Kategoriarkiv: A. Varia

FOREDRAGSRÆKKE OM FLERSPROGETHED OG INTERKULTURALITET

Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet er gået sammen om at tilrettelægge en virtuel foredragsrække med både danske og internationale forskere.

Foredragsrækken består af 6 foredrag i foråret 21 og 6 i efteråret med opstart d. 19 april og afslutning d. 22. november.

Alle foredrag foregår online og er gratis.

Se mere her:
https://engerom.ku.dk/english/calendar/2021/digital-series-of-talks-on-plurilingualism-and-interculturality/?fbclid=IwAR3SpoXuz9hJnNAzZ4NWPer_lwbKTJdU16e2bKM3IBqCUBAGwrELxdiOblA

 

 

 

BEGRUNDELSER FOR SPROGDIDAKTISK FORSKNING I GRUNDSKOLEN

Et af Center for Grundskoleforsknings fokusområder er sprogdidaktik. Men hvorfor egentlig forske i sprogdidaktik i grundskolen? Det giver to medlemmer af fokusområdet deres bud på i et blogindlæg i Folkeskolen.dk.

At lære sprog giver mulighed for nye blikke på verden. De opstår bl.a. gennem adgangen til nye kulturprodukter (fx analoge og digitale nyhedsmedier, skønlitteratur, musik mv.), og gennem møder og kommunikation med nye mennesker.  Disse møder kan tilbyde nye måder at se verden på, og man kan være sig selv på nye måder i mødet med andre kulturer og sprog. Men også selve mødet med det fremmede sprog kan bidrage til at give et nyt perspektiv på det kendte. Det vil sige at det nye sprog kan give én et nyt perspektiv på førstesproget, og dermed skabe grobund for at verden kan vokse både udadtil og indadtil.

Dette er sprogfagenes dannelsespotentiale og en vigtig grund til at lære sprog, uafhængigt af om man senere i livet vil oversætte skønlitteratur eller bygge huse. Derudover har sprogfagene konkret nytteværdi både i forbindelse med uddannelse og karriere.

Efter ovenstående indledning, begrunder forfatterne dernæst i blogindlægget, hvorfor de har valgt at fokusere bredt på sprogdidaktikken, på tværs af sprog.

De belyser endvidere sprogfagenes fælles udfordringer og afrunder indlægget med betragtninger over, hvordan de kan skabe forskning for, om og med grundskolen inden for forskellige sprogdidaktiske emneområder.

Læs blogindlæg af Annette Søndergaard Gregersen, docent (KP) og Line Krogager Andersen, postdoc (SDU), i Folkeskolen.dk, 16. marts 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1868193/hvorfor-sprogdidaktik

 

UDVIKLINGSPROJEKT I FLERSPROGSDIDAKTIK

I et nyt udviklingsprojekt mellem professionshøjskolerne og Syddansk Universitet får lærerstuderende en central rolle i ambitionerne om at udvikle og udbrede flersprogsdidaktikken i folkeskolen.
Projekt 'Tværsproglighed i læreruddannelsen' vil over de næste to år udvikle et inspirationskatalog, der kan bidrage med konkret inspiration til flersprogsdidaktik på både læreruddannelsen og i grundskolen. Det fortæller projektleder fra Syddansk Universitet, lektor Laila Kjærbæk.

"Vi ønsker at styrke sprogundervisningen i grundskolen ved at skabe et større fokus på alle sprog, og at alle sprog kan inddrages på samme tid i en tværsproglig undervisning. Forskning i både sprogtilegnelse og flersprogethed viser, at sprogundervisningen bliver både bedre og mere effektiv, når man arbejder tværsprogligt i undervisningen fremfor udelukkende at fokusere på det ene sprog, der undervises i. Børnene lærer simpelthen sprog hurtigere, når de også kan bruge de andre sprog, de kender til", siger hun.

Syddansk Universitet samarbejder med to sprogundervisere fra hver af landets professionshøjskoler. I projektets første halve år vil de medvirkende forskere og undervisere fra landets læreruddannelser arbejde med at forankre den eksisterende forskningsviden i undervisningen og i udviklingen af undervisningsmaterialer til sprogfagene i læreruddannelsen.

Efter sommerferien vil en gruppe af lærerstuderende afprøve og udvikle erfaringerne fra forskningen til konkret undervisning på mindst 12 grundskoler.

"De lærerstuderende planlægger og laver undervisning på baggrund af de nyeste teorier. For nogle vil det være i forbindelse med deres praktik. For andre vil det være som en ekstra indsats udover praktikken. Flere af professionshøjskolerne har jo særlige aftaler med samarbejdsskoler", fortæller lektor på UC Lillebælt Maria Pia Pettersson, der er co-projektleder på projektet.

På baggrund af erfaringerne fra undervisningen ude på skolerne bliver der udarbejdet et inspirationskatalog, der efter planen vil ligge klar til senest sommeren næste år.
Projektet er finansieret med 1,5 million kroner af Det nationale center for fremmedsprog.

Læs artikel af Sebastian Bjerril i Folkeskolen.dk, 2. februar 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1864507/laererstuderende-skal-hjaelpe-med-at-udbrede-flersprogsdidaktikken-i-folkeskolen

 

KONFERENCE I SPROGLÆRERFORENINGEN: SÅ SNAK DOG! – SEPTEMBER 2021

Sproglærerforeningens sprogkonference 2021.
Konferencen vil være en god blanding af teori og praksis. Du vil få ny viden og mulighed for at deltage i faglige diskussioner. Du vil få tips og ideer til din undervisning.

Målgruppe: sproglærere i grundskolen og andre med interesse for fremmedsprogsundervisning

Program og tilmelding:
https://sproglaererforeningen.dk/boiler/wp-content/uploads/2021/03/Sprogkonference-2021-3_program.pdf

 

NORDISK KONFERENCE OM MUNDTLIGHED/MUNDTLIG KOMMUNIKATION OKTOBER 2021

NCFF holder sammen med Fremmedspråksenteret i Norge og Institutionen för pedagogik, didaktik och utbildningsstudier ved Uppsala Universitet en fællesnordisk hybridkonference med temaet mundtlighed/mundtlig kommunikation i fremmedsprogsundervisningen på tværs af uddannelsesniveauerne.

Se mere her:
https://ncff.dk/aktuelt/arrangementer/vis/artikel/2-dages-nordisk-konference-om-mundtlighedmundtlig-kommunikation/?fbclid=IwAR36uAe1eM4oK7EirgOv33fidWTzCmWYXI3c91THbrZwC5Hli8ziRLsLVqU

 

POLITISK VISION FOR DIGITALE KOMPETENCER I UDDANNELSESSYSTEMET SAVNES

Hvert eneste led i det danske uddannelsessystem skal for alvor op i gear, hvis vi skal sikre, at vi også på sigt er vel rustede til at klare os som samfund i en stadig mere digitaliseret verden.

I denne tid diskuteres etableringen af et fag i folkeskolen, som skal give børn en grundlæggende teknologiforståelse. Det kan vi fra universiteternes og gymnasiernes side bakke fuldt op om.  

En god teknologiforståelse er nemlig tvingende nødvendig for vores børn og unge, og bestemt også for os voksne. Vi skal kunne forstå, hvornår vi kan at anvende teknologien som løsning på de udfordringer, vi står med, men også forstå, hvilke udfordringer teknologier kan føre med sig.

Vi uddanner på gymnasier og universiteter kritisk tænkende samfundsborgere, der skal have fagligt relevante digitale kompetencer og kunne tage stilling til, hvordan vi bruger digitalisering i et samfundsperspektiv. Det ansvar kan vi ikke placere alene hos it-uddannede. Man skal i hele uddannelsessystemet indbygge fagligt relevante elementer af teknologiforståelse og digitale kompetencer i de enkelte fag, fordi digitale teknologier påvirker stort set alle fag.

Læs debatindlæg af Birgitte Vedersø, rektor på Gefion Gymnasium og formand for Danske Gymnasier og Hanne Leth Andersen, rektor på RUC og formand for Danske Universiteters Uddannelsespolitisk udvalg i Altinget.dk d. 2. februar 2021.

https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/gymnasier-og-universiteter-der-mangler-en-samlet-politisk-plan-for-teknologi-forstaaelse-i-hele-uddannelsessystemet

 

TYSKFAGETS PROBLEMSTILLINGER I DAG TIL DEBAT

To debatindlæg i Altinget vedr. tyskfagets forskellige problemstillinger i dag. Er også af interesse for andre sprogfag.

1.
Tyskfaget skal ikke sælges med argumenter om, at vi har brug for det i erhvervslivet og i international handel. Vi må ændre kurs, så faget i stedet sælges med glødende passion. Det er nemlig lysten, der skal drive værket, skriver Marcus Nygaard Pedersen. 

Læs debatindlæg i Altinget, 4. januar 2021, af cand.mag. Marcus Nygaard Pedersen.
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/debat-tysk-skal-ikke-kun-vaere-til-nytte-det-skal-ogsaa-vaere-til-glaede

2.
Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard peger i deres debatindlæg på, at eleverne efterlyser emner med relation til deres virkelighed/hverdag og grundlæggende ikke forstår fremmedsprogs relevans (ud over engelsk). Endvidere uddannes bekymrende få tysklærere, og der synes blandt tysklærere at eksistere et behov for faglig, sproglig og didaktisk opkvalificering.  

Læs debatindlæg i Altinget, 19. januar 2021, af centerledere Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard, Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF).
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/center-for-fremmedsprog-vi-maa-forudse-et-massivt-tysklaererproblem?fbclid=IwAR12J2ojcMwENygdBXXWNnlRekcqF4YU5a-ByqANgHJuvrGU3yKw8i5ujUA

 

DANMARKS FØRSTE INTERNATIONALE FOLKESKOLE SER DAGENS LYS

I august 2021 åbner Danmarks første internationale folkeskole på Lolland, og allerede nu kan man følge med på skolens egen hjemmeside:
www.lollandinternationalschool.dk

Skolens leder, Dominic Maher, fortæller: "Vi står over for et spændende forår, hvor vi skal udvikle den nye skole, rekruttere de rette lærere, optage de kommende elever og renovere vores lokaler. Herudover arbejder vi desuden på at blive Cambridgecertificeret så hurtigt som muligt".

Den internationale skole bygger på en tosproget tilgang. Halvdelen af undervisningen kommer til at foregå på engelsk, mens den anden halvdel foregår på dansk.

Den største del af eleverne skal være fra internationale familier, men børn fra danske familier er også velkomne. Skolen ventes at få et internationalt miljø, hvor elevernes forskellige sprog, kulturer og nationaliteter naturligt vil sætte deres præg på skolens hverdag.

Læs mere her:
https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/international-skole-tager-form?publisherId=3984657&releaseId=13608145

 

EFTERLYSNING: STUDIERETNINGER, DER KOMBINERER SPROG OG NATURVIDENSKAB

Fremmedsprogene har kæmpet med lav søgning i flere år. Reformen skulle få flere elever til at vælge sprogfag og på et højere niveau. Imidlertid har reformen ikke hjulpet på sprogkrisen, og derfor er politikerne på Christiansborg nødt til at reagere og ændre reformen.

 Ifølge både Dansk Industri og Dansk Erhverv kan danske virksomheder ikke klare sig med medarbejdere, der kun kan engelsk. Det giver problemer i forhandlingssituationer i for eksempel Tyskland, Frankrig og Spanien, hvor de ikke nødvendigvis taler lige så godt engelsk, som vi gør. Også den kulturelle forståelse, der følger med at lære fremmedsprog, er betydningsfuld.

 "Vi står med en lige så stor udfordring som før reformen. Derfor bør den justeres. Vi kan ikke bare fortsætte i samme spor," siger underdirektør i Dansk Industri (DI) Lone Folmer Berthelsen. "Manglende sprogkompetencer kan betyde tabte ordrer for danske virksomheder, og i sidste ende kan manglende sprogkundskaber koste på den nationaløkonomiske bundlinje," pointerer hun.

En af de reformændringer, Lone Folmer Berthelsen foreslår, er, at lave studieretninger, der kombinerer andet fremmedsprog på A-niveau med matematik og/eller naturvidenskab på A-niveau. Denne mulighed eksisterer ikke i det almene gymnasium i dag og vil, ifølge Lone Folmer Berthelsen, gøre valget af sprog mere attraktivt for nogle elever.

Mads Eriksen, uddannelses- og forskningspolitisk chef i Dansk Erhverv, bakker op om forslaget.
"Det vil give god mening. Om ikke andet kunne det starte som et forsøg," siger han.

Hanne Leth Andersen, rektor på Roskilde Universitet, har gjort opmærksom på fremmedsprogenes krise i mange år og sidder nu i den følgegruppe, der – som en del af den nationale fremmedsprogsstrategi – skal holde øje med udviklingen af sprogområdet. Hun er enig i, at politikerne bør handle nu og justere reformen.

"Et af problemerne er, at fortsættersprog på A-niveau typisk bliver elevens femte A-fag. De elever skal kunne slippe for noget andet, for eksempel et naturvidenskabeligt fag," udtaler Hanne Leth Andersen.

Også hun efterlyser studieretninger, der blander andet fremmedsprog på A-niveau med naturvidenskab og/eller matematik på A-niveau.
"Enkelte forsøg i gymnasiet har allerede vist, at det giver rigtig god mening. Unge er ikke enten-eller. Man kan sagtens være rigtig god til både fysik og fransk,” siger Hanne Leth Andersen.

Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 14. januar 2021.
https://gymnasieskolen.dk/erhvervsliv-vil-have-aendret-reformen-der-er-intet-sket-med-sprogfagene

 

REGION KLAR MED STRATEGI FOR HØJNELSE AF INTERESSE FOR OG SØGNING TIL SPROGFAG

For få unge vælger sprogfag i gymnasiet, sproguddannelserne lukker i stor stil, og der bliver færre sprogundervisere. Dette kan få store konsekvenser for virksomhedernes adgang til kvalificeret arbejdskraft. Ny strategi fra Region Midtjylland tilstræber at afhjælpe problemstillingen.

Regionsrådet i Midtjylland vedtog kort før nytår en strategi for fremmedsprog, som skal søge at øge interessen for og søgningen til fremmedsprogsfagene. Formålet er at sikre bedre sprogkompetencer i den midtjyske arbejdsstyrke samt også i fremtiden at muliggøre tilvalg af  fremmedsprog igennem hele uddannelseskæden. Bag strategien står et bredt partnerskab, der, ud over regionen, består af midtjyske uddannelsesinstitutioner, virksomheder, fagbevægelser og 'Det Nationale Center for Fremmedsprog' (NCFF).  

Baggrunden er bl.a. et markant fald i søgningen til sprogfagene på ungdomsuddannelserne, hvor antallet af studenter med tre eller flere sprog er faldet fra op mod 40 procent helt ned til fire procent i 2016. Samtidig peger analyser på et behov for sprogkompetencer i erhvervslivet. Fx har en tredjedel af Region Midtjyllands virksomheder behov for medarbejdere, der behersker tysk.

"Sprogfagene har desværre været under pres gennem flere år, og en utilsigtet konsekvens af den seneste gymnasiereform fra 2017 er, at det samtidig er blevet sværere at prioritere sprog med de nye studieretninger. Derfor skal vi arbejde med udfordringen på flere planer. Vi skal styrke de unges motivation for at lære sprog – fx i kombination med andre kompetencer – og vi skal gøre det enkelt for dem at vælge sprogfagene til," siger formand for det regionale sprogudvalg, rektor Horsens Gymnasium & HF, Flemming Steen Jensen.

Udover flere unge med interesse for sprog fokuserer strategien også på personer, der allerede er på arbejdsmarkedet.
"Princippet om livslang læring holder i høj grad også, når det kommer til fremmedsprogene. Sproglige kompetencer skal vedligeholdes, og nye færdigheder skal tillæres for at arbejdsstyrken i Region Midtjylland har de rette kompetencer. Derfor er det vigtigt at sprogstrategien også har fokus på efteruddannelse," siger Jesper Thorup, formand for HK Østjylland.

Læs mere her:
https://www.rm.dk/om-os/aktuelt/nyheder/nyheder-2021/januar-21/midtjysk-strategi-for-fremmedsprog-skal-sikre-fagenes-overlevelse/?fbclid=IwAR0kW1GKZ1vOv5cEGJ3ZT78aRMGq0FOE3hKO3RtSZ63aUWfJMGwkUt44Eoc