Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk afholder d. 27. marts en konference for sproglærere i grundskolen og andre med interesse for sprogundervisning.

Konferencen afvikles i form af et oplæg med efterfølgende workshops. Der indgår en blanding af teori og praksis. Man vil få ny viden og mulighed for at deltage i faglige diskussioner samt tips og ideer til egen undervisning.

Se mere info om arrangementet her:
https://sproglaererforeningen.dk/arrangementer/hvordan-laerer-vi-sprog-sprogkonference-2025/

Debatindlæg af Helene Caprani, Rikke Gade Johansen og Kristina Knappe, medlemmer af Spansklærerforeningens bestyrelse.
Altinget 9/1-2025: Analoge eksamener styrker sprogfagene

Verden har mere end nogensinde behov for mennesker, der mestrer sprog og forstår de kulturer, hvor sprogene tales – og som styrer teknologien i stedet for at lade sig styre af den, skriver medlemmer af Spansklærerforeningens bestyrelse.

En gruppe medlemmer af regeringens AI-ekspertgruppe udtrykker i Altinget 21. november bekymring for, hvad analoge skriftlige eksamener i gymnasiet kan betyde for sprogfagene.
De bemærker samtidig, at underviserne er tilfredse med den nye eksamensform uden digital hjælp, men mener, at det skyldes, at den 'forenkler undervisningen.'
Den nye eksamensform er blevet til på baggrund af et forsøg i spanskfaget i sidste skoleår, som en række skoler over hele landet har deltaget i.

Prøven består af to delprøver, og der er ikke adgang til andre hjælpemidler end en 'værktøjskasse' af bøjningsskemaer og anden basal grammatisk viden.
Resultatet af forsøget med den nye prøveform, som Spansklærerforeningens bestyrelse bakker fuldt op om, er klart: Den rent analoge prøveform giver rigtig god mulighed for at vurdere elevernes skriftlige kompetencer inden for læseforståelse, ordforråd, syntaks og morfologi.

Læs debatindlæg i Altinget 9. januar 2025.
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/spansklaererforeningen-analoge-eksamener-styrker-sprogfagene

Blogindlæg af Rikke Hjort Hvillum, Folkeskolens franskrådgiver og lærer på Skovvangskolen.

Et tilbageblik på 2024 vil med en meteorologisk metafor endnu engang byde på kraftig vind til stiv kuling omkring sprogfagene. Allerede i begyndelsen af året tog en politiker/skoleleder første initiativ til blæst og proklamerede, at tysk/fransk godt kunne fjernes som obligatoriske fag i folkeskolen.

Så var året ligesom i gang! Senere på året blæste vinden kraftigt videre og tiltog til stormstyrke, da den nye aftale for folkeskolen så dagens lys.

Erfaringer fra praksis og fra forskningen blev blæst omkuld, men kendsgerningen er nu, at den nye aftale for folkeskolen er stemt igennem, og vi allerede fra skoleårene 25/26 kommer til at mærke forandringer i praksis i sprogfagene.

Men NYT kommer til, og med den nye aftale så udvikling af nye fagplaner også dagens lys. Lige inden juleferien kom 'Ekspertgruppen for folkeskolens nye fagplaner' med deres anbefalinger.

Drøftelser af prøver er også en nødvendig indsats. Her blev der også inden jul nedsat en ekspertgruppe, der skal bidrage med viden om prøvernes virkning i dag og komme med fremtidige anbefalinger.

Personligt ser jeg frem til at udforske forsøget med gruppeprøve i fransk, som vi har tilmeldt os for både tysk- og franskfaget på min skole til sommerens afgangsprøver. Jeg håber, at vi får muligheden for at afprøve formen og dermed forhåbentlig kan være med til at bidrage til, at den kommunikative og funktionelle sprogundervisning og arbejdsform, der praktiseres i klasserummet i hverdagen, netop kan være det, der også afspejles og afprøves i gruppeprøven.

Læs blogindlæg af Rikke Hjort Hvillum, lærer og Folkeskolens franskrådgiver, i Folkeskolen.dk, 29/30. januar 2024.
https://blog.folkeskolen.dk/folkeskolens-tysk-og-franskradgiver-fransk-inspiration/bienvenue-2025-der-har-vaeret-stiv-kuling-omkring-sprogfagene-i-ar/4794196

Det seneste halve år har Roskilde Gymnasium gennemført et udviklingsprojekt om generativ kunstig intelligens (GAI). Det overordnede formål med projektet er at integrere GAI i undervisningen ved at efteruddanne både lærere og elever.

Henning Romme Lund, lærer og pædagogisk it-vejleder, og Torben Geilman, uddannelseschef, startede projektet med 17 lærere fra forskellige faggrupper. De har eksperimenteret med AI og udviklet et undervisningsmateriale, som de underviste deres kolleger i over et par kursusdage i starten af skoleåret. Materialet indeholder både hands-on-øvelser og diskussionsmateriale, fortæller Henning Romme Lund, som har haft hovedansvaret for projektet.
"Faglige diskussioner er vigtige i arbejdet med AI. Derfor har vi faktisk brugt halvdelen af tiden på diskussioner blandt andet om etik," fortæller han.

Derudover har projektgruppen produceret et 60 siders inspirationskatalog med forskellige muligheder og skabeloner til, hvordan lærerne kan komme i gang med at arbejde med GAI (fx chatbots).

Sidenhen er arbejdet med GAI fortsat i faggrupperne. Nogle faggrupper tager sammen på efteruddannelse, for eksempel har sproglærerne været på kursus på et andet gymnasium for at få inspiration. Andre faggrupper ønsker at få en ekstern oplægsholder på besøg.
"Vi har lagt det helt op til faggrupperne at beslutte, hvordan det giver bedst mening for dem at gå videre med AI. Det er ikke sikkert, at alle når det lige nu. Men muligheden er der for at blive klogere sammen," siger Torben Geilman.

Også eleverne skal snart gennem noget af undervisningsmaterialet. Her fylder diskussionen også en del. Projektgruppen har blandt andet lavet nogle debatkort, hvor eleverne skal drøfte, hvad viden er. Hvad man kan bruge GAI til, og hvad man ikke kan bruge det til.
"Ligesom lærere er elever heller ikke ens, og de har forskellige holdninger til, hvad GAI kan bruges til. Det er en vigtig diskussion at tage med eleverne, så de bliver bevidste om, hvornår GAI faktisk kan gøre dem dummere," siger Henning Romme Lund

Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 18. december 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/paa-roskilde-gymnasium-ser-de-ai-som-en-faglig-kompetence/

Sproglærerforeningen for engelsk, tysk og fransk afholder sprogkonference i 2025 for sproglærere i grundskolen og andre med interesse for sprogundervisning.

Konferencen vil være en spændende blanding af teori og praksis. Man vil få ny viden og mulighed for at deltage i faglige diskussioner. Man vil også få tips og ideer til sin undervisning.

27. marts 2025.
Hotel Park, Viaduktvej 28, 5500 Middelfart

Mere info om konferencen her:
https://sproglaererforeningen.dk/arrangementer/hvordan-laerer-vi-sprog-sprogkonference-2025/?fbclid=IwY2xjawHM4TtleHRuA2FlbQIxMQABHUHWrCKMGzEd8ANycNYqbHIWK7ELwFKfx-F4WEhCYJqSphLFMxL2Plggtw_aem_8o1bsQGs50hgN4X_ZIoClA

(Selv om nedenstående blogindlæg ikke direkte relaterer til undervisning i fremmedsprog, har jeg valgt at gøre opmærksom på det her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------
Blogindlæg af Lone Boldt, lærer, Odense Tekniske Gymnasium

 I forbindelse med at vi i år på mit gymnasium (htx) har generativ kunstig intelligens som det pædagogiske fokus og i øvrigt har oprettet en hel studieretning med fokus på AI, har vi gjort arbejdet hermed til en fast del af vores netop overståede grundforløb i flere fag, herunder danskfaget. I den forbindelse har de to danskhold, jeg havde i 1.g i grundforløbet, skrevet kronikker om gymnasieelevers forhold til kunstig intelligens. Jeg havde ca. 50 elever, og læsningen af deres kronikker var interessant. Mest iøjnefaldende var det, hvor samvittighedsfulde mine elever egentlig for langt størstedelens vedkommende er, men også hvor usikre og hvor meget de efterspørger vores, altså lærernes, hjælp.

Langt de fleste af eleverne beskrev, at de oplevede teknologien som intet mindre end fantastisk. De så potentialet i teknologien som noget, der i høj grad kunne understøtte, men dog ikke erstatte, undervisningen. Rigtig mange af eleverne beskrev, at de havde behov for, at vi, lærerne, inddrog kunstig intelligens i undervisningen, så de kunne lære at bruge AI rigtigt. Paradokset her er jo nok, at vi, altså lærerne, også selv er i gang med at lære at bruge teknologien ”rigtigt”, og at vi dermed også kommer til at mærke den usikkerhed selv. Vi ved ikke altid, hvad der er det rigtige, og vi er også i gang med at prøve en masse af. Vi begår helt sikkert masser af begynderfejl, og i mine øjne er det vigtigt, at vi tør gøre det og ikke går i ”analyseparalyse”.

Læs blogindlæg af lærer Lone Boldt, Gymnasieskolen.dk, 12. december 2024.
https://gymnasieskolen.dk/ai-vi-skal-turde-at-begaa-fejl-og-laere-af-dem/

Hvordan kan chatbots og billedgeneratorer bruges, så teknologierne styrker elevernes refleksion og samtale i tysk og fransk i stedet for at spænde ben for den? Det var spørgsmål som disse, CFU-konsulenterne Christina Hellensberg og Danièle Eychenne satte sig for at finde svar på, da de begyndte at arbejde sammen med og observere to 8.klassers undervisning med brug af AI i tysk og fransk. Projektet har fået støtte fra Nationalt Center for Fremmedsprog, NCFF, der netop har givet en bevilling til at videreføre projektet i faget engelsk.

 Ved at følge to 8. klassers arbejde med forskellige AI-opgaver fandt de to konsulenter ud af, hvornår og hvordan kunstig-intelligens-værktøjer kan blive en lærerig partner for eleverne – og hvordan man som lærer bedst sørger for det.
"Der er i høj grad en diskurs om, at AI er negativt, og at det bruges til snyd, hvilket sætter læreren i en uhensigtsmæssig detektiv-rolle. Men det behøver slet ikke være sådan, og derfor dykkede vi ned i, hvordan AI kan blive en gave og en læringspartner, der spiller ind i elevernes eksisterende sproglige ressourcer. Hvis det altså bruges velovervejet", siger Christina Hellensberg.

Konsulenterne peger på, hvad lærere med fordel kan være bevidste om ved brugen af AI – med den tilgang, at AI er et værktøj, der kan gavne undervisningen. Fx lyder en ud af ni praksisanbefalinger fra konsulenterne:
"Se AI som en hjælp til specifikke kommunikative situationer. Eleverne skal fx lære at vurdere AI's potentialer, udvælge forslag og derved tage kontrol over deres læring". 

Og hvordan gør man så det her med at bruge AI klogt og reflekteret, så det bliver en partner i læringen? Den helt store krone på værket i konsulenternes arbejde er en lang række af opgaver og lærervejledninger, der er designet til netop dette formål. Tre af de bedste er gengivet i artiklen.

Læs artikel af Emilie Palm Olesen, Folkeskolen.dk, 26./27. november 2024.
https://www.folkeskolen.dk/cfu-kunstig-intelligens-tyskfransk/her-er-eksperternes-bud-pa-3-sjove-og-laererige-aktiviteter-med-ai/4790501

I artiklen "Britisk skole erstatter lærere med kunstig intelligens" har Gymnasieskolen.dk besøgt skolen i England (se foregående indlæg her på bloggen). Det giver anledning til mange overvejelser. Hvornår og hvordan skal man inddrage AI i undervisningen? Personligt mener tysklærer Flemming Nygaard ikke, at man skal vente og se tiden an. Det gælder om at komme i gang nu og udnytte og erfare, hvad AI kan hjælpe os med.

Flemming Nygaard ville først og fremmest prøve at få indsigt i mulighederne for fremmedsprog. Han stillede derfor ChatGPT følgende spørgsmål: Hvilke muligheder ser du for at inddrage AI i fremtidens fremmedsprogsundervisning i folkeskolen og på gymnasiet?

I blogindlægget bringes ChatGPT's svar, og Flemming Nygaard reflekterer over udfordringer og hensyn. Til sidst bringes et eksempel på, hvor elever kan bibringes forståelse af tysk juletradition gennem AI-assisteret interaktiv læring.

Læs blogindlæg af Flemming Nygaard, Folkeskolen.dk, Faglige Netværk, Tysk, 13. november 2024.
https://blog.folkeskolen.dk/inspiration-tysk-tysk-og-fransk/tysklaererforeningen-tov-ikke-kom-nu-i-gang-med-ai/4789016  

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til undervisning i fremmedsprog, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
---------------------- 
En engelsk privatskole tilbyder som den første et AI-program, hvor en computer har overtaget undervisningen fra læreren den halve skoledag. Det skaber bedre læringsresultater, siger skolen. Men kritikere frygter naturligt nok konsekvenserne ved at lade maskiner overtage menneskers arbejde. Gymnasieskolen.dk har besøgt stedet.

 I et klasseværelse på privatskolen David Game College i London sidder 16 dybt koncentrerede elever fra 10. klasse i hestesko foran hver deres computerskærm med høretelefoner på. Nogle har hvide Virtual Reality-masker på. De er ved at lære om genetik og bliver ført igennem spørgeskemaer med dertil hørende forklaringer både på skrift og som videoklip.

Eleverne er prøvekaniner i et pilotprojekt, der startede i midten af september i år og foreløbig skal køre i et år. En trænet chatbot og en vifte af eksisterende læringsprogrammer erstatter læreren som den primære underviser i dagens tre første timer. Fagene er matematik, engelsk, natur -og videnskabsfag, computervidenskab, historie og geografi, og der undervises i 30 minutters intervaller med korte indlagte pauser.

Lærere i rollen som såkaldte læringscoaches følger med fra sidelinjen. Deres opgave er at overvåge elevernes performance og støtte dem, både hvis der opstår tekniske problemer, eller hvis de går i stå med en opgave.

Programmet identificerer hver enkelt elevs stærke og svage sider og skræddersyer ud fra denne viden elevens skolegang for året. Hver elevs læringsplan er derfor individuelt tilpasset.

"Det er revolutionerende i den forstand, at kernepensum undervises uden konventionelle lærere. I stedet har vi ansat læreruddannede i stillinger som læringscoaches. Deres opgave er at overvåge elevernes performance og støtte eleverne, både hvis der opstår tekniske problemer, eller hvis en elev går i stå med en opgave. Men de står ikke foran en tavle og underviser på den konventionelle måde. Det tager computersystemet sig af", forklarer skoleinspektør John Dalton.

Erfaringerne med denne undervisningsform synes indtil videre positive. Både elever og lærere peger på forskellige fordele sammenlignet med konventionel undervisning. Men der er også debatstemmer, der udtrykker en udtalt frygt for, hvilke konsekvenser det kan få at lade en maskine overtage kerneundervisningen.

Projektet er under konstant evaluering med henblik på videreførelse på gymnasieniveau.

Læs artikel af Martin Bjørck, Gymnasieskolen.dk, 6. november 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/britisk-skole-erstatter-laerere-med-kunstig-intelligens/

For DR-korrespondent Matilde Kimer handler sprog om at kunne forstå andre mennesker og samfund. Det var i gymnasiet, hun første gang fik en kompetent sprogundervisning. Ud over russisk taler hun engelsk og noget tysk, fransk og ukrainsk. Desuden forstår hun de skandinaviske sprog ret godt.

Unge vælger i mindre grad end tidligere en sproglig studieretning i gymnasiet. For Matilde Kimer er det at kunne tale andre sprog end engelsk helt essentielt for, at hun kan udføre sit job som korrespondent.
"Jo flere sprog jeg kan putte ned i min baglomme, jo flere mennesker kan jeg møde og kommunikere med. Det er lidt arrogant at forvente, at andre skal møde én på et sprog, som man selv kan."

For Matilde Kimer skal der være en faglig begrundelse, når hun skal lære et nyt sprog. Krigen i Ukraine har gjort, at det er blevet en prioritet for hende at lære ukrainsk. Det har betydet, at hun i de seneste år har brugt meget tid på at lære sproget.
"Det at tale ukrainsk er et sindssygt vigtigt signal at sende. Når jeg taler ukrainsk, viser jeg, at selvom jeg ikke er flydende endnu, så har jeg brugt enormt meget tid på deres sprog. Det lyder måske en smule storladent, men når man taler ukrainsk, anerkender man også Ukraines selvstændighed."

Matilde Kimer tror ikke, at man kan lære et land rigtigt at kende uden at kunne sproget. For hvis man ikke kan sproget, kan man kun forstå samfundet på et teoretisk plan, mener hun.
"Du kan læse alle mulige rapporter og afhandlinger, men så får du mere en 'hjerneforståelse' end en 'hjerteforståelse'."

"Nogle gange kan jeg være lidt overrasket over, at man kan reducere sprogundervisning til bare at være sprog. For sproget er altså en nøgle til at forstå den verden, vi er i. Når man kan et andet menneskes sprog, så viser man en fundamental interesse for det menneske", siger Matilde Kimer.

Læs artikel af Ida Abildtrup, Gymnasieskolen.dk, 4. november 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/en-noegle-til-verden/