Der er både potentialer og udfordringer ved at bruge chatbots i engelsk. Anton Honoré og Jacob Wæhrens giver fire anbefalinger til, hvordan engelsklærere i folkeskolen kan bruge SkoleGPT. Deres bachelorprojekt er nomineret til Lærerprofession.dk’s særpris "Sprog i skolen".

 På trods af udfordringer med både GDPR-regler (EU-regler for databeskyttelse) og den store risiko for snyd ved hjælp af ChatGPT og andre former for kunstig intelligens, oplever Anton Honoré og Jacob Wæhrens, at mange elever bruger både ChatGPT og andre chatbots til deres arbejde i faget engelsk. Særligt til det skriftlige arbejde, hvor de ser det som et godt hjælpemiddel.

Det gjorde dem nysgerrige efter at undersøge, om chatbots har potentiale til at styrke elevers skriftlige fremstilling i engelskfaget. Da man ikke må benytte ChatGPT i folkeskolen, fandt de et alternativ i form af SkoleGPT, der er udviklet til skolebrug.

"Kan SkoleGPT bruges til at udvikle elevernes skriftlige kompetencer i engelskfaget? Og i så fald i hvilket omfang og hvordan", spørger Anton Honoré og Jacob Wæhrens derfor i problemformuleringen.

Empirien har Anton Honoré og Jacob Wæhrens fra elevinterview og et undervisningsforløb i 8. klasse. Her underviste de seks elever i 8. klasse i tre engelsklektioner om gysergenren, hvorefter eleverne fik 60 minutter til at skrive deres gyserhistorie.
De havde valgt netop gysergenren, fordi den har nogle tydelige genretræk og diskurser, der gør det nemmere at vurdere, om SkoleGPT kan udvikle elevernes skriftlige kompetencer.

Eleverne blev delt i to hold med tre på hver. Det ene hold brugte SkoleGPT som hjælpemiddel til at skrive gyserhistorien, mens det andet hold brugte de sædvanlige hjælpemidler som ordbøger, Google Translate og stavekontrol.

Til arbejdet med SkoleGPT havde Anton Honoré og Jacob Wæhrens lavet følgende prompt på SkoleGPT. Annonce:
"Du er en engelsklærer i en 8. klasse. Du er en hjælpsom og venlig lærer. Du skal hjælpe eleverne med at skrive en gyserhistorie. Bliver du spurgt på dansk, skal du svare på dansk, og bliver du spurgt på engelsk, skal du svare på engelsk. Kan du ikke give eleverne svar på dansk eller engelsk, skal du i stedet bede om en omformulering. Du må ikke skrive historien for eleverne".

Med udgangspunkt i deres analyse og overvejelser giver Anton Honoré og Jacob Wæhrens fire anbefalinger til, hvordan engelsklærere kan bruge SkoleGPT til at udvikle elevernes skriftlige kompetence.

Læs artikel af Dorthe Kirkgaard Nielsen, freelancejournalist, Folkeskolen.dk, 31. oktober 2024. Der er et link til selve projektet i artiklen.
https://www.folkeskolen.dk/bachelorprojekt-engelsk-it/prisnomineret-med-skolegpt-kan-du-udvikle-og-traene-dine-elevers-skriftlige-kompetencer/4787425

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til sprog, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------
Det giver rigtig god mening at få gymnasielærere til at blive længere i jobbet. For med alderen følger en lang række seniorkompetencer, som gør lærerne bedre til deres arbejde, siger Aske Juul Lassen, lektor i etnologi og aldringsforskning ved Københavns Universitet og ansvarlig for forskningsprojektet Seniorpraksis.

Formålet med forskningsprojektet Seniorpraksis er at undersøge seniormedarbejderes trivsel og arbejdsliv og skabe værktøjer og formidle viden, som skal gøre arbejdslivet for seniorer bedre. Projektet skal fremme længere og sundere arbejdsliv og gøre op med berøringsangst over for alder og aldersdiskrimination på arbejdspladserne.

Når vi taler om forlængelse af arbejdsliv og fastholdelse af seniorer, kommer samtalen alt for ofte til at handle om sikring af arbejdsstyrken, antal nødvendige timer og seniorer som arbejdskraftpotentiale. I stedet burde fokus være på alt det, som de ældre og erfarne medarbejdere bidrager med til arbejdspladsen. De mange seniorkompetencer.

For ældre medarbejdere er ikke bare trætte eller måske udslidte. De er også erfarne, fleksible og motiverede. De er kulturbærere og en styrke for arbejdspladsen. "Helt overordnet bliver man ofte lidt langsommere, når man bliver ældre. Til gengæld udfører man arbejdet bedre", konstaterer Aske Juul Lassen.

Trods mange seniorkompetencer som fx bedre formidlingsevner, bedre dialektisk tænkning, bedre systematisk tænkning, højnet emotionel kontrol, pointerer Aske Juul Lassen, at man ikke bare skal ansætte en masse seniorer. For forskningen viser nemlig, at blandede arbejdspladser – med medarbejdere i forskellige aldre og på tværs af generationer – giver de bedste resultater.
"Her trives medarbejderne bedre, og samtidig performer de bedre", fortæller han.

Læs artikel af Dorthe Kirkgaard Nielsen, Gymnasieskolen.dk, 30. oktober 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/forsker-aeldre-medarbejdere-er-en-styrke-for-arbejdspladsen/

Kunstig intelligens – især ChatGPT – har siden lanceringen den 30. november 2022 indtaget folkeskoleelevernes mange skærme i hastig fart. ChatGPT kan potentielt udfordre fagenes formål og identitet ved at rejse grundlæggende spørgsmål som: Hvad skal man lære, hvordan og hvorfor, når ChatGPT på nogle områder altid har et svar.
Det skriver Lasse Vikkelsø Dvinge og Rasmus Sommer Simonsen i deres bachelorprojekt fra læreruddannelsen ved Via University College i Aarhus. Projektet er nomineret som et ud af ti til Lærerprofessionprisen for årets bedste bachelorprojekt og som et ud af otte projekter til særprisen "Sprog i skolen". 

Ifølge Lasse Vikkelsø og Rasmus Sommer befinder vi os i begyndelsen af en mulig uddannelsesrevolution, et pædagogisk paradigmeskifte, som de sammenligner med et tog, der kommer bragende med eksponentielt stigende hastighed. Uagtet færdigheder, viden eller holdninger til kunstig intelligens i undervisningen, så forlader toget snart perronen, og som lærer kan man vælge at stige på eller ej.

"ChatGPT findes. Derfor har vi som lærere ansvar for at adressere elefanten i klasserummet", skriver de i projektet, hvor de dykker ned i den komplekse verden af kunstig intelligens – med særligt fokus på engelsk i udskolingen.

"Hvordan benytter udskolingselever ChatGPT i skolesammenhæng, og hvilke didaktiske potentialer og udfordringer kan udledes af empirien i engelskundervisningen?", spørger Lasse Vikkelsø og Rasmus Sommer derfor i problemformuleringen.

De to har samlet et stort empirisk materiale, som viser, hvordan mange elever i grundskolen bruger ChatGPT. De har deltaget i et projekt i gymnasieregi om, hvad kunstig intelligens kan og ikke kan i undervisningen. Her har de været med på kurser og seminarer, delt viden, været med til at udvikle spørgeskema med mere. Erfaringerne fra gymnasieprojektet har de derefter overført til grundskolen.

De har sendt spørgeskema ud til en række folkeskoler og har indhentet i alt 1.113 svar fra 8.-10. klasse på tre folkeskoler, en efterskole og gymnasiet. Derudover har de på hver deres praktikskoler interviewet elever i 8., 9. og 10. klasse.

Der lægges ikke skjul på, at ChatGPT af mange elever bruges på en uhensigtsmæssig måde. Alligevel ser Lasse Vikkelsø og Rasmus Sommer et potentiale for læring – især i interaktionsprocessen med ChatGPT. For "her opstår der muligheder for at styrke elevernes udforskning af sproget gennem forhandling og refleksion med henblik på at skabe sproglig bevidsthed og øget sprogtilegnelse".

Dermed konkluderer de, "at læring via ChatGPT opstår, når respondenterne deltager i en dialog med ChatGPT i stedet for blot at udlicitere arbejdet. Det handler ikke om, hvor meget eller til hvad de bruger ChatGPT i skolesammenhæng, men derimod hvordan de bruger det".

Læs artikel af Dorthe Kirkgaard Nielsen, freelancejournalist, Folkeskolen.dk, 24./27. oktober 2024.
Der er et link til selve projektet i artiklen.
https://www.folkeskolen.dk/bachelorprojekt-engelsk-it/nomineret-til-to-priser-kom-i-gang-med-chatgpt-eleverne-bruger-det-allerede/4786470

Dette års CIP-symposium d. 21. november på Københavns Universitet sætter fokus på translanguaging og tekstegenerativ AI i relation til det internationale universitet.

Hvilke muligheder og udfordringer tilbyder henholdsvis translanguaging og tekstegenerativ AI for den fortsatte udvikling af universitetet som international uddannelsesinstitution og som international arbejdsplads?

Hvilke muligheder og udfordringer tilbyder translanguaging og tekstgenerativ AI for den enkelte studerende og den enkelte ansatte?

Kan tekstgenerativ AI-teknologi understøtte translanguaging-praksisser og flersproget kommunikativ kompetence, eller risikerer vi at teknologien skaber (endnu) større sproglig ensretning?

En række forskellige præsentationer fra både ind- og udland vil se på translanguaging og tekstgenerativ AI hver for sig, men især på samspillet mellem de to – med udgangspunkt i forskning såvel som praksis.

Se flere informationer om arrangementet her:
https://cip.ku.dk/arrangementer/kommende/save-the-date-cip-symposium-2024/?fbclid=IwY2xjawGExEVleHRuA2FlbQIxMAABHQfIm8hdFOmjZTyuNy5uJpYEVsEMCmKr6sVuRRMW2bZWMdY-SwVVsdg6AA_aem_ekEmRprdnbAzR4BrqL7HUw

Nye tal viser, at kun 246 folkeskoler udbyder fransk, og rigtigt mange af dem er københavnerskoler. Det bekymrer forsker, der frygter for fagets fremtid, både i folkeskolen og videre op i systemet.

 Bor du i Jylland eller på Fyn, er sandsynligheden for at kunne vælge fransk fra 5. klasse meget lav. For det er de færreste skoler uden for København, der overhovedet tilbyder faget. Det viser nye tal fra Nationalt Center for Fremmedsprog, der har lavet en opgørelse over skoler med franskhold i skoleåret 2023/2024. Af de 246 skoler, der har fransk, ligger 55 i Københavns Kommune og 195 af dem i Region Hovedstaden. 24 ligger i Region Sjælland, mens kun to ligger i Region Nordjylland.

Den geografiske skævvridning er et stort problem, mener Mette Skovgaard Andersen, centerleder og forsker på Nationalt Center for Fremmedsprog NCFF,  østafdelingen. "Skævvridningen betyder, at et jysk barn reelt ikke har samme muligheder som et barn i København. Det er et problem for den enkelte, fordi vi ved, at det at have et valg, giver motivation for overhovedet at lære sproget", siger Mette Skovgaard Andersen, der også lægger vægt på de mere strukturelle problemer.

"Når man i grundskolen ikke har stiftet bekendtskab med fransk, så kan man heller ikke vælge det som fortsættersprog i gymnasiet, og så vil man måske heller ikke studere sproget eller vælge det som linjefag på læreruddannelsen. På den måde er det en ond cirkel", siger centerlederen.

Læs artikel af Emilie Palm Olesen, journalist Folkeskolen.dk (tysk og fransk), Folkeskolen.dk, 24. september 2024.
https://www.folkeskolen.dk/fransk-kobenhavn-kommune-tyskfransk/nye-tal-fransk-er-et-kobenhavnersprog-og-det-er-et-problem-mener-forsker/4782210

Virksomhederne efterspørger medarbejdere med gode sprogkompetencer, men lysten til at studere tysk, fransk og spansk er faldet så markant, at vi snart vil mangle lærere, der kan undervise kommende generationer.

Vi er i Danmark gode til at tale og forstå engelsk, men det står sløjt til med danskernes evne til at kunne begå sig på tysk, fransk eller spansk. Og hen over årene er interessen kun dalet for at studere disse fremmedsprog. Det kan blive et alvorligt problem, advarer SMVdanmark:
"Eksport er vigtigt for Danmark og dansk erhvervsliv. Og medarbejdere med stærke kompetencer inden for erhvervssprog er en forudsætning for, at små og mellemstore danske virksomheder kan lykkes på eksportmarkederne. Derfor er det ærgerligt, at vi ser en tilbagegang i optaget på sproguddannelserne generelt og i særdeleshed på uddannelserne indenfor erhvervssprog", siger direktør Jesper Beinov i en kommentar på SMVdanmark.dk.

Ordene faldt som reaktion på sommerens årlige opgørelse fra Den Koordinerede Tilmelding, der viser, hvilke fag studenterne vælger på de videregående uddannelser.

Mens 1000 er optaget på psykologi-studier er blot 82 blevet optaget på fag, der kredser om det tyske sprog, for eksempel "tysk sprog og kultur" eller "international virksomhedskommunikation i tysk". 46 ønsker at studere fransk, mens 89 vil læse spansk på videregående niveau.
For alle tre fremmedsprog er der tale om jævnt dalende interesse år for år – og set over en 10-årig periode er der sket et dramatisk fald i optaget på mellem 66 og 70 procent.

Sprogfagene kæmper med flere hindringer, herunder manglende interesse fra politisk hold til at gøre en indsats for at styrke sprogfagene, de unges formodning om at den teknologiske udvikling overflødiggør kendskab til andre fremmedsprog end engelsk samt et stigende antal pensionsmodne sprogundervisere.

Læs artikel af Thomas Maxe i Erhvervplus.dk, 26. september 2024.
https://erhvervplus.dk/uddannelse-og-sundhed/hilfe-gymnasie-laerere-slaar-alarm-vi-staar-paa-randen-af-kollaps-for-de-sproglige-kompetencer?teaser-referral=b3e01873-ba1b-46e1-9f32-ce2363e4ef41-5

Fra Aarhus Universitet forlyder det, at Faculty of Arts’ ledelse netop har offentliggjort sine forslag til en helhedsplan for fakultetets uddannelseslandskab i fremtiden. Planen kommer i kølvandet på, at regeringens kandidatreform pålægger en dimensionering af landets universiteter. Arts skal reducere sit optag fra næste år med 174 pladser i forhold til optaget i 2023, og i den nye plan – som er fakultetsledelsens forslag og dermed kan ændre sig – foreslås flere bacheloruddannelser lukket.

Fakultetet vil lukke Japanstudier, Kinastudier, Arabisk- og islamstudier, Ruslandstudier, Brasilianske studier og Indien- og Sydasienstudier. Der er dermed tale om alle sprog- og områdestudier på Institut for Kultur og Samfund (IKS) på nær Klassisk filologi, hvor fakultetsledelsen dog påtænker at lukke kandidatuddannelsen og give bachelorerne retskrav på kandidatuddannelsen i Historie.

Den foreslåede lukning af de førnævnte seks uddannelser, som alle har et relativt lavt optag, skal i stedet udmunde i en ny uddannelse kaldet Globale Studier uden sprogkrav. På IKS vil fakultetsledelsen desuden lægge Arkæologi og Klassisk arkæologi sammen til én ny bacheloruddannelse.

På Institut for Kommunikation og Kultur (IKK), hvor man i øjeblikket har to indgange til både Spansk, Tysk, Fransk og Engelsk – sprog, litteratur og kultur (SLK) og international virksomhedskommunikation (IVK) – sker der også større ændringer, hvis planen bliver til virkelighed. Spansk, tysk og fransk skal hver især kun have én indgang, og der skal derfor udvikles nye bachelor- og kandidatuddannelser til de tre sprogfag. Både Engelsk IVK og SLK får reduceret deres optag med knap en tredjedel, men forbliver to uddannelser, der dog skal igennem en 'fagudvikling'.

Læs artikel af Louis Beck Petersen i Omnibus (uafhængig universitetsavis), 20. september 2024.
https://omnibus.au.dk/arkiv/vis/artikel/arts-foreslaar-at-lukke-seks-smaa-sprogfag?fbclid=IwY2xjawFh5npleHRuA2FlbQIxMAABHcQj7C2mnfhhjQvT6-WWxnTSzZV_eSXk5yhQQHK9LAUQkIAS493UiTNDFA_aem_oECvrj4o-1NKjxqUSP_AzQ

"Vi leger politi og røvere med eleverne, når det kommer til kunstig intelligens". Sådan lyder det fra tre lærere fra Hareskov Skole i Nordsjælland. De efterlyser mere efteruddannelse i brugen af redskaber som ChatGPT - og gerne sammen med eleverne.

Eleverne har taget teknologien til sig i en grad, at grænsen mellem hvornår man bruger teknologien til at søge information, og hvornår man snyder, er meget uklar for dem, udtaler Christina Blomquist, dansk- og fremmedsproglærer samt it-vejleder på Hareskov Skole. "De har for eksempel svært ved at forstå, at man til eksamen må bruge internet, men ikke ChatGPT. For dem er det jo internettet. Det er dér, de går hen for at finde oplysninger. Det er jo kun os andre, der er så langt bagud, at vi stadig bruger Google", siger hun.

Også Cecilie Høyrup, dansklærer og pædagogisk vejleder på Hareskov Skole, oplever, at eleverne har taget chatrobotterne til sig som redskab i en sådan grad, at grænsen mellem at få hjælp af den og at snyde er blevet udvisket. "Elever har altid snydt. Men før har der måske været en eller to, der har snuppet noget fra nettet og har været bevidste om, at de krydser en grænse ved at gøre det. Nu er det også dem, man ellers ikke ville mistænke for at snyde, der gør det. Og sådan ser de det ofte heller ikke selv. Det er utydeligt for dem, hvornår man egentlig går fra at bruge et redskab til at søge oplysninger og så til at snyde", siger hun.

Jesper Johansen, lærer i kulturfagene og matematik på Hareskov Skole, mener ikke, at det er en farbar vej helt at holde kunstig intelligens ude af undervisningen. Det bliver nemlig et redskab, eleverne kommer til at skulle forholde sig til konstant i deres liv efter skolen, påpeger han og tilføjer:
"Jeg tror ikke, der er nogen, der føler sig klædt på til kapløbet med eleverne om, hvem der kan være forrest i den teknologiske udvikling. Og det er vel heller ikke det, der er meningen med skolelærerjobbet. Vi skal til gengæld være dem, der er bedst til at reflektere over brugen af teknologierne. Alle lærere og pædagoger skal klædes på til at vide, hvad prompt, bias og så videre er. Og så skal vi i alle fagteam tage stilling til, hvad man kan bruge teknologien til, hvor gråzonerne er, og hvornår det bliver decideret snyd".

Læs artikel af journalist Andreas Brøns Riise, Folkeskolen.dk, 19. september 2024.
https://www.folkeskolen.dk/fureso-kommune-it-kunstig-intelligens/laerere-chatgpt-udfordrer-laerer-elev-relationen/4780714

Læs også:
https://www.folkeskolen.dk/it-kunstig-intelligens/manden-bag-skolegpt-jeg-kan-godt-forsta-at-ai-gor-det-rigtig-ubehageligt-at-vaere-laerer-lige-nu/4781241

(Selv om nedenstående artikel ikke udelukkende relaterer til sprog, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------
Karakterskalaens ujævne spring giver, ifølge en analyse fra Dansk Erhverv, pigerne en fordel. Eleverne får på 7-trinsskalaen en ekstra belønning, når de får en høj karakter. Det betyder, at pigerne som generelt klarer sig bedre fagligt, ender med at have flere valgmuligheder, når de skal læse videre.
Det er urimeligt, at karakterskalaen gør uligheden mellem piger og drenge større. Det mener Ane Qvortrup, som er professor og leder af Center for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning ved Syddansk Universitet.

Hvad angår årsagen til, at drengene får lavere karakterer, spiller mange faktorer sammen, fortæller Ane Qvortrup. Drengene har blandt andet oftere end pigerne en oplevelse af, at lærerne er deres modstandere. En oplevelse, som ifølge Ane Qvortrup, passer godt med, at drenge får bedre karakterer i prøver, når bedømmeren ikke kender deres køn.
Spredningen i karaktererne er også størst hos drengene. De er til stede i både bunden og toppen af skalaen.

De store ujævne spring forværrer elevernes opfattelse af de lavere karakterer. "Der er meget stor forskel mellem 4 og 7. Så selvom 4-tallet i udgangspunktet er en god karakter, så bliver den ikke opfattet sådan af eleverne", siger Ane Qvortrup.

Når eleven får en højere karakter, er der en ekstra belønning at hente. For der er kortere fra 02 til 4, end der er fra 4 til 7. Dette er med til at øge karaktergabet mellem piger og drenge, og ved brug af en lineær skala ville karakterforskellen mellem kønnene blive mindsket, viser analysen fra Dansk Erhverv.

Læs artikel af Ida Abildtrup, Gymnasieskolen.dk, 16. september 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/karakterskalaen-forstoerrer-uligheden-i-gymnasiet/

Engang skulle alle gymnasieelever studere latin og græsk og arbejde sig igennem tekster af den græske filosof Platon og den romerske politiker Cicero. På originalsproget. Men nu er de to sprogfag ikke for de mange, men de få. Og snart kan det måske være helt slut med at vælge latin og græsk som studieretning på de danske gymnasier.

I hvert fald ønsker regeringen ikke længere at smide ekstra tilskud efter de to fag - og det vækker både uro og ærgrelse hos Klassikerforeningen, der er en sammenslutning af de lærere, der underviser i de klassiske sprog, som latin og græsk også kaldes.

"Det handler om vores kulturarv det her. Det er simpelthen noget, vi bør have i det almene gymnasium", siger formand for foreningen Anders Klarskov Jensen. "Vi taber elever, som har enormt stærke sprogkompetencer, og som har evnen til at studere vores kulturs ophav på originalsproget. Folk får sværere og sværere ved at skrive tekster, og blandt andet derfor er latin og græsk vigtigt", fortæller Anders Klarskov Jensen.

Regeringen har i deres forslag til Finansloven ikke afsat penge til at støtte de to fag på A-niveau, sådan som det hidtil har været. Hvis gymnasierne vil beholde latin og græsk som et tilbud til deres elever, så må de med andre ord selv finde pengene i budgettet.

Læs artikel af Rasmus Jungersen, dr.dk, 6. september 2024.
https://www.dr.dk/nyheder/kultur/skal-latin-og-graesk-vaere-fortid-paa-landets-gymnasier-nej-siger-minister-men-vil