SPROG- OG SAMFUNDSFAGSLÆRERNE I SAMARBEJDE PÅ TVÆRS

Få gymnasieelever vælger studieretninger med fremmedsprog. Børne- og Undervisningsministeriets seneste optællinger viser, at det kun drejer sig om 10 procent af 1.g'erne på stx i 2018-2019.  Den mest populære studieretning på det almene gymnasium er den med samfundsfag A og engelsk A (44%). 

Disse to kendsgerninger har gentaget sig år efter år, men havde egentlig ikke så meget med hinanden at gøre. Da tidligere undervisningsminister Merete Riisager (LA) imidlertid pludselig sidste år lagde op til at sløjfe den mest populære studieretning for at tvinge elever over på de sproglige studieretninger, satte hun ubevidst gang i et samarbejde på tværs af fremmedsprogene og samfundsfag.

Selv om man politisk kalder den populære studieretning for samfundsfaglig, så kunne man lige så godt kalde den sproglig, påpeger Christine Leturgie, der er formand for Fransklærerforeningen og Gymsprog, der er sammenslutningen af faglige foreninger for sproglærere i gymnasiet. For ud over engelsk skal eleverne også have et andet fremmedsprog, hvilket betyder, at eleverne får flere undervisningstimer i sprogfagene end i samfundsfag.

Tidligere på året blev der taget initiativ til at lave kurser, der fokuserer på at samarbejde mellem samfundsfag og tysk og samfundsfag og fransk.

"Samarbejdet med engelsk giver god mening, men når nu vi lever i en europæisk verden, hvor der er mange andre lande, hvor befolkningen ikke taler engelsk særligt godt, er det en fordel at vise eleverne, hvad de øvrige sprog kan bruges til," siger Christine Leturgie og uddyber: "Fransk og tysk kan bidrage til samfundsfag både med det rent sproglige, men også med en forståelse for kulturen og samfundsforholdene i de forskellige lande."

De faglige foreninger overvejer at udbyde de tværfaglige kurser igen - også med spansk - på grund af den store tilslutning til de første kurser. Lærerne håber, at det tværfaglige samarbejde på sigt vil betyde, at flere elever vælger at hæve deres andet fremmedsprog til et højere niveau.

Men på trods af de gode intentioner er det svært at få samarbejdet op at køre. Derfor er man gået sammen med Tysklærerforeningen, Engelsklærerforeningen og Spansklærerforeningen om at skrive et brev til undervisningsministeren og Folketingets Børne- og Undervisningsudvalg. I dette brev beskrives bl.a.  problemet med, at der er forholdsvis små eller blandede sproghold.

"Det er svært at have fokus på samarbejdet mellem sprogfagene og andre fag som for eksempel samfundsfag, hvis man har et franskhold, hvor der er elever fra alle mulige andre studieretninger," fortæller Christine Leturgie.

Lærerne ønsker også et opgør med den tendens i gymnasiereformen, hvor sprog primært skal være i rene sproglige studieretninger. "Selvfølgelig skal vi stadig have rene studieretninger med sprog for dem, der elsker sprog, og hvor de kan dyrke sprogene," siger Christine Leturgie og tilføjer:

“Men der skal også være studieretninger for elever, der godt kan lide andre fag end sprog, men som gerne vil have mulighed for at tage ud i verden og bruge deres viden på et andet området og så tale sproget.”

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen, 16. september 2019.
https://gymnasieskolen.dk/laerere-sender-boen-til-politikere-vi-har-brug-ressourcer-og-opbakning-til-sprog