Kategoriarkiv: A. Varia

ARBEJDET MED GENNEMFØRELSE AF AFGANGSPRØVER I TYSK/FRANSK SOM GRUPPEPRØVER FORTSÆTTER

Blogindlæg i Folkeskolen.dk

Nu bliver det snart alvor for de skoler, der fik tilladelse til at gennemføre afgangsprøver i tysk/fransk som gruppeprøver. Derfor vil vi mødes og gennemgå processen sammen. Hvordan er det nu præcis vi gør? Hvilken undervisning vil være god forberedelse for eleverne? Hvad med ordblinde elever? Der er mange spændende spørgsmål.

Tre skoler fik dispensation, så vi har skruen i vandet, nu med STUKs velsignelse. Der bliver nogle eksamener i 10. klasse, og udtræks-guderne må vide med 9. klasse. Det er ikke overvældende mange, så vi er nok nødt til at gungre desto mere. Mange skoler ansøgte om at være med, men fik nej, desværre også skoler med store franskhold. Begrundelsen er så vag, at den ikke er nogen begrundelse. Vi kan derfor kun gisne om hvad embedsfolket blev bange for, og hvordan vi kan hjælpe dem videre. Måske gør det en forskel at der nu er en anden politisk virkelighed.

Læs blogindlæg af Ann-Kristin Henriksen, Folkeskolen.dk, 29. januar 2023.
https://blog.folkeskolen.dk/blog-matematik-tysk/arbejdsmode-om-gruppeprove-i-sprog/4697375

Andre artikler om samme emne:
https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-ikast-brande-kommune-tysk/forsog-med-alternativ-tyskprove-gik-over-al-forventning/1344193

https://blog.folkeskolen.dk/blog-gruppeprove-tysk/gruppeprove-status/4641875

 

DEBAT OM STUDERENDES MANGLENDE DELTAGELSE I UNDERVISNINGEN

Karin Keller Albrechtsen, Folkeskolens engelskrådgiver, har i Folkeskolen.dk skrevet et blogindlæg om de tanker, hun gør sig ifm. den debat, som undervisningsadjunkt Siff Pors fra Københavns Universitet har skabt ifm. med sin kritik af engelskstuderende, der ikke deltager i undervisningen.

De studerende på Danmarks universiteter har ændret sig de seneste 20 år. Det mener i hvert fald Siff Pors, der er undervisningsadjunkt ved Københavns Universitet. Hun har i den seneste tid skabt debat, efter hun blev kritiseret af sine studerende for bl.a. at stille for høje krav og for at spørge dem, der ikke har hånden oppe.
Som underviser i folkeskolen, langt fra Københavns Universitet, kan jeg godt genkende de tavse læringsrum og tænker, at der til trods fra afstanden til universiteterne, er tale om den samme problematik.

Siff Pors taler om en ”mentalitetsændring”, at de studerende ikke er motiverede, ikke kan overskue at læse eller forberede sig til timerne. Kritikken, hun har modtaget af sine studerende, peger også på en manglende robusthed eller en manglende tillid til læringsfællesskabet. At udlede noget generelt fra kritikken fra hendes 13 elever på et hold af 28, er ikke rimelig, men debatten er alligevel væsentlig. Jeg genkender i hvert fald frustrationen hos Siff Pors, der forsøger at inddrage alle i læringsrummet og bl.a. derfor spørger de studerende. Spørger for at inddrage dem, og for at sikre at hun kan få dokumenteret, at de er aktive på deres studie, at de er deltagende.

Læs blogindlæg af Karin Keller i Folkeskolen.dk, 31. januar 2023.
https://blog.folkeskolen.dk/blog-engelsk-folkeskolens-engelskradgiver/skal-man-sporge-de-elever-der-ikke-raekker-handen-op/4697712

 

TRE KOMMENDE WEBINARER

Kulturbegreber og interkulturalitet i franskfagets begynderundervisning: Præsentation af forskningsfund og samtale om didaktiske implikationer for sprogundervisere i grundskolen  

Webinaret afholdes hos Center for Grundskoleforskning af adjunkt Stephanie Kim Löbl, Københavns Professionshøjskole.
Dato og tidspunkt: Fredag d. 10. februar 2023 kl. 15.00-16.00.
Deltagelse er gratis.

Læs mere om arrangementet her:
https://event.sdu.dk/fransk

Building More Vocabulary- Building More Communicative Competence: Erfaringer og materialer fra et udviklings- og forskningsprojekt med fokus på ordforråd i tysk og engelsk

Mere info om webinaret, der afholdes hos Center for Grundskoleforskning fredag d. 28. april 2023 kl. 16.00-17.00, vil senere kunne findes her:
https://event.sdu.dk/vocabulary

Tværsproglighed i Læreruddannelsen: Tværsproglig inspiration til din undervisning på læreruddannelsen og i grundskolen samt refleksioner over projektets fremadrettede perspektiver for forskning i tværsproglig didaktik

Mere info om webinaret, der afholdes hos Center for Grundskoleforskning onsdag d. 7. juni 2023 kl. 15.00-17.00, vil senere kunne findes her:
https://event.sdu.dk/tvaersproglighed?fbclid=IwAR3aEuhA03-85eCsiBN8VrS3rgkE5oA82pCjjEX_qpYrr3LhQmFGm0jkyDE

 

ER CHATGPT EN POSITIV ELLER NEGATIV UDFORDRING I UDDANNELSESSYSTEMET?

Med lanceringen af chatbotten ChatGPT, der er blevet beskrevet som 'Google på steroider', har elever nu mulighed for at generere skriftlige opgavebesvarelser på få minutter.

ChatGPT blev åbnet for offentligheden i november 2022. To uger senere svarede hver 6. af de adspurgte gymnasieelever i en undersøgelse, at de havde brugt chatbotten til at formulere i hvert fald dele af deres skriftlige afleveringer. Det skriver fagbladet Gymnasieskolen:
https://gymnasieskolen.dk/articles/hver-sjette-gymnasieelev-benytter-chatbot-til-snyd/

I et skriftlig svar oplyser ministeriet, at brugen af chatrobotter allerede er forbudt ved eksamen både i folkeskole og gymnasium som følge af reglerne om, at man ved prøverne i fremmedsprog kun må benytte internetadgangen til at tilgå materialer, man bruger i undervisningen, fx digitale ordbøger, som ikke kan opbevares lokalt.

Folkeskolen.dk undersøger om chatbotten ChatGPT kan bestå en dansk 9. klasse-prøve i skriftlig engelsk. Spoiler: Ja, uden problemer.

"Jeg er meget overrasket over, hvor god denne her opgave er. Jeg har læst den igennem flere gange for at være sikker på, at jeg ikke har overset en fejl, men det synes jeg ikke, der er".
Sådan siger Bolette Læssø Andersen om en engelsk stil, folkeskolen.dk har bedt hende læse og bedømme. Hun er lærer på Virupskolen i Aarhus, hvor hun både har 7., 8. og 9. klasse i engelsk.

Hvad Bolette ikke har fået at vide er, at den opgave hun skal bedømme, er genereret af chatbotten ChatGPT. Da hun efterfølgende orienteres herom, siger hun:

"Jeg ville selvfølgelig blive mistænksom, hvis jeg fik denne her besvarelse fra en elev, som normalt ligger omkring et 4-tal, for jeg kender jo mine elevers niveau. Men hvis det var en opgave, jeg var censor på, ville jeg ikke kunne gennemskue det. Og hvor mange elever mon laver deres almindelige afleveringer på den måde? Det er jo ikke noget, jeg kan kontrollere. "Jeg har virkelig fået øjnene op for, hvad den her Chatbot kan."

Læs artikler af journalist Stine Grynberg i Folkeskolen.dk, 23. - 24. januar 2023.
https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-dansk-engelsk/robot-skriver-engelsk-stil-til-topkarakter-kunstig-intelligens-er-nu-en-reel-udfordring-i-folkeskolen/4695869

https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-engelsk-it/engelsklaerer-snydt-af-chatbot-det-viser-hvor-vild-den-her-teknologi-er/4695227

https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-danskundervisning-it/dansklaerere-har-bedomt-chatbot-skriver-endnu-ikke-dansk-til-topkarakter/4695845

 

FLERE SPROG ER EN RESURSE, SOM SKAL UDNYTTES I ALLE FAG FOR ALLE BØRN

Translanguaging (flersprogethed) er en tendens, der breder sig internationalt og nu også i Danmark og med den forståelsen af, at flere sprog er en resurse, som skal udnyttes i alle fag for alle børn.

Professor og leder af Center for Internationalisering og Parallelsproglighed ved Københavns Universitet, Anne Holmen, har forsket og undervist i flersprogethed i over tredive år. Hun har i årevis understreget, at det er vigtigt at bruge alle elevernes sprog i undervisningen samt at styrke et evt. andet modersmål end dansk.

"Det er en tendens i hele verden i øjeblikket. Sidst jeg tjekkede, var der over 300.000 hits på translanguaging på Google, og det fylder i lande som USA, Japan, Indonesien, Sydafrika og også herhjemme i Norden. Det betyder, at der netop nu er momentum for at se flersprogethed som en resurse og for lærerne til at kigge åbent og nysgerrigt på sprog og spørge til, hvad børnene kender til – i alle fag", siger Anne Holmen.

"I dag ser vi på alle børn som tosprogede; at være etsproget er nu det afvigende. Og flere sprog er en kæmpe resurse for børn, når de skal lære. Men kun hvis lærerne anerkender det og opmuntrer eleverne til at bruge deres ekstra kompetencer. Det er desværre ikke altid tilfældet."

"Det her er jo i virkeligheden elevcentreret undervisning. At man ser på børnenes forudsætninger og bruger dem som middel hen mod et mål. Det giver anerkendelse til børnene for det, de kan, og det hjælper dem samtidig hen mod det mål, man har i undervisningen", siger Anne Holmen.

Læs artikel af Pernille Aisinger, Folkeskolen.dk, 19. januar 2023.
https://www.folkeskolen.dk/dansk-som-andetsprog-dsa-engelsk/husk-at-se-alle-sprog-som-resurser/4695418

MASTER I FREMMEDSPROGSPÆDAGOGIK VED KU 2023

Master i fremmedsprogsdidaktik er en kompetencegivende uddannelse, baseret på den nyeste forskning, som sætter fokus på, hvordan man lærer et sprog, og hvordan man underviser i det. 

Uddannelsen tilbyder en specialisering i fremmed- og andetsprogspædagogik i forlængelse af kursisternes uddannelse i et fremmedsprog (spansk, tysk, engelsk, fransk, arabisk m.v.) eller i dansk. Kursisterne kommer typisk fra grundskole, gymnasium og videregående uddannelser og bidrager med forskellige vinkler på, hvad sprogets funktioner er og hvordan vi tilegner os et fremmedsprog.

Uddannelsen udbydes som et deltidsstudie på 3 år.

Der åbnes for ansøgning om optagelse til efterårets kurser første hverdag i maj 2023. Ansøgningsfristen er 1. august.

Læs mere om uddannelsen.

 

 

 

 

 

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR

Heller ikke i år kan vi glæde os over, at interessen for fremmedsprog er steget. Men til gengæld kan vi se frem til, at en undersøgelse foretaget af NCFF (Det Nationale Center for Fremmedsprog) med fokus på sprogelevers motivation og barrierer for at vælge fremmedsprog kaster lys over ÅRSAGEN hertil, og den rapport kan vi forvente i det nye år.

NCFF har allerede meldt ud, at undersøgelsen peger på, at fremmedsprogsproblematikken ikke er løst alene ved strukturelle ændringer, men at der også synes at være grund til at kigge på undervisningens indhold, form, gennemførelse og eksamensbestemmelser.

Kun med udgangspunkt i en undersøgelse der peger på de faktorer, der ligger bag den manglende interesse for at lære sprog, kan man konstruktivt gøre noget ved problemet. Vi er helt sikkert mange, der ser frem til at læse rapporten.

GLÆDELIG JUL OG GODT NYTÅR
Lone

NY GENNEMGANG AF EUROPÆISK FORSKNING: INGEN SELVFØLGE, AT EN TIDLIG START PÅ ENGELSKUNDERVISNINGEN GØR ELEVERNE DYGTIGERE PÅ DEN LANGE BANE

En ny gennemgang af europæisk forskning i og pædagogisk-didaktisk litteratur om fremmedsprogsundervisning foretaget af Danmarks Evalueringsinstitut (EVA), viser, at det ikke en selvfølge, at en tidlig start på engelskundervisningen gør eleverne dygtigere.

Forskning fra bl.a. Tyskland, Spanien og Schweiz viser, at devisen "jo tidligere, des bedre" kun gælder i de såkaldte naturalistiske kontekster, dvs. når børnene hyppigt og intenst eksponeres for et fremmedsprog i naturlige sammenhænge, fx i familien i hverdagen, hvor et familiemedlem taler et andet sprog.

Devisen gælder altså ikke bare af sig selv, når barnet får fremmedsprogsundervisning i skolen, hvor engelskundervisningen ofte kun foregår en-to timer om ugen i 1. og 2. klasse. Det giver ikke på den lange bane børnene et større ordforråd eller bedre kompetencer til at formulere sig på engelsk, viser forskningen.

"De europæiske erfaringer peger på, at alle elever - uanset alder og uanset om de er startet tidligt eller sent - kan gøre store fremskridt på kort tid, men det kræver, at undervisningen er intensiv, dvs. med et vist omfang og hyppighed," siger chefkonsulent Chantal Pohl Nielsen fra EVA, der står bag forskningsgennemgangen.

Læs artikel af chefkonsulent Chantal Pohl Nielsen fra EVA (Danmarks Evalueringsinstitut), 7. december 2022.
https://www.eva.dk/grundskole/early-starters-goer-engelskundervisning-1-klasse-danske-boern-bedre

ELEVER MED SPROGLIGE STUDIERETNINGER FOR NEDADGÅENDE: NCFF KONKLUDERER, AT DER SKAL SES NÆRMERE PÅ UNDERVISNINGENS INDHOLD, FORM, GENNEMFØRELSE OG EKSAMENSBESTEMMELSER

Færre elever vælger en sproglig studieretning. Det er ikke nogen nyhed, men en tendens gymnasiesektoren har oplevet det seneste årti. Nu viser reviderede tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet imidlertid, at det er værre end først angivet. I styrelsens tidligere data sås en lille stigning i andelen af elever med en sproglig studieretning, men de opdaterede tal viser, at andelen er faldet med to procentpoint siden gymnasiereformen trådte i kraft i 2017. Sidste skoleår havde otte procent af stx-eleverne en sproglig studieretning.
Fejlen blev opdaget af Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) og er sidenhen blevet rettet af ministeriet.

NCFF ser med bekymring på den "nye" udvikling.
"Der er jo stor forskel på, om en periode har været stabil og endda lidt stigende, og så det billede, som vi ser nu, hvor andelen af elever med sproglige studieretninger faktisk har været nedadgående," siger Mette Skovgaard Andersen, der er leder af NCFF Øst. Hun tilføjer:  "Det er dybt beklageligt, for gymnasiereformen havde jo netop til hensigt at fremme fremmedsprog."

Tallene viser, at gymnasiereformens intention om, at flere elever skal vælge sprog, har slået gruelig fejl, siger Helene Caprani, der er medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening og er GL’s repræsentant i Følgegruppen for den nationale sprogstrategi.
"De første tal, der viste status quo for sproglig studieretninger, var i forvejen bekymrende, og at det nu viser sig, at det står værre til, er med til at understrege, at man er nødt til at gøre noget drastisk, hvis vi skal redde fremmedsprogene," siger Helene Caprani og tilføjer:

Der er behov for at tage fat på mange niveauer, hvis man skal have flere gymnasieelever til at vælge fremmedsprog, mener Mette Skovgaard Andersen. NCFF har netop lavet en større undersøgelse, blandt andet af hvad der får elever til at fravælge fremmedsprog. Undersøgelsen peger på, at de unge i udgangspunktet godt kan se, at fremmedsprogskompetencer er en fordel, men de står af på rammerne og strukturerne for sprogundervisningen, fortæller Mette Skovgaard Andersen.

"Eleverne oplever, at der er alt for meget fokus på grammatik og grammatisk viden og alt for lidt fokus på det, de gerne vil med fremmedsprog, nemlig at kunne tale det, helst flydende. Samtidig oplever de, at det er alt for svært at finde ud af, hvordan man bliver bedre – helt præcist, hvad det egentlig er, man skal kunne," siger Mette Skovgaard Andersen og fortsætter:

"Derudover er der også nogle strukturer, der forhindrer nogle elever i at tilvælge fremmedsprogene, men med den undersøgelse, vi har lavet, er det mit klare indtryk, at fremmedsprogsproblematikken ikke er løst alene ved strukturelle ændringer. Vi er også nødt til at kigge på undervisningens indhold, form, gennemførelse og eksamensbestemmelser."

Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 8. december 2022.
https://gymnasieskolen.dk/articles/fejl-i-ministeriets-tal-det-staar-vaerre-til-med-fremmedsprog-i-gymnasiet/

SPROGDAG FOR GYMNASIELÆRERE MAR. 23: DIGITALE OVERSÆTTELSESVÆRKTØJER SAMT FORHOLDET MELLEM SPROG OG KØN

Torsdag den 16. marts 2023 inviterer Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet til en sprogdag for gymnasielærere i fremmedsprog. Emnerne for dagen er brugen af digitale oversættelsesværktøjer i fremmedsprogsundervisningen samt forholdet mellem sprog og køn.

Den del, der vedrører brug af digitale oversættelsesværktøjer, vil tage sit afsæt i den store frustration, som mange gymnasielærere i fremmedsprog oplever, nemlig at eleverne bruger digitale oversættelsesværktøjer som en genvej til at lære fremmedsprog.

Den del, der vedrører sprog og køn, vil tage sit afsæt i den stigende bevidsthed, særligt hos den yngre del af befolkningen, på ikke blot at inkludere de binære køn, han- og hunkøn, men også non-binære køn i sprogbrugen.

Dagen vil både bestå af faglige oplæg og workshops om digitale oversættelsesværktøjer og sprog og køn.

Det koster 300 kroner at deltage i gymnasiedagen. Beløbet dækker materialer og forplejning.

Se mere om arrangementet her (samt program og tilmelding):
https://engerom.ku.dk/kalender/kalender/2023/gymnasiedag/