Kategoriarkiv: A. Varia

PILOTPROJEKT OM SPROG OG KUNST

På Vesthimmerlands Gymnasium og HF har man i længere tid arbejdet med en ansøgning til et Erasmus+-projekt med titlen "Sprog som kunst, kunst som sprog", og for nylig modtog man den gode nyhed, at der er blevet bevilget en større sum penge til et for-projekt om sprog og kunst.

Samarbejdspartnerne er lærere ved Duborg-Skolen, A.P. Møller Skolen og Hjørring Gymnasium og HF, og for-projektet har titlen "Tværnationalt arbejde med gymnasiefremmede elever".

I det kommende skoleår skal bl.a. tysk- og billedkunstlærere på de fire gymnasier arbejde med at udvikle forløb og nye samarbejdsformer gymnasierne imellem, så eleverne kan få glæde heraf i det egentlige projekt, som forhåbentlig følger i de kommende år.

De videre planer med projektet går i skandinavisk retning, idet man kunne tænke sig at få f.eks. et islandsk eller et grønlandsk gymnasium med. I ansøgningen udtrykkes det således:
"Vi ønsker at bygge bro interkulturelt. Vi vil dyrke vort nordeuropæiske sprogfællesskab. I Nordtyskland undervises i dansk som modersmål, i Grønland undervises i dansk som fremmedsprog, i Danmark og Island undervises i tysk som fremmedsprog".

Tanken med projektet er at udvikle en multimodal platform, hvor eleverne kan gå i dialog med og formidle direkte til hinanden. Projektet vil bl.a. skabe digitale virtuelle udstillingsrum, med samling af en bred vifte af medier og undervisningsmaterialer, som deles på tværs af landegrænser af undervisere, ligesom elevarbejder kan udstilles til inspiration eller stafet.

De involverede lærere har i deres hidtidige undervisningspraksis gjort den erfaring, at frafaldstruede sårbare elever ofte får et fagligt løft gennem innovative kreative undervisningsforløb, som de selv har ejerskab til. Efterfølgende blev de i stand til at gennemføre og bestå stx eller hf, med mulighed for senere at kunne fortsætte på en videregående uddannelse.

Læs artiklen af Jacob Dalgaard, lokaltindblik.dk, 26. marts 2022:
http://www.lokaltindblik.dk/lokalnyheder/vhg-bliver-tovholder-paa-pilotprojekt-om-sprog-og-.aspx

 

NCFF KONFERENCE 29. NOVEMBER 22: FOKUS PÅ BARRIERER OG MOTIVATION FOR FREMMEDSPROG

Sæt et kryds i kalenderen ved datoen 29. november 2022. Her samler NCFF fremmedsprogsundervisere og deres ledere fra hele uddannelsessystemet og andre med interesse for sprogfagene til gratis konference i Middelfart i to spor om barrierer og motivation for fremmedsprog – et didaktisk og et organisatorisk spor.

På konferencen kommer man hele vejen rundt om de mange forskellige barrierer, der kan siges at være i uddannelsessystemet i relation til fremmedsprog – strukturelle og rammemæssige barrierer, institutionelle barrierer, de ledelsesmæssige barrierer og ikke mindst de barrierer for sprog, der opstår hos eleverne, og som gør, at alt for mange vælger fremmedsprog fra, når de kan.

Netop elevernes barrierer og motivation for fremmedsprog er NCFF i fuld gang med at undersøge nærmere i en større såkaldt barriereanalyse, hvor de på tværs af klassetrin og årgange, sprogfag og uddannelsesretninger i hele landet bl.a. har interviewet elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne om emner som fremmedsprogsundervisningen, deres oplevelser og erfaringer med og holdninger til fremmedsprog, herunder motivation.

Netop nu er NCFF ved at analysere de mange data, og de ser frem til at kunne dele nogle af resultaterne og teorier om motivation og barrierer med deltagerne på konferencen.

Se mere om konferencen her:
https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/ncffs-aarlige-konference-saetter-fokus-paa-barrierer-og-motivation-for-fremmedsprog?fbclid=IwAR2jyyN5fWyooqAzqOosnXDRHhqiXDnxXpTljBbw5Lw_dfQtpVDaTgkkutk

 

 

SPROGDAG FOR GYMNASIELÆRERE: SPROG, KARRIERE OG OVERGANGE

Onsdag den 30. marts 2022 inviterer Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet til en sprogdag for gymnasielærere i fremmedsprog. Emnerne for dagen er brobygning mellem gymnasium og universitet og karrierelæring.

Brobygningsdelen vil især have fokus på, hvordan gymnasiet kan forberede fremmedsprogselever til de videregående uddannelser, og hvad universitetet kan gøre for at sikre en god overgang mellem gymnasium og universitet inden for fremmedsprogene. Brobygning skal her forstås både mere snævert - som forberedelse til at læse sprogfag på de videregående uddannelser - og mere generelt som sprog som almen studiekompetence i mange andre fag end fremmedsprogene.

Karrierelæringsdelen vil handle om, hvordan og hvorfor fremmedsprogsfagene er relevante i et karriereperspektiv. Hvilke kompetencer giver gymnasiets sprogfag til eleverne, som de kan tage med sig i deres fremtidige professionelle virke? Og hvordan kan gymnasielærerne bedre synliggøre karrierelæringsperspektivet over for deres fremmedsprogselever?

Dagen vil både bestå af faglige oplæg og workshops om brobygning og karrierelæring.

Læs mere om arrangementet her:
https://engerom.ku.dk/kalender/kalender/2022/sprog-karriere-og-overgange/?fbclid=IwAR251z00bDlJJzGY7SfPoZOt-bccv6tBd7BBbP9pCx2-vetNE6X-tsJ1gWc

 

KENDER DU SPROGFORUMS PODCASTS?

EKSEMPLER PÅ TITLER

Akademisk literacy i et brobygningsperspektiv
I dette afsnit fortæller lektor ved Københavns Universitet, Jan Lindschouw, hvordan uddannelserne i fremmedsprogene Engelsk, Fransk, Spansk og Tysk bliver bedre klædt på til at møde nye studerende med de kompetencer, de har med sig fra gymnasiet.

Interview med Helene Thise og Anne Holmen – Translanguaging

Innovativ brug af it i sprogfagene

Se mere her:
https://soundcloud.com/user-388905626?fbclid=IwAR2ICS7xzG0qh7K_JLmxA86jMggbsGjUkz6vtYAMXk-tqwZ2ryxbHUCaH0I

 

DM-ANALYSE: OPTAGET PÅ HUMANIORA FALDET MED MINDST 40% SIDEN 2013

Universiteternes sprogfag er lukket på stribe. Humanistiske uddannelser som historie, retorik og arkæologi har i årevis været kronisk underfinansierede. Og snart vil Folketingets udflytningsplan med al sandsynlighed føre til lukning af tusindvis af studiepladser.

Men her stopper udfordringerne ikke. Optaget af nye studerende er de seneste år styrtdykket på de humanistiske uddannelser, viser en ny analyse fra DM. Analysen, der er lavet på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, konkluderer:

  • Optaget på humanistiske uddannelser er faldet med 40 pct. siden 2013.
  • Faldet er reelt på 51 pct., når man tager højde for den demografiske udvikling.
  • I bedste fald vil der ske et yderligere fald på 8 pct. frem mod 2035. I værste fald endnu en halvering af optaget.

"Det er nogle dystre fremskrivninger for det danske samfund og danske erhvervsliv, som opgørelsen dokumenterer. Det tyder på, at danske beslutningstagere og virksomheder fortsat ikke har forstået kompleksiteten i de kriser, vi står midt i, og som accelererer de kommende år. Klimakrisen, den digitale omstilling og den geopolitiske situation stiller store krav til menneskelige kompetencer, analyseevner og kulturforståelse, som kalder på ambitiøse bidrag fra humanistiske kandidater", siger professor David Budtz-Pedersen, der er forskningsleder på Humanomics Research Centre ved Aalborg Universitet

Humaniora har tabt kampen om de unges opmærksomhed til naturvidenskab, vurderer rektor på Roskilde Universitet, Hanne Leth Andersen.

"Det handler blandt andet om et stort fokus på de naturvidenskabelige uddannelser fra politisk hold. Man har haft og har fortsat et ønske om at tiltrække flere unge til naturvidenskab, og det præger også den generelle samfundsdebat", siger hun.

"Det er i sig selv fint, at flere unge får øjnene op for naturvidenskab. Men vi har også brug for så meget andet end det. Se bare på coronakrisen, digitaliseringen, klimaforandringerne og senest krigen i Ukraine. Vi har brug for dygtige embedsfolk i ministerierne. Eksperter, der forstår sig på mennesker. Kultur- og sprogeksperter, pædagoger og adfærdsforskere, der kan forklare, hvorfor vi agerer, som vi gør, og hvordan vi kan blive kompetente borgere i fremtidens samfund".

Læs artiklen af Troels Kølln, Akademikerbladet, 3. marts 2022.
https://www.akademikerbladet.dk/aktuelt/2022/marts/dramatisk-fald-40-procent-faerre-bliver-optaget-paa-humaniora?utm_source=Magisterbladet&utm_campaign=31a0d15fa8-Mailchimp%3A+Daglige+nyheder&utm_medium=email&utm_term=0_ed488f02e2-31a0d15fa8-311727075

 

ARRANGEMENT PÅ KU FOR GYMNASIELÆRERE: BROBYGNING MELLEM GYMNASIUM OG UNIVERSITET OG KARRIERELÆRING

Onsdag den 30. marts 2022 inviterer Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet til en sprogdag for gymnasielærere i fremmedsprog. Emnerne for dagen er brobygning mellem gymnasium og universitet og karrierelæring.

 Brobygningsdelen vil især have fokus på, hvordan gymnasiet kan forberede fremmedsprogselever til de videregående uddannelser, og hvad universitetet kan gøre for at sikre en god overgang mellem gymnasium og universitet inden for fremmedsprogene.

Karrierelæringsdelen vil handle om, hvordan og hvorfor fremmedsprogsfagene er relevante i et karriereperspektiv.

Dagen vil både bestå af faglige oplæg og workshops om brobygning og karrierelæring.

Se mere om arrangementet her:
https://engerom.ku.dk/kalender/kalender/2022/sprog-karriere-og-overgange/?fbclid=IwAR16C6W2iV-pL4ciiD9M6r2e3qDl_ou2MyuBBiobg8BMtzG6j5rT7rTzOlM

 

GYMNASIUM INDLEDER INDSATS MOD SNYD OG PLAGIAT

Under coronanedlukningen opdagede dansklærer Rikke Taber Graverholt fra Aalborg Katedralskole udbredt snyd blandt sine elever både til de virtuelle termins- og årsprøver samt i de skriftlige afleveringer. Det følte hun, at hun blev nødt til at gøre noget ved. Og da hun på samme tid er meget optaget af den skriftlige dimension i sit fag, tog hun det også som en pædagogisk udfordring at få gjort noget ved snyd og plagiat blandt eleverne.
De tanker blev begyndelsen på en proces på Aalborg Katedralskole, hvor alle lærere og elever nu taler mere åbent om snyd og plagiat. 

Rikke Taber Graverholt fik ledelsen med på idéen om at indlede en indsats mod snyd og plagiat, og hun og fire andre kolleger fik timer til at sætte sig sammen og planlægge indsatsen.

Sidste efterår blev der afholdt et heldagsarrangement med alle lærere og elever på skolen med workshops, øvelser, plagiatspil og walk and talks’s om plagiat og snyd og et foredrag af Niels Vogensen, som er ekspert i plagiering blandt elever og studerende på videregående uddannelser.

Inden da havde 500 ud af skolens 900 elever besvaret et spørgeskema, som blandt andet viste, at 43 procent af eleverne læser tekstanalyser på studienet.dk, før de selv går i gang med at skrive, og ifølge Rikke Taber Graverholt krediterer eleverne ikke studienet.dk i deres opgaver. Studienet.dk er en portal med besvarelser af opgaver, analysemodeller og andet materiale i de fleste fag i gymnasiet.
41% af skolens elever benytter Google Translate i sprogfag, og 47% mener, at det er snyd at anvende dette værktøj.

"Inden vi begyndte, var jeg af den opfattelse, at lærere og elever er på samme hold, og at vi sammen arbejder for, at de bliver dygtigere, dannede demokratiske borgere. Men jeg har fundet ud af, at mange elever ser os lærere som en del af systemet og medskabere af den præstationskultur, de føler sig underlagt," siger Rikke Taber Graverholt.

Foran alle elever og lærere satte en elev til et heldagsarrangement ord på, at præstationskulturen er roden til meget snyd og plagiat, hvilket høstede et stort bifald fra andre elever. Bemærkningen kom, efter at Rikke Taber Graverholt fra scenen havde sagt, at Aalborg Katedralskole også skal være kendt for, at man som elev tør at fejle, og at det er bedre at kæmpe sig til et 4-tal end at snyde sig til et 12-tal.

Læs artikel af Johan Rasmussen i Gymnasieskolen.dk, 6. januar 2022.
https://gymnasieskolen.dk/rikke-fik-nok-af-snyd-nu-taler-laerere-og-elever-aabent-om-problemet

 

ENGELSK- OG TYSKLÆRERFORENINGEN EFTERLYSER ÆNDRINGER I GYMNASIEREFORMEN FRA 2017

Færre gymnasieelever får sprog på A-niveau. Det viser de nyeste tal fra Børne- og Undervisningsministeriet. Især engelsk og tysk som fortsættersprog har oplevet et drastisk fald: I sommer dimitterede 55 procent af stx-eleverne med engelsk på højeste niveau, for fem år siden var andelen 67 procent. Seks procent af stx-studenterne havde tysk fortsætter på A-niveau i sommer, hvilket var et fald på tre procentpoint siden 2016.     

Udviklingen bekymrer fremmedsprogslærerne. De mener, at det store fald skyldes flere ting, men især gymnasiereformen fra 2017 har påvirket udviklingen negativt. Et af formålene med reformen var ellers, at flere unge skulle vælge fremmedsprog.

Men i realiteten har de faste bindinger i studieretningerne resulteret i, at det er blevet sværere at få sprog på A-niveau, påpeger forpersonen for Tysklærerforeningen for STX og HF. "De faste bindinger i studieretningerne betyder, at de fleste elever allerede har fire fag på A-niveau, når de har valgt studieretning. Hvis de ønsker et fremmedsprog på A-niveau, skal de derfor tage et ekstra A-fag, og det er meget krævende," forklarer Lise Bentsen.

Det er Engelsklærerforeningen for STX og HF enig i.
"Med reformen er det blevet sværere at vælge engelsk på A-niveau. Hvis man for eksempel har en naturvidenskabelig studieretning med to studieretningsfag på A-niveau, så er det nok ikke så attraktivt at få et ekstra A-fag med endnu flere afleveringer," siger forperson Bodil Aase Frandsen Schmidt.

Hun peger desuden på, at flere og flere skoler samlæser engelskhold på A- og B-niveau. "Samlæsning er bestemt ikke med til at gøre A-niveauet mere attraktivt. Hvis man i to år har skullet navigere på et engelskhold, hvor der er blevet undervist ud fra to forskellige læreplaner med forskellige afleveringskrav og eksamensgenrer, så er det måske ikke lige det fag, man har allermest lyst til at opgradere til A-niveau," påpeger Bodil Aase Frandsen Schmidt, der hæfter sig ved, at det i modsætning til fremmedsprogene er lykkedes for matematik at få regler, der forbyder samlæsning.

Tysklærerforeningen mener, at der er behov for, at man ændrer strukturen i gymnasiet, så grundforløbet bliver afskaffet, og elevernes valg af studieretning allerede sker i grundskolen.
Børne- og undervisningsministeren har tidligere udtalt, at hvis det stod til hende, så blev grundforløbet helt afskaffet, men at hun ønsker en bred politisk aftale om ændring af grundforløbet

Både engelsk- og tysklærerne så også gerne, at der kom et større samarbejde mellem sprogfagene og de naturvidenskabelige fag i gymnasiet. De har blandt andet efterlyst studieretninger, der kombinerer sprog og naturvidenskab.
Dansk Erhverv, Dansk Industri og flere universiteter har tidligere opfordret til, at man ændrer gymnasiereformen, fordi den ikke har hjulpet på sprogkrisen i gymnasiet.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 4. januar 2022.
https://gymnasieskolen.dk/drastisk-fald-i-fremmedsprog-laerere-vil-aendre-reformen

 

SPANSK SOM FORSØG I FOLKESKOLEN HAR SVÆRE KÅR

Som en del af Børne- og Undervisningsministeriets forsøg, har skoler i fire år kunnet tilbyde spansk som et treårigt valgfag i udskolingen. Men faget presses af, at eleverne også skal have et praktisk-musisk valgfag, fortæller lærere og ledere på Frederiksberg Skole.

For de nu ti deltagende skolerne gælder det, at spansk er et supplement til den sprogundervisning, som skolerne tilbyder eleverne. Eleverne har stadig engelsk som 1. fremmedsprog og enten tysk eller fransk som 2. fremmedsprog.

Afdelingsleder Lis Wendel fra Frederiksberg Skole fortæller, at det ikke alene er coronapandemien, der er skyld i, at skolen ikke har oprettet spansk for 7. årgang dette skoleår. I 2019 blev det nemlig obligatorisk for eleverne i 7. og 8. klasse at vælge et praksis-musisk valgfag, hvilket har skabt trængsel på elevernes skemaer og gjort det svært at få plads til spansk.

En af de lærere, der har undervist i spansk, er Liselotte Lentz-Nielsen. For at blive kvalificeret, har hun taget en uddannelse som spansklærer på professionshøjskolen Absalon. Indtil videre har hun undervist en 8. klasse i spansk. Det har været en rigtig god oplevelse, fortæller hun. Derfor håber hun, at hun sammen med en kollega kan få spanskundervisningen på rette fod igen.

"Det giver mening, at folkeskolen tilbyder spansk til de elever, der er sprogligt interesserede og vil noget mere. Men det kræver, at eleverne har luft i skemaet, og vi har tiden og resurserne til at gøre noget ekstra ud af undervisningen", siger hun.

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (STUK) gennemfører en erfaringsopsamling, der skal afdække de deltagende skolers erfaringer med forsøget. Formålet med erfaringsopsamlingen er at skabe grundlag for beslutningen om, hvorvidt spansk som treårigt valgfag skal indføres som en permanent mulighed i grundskolen.

Læs artikel af Caroline Schrøder, Folkeskolen.dk, 14. december 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1884429/skoles-spanskundervisning-presses-af-obligatoriske-valgfag

 

NCFF SØGER DELTAGERE TIL PROJEKTER OM MUNDTLIGHED

Mundtlighed er en essentiel del af fremmedsprogskompetencer. Ikke desto mindre er netop dette område en udfordring for mange lærere/undervisere såvel som elever/studerende. Med henblik på at give mundtligheden bedre betingelser og styrke elevers/studerendes lyst og evne til at udtrykke sig mundtligt ønsker NCFF derfor at igangsætte projekter, der på forskellig vis beskæftiger sig med at udvikle dette område.

Se opslaget fra NCFF i sin helhed her:
https://ncff.dk/soeg-projektmidler/saerlige-calls/mundtlighed?fbclid=IwAR0nbV3dPxSq239vJPjtFbHlNHta4UUibqh0qWREe_nWU_s38ww2ZEQZOeU