UNIVERSITETSSTUDERENDE FEJLER I ELEMENTÆR DANSK GRAMMATIK OG STAVNING

"Han er forman får uddannelses institutionerne og han lære sine kolegaer om sprog".

På ganske komprimeret plads indeholder den fem ganske åbenlyse stavefejl og mangler et komma mellem de to hovedsætninger. Men faktisk er hver enkelt af fejlene taget direkte ud af opgaver, som førsteårsstuderende på journalist- eller danskstudierne på Syddansk Universitet har skrevet.

Baggrunden er, at Forskergruppen SpUni – Skriftsproglighed på Universitet, SDU, for første gang har forsøgt at finde ud af, i hvilket omfang universitetsstuderende sprogligt afviger fra normen, når det for eksempel drejer sig om stave- og kommafejl.
Forskerne påbegyndte undersøgelsen blandt andet foranlediget af, at det flere gange er blevet diskuteret i medierne, om danske universitetsstuderende besidder de nødvendige skriftsproglige kompetencer.

Forskningen
Forskerne har analyseret 100 akademiske tekster skrevet af førsteårsstuderende på fagene dansk og journalistik. I alt blev der fundet 2.462 fejl i de sammenlagt 44.957 ord i teksterne.
Fejl per 1.000 ord: 55 i gennemsnit, 47 for journaliststuderende, 64 for danskstuderende.
Tegnsætningsfejl udgjorde 49,6 procent af fejlene, stavefejl 28,8 procent.
Den hyppigste fejl var startkomma, som der var fejl i 409 gange, hvilket var 71 procent af alle kommafejl.
Den mest almindelige stavefejl var manglende nutids-r i ordet 'refererer'.

Eksempler på fejl
- Manglende nutids-r eller et r på – fungere(r), at hører (at høre), citere(r)
- Fejl i ord – uden at set (uanset) og faldgruppe (faldgrube)
- Stumme bogstaver – mangelfulhed (mangelfuldhed), bevist (bevidst), forman (formand)
- Sammensatte ord – sprog brug i stedet for sprogbrug, uddannelses institutioner
- Fremmedord – marathon i stedet for maraton
- Enkelt eller dobbelt konsonant – ellement (element), verballet (verbalet), kolega (kollega), resonere (ræsonnere)
- Af vide (at vide), sjældend (sjældent)

"Tallet overrasker os", siger Marianne Rathje, postdoc ved SDU og blandt forskerne i undersøgelsen.
"Der er tale om studerende, som på en eller anden måde skal leve af at undervise i eller skrive på dansk."

At tallene ser ud, som de gør, kan ifølge Marianne Rathje skyldes, at man i en årrække i landets folkeskoler og gymnasier har haft en lavere prioritering af grammatik, stavning og tegnsætning.
"Tidligere har der været en anden vægtning i folkeskolen og gymnasiet, hvor man for eksempel har fokuseret mere på de analytiske aspekter af danskfaget. Til gengæld har man de senere år set, at der er blevet fokuseret mere på undervisning i elementær grammatik og stavning, så vi regner med, at det vender i fremtiden", siger Marianne Rathje.
(Kilder: Politiken 27.08.18; Nordjyske 28.08.18).