SAMTALE – FORSLAG (107): Debat- og forhandlingsaktivitet med fokus på etiske emner

Dette indlæg er en fortsættelse af indlæg 104 ('Planlægningsopgave' som alternativ til 'uformel samtale'?)

 Jeg skal i det følgende henlede jeres opmærksomhed på en forhandlings- og debataktivitet til udvikling af mundtlig interaktion på et højt fremmedsprogligt læringsniveau. Den er niveaumæssigt udarbejdet til universitetsstuderende på 4. sem. på BA-studiet, men elever/studerende med behov for ekstra sproglige udfordringer i samtalefærdighed kan have glæde af den på andre studier og andre niveauer.

Der er tale om en fiktiv opgave. Den går ud på, at en gruppe mennesker i fællesskab skal danne et uofficielt, folkeligt Etisk Råd som pendant til det officielle Etiske Råd, der nedsættes af indenrigs- og sundhedsministeren og rådgiver Folketing, regering og offentlige myndigheder.
Bevæggrunden herfor er, at man i gruppen er enige om, at det officielle råd i dets rådgivning og anbefalinger ikke altid er i overensstemmelse med befolkningens meninger og opfattelser inden for givne etiske spørgsmål.

Det folkelige etiske råds medlemmer har til opgave at sætte sig grundigt ind i givne etiske problemstillinger, indsamle argumenter pro et contra og igennem intern debat og forhandling at nå frem til en enstemmig stillingtagen til de pågældende emner og spørgsmål. Kan rådets medlemmer ikke nå til enighed eller finde frem til kompromisser, er det flertallets holdning og argumentation, der tegner rådets anbefaling.

Læringsmål:

  • træning i at indgå i uformelle forhandlingssituationer på et introducerende niveau og samarbejde om at nå konkrete resultater;
  • træning i anvendelse af sproghandlingerne 'forslag/accept/afvisning' samt vendinger til forhandling;
  • repetition og konsolidering af anvendelse af gambitter, emneskift og feedback;
  • repetition og konsolidering af anvendelse af vendinger til regulering af taleretten og
    sproghandlingerne 'mening/(u)enighed/tvivl/'mv.;
  • træning i overholdelse af de konversationelle regler for den gode forhandlingspartner;
  • repetition og konsolidering af anvendelse af den kommunikative adfærd, der karakteriserer samtalesprog på det pågældende fremmedsprog.

Den højere sværhedsgrad for denne aktivitetstype er begrundet i, at ordforrådet er mere specialiseret, at forhandlingsteknik inkorporeres, at den enkelte deltager nødvendigvis skal sætte sig ind i og tage stilling til svære emner samt være i stand til at begrunde sin holdning og debattere den på fremmedsproget.

I kompendiet Forhandling og præsentation kan I se mere om denne mundtlige aktivitet.
Den kørte i øvrigt delvist som computermedieret kommunikation, hvilket også er beskrevet i kompendiet. Men det er ikke et must for at få udbytte af aktiviteten.
(I kompendiets 6. afsnit finder I noget om præsentationsteknik, som også indgik i faget på 4. sem., men som ikke er relevant i foreliggende sammenhæng).
Forhandling og præsentation. Spansk valgfag 2013

Som det var tilfældet med planlægningsopgaverne (indlæg 104), er der heller ikke her tale om rollespil, da deltagerne er sig selv, agerer og tænker som sig selv og ikke skal påtage sig andres roller.
--------------------
Eksempler på hjælpemuligheder fra ChatGPT til udformningen af aktivitetstypen

1.
Hvad angår de etiske spørgsmål, som hvert medlem af det såkaldte råd skal tage stilling til, kan jeg anbefale underviser at få inspiration fra ChatGPT. Fx:

  1. Aktiv dødshjælp: Skal det legaliseres, og under hvilke betingelser?
  2. Organdonation: Skal alle automatisk være donorer, med mulighed for at fravælge? Skal man kunne modtage et organ, hvis man ikke selv er registreret donor?
  3. Kunstig intelligens i arbejdsmarkedet: Skal der være begrænsninger på brugen af AI, der overtager menneskelige jobs som fx undervisere og personale på plejehjem?
  4. Genetiske værktøjer: Er det etisk forsvarligt at ændre på menneskets DNA for at fjerne arvelige sygdomme eller forbedre egenskaber?
  5. Dyreforsøg: Bør dyreforsøg forbydes, selvom det betyder færre medicinske fremskridt?
  6. Overvågning i det offentlige rum: Hvor meget overvågning er acceptabelt i kampen mod kriminalitet og terrorisme?
  7. Vaccination: Skal vaccination være obligatorisk i visse situationer, fx ved pandemier?
  8. Fængsling som straf: er fængsling en forældet og nyttesløs straf?
  9. Retten til at få børn: er det en menneskeret at få børn uanset forældrenes fysiske og mentale tilstand?
  10. Obligatorisk militærtjeneste: Bør unge, herunder kvinder, pålægges obligatorisk militærtjeneste, eller bør det være et frivilligt valg?
  11. Dyr som underholdning: Bør fx zoologiske haver, cirkusser, delfinarier o.lign. forbydes for at mindske dyrs lidelser?
  12. Kvoter for kvinder i ledelse: Er det o.k. at have kønskvoter for at sikre flere kvinder i lederstillinger, eller bør kvalifikationer være det eneste kriterium?
  13. Kloning af mennesker: Er det etisk forsvarligt at klone mennesker, fx for at hjælpe barnløse par eller helbrede sygdomme?

2.
Når ChatGPT er fremkommet med eksempler, kan man få chatbotten til på det pågældende fremmedsprog at fremstille små tekster, der kan fungere som introduktion og første inspirationskilde til at søge efter mere læsestof og flere opfattelser (se også indlæg 97). Her er et eksempel inden for emnet 'aktiv dødshjælp' (oversat til dansk til formålet):

Aktiv dødshjælp, også kendt som "assisteret selvmord", er en procedure, der giver en syg person mulighed for frivilligt og værdigt at afslutte sit liv. Dette emne skaber stor debat i mange lande, da det rummer etiske, juridiske og følelsesmæssige spørgsmål.
På den ene side argumenterer tilhængere af aktiv dødshjælp for, at mennesker har ret til at bestemme over deres egen krop og undgå lidelser forårsaget af uhelbredelige sygdomme. Ifølge dem er aktiv dødshjælp en handling af medfølelse og respekt for personlig autonomi.
På den anden side mener modstandere, at en legalisering kan åbne døren for misbrug, især mod sårbare grupper som ældre og handicappede. De hævder også, at menneskeliv er ukrænkeligt, og at fremskridt inden for palliativ behandling kan tilbyde alternativer til smerte og lidelse.

3.
ChatGPT kan naturligvis også være behjælpelig med at komme med en række relevante fremmedsproglige gloser inden for et emne, så deltagerne har et indledende leksikalsk grundlag at starte op på. For undervisere er det et stort arbejde at indsamle gloser, så igen er chatbotten her en kærkommen og tidsbesparende hjælp.
--------------------
Der er også mulighed for at afprøve denne debat- og forhandlingsaktivitet i det små ved at mindske kravene til dens udførelse. Fx kan man i "kassesystemet", som bruges til 'uformel samtale', oprette en frivillig samtalekasse med et etisk emne, som henvender sig til de elever/studerende, der gerne vil have og kan klare en ekstra udfordring. Emnet kan afvikles primært som en debat med evt. nedtoning af forhandlingsdelen, som fylder meget i min oprindelige version.

Det er under alle omstændigheder en rigtig god aktivitetstype på højere læringsniveauer, og jeg oplevede, at langt de fleste studerende evaluerede den positivt. Deltagerne fremhævede som en sidegevinst til det rent sproglige aspekt, at de blev "tvunget" til at tage stilling til emner, som de anså for vigtige, men som de alligevel ikke havde beskæftiget sig med i nævneværdig grad og derfor heller ikke i forvejen havde en holdning til.
--------------------  
© 
Lone Ambjørn 2025, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling 
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger 
SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?
SAMTALE SPØRG-SVAR (67): Kan underviserne med fordel træne samtalefærdighed på dansk?
SAMTALE SPØRG-SVAR (68): Kan man bruge materialer som nyhedsudsendelser og interviews som led i udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (69): Opmærksom og fokuseret observation af autentiske hverdagssamtaler under ophold i målsprogslandet 
SAMTALE SPØRG-SVAR (70): Vedr. betydningen af sproglig bevidsthed og opmærksomhed
SAMTALE SPØRG-SVAR (71): Kan de fælles læringsmål i en 'uformel samtale' med fordel opdeles i læringsniveauer med henblik på differentiering?
SAMTALE SPØRG-SVAR (72): Har en indfødt sprogbruger pr. definition den fornødne konversationelle kompetence til at kunne tilbyde undervisning?
SAMTALE – FORSLAG (73): Hvad underviser selv kan gøre for at oparbejde egen konversationelle kompetence
SAMTALE SPØRG-SVAR (74): Er undervisers fremmedsprog også et intersprog?
SAMTALE SPØRG-SVAR (75): Hvad er de(t) vigtigste karaktertræk ved en velfungerende hverdagssamtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (76): Modvilje mod smalltalk
SAMTALE SPØRG-SVAR (77): Når det fremmedsproglige niveau blokerer for spontanitet
SAMTALE – FORSLAG (78): Anvendelse af modifikationsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (79): Hvorfor intensiveres perfektionisme ifm. udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (80): Vedr. læsning af evt. supplerende litteratur til vejledningsmaterialet 'Synlig og differentieret læring i konversationel kompetence'
SAMTALE – FORSLAG (81): Det konstruktive og trygge vejledningsrum  
SAMTALE SPØRG-SVAR (82): Hvilke indlæg kan med fordel læses først, når man skal i gang med undervisning i samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (83): De første træningsseancer i samtalefærdighed i praksis
SAMTALE – FORSLAG (84): Tidsplanlægning af vejledning med formativ vurdering (feedback)
SAMTALE SPØRG-SVAR (85): Forskellen mellem 'lang replik' og dominans i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (86): 'Lang replik' vs. oplæg
SAMTALE – FORSLAG (87): Fokuseret træning af Modtagers tilbagekanaliserende feedback i relation til 'lang replik'
SAMTALE – FORSLAG (88): Tilbagekanaliserende feedback på 'lang replik' med meningstilkendegivelse, man er uenig i
SAMTALE – FORSLAG (89): Skal man undervise i talesprogsfænomener?
SAMTALE SPØRG-SVAR (90): Hvilke kriterier ligger til grund for en progressiv inkorporering af gambitter i træningen på et introducerende niveau?
SAMTALE – FORSLAG (91): Anvendelse af uddybningsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (92): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. en læringsprogression
SAMTALE – FORSLAG (93): Strategisk kompetence – vedr. problem med formativ feedback på strategisk kompetence
SAMTALE – FORSLAG (94): Medindflydelse i den konversationelle læringsproces
SAMTALE SPØRG-SVAR (95): 'Vejledningsrummets' fortrin fremfor plenum til besvarelse af samtalegruppernes spørgsmål i de indledende læringsfaser
SAMTALE – FORSLAG (96): Anvendelse af ChatGPT til generering af emner til opgavetypen 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (97): Små tekster til meningsudvekslinger lavet af ChatGPT
SAMTALE – FORSLAG (98): 'Samtale i slow motion' med ChatGPT
SAMTALE – FORSLAG (99): Kan man træne samtalefærdighed med udgangspunkt i mundtlige lukkede tasks?
SAMTALE – FORSLAG (100): 'Medansvar for egen læring' i udviklingen af den konversationelle kompetence
SAMTALE – FORSLAG (101): Sproglæringskompetence som forudsætning for medbestemmelse og medansvar
SAMTALE SPØRG-SVAR (102): Argumenter for ikke at udelade forberedelsen til en samtale-task
SAMTALE – FORSLAG (103): Aktivitetstypen 'planlægning af fælles handlinger' i en uformel hverdagssamtale
SAMTALE – FORSLAG (104): 'Planlægningsopgave' som alternativ til 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (105): Vedr. forberedelsestid ifm. formel vejledning
SAMTALE SPØRG-SVAR (106): Pensum og anvisninger ifm. formel vejledning