Kategoriarkiv: A. Varia

REAKTIONER PÅ NCFF’S RAPPORT OM ELEVPERSPEKTIVER PÅ FREMMEDSPROG FRA GRUNDSKOLE TIL GYMNASIUM

Rapport skaber vrede blandt sproglærere: Genkender ikke billedet
Artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 9. november 2023. https://gymnasieskolen.dk/articles/rapport-skaber-vrede-blandt-sproglaerere-genkender-ikke-billedet/

Hvorfor må man ikke kede eleverne?
Debatindlæg af Dorthe Schmittroth Madsen (cand.mag i tysk, historie og filosofi) i Gymnasieskolen, 9. november 2023.
https://gymnasieskolen.dk/hvorfor-maa-man-ikke-kede-eleverne/

Invitation til dialog om, hvordan vi i fællesskab kan få sprogglæden endnu mere frem
Debatindlæg af Mette Skovgaard Andersen, centerleder NCFF, Gymnasieskolen, 10. november 2023.
https://gymnasieskolen.dk/invitation-til-dialog-om-hvordan-vi-i-faellesskab-kan-faa-sprogglaeden-endnu-mere-frem/

1000 elever tager ikke fejl
Blogindlæg af Bodil-Marie Ellerup Gade (lærer på Horsens Gymnasium og HF og medlem af GL's hovedbestyrelse) i Gymnasieskolen.dk, 14. november 2023.
https://gymnasieskolen.dk/1-000-elever-tager-ikke-fejl/

 

NY MUNDTLIG GRUPPEPRØVE I TYSK OG FRANSK I FOLKESKOLEN GØR ELEVERNE TRYGGERE

I midten af oktober fik landets skoler et lidt usædvanligt brev fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk). I brevet stod der, at skolerne har mulighed for at deltage i et forsøg, hvor eleverne går til mundtlig gruppeprøve i tysk og fransk som alternativ til den almindelige, individuelle afgangsprøve.
Forsøget har været i gang i et års tid. Men kun tre skoler fik i første omgang lov til at være en del af forsøget. Derfor er det meget glædeligt, at det nu bliver udvidet til, at langt flere skoler kan teste gruppeprøven af, mener forkvinde for Sproglærerforeningens fransk fagudvalg Kristina Silla.

"Mange andre fag har fået nye prøveformer de sidste par år. Blandt andet kulturfagene. Derfor er det kærkomment, at sprogfagsprøven også udvikler sig nu", siger hun. "Med flere skoler får vi et datagrundlag, der meget bedre kan bruges til at vurdere, om gruppeprøven er en forbedring i forhold til den individuelle prøve".

Samtidig understreger Kristina Silla, at det ikke skal ende med at hæve niveauet til afgangsprøven, når eleverne går op i grupper. "Gruppeprøven skal være med til at skabe et bedre flow og et tryggere, sprogligt læringsrum for eleverne. Den skal minde mere om det, de kender fra undervisningen".

Med den nye gruppeprøve mener Pernille Erck-Termansen, tysklærer på Ådalens Skole i Frederikssund, at eleverne får et meget tryggere og bedre grundlag for at kunne vise, hvad de kan. Fra sin daglige undervisning kan hun også se, at eleverne klarer sig meget bedre mundtligt, når de samarbejder.

"Jeg har mange elever, der siger, at de ikke kan finde ud af tysk. Men det kan jeg jo se, at de godt kan i deres skriftlige afleveringer. Derfor er jeg begyndt at sætte dem sammen i grupper, hvor de skal svare på en række spørgsmål og bagefter optage sig selv på film og sende til mig. Det er en metode, der både gavner de rigtigt dygtige og lidt mindre dygtige elever", siger hun.

Læs artikel af Caroline Schrøder, Folkeskolen.dk, 13. november 2023, og se også mere om omtalte gruppeprøve.
https://www.folkeskolen.dk/afgangsprover-fransk-frederikssund-kommune/flere-skoler-ma-nu-vaere-med-i-forsog-med-gruppeprove-i-tysk-og-fransk/4742571

 

SPROG I SKOLEN ER NOGET HELT ANDET END SPROG I VIRKELIGHEDEN

I en ny stor undersøgelse fra oktober 2023, som Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) har lavet, har man interviewet cirka 1.000 elever fra grundskolen og gymnasiet om deres syn på fremmedsprog. 
"Der har længe været en diskurs om, at de unge ikke gider fremmedsprog, men undersøgelsen viser, at de unge faktisk godt kan se værdien af sprog. Desværre oplever de, at sprog i skolen er noget helt andet end sprog i virkeligheden. Vi er nok nødt til at få de to opfattelser til at mødes lidt bedre," siger lederen for Det Nationale Center for Fremmedsprog, Afdeling Øst, Mette Skovgaard Andersen. 

"Sprogfagenes læreplaner i gymnasiet lægger op til, at eleverne undervises ud fra et såkaldt kommunikativt sprogsyn og et funktionelt grammatiksyn. Grundprincippet i det kommunikative sprogsyn er, at man lærer sprog ved at bruge og handle med sprog. Ved et funktionelt grammatiksyn er der fokus på, hvilken betydning de forskellige grammatiske kategorier og former har for kommunikationen, og hvilken funktion de udfylder," forklarer Mette Skovgaard Andersen.

Men Ifølge NCFF’s analyse er der et misforhold mellem den foreskrevne undervisning og den undervisning, som eleverne siger, at de oplever især i gymnasiet.

Gymnasieeleverne efterlyser mere mundtlighed – især i tysk og fransk. De sidestiller det at kunne et fremmedsprog som "at kunne tale med andre", og for mange er det også den største motivation for at lære fremmedsprog. Men mange gymnasieelever oplever, at det primært er den skriftlige produktion, der trænes i sprogundervisningen, og at den mundtlighed, som de oplever, ofte er en "falsk mundtlighed", hvor de læser noget op, de har skrevet.

"De vil rigtig gerne lære at tale sproget, så de kan gå i interaktion med andre, men de oplever ikke, at undervisningen for alvor bringer dem derhen, hvor de mestrer det," siger Mette Skovgaard Andersen.

Eleverne i undersøgelsen har endvidere en meget udbredt fortælling om, at fremmedsprog er lig med grammatik. De synes, at grammatikundervisningen fylder for meget, at den er kedelig og svær, og at den tager lysten til at lære sprogene fra dem, skriver NCFF i analysen. Desuden er der et meget stort fokus på fejl, hvilket eleverne ikke oplever understøtter hverken deres sprogtilegnelse eller deres motivation. De oplever, at der undervises i grammatik separat, og at grammatikken er afkoblet fra det øvrige indhold.

Hvis flere unge i fremtiden skal ønske at dygtiggøre sig inden for fremmedsprogene, kræver det, ifølge NCFF, at der ændres praksis i sprogundervisningen til et mere kommunikativt sprogsyn og funktionelt grammatiksyn, foruden at der bør kikkes nærmere på eksamensformen.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 2. november 2023.
https://gymnasieskolen.dk/articles/undervisningen-faar-elever-til-at-miste-lysten-til-sprog/

 

VALGET AF LATIN I GYMNASIET SYNES AT VÆRE ET STRATEGISK VALG FOR STØRSTEDELEN AF ELEVERNE

Valget af latin i gymnasiet synes at være et strategisk valg. For størstedelen af eleverne, der har latin C som valgfag, handler det ikke om sproglig interesse, men derimod om at undgå naturvidenskabelige fag. Det viser en rapport fra oktober 2023 fra Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF). Centret har gennemført en stor spørgeskemaundersøgelse på 18 stx-skoler landet over i foråret 2023. I undersøgelsen har deltaget 715 elever, der har eller har haft latin på C-niveau.

Den seneste gymnasiereform fra 2017 har fået andelen af stx-studenter med latin på C-niveau til at stige kraftigt. I årene 2012-2019 havde omkring 2 procent af stx-studenterne latin C. Men med studenterårgangen 2020, der er den første efter den nye reform, ændrede billedet sig markant. Her forlod 14 procent af stx-studenterne gymnasiet med latin C. I 2021 og 2022 har tallet ligget på 16 procent.

Siden reformen har elever med tre fremmedsprog, hvoraf latin C kan være et af dem, kunnet slippe for at løfte et naturvidenskabeligt fag til B-niveau. Elever på en sproglig studieretning, der har latin C som enten studieretningsfag eller valgfag, kan nøjes med to naturvidenskabelige fag på C-niveau. Og elever, der har flere end tre fremmedsprog, hvoraf latin C kan være et af dem, skal kun have matematik på C-niveau.

I undersøgelsen fra NCFF er eleverne blevet bedt om at forholde sig til, hvor enige de er i en række udsagn om, hvorfor de har valgt latin på C-niveau. Hele 83 procent af de deltagende elever, der har latin C som valgfag, svarer, at de er helt enige eller enige i følgende udsagn: ’Jeg valgte latin på C-niveau for at undgå at hæve et naturvidenskabeligt fag fra C-niveau til B-niveau’. 

"Vi er nok lidt overraskede. Det er et ret vildt tal," siger Mette Skovgaard Andersen, den ene af centerlederne for NCFF, der har udarbejdet rapporten.
Mette Skovgaard Andersen mener dog, at latin på et tidligt tidspunkt i gymnasietiden kan være et godt hjælpefag i forhold til de øvrige sprogfag, især i forhold til ordforråd, grammatik og almen sprogligforståelse.

Den sproglige gevinst er det imidlertid småt med, viser undersøgelsen. Godt halvdelen af eleverne i undersøgelsen, der har latin på C-niveau, er nemlig elever i 3.g. Og kigger man udelukkende på de elever, der har latin C som valgfag, har mere end to ud af tre elever faget i 3.g, viser undersøgelsen.

Anders Klarskov Jensen er forperson for Klassikerforeningen, der omfatter lærere i latin, oldtidskundskab og græsk. Han er kritisk over for rapporten. Den giver ikke et retvisende billede af situationen ude på gymnasierne, mener han. Dog erkender han, at der er en sammenhæng mellem stigningen og reformen.

Mette Skovgaard Andersen forstår ikke umiddelbart kritikken. "Det er ikke ment som en kritik af latin, men vi har ønsket at forstå, hvad der er på spil i forhold til motivationen for at vælge latin," siger hun.

Læs artikel af Benjamin Mikkelsen, Gymnasiskolen.dk, 30. oktober 2023.
https://gymnasieskolen.dk/articles/stort-flertal-vaelger-latin-for-at-faa-rabat-paa-naturvidenskab/

 

RAPPORT FRA NCFF VEDR. FRAVALG AF SPROGFAG: STOR AFSTAND MELLEM DET, ELEVERNE GERNE VIL, OG DET, DE OPLEVER I SPROGUNDERVISNINGEN

I undersøgelsen Elevperspektiver på fremmedsprog fra grundskole til gymnasium – En motivations- og barriereanalyse har NCFF (Det Nationale Center for Fremmedsprog) interviewet ca. 1.000 grundskole- og gymnasieelever på tværs af trin og årgange.

Analysen viser, at elever i såvel grundskolen som gymnasiet grundlæggende er åbne for fremmedsprog og gerne vil lære sprog. Desværre mister langt de fleste dog interessen og motivationen undervejs i uddannelsessystemet, og kun ganske få holder som bekendt sproggryderne i kog og læser sprog på de videregående uddannelser, hvor fremmedsprogsuddannelserne er under massivt pres. Data i undersøgelsen peger særligt på, at det skyldes et misforhold mellem den foreskrevne undervisning, dvs. hvilket sprogsyn og grammatiksyn, de unge skal undervises ud fra, og det, eleverne oplever.

Det, eleverne gerne vil opnå med sprogene, er at kommunikere med andre, at lære andre folk at kende og at forstå dem – og det, de oplever i sprogfagene i skolen og på gymnasiet, er at læsning af tekster, skriftlighed og især grammatik fylder meget i fremmedsprogsundervisningen. Så meget, at sidstnævnte af eleverne næsten opleves som lig med grammatik og korrekthed. Men det, de unge vil med fremmedsprog, er andet end at være korrekte, så derfor står mange desværre ofte af. I elevernes perspektiv er der således en markant forskel mellem "sprog i virkeligheden" og "sprog i skolen". Dermed går både de og Danmark glip af alt det vigtige, fremmedsprogskompetencer åbner for.

NCFF-rapporten dykker ned i flg. emner:

  • Hvad siger eleverne om fremmedsprog?
  • Hvad siger eleverne om valg og valgmuligheder?
  • Hvad siger eleverne om at lære sprog? Læringsmiljø og sproglæringsproces
  • Hvad siger eleverne om undervisningen?
    • Indhold
    • Variation
    • Mundtlighed
    • Skriftlighed
    • Grammatik
    • Eksamen og karakterer

Læs mere og find link til rapporten samt til en pixiudgave på NCFF's hjemmeside:
https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/eleverne-vil-faktisk-gerne-laere-fremmedsprog-men?fbclid=IwAR0NQtETDaYCdMCAbjwsvpdte3QPNUBFm9ngbsQDpKW1ArjhXljHN-1bd5Y

 

ERFARINGER OG BETRAGTNINGER FRA ET EKSPERIMENT MED CHATGTP I EN 3.G-KLASSE

Blogindlæg i Gymnasieskolen.dk

Jeg har i år valgt at afprøve ChatGPT mere systematisk i min 3.g-klasse, hvor vi sammen løbende eksperimenterer og snakker om chatbottens evner for at få afdækket dens muligheder og især begrænsninger. At jeg nåede frem til at ville prøve det, var ud fra en bevidsthed om, at jeg havde to valg: Enten kunne jeg lade som om, at ChatGPT ikke eksisterede og håbe, at eleverne ikke ville bruge det, eller jeg kunne omfavne den nye revolutionerende teknologi til det skriftlige arbejde og undersøge mulighederne og begrænsningerne i mit fag. Jeg valgte det sidste, fordi det er vores og elevernes virkelighed.

Meget er blevet sagt og skrevet, og mange elever har fået skriftlige advarsler eller skarpe reprimander af deres gymnasier for at have brugt ChatGPT til at få lavet og afleveret en opgave. Når det så er sagt, er det min oplevelse, at vores frygt for Chatbotten synes at have været større, end hvad virkeligheden faktisk har vist sig.

I øjeblikket synes chatbotten nemlig ikke at være i stand til at kunne generere tekster med unikt indhold og sprog, som den ikke har skrevet før. På den måde er den meget generisk i sit arbejde. Jeg har efterhånden gennem mange eksperimenter og indtastede opgaveformuleringer i engelsk (ja, jeg bruger også ChatGPT, når mine elever har afleveret en opgave for at se, hvad den finder på!) erfaret, at chatbotten har sine favoritvendinger og ord, som den mere eller mindre altid bruger. Hertil kommer dens måde med at skrive i mange korte afsnit og meget generisk uden ret meget reelt fagligt indhold. På den måde er ChatGPT i engelskfaget ikke til ret stor hjælp for eleverne, hvis de vælger at bruge den som et rent produktværktøj til at generere en aflevering. Så for eleven med et ønske om at opnå en god karakter er det et virkelig dårligt valg…

Samtidig har jeg som engelsklærer lært, at ChatGPT er skabt til at præstere i en amerikansk uddannelseskontekst. Det vil sige, at den genererer tekster, som passer til den amerikanske curriculum-tilgang til læring, som gør, at chatbotten langt fra lever op til de faglige mål i læreplanen, som eleverne skal opfylde for at kunne klare sig godt i engelskfaget i Danmark. På den måde er ChatGPT ikke blevet den store "game-changer", som vi frygtede.

Læs blogindlæg af Kim Michael Christensen, engelsklærer, Himmerlands Erhvervs- og Gymnasieskoler, i Gymnasieskolen.dk, 26. september 2023.
https://gymnasieskolen.dk/chatgpt-er-ikke-saa-farlig-endda/

 

SPROGSTRATEGI SOM ET FÆLLES ARBEJDSREDSKAB

Blogindlæg i Folkeskolen.dk

Skoleåret er i fuld gang og inden længe har vi årets første fagmøde i "Fagteam sprog", hvor skolens engelsk-, tysk-, spansk- og fransklærere mødes på tværs i arbejdet med sprogfagene. En af de første indsatser er at få opdateret vores sprogstrategi, så vores fælles arbejdsredskab er på plads.

Siden 2020 har vi på min skole haft vores egen lokale sprogstrategi, som skolens fremmedsprogslærere sammen har udviklet for at sikre, at fremmedsprogene har en klar faglig profil, der understøtter, "at alle elever oplever at udfordres på en passende måde i sprogfagene, så de lærer mest mulig. Samtidig er det en ambition med sprogstrategien at skabe rammerne for og understøtte et lærerfagligt miljø, hvor der er plads til didaktisk sparring, faglig udvikling og kreative undervisningsformer".

I vores sprogstrategi har vi beskrevet, hvordan vores arbejde som fremmedsprogslærere tager afsæt i et kommunikativt og funktionelt sprogsyn og hvordan vi på tværs af fagene er optaget af, at eleverne oplever en motiverende undervisning af høj kvalitet. Vi har i strategien indskrevet det, vi har kendskab til fra elevundersøgelser, i forhold til elevernes opfattelse og forståelse af en god sproglærer - og har det for øje i vores daglige arbejde.

Der er ingen tvivl om, at det giver rigtig god mening at begynde med at gå strategisk til værks, hvis man ønsker en opkvalificering og en stærk fagkultur. Et første fælles afsæt for sproglærere rundt omkring på skolerne kan derfor være at give sig i kast med at udarbejde en lokal sprogstrategi, som vil være med til at opkvalificere sproglærernes arbejde. Det kommer ikke af sig selv, men skal naturligvis på det lokale skoleplan understøttes af en ledelse, der afsætter de fornødne ressourcer til arbejdet, har fingeren på den sproglige puls og har øje for den internationale dimension.

Læs blogindlæg af Rikke Hjort Hvillum, folkeskolens franskrådgiver, lærer på Skovvangskolen i Folkeskolen.dk, 15. september 2023.
https://blog.folkeskolen.dk/blog-folkeskolens-tysk-og-franskradgiver-fransk/en-sprogstrategi-det-ka-vi-li/4731398

 

CHATGPT KAN SPILLE EN VÆSENTLIG ROLLE I AT UNDERSTØTTE ENGELSKUNDERVISNINGEN OG ELEVERNES UDVIKLING AF FAGLIGE KOMPETENCER

Uddannelsesrevolutionen med AI (kunstig intelligens) rummer enorme potentialer, som desværre ofte overskygges af frygt og modstand mod forandring samt en forældet uddannelsesmodel, skriver Kathrine Lind Amdisen i sit professionsbachelorprojekt fra læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole, Campus Carlsberg.

Kathrine Amdisen undersøger i sit projekt "To bot, or not to bot? That’s the prompt in the English Language Classroom", hvordan brugen af sprogmodeller såsom ChatGPT kan understøtte engelskundervisningen og elevernes udvikling af faglige kompetencer.
En forudsætning herfor er, at både lærere og elever får specifik vejledning i brugen for at sikre en etisk forsvarlig og effektiv anvendelse af teknologien i undervisningen.

I bachelorprojektet præsenterer Kathrine Amdisen bl.a. en pædagogisk ramme, som lærere kan bruge til at fremme elevers AI-relaterede kompetencer, så deres skriftlige kompetencer styrkes ved at lære at samarbejde med chatbotten om at skrive tekster på et helt nyt niveau. Rammen består af fem faser: forstå, udforsk, optimer, verificer, inkorporer.

ChatGPT kan ifølge Kathrine Amdisen bruges til at facilitere engelsksprogede læringsaktiviteter ved at give eleverne flere muligheder for at øve deres sprogfærdigheder gennem skriftlig interaktion med chatbotten, der agerer samtalepartner og altid udfordrer i ens nærmeste læringszone på grund af chatbottens evne til at tilpasse sig den enkelte elevs læringsstil og niveau. Dette giver også mange muligheder for differentieret læring.

Læs artikel af Dorthe Kirkgaard Nielsen, Folkeskolen.dk, 12. september 2023.
Der linkes til projektet nederst i artiklen.
https://www.folkeskolen.dk/bachelorprojekt-engelsk-it/bachelor-chatgpt-kan-vaere-tutor-for-elever-pa-niveau-med-en-veluddannet-person/4730546

 

BROBYGNINGSPROJEKT MELLEM UNIVERSITET OG TRE GYMNASIER GIVER DELTAGERNE INDSIGT I HINANDENS LÆRINGSVERDENER

Hvert år dropper mange studerende ud af deres universitetsstudie efter blot få måneder. Et projekt mellem tre aalborgensiske gymnasier (Aalborghus Gymnasium, Hasseris Gymnasium samt Nørresundby Gymnasium & HF) og Aalborg Universitets engelskuddannelser gør elever og undervisere klogere på hinanden og fører til konkrete ændringer på universitetet.

Alt for mange studerende dropper ud af deres universitetsstudie efter blot få måneder, og der er brug for samtaler på tværs af gymnasier og universiteter, mere indsigt og forståelse for hinanden, så overgangen bliver lettere, og færre forhåbentlig falder fra.

Netop derfor samarbejder seks forskere fra Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet med de tre aalborgensiske gymnasier om projekt 'Fra engelsk til engelsk: Udfordringer i overgangen mellem ungdoms- og videregående uddannelser'.

"Med projektet laver vi en helt anden form for brobygning, meget mere håndholdt, hvor gymnasieleverne får en smagsprøve på, hvad det vil sige at læse engelsk på universitetet, og hvor vi får en større viden om elevernes forudsætninger og virkelighed," siger Lise-Lotte Holmgreen, projektleder og lektor på Institut for Kultur og Læring.

"Både den pædagogiske, diskursive og didaktiske tilgang er anderledes på universitetet, end de studerende kender fra gymnasiet. Vi har derfor ønsket at se nærmere på, hvad gymnasieelevernes forventninger til et universitetsstudie er, og hvordan vi undervisere kan imødekomme de unges forventninger," fortæller Lise-Lotte Holmgreen.

Hvert gymnasium har stillet med en 2.g-klasse – alle med engelsk på A-niveau. To af klasserne har kørt et forløb på almen engelsk, en klasse har haft et forløb på international virksomhedskommunikation. Gymnasieklasserne har hver især haft et undervisningsforløb, hvor de to formiddage med fire-fem ugers mellemrum har været på universitetet og modtaget undervisning og vejledning.

Som en del af projektet har forskerne fra universitetet også været på besøg på de tre gymnasier og observeret undervisningen. Dette vil nu føre til konkrete ændringer i planlægningen af det kommende første semester på de to universitetsuddannelser.

For gymnasielærerne har projektet givet en større indsigt i den faglige bredde i engelsk på universitet. Hos Nørresundby Gymnasium & HF er engelsklærer Kristine Ahlmann Hjuler med i projektets netværksgruppe, og hun mener, at projektet er med til at skabe mindre afstand mellem gymnasie og universitet.

"Vi undervisere på tværs af sektorerne bliver klogere på hinanden, og via projektet får eleverne en god indsigt i, hvad det vil sige at læse på universitetet," siger Kristine Ahlmann Hjuler.

I en tid hvor sprogfagene er i krise, mener Kristine Ahlmann Hjuler også, at projektet kan gøre en forskel, fordi det kan åbne flere elevers øjne for, hvad man kan med sprog.

Læs artikel af Dorthe Kirkgaard Nielsen, Gymnasieskolen.dk, 29. august 2023.
https://gymnasieskolen.dk/articles/alternativt-brobygningsprojekt-letter-overgang-fra-gymnasie-til-universitet/