Nye tal viser, at kun 246 folkeskoler udbyder fransk, og rigtigt mange af dem er københavnerskoler. Det bekymrer forsker, der frygter for fagets fremtid, både i folkeskolen og videre op i systemet.

 Bor du i Jylland eller på Fyn, er sandsynligheden for at kunne vælge fransk fra 5. klasse meget lav. For det er de færreste skoler uden for København, der overhovedet tilbyder faget. Det viser nye tal fra Nationalt Center for Fremmedsprog, der har lavet en opgørelse over skoler med franskhold i skoleåret 2023/2024. Af de 246 skoler, der har fransk, ligger 55 i Københavns Kommune og 195 af dem i Region Hovedstaden. 24 ligger i Region Sjælland, mens kun to ligger i Region Nordjylland.

Den geografiske skævvridning er et stort problem, mener Mette Skovgaard Andersen, centerleder og forsker på Nationalt Center for Fremmedsprog NCFF,  østafdelingen. "Skævvridningen betyder, at et jysk barn reelt ikke har samme muligheder som et barn i København. Det er et problem for den enkelte, fordi vi ved, at det at have et valg, giver motivation for overhovedet at lære sproget", siger Mette Skovgaard Andersen, der også lægger vægt på de mere strukturelle problemer.

"Når man i grundskolen ikke har stiftet bekendtskab med fransk, så kan man heller ikke vælge det som fortsættersprog i gymnasiet, og så vil man måske heller ikke studere sproget eller vælge det som linjefag på læreruddannelsen. På den måde er det en ond cirkel", siger centerlederen.

Læs artikel af Emilie Palm Olesen, journalist Folkeskolen.dk (tysk og fransk), Folkeskolen.dk, 24. september 2024.
https://www.folkeskolen.dk/fransk-kobenhavn-kommune-tyskfransk/nye-tal-fransk-er-et-kobenhavnersprog-og-det-er-et-problem-mener-forsker/4782210

Virksomhederne efterspørger medarbejdere med gode sprogkompetencer, men lysten til at studere tysk, fransk og spansk er faldet så markant, at vi snart vil mangle lærere, der kan undervise kommende generationer.

Vi er i Danmark gode til at tale og forstå engelsk, men det står sløjt til med danskernes evne til at kunne begå sig på tysk, fransk eller spansk. Og hen over årene er interessen kun dalet for at studere disse fremmedsprog. Det kan blive et alvorligt problem, advarer SMVdanmark:
"Eksport er vigtigt for Danmark og dansk erhvervsliv. Og medarbejdere med stærke kompetencer inden for erhvervssprog er en forudsætning for, at små og mellemstore danske virksomheder kan lykkes på eksportmarkederne. Derfor er det ærgerligt, at vi ser en tilbagegang i optaget på sproguddannelserne generelt og i særdeleshed på uddannelserne indenfor erhvervssprog", siger direktør Jesper Beinov i en kommentar på SMVdanmark.dk.

Ordene faldt som reaktion på sommerens årlige opgørelse fra Den Koordinerede Tilmelding, der viser, hvilke fag studenterne vælger på de videregående uddannelser.

Mens 1000 er optaget på psykologi-studier er blot 82 blevet optaget på fag, der kredser om det tyske sprog, for eksempel "tysk sprog og kultur" eller "international virksomhedskommunikation i tysk". 46 ønsker at studere fransk, mens 89 vil læse spansk på videregående niveau.
For alle tre fremmedsprog er der tale om jævnt dalende interesse år for år – og set over en 10-årig periode er der sket et dramatisk fald i optaget på mellem 66 og 70 procent.

Sprogfagene kæmper med flere hindringer, herunder manglende interesse fra politisk hold til at gøre en indsats for at styrke sprogfagene, de unges formodning om at den teknologiske udvikling overflødiggør kendskab til andre fremmedsprog end engelsk samt et stigende antal pensionsmodne sprogundervisere.

Læs artikel af Thomas Maxe i Erhvervplus.dk, 26. september 2024.
https://erhvervplus.dk/uddannelse-og-sundhed/hilfe-gymnasie-laerere-slaar-alarm-vi-staar-paa-randen-af-kollaps-for-de-sproglige-kompetencer?teaser-referral=b3e01873-ba1b-46e1-9f32-ce2363e4ef41-5

Fra Aarhus Universitet forlyder det, at Faculty of Arts’ ledelse netop har offentliggjort sine forslag til en helhedsplan for fakultetets uddannelseslandskab i fremtiden. Planen kommer i kølvandet på, at regeringens kandidatreform pålægger en dimensionering af landets universiteter. Arts skal reducere sit optag fra næste år med 174 pladser i forhold til optaget i 2023, og i den nye plan – som er fakultetsledelsens forslag og dermed kan ændre sig – foreslås flere bacheloruddannelser lukket.

Fakultetet vil lukke Japanstudier, Kinastudier, Arabisk- og islamstudier, Ruslandstudier, Brasilianske studier og Indien- og Sydasienstudier. Der er dermed tale om alle sprog- og områdestudier på Institut for Kultur og Samfund (IKS) på nær Klassisk filologi, hvor fakultetsledelsen dog påtænker at lukke kandidatuddannelsen og give bachelorerne retskrav på kandidatuddannelsen i Historie.

Den foreslåede lukning af de førnævnte seks uddannelser, som alle har et relativt lavt optag, skal i stedet udmunde i en ny uddannelse kaldet Globale Studier uden sprogkrav. På IKS vil fakultetsledelsen desuden lægge Arkæologi og Klassisk arkæologi sammen til én ny bacheloruddannelse.

På Institut for Kommunikation og Kultur (IKK), hvor man i øjeblikket har to indgange til både Spansk, Tysk, Fransk og Engelsk – sprog, litteratur og kultur (SLK) og international virksomhedskommunikation (IVK) – sker der også større ændringer, hvis planen bliver til virkelighed. Spansk, tysk og fransk skal hver især kun have én indgang, og der skal derfor udvikles nye bachelor- og kandidatuddannelser til de tre sprogfag. Både Engelsk IVK og SLK får reduceret deres optag med knap en tredjedel, men forbliver to uddannelser, der dog skal igennem en 'fagudvikling'.

Læs artikel af Louis Beck Petersen i Omnibus (uafhængig universitetsavis), 20. september 2024.
https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/arts-foreslaar-at-lukke-seks-smaa-sprogfag?fbclid=IwY2xjawFh5npleHRuA2FlbQIxMAABHcQj7C2mnfhhjQvT6-WWxnTSzZV_eSXk5yhQQHK9LAUQkIAS493UiTNDFA_aem_oECvrj4o-1NKjxqUSP_AzQ

"Vi leger politi og røvere med eleverne, når det kommer til kunstig intelligens". Sådan lyder det fra tre lærere fra Hareskov Skole i Nordsjælland. De efterlyser mere efteruddannelse i brugen af redskaber som ChatGPT - og gerne sammen med eleverne.

Eleverne har taget teknologien til sig i en grad, at grænsen mellem hvornår man bruger teknologien til at søge information, og hvornår man snyder, er meget uklar for dem, udtaler Christina Blomquist, dansk- og fremmedsproglærer samt it-vejleder på Hareskov Skole. "De har for eksempel svært ved at forstå, at man til eksamen må bruge internet, men ikke ChatGPT. For dem er det jo internettet. Det er dér, de går hen for at finde oplysninger. Det er jo kun os andre, der er så langt bagud, at vi stadig bruger Google", siger hun.

Også Cecilie Høyrup, dansklærer og pædagogisk vejleder på Hareskov Skole, oplever, at eleverne har taget chatrobotterne til sig som redskab i en sådan grad, at grænsen mellem at få hjælp af den og at snyde er blevet udvisket. "Elever har altid snydt. Men før har der måske været en eller to, der har snuppet noget fra nettet og har været bevidste om, at de krydser en grænse ved at gøre det. Nu er det også dem, man ellers ikke ville mistænke for at snyde, der gør det. Og sådan ser de det ofte heller ikke selv. Det er utydeligt for dem, hvornår man egentlig går fra at bruge et redskab til at søge oplysninger og så til at snyde", siger hun.

Jesper Johansen, lærer i kulturfagene og matematik på Hareskov Skole, mener ikke, at det er en farbar vej helt at holde kunstig intelligens ude af undervisningen. Det bliver nemlig et redskab, eleverne kommer til at skulle forholde sig til konstant i deres liv efter skolen, påpeger han og tilføjer:
"Jeg tror ikke, der er nogen, der føler sig klædt på til kapløbet med eleverne om, hvem der kan være forrest i den teknologiske udvikling. Og det er vel heller ikke det, der er meningen med skolelærerjobbet. Vi skal til gengæld være dem, der er bedst til at reflektere over brugen af teknologierne. Alle lærere og pædagoger skal klædes på til at vide, hvad prompt, bias og så videre er. Og så skal vi i alle fagteam tage stilling til, hvad man kan bruge teknologien til, hvor gråzonerne er, og hvornår det bliver decideret snyd".

Læs artikel af journalist Andreas Brøns Riise, Folkeskolen.dk, 19. september 2024.
https://www.folkeskolen.dk/fureso-kommune-it-kunstig-intelligens/laerere-chatgpt-udfordrer-laerer-elev-relationen/4780714

Læs også:
https://www.folkeskolen.dk/it-kunstig-intelligens/manden-bag-skolegpt-jeg-kan-godt-forsta-at-ai-gor-det-rigtig-ubehageligt-at-vaere-laerer-lige-nu/4781241

(Selv om nedenstående artikel ikke udelukkende relaterer til sprog, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------
Karakterskalaens ujævne spring giver, ifølge en analyse fra Dansk Erhverv, pigerne en fordel. Eleverne får på 7-trinsskalaen en ekstra belønning, når de får en høj karakter. Det betyder, at pigerne som generelt klarer sig bedre fagligt, ender med at have flere valgmuligheder, når de skal læse videre.
Det er urimeligt, at karakterskalaen gør uligheden mellem piger og drenge større. Det mener Ane Qvortrup, som er professor og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning ved Syddansk Universitet.

Hvad angår årsagen til, at drengene får lavere karakterer, spiller mange faktorer sammen, fortæller Ane Qvortrup. Drengene har blandt andet oftere end pigerne en oplevelse af, at lærerne er deres modstandere. En oplevelse, som ifølge Ane Qvortrup, passer godt med, at drenge får bedre karakterer i prøver, når bedømmeren ikke kender deres køn.
Spredningen i karaktererne er også størst hos drengene. De er til stede i både bunden og toppen af skalaen.

De store ujævne spring forværrer elevernes opfattelse af de lavere karakterer. "Der er meget stor forskel mellem 4 og 7. Så selvom 4-tallet i udgangspunktet er en god karakter, så bliver den ikke opfattet sådan af eleverne", siger Ane Qvortrup.

Når eleven får en højere karakter, er der en ekstra belønning at hente. For der er kortere fra 02 til 4, end der er fra 4 til 7. Dette er med til at øge karaktergabet mellem piger og drenge, og ved brug af en lineær skala ville karakterforskellen mellem kønnene blive mindsket, viser analysen fra Dansk Erhverv.

Læs artikel af Ida Abildtrup, Gymnasieskolen.dk, 16. september 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/karakterskalaen-forstoerrer-uligheden-i-gymnasiet/

Engang skulle alle gymnasieelever studere latin og græsk og arbejde sig igennem tekster af den græske filosof Platon og den romerske politiker Cicero. På originalsproget. Men nu er de to sprogfag ikke for de mange, men de få. Og snart kan det måske være helt slut med at vælge latin og græsk som studieretning på de danske gymnasier.

I hvert fald ønsker regeringen ikke længere at smide ekstra tilskud efter de to fag - og det vækker både uro og ærgrelse hos Klassikerforeningen, der er en sammenslutning af de lærere, der underviser i de klassiske sprog, som latin og græsk også kaldes.

"Det handler om vores kulturarv det her. Det er simpelthen noget, vi bør have i det almene gymnasium", siger formand for foreningen Anders Klarskov Jensen. "Vi taber elever, som har enormt stærke sprogkompetencer, og som har evnen til at studere vores kulturs ophav på originalsproget. Folk får sværere og sværere ved at skrive tekster, og blandt andet derfor er latin og græsk vigtigt", fortæller Anders Klarskov Jensen.

Regeringen har i deres forslag til Finansloven ikke afsat penge til at støtte de to fag på A-niveau, sådan som det hidtil har været. Hvis gymnasierne vil beholde latin og græsk som et tilbud til deres elever, så må de med andre ord selv finde pengene i budgettet.

Læs artikel af Rasmus Jungersen, dr.dk, 6. september 2024.
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/skal-latin-og-graesk-vaere-fortid-paa-landets-gymnasier-nej-siger-minister-men-vil

(Selv om nedenstående artikel ikke udelukkende relaterer til sprog, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------
Målet er at få fokus tilbage på undervisningen, når gymnasier og erhvervsskoler i højere grad beder eleverne lukke for computer- og mobilskærme i skoletiden.

Nogle skoler går skridtet videre og beder ligefrem eleverne tage notater i hånden. Selvom vi skriver 2024, er det en aldeles glimrende idé, forklarer pædagogisk konsulent Dorte Ågård, hvis forskning ligger til grund for de nye skærm-anbefalinger, som Undervisningsministeriet kom med i december.

"For tastearbejde aktiverer ikke lige så mange dele af hjernen, som det gør at skrive i hånden", forklarer hun. "Jo flere sanseindtryk og jo flere dele af kroppen, der er involveret, når man laver noget - jo dybere indtryk afsætter det sig, og jo bedre husker man det".

Dette er dokumenteret bl.a. andet i japansk forskning.

Læs artikel af Lise Soelberg, dr.dk, 28. juni 2024.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/haandskrift-er-guf-din-hjerne-derfor-husker-du-bedre-med-pen-og-papir

Lektor på læreruddannelsen ved VIA UC i Aarhus Morten Gustenhoff har indstillet Anton Tinghøj Honoré og Jacob Stochholm Wæhrens til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt "SkoleGPT i engelskundervisningen: Et værktøj til at udvikle elevers skriftlige kompetencer?"

"Projektet indstilles til prisen for årets bachelor, fordi det med dybde og nuance giver indsigt i, hvordan SkoleGPT og lignende redskaber kan udvikle elevers skriftlighed og lærerens skriftlighedsundervisning i engelskfaget. Særligt frembringer samspillet mellem de undersøgte elevtekster, elevernes interaktioner med SkoleGPT og elevernes refleksioner i interviews rig mulighed for at forstå både proces og produkt i arbejdet med kunstig intelligens i sprogundervisningen."

Selv kalder forfatterne deres projekt det første spadestik til en forståelse af, hvordan SkoleGPT kan udvikle elevers skriftlige kompetencer i engelskfaget, og hvordan man som engelsklærer kan bruge det i fremtidig undervisning.

Udgivet i Folkeskolen.dk 23. august 2024 med link til selve projektet.
https://www.folkeskolen.dk/bachelorprojekt-engelsk-laererprofessiondk/kunstig-intelligens-som-vaerktoj-i-engelskundervisningen/4778073

Arrangør: Institut for Kommunikation og Kultur i samarbejde med Europa-Kommissionen.

Translating Europe-workshoppen 2024 vil stille skarpt på den menneskelige faktor i en AI-tid og gøre alle deltagere klogere på, hvordan den digitale transformation har påvirket oversættelsesbranchen og den enkelte oversætter.

Workshoppen giver deltageren et indblik i, hvilke overvejelser oversættelsesbureauer, oversættere og forskere gør sig i relation til både positive og negative konsekvenser af den digitale transformation i oversættelsesbranchen med særligt fokus på den menneskelige faktor i en AI-tid.

Workshoppen byder på oplæg fra oversættelsesbureauer, oversættere og forskere, der beskriver udviklingen set fra deres perspektiv. Deltagerne vil desuden få rig lejlighed til at diskutere centrale tematikker og stille spørgsmål.

Workshoppen er målrettet oversættere, oversættelsesbureauer og sprogstuderende.

Mere info og tilmelding her:
https://events.au.dk/translatingeurope2024

Jeg vil gerne anbefale siden VIDEN.AI, der samler mange interessante artikler fra ind- og udland inden for undervisning og kunstig intelligens. Selv om artiklerne ikke direkte fokuserer på sproglig læring, er der bestemt noget at hente for sprogundervisere også.

Websiden drives af:
Per Størup Lauridsen
Cand.it og it-pædagogisk medarbejder

Claus Scheuer-Larsen
Lektor og it-ansvarlig

Læs mere om VIDEN.AI her:
https://viden.ai/om-viden-ai/

Netop i dag tager Per Størup Lauridsen hul på en blogserie med artikler, der udkommer de kommende syv uger: Han introducerer serien her:

I denne blogserie vil jeg dykke ned i begrebet "faglig sorg" – de følelser af tab, usikkerhed og eksistentiel tvivl, som undervisere kan opleve, når deres faglige identitet er under pres fra ny teknologi. Artikelserien har været undervejs i et halvt år, og jeg har løbende skrevet på den og fået en masse input, når jeg har været rundt og snakket med undervisere i hele landet. Følg med, når jeg udforsker denne teknologiske udvikling fra forskellige vinkler i de kommende uger.

https://viden.ai/faglig-sorg-nar-kunstig-intelligens-forandrer-underviserens-virkelighed/

Man kan abonnere gratis på VIDEN.AI's ugentlige nyhedsbrev og på den måde få sidste nyt serveret på en sølvbakke.