Kategoriarkiv: A. Varia

PARADIGMESKIFTE PÅ VEJ I UNDERVISNINGSSEKTOREN?

Kunstig intelligens skal bruges konstruktivt og indgå i prøveformerne, anbefaler ekspertgruppe. Gruppen erkender, at det betyder et paradigmeskifte for gymnasiet.

Brugen af kunstig intelligens til eksamen vil ikke være snyd i fremtiden. I hvert fald ikke hvis der kommer politisk opbakning til anbefalingerne om brugen af kunstig intelligens til prøver fra den ekspertgruppe, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har nedsat, og som nu har afleveret sine anbefalinger.

Ekspertgruppen slår fast, at kunstig intelligens som eksempelvis ChatGPT allerede er en del af hverdagen blandt mange elever på ungdomsuddannelserne. Ekspertgruppen opfordrer til, at fokus flytter sig fra snyd til læring i forhold til kunstig intelligens.

Ekspertgruppen peger på syv prøveformer til de gymnasiale uddannelser. Som i dag skal der være både en skriftlig og en mundtlig prøve uden digitale hjælpemidler. Som ekspertgruppen slår fast, er det vigtigt, at eleverne kan basale færdigheder, og at de afprøves til eksamen.

Derudover anbefaler ekspertgruppen fem andre prøveformer, hvor det vil være tilladt at bruge kunstig intelligens. Det betyder dog ikke, at eleven kan få topkarakter ved hovedløst at få ChatGPT til at løse prøven.

"Eksaminanden skal kunne redegøre for, hvorfor en eventuel anvendelse af digitale hjælpemidler er fagligt relevant og har bidraget til et bedre resultat for vedkommende," står der i anbefalingerne. "Det bør være en del af bedømmelsesgrundlaget, i hvilket omfang elever/kursister mestrer brugen af digitale hjælpemidler i de prøver, hvor disse er tilladt," står der endvidere.

Ekspertgruppen understreger flere gange, at ændres prøveformerne, så følger undervisningen med. "Såfremt anvendelse af kunstig intelligens på sigt tillades ved prøver, vil der være tale om et paradigmeskift i undervisningssektoren," skriver ekspertgruppen.

Læs artikel af Johan Rasmussen, Gymnasieskolen.dk, 24. april 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/7-proeveformer-anbefales-af-ekspertgruppe-kunstig-intelligens-indgaar-i-flere-af-dem/

Der er link til ekspertgruppens anbefalinger nederst i selve artiklen.

TIP FRA ENGELSKLÆRERE TIL HÅNDTERING AF AI I UNDERVISNINGEN

For tre engelsklærere giver det ingen mening at forbyde brug af kunstig intelligens i undervisningen. Derfor har de fundet på forskellige måder at håndtere det på - både for at gøre det nemmere at afsløre snyd og for at lære eleverne at bruge værktøjerne hensigtsmæssigt og korrekt.

Der er både nye muligheder og udfordringer med kunstig intelligens - og særligt det populære værktøj ChatGPT. Folkeskolen.dk/engelsk har spurgt tre lærere, hvordan de håndterer udfordringerne. Læs med her, hvor de deler konkrete metoder til at afsløre snyd og til at bruge værktøjerne i undervisningen.

Overskrifter:

  1. Personliggør opgaven for at snyde AI
  2. Brug AI til forberedelse
  3. Brug AI i undervisningen
  4. Få styr på, om eleverne snyder
  5. Brug AI til at rette afleveringer

Læs artikel af Emilie Palm Olesen, Folkeskolen.dk, 15. april 2024.
https://www.folkeskolen.dk/engelsk-kunstig-intelligens/engelsklaerernes-5-kreative-tip-til-at-tackle-chatgpt-og-ai-i-undervisningen/4763895

 

IKKE FORSKNINGSMÆSSIGT BELÆG FOR LANGSOMMERE HJERNEUDVIKLING HOS DRENGE

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til sprog og sproglig læring, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens interessante indhold).
--------------------------
Man kan ikke give en langsommere hjerneudvikling skylden for, at drenge klarer sig dårligere i skolen end piger. For vi kan faktisk ikke se nogen forskel på drenge- og pigehjerner, fastslår en hjerneforsker.

"Indtil for nylig pegede undersøgelser på, at drenges hjerner - gennemsnitligt set - udvikles langsommere end pigers. Men den nyeste forskning kan ikke genfinde den forskel. Faktisk har man undersøgt de ældre studier med nye analysemetoder, og selv dér kan man ikke finde nogen forskel, når man bruger de nye metoder".

Det siger Christian Gerlach, professor i kognitiv neurovidenskab ved Institut for Psykologi på Syddansk Universitet. Han er af den opfattelse, at der nærmest ikke kan spores kønsmæssige forskelle på børns hjerner.
Det samme gælder voksnes, fortæller han. Og de forskelle, der måtte være, er tæt på umulige at forbinde med forskelle i adfærd og kognitive evner.

Historien om, at drenge er lidt bagud, er blevet 'almen viden’ og basis for mange forklaringer om, hvorfor drenge generelt klarer sig dårligere end piger i uddannelsessystemet.

"Tidligere hvor vi troede, at der var forskel, kunne vi godt synes, at det var lidt synd for drengene, at de blev sendt i skole samtidig med pigerne, fordi så var de bagud fra starten”, siger hjerneforskeren. "Men nu har vi undersøgelser, hvor man har fulgt de samme børn over tid og scannet deres hjerner på forskellige alderstrin. Dér kan vi ikke se forskel på, hvor hurtigt de to køns hjerner udvikler sig".

Læs artikel af Stine Grynberg, Folkeskolen.dk, 24. april 2024.
https://www.folkeskolen.dk/kon-laesning-matematik/hjerneforsker-nej-drenges-hjerne-er-ikke-bagefter-pigernes/4765237

Relevant for ovenstående er denne artikel af Tina Rasmussen, Gymnasieskolen. dk, 18. april 2024:
Ekspertgruppe til gymnasielærere: I forventer for lidt af drengene
Der skal skrues op for kravene til drengene, hvis deres faglige niveau skal tættere på pigernes. Anbefalingen kommer fra regeringens ekspertgruppe om køn. Rektorernes formand er enig.

https://gymnasieskolen.dk/articles/ekspertgruppe-til-gymnasielaerere-i-forventer-for-lidt-af-drengene/

 

PROJEKT SKAL MOTIVERE ELEVER TIL AT VÆLGE TYSK PÅ TVÆRS AF UDDANNELSER

'Godt på vej med tysk på tværs af uddannelser' er et regionsprojekt, hvor der arbejdes med de stigende udfordringer, der er med at motivere elever til tyskfaget.

Selv om der allerede gode indsatser i gang lokalt og nationalt for at motivere eleverne for faget, mangler der en rød tråd, der binder de forskellige uddannelser sammen i forhold til faget og sikrer gode overgange fra folkeskole til ungdomsuddannelse samt fra ungdomsuddannelse til videregående uddannelse og erhvervslivet.

Målet med projektet er derfor at styrke fødekæden hele vejen op gennem uddannelsessystemet og videre ud i erhvervslivet, til læreruddannelserne og universiteterne. Med projektet vil man sikre, at eleverne er motiverede for at fortsætte med faget tysk på deres ungdomsuddannelse, flere er motiverede til at vælge tysk på A-niveau og at eleverne indtænker tysk som et led i deres videregående uddannelse og karrierevej.

Læs mere om projektet her:
https://www.tyskpaavej.dk/?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR2c2dqzgKd7O56cgmbOUQXDVBcI0JRQNmNFJVk9A9_hsn8_IM9Aq5-fTvc_aem_AZu0EPUBeiTD_VhJq54mDHDvAjiHhCKTbtbuYMErWX7_mcPjVlDORbceAb7Aqf9OJEGR0zXn30QuZl73qCp5pzeE

 

ANALYSE FRA DET NATIONALE CENTER FOR FREMMEDSPROG OG GODE RÅD FRA EKSPERTER

Fordelene ved at kunne flere sprog end engelsk er mange. Danmark er et lille sprogområde, og hver dag samarbejder og handler vores organisationer og virksomheder med tysk-, fransk- og spansktalende lande. Så hvis du gennem dine tysk- eller franskkundskaber har tilegnet dig viden om landets kultur og derved fx ved, hvilke overvejelser der ofte ligger bag et samarbejde, så er du en eftertragtet medarbejder på arbejdsmarkedet.

For den viden er afgørende for, at vi handelsmæssigt og politisk kan udvikle og bevare et godt samarbejde med internationale partnere. Fx om fremtidens løsninger inden for det grønne område, sundhed og sikkerhed.

Problemet er bare, at flere og flere unge vælger fx tysk og fransk fra, når de forlader grundskolen. Det viser nye tal fra Det Nationale Center for Fremmedsprog, som i en analyse viser data på elevernes sprogvalg på STX og HHX gennem de seneste 10 år.
Link til Statusrapport:
https://viden.ncff.dk/ncff#readBook::bookId==507762

Hvordan kan vi blive bedre til at udvikle sprogundervisningen i grundskolen, så eleverne får lyst til og bevarer lysten til at lære fremmedsprog og udvikle deres sproglige og interkulturelle kompetencer?

I projektet 'Fremmedsprog, forandring og forankring' har Det Nationale Center for Fremmedsprog sammen med Københavns Professionshøjskole og to andre professionshøjskoler, fem kommuner og over 20 folkeskoler taget netop den udfordring op. Sammen har de udviklet samt afprøvet et koncept for, hvordan sproglærerne på skoleområdet og kommuner bedst samarbejder og derved styrker fremmedsprogsundervisningen lokalt og motiverer flere elever til at lære nye fremmedsprog.

Læs mere i Nyheder fra Københavns Professionshøjskole, 4. april 2024.
https://www.kp.dk/nyheder/saadan-bevarer-eleverne-motivationen-for-at-laere-fremmedsprog/?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR2MtzX89hMFlc7-5vu50ZeX0AgxSTtp-ZTi4CvWmwxgDmrLi2KCiSYp7Mo_aem_AYbhTX_hpaXS1-mLwTX3yQnz6aTilkmzk9uIqoGJEj3sLLrbq8QXYkHtoamNYhiwqO5peQqPLO8ElzuQcOZSnU-Z

 

DEN NYE FOLKESKOLEAFTALE OG SPROGFAGENE

Noget af det, der ifm. den nye folkeskoleaftale synes at bekymre fremmedsprogslærerne, er, at eleverne i fremtiden skal have deres sprogfag senere i skoleforløbet, og at der ikke længere skal være skriftlige prøver.

Nedenfor linker jeg til reaktioner fra folkeskoleregi.
Jeg har indtil videre ikke fundet nogen reaktioner fra gymnasieverdenen, hvis sprogfag på en eller anden måde må formodes også at blive berørte af ændringerne.

Artikel af Sebastian Bjerril, folkeskolen.dk, 22. marts 2024:
Sprogforening om skoleaftale: Nu mister elever og lærere motivationen til det skriftlige.
https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-engelsk-fransk/sprogforening-om-skoleaftale-nu-mister-elever-og-laerere-motivationen-til-det-skriftlige/4761530

Blogindlæg af Rikke Hjort Hvillum (Folkeskolens franskrådgiver), folkeskolen.dk, 27. marts 2024.
Så blæser det igen!
https://blog.folkeskolen.dk/folkeskolens-tysk-og-franskradgiver-fransk-inspiration/sa-blaeser-det-igen/4761953

Blogindlæg af Maria Roneklindt (Folkeskolens engelskrådgiver), folkeskolen.dk, 22. marts 2024.
Den nye folkeskoleaftale: En mavepuster til engelskfaget
https://blog.folkeskolen.dk/afgangsprover-engelsk-folkeskolens-engelskradgiver/den-nye-folkeskoleaftale-en-mavepuster-til-engelskfaget/4761586

PISA 2025: FOR FØRSTE GANG FOKUS PÅ ENGELSKFÆRDIGHEDER

Når de danske 15-årige næste gang skal have testet deres kompetencer i Pisa i 2025, vil der for første gang nogensinde være spørgsmål i engelsk.
'Foreign Language Asessment' hedder OECD’s nyeste skud på stammen, og i Pisa 2025 vil der kun være fokus på engelsk. OECD skriver på sin hjemmeside, at der kan komme fokus på andre fremmedsprog i fremtidige test, og at sprogtesten vil være en del af Pisa hver anden gang.

Det bliver valgfrit for hvert land, om de ønsker at deltage i de nye fremmedsprogstest, ligesom det i Pisa 2022 har været med ’Financial Literacy’. Testene vil være delt op i en lytte-, læse og talefærdighedsdel. Det bliver første gang nogensinde i Pisa-regi, at de 15-årige skal tale og lytte.

Spørgsmålene vil variere meget i både sværhedsgrad og type, fortæller lektor og ph.d.-studerende på læreruddannelsen VIA Anja Bols Slåttvik. Hun er tilknyttet som fagekspert på den danske Pisa og har stået for at gennemgå spørgsmålene for at sikre, at de passer til danske elever.

"Spørgsmålene handler generelt om at teste ordforråd og elevernes evne til at lytte, læse og forstå. Og så er der fokus på at overskue meget tekst og meget lyd på én gang", siger Anja Bols Slåttvik.

Det er ikke kun de 15-åriges engelskkompetencer, Pisa vil undersøge, men også hvordan eleverne tilegner sig dem i de forskellige lande. Derfor vil Pisa-testen eksempelvis blive suppleret med spørgeskemaer til både elever, forældre og lærere, der dykker ned i faktorerne bag de 15-åriges engelskniveau.

Læs artikel af journalist Emilie Palm Olesen, Folkeskolen.dk, 18. marts 2024.
https://www.folkeskolen.dk/engelsk-ordblind/laesesvag-pisa/for-forste-gang-pisa-vil-ogsa-teste-eleverne-i-engelsk/4760447

 

DIALOGCIRKLER, ELEVSTYRING OG ET MUNDTLIGHEDSLOKALE KAN FREMME TALELYSTEN PÅ FREMMEDSPROGET

Arbejdsformen med elevstyrede dialogcirkler er et nyt tiltag for engelsk- og tysklærer Rolf Alexander Wiecker og udspringer af et projekt om mundtlighed i sprogfagene, som han i 2022 tog hul på sammen med kollegaen Romana Bundgaard. Formålet er at skabe mere tryghed i fremmedsprogsundervisningen, så flere elever får lyst til at sige mere.

Projektet er finansieret af Det Nationale Center for Fremmedsprog, der sidste år udkom med en større undersøgelse af elevernes syn på fremmedsprog. Her efterlyste en stor del af eleverne mere mundtlighed i fremmedsprogsundervisningen, og de kritiserede sprogundervisningen for at have for meget fokus på tekstlæsning, grammatik og korrekthed.

Rolf Alexander Wiecker og Romana Bundgaard er inspirerede af Caroline Schaffalitzkys forskning om dialogisk undervisning, som de har været på kursus i, og af Tina Høghs forskning om mundtlighed.

De to lærere har bl.a.  brugt en del tid på at se sig selv på et metaniveau. Meget undervisning er lærercentreret, men de har haft mange overvejelser om, hvordan de kan gøre undervisningen elevcentreret. De vil gerne lidt væk fra initiativ-response-evaluering-modellen, hvor læreren stiller et spørgsmål, eleven svarer, og læreren til sidst vurderer svaret.

Den klassiske opstilling i et undervisningslokale, hvor alle elevers øjne er vendt mod læreren – eller skærmen – og hvor mange elever kun ser ryggen af den, der taler, kan være en udfordring for at få gang i mundtligheden. Ofte bliver det bare en dialog mellem læreren og den elev, der svarer.
Derfor anvendes til den nye mundtlige arbejdsform det såkaldte "mundtlighedslokale", hvor eleverne sidder i dialogcirkler og har mulighed for øjenkontakt. Med dialogcirklerne forsøger lærerne at skabe et rum, hvor der ikke nødvendigvis kun er ét svar, så eleverne føler, at der er plads til, at de selv producerer fremmedsprog.

Størstedelen af et modul er elevstyret, på den måde at læreren introducerer hver ny øvelse kort, hvorefter eleverne styrer slagets gang i dialogcirklerne.

Læs artikel af Malene Romme Mølby, Gymnasieskolen.dk, 13. marts 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/naar-laereren-staar-i-baggrunden-begynder-flere-elever-at-tale/

SYMPOSIUM PÅ KU OM SPROGLØFT PÅ TVÆRS AF DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

I december 2021 besluttede Regeringen og Folketingets partier at 'sprogkundskaber er vigtige for samhandel, samarbejde og forståelse for forhold i andre lande' og at de ønskede at 'styrke og udbrede evner inden for tysk og fransk'. Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet inviterer til et symposium om de igangsatte initiativer. Symposiet er relevant for alle, der beskæftiger sig med sprog i uddannelsessystemet.

Regeringen og Folketinget afsatte 40 millioner kroner, bl.a. til:

  • Flere undervisningstimer til studerende på tysk og fransk på universiteterne målrettet mestringen af sproget.
  • Intensive sprogforløb ud over den normerede sprogundervisning til lærerstuderende med tysk og fransk som undervisningsfag.
  • At flere kandidatstuderende på ikke-sproguddannelser kan tilbydes særlige forløb, der styrker deres sprogkompetencer i sammenhæng med deres kernefaglighed. Læs pressemeddelelsen.

Dette symposium, der er organiseret af forskningsgruppen Sprog og kulturer i uddannelsessystemet, har til formål at udveksle erfaringer, dele viden og drøfte mulige fremtidige tiltag og udviklingspotentialer. Hvordan kan vi styrke de lærendes sprogfærdigheder? Hvordan kan vi tilrettelægge progression fra de gymnasiale til de videregående uddannelser? Hvordan kan vi tænke sprog ind i andre fagligheder? Hvordan har sprogløftmidlerne gjort en forskel, og hvad mangler vi at finde ud af? Alt dette og mere vil vi drøfte ved symposiet.

Symposiet finder sted 11. april 2024.
Se program og flere informationer her:
https://engerom.ku.dk/forskning/lacie/arrangementer/symposium-om-sprogloeft/?fbclid=IwAR3nkrPLH9v8bI1qkvIM0OF78QRMlUR6Dh49ITDB2V-Q7tYs72V-ZdI4pGg

 

HVORDAN KAN AI-DREVNE SPROGTEKNOLOGIER UNDERSTØTTE UNDERVISNINGEN I TYK OG FRANSK PÅ EN REFLEKTERET OG FAGLIGT UDVIKLENDE MÅDE?

Giver sprogundervisning overhovedet mening, når AI kan oversætte? Og hvis den gør, hvordan sikrer man så, at eleverne bruger det til noget positivt i undervisningen? Spørgsmålene står i kø hos lærerne, og hvem skal svare? Det skal de selv i samarbejde med CFU-konsulenter i et helt nyt udviklingsprojekt hos CFU ved Københavns Professionshøjskole.

I spidsen for projektet står CFU-konsulent for fransk Daniele Eychenne. Hun skrev kandidat i 2022 om, hvordan elever bruger oversættelsesmaskiner i franskundervisningen i folkeskolen. Hun skal gennemføre projektet sammen med sin kollega tysk- og engelskkonsulent Christina Hellensberg og Martin Exner fra Future Classroom Lab, som står for det teknologiforståelsesperspektivet. Projektet har også fået støtte fra Nationalt Center for Fremmedsprog NCFF.

"Sproglærerne har flyttet sig fra at have stor modstand mod AI til at blive mere nysgerrige. Eleverne går jo bare i gang, og lærerne har ikke lyst til at skulle mistænkeliggøre eleverne, for det ødelægger relationen. Derfor vil de gerne i gang selv, så de kan få en fornuftig dialog med eleverne om det", fortæller Daniele Eychenne.

Projektet taler ifølge Daniele Eychenne lige ind i de anbefalinger, der er kommet fra den ekspertgruppe, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har nedsat.
Formålet er at undersøge hvordan AI-drevne sprogteknologier kan understøtte tysk- og franskundervisningen og bruges på en reflekteret og fagligt udviklende måde.

Læs artikel af Pernille Aisinger, Folkeskolen.dk, 14. februar 2024.
https://www.folkeskolen.dk/dansk-som-andetsprog-dsa-engelsk/sproglaerere-og-elever-arbejder-med-ai-i-nyt-udviklingsprojekt/4755723