Foreløbigt får gymnasier ikke ekstra ressourcer til at oprette små sproghold. Der er heller ikke behov for en ny sprogstrategi. Dermed afviste børne- og undervisningsministeren flere af Venstres forslag til styrkelse af fremmedsprogene, som blev fremført på et åbent samråd forleden.

På trods af at stort set alle sprogfag - undtagen latin - har oplevet en nedgang eller status quo i gymnasiet, så er børne- og undervisningsministeren ikke klar til at komme med en økonomisk håndsrækning, så det kan løbe rundt, hvis gymnasier opretter små sproghold. Det står fast efter et åbent samråd forleden med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Venstre efterlyste en sprogstrategi 2.0., fordi de frygter, at den nuværende sprogstrategi bliver en sovepude. "Vi har brug for at komme videre for at styrke fremmedsprog på alle uddannelser," understregede Ellen Trane Nørby.
Dette blev afvist af Pernille Rosenkrantz-Theil, der gjorde opmærksom på, at hun på grund af corona-situationen havde givet en forlængelse på et år, i forhold til hvornår sprogstrategien og Det Nationale Center for Fremmedsprog evalueres.

Udover tilskud til små sproghold på gymnasierne og en ny sprogstrategi, foreslog Ellen Trane Nørby, at børne- og undervisningsministeren overvejede tidligere fremmedsprogsstart i indskolingen, som fire sønderjyske kommuner har fået lov til.

Desuden er der er brug for refinansiering af nogle af sprogstrategiens bevillinger som for eksempel tyskstrategien og efteruddannelse af lærerne, da initiativerne kun fik fireårige bevillinger, fortæller Ellen Trane Nørby til 'gymnasieskolen.dk'.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen.dk, 3. maj 2021.
https://gymnasieskolen.dk/fremmedsprog-maa-vente-paa-regeringens-tiltag

Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs havde foranlediget af en artikel på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår helt at afskaffe tysk i folkeskolen, kaldt både Pernille Rosenkrantz-Theil og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd.

Sprogstrategien, der blev vedtaget i 2017 under VLAK-regeringen, var et af de helt store omdrejningspunkter under torsdagens samråd. På tværs af partierne var der bred enighed om, at sprogstrategien er et godt og vigtigt initiativ.

Til gengæld gik diskussionen på, hvor langt sprogstrategien rækker. Både Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs gjorde det klart, at de mener, at der er brug for en ny sprogstrategi. Og Ellen Trane Nørby advarede mod at bruge sprogstrategien som en politisk sovepude.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er en styrkelse af sprogfagene godt på vej med sprogstrategien.
"Det er min opfattelse, at der ikke er behov for at lave en ny sprogstrategi. For jeg mener sådan set, at der er lavet et ret solidt arbejde i den tidligere regering på det her punkt. Så jeg har ikke haft noget behov for at rykke det op ved roden og starte forfra", sagde hun.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil skyldes de manglende sproginitiativer også coronasituationen.
"Hvis jeg skal komme med et bud på, hvad I havde gjort, hvis I havde magten, så tror jeg faktisk, at I havde håndteret corona. Ellers havde I i hvert fald haft både skolelærere, elever og forældre rendende hver eneste dag, fordi de havde oplevet en stor følelse af disrespekt overfor en sektor, der står med en meget stor opgave lige nu", lød det fra ministeren med direkte henvisning til de to Venstre-ordførere.

Ministeren mener desuden, at der ovenpå corona er behov for en selvstændig diskussion om den digitale sprogundervisning.
"Jeg synes godt nok, at jeg hører, at det har været meget svært med den mundtlige del af sprogundervisningen. Derfor er det også en af de dele, som vi skal have tjekket op på efter corona. Og jeg er regulært bekymret for, at der kan være et større fagligt efterslæb der", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ved samrådets afslutning gjorde oppositionspartierne Venstre og de Konservative det klart, at de savner konkrete forslag fra regeringen til en styrkelse af sprogfagene.

Læs artikel af Freja Grooss Jakobsen, Folkeskolen.dk, 29. april 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1871304/minister-der-er-ikke-behov-for-en-ny-sprogstrategi

Sprogfagene vil have meget bedre af, at man planlægger sprogundervisningen sammen, lød det fra Annette Søndergaard Gregersen (docent og faglig leder af den fagdidaktiske satsning i sprogfagene engelsk, fransk og tysk på Københavns Professionshøjskole), før undervisningsministeren og uddannelsesministeren blev kaldt i samråd d. 29. april om en styrkelse af sprogundervisningen.

"Det er ikke den optimale måde at lære sprog på, at vi kun har tysk, når der står tysk på skemaet, eller fransk når vi har fransk. Der er brug for, at vi tænker langt mere flersproget. Ideelt set burde sprogfagene tilrettelægges og skemalægges, så de understøtter hinanden, og sprogene burde samarbejde mere med skolens andre fag."

"I dag lærer vi sprogene hver for sig som små enheder. Det understøtter på ingen måde elevernes sprognysgerrighed. Det er dumt, at man har engelsk, tysk og fransk hver for sig. Hvorfor hænger fagene ikke sammen, så eleverne kan se, at der er en sproglig sammenhæng? En start kunne være at lave et fælles sprogfagsteam, så engelsk-, tysk- og fransklærerne kunne planlægge nogle forløb fra 1.-9. klasse sammen. Det giver jo ingen mening, at man i engelsk kører et forløb alene, og så har man om samme emne senere hen i tysk eller fransk", udtaler Annette Søndergaard Gregersen.

Annette Søndergaard Gregersen så også gerne, at sprogfagene oftere kunne indgå i tværfaglige forløb med andre af skolens fag.
"I samfundsfag på gymnasiet skal eleverne arbejde med tekster på engelsk, tysk og fransk. Hvorfor gør vi ikke noget af det samme, så eleverne kan arbejde tværfagligt med sprogene?".

Læs artikel af Sebastian Bjerril, Folkeskolen.dk, 27. april 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1871061/docent-inden-sprog-samraad-lad-sprogfagene-understoette-og-berige-hinanden-?utm_source=newsletter

Undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren er 29. april 2021 kaldt i samråd i Børne og Undervisningsudvalget, hvor fremmedsprogene er til debat. Og selvom NCFF ikke er kaldt i samråd, så er centret del af den nuværende nationale sprogstrategi og sat i verden for at kaste et samlet blik på fremmedsprog i hele uddannelsessystemet. Derfor vil centerledere Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard tillade sig at komme med et par betragtninger her forud for samrådet.

I indlægget anfører de to centerledere bl.a., at danskerne og politikerne har et generelt absurd ambivalente forhold til (fremmed)sprog. "På den ene side mener de fleste, at det er væsentligt at kunne forstå noget dansk for at kunne leve og agere i længere tid i Danmark, men det gælder bare ikke for os selv: når vi er ude i verden, kan vi klare os med engelsk! Sådan er verden ikke. Vi har brug for at indse, at det er en gave for den enkelte, for virksomheden og for samfundet generelt at mange kan flere sprog. Det åbner – som så mange har peget på tidligere – døre til viden, (selv)indsigt, interkulturel forståelse, handel, diplomati, innovation og meget mere."

NCFF plæderer bl.a. for en samlet indsats og en værktøjskasse med lidt flere værktøjer i og mere end NCFF’s 100 mio. kr. og derudover tålmodighed og tid. NCFF har sat mange skibe i søen, og det vil de fortsætte med at gøre. Fakta er imidlertid, at man p.t. mangler mere præcis viden om fx:

• Hvorfor unge fravælger sprog, og om det overhovedet er de samme årsager op gennem uddannelsessystemet.
• Hvilken rolle betyder fremmedsprogskompetencer – også på bundlinjen, hvis vi fx ikke kan begå os i andre sprog end dansk og engelsk, altså ’language economics’, der viser, hvad vi mister og vinder økonomisk ved at kunne fremmedsprog. Det vil sikkert også kunne kvalificere debatten.
• Hvordan man bedst griber fremmedsprogsundervisningen an på de forskellige niveauer, sådan at de unge lærer det, vi gerne vil have dem til at lære.

NCFF ønsker ikke en ny, men en skærpet fremmedsprogsstrategi, der inddrager alle interessenter, den forhåndenværende foreløbige viden og har flere klarere indsatser (f.eks. som i Naturfagsstrategien), der vil kunne bringe os et godt stykke vej videre.

NCFF håber også på, at politikerne vil kaste et blik på de strukturelle udfordringer, der presser fremmedsprogene på flere niveauer i uddannelsessystemet.

Læs indlæg af centerledere Hanne Wacher Kjærgaard og Mette Skovgaard Andersen, NCFF's webside, 28. april 2021.

https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/behov-for-mere-viden-og-behov-for-nyt-syn-paa-fremmedsprogene-bitte/?fbclid=IwAR308IblPuzLgTlzJEl22ohLk4vMj6uwx9rJYv7JMqCql6YPoh4FRYDpEKM

Når man taler om fremtiden, kan man møde mennesker, der lyser op fulde af optimisme, men også mennesker der bliver askegrå i ansigtet og tænker, at det kun kan gå galt. Fremtiden er som bekendt svær at spå om, men ifølge fremtidsforsker Anne Skare og konsulent og oversætter Jørgen Chr. Wind Nielsen er der grund til optimisme, når de kigger på fremtiden for fagene inden for kommunikation og sprog.

Ifølge fremtidsforsker Anne Skarre, er de kommende generationer bl.a. mere rebelske, de er motiveret af andre ting end løn, pension og fastansættelse, de får et andet forhold til pensionisttilværelsen, og de kommer primært til at arbejde som freelancere og projektansatte.

Anne Skarre er af den opfattelse, at kommunikation er noget af det vigtigste overhovedet. "Det, kommunikatører skal fokusere på, er at gøre folks liv bedre, herunder hjælpe os med at træffe bedre beslutninger ud fra noget større og fælles og ikke bare ud fra, hvad vi har lyst til, eller hvad man kan tjene penge på. De digitale værktøjer skal løftes derhen, hvor det enkelte menneske har brug for det," udtaler hun.

I artiklens anden halvdel har KOMMAGASINET har bedt Jørgen Chr. Wind Nielsen, der er konsulent i KS og oversætter, om at kigge ind i krystalkuglen og komme med et bud på, hvordan fremtiden ser ud for oversætterfaget. Han er optimistisk og ser et fag, der står over for en renæssance de kommende år, men også en erhvervsgruppe, der er dømt til at være freelancere.

Oversættelse fylder oversættelse mere og mere i vores liv, i vores samfund som sådan og i vores kommunikation.
"E-handel har eksempelvis fået et kæmpe opsving under corona. Det har trukket en masse oversættelse med sig. I mange år var holdningen et langt stykke hen ad vejen, at hvis du bare kunne engelsk, så skulle du nok klare dig. I dag, hvor den internationale konkurrence er hård, kan du ikke bare smække en hjemmeside op og lave den på engelsk. Mange virksomheder har for eksempel et dansk site og et internationalt dot com-site, hvor de kan have op til tyve sprogversioner, så der er i princippet masser af arbejde," siger Jørgen Chr. Wind Nielsen.

Der kommer ifølge Chr. Wind Nielsen mere og mere fokus på sprog og kultur.
"Spansk er eksempelvis ved at blive kæmpestort i USA, som næsten er ved at blive tosproget. Så hvis din virksomhed vil sælge varer i sydstaterne, så skal du også kommunikere på spansk. Så er der naturligvis også alle de nye centre og nye markeder, som Kina og Indien. De har en overligger der hedder engelsk, men hvis du skal ned og kommunikere lokalt, så er du nødt til at bruge de lokale sprog. Oven i det skal du kunne tilpasse din kommunikation, så den passer til kulturen, deres konventioner og så videre. Ellers kan du ramme langt forbi målet. På den måde er oversættelse ofte undervurderet og meget mere kompliceret, end folk tror," forklarer Jørgen Chr. Wind Nielsen.

Læs artikel af Kasper Foged i KOMMAGASINET, april 2021.
https://kommagasinet.dk/se-bare-frem-til-fremtiden/

Få inspiration til, hvordan man kan arbejde med Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) og inddrage den nye CEFR Companion Volume med dens fokus på mediering og flersproglige samt flerkulturelle færdigheder i din undervisning på de gymnasiale uddannelser.

CEFR – Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog er siden dens fremkomst i 2001 blevet stadig mere inddraget i fx styredokumenter for sprogfagene i det danske uddannelsessystem. Men som sproglærer kan man også bruge CEFR og den tilhørende Companion Volume mere aktivt i sin undervisning. Formålet med denne workshop er netop at vise, hvordan CEFR Companion Volume kan bruges til at styrke og videreudvikle sprogundervisningen.

På workshoppen arbejdes der med den udvidede version af CEFR Companion Volume (CV) fra 2020, som har nye kompetencedeskriptorer og et udvidet fokus på mediering (se fx s. 90 i CV) og flersproglige og flerkulturelle kompetencer.

Målgruppen for workshoppen er primært sproglærere på de gymnasiale ungdomsuddannelser, men også fagkonsulenter og forskere involveret i uddannelsen af gymnasielærere, i curriculumudvikling og eksamensudvikling er velkomne til at deltage.

Se mere her:
https://ecml.dk/ecml-workshops/

Formålet med projektet FREMDitSPROG er at undersøge og bidrage til sproglæreres hensigtsmæssige anvendelse af it med henblik på at styrke elevernes anvendelse af digitale værktøjer som en naturlig del af deres sproglæring og arbejde i sprogfagene. Projektet vil undersøge, hvordan digitale teknologier kan bidrage til at udvide selve sprogfagligheden. Projektet tager dermed ikke afsæt i digitale teknologier, men i potentialet for faglig og didaktisk udvikling og udvidelse af sprogfagene med inddragelse af teknologier. Det er hensigten at etablere en dialog mellem sprogfagenes kernefaglighed og fremmedsprogenes fagdidaktik på den ene side og digitale teknologiers muligheder på den anden side. Målet er derigennem at løfte og udvide den eksisterende faglighed gennem inddragelse af digitale teknologier.

Læs mere her:
https://open-tdm.au.dk/blogs/fremditsprog/om-projektet/

I publikationen Undersøgelse af digitale teknologier i fremmedsprogsundervisningen fremlægges resultaterne af undersøgelsen, der indeholder svar fra 432 sproglærere.
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at etablere et overblik, der forhåbentlig kan pege på overordnede tendenser inden for udbredelsen og anvendelsen af digitale teknologier i sprogfagene på de gymnasiale uddannelser. Undersøgelsen har til hensigt at kortlægge, hvordan digitale praksisser og værktøjer er integreret i fremmedsprogsundervisningen på de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Læs mere her, og download undersøgelsen.
https://open-tdm.au.dk/blogs/fremditsprog/2021/03/18/publikation-undersogelse-af-digitale-teknologier-i-fremmedsprogsundervisningen/

Fra forlaget Alinea:
'Smag på sprog' sætter fokus på to af de aktuelle temaer inden for sprogfagene lige nu; Sproglig opmærksomhed og kultur og samfundsforhold som en del af sprogundervisningen.

'Smag på sprog' sendes live torsdag den 20. maj fra kl. 13-15 fra studiet i Vognmagergade.

Tilmeld dig allerede i dag – og få løbende info om programmet. Du modtager link til eventen og goodiebag umiddelbart inden eventen.

Tilmeld dig senest d. 28. april for at få goodiebag'en med.

Tilmeld dig allersenest d. 17. maj for at få link til eventen.

Se mere her:
https://www.alinea.dk/smag-paa-sprog

Det er nok de færreste tysklærere og andre med stor interesse for det tyske sprog, der ikke har læst eller hørt om artiklen på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår at fjerne faget tysk fra skemaet for at give plads til kortere skoledage.

Artiklen har fået et væld af lærere, politikere, mediefolk, eksperter og erhvervsfolk til tasterne i forsvaret for tysk på elevernes skoleskemaer. Og artiklen er nu også anledningen til, at Venstres Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs kalder både undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd. Her skal de to ministre redegøre for, om regeringen har planer om at skrive en ny, national sprogstrategi som opfølgning på den strategi, som den tidligere VLAK-regering lancerede tilbage i 2017.

Ifølge Ellen Trane Nørby er nogle af de største sproglige udfordringer på grundskoleniveau, at langt størstedelen af eleverne ikke står med et reelt tilvalg af sprogene.
"Der er behov for, at man på grundskoleniveau skaber et aktivt valg for eleverne, så deres sprogfag bliver et tilvalg. Lige nu er der alt for mange skoler, hvor elever bare automatisk får tysk, fordi skolen ikke tilbyder fransk. Det kræver, at vi har flere lærerkræfter med de rette sprogkompetencer. I den seneste gymnasiereform indførte vi spansk som fortsætterfag. Men det kræver så også, at man rent faktisk kan have spansk i grundskolen, og det kræver så, at der er lærere i folkeskolen, der kan undervise i faget. Så der skal sættes ind alle steder i fødekæden".

I Tysklærerforeningen for Grundskolen glæder næstformand Carl Kinze sig over udsigten til en politisk diskussion af en mulig styrkelse af sprogene i folkeskolen. Ifølge ham er der dog brug for en langt mere ambitiøs plan end den seneste sprogstrategi, hvis det reelt skal styrke sprogene.

"Der er brug for en milliardinvestering, hvis vi skal styrke tysk og fransk i skolen. En strategi er ikke nok, der skal være tale om en finansieret udviklingsplan, som giver massiv støtte til både læreres og elevers ophold i autentiske udenlandske sprogmiljøer, mindre sproghold og tolærer-ordninger for bare at nævne nogle enkle tiltag. Og der er brug for mange nye veluddannede sproglærere og efteruddannelse af de nuværende sproglærere", siger han.

Læs artikel af Sebastian Bjerril, Folkeskolen.dk, 7. april 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1869511/kalder-ministre-i-samraad-efter-omdiskuteret-artikel-om-tysk-faget-vil-have-ny-sprogstrategi-

Hvis man scroller ned til de kommentarer, der følger efter selve artiklen, kan man se et indlæg af Mette Skovgaard Andersen, en af centerlederne i NCFF, der hilser politisk interesse for fremmedsprogsfagene velkommen. Mette Skovgaard Andersen anfører, at de i NCFF har gang i virkelig mange interessante og efterspurgte aktiviteter og projekter, som de bruger nogle af de 99 mio. på, men at der er områder, der trænger til opmærksomhed, og som NCFF med sit mandat ikke har nogen indflydelse på.

De almene sprog, som omfatter både klassisk græsk, asienstudier samt de store europæiske sprog, har tilsammen fået 12 procent flere ansøgere end sidste år. I alt har 690 ansøgere angivet et eller flere sprog blandt deres prioriteter (se listen over alle uddannelser i artiklen, der linkes til nedenfor).

Tallene fremgår af en opgørelse, som uddannelses- og forskningsministeriet har lavet for DM Akademikerbladet. Ifølge opgørelsen er ansøgertallet til sprogfagene er tilbage på niveauet fra 2017.

Selv om det er for tidligt at sige noget om det endelige optag, håber RUC-rektor Hanne Leth Andersen, at kvote 2-søgningen peger i en positiv retning.

"Det er utroligt vigtigt, at vi får bremset de senere års fortsatte tilbagegang. Det har en kæmpe betydning for samhandel, for kulturudveksling og for nærheden til andre nationaliteter", siger Hanne Leth Andersen, der var formand for en arbejdsgruppe i Undervisningsministeriet, der arbejdede med anbefalinger til en national sprogstrategi.

Mens det går fremad med søgningen til de almene sprogfag, ser det knap så godt ud på de erhvervssproglige uddannelser. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse er der en mindre tilbagegang på fire procent i søgningen til dem.

Læs artikel af Pernille Siegumfeldt i Akademikerbladet, 31. marts 2021.
https://www.akademikerbladet.dk/aktuelt/2021/marts/tilbagegang-bremset-flere-kvote-2-ansoegere-vil-laese-sprog