Engang skulle alle gymnasieelever studere latin og græsk og arbejde sig igennem tekster af den græske filosof Platon og den romerske politiker Cicero. På originalsproget. Men nu er de to sprogfag ikke for de mange, men de få. Og snart kan det måske være helt slut med at vælge latin og græsk som studieretning på de danske gymnasier.

I hvert fald ønsker regeringen ikke længere at smide ekstra tilskud efter de to fag - og det vækker både uro og ærgrelse hos Klassikerforeningen, der er en sammenslutning af de lærere, der underviser i de klassiske sprog, som latin og græsk også kaldes.

"Det handler om vores kulturarv det her. Det er simpelthen noget, vi bør have i det almene gymnasium", siger formand for foreningen Anders Klarskov Jensen. "Vi taber elever, som har enormt stærke sprogkompetencer, og som har evnen til at studere vores kulturs ophav på originalsproget. Folk får sværere og sværere ved at skrive tekster, og blandt andet derfor er latin og græsk vigtigt", fortæller Anders Klarskov Jensen.

Regeringen har i deres forslag til Finansloven ikke afsat penge til at støtte de to fag på A-niveau, sådan som det hidtil har været. Hvis gymnasierne vil beholde latin og græsk som et tilbud til deres elever, så må de med andre ord selv finde pengene i budgettet.

Læs artikel af Rasmus Jungersen, dr.dk, 6. september 2024.
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/skal-latin-og-graesk-vaere-fortid-paa-landets-gymnasier-nej-siger-minister-men-vil

(Selv om nedenstående artikel ikke udelukkende relaterer til sprog, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------
Målet er at få fokus tilbage på undervisningen, når gymnasier og erhvervsskoler i højere grad beder eleverne lukke for computer- og mobilskærme i skoletiden.

Nogle skoler går skridtet videre og beder ligefrem eleverne tage notater i hånden. Selvom vi skriver 2024, er det en aldeles glimrende idé, forklarer pædagogisk konsulent Dorte Ågård, hvis forskning ligger til grund for de nye skærm-anbefalinger, som Undervisningsministeriet kom med i december.

"For tastearbejde aktiverer ikke lige så mange dele af hjernen, som det gør at skrive i hånden", forklarer hun. "Jo flere sanseindtryk og jo flere dele af kroppen, der er involveret, når man laver noget - jo dybere indtryk afsætter det sig, og jo bedre husker man det".

Dette er dokumenteret bl.a. andet i japansk forskning.

Læs artikel af Lise Soelberg, dr.dk, 28. juni 2024.
https://www.dr.dk/nyheder/indland/haandskrift-er-guf-din-hjerne-derfor-husker-du-bedre-med-pen-og-papir

Lektor på læreruddannelsen ved VIA UC i Aarhus Morten Gustenhoff har indstillet Anton Tinghøj Honoré og Jacob Stochholm Wæhrens til Lærerprofession.dk for deres bachelorprojekt "SkoleGPT i engelskundervisningen: Et værktøj til at udvikle elevers skriftlige kompetencer?"

"Projektet indstilles til prisen for årets bachelor, fordi det med dybde og nuance giver indsigt i, hvordan SkoleGPT og lignende redskaber kan udvikle elevers skriftlighed og lærerens skriftlighedsundervisning i engelskfaget. Særligt frembringer samspillet mellem de undersøgte elevtekster, elevernes interaktioner med SkoleGPT og elevernes refleksioner i interviews rig mulighed for at forstå både proces og produkt i arbejdet med kunstig intelligens i sprogundervisningen."

Selv kalder forfatterne deres projekt det første spadestik til en forståelse af, hvordan SkoleGPT kan udvikle elevers skriftlige kompetencer i engelskfaget, og hvordan man som engelsklærer kan bruge det i fremtidig undervisning.

Udgivet i Folkeskolen.dk 23. august 2024 med link til selve projektet.
https://www.folkeskolen.dk/bachelorprojekt-engelsk-laererprofessiondk/kunstig-intelligens-som-vaerktoj-i-engelskundervisningen/4778073

Arrangør: Institut for Kommunikation og Kultur i samarbejde med Europa-Kommissionen.

Translating Europe-workshoppen 2024 vil stille skarpt på den menneskelige faktor i en AI-tid og gøre alle deltagere klogere på, hvordan den digitale transformation har påvirket oversættelsesbranchen og den enkelte oversætter.

Workshoppen giver deltageren et indblik i, hvilke overvejelser oversættelsesbureauer, oversættere og forskere gør sig i relation til både positive og negative konsekvenser af den digitale transformation i oversættelsesbranchen med særligt fokus på den menneskelige faktor i en AI-tid.

Workshoppen byder på oplæg fra oversættelsesbureauer, oversættere og forskere, der beskriver udviklingen set fra deres perspektiv. Deltagerne vil desuden få rig lejlighed til at diskutere centrale tematikker og stille spørgsmål.

Workshoppen er målrettet oversættere, oversættelsesbureauer og sprogstuderende.

Mere info og tilmelding her:
https://events.au.dk/translatingeurope2024

Jeg vil gerne anbefale siden VIDEN.AI, der samler mange interessante artikler fra ind- og udland inden for undervisning og kunstig intelligens. Selv om artiklerne ikke direkte fokuserer på sproglig læring, er der bestemt noget at hente for sprogundervisere også.

Websiden drives af:
Per Størup Lauridsen
Cand.it og it-pædagogisk medarbejder

Claus Scheuer-Larsen
Lektor og it-ansvarlig

Læs mere om VIDEN.AI her:
https://viden.ai/om-viden-ai/

Netop i dag tager Per Størup Lauridsen hul på en blogserie med artikler, der udkommer de kommende syv uger: Han introducerer serien her:

I denne blogserie vil jeg dykke ned i begrebet "faglig sorg" – de følelser af tab, usikkerhed og eksistentiel tvivl, som undervisere kan opleve, når deres faglige identitet er under pres fra ny teknologi. Artikelserien har været undervejs i et halvt år, og jeg har løbende skrevet på den og fået en masse input, når jeg har været rundt og snakket med undervisere i hele landet. Følg med, når jeg udforsker denne teknologiske udvikling fra forskellige vinkler i de kommende uger.

https://viden.ai/faglig-sorg-nar-kunstig-intelligens-forandrer-underviserens-virkelighed/

Man kan abonnere gratis på VIDEN.AI's ugentlige nyhedsbrev og på den måde få sidste nyt serveret på en sølvbakke.

Det er oprindeligt tysklærerne Ann-Kristin Henriksen og Birthe Sidsel Strunge, der i 2021 fik ideen til en anderledes mundtlig prøveform. Ideen opstod, da prøverne i tysk blev aflyst pga. cornasituationen. Begge lærere kunne godt tænke sig at teste en prøveform, der i højere grad gav eleverne mulighed for at tale hverdagsagtigt og funktionelt.
Med inspiration fra naturfag og matematik afviklede lærerne en gruppeprøve for deres 9.-klasseelever, som både de og eleverne var glade for. Og det blev Undervisningsministeriet også. Så meget, at prøveformen blev til et officielt treårigt forsøg.

Det forsøg tilmeldte fransklærer Mille Holm og tysklærer Ellen Skou Andersen på Hornbæk Skole i Nordsjælland sig. Deres klasser blev udtrukket til at skulle op i mundtlig tysk og fransk. Og det er de meget glade for.

Gruppeprøven går ud på, at eleverne i små grupper skal lave en kort fremlæggelse og arbejde med en række arbejdsspørgsmål, mens lærer og censor går rundt og snakker med grupperne. I alt varer eksamen to timer.

Noget af det allerbedste var netop, at den to timer lange mundtlige prøve gav plads til samtale, lyder det. "Gruppeprøven fungerer jo nærmest ligesom almindelig undervisning. Eleverne sidder i grupper, og censor og jeg går så rundt imellem dem og stiller spørgsmål til arbejdet. Den setting giver plads til at eleverne kan folde sætningerne ud, hvor den klassiske prøve er mere firkantet og gør de fleste meget nervøse", siger Mille Holm.

Prøven gav anledning til succesoplevelser hos eleverne. Også dem, der måske ikke var trygge ved at tale fransk eller tysk. Og de udramatiske rammer gav en helt særlig ro og mulighed for gode og spontane interaktioner.

"Vi var forbi en gruppe, hvor de skulle fortælle om tyske retter, og så havde en elev glemt navnet på en ret, og hun var lige ved at gå helt i sort. Og så sagde jeg: ’Du kannst gerne googeln’, og så googlede hun", fortæller Ellen Skou Andersen.
Hun kunne kun smile af eleven, der højt og begejstret pludselig råbte 'wienerschnitzel'!

(Der er i artiklen en nærmere beskrivelse af, hvordan prøven foregår samt et link til en 'slagplan').

Læs artikel af Emilie Palm Olesen, journalist på Folkeskolen.dk/tyskfransk, Folkeskolen.dk, 26. juni 2024.
https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-fransk-helsingor-kommune/laerere-har-testet-spritny-proveform-derfor-vil-de-ikke-tilbage-til-den-gamle/4773263

(Selv om nedenstående artikel ikke udelukkende relaterer til sprog, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------
Kunstig intelligens udfordrer eksamen og undervisning. Men ministeriet kunne komme problemerne i forkøbet med centrale regler og et udviklingsarbejde. Sådan lyder det fra Århus Akademi, hvor en gruppe af skolens lærere sammen med lærere fra fem gymnasiale uddannelsesinstitutioner har deltaget i et projekt, hvor de har eksperimenteret med ChatGPT i undervisningen.

Generativ kunstig intelligens (GAI) er af mange blevet kaldt et paradigmeskifte for uddannelsessektoren. På få år er især ChatGPT blevet så udbredt, at nogen mener, at AI skal forbydes i forbindelse med undervisning. Det er lærere fra Århus Akademi helt uenige i.

"Jeg oplever, at mange elever er bange for at komme til at gøre noget, som kan betragtes som snyd. Derfor har det været godt, at vi helt åbent har kunnet teste ChatGPT og tale med dem om det. Jo mere vi taler om, hvad den kan og ikke kan, jo bedre bliver de til at forstå, hvor grænsen går," siger Marlene Vind, der underviser i biologi og psykologi.

Overordnet set har der været for meget fokus på snyd i forbindelse ChatGPT, mener lærerne. Den holdning bakkes op af Ekspertgruppen om håndtering af prøver og eksamen med kunstig intelligens. De anbefaler, at man flytter fokus fra snyd til læring på uddannelserne.

"Fokus på snyd er så skadeligt for relationen mellem læreren og eleverne. Vi ønsker i højere grad, at man har fokus på gentænkning af undervisningen og læreplanerne," siger Nicolai Løvenholt, der er pædagogisk leder og skolens repræsentant i AI-projektets styregruppe.

Men da Gymnasieskolen besøger Århus Akademi midt i de skriftlige eksamener, fylder snyd alligevel meget. Især fordi der er nogle presserende områder, som man lige nu kæmper med ude på skolerne, og som kræver en meget snarlig handling fra ministeriets side, fortæller Nicolai Løvenholt.

"Nu har vi godt nok fået tydeligere retningslinjer i forhold til, hvad eleverne må og ikke må, men de er meget svære at håndhæve. Det er simpelthen urimeligt over for elever, eksaminatorer, censorer og skoleledelser, at vi lige nu bliver bedt om at føre tilsyn med prøver og føre sager på baggrund af mistanke om snyd under de eksisterende rammer. Det er uholdbart, og vi har virkelig brug for, at ministeriet rykker hurtigt," understreger Nicolai Løvenholt.

I næste uge mødes størstedelen af landets skriftlige censorer for at vurdere elevernes skriftlige opgaver, og lærerne er på en svær opgave, fortæller Christina Rahbek, der underviser i dansk og engelsk. "Som skriftlig censor har jeg ikke en jordisk chance for at afsløre snyd med for eksempel ChatGPT. Jeg kan måske få en mistanke på grund af sproget i opgaven, men jeg kan ikke være sikker. Det stiller virkeligt eleverne dårligt, fordi de er bange for at være for gode, så det ligner snyd. Men det stiller også censorer ringe i forhold til at vurdere det skriftlige arbejde," siger hun.

Men lærernes allervigtigste erfaringer og hovedbudskab handler ikke om snyd, understreger de igen og igen. Det handler om, at undervisningen skal udvikles, og det kræver, at et stort arbejde bliver sat i gang. De efterlyser, at ministeriet snarest tager initiativ til en proces, der involverer lærere, fagkonsulenter og skoler, hvor fokus er på at få nye læreplaner, bekendtgørelser og eksamensformer, der passer til den nye virkelighed med blandt andet kunstig intelligens.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 13. juni 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/laerere-vi-kan-ikke-fortsaette-med-eksamen-paa-denne-maade/

For at minimere snyd ser skoler sig nødsaget til at bruge monitoreringsværktøjer til eksamen. Elever bliver afsløret i snyd, men skoler efterlyser centrale krav, så der opretholdes en fælles standard.

I disse uger sveder landets gymnasieelever til årets eksamener. I dag er der blandt andet skriftlig eksamen i græsk A, fransk A og kemi A.

Til både de skriftlige og de mundtlige eksamener udfordrer de digitale muligheder med kunstig intelligens (AI) som ChatGPT gymnasier rundt i hele landet, og mange gymnasier har i år indført monitorering af elevernes computerskærme for at undgå og minimere snyd. Et nødvendigt onde, hvis der skal opretholdes en form for national standard for eksaminerne, mener rektorerne.

"Vi har indført Examcookie til de skriftlige eksamener i år, for som de er lige nu, er det nødvendigt med monitorering. For at undgå snyd og for at sikre, at alle elever er sidestillet og sørge for, at dem, der tager over efter gymnasiet, kan vurdere, hvordan eleverne ligger rent fagligt. Det kan de ikke, hvis eleverne snyder," siger Henrik B. Bæch, rektor på Espergærde Gymnasium og HF.

Allerede for tre år siden opjusterede gymnasiet antal fysiske vagter til eksamen, og vagternes rolle har ændret sig betragteligt.
"Eksamensvagterne er ikke længere sådan nogle, der sidder i et hjørne og læser en bog. I dag har de et omfattende arbejde med at patruljere rundt for at se, hvad eleverne gør på deres skærme," fortæller Henrik B. Bæch.

Til de mundtlige eksamener lader gymnasiet i stigende grad eleverne forberede sig i større rum sammen, hvor der så også er sat eksamensvagter på.
"Alt i alt er afholdelse af eksamen blevet et omfattende administrativt arbejde for os gymnasier," mener Henrik B. Bæch.

Læs også udtalelser fra Martin Ingemann, rektor på Egaa Gymnasium, Susan Mose, rektor på Sct. Knuds Gymnasium og Jesper Hasager Jensen, rektor på Svendborg Gymnasium.

I artikel af Dorthe Kirkgaard Nielsen, Gymnasieskolen.dk, 4. juni 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/flere-skoler-overvaager-elevers-skaerme-til-eksamen/

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til sprog og sproglig læring, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------
Drømmer du om at skrive en undervisningsbog? To forlæggere fortæller, hvad der skal til for at få udgivet bog. Og ja, du kan måske tjene penge på det, men sig ikke dit faste job op.

Du har udviklet et godt undervisningsforløb i historie, og du sprudler efter at dele det med andre. Det kan godt være begyndelsen til at skrive en ny undervisningsbog.

"Vi får en del henvendelser fra gymnasielærere, som har en idé til at skrive en bog. Et undervisningsforløb, man selv har udviklet, kan være et godt udgangspunkt for at skrive en undervisningsbog for os," siger Anders Hassing, som er forlagsdirektør på forlaget Columbus og tidligere gymnasielærer.

Forlagene forsøger hele tiden at udgive aktuelle bøger, som følger læreplaner, aktualitet og tidsånden, og derfor er de afhængige af at have et godt samarbejde med gymnasielærerne, som har fingeren på pulsen i deres fag, fortæller to forlæggere til Gymnasieskolen.

"En god forfatter til undervisningsbøger er også typisk en dygtig underviser, som har en viden om, hvordan faget bedst didaktiseres, og som har nye idéer til at arbejde med faget," siger Birte Ravn Østergaard, som er forlagschef på forlaget Systime under Gyldendal. Der er dog et stykke vej fra idé til handling og til udgivelse.

Anders Hassing mener, at man først og fremmest skal skrive undervisningsbøger, fordi man har lyst til det. "Du skal skrive om aftenen, i weekenden og i ferierne, så du skal synes, det er sjovt og interessant. Til gengæld bliver du også meget mere velfunderet i dit eget fag, og du kan sætte præg på dit fag, som rækker langt ud over din egen skole."

"Læreplaner er skeletter, og forfatterne til undervisningsbøger er med til at sætte kød og blod på skelettet. Du kan med andre ord være med til præge dit eget fag. Nogle forfattere bliver en markant stemme i faget, og det skal man ikke underkende betydningen af," siger Anders Hassing.

Læs artikel af Johan Rasmussen, Gymnasieskolen.dk, 21. maj 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/saadan-bliver-du-laerebogsforfatter-to-erfarne-forlaeggere-giver-gode-raad/

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til sprog og sproglig læring, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------

Bogen var stort set skrevet færdig, og et forlag ville gerne udgive den. Men da Kim Bruun og Astrid Leick Siegumfeldt så forlagets tilbud om betaling, opstod ideen: Hvad med at starte vores eget forlag?  Fra tanke til handling var der ikke så langt, og i dag kan de to gymnasielærere også skrive forlagsejer på visitkortet.

De to lærere har med en tredje kollega skrevet en lærebog om den naturvidenskabelige faggruppe (NF) på hf. "Vi synes, der mangler en undervisningsbog om NF på hf. Og vi er derfor også ret overbeviste om, at der er et marked for bogen," forklarer Astrid Leick Siegumfeldt.

I første omgang havde forfatterne haft en lang dialog med et forlag, som ville udgive bogen. "Men da vi så kom til økonomien, ville de give 15 procent af salgsindtægterne til os, som tre forfattere og en illustrator skulle dele. Det, synes vi, er for lidt. Bogen udkommer til en smal målgruppe, så vi tænker ikke at markedsføringsbudgettet behøver være særlig stort," forklarer Astrid Leick Siegumfeldt.

Forfatterne forhørte sig hos andre forlag, og alle steder var forfatterbetalingen 15 procent, dog med mulighed for at presse den op på 17 procent.
"Det er påfaldende, så ens forlagene betaler," siger Kim Bruun.

I processen modnedes ideen om at udgive bogen selv, og omkring juletid blev beslutningen taget af de to gymnasielærere fra Viborg Gymnasium. Gymnasieforlaget blev etableret med øje for at udgive bogen NF i HF, men de to lærere vil også gerne udgive bøger af andre gymnasielærere.

"Vi vil meget gerne i dialog med andre lærere, som vil udgive undervisningsbøger, og som synes, de etablerede forlag tager en for stor fortjeneste," siger Kim Bruun.

Læs artikel af Johan Rasmussen, Gymnasieskolen.dk, 16. maj 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/gymnasielaerere-etablerer-eget-forlag-de-store-betaler-for-lidt/