Sprogene bløder i det danske uddannelsessystem, beskrev folkeskolen.dk/tyskfransk sidste år. Både tysk og fransk er i tilbagegang, og engelsk dominerer mere og mere.  Kun 6,6 procent af STX-studenterne i 2019 havde tysk eller fransk på højniveau.
Den 12. november sidste år fremsatte Venstre et beslutningsforslag, der skulle pålægge regeringen at udarbejde en ny Tysklandsstrategi inden den 1. juni i år.
Undervisningsministeren blev kaldt i samråd, og politikerne slog ring om nabosproget tysk som et meget vigtigt fag i skolen. Men nogen ny strategi var der ikke behov for, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil, som er fint tilfreds med den strategi, Venstre selv formulerede, da partiet sad i regering i 2016.

Men flertallet er af en anden mening, og nu - nogle uger efter fristens udløb - har Folketingets Europaudvalg afgivet beretning. Et flertal i udvalget pålægger regeringen "at udarbejde en strategi for styrkelse af det tyske sprog i Danmark gennem hele uddannelsessystemet".

Mindretallet - Socialdemokratiet - ser som nævnt ikke noget behov for en ny strategi. Men det er sådan set også det eneste punkt, hvor regeringen er uenig med flertallet. Socialdemokraterne vil inden for den nuværende sprogstrategi følge op på en analyse af barriererne for at vælge fremmesprogsuddannelser, som Det Nationale Center for Fremmedsprog er i gang med.

Læs artikel af Karen Ravn i Folkeskolen.dk, 30. juni 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1874982/flertal-paalaegger-regeringen-at-styrke-tyskundervisningen

Sprog er kommunikation.
Sprog er kultur.
Sprog er dannelse.
Sprog er viden.
Sprog er erkendelse.

Hvis man tror, sprog alene handler om at kunne kommunikere med andre, der taler netop det sprog, så har man selvfølgelig svært ved at se, at tysk og andre små sprog har deres berettigelse, når ‘alle nu kan engelsk’. Men kernen er:

Sprog er ikke bare noget, vi gør. Sprog er noget, vi er. Jo flere sprog vi møder, des mere er vi. Des bedre forstår vi – verden, hinanden og os selv.

Læs blogindlæg af Marie Trier i Gymnasieskolen.dk, 5. maj 2010.
https://gymnasieskolen.dk/hvad-er-sprog

I et treårigt pilotprojekt afprøves et nyt koncept for kompetenceudvikling af grundskolens sproglærere. Fokus vil blandt andet være at skabe mere sammenhæng mellem sprogfagene.

Til efteråret starter ca. 30 grundskolelærere fra 24 skoler på det første modul af en ny fremmedsprogsvejlederuddannelse.

Det sker som led i et treårigt pilotprojekt med titlen 'Fremmedsprog, forandring og forankring'. Bag projektet står det Nationale Center for Fremmedsprog, Ballerup Kommune, Bornholms Regionskommune, Kolding Kommune, Københavns Kommune, Aalborg Kommune, tre professionshøjskoler og fire universiteter. 

Ambitionen med pilotprojektet er at skabe et nyt koncept for kompetenceudviklingen af fremmedsprogslærere i grundskolen.

Læs artikel af Sebastian Bjerril, Folkeskolen.dk, 31. maj 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1873220/sproglaerere-paa-24-skoler-skal-afproeve-ny-tvaersproglig-pd

20. maj sendte forlaget Alinea 'Smag på sprog' online med fokus på to af de aktuelle temaer inden for sprogfagene lige nu: sproglig opmærksomhed og kultur og samfundsforhold som en del af sprogundervisningen.

Alinea tilbyder nu interesserede at se udsendelsen på video. Den er af ca. to timers varighed. Læs/se mere her:

https://www.alinea.dk/smag-paa-sprog?fbclid=IwAR3ChIUuww_GkAP6l_G6FHD5u0N0I-LKZH6gU5z1ue9iCv9CiE9WVA5_oh4

Ifølge Lykke Friis, direktør for Tænketanken Europa, er alle sprogfag i dag, med undtagelse af engelsk, i frit fald. "Vi er tæt på en national sprogkatastrofe, som vi har talt om i årevis, uden at der er sket noget. Det er en myte, at vi kan klare os med engelsk, men den lever desværre fortsat og er en stor del af forklaringen på sprogfagenes krise, mener Lykke Friis. "Vi taber både kultur, dannelse og eksportordrer," siger hun

Hele 'fødekæde'’ er ramt. Kun på omkring hver fjerde folkeskole kan eleverne vælge fransk, og kun 23 af alle landets folkeskoler tilbyder spansk. I gymnasiet vælger få tysk eller fransk som fortsættersprog, og ganske få har tre sprog på A-niveau. Kun på tre af landets læreruddannelser kan man blive fransklærer, og på universiteterne er der tilbagegang i antal studerende på både tysk, fransk og spansk.

Manglende sprogkundskaber er først og fremmest et tab for det enkelte menneske, for det er kultur og dannelse, der er på spil, mener Lykke Friis.

Men manglende sprogkundskaber handler naturligvis også om Danmarks bruttonationalprodukt, fastslår hun.
Hos DI og Dansk Erhverv er man dybt bekymrede over udviklingen. Selvom mange i Tyskland, Frankrig, Spanien og Italien i dag kan tale engelsk, ligesom vi kan herhjemme, er det et faktum, at manglende sprogkundskaber betyder tabte ordrer for danske virksomheder. Ud over engelsk er det især stærke kompetencer i tysk og fransk, virksomhederne har brug for.

Men hvem peger pilen på, når ansvaret for sprogfagenes nedtur skal placeres? De seneste mange års politiske beslutninger bærer et stort ansvar, mener Lykke Friis.

Ifølge Lykke Friis er der derfor brug for en ny struktur, så det bliver sværere at fravælge sprog. Hun foreslår, at der indføres studieretninger, der kombinerer sprog med matematik og/eller naturvidenskab på A-niveau, og at man kobler et ekstra sprogfag på den populære studieretning med engelsk og samfundsfag. Og så skal det være et krav, at eleverne fortsætter med det andet fremmedsprog, de har haft i folkeskolen, så slutniveauet kan blive højere.  "Vil man ændre udviklingen, kommer man ikke uden om at ændre reformen," siger hun.

Men skal flere vælge sprog i gymnasiet og senere på universitetet, er det også nødvendigt, at man kigger på ­lærernes kompetencer og selve under­visningen. Ifølge Lykke Friis er der brug for et "pædagogisk løft hele vejen op igennem fødekæden".
"Den her situation skyldes givetvis også, at der mange steder ikke under­vises på den mest stimulerende ­måde. Jeg er blandt andet bekymret for, at der i folkeskolen stadig er for ­meget fokus på grammatik frem for at ­lære eleverne at kommunikere," siger ­Lykke Friis.

Men pædagogisk opkvalificering og nye tiltag er ikke gratis, understreger Lykke Friis. "Sætter politikerne ikke flere penge af til sprogfagene i folkeskolen, gymnasiet og på de videregående uddannelser, vil de fortsat bløde," fastslår Lykke Friis.

Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen.dk, 3. maj 2021. https://gymnasieskolen.dk/mit-englisch-kommt-man-durch--mit-deutsch-kommt-man-weiter

CENTER FOR GRUNDSKOLEFORSKNING VED SDU inviterer til webinar 3. juni kl. 16:00-17:30 på Zoom. Her kan man høre om tre helt forskellige perspektiver på sprogundervisningen med udgangspunkt i oplægsholdernes egen forskning.

Professor Teresa Cadierno (SDU) vil belyse spørgsmålet om alderens betydning for sprogtilegnelse.

Professor Susana S. Fernández (AU) vil belyse betydningen af lærens egne forståelser af fag og undervisning.

Postdoc Line Krogager Andersen (SDU) vil belyse de udviklingsmuligheder, samarbejdet mellem sprogfag kan rumme.

Webinaret sigter på at formidle forskningsresultater direkte til sprogundervisere i grundskoler og på gymnasier, der ønsker at holde sig à jour med den nyeste viden på området og videreudvikle egen undervisning med inspiration derfra.

Webinaret, der er gratis, optages og lægges på centrets webside.
Tilmelding og mere info her:
https://event.sdu.dk/sprogundervisning/conference

Hvis sprogfagene skal styrkes i Folkeskolen, skal sproglærerne skal på fagfaglig efteruddannelse. Det vil skabe en motiverende sprogundervisning, der i højere grad giver eleverne glæde ved sprogene. Sådan lyder hovedanbefalingen fra formand for Sproglærerforeningen Rita Mogensen, der af den årsag anbefaler, at sprogundervisningen tilføres flere midler.

Ifølge Rita Mogensen har fagfaglig efteruddannelse til sproglærerne været kraftigt nedprioriteret til fordel for blandt andet fælles pædagogiske kurser for alle skolens lærere. Det har ført til, at der går erfarne tysklærere rundt på landets folkeskoler, som ikke underviser efter det sprogsyn, der ellers har været dominerende i Danmark i mange år.

"Undervisningen skal bygge på det kommunikative sprogsyn, hvor det vigtigste er, at eleverne bliver kastet ud i at kommunikere. Tidligere havde man et sprogsyn med meget fokus på grammatik og korrekthed", forklarer hun.

Udover en anden didaktisk tilgang til sprogundervisningen, kræver det kommunikative sprogsyn, at lærerne føler sig helt trygge ved at tale tysk eller fransk. Her kan fagfaglig efteruddannelse også være gavnligt, fortæller sproglærerformanden.

"Det er enormt vigtigt, at eleverne hører en masse tysk eller fransk i timerne, fordi modsat engelsk er det jo ikke noget, de hører meget til uden for skolen. Jeg har selv oplevet, hvor meget tysk man lærer på et to-ugers kursus i Tyskland, hvor det hele foregår på tysk. Det er så givende", fortæller hun.

Rita Mogensen udtrykker endvidere stor bekymring over udviklingen på gymnasierne, hvor færre og færre vælger tysk eller fransk.
"Det er et stort problem, at der efter gymnasiereformen er virkelig få, der vælger sprogene. En måde at ændre det på er ved, at flere videregående uddannelser får det som krav, at de studerende har et andet fremmedsprog udover engelsk".

Læs artikel af Sebastian Bjerril, Folkeskolen.dk, 17. maj 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1872062/sproglaererforeningen-giv-sproglaererne-et-fagligt-loeft

Den politiske vilje bør omsættes i bedre rammebetingelser for sprogundervisningen på tværs af fag og klassetrin, bedre rum til lokal videreudvikling og gentænkning af sprogundervisningen og til efter- og videreuddannelse af lærere, samt forskning og udvikling på området.  

Hvis ikke det frie sprogvalg prioriteres nu, vil fremtidige generationer gå glip af den flersprogede kompetence, der er nødvendig for at begå sig i en globaliseret verden. Det betyder, at vi risikerer at ensrette ungdommen i en tid, hvor det er åbenlyst, at samfundsudfordringerne kræver en mangfoldighed af kompetencer, herunder sproglige og interkulturelle.  

Det har taget omkring 25 år at svække sprogfagene til deres nuværende tilstand. Det vil tage tilsvarende lang tid at genopbygge dem i nye, livskraftige og fremtidsorienterede former. Dette kan ikke løses gennem enkeltstående småinitiativer og lappeløsninger. Der må tænkes langsigtet og helhedsorienteret på tværs af uddannelsestrin og på tværs af sprog.

På samrådet d. 29. april fremhævede børne- og undervisningsministeren sprogstrategien fra 2017 og det dertil knyttede Nationale Center for Fremmedsprog. Der er gode ting at sige om begge dele, men i kraft af sprogfagenes svækkede tilstand har det været som at sætte et hæfteplaster på et åbent benbrud – principielt positivt, men helt utilstrækkeligt.

NCFF har igangsat og finansieret mange gode udviklingsprojekter, men der er også brug for strukturelle ændringer og for forskningsmidler til området. Den mangeårige politiske nedprioritering af sprogfagene har haft mærkbare konsekvenser for mulighederne for at bedrive sprogdidaktisk forskning i Danmark.

Men netop i en situation som denne, er der brug for forskning, der kan afdække konsekvenserne af de beslutninger, der træffes, og bidrage til udviklingen af sprogundervisningen på alle niveauer. Derfor bør den politiske vilje ledsages af en økonomisk prioritering, eksempelvis gennem øremærkede midler til sprogdidaktisk forskning på finansloven.

Læs debatindlæg af Line Krogager Andersen, Line Møller Daugaard, Nikolaj Elf, Susana S. Fernández, Annette Søndergaard Gregersen, Laila Kjærbæk, Maria Pia Pettersson i Altinget.dk, 19. maj 2021.
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/sprogforskere-rammerne-for-fremtidens-sprogsituation-boer-saettes-paa-et-oplyst-grundlag

Coronakrisen har mindet os om, at de store globale udfordringer ikke lader sig standse af nationale grænser. Den har også mindet os om, at effektive løsninger på verdensomspændende kriser kræver internationalt samarbejde og indsigter i det, der fremmer eller hindrer et sådant samarbejde. Det kræver stærke sprog- og kulturforskningsmiljøer at frembringe denne viden. Der er derfor behov for at sikre betingelserne for den fortsatte udvikling af de humanistiske fremmedsprogsmiljøer.

Da verdens lande i foråret 2020 blev lukket ned på stribe, blev også grænserne lukket i et forsøg på at bremse hastigheden og omfanget af smittespredningen fra den nyopdagede coronavirus. Et år efter kæmper de fleste lande stadig med større eller mindre bølger af epidemien. Det er en vigtig påmindelse om, at de store globale udfordringer – migration, stigende ulighed, radikalisering, (af)globalisering, klimaforandringer, alliancer i opbrud, pandemier – ikke lader sig standse af nationale grænsebomme men kræver løsninger på internationalt niveau. I den forstand er vi, som den danske filosof Peter Kemp har formuleret det, verdensborgere.

For at nå frem til fælles løsninger skal vi nemlig kunne indgå i en dialog med resten af verden om mål og midler. Vi skal kunne forstå ikke bare, hvad de andre mener, men også hvorfor de mener, hvad de gør. Og her kan det være relevant at minde om – hvor banalt det end måtte forekomme – at selve essensen af menneskelig kommunikation er ... sprog. Ikke bare sprog forstået som evnen til at give sine tanker en sproglig udformning, men sprog forstået som den mangfoldighed af konkrete sprog, der er i brug mellem mennesker: det er flersprogede mennesker, der sikrer, at dialog over sproglige grænser overhovedet kan finde sted.

Humanioras sprog- og kulturforskning er på én og samme tid både indlysende nødvendig – og stort set usynlig. Usynlig fordi sprog er noget, vi alle sammen bruger hver dag og hele tiden, og – når det gælder vores førstesprog – uden at være opmærksom på, at evnen til at tale og skrive sproget er noget, vi har måttet lære. Nødvendig fordi der er så mange ting på spil i og mellem sprogene, som vi kun kan begribe og foregribe, hvis vi kender de kulturelle og historiske erfaringer, de forskellige sprogbrugere bærer med sig.

Sproglig mangfoldighed er til stede i mange både globale, nationale og helt lokale situationer rækkende fra internationale forhandlinger til udviklingsarbejde, integration, uddannelse, internationale arbejdspladser, kulturudveksling, foreningsliv eller bare den flersprogede families snak over aftenmåltidet. Hver af disse situationer rummer en række praktiske og teoretiske spørgsmål om blandt andet sprogpolitikker, interkulturel forståelse, sproglige rettigheder og forholdet mellem sprog og identitet, som kunne fortjene en uddybning. Men her vil jeg begrænse mig til at diskutere den samfundsmæssige betydning af et velunderbygget og veludbygget fremmedsprogligt beredskab.

Læs kronik af Lisbeth Verstraete-Hansen, lektor ved KU, i DM.dk. (Dato ikke angivet).
https://dm.dk/politik-og-presse/dms-politik/forandring-og-sammenhaengskraft/sprog/lisbeth-verstraete-hansen

I løbet af de sidste 10 år er der sket en kæmpe udvikling med mediebilledet i Danmark. Sociale medier fylder mere i alles dagligdag og i samme periode er vores medieverden blevet mere og mere globaliseret. Det betyder formentlig, at flere bruger engelsk i dagligdagen. Men det er faktisk mere end 25 år siden, forskere systematisk undersøgte, hvor udbredt brugen af engelsk er i Danmark.

Med den stigende brug af engelsk ikke alene i medierne, men også i dagligdagen og på flere arbejdspladser, er det vigtigt at få viden om danskernes syn på og brug af engelsk, og ikke mindst hvor mange der faktisk ikke kan begå sig på engelsk.

Sprogforsker og lektor Dorte Lønsmann fra Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet skal stå i spidsen for forskningsprojektet 'English and Globalisation in Denmark: A Changing Sociolinguistic Landscape', som netop har fået støtte fra Danmarks Frie Forskningsfond.
I projektet skal forskerne gentage og videreudvikle sprogforsker og professor emeritus Bent Preislers spørgeskemaundersøgelse af det danske sprog fra midten af 1990’erne.

Ud over at gentage spørgeskemaundersøgelsen fra 1999 skal forskerne også lave fokusgruppeinterview med repræsentative grupper fra det danske samfund om deres holdning til brugen af engelsk i Danmark.
Forskerne håber, at de ved at få nogle gode diskussioner i fokusgrupperne, vil kunne se og forstå nuancer i, hvem der mener hvad om brugen af engelsk.

Læs mere om projektet her: Danmarks Frie Forskningsfond, Kultur og Kommunikation, Forskningsprojekt 2, 2021.
https://dff.dk/cases/forskere-skal-kortlaegge-brugen-af-engelsk-i-danmark/?fbclid=IwAR2_Px3WLALE37iai50nEldc3bbfKonK_PmquB3OO9C4Wxo0P9iFGm-OpEw