SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten ‘uformel samtale’ til oparbejdelse af samtalefærdighed?

Her kan indledningsvist ses en kort introduktion til den frie aktivitetstype, der i spørgsmålet refereres til, og som jeg plæderer for til oparbejdelse af samtalefærdigheden.  Jeg kalder den i mine materialer for 'uformel samtale', og den er kort og godt bygget op omkring X antal kasser med indlagte emner og delaspekter i relation hertil.
Direkte link:  Uformel samtale-kort introduktion

Svar på spørgsmål:
Der findes andre frie(re) træningsaktiviteter, der lever op til en kommunikativ undervisnings krav, men det er vanskeligt at finde nogen som den 'uformelle samtale', der i samme grad imødekommer den sprogundervisningens krav om
1) muligheder for differentiering
2) virkelighedsnærhed med deraf følgende motivationsskabelse

AD1
I det heterogene læringsrum tilpasses undervisningens niveau, indhold og form ofte en standardiseret forløbsmodel, der formodes at være i overensstemmelse med den "typiske" elevs/studerendes færdigheder, behov og interesser. Sådanne one-size-fits-all-modeller møder ikke den enkelte elev/studerende dér, hvor h/n rent faktisk befinder sig i sin intersproglige udvikling.

Dette hænger sammen med, at den grad af kognitiv bearbejdning, en sproglig aktivitet udløser hos en elev/studerende, er individuelt betinget. Derfor giver det ikke mening at forvente, at alle i en klasse får det samme læringsudbytte af det samme forløb med de samme aktiviteter på det samme tidspunkt. Hver aktivitet vil fordre forskellige grader af kognitiv bearbejdning hos den enkelte i henhold til anvendelsesgraden af hhv. kontrollerede og automatiske processer samt til det stadium i den intersproglige udviklingsproces, hvorpå eleven/den studerende befinder sig. Hvad der for én vil være kognitivt uproblematisk, vil for en anden indebære en kognitiv belastning og som følge heraf enten en hel eller delvis hindring for udførelsen af den sproglige aktivitet.

Målet må naturligvis være, at hver enkelt elev/studerende får udbytte af undervisningen og løbende tilbydes stadigt stigende udfordringer med udgangspunkt i den pågældendes niveau ved undervisningens start. Dette mål er realistisk gennem arbejdet med 'uformel samtale' via "kassesystemet".

'Den uformelle samtales' differentieringsmuligheder, som er blandt de tilbagevendende spørgsmål, jeg modtager, skal jeg redegøre for mere detaljeret i et senere indlæg.

AD2
Anvendelsesorientering og virkelighedsnærhed i de frie uformelle samtaleaktiviteter er vigtige faktorer. Det har de altid været, og det er de i særdeleshed nu, hvor sproguddannelserne er i krise. Hvis man ikke kan se formålet med en sproglig træningsaktivitet set i relation til dens anvendelighed i "den virkelige verden", vil motivationen for at udføre den logisk reduceres.

Oparbejdelse af mundtligheden er desværre fortsat i alt for høj grad præget af aktiviteter, der står i misforhold til den dialogiske kommunikationsforms repræsentation i det virkelige liv, hvor informations- og meningsudveksling er mere fremherskende end informationsformidling. Én forklaring herpå er de forældede og monologisk orienterede eksamensformer, der, som et led i de aktuelle forsøg på at højne interessen for sproglige uddannelser, meget vel kunne underkastes et kritisk eftersyn.

I denne forbindelse kan jeg henvise til nedenstående artikel, som ikke har mistet sin relevans.
Ambjørn, Lone & Troensegaard, Agnete (2005): Den naturlige samtale i fremmedsproglig læring. - Ny arbejds- og eksamensform i lyset af gymnasiereformen.

Direkte link:
http://lone-ambjoern.dk/wp-content/uploads/2013/12/Den-naturlige-samtale-i-fremmedsproglig-laering-ny-arbejds-og-eksamensform.pdf