SPROG- OG SAMFUNDSFAGSLÆRERNE I SAMARBEJDE PÅ TVÆRS

Få gymnasieelever vælger studieretninger med fremmedsprog. Børne- og Undervisningsministeriets seneste optællinger viser, at det kun drejer sig om 10 procent af 1.g'erne på stx i 2018-2019.  Den mest populære studieretning på det almene gymnasium er den med samfundsfag A og engelsk A (44%). 

Disse to kendsgerninger har gentaget sig år efter år, men havde egentlig ikke så meget med hinanden at gøre. Da tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) imidlertid pludselig sidste år lagde op til at sløjfe den mest populære studieretning for at tvinge elever over på de sproglige studieretninger, satte hun ubevidst gang i et samarbejde på tværs af fremmedsprogene og samfundsfag.

Selv om man politisk kalder den populære studieretning for samfundsfaglig, så kunne man lige så godt kalde den sproglig, påpeger Christine Leturgie, der er formand for Fransklærerforeningen og Gymsprog, der er sammenslutningen af faglige foreninger for sproglærere i gymnasiet. For ud over engelsk skal eleverne også have et andet fremmedsprog, hvilket betyder, at eleverne får flere undervisningstimer i sprogfagene end i samfundsfag.

Tidligere på året blev der taget initiativ til at lave kurser, der fokuserer på at samarbejde mellem samfundsfag og tysk og samfundsfag og fransk.

"Samarbejdet med engelsk giver god mening, men når nu vi lever i en europæisk verden, hvor der er mange andre lande, hvor befolkningen ikke taler engelsk særligt godt, er det en fordel at vise eleverne, hvad de øvrige sprog kan bruges til," siger Christine Leturgie og uddyber: "Fransk og tysk kan bidrage til samfundsfag både med det rent sproglige, men også med en forståelse for kulturen og samfundsforholdene i de forskellige lande."

De faglige foreninger overvejer at udbyde de tværfaglige kurser igen - også med spansk - på grund af den store tilslutning til de første kurser. Lærerne håber, at det tværfaglige samarbejde på sigt vil betyde, at flere elever vælger at hæve deres andet fremmedsprog til et højere niveau.

Men på trods af de gode intentioner er det svært at få samarbejdet op at køre. Derfor er man gået sammen med Tysklærerforeningen, Engelsklærerforeningen og Spansklærerforeningen om at skrive et brev til undervisningsministeren og Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. I dette brev beskrives bl.a.  problemet med, at der er forholdsvis små eller blandede sproghold.

"Det er svært at have fokus på samarbejdet mellem sprogfagene og andre fag som for eksempel samfundsfag, hvis man har et franskhold, hvor der er elever fra alle mulige andre studieretninger," fortæller Christine Leturgie.

Lærerne ønsker også et opgør med den tendens i gymnasiereformen, hvor sprog primært skal være i rene sproglige studieretninger. "Selvfølgelig skal vi stadig have rene studieretninger med sprog for dem, der elsker sprog, og hvor de kan dyrke sprogene," siger Christine Leturgie og tilføjer:

“Men der skal også være studieretninger for elever, der godt kan lide andre fag end sprog, men som gerne vil have mulighed for at tage ud i verden og bruge deres viden på et andet området og så tale sproget.”

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 16. september 2019.
https://gymnasieskolen.dk/laerere-sender-boen-til-politikere-vi-har-brug-ressourcer-og-opbakning-til-sprog

SPROGFOLK SLÅR ALARM: ATTER LAVE OPTAGELSESTAL PÅ UNIVERSITETERNES SPROGUDDANNELSER

Flere fagfolk inden for uddannelsessektoren mener, at de lave optagelsestal på universiteternes sproguddannelser bør tages meget alvorligt. Dette års optagelsestal vidner endnu engang om den krise, som fremmedsprogene er i. Hvis udviklingen ikke vender, vil det også gå hårdt ud over sprogundervisningen i gymnasier og folkeskoler. 

Spansk er det sprogfag, som udover engelsk, har fået flest optagne. På Københavns Universitet er 46 blevet optaget, på Aarhus Universitet 36 og på Aalborg Universitet 16. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Fransk kan kun studeres på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Her er 30 og 21 studerende blevet optaget.
Kun 6 studerende er blevet optaget på tyskstudiet på Aalborg Universitet. Dermed har de oplevet en halvering af studerende på faget i forhold til sidste år, hvor tallet var 12.

"Med det lave antal ansøgere både på universiteterne og til læreruddannelsen på professionshøjskolerne er det ganske enkelt ikke muligt at opretholde den undervisning, vi i øjeblikket kan tilbyde de unge i folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne. Fødekæden knækker simpelthen," siger Mette Skovgaard Andersen, der er centerleder på Det Nationale Center for Fremmedsprog (Øst).

"Der er alarmklokker, der begynder at ringe, når studierne bliver så små, at det kan blive svært at opbygge et ordentligt fagligt miljø og studentermiljø. Det er på alle måder en ikke-ønskværdig situation," siger Henrik Halkier, dekan på Aalborg Universitet.

På Københavns Universitets Institut for Engelsk, Germansk og Romansk er de heller ikke tilfredse med de lave tal. Kirsten Kragh, der er viceinstitutleder for uddannelse samt studieleder, mener, at de er oppe imod en negativ diskurs om humanistiske og sproglige kompetencer og efterspørgslen på dem, som påvirker antallet af ansøgere.

"Sprogene bliver sat i bås med fag som filosofi og kunsthistorie, der har sværere ved at afsætte kandidater," siger hun. "Jeg kan godt forstå, at de unge ikke bliver tiltrukket, for sproguddannelserne bliver ikke italesat særligt fristende," uddyber hun.

På Det Nationale Center for Fremmedsprog mener man også, at der generelt er en manglende anerkendelse af humanioras og herunder fremmedsprogenes bidrag til samfundet. "Her må alle vi sprogfolk være sammen om at tale fremmedsprog op – sådan som man har gjort med for eksempel naturfag," siger centerleder Mette Skovgaard Andersen.

Ifølge Kirsten Kragh fra Københavns Universitet kan en anden årsag til, at få vælger at studere fremmedsprog ligge i gymnasiestrukturen. Hun mener nemlig, at den ikke er ideel for fremmedsprogene. Hun kan godt se fordelen i at give eleverne valgfrihed og alsidighed, men hun mener samtidig, at det betyder, at fremmedsprog bare bliver et ud af mange fag og nedprioriteret af eleverne. "Gymnasieelever får ikke som tidligere en faglig identitet. De ser sig ikke som matematisk eller sproglig studerende, som vi andre gjorde, og som gjorde det naturligt at læse et fag inden for det, man havde valgt i gymnasiet," forklarer Kirsten Kragh.

Samme pointe fremhæver dekan på Aalborg Universitet Henrik Halkier.
"Sprog er bare et ’plug-in’, man har. Det skaber nogle andre vilkår for os, der skal forsøge at rekruttere studerende til de uddannelser, som i sidste ende skal erstatte de undervisere, som nu underviser i gymnasiet," forklarer han.

Læs artikel af Lea Schønemann Karlsen i Gymnasieskolen, 29. august 2019.
https://gymnasieskolen.dk/sprogfolk-slaar-alarm-foedekaeden-til-gymnasierne-knaekker

 

OPTAGNE PÅ UNIVERSITETERNES SPROGUDDANNELSER 2019

Københavns Universitet

  • Engelsk: 143
  • Tysk: 24
  • Spansk: 46
  • Fransk: 30

Aarhus Universitet:

  • Engelsk: 110
  • Fransk: 21
  • Spansk: 36
  • Tysk: 29

Aalborg Universitet

  • Engelsk: 73
  • Tysk: 6
  • Spansk: 16

Syddansk Universitet

  • Engelsk: 94
  • Tysk: 16

Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet.

 

SPROGKORTET: FÅ OVERBLIK OVER TILTAG INDEN FOR FREMMEDSPROGSOMRÅDET

Fremmedsprogsområdet trækker ofte negative overskrifter, men der sker mange spændende tiltag rundt omkring i landet, som det imidlertid kan være svært at få et overblik over. Sprogkortet skal hjælpe med at få alle de gode fremmedsprogstiltag frem i lyset, som sker rundt om på landet uddannelsesinstitutioner, så andre kan lade sig inspirere af dem. Sprogkortet er dynamisk og bliver løbende opdateret.

Man kan sortere i de mere end 500 institutioner, der foreløbig er med på kortet, og finde frem til de områder, man gerne vil vide mere om. Sprogkortet indeholder primært aktiviteter, der går ud over det normale sprogudbud.

Læs mere om Sprogkortet og afprøv det via link fra nyhedsbrev fra Det Nationale Center for Fremmedsprog, 21. august 2019.
http://ncff.dk/sprogkortet/

 

FORSØG MED SÆRLIG SPROGLÆRERPROFIL PÅ VIA UNIVERSITY COLLEGE

I Læreruddannelsen i Aarhus på VIA University College er man nu på andet år i gang med et forsøg med en særlig sproglærerprofil for kommende lærere. De studerende på Sproglærerprofilen uddannes både til at undervise i sprog og til at fungere som ambassadører for sprog og fremmedsprog i skolen.

Line Møller Daugaard, som er docent i sprogpædagogisk praksis ved læreruddannelsen i Aarhus, har været med til at udvikle Sproglærerprofilen: "Hele pointen er, at vi har brug for flere og bedre sproglærere – især i tysk og fransk. Det kan vi bedst gøre ved at tilføje læreruddannelsen noget ekstra. I stedet for at ændre på den eksisterende uddannelse har vi derfor tilføjet ekstra moduler, som supplerer den ordinære læreruddannelse. Vi var selvfølgelig meget spændte på, hvordan initiativet ville blive modtaget blandt de lærerstuderende, så da vi sidste år i august så, at mere end 150 ud af knap 500 optagne studerende var interesserede i at høre mere om Sproglærerprofilen, var vi klar over, at vi havde fat i noget vigtigt."

Læs artikel af Bodil Christensen i nyhedsbrev fra Det Nationale Center for Fremmedsprog, 21. august 2019.
http://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/fremtidens-sproglaerere/

 

EKSAMEN SKAL AFSPEJLE UNDERVISNING OG VIRKELIGHED

Til eksamen i 2020 skal det igen være muligt at gå på internettet for at finde kilder og information til at løse opgaverne.
Sådan lyder opfordringen fra en samlet gymnasiesektor plus flere undervisningsordførere i Folketinget til den kommende undervisningsminister. Med andre ord skal forbuddet mod at bruge internettet som værktøj til eksamen ophæves, lyder det fra mange sider. 

Formand for Dansklærerforeningen for stx og hf-lærere Birgitte Darger opfordrer til, at det samtidig bliver anledningen til at få internettet tilbage til prøverne næste sommer.
"Det er for mig indlysende, at internettet skal i brug til eksamen. Det vil ikke holde i længden at holde nettet ude som ressource for viden. Men det skal gøres klogt og måske efterses løbende," siger Birgitte Darger og uddyber:
"Det, man skal til eksamen, præger i høj grad også undervisningen, og vi skal skabe digitale, kritiske samfundsborgere, som er i stand til at begå sig i den virkelighed, de skal ud i."

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 20. juni 2019.
https://gymnasieskolen.dk/opfordring-til-ny-minister-internettet-skal-tilbage-til-eksamen

 

HVAD BIDRAGER TIL EN GOD EKSAMENSOPLEVELSE?

Halvdelen af de studerende ser positivt på eksamen. Særligt fire forhold ser ud til at hænge sammen med den gode eksamensoplevelse:

  1. Brugbar feedback fra undervisere
  2. Overensstemmelse mellem læringsmål og eksamenskrav
  3. Højere indsats på studiet
  4. Løbende opsummering

Læs artikel af Karen Dich, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), 6. juni 2019.
https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/4-veje-bedre-eksamensoplevelser?utm_source=Nyhedsbrev&utm_campaign=d683541e18-EMAIL_CAMPAIGN_2019_06_06_12_04&utm_medium=email&utm_term=0_91d3404a52-d683541e18-77633793

NYT AP-FORLØB EFTER “SVENDBORGMODELLEN”

Mette Brusgaard, underviser i engelsk og tysk, og AP-kollegaen, Allan Uhre Hansen, har sammen udviklet et nyt AP-forløb, hvor de faglige mål bliver koblet til tekstanalysen. De tager udgangspunkt i tekstforståelse som en naturlig overbygning på den sproglige analyse.
De har holdt oplæg på forskellige skoler og FIP-kurser om forløbet og udgivet bogen 'Jeg er sprog', som forklarer om deres nye måde at tænke AP-undervisningen på:

https://shop.systime.dk/dk/forlag/systime/jeg-er-sprog-grundbog-til-almen-sprogforstaelse.html

For fire år siden startede de på en frisk med 'almen sprogforståelse' (AP) på Svendborg Gymnasium.
"Vi ville gerne vise eleverne, at grammatik ikke kun er systemer, som man bruger til at tale korrekt med, men at grammatik også kan bruges til at lave en sproglig analyse," fortæller Mette Brusgaard og uddyber:
"At grammatik kan give eleverne et argumentationslag og en værktøjskasse i forhold til at gå til en tekst, som også svage elever kan have gavn af."

Mette Brusgaard og Allan Uhre Hansen tog fat på at udvikle et forløb, hvor de AP-faglige mål blev koblet til tekstanalysen. Det betød for eksempel, at hver gang eleverne lærte om ordklasse eller syntaks, tog de udgangspunkt i de tekster, som de læste.

"Når de var i tekstuniverset og skulle beskrive tonen, atmosfæren, personerne, intention eller afsender, så kunne de begrunde det grammatisk," forklarer Mette Brusgaard.

Forløbet kørte et år med tre testklasser, og året efter blev AP-forløbet udbredt til alle klasser på Svendborg Gymnasium.

Læs Malene Romme-Mølbys interview med Mette Brusgaard i Gymnasieskolen 7. juni 2019 og få endvidere indblik i den til AP-forløbet knyttede eksamensform.

https://gymnasieskolen.dk/det-er-blevet-sjovt-undervise-i-ap-igen

 

UNIFORME GYMNASIEELEVER DER PIPETTERER

"Regeringen har sikret, at vi alle er blevet uniforme gymnasieelever, der pipetterer."

Baggrunden for denne udtalelse af Niels Thøgersen, elevrådsformand og bioteknologistuderende på Frederiksborg Gymnasium og HF., er, at sprogfagene i gymnasiet ikke har fået det bedre efter gymnasiereformen. Den påvirker i høj grad eleverne, så de fravælger sprog og i stedet tilvælger de naturvidenskabelige fag som bl.a. bioteknologi, hvor man netop lærer at pipettere.

Niels Thøgersen efterlyser endvidere retten til at vælge uddannelse ud fra egne interesser – en ret, som mange ser som en grundsten indenfor uddannelse.

Læs debatindlæg af Niels Thøgersen i Altinget, 6. maj 2019.
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/elevraadsformand-gymnasiet-svigter-de-sproglige-fag?ref=newsletter&refid=31244&SNSubscribed=true&utm_source=nyhedsbrev&utm_medium=e-mail&utm_campaign=uddannelse&fbclid=IwAR0y1XRGJ9aJIU7f4MGNvoD1mZD1Uq54sYgp_GadSAIjAKcfOzoeQh3d3Z4

Mette Skovgaard Andersen, leder af Det nationale Center for Fremmedsprog (Øst), har flg. kommentar til Niels Thøgersens debatindlæg:

Tak til en reflekteret ung mand.
Kære Niels.

Tusinde tak for dit nuancerede indlæg set fra elev-side. Du har fuldstændig ret i, at det ofte er rammestrukturer, der får en afgørende indflydelse på elevers valg af fremmedsprog, ikke nødvendigvis fordi de unge ikke kan se værdien, men fordi andre fag pga. den generelle debat og den generelle rammesætning synes at være endnu mere relevante. Men humaniora og naturvidenskab er ingenlunde modsætninger, sådan som du præcis selv er et eksempel på. Og at man er god til sprog er ikke det samme som, at man ikke er god til matematik. Faktisk ved vi erfaringsmæssigt, at det ofte går hånd i hånd. Det har nok noget med systematik at gøre. Det er derfor så ærgerligt, hvis rammestrukturer forhindrer, at den fremmedsprogsinteresserede føler sig tvunget til at vælge mellem sprog og naturvidenskab, eller omvendt. Det turde være klart for alle, at uddannelse altid betaler sig, og at pipettering ikke er vejen frem.

Og der er håb forude: Danmark fik i 2017 en Strategi for Styrkelse af Fremmedsprog i Uddannelsessystemet og i slutningen af 2018 også Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF), hvis formål det er at fremme fremmedsprog i hele uddannelsessystemet og sikre gode og relevante uddannelser, så vi håber, at vi sammen kan løfte samtalen op til det niveau, du lægger op til. Tak igen for det. Vi tager meget gerne en snak med elevrepræsentanter om, hvad vi som center kan gøre konkret i f.h.t. den problematik, du beskriver.

Bedste hilsner
Mette Skovgaard Andersen

 

DET NATIONALE CENTER FOR FREMMEDSPROG (NCFF) STILLER PENGE TIL RÅDIGHED TIL NYE PROJEKTER

Sidder du med en idé til, hvordan man får flere elever til at vælge et fremmedsprog? Eller kunne du tænke dig at være med til at starte et projekt, der kan styrke uddannelser med sprog? I så fald kan gymnasier og sproglærere søge penge til projekter, der styrker fremmedsprogene.

Centret har oprettet to puljer, som landets sproglærere og uddannelsesinstitutioner kan søge midler fra. En pulje, hvor man kan komme med sin egen idé til et projekt, og en hvis man vil lave et projekt ud fra et af de emner, som NCFF har formuleret. Det kan blandt andet handle om fagenes identitet eller sprogelevers motivation.

"Vi mener ikke, at det er muligt at løse vores opgave, medmindre vi får gang i en masse projekter og skabt en masse viden og erfaring, som vi kan bygge videre på og gøre let tilgængelig for andre," siger Mette Skovgaard Andersen, der er leder af NCFF Øst. "Vi har derfor forsøgt at gøre det så åbent og frit som muligt, for at vi kan få gang i så mange idéer som overhovedet muligt her i starten. Vi håber, at der er nogle, der vil kaste sig over de projekter, som vi har defineret, men vi er naturligvis åbne for, at der kan være en masse andre ting, som vi ikke har set. Derfor har vi også en åben pulje."

Læs artikel af Lea Schønemann Karlsen i Gymnasieskolen, 3. april 2019.
https://gymnasieskolen.dk/nu-rykker-pengene-fra-sprogstrategien-ud-paa-skolerne