MERE OM DE UNGES FRAVALG AF SPROGLIGE UNIVERSITETSUDDANNELSER

Sprogfagene på de danske universiteter er, som bekendt, i krise. Optaget på sproguddannelserne daler, og Roskilde Universitet, CBS og Syddansk Universitet har måttet lukke sprogfag. I november 2019 kom så meddelelsen fra AAU om, at flere års faldende ansøgertal betyder, at Det Humanistiske Fakultet fra september 2020 ikke optager nye studerende på de tre sproguddannelser: Tysk samt International Virksomhedskommunikation – tysk og spansk.

Men det er ikke kun i Danmark, at sprogfagene har det svært. Samme tendens ses også bl.a. i de øvrige skandinaviske lande og i USA.

"I USA har man haft en lang diskussion om, hvordan uddannelsesprofilen kan ændres, så der bliver større sammenhæng mellem elementerne – for eksempel i en semiotisk eller interkulturel retning," fortæller Anne Holmen, formand for Dansk Sprognævn og professor på Center for Internationalisering og Parallelsproglighed på Københavns Universitet. Hun mener, at vi også i et større omfang bør overveje den vej i Danmark.

Derudover mener Anne Holmen, at man også i et videre omfang bør søge at lægge sprogelementer ind i andre uddannelser. "Man kan eksempelvis læse litteraturvidenskab og tysk eller læse til ingeniør plus tysk. Det har Dansk Industri tidligere foreslået, og det kan være, det kan løse nogle af de samfundsmæssige behov for sprog. Men vi skal også have nogen uddannet til det højeste faglige niveau inden for sprogene," siger hun og tilføjer: "Vi skal grundlæggende gå på to ben, hvis vi skal dække samfundets behov for sprogkompetencer: de egentlige specialister og så en udbredelse til øvrige fag."

På RUC har man valgt at tilbyde de studerende muligheden for at supplere deres uddannelse med sproglige kompetencer inden for fransk, tysk eller spansk. En ordning, der giver mere kvalificerede kandidater, lyder det fra Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet. Hun ønsker ikke mindre sprogrigdom i uddannelserne. Tværtimod. "Men man må skelne mellem rene uddannelser 'i sprog', der (næsten) alene skal udbydes på KU og AU, og uddannelser 'med sprog', der kan fås flere steder.

På Københavns Universitet er det særligt fransk og tysk, der er hårdt ramt af de unges fravalg. Ifølge Anne Holmen kan det ikke være fremtidsperspektiverne, der får de unge til at fravælge de to store europæiske sprog. "Det er fag, hvor der ingen arbejdsløshed er. Der er brug for dem i oversættelsesvirksomheder, eksporterhverv, i gymnasiesektoren og i Bruxelles. Der er masser af job, så det kan ikke være det, der gør det," siger hun.

Ifølge Hanne Tange, lektor på Institut for Kultur og Globale Studier på Aalborg Universitet, ses udviklingen blandt andet som følge af den italesættelse, der har været af sprogfagene de sidste mange år.
"Grundlæggende er der et problem i, at vores politikere inden for de seneste ti år har fået sendt et signal om, at man ikke skal læse humaniora, da det ikke er samfundsmæssig rentabelt," siger Hanne Tange.

Derudover har der ifølge Hanne Tange været en gængs opfattelse af, at vi ikke behøver andre sprog end engelsk, samtidig med at engelsk for mange er et fag, der umiddelbart virker nemmere at få højere karakter i, hvilket kan være medvirkende til, at man allerede i folkeskolen og gymnasiet fravælger de øvrige fremmedsprog.
"Eleverne er så fokuserede på at få høje karakterer, at de ikke tør kaste sig ud i et nyt fremmedsprog af frygt for ikke at opnå samme karakterer som i engelsk. Og så er de jo allerede dømt ude i forhold til at søge ind på en videregående sproguddannelse," forklarer Hanne Tange, mens Anne Holmen supplerer: "Jeg tror, der har været en angst for ikke at kunne leve op til mængden af grammatiske regler."  

De unges manglende interesse for sprog hænger ifølge Hanne Leth Andersen sammen med en sproglig uddannelses krav om fordybelse. "De unge ved langt mere, end da jeg gik i gymnasiet, men mange har ikke det drive til fordybelse, som kræves i sprogfagene. Du skal ned og dyrke betydningerne i detaljen i en tekst og forstå, hvor ordene kommer fra, og hvordan vi bruger dem."

Hanne Leth Andersen tror dog på, at sprogfagene igen vil få medvind. Men det kræver en større indsats fra erhvervslivet, som alt for længe har argumenteret for naturvidenskabelige fag frem for sprogfagene, lyder det fra rektoren. "Udsagn om vigtigheden af sprogfagene stikker desværre ikke ligeså dybt som udsagn om vigtigheden af naturvidenskab. Rigtigt mange politikere og erhvervsfolk vil gerne sige, at det er vigtigt at kunne sprog. Men fra at sige ‘det er vigtigt‘ til at sige, at 'det er noget vigtigt, der skal investeres i', ligger der en stor forskel på sprogfag og naturvidenskabelige fag," siger Hanne Leth Andersen.

Kilde: artikel af Morten Madsen, Information, 30. august 2019.
https://www.information.dk/2019/08/sprogfagene-svinder-udfordrer-vores-verdenssyn