Det er oprindeligt tysklærerne Ann-Kristin Henriksen og Birthe Sidsel Strunge, der i 2021 fik ideen til en anderledes mundtlig prøveform. Ideen opstod, da prøverne i tysk blev aflyst pga. cornasituationen. Begge lærere kunne godt tænke sig at teste en prøveform, der i højere grad gav eleverne mulighed for at tale hverdagsagtigt og funktionelt.
Med inspiration fra naturfag og matematik afviklede lærerne en gruppeprøve for deres 9.-klasseelever, som både de og eleverne var glade for. Og det blev Undervisningsministeriet også. Så meget, at prøveformen blev til et officielt treårigt forsøg.

Det forsøg tilmeldte fransklærer Mille Holm og tysklærer Ellen Skou Andersen på Hornbæk Skole i Nordsjælland sig. Deres klasser blev udtrukket til at skulle op i mundtlig tysk og fransk. Og det er de meget glade for.

Gruppeprøven går ud på, at eleverne i små grupper skal lave en kort fremlæggelse og arbejde med en række arbejdsspørgsmål, mens lærer og censor går rundt og snakker med grupperne. I alt varer eksamen to timer.

Noget af det allerbedste var netop, at den to timer lange mundtlige prøve gav plads til samtale, lyder det. "Gruppeprøven fungerer jo nærmest ligesom almindelig undervisning. Eleverne sidder i grupper, og censor og jeg går så rundt imellem dem og stiller spørgsmål til arbejdet. Den setting giver plads til at eleverne kan folde sætningerne ud, hvor den klassiske prøve er mere firkantet og gør de fleste meget nervøse", siger Mille Holm.

Prøven gav anledning til succesoplevelser hos eleverne. Også dem, der måske ikke var trygge ved at tale fransk eller tysk. Og de udramatiske rammer gav en helt særlig ro og mulighed for gode og spontane interaktioner.

"Vi var forbi en gruppe, hvor de skulle fortælle om tyske retter, og så havde en elev glemt navnet på en ret, og hun var lige ved at gå helt i sort. Og så sagde jeg: ’Du kannst gerne googeln’, og så googlede hun", fortæller Ellen Skou Andersen.
Hun kunne kun smile af eleven, der højt og begejstret pludselig råbte 'wienerschnitzel'!

(Der er i artiklen en nærmere beskrivelse af, hvordan prøven foregår samt et link til en 'slagplan').

Læs artikel af Emilie Palm Olesen, journalist på Folkeskolen.dk/tyskfransk, Folkeskolen.dk, 26. juni 2024.
https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-fransk-helsingor-kommune/laerere-har-testet-spritny-proveform-derfor-vil-de-ikke-tilbage-til-den-gamle/4773263

(Selv om nedenstående artikel ikke udelukkende relaterer til sprog, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------
Kunstig intelligens udfordrer eksamen og undervisning. Men ministeriet kunne komme problemerne i forkøbet med centrale regler og et udviklingsarbejde. Sådan lyder det fra Århus Akademi, hvor en gruppe af skolens lærere sammen med lærere fra fem gymnasiale uddannelsesinstitutioner har deltaget i et projekt, hvor de har eksperimenteret med ChatGPT i undervisningen.

Generativ kunstig intelligens (GAI) er af mange blevet kaldt et paradigmeskifte for uddannelsessektoren. På få år er især ChatGPT blevet så udbredt, at nogen mener, at AI skal forbydes i forbindelse med undervisning. Det er lærere fra Århus Akademi helt uenige i.

"Jeg oplever, at mange elever er bange for at komme til at gøre noget, som kan betragtes som snyd. Derfor har det været godt, at vi helt åbent har kunnet teste ChatGPT og tale med dem om det. Jo mere vi taler om, hvad den kan og ikke kan, jo bedre bliver de til at forstå, hvor grænsen går," siger Marlene Vind, der underviser i biologi og psykologi.

Overordnet set har der været for meget fokus på snyd i forbindelse ChatGPT, mener lærerne. Den holdning bakkes op af Ekspertgruppen om håndtering af prøver og eksamen med kunstig intelligens. De anbefaler, at man flytter fokus fra snyd til læring på uddannelserne.

"Fokus på snyd er så skadeligt for relationen mellem læreren og eleverne. Vi ønsker i højere grad, at man har fokus på gentænkning af undervisningen og læreplanerne," siger Nicolai Løvenholt, der er pædagogisk leder og skolens repræsentant i AI-projektets styregruppe.

Men da Gymnasieskolen besøger Århus Akademi midt i de skriftlige eksamener, fylder snyd alligevel meget. Især fordi der er nogle presserende områder, som man lige nu kæmper med ude på skolerne, og som kræver en meget snarlig handling fra ministeriets side, fortæller Nicolai Løvenholt.

"Nu har vi godt nok fået tydeligere retningslinjer i forhold til, hvad eleverne må og ikke må, men de er meget svære at håndhæve. Det er simpelthen urimeligt over for elever, eksaminatorer, censorer og skoleledelser, at vi lige nu bliver bedt om at føre tilsyn med prøver og føre sager på baggrund af mistanke om snyd under de eksisterende rammer. Det er uholdbart, og vi har virkelig brug for, at ministeriet rykker hurtigt," understreger Nicolai Løvenholt.

I næste uge mødes størstedelen af landets skriftlige censorer for at vurdere elevernes skriftlige opgaver, og lærerne er på en svær opgave, fortæller Christina Rahbek, der underviser i dansk og engelsk. "Som skriftlig censor har jeg ikke en jordisk chance for at afsløre snyd med for eksempel ChatGPT. Jeg kan måske få en mistanke på grund af sproget i opgaven, men jeg kan ikke være sikker. Det stiller virkeligt eleverne dårligt, fordi de er bange for at være for gode, så det ligner snyd. Men det stiller også censorer ringe i forhold til at vurdere det skriftlige arbejde," siger hun.

Men lærernes allervigtigste erfaringer og hovedbudskab handler ikke om snyd, understreger de igen og igen. Det handler om, at undervisningen skal udvikles, og det kræver, at et stort arbejde bliver sat i gang. De efterlyser, at ministeriet snarest tager initiativ til en proces, der involverer lærere, fagkonsulenter og skoler, hvor fokus er på at få nye læreplaner, bekendtgørelser og eksamensformer, der passer til den nye virkelighed med blandt andet kunstig intelligens.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 13. juni 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/laerere-vi-kan-ikke-fortsaette-med-eksamen-paa-denne-maade/

For at minimere snyd ser skoler sig nødsaget til at bruge monitoreringsværktøjer til eksamen. Elever bliver afsløret i snyd, men skoler efterlyser centrale krav, så der opretholdes en fælles standard.

I disse uger sveder landets gymnasieelever til årets eksamener. I dag er der blandt andet skriftlig eksamen i græsk A, fransk A og kemi A.

Til både de skriftlige og de mundtlige eksamener udfordrer de digitale muligheder med kunstig intelligens (AI) som ChatGPT gymnasier rundt i hele landet, og mange gymnasier har i år indført monitorering af elevernes computerskærme for at undgå og minimere snyd. Et nødvendigt onde, hvis der skal opretholdes en form for national standard for eksaminerne, mener rektorerne.

"Vi har indført Examcookie til de skriftlige eksamener i år, for som de er lige nu, er det nødvendigt med monitorering. For at undgå snyd og for at sikre, at alle elever er sidestillet og sørge for, at dem, der tager over efter gymnasiet, kan vurdere, hvordan eleverne ligger rent fagligt. Det kan de ikke, hvis eleverne snyder," siger Henrik B. Bæch, rektor på Espergærde Gymnasium og HF.

Allerede for tre år siden opjusterede gymnasiet antal fysiske vagter til eksamen, og vagternes rolle har ændret sig betragteligt.
"Eksamensvagterne er ikke længere sådan nogle, der sidder i et hjørne og læser en bog. I dag har de et omfattende arbejde med at patruljere rundt for at se, hvad eleverne gør på deres skærme," fortæller Henrik B. Bæch.

Til de mundtlige eksamener lader gymnasiet i stigende grad eleverne forberede sig i større rum sammen, hvor der så også er sat eksamensvagter på.
"Alt i alt er afholdelse af eksamen blevet et omfattende administrativt arbejde for os gymnasier," mener Henrik B. Bæch.

Læs også udtalelser fra Martin Ingemann, rektor på Egaa Gymnasium, Susan Mose, rektor på Sct. Knuds Gymnasium og Jesper Hasager Jensen, rektor på Svendborg Gymnasium.

I artikel af Dorthe Kirkgaard Nielsen, Gymnasieskolen.dk, 4. juni 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/flere-skoler-overvaager-elevers-skaerme-til-eksamen/

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til sprog og sproglig læring, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------
Drømmer du om at skrive en undervisningsbog? To forlæggere fortæller, hvad der skal til for at få udgivet bog. Og ja, du kan måske tjene penge på det, men sig ikke dit faste job op.

Du har udviklet et godt undervisningsforløb i historie, og du sprudler efter at dele det med andre. Det kan godt være begyndelsen til at skrive en ny undervisningsbog.

"Vi får en del henvendelser fra gymnasielærere, som har en idé til at skrive en bog. Et undervisningsforløb, man selv har udviklet, kan være et godt udgangspunkt for at skrive en undervisningsbog for os," siger Anders Hassing, som er forlagsdirektør på forlaget Columbus og tidligere gymnasielærer.

Forlagene forsøger hele tiden at udgive aktuelle bøger, som følger læreplaner, aktualitet og tidsånden, og derfor er de afhængige af at have et godt samarbejde med gymnasielærerne, som har fingeren på pulsen i deres fag, fortæller to forlæggere til Gymnasieskolen.

"En god forfatter til undervisningsbøger er også typisk en dygtig underviser, som har en viden om, hvordan faget bedst didaktiseres, og som har nye idéer til at arbejde med faget," siger Birte Ravn Østergaard, som er forlagschef på forlaget Systime under Gyldendal. Der er dog et stykke vej fra idé til handling og til udgivelse.

Anders Hassing mener, at man først og fremmest skal skrive undervisningsbøger, fordi man har lyst til det. "Du skal skrive om aftenen, i weekenden og i ferierne, så du skal synes, det er sjovt og interessant. Til gengæld bliver du også meget mere velfunderet i dit eget fag, og du kan sætte præg på dit fag, som rækker langt ud over din egen skole."

"Læreplaner er skeletter, og forfatterne til undervisningsbøger er med til at sætte kød og blod på skelettet. Du kan med andre ord være med til præge dit eget fag. Nogle forfattere bliver en markant stemme i faget, og det skal man ikke underkende betydningen af," siger Anders Hassing.

Læs artikel af Johan Rasmussen, Gymnasieskolen.dk, 21. maj 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/saadan-bliver-du-laerebogsforfatter-to-erfarne-forlaeggere-giver-gode-raad/

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til sprog og sproglig læring, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------

Bogen var stort set skrevet færdig, og et forlag ville gerne udgive den. Men da Kim Bruun og Astrid Leick Siegumfeldt så forlagets tilbud om betaling, opstod ideen: Hvad med at starte vores eget forlag?  Fra tanke til handling var der ikke så langt, og i dag kan de to gymnasielærere også skrive forlagsejer på visitkortet.

De to lærere har med en tredje kollega skrevet en lærebog om den naturvidenskabelige faggruppe (NF) på hf. "Vi synes, der mangler en undervisningsbog om NF på hf. Og vi er derfor også ret overbeviste om, at der er et marked for bogen," forklarer Astrid Leick Siegumfeldt.

I første omgang havde forfatterne haft en lang dialog med et forlag, som ville udgive bogen. "Men da vi så kom til økonomien, ville de give 15 procent af salgsindtægterne til os, som tre forfattere og en illustrator skulle dele. Det, synes vi, er for lidt. Bogen udkommer til en smal målgruppe, så vi tænker ikke at markedsføringsbudgettet behøver være særlig stort," forklarer Astrid Leick Siegumfeldt.

Forfatterne forhørte sig hos andre forlag, og alle steder var forfatterbetalingen 15 procent, dog med mulighed for at presse den op på 17 procent.
"Det er påfaldende, så ens forlagene betaler," siger Kim Bruun.

I processen modnedes ideen om at udgive bogen selv, og omkring juletid blev beslutningen taget af de to gymnasielærere fra Viborg Gymnasium. Gymnasieforlaget blev etableret med øje for at udgive bogen NF i HF, men de to lærere vil også gerne udgive bøger af andre gymnasielærere.

"Vi vil meget gerne i dialog med andre lærere, som vil udgive undervisningsbøger, og som synes, de etablerede forlag tager en for stor fortjeneste," siger Kim Bruun.

Læs artikel af Johan Rasmussen, Gymnasieskolen.dk, 16. maj 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/gymnasielaerere-etablerer-eget-forlag-de-store-betaler-for-lidt/

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til sprog og sproglig læring, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------

ChatGPT er kommet for at blive. Det bliver bedre og hurtigere hver gang, der kommer et nyt, friskt prompt ind i søgemaskinen. Men noget af det indhold, som chatbots bliver fodret med, er lærebøger. Det fortæller forlagsdirektør Morten Blichfeldt Andersen fra forlaget Praxis. Lærebøger bliver uploadet og delt i chatbots. Det er både et brud på ophavsretten og ligeledes et problem for fremtidige lærebøger, siger han.

ChatGPT har udviklet sig, siden det først gjorde sit indtog i klasseværelset. Med udviklingen er der kommet en butik, kaldet ’GPT Store’, som udviklerne OpenAI lancerede i sidste kvartal af 2023. Butikken giver mulighed for at kunne skræddersy og downloade en chatbot til at kunne hjælpe med et specifikt problem eller formål.

"Det kan være alt fra at få den til at skrive en tekst, som var det noget, Egon Olsen kunne have sagt, til at uploade pdf-filer eller hele lærebøger, så den bliver en vidensmodel baseret på filen, der er uploadet," forklarer Martin Blichfeldt Andersen, der har fundet mange eksempler på uploadede lærebøger fra forlaget Praxis, der blevet brugt som materiale til at skabe chatbots. Både fra elever og lærere, der uvidende har uploadet en bog fra pensum og skabt en chatbot.

"Er der lavet en 'afsætningsbot', hvor en lærebog om fx afsætning er blevet indlæst, så vil den kunne søge ud fra den viden, der er i bogen, tage enkelte tekststykker ud og ad den vej give svar på et specifikt spørgsmål."

Men en lærebog, der bliver uploadet til at lave en bot, kan være et brud på ophavsrettighederne. Og det er brugerne, der laver den skræddersyede chatbot, der laver lovbruddet. I 'Terms and Conditions' for at skabe en chatbot står skrevet, at når en bruger uploader en fil, der er beskyttet af ophavsrettigheder, må den bagvedliggende computer, som OpenAI råder over, indlæse det i deres store computer. Det er der, problemet opstår, siger Morten Blichfeldt Andersen.

Læs artikel af Benjamin Mikkelsen, Gymnasieskolen.dk, 6. maj 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/elever-og-laerere-laegger-ulovligt-laereboeger-paa-chatgpt/

30. maj 2024 afholdes på Københavns Universitet et symposium med titlen Lost in Transl:AI:tion: Implications of machine translation for communication and comprehension.

Beskrivelse:
With the arrival of ChatGPT on the scene in November 2022 and the continuous improvements made to contemporary machine translation (MT) systems resulting in these now being a part of the AI family, many questions have arisen related to how educators and researchers should react to this technology. Yet, automatic translation does not only concern those within translation studies, but everyone who avails of these automated translation solutions for communication and comprehension purposes. This leads to more questions concerning, for example, the role this technology will play in society and the ethical considerations that will inevitably arise from the use of this technology.

In response to the impact of MT on society, we will hold a one-day symposium to serve as a platform for discussing how MT technology influences various spheres of our research areas and the ethical, practical, and theoretical challenges and possibilities that accompany its widespread use.

Se mere om symposiets indhold, tilmelding osv. her:
https://engerom.ku.dk/english/research/translation-and-cultural-transfer/events/lost-in-translaition/?fbclid=IwZXh0bgNhZW0CMTAAAR0DcLNZ8LanZo-uW6s4AsWLfU1qtnK14h1hOf2Ei4GOt7sKz2-0EgPlXKE_aem_ATF1Gwks1nj_iOvr_LQ29uwFB63rq7wpgoYWYqwS-RFE4eHDtWeSj6kJpR5OXozgXWEW5f2izT8G5AiADy0eEJcN

(Selv om nedenstående artikel ikke direkte relaterer til sprog og sproglig læring, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------

Nye gymnasielærere står over for mange udfordringer, når hverdagen ude i klasselokalet rammer. Det, de fleste kæmper mest med, er at differentiere undervisningen, så den passer til de forskellige elevgrupper. Det viser en helt ny undersøgelse af Ane Qvortrup, fCenter for Gymnasie- og Erhvervsuddannelsesforskning på Syddansk Universitet (SDU).

Spørgeskemaundersøgelsen er sendt ud til alle de lærere, der er i gang med pædagogikum i det nuværende skoleår. 388 ud af 409 pædagogikumkandidater har deltaget.
64 procent af lærerne har svaret, at undervisningsdifferentiering i høj grad eller meget høj grad udfordrer dem.

Ane Qvortrup er ikke overrasket over resultatet.
"Gymnasierne står i dag med en langt mere differentieret elevgruppe end for 15 år siden. Det er klart, at det udfordrer lærerne," siger Ane Qvortrup. "Dels er der stor forskel på elevernes faglige niveau, dels er der sket en stigning i antallet af elever med forskellige diagnoser. Udover alt det fagdidaktiske står man som lærer i dag med et stigende antal pædagogiske og trivselsmæssige opgaver."

Ane Qvortrup mener, at svarene i undersøgelsen kalder på opmærksomhed og handling ude på gymnasierne. Undervisningsdifferentiering kan også være udfordrende for erfarne lærere. "Der er behov for mere viden om differentiering og strategier til, hvordan man konkret kan arbejde med det. Det er en umulig opgave at stå alene med som lærer."

Der er link til hele undersøgelsen nederst i selve artiklen.
Læs artikel af Tina Rasmussen, Gymnasieskolen.dk, 2. maj 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/det-her-presser-nye-laerere-mest/

Kunstig intelligens skal bruges konstruktivt og indgå i prøveformerne, anbefaler ekspertgruppe. Gruppen erkender, at det betyder et paradigmeskifte for gymnasiet.

Brugen af kunstig intelligens til eksamen vil ikke være snyd i fremtiden. I hvert fald ikke hvis der kommer politisk opbakning til anbefalingerne om brugen af kunstig intelligens til prøver fra den ekspertgruppe, som børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye har nedsat, og som nu har afleveret sine anbefalinger.

Ekspertgruppen slår fast, at kunstig intelligens som eksempelvis ChatGPT allerede er en del af hverdagen blandt mange elever på ungdomsuddannelserne. Ekspertgruppen opfordrer til, at fokus flytter sig fra snyd til læring i forhold til kunstig intelligens.

Ekspertgruppen peger på syv prøveformer til de gymnasiale uddannelser. Som i dag skal der være både en skriftlig og en mundtlig prøve uden digitale hjælpemidler. Som ekspertgruppen slår fast, er det vigtigt, at eleverne kan basale færdigheder, og at de afprøves til eksamen.

Derudover anbefaler ekspertgruppen fem andre prøveformer, hvor det vil være tilladt at bruge kunstig intelligens. Det betyder dog ikke, at eleven kan få topkarakter ved hovedløst at få ChatGPT til at løse prøven.

"Eksaminanden skal kunne redegøre for, hvorfor en eventuel anvendelse af digitale hjælpemidler er fagligt relevant og har bidraget til et bedre resultat for vedkommende," står der i anbefalingerne. "Det bør være en del af bedømmelsesgrundlaget, i hvilket omfang elever/kursister mestrer brugen af digitale hjælpemidler i de prøver, hvor disse er tilladt," står der endvidere.

Ekspertgruppen understreger flere gange, at ændres prøveformerne, så følger undervisningen med. "Såfremt anvendelse af kunstig intelligens på sigt tillades ved prøver, vil der være tale om et paradigmeskift i undervisningssektoren," skriver ekspertgruppen.

Læs artikel af Johan Rasmussen, Gymnasieskolen.dk, 24. april 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/7-proeveformer-anbefales-af-ekspertgruppe-kunstig-intelligens-indgaar-i-flere-af-dem/

Der er link til ekspertgruppens anbefalinger nederst i selve artiklen.

For tre engelsklærere giver det ingen mening at forbyde brug af kunstig intelligens i undervisningen. Derfor har de fundet på forskellige måder at håndtere det på - både for at gøre det nemmere at afsløre snyd og for at lære eleverne at bruge værktøjerne hensigtsmæssigt og korrekt.

Der er både nye muligheder og udfordringer med kunstig intelligens - og særligt det populære værktøj ChatGPT. Folkeskolen.dk/engelsk har spurgt tre lærere, hvordan de håndterer udfordringerne. Læs med her, hvor de deler konkrete metoder til at afsløre snyd og til at bruge værktøjerne i undervisningen.

Overskrifter:

1. Personliggør opgaven for at snyde AI
2. Brug AI til forberedelse
3. Brug AI i undervisningen
4. Få styr på, om eleverne snyder
5. Brug AI til at rette afleveringer

Læs artikel af Emilie Palm Olesen, Folkeskolen.dk, 15. april 2024.
https://www.folkeskolen.dk/engelsk-kunstig-intelligens/engelsklaerernes-5-kreative-tip-til-at-tackle-chatgpt-og-ai-i-undervisningen/4763895