SPROGFOLK SLÅR ALARM: ATTER LAVE OPTAGELSESTAL PÅ UNIVERSITETERNES SPROGUDDANNELSER

Flere fagfolk inden for uddannelsessektoren mener, at de lave optagelsestal på universiteternes sproguddannelser bør tages meget alvorligt. Dette års optagelsestal vidner endnu engang om den krise, som fremmedsprogene er i. Hvis udviklingen ikke vender, vil det også gå hårdt ud over sprogundervisningen i gymnasier og folkeskoler. 

Spansk er det sprogfag, som udover engelsk, har fået flest optagne. På Københavns Universitet er 46 blevet optaget, på Aarhus Universitet 36 og på Aalborg Universitet 16. Det viser tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.
Fransk kan kun studeres på Københavns Universitet og Aarhus Universitet. Her er 30 og 21 studerende blevet optaget.
Kun 6 studerende er blevet optaget på tyskstudiet på Aalborg Universitet. Dermed har de oplevet en halvering af studerende på faget i forhold til sidste år, hvor tallet var 12.

"Med det lave antal ansøgere både på universiteterne og til læreruddannelsen på professionshøjskolerne er det ganske enkelt ikke muligt at opretholde den undervisning, vi i øjeblikket kan tilbyde de unge i folkeskolerne og på ungdomsuddannelserne. Fødekæden knækker simpelthen," siger Mette Skovgaard Andersen, der er centerleder på Det Nationale Center for Fremmedsprog (Øst).

"Der er alarmklokker, der begynder at ringe, når studierne bliver så små, at det kan blive svært at opbygge et ordentligt fagligt miljø og studentermiljø. Det er på alle måder en ikke-ønskværdig situation," siger Henrik Halkier, dekan på Aalborg Universitet.

På Københavns Universitets Institut for Engelsk, Germansk og Romansk er de heller ikke tilfredse med de lave tal. Kirsten Kragh, der er viceinstitutleder for uddannelse samt studieleder, mener, at de er oppe imod en negativ diskurs om humanistiske og sproglige kompetencer og efterspørgslen på dem, som påvirker antallet af ansøgere.

"Sprogene bliver sat i bås med fag som filosofi og kunsthistorie, der har sværere ved at afsætte kandidater," siger hun. "Jeg kan godt forstå, at de unge ikke bliver tiltrukket, for sproguddannelserne bliver ikke italesat særligt fristende," uddyber hun.

På Det Nationale Center for Fremmedsprog mener man også, at der generelt er en manglende anerkendelse af humanioras og herunder fremmedsprogenes bidrag til samfundet. "Her må alle vi sprogfolk være sammen om at tale fremmedsprog op – sådan som man har gjort med for eksempel naturfag," siger centerleder Mette Skovgaard Andersen.

Ifølge Kirsten Kragh fra Københavns Universitet kan en anden årsag til, at få vælger at studere fremmedsprog ligge i gymnasiestrukturen. Hun mener nemlig, at den ikke er ideel for fremmedsprogene. Hun kan godt se fordelen i at give eleverne valgfrihed og alsidighed, men hun mener samtidig, at det betyder, at fremmedsprog bare bliver et ud af mange fag og nedprioriteret af eleverne. "Gymnasieelever får ikke som tidligere en faglig identitet. De ser sig ikke som matematisk eller sproglig studerende, som vi andre gjorde, og som gjorde det naturligt at læse et fag inden for det, man havde valgt i gymnasiet," forklarer Kirsten Kragh.

Samme pointe fremhæver dekan på Aalborg Universitet Henrik Halkier.
"Sprog er bare et ’plug-in’, man har. Det skaber nogle andre vilkår for os, der skal forsøge at rekruttere studerende til de uddannelser, som i sidste ende skal erstatte de undervisere, som nu underviser i gymnasiet," forklarer han.

Læs artikel af Lea Schønemann Karlsen i Gymnasieskolen, 29. august 2019.
https://gymnasieskolen.dk/sprogfolk-slaar-alarm-foedekaeden-til-gymnasierne-knaekker