27 bidrag indvier læseren i kunsten at oversætte, især skønlitteratur, primært til dansk ‒ og belyser det danske sprogs rolle i udlandet, historisk og kulturelt. Nogle af landets bedste oversættere præsenterer mange praktiske og teoretiske overvejelser.
Hvordan kan man bedst være tro mod originalteksten uden at oversætte ordret?
Hvad skal en litterær oversætter kunne?
Er maskinoversættelse blevet en allieret med et tveægget sværd?
Foruden retstolkning, tegnsprog og kunstsprog kommer antologien omkring en halv snes nære og fjerne sprog fra oldtiden til det 21. århundrede og deres indflydelse på dansk.

I 2008 hed Modersmål-Selskabets årbog Fra det ene sprog til det andet og handlede om oversættelse. Den har længe været udsolgt, og lige så længe har det været selskabets ønske at genudgive de bidrag, som stadig er aktuelle, i en ajourført udgave, og samtidig benytte lejligheden til at supplere med nogle nyere strømninger fra et hav af oversættelser.

Se mere om antologien her:
https://www.modersmaalselskabet.dk/2022/

Skovvangskolen i Aarhus har et helt særligt fokus på fremmedsprog. Ambitionen er, at sprogene skal ud af klasselokalet og bruges i virkeligheden. Det sørger lærerne for, når de internt samarbejder på tværs af sprogene, og når verden udenfor inviteres ind i elevernes liv.

Siden 2020 har skolen haft en sprogstrategi og en vision om at være en skole, der viser, hvordan "folkeskolen kan løfte fremmedsprogsundervisningen til et højt niveau". Det gør skolen blandt andet ved at lade eleverne møde personer fra alverdens lande og kulturer i undervisningen.

Skovvangskolen samarbejder flere gange om året med internationale studerende fra læreruddannelsen på Via University College i Aarhus. De lærerstuderende kommer på besøg og arrangerer aktiviteter for eleverne.  

Hvis eleverne på Skovvangskolen skal have nye og gode oplevelser med sprog, skal sprogfagslærerne have "et lærerfagligt miljø, hvor der er plads til didaktisk sparring, faglig udvikling og kreative undervisningsformer", står der i skolens sprogstrategi.

Derfor har lærerne i engelsk, tysk, fransk og spansk fire fagmøder sammen i løbet af året. Her arbejder de med at omsætte sprogstrategien til praksis og arbejder med forskellige temaer, der vedrører sprogene på tværs. På fagmøderne inspirerer de også hinanden.

Læs artikel af Caroline Schrøder i Folkeskolen.dk, 2. november 2022.
https://www.folkeskolen.dk/aarhus-kommune-folkeskolen-nr-18-2022-fransk/tysk-og-fransk-beriger-hinanden/4682475

Ni skoler har været med i et forsøg, hvor eleverne allerede i 3. og 4. klasse får en smagsprøve på fransk. Forsøget har været så stor en succes, at syv har valgt at forsætte – og flere steder er også tyvstartet på undervisningen i tysk.

I to år har ni skoler tyvstartet med at lære eleverne fransk. De har sunget franske sange, leget, danset og på mange andre måder givet eleverne i 3. og 4. klasse en fornemmelse af, hvad det franske sprog er for en størrelse.

Skolerne har været med i projektet Tidlig Sprogstart, der har været finansieret af det Nationale Center for Fremmedsprog, Københavns Professionshøjskole og Det Franske Institut i København.

Projektet har blandt andet haft til formål at undersøge, om det kan have betydning for elevernes motivation for at lære fremmedsprog, hvis man starter med sprogundervisningen tidligere. Og det virker faktisk til, at eleverne har et større mod på at lære fransk i 3. og 4. klasse.

I løbet af projektet har flere af skolerne besluttet også at inddrage tysk, så eleverne i 3. og 4. klasse har fået undervisning i begge fremmedsprog. Og ud af de ni skoler, der har deltaget i projektet, har syv valgt at forsætte med at tilbyde eleverne tidlig sprogundervisning fra enten 3. eller 4. klasse.

Da Tidlig Sprogstart gik i gang i 2020, var det ret nyt at undervise i fransk så tidligt i folkeskolen. Derfor har projektet været bygget op omkring aktionslæring. Det betyder, at lærerne i løbet af forløbet har fået ny viden, afprøvet det i praksis og derefter evalueret sammen, hvad der virkede, og hvad der ikke gjorde.

Læs artikel af Caroline Schrøder, Folkeskolen.dk, 19. oktober 2022.
https://www.folkeskolen.dk/aarhus-kommune-fransk-solrod-kommune/eleverne-er-modigere-nar-de-taler-fransk-i-3-klasse/4680027

Nye teknologiske hjælpemidler kan være svære at forlige sig med, for er det ikke bare snyd, når man får hjælp til sin oversættelse gennem Google Oversæt? Nej, mener forskningsleder på DPU, Christian Dalsgaard. Digitale sprogværktøjer skal bare bruges fornuftigt. Og så mener han, at det er i skolen, de unge bør lære at bruge disse teknologier. For fagligheden er vigtig.

Nok se, men ikke røre. Sådan er der vist mange lærere, der har det med Google Oversæt. Mange er nemlig bekymrede for elevernes sprogtilegnelse, hvis oversættelser bare bliver noget, man overlader til Google. Og derfor fraråder mange lærere også, at eleverne bruger dem.

Men det er problematisk, mener Christian Dalsgaard. Han har de sidste par år forsket i digitale teknologier i fremmedsprogsundervisningen gennem projekt FREMDitSPROG finansieret af NCFF (Det Nationale Center For Fremmedsprog).

"De digitale sprogværktøjer, som fx oversættelsesteknologierne, er her, og de bliver kun bedre og bedre. Vores undersøgelser viser, at de unge bruger Google Oversæt og andre af de digitale sprogværktøjer som fx oplæsning. Og i vores undersøgelser har vi set eksempler på, at nogle elever faktisk bruger det meget fornuftigt som et hjælpemiddel eller som det, vi kalder en kognitiv partner", forklarer han.

Værktøjerne bliver således midler til at fremme læring. Det betyder, at de digitale teknologier ikke i sig selv er i fokus, de bliver nærmere vejen til at nå noget fagligt.

Læs artikel af journalist Mette Sabroe Bitsch, SystimeNyt, 12. oktober 2022.
https://systime.dk/systimenyt/post/google-oversaet-er-det-ikke-snyd

I denne måned starter de første lærere på en helt ny sprogfagsvejlederuddannelse. Uddannelsen skal være med til at give et kompetenceløft til fremmedsprogslærerne og skabe et bedre samarbejde på tværs af fagene. En gruppe lærere og konsulenter er tyvstartet på uddannelsen, og de har svært ved at få armene ned.

Københavns Professionshøjskole og Via University College har netop haft opstart på de første hold på den pædagogiske diplomuddannelse sprogfagsvejleder. Som sprogfagsvejleder får engelsk-, tysk- og fransklærere kompetencer til at kunne styrke undervisningen i fremmedsprogene. Sprogfagsvejlederne skal fungere som sparringspartnere for deres kolleger, og så skal de uddannes til at være tovholder og initiativtager til samarbejder på skolen, i kommunen, med ungdomsuddannelserne eller på tværs af landegrænser.

Uddannelsen har samlet erfaringer fra det treårige pilotprojekt Fremmedsprog, Forandring og Forankring, som Det Nationale Center for Fremmedsprog satte i gang i august sidste år. Her er omkring 30 lærere fra fem kommuner tyvstartet på uddannelsen.

“Det er helt fantastisk. Jeg har fået en masse viden, der gør, at jeg underviser på helt nye måder”, fortæller Mette Biel. Hun er engelsklærer på Bakkeskolen i Kolding og er ved at uddanne sig til fremmedsprogsvejleder gennem pilotprojektet.

“Det første år er vi blevet opdateret i forhold til den nyeste forskning og viden inden for fremmedsprog og didaktik. Blandt andet har vi diskuteret, om man må tale dansk i engelskundervisningen. Dengang jeg blev uddannet, hed det english only i undervisningen. I dag hælder forskningen mere til english mainly. Det er altså okay, at elever og lærere snakker dansk med hinanden i engelskundervisningen”, siger Mette Biel.

Siden august har Mette Biel sammen med resten af de studerende fra pilotprojektet deltaget i både onlineundervisning og internater. Derudover har projektet også benyttet sig af aktionslæring. Når de kommende fremmedsprogsvejledere er blevet præsenteret for en ny didaktisk metode, har man kort tid efter holdt et oplæg ude på skolerne, hvor kollegerne har fået en forkortet version. Herefter har fremmedsprogsvejledere og deres kolleger udarbejdet og gennemført et undervisningsforløb.

Læs artikel af Caroline Schrøder i Folkeskolen.dk, 17. september 2022.
https://www.folkeskolen.dk/efteruddannelse-engelsk-folkeskolen-nr-15-2022/ny-vejlederuddannelse-lofter-fremmedsprog/4675241

(Blokindlæg fra Folkeskolen.dk)

I år har jeg fået opgaven at undervise i “Tidlig sprogstart” på 3./4. årgang sammen med min tyskkollega. På min skole er det 2-årige udviklingsprojekt “Tidlig sprogstart - fransk i 3./4. klasse”, finansieret af NCCF, nu ikke længere blot et forsøg, men indskrevet som en fast del af vores sprogstrategi. “Tidlig sprogstart” skal give eleverne en positiv oplevelse af sprog og at det er let og sjovt at lære tysk og fransk i en legende og musisk-kreativ kontekst. Med en intro til både tysk og fransk på disse klassetrin får børnene en mere kvalificeret mulighed for at tage stilling til, hvilket 2. fremmedsprog de vil vælge i 5. klasse.

Sammen med min tyskkollega gik jeg i sidste uge i gang, og vores fælles opstart for de to sprog var, at alle eleverne skulle lave et sprogportræt. De fik udleveret et ark med omrids af et menneske, og opgaven var at tænke på alle de sprog, de kunne og havde kendskab til. Derefter skulle de vælge en farve til hvert sprog, som mennesket skulle udfyldes med.

Og sikke en rigdom af sprog der blev fremtryllet på papiret - de sprog man kunne bedst, fyldte det meste af kroppen, men der blev også plads til sprog, hvor kendskabet blot var enkelte ord. Portrætterne og den efterfølgende samtale med klassen gav min kollega og jeg en helt særlig og vigtig indsigt i børnenes sproglige repertoire. En interessant opstart på forløbet, hvor sprog blev nøglen til en større forståelse for hver enkelt barns verden - sprogligt og kulturelt.

Sikke en glæde at opleve, hvordan de 9-årige oser af sprog og troen på egne evner. De udfylder sprogportrætter med alverdens sprog og synger med på franske børnesange af fuld hals, selvom de hører dem for første gang. Her var ingen fejl, kun plads til begejstring og ideen om, at jeg kan! Desværre det modsatte af, hvad jeg indimellem oplever, når vores elever er blevet ældre, og fortællingen om deres 2. fremmedsprog er, at de ingenting kan, selvom de har øvet sig i mange år….Mais pourquoi?

Tænk hvis det kunne lykkes at bevare begejstringen gennem hele forløbet - fra den tidlige sprogstart i 3. klasse til eksamen på 9. årgang - troen på jeg kan og mod, glæde og lyst til sprog.

Læs blogindlæg af Rikke Hjort Hvillum (folkeskolens franskrådgiver, lærer på Skovvangskolen) i Folkeskolen.dk, 22. september 2022.
https://blog.folkeskolen.dk/blog-folkeskolens-tysk-og-franskradgiver-fransk/plads-til-begejstring-og-sprogglaede/4676911

Politikerne er bekymrede over udsigten til, at Danmark ender i en fremmedsproglig ørken. Det kom frem ved en sprogkonference på Christiansborg i går. Men gymnasielærere og rektor efterlyste konkrete politiske tiltag.

På trods af at der for tiden hersker lidt valgstemning, uden at folketingsvalget formelt er udskrevet, så kom der ikke de store konkrete valgløfter på bordet i går, da Danske Gymnasier sammen med andre organisationer afholdt sprogkonference i fællessalen på Christiansborg. Det var mere snak end konkrete løsninger, som en lærer udtrykte det.

Eller som gymnasielærer og medlem af GL’s hovedbestyrelse Helene Caprani afsluttede debatten:
"Det har da været skægt at høre alle anekdoterne, men jeg har været til rigtig mange sprogkonferencer, hvor vi hvert år ser på sprogtallene, som er en katastrofe, hvorefter vi skriver en masse debatindlæg om, at der skal ske noget. Men det bliver lidt en årlig, rituel stammedans, hvor der ikke rigtig sker noget nyt, bortset fra en konstatering af at det er gået meget værre end året før."

"Det er fint at snakke om, at der skal skabes en begejstring for sprog, men det er lidt en gratis omgang, med mindre man politisk vedtager noget, der kan skabe en ændring. Vi overser alle de strukturelle barrierer i uddannelsessystemet. Vi er virkelig nødt til at gøre noget, der batter, så vi ikke står her igen til næste år. Vi skal sørge for, at elever i folkeskolen kan vælge flere sprog – ikke kun tysk. Der skal løsnes op for bindingerne i studieretningerne, så flere kan vælge sprog – også begyndersprog, og vi skal stoppe med at lukke sproguddannelserne på universiteterne," lød opsangen fra Helene Caprani, der også er medlem af følgegruppen for regeringens sprogstrategi, der i august udgav en bekymrende statusrapport.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 14. september 2022.
https://gymnasieskolen.dk/articles/gymnasieopfordring-til-politikere-handling-frem-for-jeres-hjemmestrikkede-anbefalinger-om-sprog/

Stik mod hensigten med gymnasiereformen er der ikke kommet flere studenter med fremmedsprog på A-niveau. Og den ønskede stigning i studenter med tre fremmedsprog er primært realiseret, på grund af at mange flere elever har valgt latin på C-niveau – stort set alle øvrige sprogfag har oplevet nedgang eller status quo.

De markante udfordringer på fremmedsprogsområdet er kendt af de fleste, men nu udtrykker følgegruppen for den nationale sprogstrategi stor bekymring i en ny rapport.

"Flere af de større fremmedsprog, herunder tysk, fransk og spansk, har væsentlige udfordringer, og det er nødvendigt, at der igangsættes relevante indsatser og arbejdes for strukturelle ændringer for disse fremmedsprogsfag, hvis udviklingen skal vendes," skriver følgegruppen, der blev nedsat i 2017 af daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA).

Følgegruppen skitserer fremmedsprogenes udfordringer på tværs af uddannelsessystemet og giver anbefalinger til, hvordan man kan styrke dem. I forhold til de gymnasiale uddannelser anbefaler følgegruppen, at der tages stilling til, hvorvidt studieretningsudbuddet bør ændres, samt at der fremover gives et særligt tilskud til gymnasier for at oprette små sprogfag. Muligheden for at modtage undervisning i 2. fremmedsprog på htx, hf, eux skal øges, og der bør oprettes en sproglig fagpakke på hf. Følgegruppen anbefaler desuden at styrke mulighederne for at løfte fortsættersprog fra B- til A-niveau på stx og hhx.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen.dk, 30. august 2022.
I artiklen linkes til følgegruppens statusrapport for strategi for styrkelse af fremmedsprog i uddannelsessystemet samt til en særskilt rapport med data på fremmedsprog på de forskellige uddannelser.

https://gymnasieskolen.dk/articles/bekymrende-rapport-om-sprog-partier-vil-se-paa-studieretninger-og-tilskud/

Danske gymnasieelever har i stigende grad problemer med at stave og sætte komma. Nu sætter Børne- og Undervisningsministeriet ind med ny censorvejledning og tilsyn med undervisningen.

Børne- og Undervisningsministeriet øger opmærksomheden på korrekt sprogbrug i dansk i gymnasiet. Årsagen er den, at landets gymnasieelever i stigende grad har problemer med at stave og sætte kommaer i deres skriftlige opgaver, viser tilbagemeldinger fra landets censorer til Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK)

Samtidig viser en undersøgelse fra Syddansk Universitet, at sproglig korrekthed ikke er noget, der bruges meget tid på i gymnasiets dansktimer. Der er ikke tid til det, og det tæller heller ikke særlig meget til eksamen, lyder forklaringen blandt andet fra lærerne i undersøgelsen.

I begyndelsen af september offentliggør Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) under ministeriet en ny vejledning til landets censorer og lærere i skriftlig dansk, hvor der er skruet op for det sproglige fokus. Nu bliver det præciseret, hvornår sprog bliver så fejlbehæftet, at det skal have indflydelse på karakteren.

Desuden vil styrelsen iværksætte et tilsyn med gymnasiernes undervisning i sproglig korrekthed i danskfaget.

STUK har fået hjælp af Dansk Sprognævn til at lave den nye censorvejledning.
"Målet er, at der kommer fokus på sproglig korrekthed. Det er virkelig vigtigt," siger Marianne Rathje, der er seniorforsker i Dansk Sprognævn.

Et af de faglige mål i læreplanen for dansk A er, at eleverne skal "beherske skriftsprogets normer for korrekthed".

Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen.dk, 25. august 2022.
https://gymnasieskolen.dk/articles/ministeriet-aendrer-kurs-nu-skal-der-skarpt-fokus-paa-sproglige-fejl/

Faget tysk har ændret position gennem de seneste årtier. Hvor man tidligere mente, at faget havde stor betydning for både erhvervslivet og den almene dannelse, er der nu meget færre undervisningstimer i tysk, skriver Julie Wagner Birkeholm i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg.

I hendes virke som tysklærer på en folkeskole, har hun tit måtte forklare sine elever, hvorfor det er en vigtig kompetence at kunne tysk, og selvom eleverne i de fleste tilfælde godt kan se fornuften i hendes begrundelser, oplever hun alligevel oftere og oftere negative reaktioner på faget. Hun undrer sig over, hvordan og hvorfor tyskfagets status har ændret sig, og i projektet undersøger hun, om der hersker en særlig fagdiskurs, bestemte måder at italesætte og forstå tysk, der bremser fagets potentiale i folkeskolen. Det har ledt til problemformuleringen:

"Jeg ønsker indledningsvis gennem data fra elev-, tyskunderviser-, lærerkollega- og forældreperspektiv ved hjælp af diskursanalytisk metode at afdække, hvilke elementer der kan identificeres som centrale diskurser om tyskfaget på en folkeskole og at indkredse, hvilken betydning centrale diskurser om tyskfaget har for elevernes individuelle og subjektive holdninger til faget for på denne baggrund at vurdere, hvorvidt og i givet fald hvordan dette konstruktivt kan få indflydelse på min egen fremtidige tilrettelæggelse af tyskundervisningen".

Læs artikel af Lykke Østergaard Møller i Folkeskolen.dk, 11. august 2022.
https://www.folkeskolen.dk/bachelorprojekt-kobenhavns-professionshojskole-laererprofessiondk/bachelor-det-er-svaert-at-sige-hojt-i-klassen-hvis-man-kan-lide-tysk/4669085