Faget tysk har ændret position gennem de seneste årtier. Hvor man tidligere mente, at faget havde stor betydning for både erhvervslivet og den almene dannelse, er der nu meget færre undervisningstimer i tysk, skriver Julie Wagner Birkeholm i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg.

I hendes virke som tysklærer på en folkeskole, har hun tit måtte forklare sine elever, hvorfor det er en vigtig kompetence at kunne tysk, og selvom eleverne i de fleste tilfælde godt kan se fornuften i hendes begrundelser, oplever hun alligevel oftere og oftere negative reaktioner på faget. Hun undrer sig over, hvordan og hvorfor tyskfagets status har ændret sig, og i projektet undersøger hun, om der hersker en særlig fagdiskurs, bestemte måder at italesætte og forstå tysk, der bremser fagets potentiale i folkeskolen. Det har ledt til problemformuleringen:

"Jeg ønsker indledningsvis gennem data fra elev-, tyskunderviser-, lærerkollega- og forældreperspektiv ved hjælp af diskursanalytisk metode at afdække, hvilke elementer der kan identificeres som centrale diskurser om tyskfaget på en folkeskole og at indkredse, hvilken betydning centrale diskurser om tyskfaget har for elevernes individuelle og subjektive holdninger til faget for på denne baggrund at vurdere, hvorvidt og i givet fald hvordan dette konstruktivt kan få indflydelse på min egen fremtidige tilrettelæggelse af tyskundervisningen".

Læs artikel af Lykke Østergaard Møller i Folkeskolen.dk, 11. august 2022.
https://www.folkeskolen.dk/bachelorprojekt-kobenhavns-professionshojskole-laererprofessiondk/bachelor-det-er-svaert-at-sige-hojt-i-klassen-hvis-man-kan-lide-tysk/4669085