(Jeg skal, for en ordens skyld, indlede med en bemærkning om, at der ikke er tale om sprogfag alene i ovenstående tal, men generelt om humaniora på de højere læreanstalter. Optagelsesprocenten specifikt for sprog i år sammenlignet med sidste år har jeg p.t. ikke kunnet finde). 
- - - - - - - - - -
De otte procent flere, der har søgt ind på en humanistisk uddannelse, er den samme fremgang som for eksempel på natur-og samfundsvidenskab. Dette er bemærkelsesværdigt, set i lyset af at de humanistiske uddannelser år efter år har haltet efter de andre hovedområder. Måske er dette de første spæde tegn på, at den faldende popularitetskurve er knækket.

Pga. coronakrisen har mange studenter dog fravalgt deres sabbatår, hvilket spiller ind, men graver man et spadestik dybere, gemmer sig også en positiv historie i tallene. En lang række uddannelser - for eksempel Psykologi, Engelsk, Retorik og Historie - har oplevet stigninger, der ligger langt udover det generelle. Så coronaperioden har gjort noget for interessen for netop disse uddannelser.

I Storbritannien er man begyndt at snakke om SHAPE: Social Sciences, Humanities and the Arts for People and the Economy (..) groft sagt alle de discipliner, der hjælper os med at forstå mennesker og samfundet. Disse discipliner oplever nu fremgang internationalt.

Læs artikel af Martin Ærbo Vesterbæk, analysekonsulent og tillidsrepræsentant i DM, i Magisterbladet 5. august 2020.
https://www.magisterbladet.dk/blog-og-debat/databloggen/efter-syv-magre-aar