Forfatterarkiv: Lone

WEBINAR: INSPIRATION FRA FORSKNING TIL SPROGUNDERVISNING

CENTER FOR GRUNDSKOLEFORSKNING VED SDU inviterer til webinar 3. juni kl. 16:00-17:30 på Zoom. Her kan man høre om tre helt forskellige perspektiver på sprogundervisningen med udgangspunkt i oplægsholdernes egen forskning.

Professor Teresa Cadierno (SDU) vil belyse spørgsmålet om alderens betydning for sprogtilegnelse.

Professor Susana S. Fernández (AU) vil belyse betydningen af lærens egne forståelser af fag og undervisning.

Postdoc Line Krogager Andersen (SDU) vil belyse de udviklingsmuligheder, samarbejdet mellem sprogfag kan rumme.

Webinaret sigter på at formidle forskningsresultater direkte til sprogundervisere i grundskoler og på gymnasier, der ønsker at holde sig à jour med den nyeste viden på området og videreudvikle egen undervisning med inspiration derfra.

Webinaret, der er gratis, optages og lægges på centrets webside.
Tilmelding og mere info her:
https://event.sdu.dk/sprogundervisning/conference

 

DET KOMMUNIKATIVE SPROGSYN SKAL STYRKES I FOLKESKOLEN

Hvis sprogfagene skal styrkes i Folkeskolen, skal sproglærerne skal på fagfaglig efteruddannelse. Det vil skabe en motiverende sprogundervisning, der i højere grad giver eleverne glæde ved sprogene. Sådan lyder hovedanbefalingen fra formand for Sproglærerforeningen Rita Mogensen, der af den årsag anbefaler, at sprogundervisningen tilføres flere midler.

Ifølge Rita Mogensen har fagfaglig efteruddannelse til sproglærerne været kraftigt nedprioriteret til fordel for blandt andet fælles pædagogiske kurser for alle skolens lærere. Det har ført til, at der går erfarne tysklærere rundt på landets folkeskoler, som ikke underviser efter det sprogsyn, der ellers har været dominerende i Danmark i mange år.

"Undervisningen skal bygge på det kommunikative sprogsyn, hvor det vigtigste er, at eleverne bliver kastet ud i at kommunikere. Tidligere havde man et sprogsyn med meget fokus på grammatik og korrekthed", forklarer hun.

Udover en anden didaktisk tilgang til sprogundervisningen, kræver det kommunikative sprogsyn, at lærerne føler sig helt trygge ved at tale tysk eller fransk. Her kan fagfaglig efteruddannelse også være gavnligt, fortæller sproglærerformanden.

"Det er enormt vigtigt, at eleverne hører en masse tysk eller fransk i timerne, fordi modsat engelsk er det jo ikke noget, de hører meget til uden for skolen. Jeg har selv oplevet, hvor meget tysk man lærer på et to-ugers kursus i Tyskland, hvor det hele foregår på tysk. Det er så givende", fortæller hun.

Rita Mogensen udtrykker endvidere stor bekymring over udviklingen på gymnasierne, hvor færre og færre vælger tysk eller fransk.
"Det er et stort problem, at der efter gymnasiereformen er virkelig få, der vælger sprogene. En måde at ændre det på er ved, at flere videregående uddannelser får det som krav, at de studerende har et andet fremmedsprog udover engelsk".

Læs artikel af Sebastian Bjerril, Folkeskolen.dk, 17. maj 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1872062/sproglaererforeningen-giv-sproglaererne-et-fagligt-loeft

 

DE POLITISKE BESLUTNINGER VEDR. RAMMERNE FOR FREMTIDENS SPROGSITUATION BØR TRÆFFES PÅ ET VELOPLYST OG FORSKNINGSKVALIFICERET GRUNDLAG

Den politiske vilje bør omsættes i bedre rammebetingelser for sprogundervisningen på tværs af fag og klassetrin, bedre rum til lokal videreudvikling og gentænkning af sprogundervisningen og til efter- og videreuddannelse af lærere, samt forskning og udvikling på området.  

Hvis ikke det frie sprogvalg prioriteres nu, vil fremtidige generationer gå glip af den flersprogede kompetence, der er nødvendig for at begå sig i en globaliseret verden. Det betyder, at vi risikerer at ensrette ungdommen i en tid, hvor det er åbenlyst, at samfundsudfordringerne kræver en mangfoldighed af kompetencer, herunder sproglige og interkulturelle.  

Det har taget omkring 25 år at svække sprogfagene til deres nuværende tilstand. Det vil tage tilsvarende lang tid at genopbygge dem i nye, livskraftige og fremtidsorienterede former. Dette kan ikke løses gennem enkeltstående småinitiativer og lappeløsninger. Der må tænkes langsigtet og helhedsorienteret på tværs af uddannelsestrin og på tværs af sprog.

På samrådet d. 29. april fremhævede børne- og undervisningsministeren sprogstrategien fra 2017 og det dertil knyttede Nationale Center for Fremmedsprog. Der er gode ting at sige om begge dele, men i kraft af sprogfagenes svækkede tilstand har det været som at sætte et hæfteplaster på et åbent benbrud – principielt positivt, men helt utilstrækkeligt.

NCFF har igangsat og finansieret mange gode udviklingsprojekter, men der er også brug for strukturelle ændringer og for forskningsmidler til området. Den mangeårige politiske nedprioritering af sprogfagene har haft mærkbare konsekvenser for mulighederne for at bedrive sprogdidaktisk forskning i Danmark.

Men netop i en situation som denne, er der brug for forskning, der kan afdække konsekvenserne af de beslutninger, der træffes, og bidrage til udviklingen af sprogundervisningen på alle niveauer. Derfor bør den politiske vilje ledsages af en økonomisk prioritering, eksempelvis gennem øremærkede midler til sprogdidaktisk forskning på finansloven.

Læs debatindlæg af Line Krogager Andersen, Line Møller Daugaard, Nikolaj Elf, Susana S. Fernández, Annette Søndergaard Gregersen, Laila Kjærbæk, Maria Pia Pettersson i Altinget.dk, 19. maj 2021.
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/sprogforskere-rammerne-for-fremtidens-sprogsituation-boer-saettes-paa-et-oplyst-grundlag

ET VELUNDERBYGGET OG VELUDBYGGET FREMMEDSPROGLIGT BEREDSKAB ER VEJEN MOD FORSTÅELSE OG SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPROGLIGE OG KULTURELLE SKILLELINJER

Coronakrisen har mindet os om, at de store globale udfordringer ikke lader sig standse af nationale grænser. Den har også mindet os om, at effektive løsninger på verdensomspændende kriser kræver internationalt samarbejde og indsigter i det, der fremmer eller hindrer et sådant samarbejde. Det kræver stærke sprog- og kulturforskningsmiljøer at frembringe denne viden. Der er derfor behov for at sikre betingelserne for den fortsatte udvikling af de humanistiske fremmedsprogsmiljøer.

Da verdens lande i foråret 2020 blev lukket ned på stribe, blev også grænserne lukket i et forsøg på at bremse hastigheden og omfanget af smittespredningen fra den nyopdagede coronavirus. Et år efter kæmper de fleste lande stadig med større eller mindre bølger af epidemien. Det er en vigtig påmindelse om, at de store globale udfordringer – migration, stigende ulighed, radikalisering, (af)globalisering, klimaforandringer, alliancer i opbrud, pandemier – ikke lader sig standse af nationale grænsebomme men kræver løsninger på internationalt niveau. I den forstand er vi, som den danske filosof Peter Kemp har formuleret det, verdensborgere.

For at nå frem til fælles løsninger skal vi nemlig kunne indgå i en dialog med resten af verden om mål og midler. Vi skal kunne forstå ikke bare, hvad de andre mener, men også hvorfor de mener, hvad de gør. Og her kan det være relevant at minde om – hvor banalt det end måtte forekomme – at selve essensen af menneskelig kommunikation er ... sprog. Ikke bare sprog forstået som evnen til at give sine tanker en sproglig udformning, men sprog forstået som den mangfoldighed af konkrete sprog, der er i brug mellem mennesker: det er flersprogede mennesker, der sikrer, at dialog over sproglige grænser overhovedet kan finde sted.

Humanioras sprog- og kulturforskning er på én og samme tid både indlysende nødvendig – og stort set usynlig. Usynlig fordi sprog er noget, vi alle sammen bruger hver dag og hele tiden, og – når det gælder vores førstesprog – uden at være opmærksom på, at evnen til at tale og skrive sproget er noget, vi har måttet lære. Nødvendig fordi der er så mange ting på spil i og mellem sprogene, som vi kun kan begribe og foregribe, hvis vi kender de kulturelle og historiske erfaringer, de forskellige sprogbrugere bærer med sig.

Sproglig mangfoldighed er til stede i mange både globale, nationale og helt lokale situationer rækkende fra internationale forhandlinger til udviklingsarbejde, integration, uddannelse, internationale arbejdspladser, kulturudveksling, foreningsliv eller bare den flersprogede families snak over aftenmåltidet. Hver af disse situationer rummer en række praktiske og teoretiske spørgsmål om blandt andet sprogpolitikker, interkulturel forståelse, sproglige rettigheder og forholdet mellem sprog og identitet, som kunne fortjene en uddybning. Men her vil jeg begrænse mig til at diskutere den samfundsmæssige betydning af et velunderbygget og veludbygget fremmedsprogligt beredskab.

Læs kronik af Lisbeth Verstraete-Hansen, lektor ved KU, i DM.dk. (Dato ikke angivet).
https://dm.dk/politik-og-presse/dms-politik/forandring-og-sammenhaengskraft/sprog/lisbeth-verstraete-hansen

 

SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper

Når der skal dannes grupper til træning i samtale, opstår spørgsmålet om, efter hvilke kriterier dannelsen bedst foregår. (Se også indlæg 5 om antal deltagere i en samtalegruppe).

Uanset om det er underviser/vejleder eller deltagerne selv, der danner grupperne, er der en umiddelbar tilbøjelighed til at tage udgangspunkt i kriteriet 'sprogligt niveau' og sammensætte deltagere på nogenlunde samme niveau. Dette gøres i en formodning om, at sådanne grupper fungerer bedst træningsmæssigt. Erfaringsmæssigt viser det sig også et stykke hen ad vejen at være tilfældet. Men der er dog undtagelser.

Når der er tale om, at en gruppes sproglige niveau samlet set er mærkbart lavere end klassens/holdets gennemsnitlige niveau, vil den ofte have meget svært ved at trække læsset, om jeg så må sige, og vil som en følge heraf ende op med frustrationer og opgivenhed over for gennemførelse af en 'uformel samtale'.

En gruppe, hvor alle deltagere ligger på et højere sprogligt niveau end gennemsnittet, har som udgangspunkt optimale forudsætninger for vellykket gennemførelse af samtaletræningen. Her skal man dog være opmærksom på, at der undertiden kan ske det, at gruppens medlemmer ukritisk bekræfter hinanden i, hvor meget de kan, og faktisk af denne årsag ikke flytter sig nævneværdigt læringsmæssigt.

På baggrund af ovenstående vil jeg foreslå, at man som underviser/vejleder i højere grad afprøver sammensætning af grupper, hvor deltagernes sproglige niveau er forskelligt. Jeg selv har haft rigtigt gode erfaringer med sådanne grupper. Selvfølgelig betyder det, at man som vejleder skal være indstillet på at støtte sådant sammensatte grupper lidt ekstra, således at alle i gruppen kan få det optimale udbytte af træningen uanset niveau. Mere konkret drejer det sig om på forskellig vis at differentiere træningsmålene i gruppen, så hvert gruppemedlems individuelle læringsbehov tilgodeses bedst muligt. (Se også indlæg 36 og 37).

Når deltagerne selv danner grupper, har jeg ofte oplevet, at de går efter medlemmer af samme køn. Også på dette punkt vil jeg foreslå, at man afprøver blandede grupper. Disse udviser generelt større emnemæssig alsidighed i samtalen og sidder i mindre grad fast i de samme emner. Dette har på sin side den fordel, at de lever op til kravet til den gode samtalepartner om, at man skal kunne snakke med om principielt næsten hvilket som helst emne. Når det på de lidt højere læringsniveauer drejer sig om meningsudvekslinger, har jeg registreret, at blandede grupper afstedkommer en god samtaledynamik med mere nuancerede opfattelser.

Et kriterium, der ligesom går på tværs af de andre og entydigt bidrager til en velfungerende træningsgruppe, er samarbejdsevne. Problemet med at danne grupper ud fra dette kriterium er, at denne evne oftest først udvikles/viser sig hen ad vejen og derfor vanskeligt kan fungere som første udvælgelseskriterium. Men eksisterer der i en gruppe en god samarbejdsevne, er det min erfaring, at der også eksisterer en vilje og evne til at overvinde forskelle, der ellers kunne reducere udbyttet af træningen.

Som det er fremgået af ovenstående, er det ikke helt ligetil at udpege et entydigt kriterium for dannelse af samtalegrupper. Flere faktorer spiller ind, herunder bl.a. uddannelsestype, sprogligt niveau samt den enkelte klasses/det enkelte holds sammensætning.
Af den årsag er mit helt overordnede forslag, at man som underviser/vejleder prøver sig frem med sine egne elever/studerende/kursister og løbende bidrager med den fornødne og tilpassede vejledning til hver træningsgruppe. Min erfaring er nemlig også, at et mindre godt samarbejde og træningsresultat i en gruppe meget vel kan skyldes misforståelse af det overordnede læringsmål, og/eller en uhensigtsmæssig tilgang til opgaven som sådan eller til delaspekter heraf. Dette kan vejledning hurtigt rette op på.

Når det drejer sig om træning i samtalefærdighed, anbefaler jeg, at en gruppe min. samarbejder om et helt emnebaseret forløb inkl. alle tre anbefalede træningsrunder i en 'uformel samtale' (jf. indlæg 17). Og meget gerne om flere, hvis det er muligt. Selve opgavetypen og fremgangsmåden er ukendte for de fleste, og indtil deltagerne er blevet mere fortrolige hermed, er hyppige gruppeskift ikke hensigtsmæssige for planlægningen af træningen.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'

 

KORTLÆGNING AF BRUGEN AF ENGELSK I DANMARK

I løbet af de sidste 10 år er der sket en kæmpe udvikling med mediebilledet i Danmark. Sociale medier fylder mere i alles dagligdag og i samme periode er vores medieverden blevet mere og mere globaliseret. Det betyder formentlig, at flere bruger engelsk i dagligdagen. Men det er faktisk mere end 25 år siden, forskere systematisk undersøgte, hvor udbredt brugen af engelsk er i Danmark.

Med den stigende brug af engelsk ikke alene i medierne, men også i dagligdagen og på flere arbejdspladser, er det vigtigt at få viden om danskernes syn på og brug af engelsk, og ikke mindst hvor mange der faktisk ikke kan begå sig på engelsk.

Sprogforsker og lektor Dorte Lønsmann fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet skal stå i spidsen for forskningsprojektet 'English and Globalisation in Denmark: A Changing Sociolinguistic Landscape', som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.
I projektet skal forskerne gentage og videreudvikle sprogforsker og professor emeritus Bent Preislers spørgeskemaundersøgelse af det danske sprog fra midten af 1990’erne.

Ud over at gentage spørgeskemaundersøgelsen fra 1999 skal forskerne også lave fokusgruppeinterview med repræsentative grupper fra det danske samfund om deres holdning til brugen af engelsk i Danmark.
Forskerne håber, at de ved at få nogle gode diskussioner i fokusgrupperne, vil kunne se og forstå nuancer i, hvem der mener hvad om brugen af engelsk.

Læs mere om projektet her: Danmarks Frie Forskningsfond, Kultur og Kommunikation, Forskningsprojekt 2, 2021.
https://dff.dk/cases/forskere-skal-kortlaegge-brugen-af-engelsk-i-danmark/?fbclid=IwAR2_Px3WLALE37iai50nEldc3bbfKonK_PmquB3OO9C4Wxo0P9iFGm-OpEw

 

SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en ‘uformel samtale’

Ikke alene tekster, men også billeder, kan integreres i en 'uformel samtale. I begge tilfælde er der dog nogle potentielle faldgruber, som jeg anbefaler, at man er opmærksom på. (Om integration af tekster, se indlæg 42).

Som det gør sig gældende med integration af tekster, kan man, hvad angår billeder, forberede en af opgavens samtalekasser specifikt til dette formål. Samtalekassens overskrift skal så tilpasses billedernes motiver.

Her følger mine forslag til fremgangsmåde, hvad angår integration af billeder.

1.
Jeg har ved flere lejligheder henledt opmærksomheden på vigtigheden af, at mundtligheden i sprogundervisningen skal efterligne mundtligheden i virkeligheden. Se fx her:

Nina Hauge Jensen i Folkeskolen.dk, 22. november 2019.
https://www.folkeskolen.dk/1091554/sammen-styrker-vi-sprog---fokus-paa-didaktik-i-brobygning-mellem-tysk--og-fransklaerere-i-folkeskolen-og-gymnasiet

En fremgangsmåde ifm. samtale om billeder, der derfor falder helt ved siden af den påkrævede naturlighed i samtalen, er, hvis underviser medbringer billeder, der er ukendte for alle gruppens deltagere, og anmoder disse om at beskrive, hvad de ser på billedet.

I stedet for vil aktiviteten typisk gå ud på, at en samtalepartner viser de andre et eller flere udvalgte billeder fra den pågældendes personlige sfære, fx fra en ferie, fra en fest, af en ny bolig, af et sted med særlig betydning o. lign.

Man skal her være opmærksom på, at det ikke er en enetale om et billede, som samtalepartnerne hver især skal bidrage med. Der vil ganske vist være perioder, hvor den pågældendes taleture/replikker i sagens natur er lidt længere end de andres, men i disse perioder skal de andre til gengæld give behørig tilbagekanaliserende feedback på, hvad afsender fortæller. Det betyder, at de er aktive som modtagere, og at alle samtalens deltagere dermed er aktive på samme tid – blot med forskellige roller.

Og ikke alene er de andre deltagere i samtalen aktive som modtagere, men også som afsendere, når de desuden udviser interesse og 'spørger-ind-til' billedet/billederne og de forskellige personlige oplevelser, der knytter sig hertil.

Med denne fremgangsmåde er samtalens iboende karakteristika overholdt, og det samme er dens påkrævede virkelighedsnære aspekt.

2.
Som det er tilfældet med overgangen til en integreret tekst i samtalen, skal man ifm. integration af et eller flere billeder bevidstgøre sine elever/studerende om, at der skal ske et almindeligt emneskift og ikke et til situationen kunstigt konstrueret i stil med: lad os tale om et billede, jeg har taget med; jeg vil gerne tale om et billede, jeg tog på min ferie; skal vi ikke tale om vores feriebilleder? o.lign.

Bevidstgørelsen kan i forberedelsesfasen til en 'uformel samtale' suppleres med specifik træning i overgangen, så den bliver så naturlig som muligt.

Se om 'emneskift' i nedenstående link samt i indlæg 40 ("Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen").
Emneskift
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?

 

FORELØBIGT INTET NYT UNDER SOLEN FOR DE TRÆNGTE FREMMEDSPROG

Foreløbigt får gymnasier ikke ekstra ressourcer til at oprette små sproghold. Der er heller ikke behov for en ny sprogstrategi. Dermed afviste børne- og undervisningsministeren flere af Venstres forslag til styrkelse af fremmedsprogene, som blev fremført på et åbent samråd forleden.

På trods af at stort set alle sprogfag - undtagen latin - har oplevet en nedgang eller status quo i gymnasiet, så er børne- og undervisningsministeren ikke klar til at komme med en økonomisk håndsrækning, så det kan løbe rundt, hvis gymnasier opretter små sproghold. Det står fast efter et åbent samråd forleden med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Venstre efterlyste en sprogstrategi 2.0., fordi de frygter, at den nuværende sprogstrategi bliver en sovepude. "Vi har brug for at komme videre for at styrke fremmedsprog på alle uddannelser," understregede Ellen Trane Nørby.
Dette blev afvist af Pernille Rosenkrantz-Theil, der gjorde opmærksom på, at hun på grund af corona-situationen havde givet en forlængelse på et år, i forhold til hvornår sprogstrategien og Det Nationale Center for Fremmedsprog evalueres.

Udover tilskud til små sproghold på gymnasierne og en ny sprogstrategi, foreslog Ellen Trane Nørby, at børne- og undervisningsministeren overvejede tidligere fremmedsprogsstart i indskolingen, som fire sønderjyske kommuner har fået lov til.

Desuden er der er brug for refinansiering af nogle af sprogstrategiens bevillinger som for eksempel tyskstrategien og efteruddannelse af lærerne, da initiativerne kun fik fireårige bevillinger, fortæller Ellen Trane Nørby til 'gymnasieskolen.dk'.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen.dk, 3. maj 2021.
https://gymnasieskolen.dk/fremmedsprog-maa-vente-paa-regeringens-tiltag

 

 

INGEN KONKRETE LØSNINGER TIL STYRKELSE AF SPROGFAGENE

Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs havde foranlediget af en artikel på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår helt at afskaffe tysk i folkeskolen, kaldt både Pernille Rosenkrantz-Theil og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd.

Sprogstrategien, der blev vedtaget i 2017 under VLAK-regeringen, var et af de helt store omdrejningspunkter under torsdagens samråd. På tværs af partierne var der bred enighed om, at sprogstrategien er et godt og vigtigt initiativ.

Til gengæld gik diskussionen på, hvor langt sprogstrategien rækker. Både Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs gjorde det klart, at de mener, at der er brug for en ny sprogstrategi. Og Ellen Trane Nørby advarede mod at bruge sprogstrategien som en politisk sovepude.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er en styrkelse af sprogfagene godt på vej med sprogstrategien.
"Det er min opfattelse, at der ikke er behov for at lave en ny sprogstrategi. For jeg mener sådan set, at der er lavet et ret solidt arbejde i den tidligere regering på det her punkt. Så jeg har ikke haft noget behov for at rykke det op ved roden og starte forfra", sagde hun.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil skyldes de manglende sproginitiativer også coronasituationen.
"Hvis jeg skal komme med et bud på, hvad I havde gjort, hvis I havde magten, så tror jeg faktisk, at I havde håndteret corona. Ellers havde I i hvert fald haft både skolelærere, elever og forældre rendende hver eneste dag, fordi de havde oplevet en stor følelse af disrespekt overfor en sektor, der står med en meget stor opgave lige nu", lød det fra ministeren med direkte henvisning til de to Venstre-ordførere.

Ministeren mener desuden, at der ovenpå corona er behov for en selvstændig diskussion om den digitale sprogundervisning.
"Jeg synes godt nok, at jeg hører, at det har været meget svært med den mundtlige del af sprogundervisningen. Derfor er det også en af de dele, som vi skal have tjekket op på efter corona. Og jeg er regulært bekymret for, at der kan være et større fagligt efterslæb der", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ved samrådets afslutning gjorde oppositionspartierne Venstre og de Konservative det klart, at de savner konkrete forslag fra regeringen til en styrkelse af sprogfagene.

Læs artikel af Freja Grooss Jakobsen, Folkeskolen.dk, 29. april 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1871304/minister-der-er-ikke-behov-for-en-ny-sprogstrategi

 

DER BØR I HØJERE GRAD TÆNKES FLERSPROGET, SÅ ELEVERNE KAN SE DEN SPROGLIGE SAMMENHÆNG

Sprogfagene vil have meget bedre af, at man planlægger sprogundervisningen sammen, lød det fra Annette Søndergaard Gregersen (docent og faglig leder af den fagdidaktiske satsning i sprogfagene engelsk, fransk og tysk på Københavns Professionshøjskole), før undervisningsministeren og uddannelsesministeren blev kaldt i samråd d. 29. april om en styrkelse af sprogundervisningen.

"Det er ikke den optimale måde at lære sprog på, at vi kun har tysk, når der står tysk på skemaet, eller fransk når vi har fransk. Der er brug for, at vi tænker langt mere flersproget. Ideelt set burde sprogfagene tilrettelægges og skemalægges, så de understøtter hinanden, og sprogene burde samarbejde mere med skolens andre fag."

"I dag lærer vi sprogene hver for sig som små enheder. Det understøtter på ingen måde elevernes sprognysgerrighed. Det er dumt, at man har engelsk, tysk og fransk hver for sig. Hvorfor hænger fagene ikke sammen, så eleverne kan se, at der er en sproglig sammenhæng? En start kunne være at lave et fælles sprogfagsteam, så engelsk-, tysk- og fransklærerne kunne planlægge nogle forløb fra 1.-9. klasse sammen. Det giver jo ingen mening, at man i engelsk kører et forløb alene, og så har man om samme emne senere hen i tysk eller fransk", udtaler Annette Søndergaard Gregersen.

Annette Søndergaard Gregersen så også gerne, at sprogfagene oftere kunne indgå i tværfaglige forløb med andre af skolens fag.
"I samfundsfag på gymnasiet skal eleverne arbejde med tekster på engelsk, tysk og fransk. Hvorfor gør vi ikke noget af det samme, så eleverne kan arbejde tværfagligt med sprogene?".

Læs artikel af Sebastian Bjerril, Folkeskolen.dk, 27. april 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1871061/docent-inden-sprog-samraad-lad-sprogfagene-understoette-og-berige-hinanden-?utm_source=newsletter