I denne måned starter de første lærere på en helt ny sprogfagsvejlederuddannelse. Uddannelsen skal være med til at give et kompetenceløft til fremmedsprogslærerne og skabe et bedre samarbejde på tværs af fagene. En gruppe lærere og konsulenter er tyvstartet på uddannelsen, og de har svært ved at få armene ned.

Københavns Professionshøjskole og Via University College har netop haft opstart på de første hold på den pædagogiske diplomuddannelse sprogfagsvejleder. Som sprogfagsvejleder får engelsk-, tysk- og fransklærere kompetencer til at kunne styrke undervisningen i fremmedsprogene. Sprogfagsvejlederne skal fungere som sparringspartnere for deres kolleger, og så skal de uddannes til at være tovholder og initiativtager til samarbejder på skolen, i kommunen, med ungdomsuddannelserne eller på tværs af landegrænser.

Uddannelsen har samlet erfaringer fra det treårige pilotprojekt Fremmedsprog, Forandring og Forankring, som Det Nationale Center for Fremmedsprog satte i gang i august sidste år. Her er omkring 30 lærere fra fem kommuner tyvstartet på uddannelsen.

“Det er helt fantastisk. Jeg har fået en masse viden, der gør, at jeg underviser på helt nye måder”, fortæller Mette Biel. Hun er engelsklærer på Bakkeskolen i Kolding og er ved at uddanne sig til fremmedsprogsvejleder gennem pilotprojektet.

“Det første år er vi blevet opdateret i forhold til den nyeste forskning og viden inden for fremmedsprog og didaktik. Blandt andet har vi diskuteret, om man må tale dansk i engelskundervisningen. Dengang jeg blev uddannet, hed det english only i undervisningen. I dag hælder forskningen mere til english mainly. Det er altså okay, at elever og lærere snakker dansk med hinanden i engelskundervisningen”, siger Mette Biel.

Siden august har Mette Biel sammen med resten af de studerende fra pilotprojektet deltaget i både onlineundervisning og internater. Derudover har projektet også benyttet sig af aktionslæring. Når de kommende fremmedsprogsvejledere er blevet præsenteret for en ny didaktisk metode, har man kort tid efter holdt et oplæg ude på skolerne, hvor kollegerne har fået en forkortet version. Herefter har fremmedsprogsvejledere og deres kolleger udarbejdet og gennemført et undervisningsforløb.

Læs artikel af Caroline Schrøder i Folkeskolen.dk, 17. september 2022.
https://www.folkeskolen.dk/efteruddannelse-engelsk-folkeskolen-nr-15-2022/ny-vejlederuddannelse-lofter-fremmedsprog/4675241

(Blokindlæg fra Folkeskolen.dk)

I år har jeg fået opgaven at undervise i “Tidlig sprogstart” på 3./4. årgang sammen med min tyskkollega. På min skole er det 2-årige udviklingsprojekt “Tidlig sprogstart - fransk i 3./4. klasse”, finansieret af NCCF, nu ikke længere blot et forsøg, men indskrevet som en fast del af vores sprogstrategi. “Tidlig sprogstart” skal give eleverne en positiv oplevelse af sprog og at det er let og sjovt at lære tysk og fransk i en legende og musisk-kreativ kontekst. Med en intro til både tysk og fransk på disse klassetrin får børnene en mere kvalificeret mulighed for at tage stilling til, hvilket 2. fremmedsprog de vil vælge i 5. klasse.

Sammen med min tyskkollega gik jeg i sidste uge i gang, og vores fælles opstart for de to sprog var, at alle eleverne skulle lave et sprogportræt. De fik udleveret et ark med omrids af et menneske, og opgaven var at tænke på alle de sprog, de kunne og havde kendskab til. Derefter skulle de vælge en farve til hvert sprog, som mennesket skulle udfyldes med.

Og sikke en rigdom af sprog der blev fremtryllet på papiret - de sprog man kunne bedst, fyldte det meste af kroppen, men der blev også plads til sprog, hvor kendskabet blot var enkelte ord. Portrætterne og den efterfølgende samtale med klassen gav min kollega og jeg en helt særlig og vigtig indsigt i børnenes sproglige repertoire. En interessant opstart på forløbet, hvor sprog blev nøglen til en større forståelse for hver enkelt barns verden - sprogligt og kulturelt.

Sikke en glæde at opleve, hvordan de 9-årige oser af sprog og troen på egne evner. De udfylder sprogportrætter med alverdens sprog og synger med på franske børnesange af fuld hals, selvom de hører dem for første gang. Her var ingen fejl, kun plads til begejstring og ideen om, at jeg kan! Desværre det modsatte af, hvad jeg indimellem oplever, når vores elever er blevet ældre, og fortællingen om deres 2. fremmedsprog er, at de ingenting kan, selvom de har øvet sig i mange år….Mais pourquoi?

Tænk hvis det kunne lykkes at bevare begejstringen gennem hele forløbet - fra den tidlige sprogstart i 3. klasse til eksamen på 9. årgang - troen på jeg kan og mod, glæde og lyst til sprog.

Læs blogindlæg af Rikke Hjort Hvillum (folkeskolens franskrådgiver, lærer på Skovvangskolen) i Folkeskolen.dk, 22. september 2022.
https://blog.folkeskolen.dk/blog-folkeskolens-tysk-og-franskradgiver-fransk/plads-til-begejstring-og-sprogglaede/4676911

Politikerne er bekymrede over udsigten til, at Danmark ender i en fremmedsproglig ørken. Det kom frem ved en sprogkonference på Christiansborg i går. Men gymnasielærere og rektor efterlyste konkrete politiske tiltag.

På trods af at der for tiden hersker lidt valgstemning, uden at folketingsvalget formelt er udskrevet, så kom der ikke de store konkrete valgløfter på bordet i går, da Danske Gymnasier sammen med andre organisationer afholdt sprogkonference i fællessalen på Christiansborg. Det var mere snak end konkrete løsninger, som en lærer udtrykte det.

Eller som gymnasielærer og medlem af GL’s hovedbestyrelse Helene Caprani afsluttede debatten:
"Det har da været skægt at høre alle anekdoterne, men jeg har været til rigtig mange sprogkonferencer, hvor vi hvert år ser på sprogtallene, som er en katastrofe, hvorefter vi skriver en masse debatindlæg om, at der skal ske noget. Men det bliver lidt en årlig, rituel stammedans, hvor der ikke rigtig sker noget nyt, bortset fra en konstatering af at det er gået meget værre end året før."

"Det er fint at snakke om, at der skal skabes en begejstring for sprog, men det er lidt en gratis omgang, med mindre man politisk vedtager noget, der kan skabe en ændring. Vi overser alle de strukturelle barrierer i uddannelsessystemet. Vi er virkelig nødt til at gøre noget, der batter, så vi ikke står her igen til næste år. Vi skal sørge for, at elever i folkeskolen kan vælge flere sprog – ikke kun tysk. Der skal løsnes op for bindingerne i studieretningerne, så flere kan vælge sprog – også begyndersprog, og vi skal stoppe med at lukke sproguddannelserne på universiteterne," lød opsangen fra Helene Caprani, der også er medlem af følgegruppen for regeringens sprogstrategi, der i august udgav en bekymrende statusrapport.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 14. september 2022.
https://gymnasieskolen.dk/articles/gymnasieopfordring-til-politikere-handling-frem-for-jeres-hjemmestrikkede-anbefalinger-om-sprog/

Stik mod hensigten med gymnasiereformen er der ikke kommet flere studenter med fremmedsprog på A-niveau. Og den ønskede stigning i studenter med tre fremmedsprog er primært realiseret, på grund af at mange flere elever har valgt latin på C-niveau – stort set alle øvrige sprogfag har oplevet nedgang eller status quo.

De markante udfordringer på fremmedsprogsområdet er kendt af de fleste, men nu udtrykker følgegruppen for den nationale sprogstrategi stor bekymring i en ny rapport.

"Flere af de større fremmedsprog, herunder tysk, fransk og spansk, har væsentlige udfordringer, og det er nødvendigt, at der igangsættes relevante indsatser og arbejdes for strukturelle ændringer for disse fremmedsprogsfag, hvis udviklingen skal vendes," skriver følgegruppen, der blev nedsat i 2017 af daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Følgegruppen skitserer fremmedsprogenes udfordringer på tværs af uddannelsessystemet og giver anbefalinger til, hvordan man kan styrke dem. I forhold til de gymnasiale uddannelser anbefaler følgegruppen, at der tages stilling til, hvorvidt studieretningsudbuddet bør ændres, samt at der fremover gives et særligt tilskud til gymnasier for at oprette små sprogfag. Muligheden for at modtage undervisning i 2. fremmedsprog på htx, hf, eux skal øges, og der bør oprettes en sproglig fagpakke på hf. Følgegruppen anbefaler desuden at styrke mulighederne for at løfte fortsættersprog fra B- til A-niveau på stx og hhx.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen.dk, 30. august 2022.
I artiklen linkes til følgegruppens statusrapport for strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet samt til en særskilt rapport med data på fremmedsprog på de forskellige uddannelser.

https://gymnasieskolen.dk/articles/bekymrende-rapport-om-sprog-partier-vil-se-paa-studieretninger-og-tilskud/

Danske gymnasieelever har i stigende grad problemer med at stave og sætte komma. Nu sætter Børne- og Undervisningsministeriet ind med ny censorvejledning og tilsyn med undervisningen.

Børne- og Undervisningsministeriet øger opmærksomheden på korrekt sprogbrug i dansk i gymnasiet. Årsagen er den, at landets gymnasieelever i stigende grad har problemer med at stave og sætte kommaer i deres skriftlige opgaver, viser tilbagemeldinger fra landets censorer til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)

Samtidig viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet, at sproglig korrekthed ikke er noget, der bruges meget tid på i gymnasiets dansktimer. Der er ikke tid til det, og det tæller heller ikke særlig meget til eksamen, lyder forklaringen blandt andet fra lærerne i undersøgelsen.

I begyndelsen af september offentliggør Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under ministeriet en ny vejledning til landets censorer og lærere i skriftlig dansk, hvor der er skruet op for det sproglige fokus. Nu bliver det præciseret, hvornår sprog bliver så fejlbehæftet, at det skal have indflydelse på karakteren.

Desuden vil styrelsen iværksætte et tilsyn med gymnasiernes undervisning i sproglig korrekthed i danskfaget.

STUK har fået hjælp af Dansk Sprognævn til at lave den nye censorvejledning.
"Målet er, at der kommer fokus på sproglig korrekthed. Det er virkelig vigtigt," siger Marianne Rathje, der er seniorforsker i Dansk Sprognævn.

Et af de faglige mål i læreplanen for dansk A er, at eleverne skal "beherske skriftsprogets normer for korrekthed".

Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen.dk, 25. august 2022.
https://gymnasieskolen.dk/articles/ministeriet-aendrer-kurs-nu-skal-der-skarpt-fokus-paa-sproglige-fejl/

Faget tysk har ændret position gennem de seneste årtier. Hvor man tidligere mente, at faget havde stor betydning for både erhvervslivet og den almene dannelse, er der nu meget færre undervisningstimer i tysk, skriver Julie Wagner Birkeholm i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg.

I hendes virke som tysklærer på en folkeskole, har hun tit måtte forklare sine elever, hvorfor det er en vigtig kompetence at kunne tysk, og selvom eleverne i de fleste tilfælde godt kan se fornuften i hendes begrundelser, oplever hun alligevel oftere og oftere negative reaktioner på faget. Hun undrer sig over, hvordan og hvorfor tyskfagets status har ændret sig, og i projektet undersøger hun, om der hersker en særlig fagdiskurs, bestemte måder at italesætte og forstå tysk, der bremser fagets potentiale i folkeskolen. Det har ledt til problemformuleringen:

"Jeg ønsker indledningsvis gennem data fra elev-, tyskunderviser-, lærerkollega- og forældreperspektiv ved hjælp af diskursanalytisk metode at afdække, hvilke elementer der kan identificeres som centrale diskurser om tyskfaget på en folkeskole og at indkredse, hvilken betydning centrale diskurser om tyskfaget har for elevernes individuelle og subjektive holdninger til faget for på denne baggrund at vurdere, hvorvidt og i givet fald hvordan dette konstruktivt kan få indflydelse på min egen fremtidige tilrettelæggelse af tyskundervisningen".

Læs artikel af Lykke Østergaard Møller i Folkeskolen.dk, 11. august 2022.
https://www.folkeskolen.dk/bachelorprojekt-kobenhavns-professionshojskole-laererprofessiondk/bachelor-det-er-svaert-at-sige-hojt-i-klassen-hvis-man-kan-lide-tysk/4669085

"Følgegruppen finder udviklingen inden for fremmedsprogsområdet bekymrende. Flere af de større fremmedsprog, herunder tysk, fransk og spansk, har væsentlige udfordringer".

Sådan lyder det i en ny stor kortlægning fra en følgegruppe, der blev nedsat i forbindelse med oprettelsen af Det Nationale center for Fremmedsprog, som har eksisteret siden 2018.

Følgegruppen har til hensigt at afrapportere, hvordan det går med fremmedsprogene i hele uddannelsessystemet, og det er gruppens første rapport. Og det er ikke overraskende nedslående læsning hele vejen op igennem uddannelseskæden.

Følgegruppen konkluderer således, "at der er markante udfordringer med fremmedsprogsområdet", og derfor er der behov for "relevante indsatser og arbejde for strukturelle ændringer for disse fremmedsprogsfag, hvis udviklingen skal vendes".

I rapporten påpeges, at hverken folkeskolereformen fra 2014 eller gymnasiereformen fra 2017 har forbedret udviklingen – og det er endda selvom, "et formål med gymnasiereformen netop var at styrke fremmedsprogsområdet i gymnasieskolen", lyder det i rapporten.

I artiklen er der link til følgegruppens statusrapport.

Læs indlæg af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 18. august 2022.
https://www.folkeskolen.dk/fransk-spansk-tysk/kaempe-kortlaegning-det-star-fortsat-skidt-til-med-fremmedsprogene-i-skolen/4670360

Mundtlig kommunikation er vigtigt i engelskundervisningen og fylder meget i læseplanen, men det kan ofte være vanskeligt at få eleverne til at tale engelsk i timerne, skriver Cindy Tran og Lærke Sørensen i deres professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen i Esbjerg ved UC Syd. De har i praktikker observeret, "at der bruges utroligt meget tid på at få eleverne til at snakke engelsk", men at det "i en almen klasse kun er omkring en tredjedel, der er villige til at tale engelsk, mens den resterende del af klassen enten er meget mere stille eller slet ikke har lyst til at snakke fremmedsproget".

De undersøger derfor i deres projekt, hvad der kan ligge til grund for den manglende lyst til at være deltagende i engelskundervisningen med henblik på at få eleverne i snak og bruge sproget og endvidere se på, hvordan man fremme deres udvikling af sproget. Det har ledt dem til problemformuleringen:

"Hvordan kan man som underviser bedst muligt motivere ens elever, når det kommer til undervisning af fremmedsprog med henblik på udviklingen af elevers kommunikative kompetencer?"

Cindy Tran og Lærke Sørensen har med spørgeskema undersøgt læreres og 5. 6. og 7. klasses elevers opfattelse af mundtlighed i engelsk. Eleverne blev bl.a. spurgt, hvad der kan gøre det svært at snakke engelsk i undervisningen ud fra de tre svarmuligheder: "Jeg har ingen problemer med at snakke engelsk i undervisningen", "Jeg har svært ved at snakke sproget generelt" og "Jeg kan ikke lide at snakke engelsk foran andre".

Hele 32,14 procent svarede, at de ikke kan lide at snakke engelsk foran andre. To elever har uddybet deres manglende lyst til at tale engelsk i klassen: "Jeg synes ikke, det er så fedt, fordi jeg ikke er så god til engelsk og er bange for, at de andre griner, eller min lærer lægger mærke til, at jeg ikke er så god" og “Nogle gange er jeg lidt nervøs for at udtale ordene forkert, men når det er uden for undervisningen, snakker jeg tit engelsk".

Projektet peger på, at medbestemmelse, Cooperative Learning og tryghed motiverer til at deltage mundtligt.

Læs artikel af Lykke Østergaard Møller i Folkeskolen.dk, 19. august 2022. https://www.folkeskolen.dk/bachelorprojekt-engelsk-laererprofessiondk/bachelorer-et-trygt-miljo-kan-fa-usikre-elever-til-at-tale-engelsk/4670503

Sprogfagene på universiteterne er i krise. I hvert fald hvis man ser på de gentagne lave ansøgertal til sproguddannelserne. Kun 12 ansøgere havde for eksempel fransk på AU som førsteprioritet i år, mens 19 helst ville læse tysk. Men interessen for at lære sprog findes blandt AU’s studerende. I hvert fald overstiger interessen for de gratis sprogkurser i tysk og fransk, som fakultetet Arts fra efterårssemesteret tilbyder, langt prodekan for uddannelse ved Arts, Niels Overgaard Lehmanns, forventninger.

663 studerende har ansøgt om at komme med på kurserne, men der er kun plads til 110 studerende fordelt på fire hold – to til hvert sprog.
"Det kommer bag på os, at efterspørgslen er så stor. Det havde jeg ikke i min vildeste fantasi forestillet mig. Det er godt at vide, at der stadig er interesse for sprog – for det er jo det, interessen er udtryk for – selv om vi har så svært ved at få det til at spille op igennem uddannelsessystemet," siger Niels Overgaard Lehmann.

Uddannelsesrådgiver på Arts, Terkel Rørkær Sigh, fortæller, at kurserne også bliver et tilbud i foråret og efteråret i både 2023 og 2024. Her forventer han, at der kan være endnu flere pladser til rådighed, ligesom han forventer, at spansk også tilbydes.

"Der vil være mulighed for at få tysk og fransk igen, og så arbejder vi på, om vi kan udvide paletten af sprog. Men der skal vi også have tilbagemeldinger fra vores studerende og de andre fakulteter om, hvad der er brug for," siger Terkel Rørkær Sigh.

Læs artikel af Louis Beck Petersen, Omnibus (Uafhængig Universitetsavis på AU), 17. august 2022.
https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/gratis-sprogundervisning-paa-au-bliver-fuldt-booket-over-600-ansoegere-til-110-pladser?fbclid=IwAR2VLi50NCeW2hc-0gw9Mu717pvi5Y-KIjOG-AS8jGPUUQoURmmLhfj0Up0

I løbet af tre år skal landets gymnasieelever lære at skrive tre genrer i dansk alene. Derudover skal de lære at skrive i en hel del andre meget forskellige fag, fra matematik og fysik over fransk og engelsk til musik til samfundsfag. Ud over den faglige mangfoldighed og de konkrete begrebskrav, er der i hver enkelt aflevering forskellige formelle krav til opgavens opbygning og forskellige måder at formulere sig på i fagene. Endelig er der de store opgaver, som måske skal skrives i fag, eleverne ellers kun har lidt eller slet ingen skriftlighed i – som for eksempel et fag som historie, eller når man har de små valgfag med i SRP.
Gad vide, om den store bredde gør det sværere for eleverne at lære at skrive godt?

Marie Trier, der er gymnasielærer på Rødovre Gymnasium, har den erfaring, at mange elever kæmper med at lære dels at skrive grammatisk korrekt, dels at formulere sig tydeligt. Nogle ved faktisk ikke helt, hvordan man bygger en fornuftig sætning op. En lille andel har svært ved at forstå, hvad en sætning overhovedet er.

På samme tid skal elever, der ikke kan skrive, lære at skrive en masse forskelligt uden at have den fornødne tid til at fordybe sig i den enkelte aflevering. Og lærerne sidder med hver deres faglighed og hver deres indstilling til det skriftlige arbejde og retter sig igennem en temmelig stor del af deres arbejdstid. Det er sjældent, man møder nogen, der føler en stor personlig tilfredsstillelse ved rettearbejdet.

Marie Trier funderer i et blokindlæg over skriftlighedens udfordringer og kommer med konkrete løsningsforslag.

Gymnasieskolen.dk, 11. maj 2022.
https://gymnasieskolen.dk/skriftlige-udfordringer