SPROGFAGENE I FRIT FALD MED ALVORLIGE KONSEKVENSER

Ifølge Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, er alle sprogfag i dag, med undtagelse af engelsk, i frit fald. "Vi er tæt på en national sprogkatastrofe, som vi har talt om i årevis, uden at der er sket noget. Det er en myte, at vi kan klare os med engelsk, men den lever desværre fortsat og er en stor del af forklaringen på sprogfagenes krise, mener Lykke Friis. "Vi taber både kultur, dannelse og eksportordrer," siger hun

Hele 'fødekæde'’ er ramt. Kun på omkring hver fjerde folkeskole kan eleverne vælge fransk, og kun 23 af alle landets folkeskoler tilbyder spansk. I gymnasiet vælger få tysk eller fransk som fortsættersprog, og ganske få har tre sprog på A-niveau. Kun på tre af landets læreruddannelser kan man blive fransklærer, og på universiteterne er der tilbagegang i antal studerende på både tysk, fransk og spansk.

Manglende sprogkundskaber er først og fremmest et tab for det enkelte menneske, for det er kultur og dannelse, der er på spil, mener Lykke Friis.

Men manglende sprogkundskaber handler naturligvis også om Danmarks bruttonationalprodukt, fastslår hun.
Hos DI og Dansk Erhverv er man dybt bekymrede over udviklingen. Selvom mange i Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien i dag kan tale engelsk, ligesom vi kan herhjemme, er det et faktum, at manglende sprogkundskaber betyder tabte ordrer for danske virksomheder. Ud over engelsk er det især stærke kompetencer i tysk og fransk, virksomhederne har brug for.

Men hvem peger pilen på, når ansvaret for sprogfagenes nedtur skal placeres? De seneste mange års politiske beslutninger bærer et stort ansvar, mener Lykke Friis.

Ifølge Lykke Friis er der derfor brug for en ny struktur, så det bliver sværere at fravælge sprog. Hun foreslår, at der indføres studieretninger, der kombinerer sprog med matematik og/eller naturvidenskab på A-niveau, og at man kobler et ekstra sprogfag på den populære studieretning med engelsk og samfundsfag. Og så skal det være et krav, at eleverne fortsætter med det andet fremmedsprog, de har haft i folkeskolen, så slutniveauet kan blive højere.  "Vil man ændre udviklingen, kommer man ikke uden om at ændre reformen," siger hun.

Men skal flere vælge sprog i gymnasiet og senere på universitetet, er det også nødvendigt, at man kigger på ­lærernes kompetencer og selve under­visningen. Ifølge Lykke Friis er der brug for et "pædagogisk løft hele vejen op igennem fødekæden".
"Den her situation skyldes givetvis også, at der mange steder ikke under­vises på den mest stimulerende ­måde. Jeg er blandt andet bekymret for, at der i folkeskolen stadig er for ­meget fokus på grammatik frem for at ­lære eleverne at kommunikere," siger ­Lykke Friis.

Men pædagogisk opkvalificering og nye tiltag er ikke gratis, understreger Lykke Friis. "Sætter politikerne ikke flere penge af til sprogfagene i folkeskolen, gymnasiet og på de videregående uddannelser, vil de fortsat bløde," fastslår Lykke Friis.

Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen.dk, 3. maj 2021. https://gymnasieskolen.dk/mit-englisch-kommt-man-durch--mit-deutsch-kommt-man-weiter