Færre elever vælger en sproglig studieretning. Det er ikke nogen nyhed, men en tendens gymnasiesektoren har oplevet det seneste årti. Nu viser reviderede tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet imidlertid, at det er værre end først angivet. I styrelsens tidligere data sås en lille stigning i andelen af elever med en sproglig studieretning, men de opdaterede tal viser, at andelen er faldet med to procentpoint siden gymnasiereformen trådte i kraft i 2017. Sidste skoleår havde otte procent af stx-eleverne en sproglig studieretning.
Fejlen blev opdaget af Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) og er sidenhen blevet rettet af ministeriet.
NCFF ser med bekymring på den "nye" udvikling.
"Der er jo stor forskel på, om en periode har været stabil og endda lidt stigende, og så det billede, som vi ser nu, hvor andelen af elever med sproglige studieretninger faktisk har været nedadgående," siger Mette Skovgaard Andersen, der er leder af NCFF Øst. Hun tilføjer: "Det er dybt beklageligt, for gymnasiereformen havde jo netop til hensigt at fremme fremmedsprog."
Tallene viser, at gymnasiereformens intention om, at flere elever skal vælge sprog, har slået gruelig fejl, siger Helene Caprani, der er medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening og er GL’s repræsentant i Følgegruppen for den nationale sprogstrategi.
"De første tal, der viste status quo for sproglig studieretninger, var i forvejen bekymrende, og at det nu viser sig, at det står værre til, er med til at understrege, at man er nødt til at gøre noget drastisk, hvis vi skal redde fremmedsprogene," siger Helene Caprani og tilføjer:
Der er behov for at tage fat på mange niveauer, hvis man skal have flere gymnasieelever til at vælge fremmedsprog, mener Mette Skovgaard Andersen. NCFF har netop lavet en større undersøgelse, blandt andet af hvad der får elever til at fravælge fremmedsprog. Undersøgelsen peger på, at de unge i udgangspunktet godt kan se, at fremmedsprogskompetencer er en fordel, men de står af på rammerne og strukturerne for sprogundervisningen, fortæller Mette Skovgaard Andersen.
"Eleverne oplever, at der er alt for meget fokus på grammatik og grammatisk viden og alt for lidt fokus på det, de gerne vil med fremmedsprog, nemlig at kunne tale det, helst flydende. Samtidig oplever de, at det er alt for svært at finde ud af, hvordan man bliver bedre – helt præcist, hvad det egentlig er, man skal kunne," siger Mette Skovgaard Andersen og fortsætter:
"Derudover er der også nogle strukturer, der forhindrer nogle elever i at tilvælge fremmedsprogene, men med den undersøgelse, vi har lavet, er det mit klare indtryk, at fremmedsprogsproblematikken ikke er løst alene ved strukturelle ændringer. Vi er også nødt til at kigge på undervisningens indhold, form, gennemførelse og eksamensbestemmelser."
Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 8. december 2022.
https://gymnasieskolen.dk/articles/fejl-i-ministeriets-tal-det-staar-vaerre-til-med-fremmedsprog-i-gymnasiet/
