FOLKESKOLE MED AMBITIONER: UDVIKLER SPROGSTRATEGI TIL DELING MED ANDRE

Viceskoleleder Frank Hansen, Skovvangskolen i Aarhus, undersøgte, hvor mange penge skolen typisk bruger på sprogfagene i forhold på til eksempelvis naturfagene og generel efteruddannelse. Og ikke overraskende viste sprogfagene sig at ligge et godt stykke nede på listen over resursefordelingen.

Derfor var Frank Hansen helt klar til at støtte op, da skolens sprogkoordinator bad om lov til at søge midler via det Nationale Center for Fremmedsprog til at udforme en sprogstrategi. Ansøgningen blev godkendt, og skolen blev bevilliget 120.000 kroner til at komme godt i gang med arbejdet.

Skolen satser i forvejen stort på sprog. Skolen er en af de få i Jylland, hvor eleverne kan vælge fransk. Og eleverne kan også vælge spansk som valgfag.

Ifølge viceskolelederen skal sprogstrategien gøre skolen skarpere på en sprogundervisning, der motiverer og løfter både de dygtigste samt de udfordrede elever.

"Vi skal have gjort sprog mere attraktivt for eleverne, og det er vigtigt, at det ikke kun bliver for midtergruppen. Vi har brug for særlige indsatser til de mest talentfuld, men der skal også tilpasses undervisning til dem, der kæmper lidt med sprogfagene", siger Frank Hansen.

Udover specifikke forløb og indsatser til eleverne, satser sprogstrategien også på at løfte sprogunderviserne. Disse ønsker mere fokus på undervisning ud fra at kommunikativt sprogsyn, som bl.a. handler om, at det er meget bedre at kommunikere med visse fejl, end det er at holde sig tilbage af frygt for at lave fejl.

Allerede fra start var en del af formålet med at få udviklet en sprogstrategi på skolen, at strategien og erfaringerne med at udarbejde den skal deles med andre skoler, der også ønsker at løfte deres sprogundervisning. Derfor vil skolen lave en folder om sine erfaringer, når strategien er foldet helt ud til næste år.

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 28. januar 2020, og find samme sted link til skolens udkast til en sprogstrategi.
https://www.folkeskolen.dk/1562823/aarhus-skole-har-lavet-sin-egen-sprogstrategi--og-vil-gerne-dele-den-med-andre?utm_source=newsletter&fbclid=IwAR2l0lluKxqD5atxaGN5aBigpMKHF9LQXG8DgAdX-fA62mS-CwzRIgFzEG4