloser op under selve samtalen, og at samtalens flow dermed forringes betydeligt.
Er der tale om et undervisningstrin, hvor fx gambitter med diverse diskursregulerende funktioner er påkoblet træningen, vil de kontinuerlige afbrydelser virke forstyrrende på den opmærksomhed, som anvendelse af gambitterne kræver.
En tredje indvending mod gloseoplag midt i en samtale er, at de som regel vil foregå under tidspres, hvorved sandsynligheden for fejlopslag eller misforstået anvendelse af en glose er til stede i højere grad end normalt.

Som udgangspunkt anbefaler jeg, at en forberedende gloseindsamling og -træning finder sted i forberedelsesfasen til en 'uformel samtale' og følges op i efterbearbejdningsfasen.
Direkte link til beskrivelse af forberedelse og efterbearbejdning ifm. den 'uformelle samtale':
Forberedelse og efterbearbejdning ifm. 'uformel samtale'

Imidlertid er selve tilegnelsen af nye gloser som bekendt en længere proces, der både omfatter adskillige gentagelser samt såkaldt intervaltræning ("spaced repetition"), før gloserne er automatiserede i intersproget. Det betyder, at behovet for gloseopslag under samtalen meget vel kan opstå trods forberedelse og efterbearbejdning.

Jeg synes derfor, at ideen med at finde en gylden mellemvej er god. Der kan sagtens være flere af slagsen, men i det følgende vil jeg pege på tre.

1.
Man kan tillade gloseopslag i begrænset omfang, hvis de pågældende gloser udgør uundværlige nøgleord inden for det pågældende emne. Det vil sige, at der er tale om gloser, som deltagerne vil få brug for flere gange i løbet af samtalen.

2.
Man kan endvidere vælge at begrænse gloseopslagene til primært den første samtalerunde.   (Jf. indlæg 17 om samtalerunder mm.)

3.
I nogle af de lidt svagere samtalegrupper kan det undertiden være en fordel at prøvekøre en samtale eller en del heraf på dansk før på fremmedsproget. En sådan "prøvekørsel" vil blandt meget andet give indsigt i, hvilke gloser samtalepartnerne får brug for på fremmedsproget. Er disse ubekendte, kan de slås op og nedfældes på et støtteark, før samtalen afvikles på det pågældende fremmedsprog.
--------------------
Under alle omstændigheder bør det altid aftales med samtalegrupperne, at alle manglende gloser noteres et eller andet praktisk sted, så de let kan findes frem i efterbearbejdningsfasen til en 'uformel samtale', og træningen af dem kan påbegyndes. Det forstyrrer samtalen langt mindre, når deltagerne lidt diskret bruger fx et dertil beregnet notarark til lige at få nedfældet tvivlsspørgsmål ifm. samtaletræningen, end at de direkte afbryder den.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er “røget ud” af samtalen, ind i den igen?

Spørgsmål:
Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen? I det konkrete tilfælde drejer det sig om, at den pågældende elev har de sproglige og vidensmæssige forudsætninger for at deltage, men hører til de lidt stille og forsigtige med et meget højt korrekthedskrav til sig selv. Dette betyder, at hun kan være lige vel længe om at formulere sit samtalebidrag og derfor hele tiden bliver "overtrumfet" af de to andre samtalepartnere.Til sidst opgiver hun helt og overværer passivt samtalen mellem de andre.

Svar:
Jeg indleder med for en ordens skyld at henvise til indlæg nr. 14 i denne serie ("Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartners i en gruppe ikke deltager i samtalen?"). Her drejede det sig om, hvad vejleder kan gøre, hvis en samtalepartner ikke har den fornødne indsigt i et emne eller et tilstrækkeligt emnerelevant ordforråd til som Afsender at deltage i samtalen.

Foreliggende spørgsmål har imidlertid en anden indfaldsvinkel, idet der er tale om, at et højt korrekthedskrav forhindrer deltagelse i samtalen. Jeg kalder i det følgende den pågældende elev (X) og de andre i samtalegruppen for (Y) og (Z).

Ikke alene udebliver (X)'s bidrag som Afsender, men tilsyneladende også som den interesserede Modtager med tilbagekanaliserende feedback. Filmede man en sådan situation, ville man ofte kunne registrere, hvordan (Y) og (Z) lukker mere og mere sammen om sig selv både samtalemæssigt og fysisk, idet de fører den indbyrdes samtale drejet ind mod hinanden og uden øjenkontakt med (X). Det kan i nogle tilfælde komme til at virke, som om (Y) og (Z) helt har glemt (X)'s tilstedeværelse.

For (X) opstår der på denne måde både en stigende psykologisk og samtalemæssig barriere, som erfaringen viser er utrolig svær at overvinde. Det vil sige, at vejleders råd til (X) for det første er at gøre alt for ikke at komme i denne situation og arbejde på at være mere aktiv som Afsender. Når det drejer sig om at overvinde et urealistisk højt korrekthedskrav til sig selv, kan denne proces tage tid.

Men faktisk kan (X) i rollen som Afsender blot med mindre spørgsmål og kommentarer samt i rollen som Modtager med løbende tilbagekanaliserende feedback opretholde sin position som et "gyldigt" medlem af samtalegruppen. Og hvis vi så forudsætter, at træningen i samtalefærdighed tilrettelægges ud fra de i indlæg 17 beskrevne træningsrunder, kan (X) konkret arbejde hen imod et stigende aktivitetsniveau i hhv. anden og tredje runde.

På samme tid skal det understreges, at det ikke alene er (X), der skal arbejde på, at den beskrevne situation ikke opstår. Det skal (Y) og (Z) også. Det er i strid med god samtaleskik at lukke en samtalepartner ude af en samtale, der til hver en tid opbygges og holdes i gang via et samarbejde mellem alle deltagere.

Så snart man i en samtale registrerer, at den ene part er lidt (for) stille, bør det derfor være en helt naturlig opgave at få den pågældende inddraget igen ved at
1) stille spørgsmål (spørge-ind-til);
2) gøre brug af vendinger, hvormed man sikrer forståelse (Forstår du/I, hvad jeg mener; Kan du/I se, hvor jeg vil hen; Er du/I med? Kan du/I følge mig?);
3) anvende de såkaldte appelgambitter sidst i replikker (ikke?; vel?; tror du/I ikke?; synes du/I ikke?; er det ikke rigtigt?);
4) holde øjenkontakten med den pågældende.

Til sidst kan jeg på det varmeste anbefale, at underviser løbende indsamler beskrivelser af sådanne uhensigtsmæssige situationer til en generel bevidstgørelse af eleverne/de studerende om samtalens faldgruber. Den her beskrevne er helt bestemt ikke ualmindelig i de indledende læringsfaser og vil kunne bidrage til højnelse af forståelsen af samtalen som et samarbejde mellem de deltagende parter.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------

Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?

 

194 UDVALGTE GYMNASIEELEVER FRA 45 GYMNASIER DELTOG I SPROGCAMP

Fra 24. – 26. januar 20 inviterede Hjørring Gymnasium STX & HF og Aalborg Universitet for niende gang til sprogcamp med det formål at skærpe interessen for at læse fremmedsprog i gymnasiet og på de videregående uddannelser.

"I Danmark har vi har mere end nogensinde brug for at opmuntre vores sprogtalenter til at uddanne sig inden for forskellige sprog, og vi fortæller også, hvor mange jobmuligheder der rent faktisk er, når man er dygtig til sprog. I dag kræver erhvervslivet dygtige sprogfolk; man skal helst kunne mindst to og gerne tre fremmedsprog. Der bliver altså rift om de unge, der kan sprog, og det gælder alle brancher", forudser Elsebeth Gabel Austin, rektor på Hjørring Gymnasium STX & HF.

Fælles for de deltagende gymnasieelever er, at de har en særlig interesse og et talent for sprog. På sprogcampen får de så mulighed for at møde andre med samme interesse og beskæftige sig indgående med enten det engelske, tyske, franske, italienske, spanske eller kinesiske sprog.
I den forbindelse afholder undervisere og studerende fra Aalborg Universitet en række workshops, og de unge får mulighed for at tale med virksomheder, der beskæftiger sprogmedarbejdere.
Hele arrangementet afsluttes med en stor sprogmesse, hvor de unge sprogtalenter skal præsentere en case omkring en virksomhed, som de har arbejdet med hele weekenden.

"Det er vigtigt med et arrangement som dette, fordi sprog er nøglen til verden. Det har i mange år været den almindelige overbevisning, at bare man kunne engelsk, så kunne man begå sig alle steder. Men sagen er, at uden stærke kompetencer i flere sprog, så får vi rigtig svært ved at begå os på udenlandske markeder og samarbejde med udenlandske virksomheder. Og stærke sprogkompetencer er ikke kun for dem, der vil studere det i egen ret, de er også vigtige som dobbeltkompetence for fx ingeniører og økonomer. Vi er ganske enkelt nødt til at opprioritere indsatsen, så flere unge mennesker får lyst til at læse sprog", understreger viceinstitutleder Lise-Lotte Holmgreen fra Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet.

Kilde: Hanne Helene Nyborg, HjørringAvis.dk, 25. januar 2020.

FOLKESKOLE OG GYMNASIUM SAMARBEJDER OM TALENTHOLD I TYSK

I to år har de dygtigste elever fra tysktimerne på Nordskovskolen i Haslev taget turen hen til det lokale gymnasium for at have tysk på et særligt højt niveau. Lærerne bag ideen kan næsten ikke få armene ned af begejstring over det faglige udbytte.  

Siden 2018 har Gitte Ladegaard, tysklærer på Nordskovskolen, spurgt 20-25 elever af skolens elever fra 9. klasse, om de vil være med på et talenthold i tysk. Det er frivilligt at deltage i de 60 minutters mere tysk om ugen.

"Eleverne får en helt særligt oplevelse af at være udvalgt til noget. Det booster i dén grad deres selvtillid. Og så giver det også rigtigt meget, at de får oplevet det uddannelsessted, der måske er deres fremtid", fortæller Gitte Ladegaard, tysklærer på Nordskovskolen.

På Midtsjællands Gymnasium er det ofte Mona Heide Petersen, der til dagligt underviser gymnasiets elever i tysk, der indleder timen med fokus på mundtlighed.

"Jeg laver mundtlige øvelser i alle mulige forskellige afskygninger. Det handler rigtigt meget om, at vi gerne vil have dem til at kaste sig så meget ud i at tale sproget som muligt. Og det går heldigvis rigtigt godt. Man kan fornemme, at de både føler sig set, fordi vi er to lærere, men de føler også, at der bliver forventet, at de tager ekstra del i timerne, fordi de er særligt udvalgte", fortæller Mona Heide Petersen.

Samarbejdet mellem Nordskovskolen og Midtsjællands Gymnasium har været så stor en succes, og der nu også samarbejdes om forløb i bl.a. fransk.

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 4. februar 2020.
https://www.folkeskolen.dk/1587305/skole-sender-tysk-talenter-paa-det-lokale-gymnasium

 

FOLKESKOLE MED AMBITIONER: UDVIKLER SPROGSTRATEGI TIL DELING MED ANDRE

Viceskoleleder Frank Hansen, Skovvangskolen i Aarhus, undersøgte, hvor mange penge skolen typisk bruger på sprogfagene i forhold på til eksempelvis naturfagene og generel efteruddannelse. Og ikke overraskende viste sprogfagene sig at ligge et godt stykke nede på listen over resursefordelingen.

Derfor var Frank Hansen helt klar til at støtte op, da skolens sprogkoordinator bad om lov til at søge midler via det Nationale Center for Fremmedsprog til at udforme en sprogstrategi. Ansøgningen blev godkendt, og skolen blev bevilliget 120.000 kroner til at komme godt i gang med arbejdet.

Skolen satser i forvejen stort på sprog. Skolen er en af de få i Jylland, hvor eleverne kan vælge fransk. Og eleverne kan også vælge spansk som valgfag.

Ifølge viceskolelederen skal sprogstrategien gøre skolen skarpere på en sprogundervisning, der motiverer og løfter både de dygtigste samt de udfordrede elever.

"Vi skal have gjort sprog mere attraktivt for eleverne, og det er vigtigt, at det ikke kun bliver for midtergruppen. Vi har brug for særlige indsatser til de mest talentfuld, men der skal også tilpasses undervisning til dem, der kæmper lidt med sprogfagene", siger Frank Hansen.

Udover specifikke forløb og indsatser til eleverne, satser sprogstrategien også på at løfte sprogunderviserne. Disse ønsker mere fokus på undervisning ud fra at kommunikativt sprogsyn, som bl.a. handler om, at det er meget bedre at kommunikere med visse fejl, end det er at holde sig tilbage af frygt for at lave fejl.

Allerede fra start var en del af formålet med at få udviklet en sprogstrategi på skolen, at strategien og erfaringerne med at udarbejde den skal deles med andre skoler, der også ønsker at løfte deres sprogundervisning. Derfor vil skolen lave en folder om sine erfaringer, når strategien er foldet helt ud til næste år.

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 28. januar 2020, og find samme sted link til skolens udkast til en sprogstrategi.
https://www.folkeskolen.dk/1562823/aarhus-skole-har-lavet-sin-egen-sprogstrategi--og-vil-gerne-dele-den-med-andre?utm_source=newsletter&fbclid=IwAR2l0lluKxqD5atxaGN5aBigpMKHF9LQXG8DgAdX-fA62mS-CwzRIgFzEG4

SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver ‘uformel samtale’ til tre identiske gennemløb af samme samtale?

Svar på spørgsmål:
Det handler om, at samtaleteknikkerne skal automatiseres i intersproget. Desto højere grad af automatisering, desto mindre grad af kognitiv belastning i sprogudøvelsen. Automatiseringen fremmes bedst gennem gentagelser. Ikke ordrette, men varierede gentagelser.

Ved at lade hver 'uformel samtale' over et givet hovedemne gennemløbe tre træningsrunder med direkte fokus på forskellige sproglige og konversationelle fænomener samt tilføjelse af underemner og/eller delaspekter af underemner i anden og tredje træningsrunde opnås den varierede gentagelse.

Jeg har valgt at uddybe i dette dokument:
Cyklisk traening og traeningsrunder

Jeg vil ud fra egen mangeårig erfaring som underviser i samtalefærdighed (spansk) anbefale, at man giver sig tid til at forklare sine elever/studerende formålet med de tre træningsrunder. Forstår de ikke det læringsmæssige formål, vil de som oftest tro, at målet er tre identiske gennemløb af hver uformel samtale. Og da det er så godt som umuligt at gentage en samtale af en vis varighed ordret, risikerer man at fremprovokere uhensigtsmæssig oplæsning fra manuskript.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar.

 

SPROG, KOMMUNIKATION OG OVERSÆTTELSE MELLEM FORSKELLIGE KULTURELLE FORSTÅELSER ER IKKE BARE NOGET, ALLE KAN

Mens vi i Danmark har haft travlt med at skære i ressourcerne til de humanistiske uddannelser, opruster vores naboer i Norge humaniorauddannelserne. En undersøgelse fra Norge konkluderer nemlig, at humanister er altafgørende, hvis vi skal lykkes med at løse klimakrisen, integrationsproblemer og andre af verdens komplekse, internationale udfordringer. Humanisternes kompetencer skal synliggøres herhjemme, siger fagfolk.

Det norske Storting bestilte i 2017 en redegørelse hos Det Kongelige Kunnskapsdepartement om humanioras betydning i det moderne samfund. Det blev til 'Melding 25', en over 100 sider lang rapport, som skildrer, hvorfor humaniora faktisk er nøglen til at løse flere af de store problemer, vi står over for i dag.

Læs artikel af Benedicte Borelli i Magisterbladet, 10. november 2019.
https://www.magisterbladet.dk/magasinet/2019/magisterbladet-nr-10-2019/humanister-er-fremtidens-helte