Det er nok de færreste tysklærere og andre med stor interesse for det tyske sprog, der ikke har læst eller hørt om artiklen på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår at fjerne faget tysk fra skemaet for at give plads til kortere skoledage.

Artiklen har fået et væld af lærere, politikere, mediefolk, eksperter og erhvervsfolk til tasterne i forsvaret for tysk på elevernes skoleskemaer. Og artiklen er nu også anledningen til, at Venstres Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs kalder både undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd. Her skal de to ministre redegøre for, om regeringen har planer om at skrive en ny, national sprogstrategi som opfølgning på den strategi, som den tidligere VLAK-regering lancerede tilbage i 2017.

Ifølge Ellen Trane Nørby er nogle af de største sproglige udfordringer på grundskoleniveau, at langt størstedelen af eleverne ikke står med et reelt tilvalg af sprogene.
"Der er behov for, at man på grundskoleniveau skaber et aktivt valg for eleverne, så deres sprogfag bliver et tilvalg. Lige nu er der alt for mange skoler, hvor elever bare automatisk får tysk, fordi skolen ikke tilbyder fransk. Det kræver, at vi har flere lærerkræfter med de rette sprogkompetencer. I den seneste gymnasiereform indførte vi spansk som fortsætterfag. Men det kræver så også, at man rent faktisk kan have spansk i grundskolen, og det kræver så, at der er lærere i folkeskolen, der kan undervise i faget. Så der skal sættes ind alle steder i fødekæden".

I Tysklærerforeningen for Grundskolen glæder næstformand Carl Kinze sig over udsigten til en politisk diskussion af en mulig styrkelse af sprogene i folkeskolen. Ifølge ham er der dog brug for en langt mere ambitiøs plan end den seneste sprogstrategi, hvis det reelt skal styrke sprogene.

"Der er brug for en milliardinvestering, hvis vi skal styrke tysk og fransk i skolen. En strategi er ikke nok, der skal være tale om en finansieret udviklingsplan, som giver massiv støtte til både læreres og elevers ophold i autentiske udenlandske sprogmiljøer, mindre sproghold og tolærer-ordninger for bare at nævne nogle enkle tiltag. Og der er brug for mange nye veluddannede sproglærere og efteruddannelse af de nuværende sproglærere", siger han.

Læs artikel af Sebastian Bjerril, Folkeskolen.dk, 7. april 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1869511/kalder-ministre-i-samraad-efter-omdiskuteret-artikel-om-tysk-faget-vil-have-ny-sprogstrategi-

Hvis man scroller ned til de kommentarer, der følger efter selve artiklen, kan man se et indlæg af Mette Skovgaard Andersen, en af centerlederne i NCFF, der hilser politisk interesse for fremmedsprogsfagene velkommen. Mette Skovgaard Andersen anfører, at de i NCFF har gang i virkelig mange interessante og efterspurgte aktiviteter og projekter, som de bruger nogle af de 99 mio. på, men at der er områder, der trænger til opmærksomhed, og som NCFF med sit mandat ikke har nogen indflydelse på.