Kategoriarkiv: A. Varia

Åbning af websiden forlænget til og med 31. juli.

Hej igen
Vedr. lukning af websiden kan jeg nu melde tilbage, at den er skubbet til 1. august.
Om den evt. vil sige sig at være tilgængelig en kortere periode derefter, kan jeg ikke udelukke, da jeg ikke har kunnet få oplyst, hvordan proceduren konkret foregår.

Men jeg vil råde til, at I for en sikkerheds skyld satser på 31. juli som sidste mulighed for at tilgå siden.
Jeg vender tilbage med en sidste hilsen, når tiden nærmer sig.

Indtil da ønskes I alle en rigtig dejlig sommer.
Med venlig hilsen
Lone

 

Senere lukning af websiden

Hej alle
Jeg har fået nogle forespørgsler vedr. muligheden af at udsætte lukning af websiden, så der gives mulighed for mere tid til at downloade og gemme, hvad man gerne vil have med.

Det arbejder jeg på at undersøge p.t, og indtil videre kan jeg sige, at lukningen ikke kommer medio juni - som først annonceret - men tidligst ultimo juni. Det giver i det mindste et par uger mere :-).

Jeg vender tilbage hurtigst muligt med en endelig udmelding.
Mvh Lone

LUKNING AF WEBSIDEN I JUNI

Hej alle
Som jeg orienterede jer om ultimo marts, går jeg på pension til sommer og lukker denne webside på samme tidspunkt.

Jeg har nu lagt det sidste indlæg ind på samtaleblokken. På denne del af bloggen kommer der heller ikke flere indlæg.
Jeg har ikke en konkret dato for lukning af siden, men regner fortsat med ca. medio juni. I skal naturligvis nok få endelig besked.

Som jeg skrev sidst, er I hjerteligt velkomne til fortsat at downloade og gemme, hvad I har brug for fra websiden, før den lukker. Og det gælder både artikler, undervisningsmaterialer og indlæg fra samtalebloggen.

Med venlig hilsen
Lone

EN NY KARAKTERSKALA KAN MED FORDEL VÆRE BÅDE MÅL- OG LÆRINGSORIENTERET

Kritikken af 7-trinsskalaen har været vedholdende. Nu vil politikerne ændre karakterskalaen. Det vil gavne eleverne, mener både GL’s formand, Anders Frikke, og universitetsrektor Hanne Leth Andersen.

I undervisningsverdenen har man ventet længe på en ny karakterskala. Derfor er formanden for Gymnasieskolernes Lærerforeningen (GL), Anders Frikke, glad.
I den nye reformaftale, der indeholder den nye epx-uddannelse og en række ændringer af de nuværende gymnasiale uddannelser, er der nemlig også et afsnit om karakterskalaen. Her står der, at aftalepartierne ønsker en justering af skalaen.

Justeringen af skalaen glæder også Hanne Leth Andersen, der er rektor på Roskilde Universitet. "Der har været mange problemer med karakterskalaen, så det er enormt positivt, at man vil se på den igen," siger hun.
Hanne Leth Andersen var medlem af den ekspertgruppe, som i 2020 kom med anbefalinger til en ny karakterskala.

Hanne Leth Andersen synes blandt andet, at karakteren minus 3 er problematisk. Ifølge hende er det de færreste karaktergivere, der kan se noget positivt ved at skulle give en negativ karakter. "Minus 3 bliver et underligt symbol på, at man skulle blive dårligere af at modtage undervisning, og karakteren opfattes jo nærmest som en straf," forklarer hun.

Hanne Leth Andersen kritiserer også, at middelkarakteren 7 trækker ekstra ned for elever med et højt karaktergennemsnit.

Hun håber, at en ny karakterskala ikke udelukkende vil være målorienteret som den skala, vi har i dag. I den nuværende skala skal eleven leve op til de beskrevne mål, og de fejl eller mangler eleven har trækker ned. I stedet ser hun gerne, at en ny skala også bliver læringsorienteret, så bedømmelsen tager udgangspunkt i elevens udviklingsvej, og hvor langt eleven er nået ad denne.

Læs artikel af Ida Abildtrup, Gymnasieskolen.dk, 9. april 2025.
https://gymnasieskolen.dk/articles/karakterskalaen-skal-aendres-gl-formand-haaber-paa-et-ekstra-trin/

 

UNIVERSITETSUDDANNELSER: LUKNINGER OG OMSTRUKTURERINGER

Mange uddannelser må lade livet, når universiteterne til sommer begynder at implementere kandidatreformens krav om færre studerende. RUC må lukke en fjerdedel af kandidatuddannelserne, og AU Arts holder også hårdt for. Den gode nyhed: Ingen fyringer i udsigt.

Til sommer skal den spændetrøje, universiteterne har fået udleveret som en del af kandidatreformen, trækkes på. Alle skal reducere bacheloroptaget – værst på RUC med 14,1 procent, mildest på DTU med 6,5 procent.
Men der er stor forskel på, hvilke konsekvenser dimensioneringerne får fra universitet til universitet. Nogle steder skæres der dybt i form af uddannelseslukninger, og andre steder høstes der over en bred kam.
Det viser en foreløbig oversigt, Forskerforum har skaffet sig gennem aktindsigter omkring forventede uddannelseslukninger.

På KU er man relativt hårdt ramt af et dimensioneringskrav på 11,7 procent. Alligevel kommer man ikke til at lukke nogen uddannelser.
"Det har været vigtigt for Københavns Universitet at bevare en uddannelsesbredde, og det bliver jo tiltagende vigtigt, når vi kigger på det uddannelseslandskab, der tegner sig nationalt," siger prorektor Kristian Lauta.

På AU’s humanistiske fakultet (Arts) bliver 27 uddannelser lukket, lagt sammen eller gentænkt i nye konstellationer. I alt 10 bacheloruddannelser og 17 kandidatuddannelser bliver berørt. Hertil kommer yderligere en række uddannelser, der fortsætter, men under fælles rammestudieordninger.
Men dekan Maja Horst mener, at man har fundet løsninger, så de berørte fagligheder kan bevares. Eksempelvis samles bacheloruddannelserne i spansk, tysk og fransk som tre fag. I dag findes de både som klassiske sprogstudier og som fag i virksomhedskommunikation.

På CBS nøjes man med at lukke tre bacheloruddannelser – HA i henholdsvis sprog og kultur, asiatisk sprog og kultur samt europæisk business. Dermed overlever HA-uddannelserne i projektledelse og virksomhedskommunikation, der oprindeligt var indstillet til lukning.

Andre universiteter har endnu ikke taget stilling til, om der skal lukkes uddannelser.

Læs artikel af Lasse Højsgaard, Forskerforum, 31. marts 2025.
https://dm.dk/forskerforum/aktuelt/2025/marts/saa-mange-uddannelser-lukker-kandidatreformen/?utm_source=agillic&utm_medium=email&utm_campaign=Nyhedsbrev_Forskerforum_31-03-2025

 

LUKNING AF WEBSIDEN TIL SOMMER

Hej alle
Jeg vil hermed forberede jer læsere og bidragsydere på, at jeg går på pension til sommer og lukker denne webside ned på samme tidspunkt. En hel præcis dato for lukningen har jeg ikke i skrivende stund, men vi taler om ca. medio juni. Jeg skal nok melde mere konkret ud på et senere tidspunkt.

Der kommer to afsluttende indlæg fra mig om samtalefærdighed.
Og jeg vil fortsat holde øje med artikler til blogdelen VARIA.
Men det er ikke længere muligt at sende mig spørgsmål pr. mail vedr. samtalefærdighed.

I er naturligvis hjerteligt velkomne til fortsat at downloade og gemme, hvad I har brug for fra websiden, før den lukker. Og det gælder både artikler, undervisningsmaterialer og indlæg fra samtalebloggen.

Med venlig hilsen
Lone

 

SKÆRMENE FYLDER MEGET I SPROGUNDERVISNINGEN OG VIL IKKE UNDVÆRES

Lærere og elever i Folkeskolen bruger i gennemsnit digitale skærme i 60% af undervisningstiden, primært fordi lærerne bruger projektor i stedet for kridttavle, og eleverne løser opgaver på computer i stedet for i bøger eller hæfter. Mobiltelefonen er til gengæld næsten fraværende, viser et forskningsprojekt med mere end 8.000 stikprøveobservationer gennem otte måneder på 12 folkeskoler.
To sproglærere kan sagtens genkende den udtalte brug af skærme i undervisningen, men de ser det ikke som et problem. Tværtimod vil det være en katastrofe at indføre begrænsninger, mener de. 

Når eleverne har tysk, fransk eller engelsk, er der rigtigt ofte skærme med i undervisningen. Det viser Danmarks hidtil største optælling af, hvor meget pc'er, mobiltelefoner, tablets og projektorer bliver brugt i undervisningen. Undersøgelsen er gennemført i 2023-2024 af forskerne Andreas Lieberoth og Esben Bjerre. Undersøgelsen bygger på i alt 8.170 stikprøveobservationer på tværs af 5.580 skoletimer.
12 skoler fordelt på tre kommuner har medvirket i undersøgelsen, som Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) står bag.

Overordnet set viser undersøgelsen, at der i gennemsnit indgår skærme i 60 procent af undervisningstiden. Ser man alene på dansk, er der skærme involveret i 72 procent af tiden. Men i de sprogtimer, forskerne observerede, var der skærme i en endnu større andel af tiden. I engelsk var der en eller flere skærme i 78 procent af tiden, mens tysk og fransk (og andre fremmedsprog) var de fag, hvor der alleroftest var skærme, når forskerne kom forbi. Her var der mindst én skærm i brug i 84 procent af de observerede timer.
I engelsk arbejder eleverne på pc cirka en tredjedel af tiden, mens det i tysk/fransk/spansk er næsten halvdelen tiden, lyder det i undersøgelsen.

Spørger man formand for Sproglærerforeningens fagudvalg for engelsk og lærer på Ådalens Privatskole i Ishøj, Frank Lacey, kan han godt genkende billedet af, at der meget ofte er skærm med i engelskstimerne.  Faktisk er han en smule overrasket over, at undersøgelsen ikke viser, at skærmene optræder oftere. For selv bruger han og hans elever skærme i så godt som 100 procent af tiden. Og det ser han ikke noget problem i. Det vigtige er, hvordan skærmene bliver brugt, understreger han.

Tysklærer Helle Kusk, underviser på Gl. Hasseris Skole i Aalborg, er ligesom Frank Lacey ikke overrasket over, at sprogfagene ligger højt målt på skærmbrug.  Hun har selv en fornemmelse af, at der indgår en eller anden form for skærm i de fleste af hendes tysktimer - meget ofte i kombination med analoge materialer.  Det er stort set kun, når nettet går ned, at de analoge materialer får lov at stå helt alene, og det sker sjældent, fortæller hun.

Læs artikel af Maja Plesner, journalist på folkeskolen.dk/engelsk, Folkeskolen.dk, 12. -14. marts 2025.
https://www.folkeskolen.dk/aalborg-kommune-engelsk-ishoj-kommune/skaermene-er-ogsa-med-i-de-fleste-sprogtimer-uden-dem-vil-min-undervisning-blive-mindre-autentisk-1/4801943

 

EN FÆLLES SPROGSTRATEGI KAN BIDRAGE TIL EN OPKVALIFICERING OG EN STÆRK FAGKULTUR INDEN FOR SPROGFAGENE

Tak, merci, danke and thanks a lot. I Aarhus sætter politikerne nu styrkelse af sprog på dagsordenen.

På min skole markerede vi fredag d. 21. februar “Den internationale modersmålsdag” med at hylde alle vores elevers flersproglige ressourcer. Vi har lige nu 48 forskellige sprog på skolen, så fest og fejring er der god grund til.

På min egen niende årgang fik vi sagt godmorgen til hinanden på alle klassens sprog og fik set på verdenskortet over sprogenes udbredelse. Vi havde en nysgerrig samtale om modersmål, hjemmesprog, skolesprog, fremmedsprog og ikke mindst, hvordan vi navigerer mellem sprogene. Denne dag er på “To-do-listen” over nye tiltag, når vi næste gang skal opdatere skolens lokale sprogstrategi. Vi har allerede fejringen af den “Europæiske sprogdag” skrevet ind i vores årshjul for sproglige aktiviteter og indsatser, skolens elever arbejder med og sproglærerne forbereder fælles.

Jeg underviser nemlig på en folkeskole, hvor vi har udarbejdet vores egen lokale sprogstrategi. Jeg har i mit tidligere indlæg En sprogstrategi - det ka’ vi li’! beskrevet, hvordan arbejdet med strategien foregår, og hvordan en fælles strategi kan være med til at understøtte den daglige indsats for et frugtbart og ambitiøst fremmedsprogsmiljø. Indlægget er dateret tilbage i 2023, og siden er strategien både ændret og udbygget. Sprog- og kulturarbejde er dynamisk og de beskrevne indsatser skal derfor både evalueres, revideres og suppleres. Sprogstrategien opdateres således hvert eneste skoleår på sproglærernes første fagmøde, så den er i tråd med det, vi arbejder for at lykkes med i vores sprogundervisning i løbet af et skoleår.

Læs artikel af Rikke Hjort Hvillum, Folkeskolens franskrådgiver, lærer på Skovvangskolen, Folkeskolen.dk, 3. marts 2025.
https://blog.folkeskolen.dk/folkeskolens-tysk-og-franskradgiver-fransk-inspiration/laerer-skolerne-skal-udvikle-en-lokal-sprogstrategi/4800698

 

KAN AI BRUGES TIL AT OMDEFINERE MÅDEN, HVORPÅ VI EVALUERER OG UNDERSTØTTER SPROGELEVERS LÆRING?

Debatindlæg i Gymnasieskolen.dk skrevet af lærer Kasper Nisse, Rysensteen Gymnasium, 24. februar 2025.

I debatten om kunstig intelligens og undervisning er tonen ofte dommedagsagtig. Sprogmodeller som ChatGPT beskrives som en trussel mod elevernes faglige udvikling og deres evne til at sortere i tankerne og ses ofte som en genvej til snyd. Mange lærere oplever frustration over, at eleverne kan bruge AI til at generere skriftlige opgaver, der kan være svære at afsløre som maskinproducerede. Men hvad nu hvis vi vender perspektivet og ser på det frisættende potentiale, sprogmodeller rummer for os lærere? Hvad nu hvis vi brugte AI til at redefinere måden, vi evaluerer og understøtter elevernes læring på?

Mit forslag er enkelt: Lad os acceptere, at sprogmodeller er kommet for at blive, og i stedet for at bekæmpe dem, skal vi ændre vores evalueringstilgang. Hvis vi kun vurderer elevernes skriftlige arbejde gennem kontrollerede, interne prøver 1-2 gange årligt over et to- eller treårigt forløb, så bliver hjemmeopgaverne frisat fra at være et summativt evalueringsredskab og kan i stedet bruges som et rent pædagogisk redskab. Dette kan styrke elevernes faglige udvikling, reducere stress og gøre vores arbejde som undervisere mere meningsfuldt. Et lignende system har i mange år været i brug i fag som matematik.

Læs hele debatindlægget her:
https://gymnasieskolen.dk/chatbottens-frisaettende-potentiale/?ref=viden.ai

 

 

MANGE BØRN LÆSER BØGER OG KOMMUNIKERER INDBYRDES PÅ ENGELSK

Engelsk er ikke bare blevet et hverdagssprog for mange børn. De vil i stigende grad også gerne læse på engelsk. I Kolding køber de derfor markant flere engelsksprogede bøger til skolebibliotekerne. Både romaner, billedbøger, graphic novels, børnebøger og faglitteratur.

I Kolding Kommune har der aldrig stået så mange engelsksprogede bøger på skolebibliotekerne, som der gør i dag. Og det er ikke kun elever på mellemtrinnet og udskolingen, der efterspørger autentisk litteratur. Også de yngste elever, der knapt nok er begyndt at have engelsk, efterspørger i stigende grad engelsksprogede børnebøger.

"Det er alle mulige former for litteratur. Vi køber både romaner, billedbøger, graphic novels og børnebøger og også faglitteratur – særligt inden for naturfag og historie. Det er ungerne faktisk helt vilde med," siger Tine Majgaard Mortensen, der er fremmedsprogs- og matematikkonsulent på Pædagogisk Center i Kolding. Hun tilføjer:

"Vi sørger for, at der er differentierede niveauer – både lette og svære bøger. Og masser af ungdomsromaner, Young Adult og romantasy, som virkelig er noget, der hitter. Faktisk er alt det, der hitter på TikTok og Booktok og i det hele taget på sociale medier, noget, eleverne efterspørger."

Kollegaen Gitte Barsballe Anderson, der er dansk- og PLC-konsulent, supplerer: "F.eks. har vi købt hele serien 'Heartstopper', som er et kæmpehit på Netflix."

At eleverne i stigende grad efterspørger engelske bøger, er der flere grunde til, mener de to konsulenter. Mange, især drenge, spiller computerspil, og de kommunikerer stort set kun på engelsk, når de spiller. Derudover ser eleverne engelsksprogede videoer på Youtube, ligesom der er masser af engelsksproget indhold på TikTok og andre sociale medier.
Det brede udvalg af engelsksprogede bøger har ifølge de to konsulenter flere fordele. Ikke bare øger det børnenes engelske ordforråd. Det gør dem også mere bevidste om og nysgerrige på sproget.

Mange af eleverne taler også engelsk med hinanden, selvom det ikke er nødvendigt. Det har begge konsulenterne overhørt i undervisningen – både på skolerne og i Pædagogisk Centers MakerSpace.
"Det gælder også de små, og de er gode til det."

Engelsklærerne ude på skolerne er forståeligt nok begejstrede for udviklingen, fortæller de to konsulenter, mens nogle dansklærere har udvist bekymring for, om eleverne får læst nok dansk.

Læs artikel af Maja Plesner, journalist på folkeskolen.dk/engelsk, Folkeskolen.dk, 25. februar 2025.
https://www.folkeskolen.dk/engelsk-kolding-kommune-laesning/engelsksproget-litteratur-hitter-i-kolding/4800416