DIFFERENTIERET LÆSNING AF AVISARTIKLER

SPØRGSMÅL:
Jeg har meget svært ved at få mine elever (3. G) til at læse autentiske avisartikler på spansk. De synes, at det er for svært og uoverskueligt og mister motivationen. Har du et forslag til, hvad jeg kan gøre?  

SVAR
Mange tak for dit spørgsmål. Da jeg kan forestille mig, at den samme problemstilling kan gøre sig gældende på andre fremmedsprog, svarer jeg i det flg. lidt mere bredt.

Jeg kan godt forstå, at det på nogle sprogelever på gymnasieniveau (samt på en universitetsuddannelses indledende semestre) kan virke overvældende at gå ind på en fremmedsproget avis' webside og se de utallige informationer på formelt skriftsprog, som kan gøre det svært at forstå indholdet i de forskellige artikler, når man som sprogelev ikke har det fornødne ordforråd.

Ud over informationsmængde og manglende ordforråd, udgøres en tredje barriere af den grad af underforståethed, der som oftest ligger bag de nationale, regionale og lokale nyheder. Det forudsættes, at læser, i sin egenskab af indfødt sprogbruger, løbende har fulgt med i diverse forhold og sager, at diverse navne og hovedpersoner er læser bekendte, samt at læser har en naturlig motivation for at følge med og holde sig orienteret.

Trods disse barrierer, hersker der ingen tvivl om, at sprogelever bør anspores og motiveres til at læse autentisk nyhedsrelateret stof og jævnligt "tage et digitalt smut" til målsprogslandet. På den måde kan sprogeleven bringes til at føle sig mere i berøring med befolkningen, sproget og målsprogslandet, hvorved sprogstudiet bliver mere vedkommende og anvendelsesorienteret. Det handler om, at bringe målsprogslandet virkelighed ind i læringssituationen og i klasseværelset.

Med henblik på at gøre det uoverskuelige mere overskueligt for sprogeleven og dermed gøre det mere spiseligt for en sprogelev først at kikke lidt og siden mere i en netavis på målsproget, er læsning og forståelse af overskrifter og manchetter en god idé.  Jeg er til fulde klar over, hvor travlt der i forvejen er i det fremmedsproglige klasseværelse, men det er en god læringsmæssig investering at bruge blot nogle minutter et par gange om ugen på fx:
SIDEN SIDST: 1-3 hovedoverskrifter, der har præget nyhedsbilledet i målsprogslandet.
I starten medtages kun selve overskrifterne og senere manchetterne. Når eleverne er klar til det, påkobles dele af artikler, indtil eleverne kan klare at læse hele artikler.

Når det drejer sig om fokus på sprogelevernes forståelse af indholdet i det, de læser, skal man huske ikke at integrere produktion på målsproget. Tjek af forståelse foregår altid på dansk. At gøre en forståelsesopgave i læsefærdighed til en produktiv opgave vil mindske motivationen, foruden at man på den måde uhensigtsmæssigt sammenblander sproglige færdigheder.
---------------------------------------------   
Blandt forskere inden for læseforståelse er der bred enighed om, at sprogelevens baggrundsviden spiller en vigtig rolle i betydningsafklaringen. Dette kan i læringssituationen bruges på den måde, at man som igangsættende foranstaltning af læsning af autentisk stof på målsproget tager sigte på enten almengyldige eller internationale informationer, som sprogeleverne i forvejen er bekendte med fra dansk presse. Artikler med et kendt indhold er generelt lettere at afkode på fremmedsproget, og betydningen af ukendte gloser er lettere at gætte/udlede gennem læsning af disse såkaldte "paralleltekster". Underviser kan også forstærke denne fordel ved at lave forståelsesøvelser, der har til formål at finde udvalgte danske nøgleord- og begreber i målsprogsteksten.
---------------------------------------------
I differentieringsøjemed kan der på baggrund af ovenstående opstilles flg. progressionsmuligheder:
Læsning af avisartikler med kendt indhold:
-                     Overskrift
-                     Overskrift + manchet
-                     Overskrift + manchet + del af artikel
-                     Overskrift + manchet + flere dele af artikel
-                     Overskift + manchet + hel artikel

Læsning af avisartikler med ukendt indhold:
-                     Overskrift
-                     Overskrift + manchet
-                     Overskrift + manchet + del af artikel
-                     Overskrift + manchet + flere dele af artikel
-                     Overskift + manchet + hel artikel

I arbejdet med differentieret læring, bør læsemålene altid opstilles i henhold til den enkelte sprogelevs viden og kunnen på et givet tidspunkt. Derfor giver det læringsmæssigt ingen mening at stille de samme læseopgaver til alle i en klasse, da man på den måde vil belaste nogle så meget kognitivt, at de ikke lærer noget. Og så er vi tilbage ved den manglende motivation og ulyst til at tage "det digitale smut" til målsprogslandet.

Med venlig hilsen fra
Lone