FORTSAT FOR LAV SØGNING TIL DE SPROGLIGE STUDIERETNINGER

Meddelelse fra Undervisningsministeriet, 21. februar 2019.

Nye tal for 1.g-elevernes tildeling af studieretning for skoleåret 2018/2019 viser ingen ændring sammenlignet med skoleåret 2017/2018 – de sproglige studieretninger er stadig ikke gymnasieelevernes foretrukne. Det er i stedet de naturvidenskabelige, samfundsvidenskabelige og økonomiske studieretninger, som gymnasieeleverne foretrækker. 

Kun 10 procent af stx-eleverne på 1. årgang har en sproglig studieretning. Ved at sammenligne fordelingen på hovedområde med indberetningen fra skoleåret 2017/2018 er der ikke nogle tydelige ændringer i andelen af elever med en sproglig studieretning.

”Der er desværre fortsat for lav søgning til de sproglige studieretninger i gymnasiet. Sprog åbner døre til verden og er et centralt element i forhold til elevernes almene dannelse. Vi skal derfor have vendt udviklingen og gjort sprog til et mere attraktivt valg for gymnasieeleverne. Det er vi i fuld gang med. I 2018 lancerede vi som noget nyt et udvekslingsprogram med Frankrig, hvor omkring 300 gymnasieelever kommer på udvekslingsophold i Frankrig. Og jeg forventer, at vi i 2019 vil kunne udmelde udvekslingsprogrammer for både Frankrig, Spanien og Tyskland. Det er med til at skabe øget fokus på sprogfagene og understøtte, at eleverne opdager, hvordan sprog helt konkret åbner verden for dem,” siger undervisningsminister Merete Riisager.

Læs mere her:
https://uvm.dk/aktuelt/nyheder/uvm/2019/feb/190221-fortsat-lav-tilslutning-til-de-sproglige-studieretninger-paa-landets-gymnasier

 

SPANSK I FOLKESKOLEN: FORSØG MED TREÅRIGT VALGFAG FORTSÆTTER

Meddelelse fra Undervisningsministeriet, 27. marts 2019.

Elever skal rustes bedre til at vælge spansk som fortsættersprog i gymnasiet. Derfor har undervisningsministeren nu besluttet at forlænge forsøget med treårigt valgfag i spansk i grundskolen.

Med aftalen om styrkede gymnasiale uddannelser fra juni 2016 blev det besluttet, at elevernes fremmedsprogskompetencer skal styrkes. Dermed fik eleverne som forsøg mulighed for at vælge spansk som fortsættersprog i gymnasiet. Undervisningsministeriet har haft udbudt et forsøg med treårigt valgfag i spansk i 7.-9. klasse i grundskolen siden 2017. Det forsøg bliver nu forlænget med to runder, så skoler har mulighed for at starte undervisningen op i august 2019 eller i august 2020, og forsøget løber frem til 2023.

Formålet med forsøget er at understøtte elevernes faglige niveau i spansk, så de er rustet til at vælge spansk som fortsættersprog i gymnasiet. De to første runder af forsøget er i gang, og den første runde bliver afsluttet i juni 2020.

Skoler, der ønsker at deltage i forsøget, får mulighed for at melde eleverne til en mundtlig prøve i 9. klasse. Endvidere kan de deltage i en årlig temadag, der byder på faglig inspiration og mulighed for videndeling og sparring blandt de lærere, som underviser i spansk.

Undervisningsministeriet udarbejder samtidig inspirationsmateriale til emu.dk, som kan hjælpe lærerne med at planlægge og tilrettelægge undervisningen.

Forudsætningen for at deltage i forsøget er, at skolen forpligter sig til at udbyde spansk som treårigt valgfag i 7.-9. klasse, og at skolen deltager i en erfaringsopsamling. Fristen for at søge om deltagelse i forsøget i perioden 2019-2022 er fredag den 14. juni 2019.

Kommuner og skoler, der ønsker at vide mere eller ønsker at deltage i forsøget, kan læse mere på emu.dk.

 

2019 INTERNATIONALT ÅR FOR OPRINDELIGE SPROG

FN har udpeget 2019 som det internationale år for oprindelige sprog - og det er der brug for. Halvdelen af verdens sprog risikerer nemlig at uddø inden udgangen af dette århundrede.

Alligevel er der indtil nu intet gjort for at afværge denne sørgelige tendens på en global skala. På denne baggrund er det opløftende, at FN gør en indsats for at skabe opmærksomhed omkring de oprindelige sprog og det forestående og uoprettelige tab af sproglig mangfoldighed, som verden står ansigt til ansigt med.

Ved at opmuntre til sproglig mangfoldighed tilskynder vi en tolerance, som desværre mangler alt for tit.

Læs artikel af Jeroen Willemsen & Kristoffer Friis Bøegh, ph.d.-studerende, Institut for Kommunikation og Kultur - Afdeling for Lingvistik, Kognitionsvidenskab og Semiotik, Aarhus Universitet. I Videnskab.dk, januar 2019. 

Artiklen indeholder desuden links til andre emnerelaterede artikler.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/sprogforskere-advarer-halvdelen-af-verdens-sprog-risikerer-at-uddoe-inden-udgangen-af

 

DET NATIONALE CENTER FOR FREMMEDSPROG: WEBSIDE

Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) er et af initiativerne i regeringens Strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet. NCFF har til formål at understøtte og styrke fremmedsprog på alle niveauer i uddannelsessystemet, således at flere elever og studerende i fremtiden vil vælge fremmedsprog og opnå gode fremmedsprogskompetencer.

Følg med i centrets nyheder og arrangementer her:
http://ncff.dk/

 

 

 

EKSAMENSOVERVÅGNING PÅ GYMNASIET UDSKUDT

Først var der massive protester fra elever og usikkerhed om det nye overvågningsprogram 'Den Digitale Prøvevagt'. Til generalprøven ved sidste uges terminsprøver var der tekniske problemer med programmet.

Nu har undervisningsminister Merete Riisager (LA) besluttet, at Den Digitale Prøvevagt skal udskydes og ikke skal anvendes til eksamen til sommer. I stedet opfordrer ministeren til, at skolerne bruger andre overvågningsprogrammer, som allerede findes på markedet.

Ifølge Undervisningsministeriet blev Den Digitale Prøvevagt testet af 8.000 gymnasieelever torsdag i sidste uge. Programmet havde dog kapacitetsproblemer og andre tekniske udfordringer, der for eksempel betød, at flere elever oplevede at blive smidt af programmet, skriver ministeriet i en pressemeddelelse.

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen, 13. marts 2019.
https://gymnasieskolen.dk/overvaagning-af-eksamen-bliver-ikke-klar-til-sommer

 

 

NÅR COMPUTERSKÆRMENE TAGER ELEVERNES OPMÆRKSOMHED

Der er meget delte meninger om skærmenes rolle i skolen. Bør skoler have stramme mobilregler? Bliver teenagere deprimerede af sociale medier? Hvad gør onlinekulturen ved demokratiet? Kan man være decideret afhængig af gaming?

For nogle er skærmene en pest, for andre er de løsningen på vigtige pædagogiske spørgsmål, og for andre igen udgør de et samfundsvilkår, som moderne lærere skal kunne uddanne i og med.
Konferencen ’Generation Skærm’ skal 12. marts give svar på nogle af problemstillingerne knyttet til de allestedsnærværende skærme, og Forskerzonen bringer artikler fra forskerne i ugerne op til.

Fra politisk hold har der i mange år været stor tiltro til, at digitale teknologier vil kunne højne kvaliteten af undervisningen, fordi de "motiverer eleverne og inddrager dem mere aktivt".

Adskillige studier har dog vist, at eleverne ofte bruger bærbare computere og tablets til fagligt irrelevante aktiviteter frem for at følge med i undervisningen, og at disse aktiviteter – ikke overraskende – resulterer i lavere årskarakterer, dårligere prøveresultater og en svækket koncentrationsevne.

Forskningen viser desuden, at eleverne er bevidste om disse negative konsekvenser: De ved skam godt, at deres fagligt irrelevante teknologibrug er uhensigtsmæssig. Men hvorfor gør de det så?

Læs artikel af Jesper Aagaard, adjunkt v. Psykologisk Institut, AU, i Videnskab.dk, 28. februar 2019.
https://videnskab.dk/krop-sundhed/skaerme-tager-elevernes-opmaerksomhed-og-det-sker-helt-ubevidst?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=ddd1c39861-EMAIL_CAMPAIGN_2019_02_28_10_07&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-ddd1c39861-239647385

Link til Forskerzonen:
https://videnskab.dk/forskerzonen

 

 

HVORNÅR KAN DIGITALISERING BIDRAGE TIL STYRKELSE AF KVALITET I UNDERVISNINGEN?

Det giver ikke umiddelbart kvalitet i undervisningen at inddrage digitale teknologier. Det ved e enhver underviser. Undervisere og forskere har samlet gode eksempler på, hvor digitalisering i undervisningen har gjort en positiv forskel, og d. 28. februar 2019 blev deres erfaringer og anbefalinger præsenteret og debatteret ved en konference. Formålet var at kvalificere diskussionen om digitalisering og kvalitet i undervisningen.

Det er Danmarks Lærerforening (DLF), Gymnasieskolernes Lærerforening (GL) og Dansk Magisterforening (DM), der har taget initiativ til arbejdet.
“Vi ønsker et større perspektiv på digitalisering på tværs af sektoren. Vi står med fælles udfordringer fra grundskolen til gymnasiet og de videregående uddannelser, og derfor giver det god mening, at vi går sammen om at finde løsninger,” sagde Anders Bondo Christensen, formand for Danmarks Lærerforening.

Ekspertpanelet peger på otte måder, hvor teknologi kan understøtte kvaliteten i undervisningen. For eksempel kan digitale løsninger understøtte muligheden for undervisningsdifferentiering. De kan også give lærere adgang til elevers refleksioner og måder at tænke på.
Grundlæggende præmis i panelets konklusioner er naturligvis, at teknologien bruges under de rette forudsætninger.

Ph.d. og forskningschef på UC Lillebælt, Thomas Illum Hansen, har siddet med i ekspertpanelet. Han gav et indblik i forskningsresultater om digitalisering i undervisningen. "Der er ikke evidens for, at digitalisering i sig selv er en god måde at udvikle skoler og fag på. Men der er evidens for, at brug af it i undervisningen både kan have positive og negative virkninger," sagde han.
"Langt de fleste digitale læremidler er neutrale, hvorfor læreren er afgørende i forhold til, om digitale teknologier skal give kvalitet i undervisningen. Hvordan man anvender it i undervisningen er en didaktisk beslutning, der kræver didaktisk begrundelse og professionel dømmekraft," pointerede Thomas Illum Hansen.

Didaktiske løsninger
Den konklusion bakkede formændene for de tre fagforeninger op om. Der var også stor enighed om, at den største barriere for, at digitaliseringen kan blive brugt hensigtsmæssigt i undervisningen, er tid.
"Der skal være tid og ressourcer til, at lærerne kan udvikle undervisningen og evaluere den med elever og kolleger. Vi har jo set, at digitale 'fix og færdige'-løsninger, der bliver pålagt ovenfra, ikke rykker ved kvaliteten. Men når lærerne får tid til at gå sammen og udvikle didaktiske løsninger og finder ud af, hvad der virker for dem og eleverne, så rykker det," påpegede GL’s formand Tomas Kepler.
Debatten om digitaliseringen er ifølge ham blevet hijacket af nedskæringsdagsordenen: “Lærerne oplever, at når der skal digitaliseres, så er det ofte udtryk for, at der skal effektiviseres, og vi skal arbejde smartere. Men digitalisering kræver tid," sagde han.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 29. januar 2019.
https://gymnasieskolen.dk/opraab-fra-laererne-digitalisering-kraever-tid

Download kataloget 'Digitalisering og kvalitet i undervisningen. – Et katalog med gode eksempler fra hverdagen':
https://gymnasieskolen.dk/sites/default/files/Undervisning/Digitalisering%20og%20kvalitet%20i%20undervisningen.pdf

 

JUSTERING AF 7-TRINSSKALAEN PÅ VEJ

Karakterskalaen fungerer på flere områder godt. Der er dog for stort fokus på fejl og mangler, springene mellem 4, 7 og 10 er for store, og der savnes en mulighed for at belønne den ekstraordinære præstation. Det viser en ny evaluering af 7-trins-skalaen foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Forrige år satte regeringen gang i en evaluering af 7-trins-skalaen for at undersøge, om karakterskalaen bliver brugt efter hensigten. Resultatet af det arbejde er nu kommet i form af en rapport fra EVA, og ifølge den er der plads til forbedringer af den danske karakterskala.

Rapporten består bl.a.  af en dybtgående analyse af, hvordan karakterskalaen bruges i praksis. Analysen viser, at selvom skalaen på flere områder fungerer godt, er der udfordringer med fokus på mangler, de store spring midt på skalaen, muligheden for at belønne de dygtigste samt karakterinflation, som særligt er et problem på de videregående uddannelser.

På denne baggrund mener regeringen, at der er behov for at justere karakterskalaen.

"Det er bekymrende, at de studerende på de videregående uddannelser har et meget snævert fokus på at undgå at lave fejl. Og at de store spring mellem trinene driver karaktererne op, så det er blevet normen, at alle skal have 12. Vi har brug for, at de unge, vi uddanner, bliver så dygtige som muligt, og at de tør tage chancer og udfordre sig selv gennem deres uddannelse. Det skal vi have en karakterskala, der understøtter, og derfor vil vi komme med et forslag til en justeret karakterskala," siger uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers.

"7-trins-skalaen har gennem en årrække været omdiskuteret. Evalueringen slår fast, at der er flere styrker ved karakterskalaen, men også at der skal ske nogle forbedringer. En karakterskala skal kunne rumme og anerkende de virkeligt dygtige elever. Sådan er det desværre ikke med den nuværende skala. Det er hverken realistisk eller forventningen, at så stor en andel som i dag får den højeste karakter. Det vil en bedre mulighed for at anerkende den helt særlige præstation kunne ændre på," siger undervisningsminister Merete Riisager.

I EVA's evaluering af karakterskalaen svarer bedømmerne, at de forstår skalaen og kan omsætte den til konkrete bedømmelser. Skalaens styrker er ifølge evalueringen, at 7-trins-skalaen har ført til entydige bedømmelser ud fra målopfyldelse og eksplicitte læringsmål.

Resultaterne peger dog også på, at karaktererne 4, 7 og 10 på midten af skalaen er sværere at bruge end resten af skalaen. Karaktererne er så brede, at de skal rumme præstationsniveauer, der er for forskellige. Og hvis bedømmerne er i tvivl, er der tendens til, at mange vælger den høje af to karakterer for ikke at "straffe" elever eller studerende. Samtidig gør den brede midte i karakterskalaen det svært for underviserne i grundskolen og på ungdomsuddannelserne at tydeliggøre en løbende faglig udvikling over for eleverne.

Både bedømmere og uddannelsesansvarlige svarer, at elever og studerende kun oplever 10 og 12 som gode karakterer. Blandt bedømmere og uddannelsesansvarlige mener flere, at beskrivelserne af de enkelte karaktertrin kan have en negativ effekt på læring og på læringskulturen, fordi eleverne og de studerende bliver for fokuserede på at undgå at lave fejl. Svar fra bedømmerne i undersøgelsen viser også, at de savner at kunne belønne de originale præstationer.

Sidste år viste første del af evalueringen af karakterskalaen, at karaktererne er steget. Det er især en udfordring på de videregående uddannelser, hvor der gives højere karakterer end ventet i især de afsluttende opgaver. Siden indførelsen af 7-trins-skalaen følger karaktererne i grundskolen og på de gymnasiale uddannelser dog samlet set den forventede karakterfordeling.

Regeringen arbejder nu videre med konkrete initiativer til, hvordan en justering af karakterskalaen kan gribes an. Justeringen vil ske inden for rammen af den eksisterende skala, og det er et vigtigt hensyn, at den danske karakterskala fortsat fungerer godt internationalt.

Evalueringen bygger på:

  • Kvantitativ kortlægning og analyse af karaktergivningen i grundskolen, de gymnasiale uddannelser og de videregående uddannelser.
  • Spørgeskemaundersøgelse blandt bedømmere og ledere/uddannelsesansvarlige på alle uddannelsesområder og censorformænd på de videregående uddannelser.
  • Fokusgrupper med bedømmere på alle områder og uddannelsesansvarlige og internationale medarbejdere fra de videregående uddannelser.
  • Enkeltinterviews med bedømmere fra de videregående uddannelser, ledere i grundskolen, danske studerende, der har læst i udlandet, og en ekspert på ECTS-systemets arbejde med karakterer.
  • Rundspørge om karaktergivning i andre lande via Eurydice.

(Kilde: Uddannelses- og Forskningsministeriet, 20. januar 2019).

EVA's rapport kan downloades herfra:
https://ufm.dk/publikationer/2019/evaluering-af-7-trins-skalaen

 

HVORDAN KAN DET STORE FRAFALD PÅ VIDEREGÅENDE UDDANNELSER REDUCERES?

Pressemeddelelse, EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), 24. oktober 2018

Forskningen i frafald på videregående uddannelser forsømmer at svare på, hvordan uddannelserne kan sætte ind og fastholde de studerende, der falder fra, viser oversigt fra EVA. Der forskes langt mere i, hvilke typer af studerende der typisk falder fra, end hvad man kan gøre for at forebygge disse studerendes frafald. Det viser en ny oversigt, Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), står bag.

I oversigten har EVA gennemgået 4581 forskningsartikler om frafald, men har fundet frem til, at kun meget få af dem – 27 forskningsartikler – beskæftiger sig med at evaluere effekten af forskellige indsatser, der sættes i søen for at forhindre studerendes frafald.

Det er problematisk, at effekten af indsatser mod frafald er så underbelyst et område, fordi op mod 30 % af de studerende i dag falder fra den videregående uddannelse, de er startet på, påpeger konsulent fra EVA, Andreas Pihl Kjærsgård, som står bag undersøgelsen.

"At få nedbragt frafaldet er virkelig i fokus på de videregående uddannelser for tiden. Et højt frafald tærer både på uddannelsernes og samfundets ressourcer, forringer studiemiljøet og kan være et stort nederlag for de unge, så naturligvis er mange uddannelser optagede af, hvordan de kan dæmme op for det. I den optik er det særligt ærgerligt, at der findes så lidt viden om, hvad der giver bedst mening for uddannelserne at gøre for at holde på de studerende," siger Andreas Pihl Kjærsgård.

Når forskningen forsømmer at afdække, hvilke indsatser der rent faktisk virker, så forringer det vidensgrundlaget for uddannelsesinstitutionernes arbejde med at nedbringe frafaldet. Dermed peger oversigten på, at der er behov for at skaffe sig mere generel og bedre viden om, hvilke typer af indsatser der kan nedbringe frafaldet. Og det kunne godt være uddannelsesinstitutionerne selv, der arbejder med det, siger Andreas Pihl Kjærsgård:

"Flere af uddannelsesinstitutioner har selv dygtige forskere, som kunne samarbejde om grundige afprøvninger og effektmålinger på et område, som interesserer de mange. Hermed kan vi arbejde mere målrettet med at skaffe ny og velfunderet viden om, hvad der virker, som kan deles på tværs af uddannelsesinstitutioner, så vi sammen kan knække koden i forhold til det frafald, som vi bruger så mange ressourcer på," siger Andreas Pihl Kjærsgård.

Se rapport: "Fastholdelse af studerende på videregående uddannelse. Videnopsamling om forskning i indsatser til at mindske frafald." Download fra denne side:

https://www.eva.dk/videregaaende-uddannelse/fastholdelse-studerende-paa-videregaaende-uddannelser

FORKLARINGEN PÅ SPROGDØD

Det er blevet anslået, at vi i dag taler 7.097 sprog på verdensplan. Heraf er over en 1/3 truede. Hvorfor forsvinder de?

Sanskrit, tokharist og oldlatin er alle eksempler på oldtidssprog, som blev talt for mange hundrede år siden. I dag er der ingen, der ved, hvordan vi skal tale eller skrive dem, fordi ingen har sprogene som modersmål.

Den åbenlyse forklaring på sprogdød er selvfølgelig, at et sprog forsvinder, når der ikke længere er nogen, der taler det. Men hvorfor holder folk op med at tale et sprog? Videnskab.dk har spurgt en lingvist og en biolog, der hver giver deres forklaring på, hvorfor sprog uddør.

De fortæller, at både kultur, geografi og sågar økonomi kan påvirke et sprogs overlevelsesevne.

Læs artikel af Anne Sophie Tingsted, Videnskab.dk, 5. december 2018.
https://videnskab.dk/kultur-samfund/hvorfor-uddoer-sprog