SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af ‘uformel samtale’ bruge manuskript?

Svar på spørgsmål:
Behovet for at støtte sig til et manuskript finder man primært hos elever/studerende, der er nervøse for at begå fejl i deres sproglige produktion. Hos nogen beror dette på deltagelse i (tidligere) sprogundervisning med et udtalt fokus på korrekthed, medens der hos andre kan være tale om en iboende perfektionisme, der udgør en barriere for den friere sprogudøvelse uden "sikkerhedsnet".

Det er min egen erfaring, at manuskripterne typisk bruges på to måder.
1.
Alle deltagere i en samtalegruppe bidrager i en forberedelsesfase til udfærdigelsen af et manuskript, hvor de indskriver deres respektive replikker, som de i udførelsesfasen læser op på skift. Når de er færdige med det, ophører "samtalen". Og det gør den langt hurtige end normalt, da der er grænser for, hvor meget en gruppe orker at skrive ned.
2.
En deltager i samtalen har selvstændigt udfærdiget et manuskript over et af delaspekterne til et emne i en samtalekasse. Den pågældendes samtalebidrag læses så op på et mere eller mindre vilkårligt sted i samtalen og uden (nævneværdig) hensyntagen til, hvornår eller hvordan bidraget indholdsmæssigt og samtalestrukturelt passer ind. Det lyder som en umotiveret enetale.
--------------------  
Som udgangspunkt er man nødt til at forklare, hvorfor brug af manuskript i en 'uformel samtale', der, efterhånden som træningen skrider fremad, skal komme så tæt på den ægte samtale som muligt, er uhensigtsmæssig.

En ægte samtale er jo karakteriseret ved bl.a. kreativitet og spontanitet, og netop af den årsag kan og skal den ikke på forhånd planlægges som et skuespil til opførelse.
Begge modeller for anvendelse af manuskript afstedkommer selvsagt både et uacceptabelt kunstigt diskursmønster samt et forringet flow og indhold i samtalen.
Samtalebidragene leveres i et inadækvat skriftsprog og ikke i et naturligt talesprog.
Øjenkontakt med manuskriptet er mere udtalt end med samtalepartnerne.

Da det er vigtigt i enhver læringssituation, at de lærende føler sig trygge, anbefaler jeg, at man i rollen som vejleder prøver at finde ud af årsagerne bag behovet for oplæsning fra et manuskript. Hvis problemet fx er begrundet i et urealistisk højt korrekthedskrav – som det ofte er tilfældet – kan man over for de(n) pågældende understrege eksistensen af fejl som en helt naturligt fænomen i udviklingen af intersproget.

Endvidere kan man bevidstgøre om, at ikke engang indfødte sprogbrugere er i stand til at tale eller samtale uden at begå fejl. Dette hænger sammen med den kognitive overbelastning, som mundtlig produktion under tidspres og uden forhåndsplanlægning forårsager. Der skal i det hele taget gøres op med den fejlagtige forestilling om, at indfødte sprogbrugeres og sprogunderviseres sprog er fejlfrit.

I stedet for et egentligt manuskript, kan man, ikke mindst på de lavere undervisningsniveauer samt i de indledende træningsrunder af en 'uformel samtale', tillade samtalepartnerne at have et støtteark liggende foran sig. På et sådant ark kan der fx stå særligt vigtige emnerelevante gloser og/eller stikord til emnemæssige perspektiveringer, som det er en deltager i samtalen magtpåliggende at få inddraget i samtalen. Men der står hverken hele replikker, monologer eller dialoger på arket.
Arket kan endvidere med fordel bruges til at notere manglende gloser i løbet af en samtale, således at disse kan slås op efterfølgende og trænes.

Målet er at få de manuskriptafhængige samtalepartnere til at opgive manuskriptet til fordel for en intensiveret indsats i en forberedelsesfase og efterbearbejdningsfase til de 'uformelle samtaler' samt at få manuskriptet erstattet af de mere acceptable støtteark.
--------------------
© Lone Ambjørn 2019, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed 
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'