Kategoriarkiv: A. Varia

DE POLITISKE BESLUTNINGER VEDR. RAMMERNE FOR FREMTIDENS SPROGSITUATION BØR TRÆFFES PÅ ET VELOPLYST OG FORSKNINGSKVALIFICERET GRUNDLAG

Den politiske vilje bør omsættes i bedre rammebetingelser for sprogundervisningen på tværs af fag og klassetrin, bedre rum til lokal videreudvikling og gentænkning af sprogundervisningen og til efter- og videreuddannelse af lærere, samt forskning og udvikling på området.  

Hvis ikke det frie sprogvalg prioriteres nu, vil fremtidige generationer gå glip af den flersprogede kompetence, der er nødvendig for at begå sig i en globaliseret verden. Det betyder, at vi risikerer at ensrette ungdommen i en tid, hvor det er åbenlyst, at samfundsudfordringerne kræver en mangfoldighed af kompetencer, herunder sproglige og interkulturelle.  

Det har taget omkring 25 år at svække sprogfagene til deres nuværende tilstand. Det vil tage tilsvarende lang tid at genopbygge dem i nye, livskraftige og fremtidsorienterede former. Dette kan ikke løses gennem enkeltstående småinitiativer og lappeløsninger. Der må tænkes langsigtet og helhedsorienteret på tværs af uddannelsestrin og på tværs af sprog.

På samrådet d. 29. april fremhævede børne- og undervisningsministeren sprogstrategien fra 2017 og det dertil knyttede Nationale Center for Fremmedsprog. Der er gode ting at sige om begge dele, men i kraft af sprogfagenes svækkede tilstand har det været som at sætte et hæfteplaster på et åbent benbrud – principielt positivt, men helt utilstrækkeligt.

NCFF har igangsat og finansieret mange gode udviklingsprojekter, men der er også brug for strukturelle ændringer og for forskningsmidler til området. Den mangeårige politiske nedprioritering af sprogfagene har haft mærkbare konsekvenser for mulighederne for at bedrive sprogdidaktisk forskning i Danmark.

Men netop i en situation som denne, er der brug for forskning, der kan afdække konsekvenserne af de beslutninger, der træffes, og bidrage til udviklingen af sprogundervisningen på alle niveauer. Derfor bør den politiske vilje ledsages af en økonomisk prioritering, eksempelvis gennem øremærkede midler til sprogdidaktisk forskning på finansloven.

Læs debatindlæg af Line Krogager Andersen, Line Møller Daugaard, Nikolaj Elf, Susana S. Fernández, Annette Søndergaard Gregersen, Laila Kjærbæk, Maria Pia Pettersson i Altinget.dk, 19. maj 2021.
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/sprogforskere-rammerne-for-fremtidens-sprogsituation-boer-saettes-paa-et-oplyst-grundlag

ET VELUNDERBYGGET OG VELUDBYGGET FREMMEDSPROGLIGT BEREDSKAB ER VEJEN MOD FORSTÅELSE OG SAMARBEJDE PÅ TVÆRS AF SPROGLIGE OG KULTURELLE SKILLELINJER

Coronakrisen har mindet os om, at de store globale udfordringer ikke lader sig standse af nationale grænser. Den har også mindet os om, at effektive løsninger på verdensomspændende kriser kræver internationalt samarbejde og indsigter i det, der fremmer eller hindrer et sådant samarbejde. Det kræver stærke sprog- og kulturforskningsmiljøer at frembringe denne viden. Der er derfor behov for at sikre betingelserne for den fortsatte udvikling af de humanistiske fremmedsprogsmiljøer.

Da verdens lande i foråret 2020 blev lukket ned på stribe, blev også grænserne lukket i et forsøg på at bremse hastigheden og omfanget af smittespredningen fra den nyopdagede coronavirus. Et år efter kæmper de fleste lande stadig med større eller mindre bølger af epidemien. Det er en vigtig påmindelse om, at de store globale udfordringer – migration, stigende ulighed, radikalisering, (af)globalisering, klimaforandringer, alliancer i opbrud, pandemier – ikke lader sig standse af nationale grænsebomme men kræver løsninger på internationalt niveau. I den forstand er vi, som den danske filosof Peter Kemp har formuleret det, verdensborgere.

For at nå frem til fælles løsninger skal vi nemlig kunne indgå i en dialog med resten af verden om mål og midler. Vi skal kunne forstå ikke bare, hvad de andre mener, men også hvorfor de mener, hvad de gør. Og her kan det være relevant at minde om – hvor banalt det end måtte forekomme – at selve essensen af menneskelig kommunikation er ... sprog. Ikke bare sprog forstået som evnen til at give sine tanker en sproglig udformning, men sprog forstået som den mangfoldighed af konkrete sprog, der er i brug mellem mennesker: det er flersprogede mennesker, der sikrer, at dialog over sproglige grænser overhovedet kan finde sted.

Humanioras sprog- og kulturforskning er på én og samme tid både indlysende nødvendig – og stort set usynlig. Usynlig fordi sprog er noget, vi alle sammen bruger hver dag og hele tiden, og – når det gælder vores førstesprog – uden at være opmærksom på, at evnen til at tale og skrive sproget er noget, vi har måttet lære. Nødvendig fordi der er så mange ting på spil i og mellem sprogene, som vi kun kan begribe og foregribe, hvis vi kender de kulturelle og historiske erfaringer, de forskellige sprogbrugere bærer med sig.

Sproglig mangfoldighed er til stede i mange både globale, nationale og helt lokale situationer rækkende fra internationale forhandlinger til udviklingsarbejde, integration, uddannelse, internationale arbejdspladser, kulturudveksling, foreningsliv eller bare den flersprogede families snak over aftenmåltidet. Hver af disse situationer rummer en række praktiske og teoretiske spørgsmål om blandt andet sprogpolitikker, interkulturel forståelse, sproglige rettigheder og forholdet mellem sprog og identitet, som kunne fortjene en uddybning. Men her vil jeg begrænse mig til at diskutere den samfundsmæssige betydning af et velunderbygget og veludbygget fremmedsprogligt beredskab.

Læs kronik af Lisbeth Verstraete-Hansen, lektor ved KU, i DM.dk. (Dato ikke angivet).
https://dm.dk/politik-og-presse/dms-politik/forandring-og-sammenhaengskraft/sprog/lisbeth-verstraete-hansen

 

KORTLÆGNING AF BRUGEN AF ENGELSK I DANMARK

I løbet af de sidste 10 år er der sket en kæmpe udvikling med mediebilledet i Danmark. Sociale medier fylder mere i alles dagligdag og i samme periode er vores medieverden blevet mere og mere globaliseret. Det betyder formentlig, at flere bruger engelsk i dagligdagen. Men det er faktisk mere end 25 år siden, forskere systematisk undersøgte, hvor udbredt brugen af engelsk er i Danmark.

Med den stigende brug af engelsk ikke alene i medierne, men også i dagligdagen og på flere arbejdspladser, er det vigtigt at få viden om danskernes syn på og brug af engelsk, og ikke mindst hvor mange der faktisk ikke kan begå sig på engelsk.

Sprogforsker og lektor Dorte Lønsmann fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet skal stå i spidsen for forskningsprojektet 'English and Globalisation in Denmark: A Changing Sociolinguistic Landscape', som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.
I projektet skal forskerne gentage og videreudvikle sprogforsker og professor emeritus Bent Preislers spørgeskemaundersøgelse af det danske sprog fra midten af 1990’erne.

Ud over at gentage spørgeskemaundersøgelsen fra 1999 skal forskerne også lave fokusgruppeinterview med repræsentative grupper fra det danske samfund om deres holdning til brugen af engelsk i Danmark.
Forskerne håber, at de ved at få nogle gode diskussioner i fokusgrupperne, vil kunne se og forstå nuancer i, hvem der mener hvad om brugen af engelsk.

Læs mere om projektet her: Danmarks Frie Forskningsfond, Kultur og Kommunikation, Forskningsprojekt 2, 2021.
https://dff.dk/cases/forskere-skal-kortlaegge-brugen-af-engelsk-i-danmark/?fbclid=IwAR2_Px3WLALE37iai50nEldc3bbfKonK_PmquB3OO9C4Wxo0P9iFGm-OpEw

 

FORELØBIGT INTET NYT UNDER SOLEN FOR DE TRÆNGTE FREMMEDSPROG

Foreløbigt får gymnasier ikke ekstra ressourcer til at oprette små sproghold. Der er heller ikke behov for en ny sprogstrategi. Dermed afviste børne- og undervisningsministeren flere af Venstres forslag til styrkelse af fremmedsprogene, som blev fremført på et åbent samråd forleden.

På trods af at stort set alle sprogfag - undtagen latin - har oplevet en nedgang eller status quo i gymnasiet, så er børne- og undervisningsministeren ikke klar til at komme med en økonomisk håndsrækning, så det kan løbe rundt, hvis gymnasier opretter små sproghold. Det står fast efter et åbent samråd forleden med børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S).

Venstre efterlyste en sprogstrategi 2.0., fordi de frygter, at den nuværende sprogstrategi bliver en sovepude. "Vi har brug for at komme videre for at styrke fremmedsprog på alle uddannelser," understregede Ellen Trane Nørby.
Dette blev afvist af Pernille Rosenkrantz-Theil, der gjorde opmærksom på, at hun på grund af corona-situationen havde givet en forlængelse på et år, i forhold til hvornår sprogstrategien og Det Nationale Center for Fremmedsprog evalueres.

Udover tilskud til små sproghold på gymnasierne og en ny sprogstrategi, foreslog Ellen Trane Nørby, at børne- og undervisningsministeren overvejede tidligere fremmedsprogsstart i indskolingen, som fire sønderjyske kommuner har fået lov til.

Desuden er der er brug for refinansiering af nogle af sprogstrategiens bevillinger som for eksempel tyskstrategien og efteruddannelse af lærerne, da initiativerne kun fik fireårige bevillinger, fortæller Ellen Trane Nørby til 'gymnasieskolen.dk'.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby i Gymnasieskolen.dk, 3. maj 2021.
https://gymnasieskolen.dk/fremmedsprog-maa-vente-paa-regeringens-tiltag

 

 

INGEN KONKRETE LØSNINGER TIL STYRKELSE AF SPROGFAGENE

Venstres undervisningsordfører Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs havde foranlediget af en artikel på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår helt at afskaffe tysk i folkeskolen, kaldt både Pernille Rosenkrantz-Theil og uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd.

Sprogstrategien, der blev vedtaget i 2017 under VLAK-regeringen, var et af de helt store omdrejningspunkter under torsdagens samråd. På tværs af partierne var der bred enighed om, at sprogstrategien er et godt og vigtigt initiativ.

Til gengæld gik diskussionen på, hvor langt sprogstrategien rækker. Både Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs gjorde det klart, at de mener, at der er brug for en ny sprogstrategi. Og Ellen Trane Nørby advarede mod at bruge sprogstrategien som en politisk sovepude.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil er en styrkelse af sprogfagene godt på vej med sprogstrategien.
"Det er min opfattelse, at der ikke er behov for at lave en ny sprogstrategi. For jeg mener sådan set, at der er lavet et ret solidt arbejde i den tidligere regering på det her punkt. Så jeg har ikke haft noget behov for at rykke det op ved roden og starte forfra", sagde hun.

Ifølge Pernille Rosenkrantz-Theil skyldes de manglende sproginitiativer også coronasituationen.
"Hvis jeg skal komme med et bud på, hvad I havde gjort, hvis I havde magten, så tror jeg faktisk, at I havde håndteret corona. Ellers havde I i hvert fald haft både skolelærere, elever og forældre rendende hver eneste dag, fordi de havde oplevet en stor følelse af disrespekt overfor en sektor, der står med en meget stor opgave lige nu", lød det fra ministeren med direkte henvisning til de to Venstre-ordførere.

Ministeren mener desuden, at der ovenpå corona er behov for en selvstændig diskussion om den digitale sprogundervisning.
"Jeg synes godt nok, at jeg hører, at det har været meget svært med den mundtlige del af sprogundervisningen. Derfor er det også en af de dele, som vi skal have tjekket op på efter corona. Og jeg er regulært bekymret for, at der kan være et større fagligt efterslæb der", lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil.

Ved samrådets afslutning gjorde oppositionspartierne Venstre og de Konservative det klart, at de savner konkrete forslag fra regeringen til en styrkelse af sprogfagene.

Læs artikel af Freja Grooss Jakobsen, Folkeskolen.dk, 29. april 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1871304/minister-der-er-ikke-behov-for-en-ny-sprogstrategi

 

DER BØR I HØJERE GRAD TÆNKES FLERSPROGET, SÅ ELEVERNE KAN SE DEN SPROGLIGE SAMMENHÆNG

Sprogfagene vil have meget bedre af, at man planlægger sprogundervisningen sammen, lød det fra Annette Søndergaard Gregersen (docent og faglig leder af den fagdidaktiske satsning i sprogfagene engelsk, fransk og tysk på Københavns Professionshøjskole), før undervisningsministeren og uddannelsesministeren blev kaldt i samråd d. 29. april om en styrkelse af sprogundervisningen.

"Det er ikke den optimale måde at lære sprog på, at vi kun har tysk, når der står tysk på skemaet, eller fransk når vi har fransk. Der er brug for, at vi tænker langt mere flersproget. Ideelt set burde sprogfagene tilrettelægges og skemalægges, så de understøtter hinanden, og sprogene burde samarbejde mere med skolens andre fag."

"I dag lærer vi sprogene hver for sig som små enheder. Det understøtter på ingen måde elevernes sprognysgerrighed. Det er dumt, at man har engelsk, tysk og fransk hver for sig. Hvorfor hænger fagene ikke sammen, så eleverne kan se, at der er en sproglig sammenhæng? En start kunne være at lave et fælles sprogfagsteam, så engelsk-, tysk- og fransklærerne kunne planlægge nogle forløb fra 1.-9. klasse sammen. Det giver jo ingen mening, at man i engelsk kører et forløb alene, og så har man om samme emne senere hen i tysk eller fransk", udtaler Annette Søndergaard Gregersen.

Annette Søndergaard Gregersen så også gerne, at sprogfagene oftere kunne indgå i tværfaglige forløb med andre af skolens fag.
"I samfundsfag på gymnasiet skal eleverne arbejde med tekster på engelsk, tysk og fransk. Hvorfor gør vi ikke noget af det samme, så eleverne kan arbejde tværfagligt med sprogene?".

Læs artikel af Sebastian Bjerril, Folkeskolen.dk, 27. april 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1871061/docent-inden-sprog-samraad-lad-sprogfagene-understoette-og-berige-hinanden-?utm_source=newsletter

 

 

FREMMEDSPROGENE TIL DEBAT – NCFF FREMKOMMER MED BETRAGTNINGER FORUD FOR DEBATTEN

Undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren er 29. april 2021 kaldt i samråd i Børne og Undervisningsudvalget, hvor fremmedsprogene er til debat. Og selvom NCFF ikke er kaldt i samråd, så er centret del af den nuværende nationale sprogstrategi og sat i verden for at kaste et samlet blik på fremmedsprog i hele uddannelsessystemet. Derfor vil centerledere Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard tillade sig at komme med et par betragtninger her forud for samrådet.

I indlægget anfører de to centerledere bl.a., at danskerne og politikerne har et generelt absurd ambivalente forhold til (fremmed)sprog. "På den ene side mener de fleste, at det er væsentligt at kunne forstå noget dansk for at kunne leve og agere i længere tid i Danmark, men det gælder bare ikke for os selv: når vi er ude i verden, kan vi klare os med engelsk! Sådan er verden ikke. Vi har brug for at indse, at det er en gave for den enkelte, for virksomheden og for samfundet generelt at mange kan flere sprog. Det åbner – som så mange har peget på tidligere – døre til viden, (selv)indsigt, interkulturel forståelse, handel, diplomati, innovation og meget mere."

NCFF plæderer bl.a. for en samlet indsats og en værktøjskasse med lidt flere værktøjer i og mere end NCFF’s 100 mio. kr. og derudover tålmodighed og tid. NCFF har sat mange skibe i søen, og det vil de fortsætte med at gøre. Fakta er imidlertid, at man p.t. mangler mere præcis viden om fx:

  • Hvorfor unge fravælger sprog, og om det overhovedet er de samme årsager op gennem uddannelsessystemet.
  • Hvilken rolle betyder fremmedsprogskompetencer – også på bundlinjen, hvis vi fx ikke kan begå os i andre sprog end dansk og engelsk, altså ’language economics’, der viser, hvad vi mister og vinder økonomisk ved at kunne fremmedsprog. Det vil sikkert også kunne kvalificere debatten.
  • Hvordan man bedst griber fremmedsprogsundervisningen an på de forskellige niveauer, sådan at de unge lærer det, vi gerne vil have dem til at lære.

NCFF ønsker ikke en ny, men en skærpet fremmedsprogsstrategi, der inddrager alle interessenter, den forhåndenværende foreløbige viden og har flere klarere indsatser (f.eks. som i Naturfagsstrategien), der vil kunne bringe os et godt stykke vej videre.

NCFF håber også på, at politikerne vil kaste et blik på de strukturelle udfordringer, der presser fremmedsprogene på flere niveauer i uddannelsessystemet.

Læs indlæg af centerledere Hanne Wacher Kjærgaard og Mette Skovgaard Andersen, NCFF's webside, 28. april 2021.

https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/behov-for-mere-viden-og-behov-for-nyt-syn-paa-fremmedsprogene-bitte/?fbclid=IwAR308IblPuzLgTlzJEl22ohLk4vMj6uwx9rJYv7JMqCql6YPoh4FRYDpEKM

 

FREMTIDENS OVERSÆTTERE: FREELANCERE MED TEKNOLOGISKE OG KOMMUNIKATIVE KOMPETENCER SAMT KULTUREL BEVIDSTHED

Når man taler om fremtiden, kan man møde mennesker, der lyser op fulde af optimisme, men også mennesker der bliver askegrå i ansigtet og tænker, at det kun kan gå galt. Fremtiden er som bekendt svær at spå om, men ifølge fremtidsforsker Anne Skare og konsulent og oversætter Jørgen Chr. Wind Nielsen er der grund til optimisme, når de kigger på fremtiden for fagene inden for kommunikation og sprog.

Ifølge fremtidsforsker Anne Skarre, er de kommende generationer bl.a. mere rebelske, de er motiveret af andre ting end løn, pension og fastansættelse, de får et andet forhold til pensionisttilværelsen, og de kommer primært til at arbejde som freelancere og projektansatte.

Anne Skarre er af den opfattelse, at kommunikation er noget af det vigtigste overhovedet. "Det, kommunikatører skal fokusere på, er at gøre folks liv bedre, herunder hjælpe os med at træffe bedre beslutninger ud fra noget større og fælles og ikke bare ud fra, hvad vi har lyst til, eller hvad man kan tjene penge på. De digitale værktøjer skal løftes derhen, hvor det enkelte menneske har brug for det," udtaler hun.

I artiklens anden halvdel har KOMMAGASINET har bedt Jørgen Chr. Wind Nielsen, der er konsulent i KS og oversætter, om at kigge ind i krystalkuglen og komme med et bud på, hvordan fremtiden ser ud for oversætterfaget. Han er optimistisk og ser et fag, der står over for en renæssance de kommende år, men også en erhvervsgruppe, der er dømt til at være freelancere.

Oversættelse fylder oversættelse mere og mere i vores liv, i vores samfund som sådan og i vores kommunikation.
"E-handel har eksempelvis fået et kæmpe opsving under corona. Det har trukket en masse oversættelse med sig. I mange år var holdningen et langt stykke hen ad vejen, at hvis du bare kunne engelsk, så skulle du nok klare dig. I dag, hvor den internationale konkurrence er hård, kan du ikke bare smække en hjemmeside op og lave den på engelsk. Mange virksomheder har for eksempel et dansk site og et internationalt dot com-site, hvor de kan have op til tyve sprogversioner, så der er i princippet masser af arbejde," siger Jørgen Chr. Wind Nielsen.

Der kommer ifølge Chr. Wind Nielsen mere og mere fokus på sprog og kultur.
"Spansk er eksempelvis ved at blive kæmpestort i USA, som næsten er ved at blive tosproget. Så hvis din virksomhed vil sælge varer i sydstaterne, så skal du også kommunikere på spansk. Så er der naturligvis også alle de nye centre og nye markeder, som Kina og Indien. De har en overligger der hedder engelsk, men hvis du skal ned og kommunikere lokalt, så er du nødt til at bruge de lokale sprog. Oven i det skal du kunne tilpasse din kommunikation, så den passer til kulturen, deres konventioner og så videre. Ellers kan du ramme langt forbi målet. På den måde er oversættelse ofte undervurderet og meget mere kompliceret, end folk tror," forklarer Jørgen Chr. Wind Nielsen.

Læs artikel af Kasper Foged i KOMMAGASINET, april 2021.
https://kommagasinet.dk/se-bare-frem-til-fremtiden/

INSPIRATION TIL ARBEJDE MED DEN FÆLLES EUROPÆISKE REFERENCERAMME FOR SPROG: WORKSHOP ONLINE I JUNI

Få inspiration til, hvordan man kan arbejde med Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog (CEFR) og inddrage den nye CEFR Companion Volume med dens fokus på mediering og flersproglige samt flerkulturelle færdigheder i din undervisning på de gymnasiale uddannelser.

CEFR – Den Fælles Europæiske Referenceramme for Sprog er siden dens fremkomst i 2001 blevet stadig mere inddraget i fx styredokumenter for sprogfagene i det danske uddannelsessystem. Men som sproglærer kan man også bruge CEFR og den tilhørende Companion Volume mere aktivt i sin undervisning. Formålet med denne workshop er netop at vise, hvordan CEFR Companion Volume kan bruges til at styrke og videreudvikle sprogundervisningen.

På workshoppen arbejdes der med den udvidede version af CEFR Companion Volume (CV) fra 2020, som har nye kompetencedeskriptorer og et udvidet fokus på mediering (se fx s. 90 i CV) og flersproglige og flerkulturelle kompetencer.

Målgruppen for workshoppen er primært sproglærere på de gymnasiale ungdomsuddannelser, men også fagkonsulenter og forskere involveret i uddannelsen af gymnasielærere, i curriculumudvikling og eksamensudvikling er velkomne til at deltage.

Se mere her:
https://ecml.dk/ecml-workshops/

 

HVORDAN KAN DIGITALE TEKNOLOGIER BIDRAGE TIL AT UDVIDE SPROGFAGLIGHEDEN? PUBLIKATION FRA PROJEKTET FREMDitSPROG

Formålet med projektet FREMDitSPROG er at undersøge og bidrage til sproglæreres hensigtsmæssige anvendelse af it med henblik på at styrke elevernes anvendelse af digitale værktøjer som en naturlig del af deres sproglæring og arbejde i sprogfagene. Projektet vil undersøge, hvordan digitale teknologier kan bidrage til at udvide selve sprogfagligheden. Projektet tager dermed ikke afsæt i digitale teknologier, men i potentialet for faglig og didaktisk udvikling og udvidelse af sprogfagene med inddragelse af teknologier. Det er hensigten at etablere en dialog mellem sprogfagenes kernefaglighed og fremmedsprogenes fagdidaktik på den ene side og digitale teknologiers muligheder på den anden side. Målet er derigennem at løfte og udvide den eksisterende faglighed gennem inddragelse af digitale teknologier.

Læs mere her:
https://open-tdm.au.dk/blogs/fremditsprog/om-projektet/

I publikationen Undersøgelse af digitale teknologier i fremmedsprogsundervisningen fremlægges resultaterne af undersøgelsen, der indeholder svar fra 432 sproglærere.
Formålet med spørgeskemaundersøgelsen har været at etablere et overblik, der forhåbentlig kan pege på overordnede tendenser inden for udbredelsen og anvendelsen af digitale teknologier i sprogfagene på de gymnasiale uddannelser. Undersøgelsen har til hensigt at kortlægge, hvordan digitale praksisser og værktøjer er integreret i fremmedsprogsundervisningen på de gymnasiale ungdomsuddannelser.

Læs mere her, og download undersøgelsen.
https://open-tdm.au.dk/blogs/fremditsprog/2021/03/18/publikation-undersogelse-af-digitale-teknologier-i-fremmedsprogsundervisningen/