SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en ‘uformel samtale’

Hvis der er behov for at få en samtale ud fra givne (pensum)tekster integreret i en 'uformel samtale', kan det naturligvis lade sig gøre. Man skal blot lige være opmærksom på de problemstillinger, der som oftest er forbundet hermed.

Med dette indlæg er der tale om en opfølgning på og en uddybning af indlæg 15 ("Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer").

Når emner fra en (pensum)tekst ønskes integreret i en 'uformel samtale', forbereder man en af samtalekasserne i en opgave til dette formål. Samtalekassens overskrift kan med fordel være identisk med tekstens hovedemne, medens delaspekterne i samtalekassen illustrerer tekstens delaspekter – evt. suppleret med andre emnerelevante.

Der er to problemstillinger, som man skal tage højde for i samtaledeltagernes måde at håndtere en sådan samtalekasse på.

1.
Den ene problemstilling er, at der i mange tilfælde ske det, at samtalepartnerne pr. automatik slår over i tekstreferat. Det uheldige ved denne situation er, at man ikke i en naturlig samtale refererer tekster, som alle har læst og derfor kender indholdet af. Det udgør et brud på samtalereglen om behørig tilpasning af informationsmængden: giv hverken for lidt eller for meget information i forhold til Modtagers forhåndskendskab til et givet emne.

For at undgå inadækvate tekstreferater midt i en ellers naturlig samtale, vil jeg for det første foreslå, at man bevidstgør sine elever/studerende om denne problemstilling og dernæst anviser andre veje til en samtale med udgangspunkt i indholdet i en læst tekst. Det drejer sig primært om at personliggøre tekstens emne(r), således at der ikke tales OM en tekst, men UD FRA en tekstens emner.

Dette kan gøres på den måde, at samtalepartnerne udveksler informationer om deres personlige forhold til tekstens emner og/eller udveksler meninger herom. Helt grundlæggende betyder dette, at der anvendes samtaleteknikken 'spørge-ind-til' rettet mod samtalepartnere selv: hvad gør du/hvad mener du om … , hvormed der tales mere i 1. og 2. person end i 3. person.

Teksten bliver således et udgangspunkt for en samtale, hvor samtaleparterne inspireres af forskellige emnemæssige aspekter derfra, støtter sig til disse og inddrager dem i samtalen med deltagerne selv i fokus. Denne fremgangsmåde kan endvidere forhindre brug af vendinger som 'i teksten står at'; 'ifølge teksten'; 'af teksten fremgår det at' o. lign.

Jeg vil også foreslå, at man i den pågældende samtalekasse supplerer delaspekter fra teksten med andre emnerelevante. Dette vil bidrage til, at samtaledeltagernes opmærksomhed ledes bort fra selve teksten og mere i retning af emnerne.

2.
Den anden problemstilling drejer sig om overgangen fra en almindelig samtalekasse til en samtalekasse med integreret (pensum)tekst. Eleverne/de studerende skal på dette punkt bevidstgøres om, at der skal ske et helt almindeligt emneskift og ikke et til situationen kunstigt konstrueret i stil med: lad os tale om teksten; har I læst teksten?; det er en rigtig god tekst, vi skulle læse til i dag; hvad synes I om teksten? osv.

Bevidstgørelsen kan i forberedelsesfasen til en 'uformel samtale' suppleres med specifik træning i overgangen, så den bliver så naturlig som muligt.