Kategoriarkiv: A. Varia

NCFF FORTSÆTTER SIT VIRKE INDTIL ULTIMO 2025

Uddannelses- og Forskningsministeriet har imødekommet en ansøgning fra NCFF om forlængelse som nationalt center for fremmedsprogene i Danmark på tværs af uddannelsessystemet. Centret fortsætter herefter sit virke indtil ultimo 2025 og inden for den nuværende økonomiske ramme.

Centerforlængelsen skaber kontinuitet og arbejdsro til fortsat at støtte projekter, formidle viden, bringe sprogfolk sammen, etablere samarbejder og eksekvere egne initiativer, som gavner alle sprogfag i hele uddannelsessystemet, og som har til formål at få flere elever og studerende til at vælge fremmedsprog og opnå solide sprogkompetencer.

NCFF ser også frem til i de kommende år at forsætte arbejdet med at understøtte og styrke alle fremmedsprog, sætte fokus på kvalitetsudvikling af sprogfagene og -uddannelserne, præsentere ny viden, kvalificere debatten om fremmedsprog og invitere til at diskutere, hvad fremmedsprogsundervisning og -uddannelse skal kunne.

Læs denne meddelelse af Morten Moesgaard Sørensen, NCFF, 10. december 2021. https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/to-aars-forlaengelse-til-ncff?fbclid=IwAR2M75gRzkCV2jD1g-RB52OdYZ2jnaqBF4SYSs5Pdr1qvpErXdxDIuc1XkA

 

ØKØNOMISK LØFT TIL TYSK- OG FRANSKUDDANNELSERNE

Sprog giver adgang til viden, kultur og historie og er vigtigt for Danmarks samhandel og samarbejde med omverdenen. Ud over engelsk har især det tyske og franske sprog stor betydning for Danmark.

Der har dog de seneste år været mindre søgning til tysk- og franskuddannelserne, ligesom frafaldet på dem er højt. Derudover har en kortlægning for Det Nationale Center For Fremmedsprog for nylig vist, at der i fremtiden forventes at blive mangel på folkeskolelærere og gymnasielærere, som underviser i tysk og fransk.

Regeringen og samtlige af Folketingets partier ønsker at vende udviklingen. Som led i det bliver der nu afsat 40 millioner kroner til at igangsætte en række initiativer, som skal gøre tysk- og franskuddannelserne mere attraktive at læse og give flere studerende mulighed for at træne deres sprogkundskaber med mere praktisk sprogundervisning.

Læs pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet, 8. december 2021.
https://ufm.dk/aktuelt/pressemeddelelser/2021/politisk-flertal-vil-lofte-studerendes-evner-i-tysk-og-fransk

 

BEHOV FOR KVALITETSUDVIKLING AF HELE UDDANNELSESSYSTEMET I FORHOLD TIL SPROG SAMT EN DISKUSSION AF, HVAD FREMMEDSPROG SKAL KUNNE

Som det er fremgået af et tidligere indlæg her på bloggen, kommer der til at mangle fremmedsprogslærere - både i gymnasiet og i grundskolen. Det viser den omtalte nye analyse, som Epinion har lavet for Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF).

Da det tager tid at uddanne sproglærere, efterlyser Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard, centerlederne på NCFF, at man nu for alvor tager fat, hvis det skal lykkes at ændre på søgemønstre og tilvalgsincitamenter. De understreger, at der ikke er noget quickfix, og at NCFF’s initiativer allerede arbejder i den retning. Dog er der diskursmæssige, strukturelle, økonomiske og rammemæssige betingelser, der kræver en yderligere indsats.

"Der er for få, der tiltrækkes af fremmedsprogene, hvilket til dels kan tilskrives diskursen om sprog, og til dels at STEM-fagene i mange år har fået så meget fokus, at det for de unge kommer til at se ud, som om sprog overhovedet ikke er nyttigt eller interessant," siger Hanne Wacher Kjærgaard.

Fremmedsprogscentret vil nu dykke endnu mere ned i, hvilke barrierer de unge har for at vælge fremmedsprog.

"Derudover er der også nogle strukturelle barrierer, for eksempel idéen om at hvis man skal beskæftige sig med fremmedsprog, så skal man nørde i en supersproglig studieretning. Man kan jo sagtens være meget interesseret i biologi og fransk. Der er behov for at få blødt lidt op i forhold til idéen om, at sprog er enten eller," siger Mette Skovgaard Andersen.

"Det gælder faktisk i hele uddannelsessystemet, at det er meget svært at kombinere fremmedsprog med andre fag," tilføjer Hanne Wacher Kjærgaard.

Der er ifølge de to centerledere behov for kvalitetsudvikling af hele uddannelsessystemet i forhold til sprog og en diskussion af, hvad fremmedsprog skal kunne.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 30. november 2012.
https://gymnasieskolen.dk/dyster-analyse-skoler-vil-mangle-fremmedsprogslaerere?fbclid=IwAR1r06IOqQxXX8DRiOn-lnY3DsHUpW9ApwGnncLdm12En7peaaRNPu9DrNA

 

ARRANGEMENT PÅ AU 6. DEC. 21: Fremmedsprog: Vejen til din og vores (globale) fremtid

Tænk flere venner!
Tænk nye personlige færdigheder!
Tænk store livsoplevelser!
Tænk mangfoldighed!
Tænk globale jobmuligheder – også lokalt!

Aarhus Universitet og Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) har sammen med kolleger i Norge og Skotland fået støtte fra EU til et projekt med titlen Generation Global: Multilingualism and intercultural skills for a dual-competency workforce of the future.

Formålet med projektet er at indsamle viden og producere toolkits, der kan bruges til at informere forskellige målgrupper om værdien af andre fremmedsprog end engelsk som tillægskompetence. Altså: Hvad er værdien af, at ikke kun sprogeksperter, men også andre medarbejdere i en virksomhed kan mere end blot engelsk? Hvad er værdien af, at jeg som ungt menneske i en globaliseret verden kan forstå modersmålet hos dem, jeg møder på min vej gennem livet? Hvilken værdi har det for mine uddannelsesmål, hvis jeg ud over fx mine tekniske eller håndværksmæssige færdigheder også kan begå mig i samtale med udenlandske kolleger på deres modersmål? Og hvilke udfordringer for uddannelse og uddannelsesplanlægning skal håndteres i den sammenhæng?

En af målgrupperne i projektet er unge mennesker og deres forældre, og et toolkit målrettet dem er nu snart færdigt. Dette toolkit vil AU og NCFF gerne præsentere ved dette arrangement, hvor de også benytter sig af lejligheden til mere bredt at diskutere udfordringer og løsningsforslag til målgruppernes arbejde med fremmedsprog.

Se mere om arrangementet og tilmelding her:
https://projekter.au.dk/generationglobal/unge-mennesker-og-deres-foraeldre/arrangement/?fbclid=IwAR2_FRKZmzpngWxHfi03wk2lLTbkmUedDKSlYGMPvenkRuZAhDNy9iYeBHo

 

FORSKNINGSPROJEKT MED FOKUS PÅ SPROGLIG OPMÆRKSOMHED OG FLERSPROGETHEDSDIDAKTIK

Som en del af et forskningsprojekt har 5.V på Nørre Fælled Skole været igennem en helt særlig sproguge. Det betyder, at alle timer i dansk, tysk, fransk og engelsk blev brugt på ét samlet forløb, der havde fokus på at udvikle elevernes sproglige opmærksomhed ved at præsentere eleverne for en hel masse sprog og vise dem, hvordan de kan bruge sprog, de kender, til at lære nye sprog og sågar blive bedre til dansk.

Natascha Drachmanns ph.d.-projekt er en del af det større forskningsprojekt, Plurilingual Education - Minority and Majority Students' Language Awareness across Educational Levels.  Det undersøger minoritets- og majoritetselevers sproglige opmærksomhed gennem en flersprogethedsdidaktik i indskolingen, på mellemtrinnet, i udskolingen samt i grundforløbet Almen Sprogforståelse i gymnasiet.

Læs mere om projektet her:
https://engerom.ku.dk/forskning/centre/flersprogethedsdidaktik/

"Mens lærerne underviser, kigger jeg på eleverne. Jeg undersøger, hvordan den sproglige opmærksomhed ser ud i de forskellige klasser og hvilke ligheder og forskelle der er mellem de tre klassetrin. Og så går jeg også ind og ser på, hvordan elevernes sproglige ressourcer kommer frem i deres sproglige opmærksomhed. Vil den sproglige opmærksomhed for eksempel se ud på en bestemt måde hos elever, der har mange sproglige ressourcer med sig, og på en anden måde hos elever, der har færre sproglige ressourcer med sig. Det er sådan noget, jeg er nysgerrig på at undersøge", fortæller Natascha Drachmann

Natascha Drachmann har inddelt elevernes sproglige opmærksomhed i tre kategorier.
Først er der den praktiske sproglige opmærksomhed, der kommer til udtryk, når eleverne fx leger eller eksperimenterer med sproget. Det kan de eksempelvis gøre gennem et skuespil eller en ordleg, fortæller hun.

"Eleverne kan også have en metasproglig opmærksomhed, hvor de taler om og reflekterer over sprog. Den metasproglige opmærksomhed kan blandt andet ses, når eleverne taler om, at ord på forskellige sprog ligner hinanden, eller når de kan beskrive, hvordan eventyrer er bygget op", siger Natascha Drachmann,

"Til sidst er der den kritiske sproglige opmærksomhed, hvor eleverne forholder sig kritisk til sprog og sprogbrug. Den kritiske opmærksomhed bruges, når eleverne fx diskuterer, om det er vigtigt at lære andre sprog".

Udover at undersøge elevernes sproglige opmærksomhed er formålet med forskningsprojektet blandt andet også at skabe større opmærksomhed på, hvad eleverne kan få ud af at blive præsenteret for flere sprog i undervisningen - det, der også kaldes for flersprogethedsdidaktik,

"Med projektet vil vi gerne vise, at flersprogethedsdidaktik kan være med til at styrke elevernes sproglige læring. Det er til gavn for både minoritetseleverne og majoritetseleverne, at lærerne tør inddrage flere sprog i undervisningen", forklarer Natascha Drachmann.

Læs artikel af Caroline Schrøder, Folkeskolen.dk, 16. november 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1882376/tysktime-paa-islandsk-tyrkisk-og-norsk-

 

FREMTIDIG MANGEL PÅ UNDERVISERE I FREMMEDSPOG KALDER PÅ ET BEHOV FOR MÅLRETTET INDSATS NU

Der har længe været talt om, at gymnasierne på grund af faldende søgning til sproguddannelserne og en aldrende lærerbestand kunne komme til at mangle fremmedsprogslærere. Nu viser en kortlægning af fremmedsprog i uddannelsessektoren fra EPINION, bestilt af NCFF, at den største lærermangel på grundskoleniveau vil komme inden for tysk. På gymnasieniveau vil den komme inden for tysk, fransk og italiensk, hvor en fjerdedel eller flere af lærerne i de tre sprog vil være pensionerede allerede inden for 10 år.

"Vi ved fra flere undersøgelser, at sprogkompetencer er efterspurgte i de fleste brancher, og at tillægskompetencer i fremmedsprog giver medarbejdere mere interessante arbejdsopgaver og fremmer karrieren. Vigtigheden af at kunne sprog – og at få flere børn og unge til at vælge dem og dygtiggøre sig – er omdrejningspunktet i en række af NCFF’s aktiviteter. Det vil blive vanskeligt at øge interessen for sprog og dække erhvervslivets efterspørgsel på sprogkompetencer, hvis der ikke er lærerkræfter til at undervise fremtidens generationer i sprog, eller hvis fremmedsprogsundervisningen bliver varetaget af endnu flere lærere uden formelle kompetencer, end det allerede er tilfældet i dag", siger centerlederne i Det Nationale Center for Fremmedsprog, Mette Skovgaard Andersen og Hanne Wacher Kjærgaard.

Fremskrivningen af lærerdækningen inden for fremmedsprog de næste tyve år peger også på store regionale forskelle og på forskelle inden for de enkelte fremmedsprogsfag i såvel grundskolen som på de gymnasiale ungdomsuddannelser. Ifølge centerledelsen i NCFF kalder udsigten til færre lærere og faldende kompetencedækning i flere sprogfag på handling nu:

"Hvor positivt det end er, at man har oprettet et nationalt center, der kaster et samlet blik på fremmedsprog i uddannelsessystemet, så må vi også erkende, at vi med vores midler ikke er i stand til med den fornødne hast at ændre søgemønstre og tilvalgsincitamenter. Alle centrets initiativer arbejder i den retning, men der er diskursmæssige, strukturelle, økonomiske og rammemæssige betingelser, der kræver en yderligere indsats. Og det skal gå forholdsvis stærkt, da det tager tid at uddanne sproglærere."

Læs artikel af Morten Moesgaard Sørensen, NCFF's hjemmeside, 17. november 2021:
https://ncff.dk/aktuelt/nyheder/nyhed/artikel/ny-analyse-viser-kommende-massive-laererdaekningsproblemer-inden-for-tysk-og-fransk/?fbclid=IwAR2W9iSwcRpSBIxA2L9ADIMXF0m6DyjMF9I7V3HBJ1zsAGUvFODgCGWVDAA

Rapporten fra Epinion og dens konklusioner kan findes og downloades via dette link:
https://ncff.dk/didaktisk-udvikling-viden-og-behov/kortlaegning-af-fremmedsprog-i-uddannelsessektoren/

 

REVISION AF VURDERINGSKRITERIER I FRANSK OG TYSK: VÆGT PÅ KOMMUNIKATIONSEVNE OG KULTUREL FORSTÅELSE

En arbejdsgruppe på tværs af tysk og fransk i Folkeskolen har omskrevet vurderingskriterierne til elevernes skriftlige fremstilling til afgangsprøverne. Kriterierne lægger nu mere vægt på elevernes evne til at kommunikere og forstå andre kulturer, fortæller Katrine Malte Hviid, formand for Børne- og Undervisningsministeriets opgavekommission i tysk

Mens der i de gamle vurderingskriterier var en tendens til at "sidde med den røde kuglepen og kigge efter fejl", er der ifølge Katrine Malte Hviid et andet fokus i de nye kriterier. Her skal censor i højere grad kigge på elevernes evne til at kommunikere på tysk eller fransk.

"I stedet for at slå ned på fejl og mangler vil vi gerne have et mere overordnet syn på opgaven. Derfor har vi forsøgt at skabe en ny vurderingsmodel, der fokuserer mere på, om eleven kan skrive en enkel og sammenhængende tekst", siger hun.

En anden væsentlig ændring er, at begrebet kultur- og samfundsforhold er blevet integreret som en del af vurderingskriterierne under overskriften "kulturmødet".

"Når vi udarbejder et oplæg til fri skriftlig formulering, giver vi eleven et fikseringspunkt, som så er dét, der kommunikeres om. Et fikseringspunkt skal være noget, som unge danskere har til fælles med unge fra Tyskland eller Frankrig, og der er mulighederne jo uendelige. Det kan være hobbier, sport, kæledyr og ferier. I oplægget til den skriftlige formulering sørger vi for at lade en fiktiv person komme til orde i en tysk eller fransk kontekst, og så har den danske elev noget at forholde sig til og skrive om. Dét er kultur- og samfundsforhold, og her demonstrerer eleven så kendskab", siger Katrine Malte Hviid.

Læs artikel af Caroline Schrøder, Folkeskolen.dk, 2. november 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1881491/vurderingen-til-den-skriftlige-proeve-i-tysk-og-fransk-bliver-snart-aendret

 

PROFESSIONSBACHELORPROJEKT FOKUSERER PÅ SKABELSE AF ØGET MOTIVATION, BEGEJSTRING OG LÆRINGSUDBYTTE HOS ELEVER I TYSKFAGET

Dorthe Lundgren og Marie Kjær Christiansen beskriver i et professionsbachelorprojekt "Det skal være fedt at lære tysk" fra læreruddannelsen ved Professionshøjskolen Absalon den nedadgående interesse og manglende begejstring for tysk. De undersøger i projektet årsagen hertil og ser på, hvordan de fagprofessionelle kan skabe øget motivation, begejstring og læringsudbytte hos eleverne i faget.

Dorthe Lundgren og Marie Christiansen har interviewet elever i både 5. klasse og 8. klasse. De har valgt de to klassetrin for at se, om der eventuelt kan spores en dalende interesse for faget "over år".

På begge klassetrin fortæller elever om manglende begejstring for faget, men det er særligt i 8. klasse, hvor de interviewede elever giver udtryk for, at der er for meget fokus på grammatik og sproglig korrekthed, samt at timerne bærer præg af udenadslære og eksamensfokus.

Mere bevægelse i undervisningen er det første ønske, der kommer fra eleverne, da de bliver spurgt, hvad de kunne tænke sig mere af i tysk.

Interviewene viser endvidere, at der ikke bruges makker- og gruppearbejde i undervisningen, fordi der er vægt på fælles oplæsning og oversættelse. Det er derfor kun én elev ad gangen, der taler i undervisningen.

Der mangler også differentiering, mener eleverne. "Det er irriterende, når vi altid bare skal lave det samme. Nogle af os sidder bare og venter på de andre og stirrer ud i luften, og så bliver det kedeligt". Det viser, at læreren ikke ser klassen som en heterogen gruppe, men i stedet ensliggør klassen. Læreren sørger ikke for, at eleverne bevæger sig over i udviklingszonen. Hvis de kun befinder sig i en tryghedszone for læring, sker der "dels ingen progression af læringsudbyttet, og dels daler motivationen for deltagelse i undervisningen", skriver Dorthe Lundgren og Marie Christiansen.

Læs artikel af Lykke Østergaard Møller, Folkeskolen.dk, 27. september 2021.
(Nederst i artiklen er der et link til selve projektet).
https://www.folkeskolen.dk/1879218/bachelorer-det-skal-vaere-fedt-at-laere-tysk

 

NYT WEBSTED FRA NCFF: “TIL DIN UNDERVISNING”

Af nyhedsbrev oktober 21 fra NCFF (Det Nationale Center for Fremmefsprog) fremgår det, at centret har samlet deres forskellige tilbud til fremmedsprogsundervisningen i grundskolen og på ungdomsuddannelserne på et nyt websted.

Der kan undervisere i fremmedsprog finde materialer, film, besøgsordninger og andre aktiviteter til sprogundervisningen. Siderne vil blive udbygget løbende med nye forløb fra projekter, som NCFF støtter, samt fra andre initiativer.

Webstedets navn er TIL DIN UNDERVISNING: https://ncff.dk/til-din-undervisning/

På NCFF's kanaler vil der løbende bringes info, når nyt indhold lægges ind på siderne  til de to uddannelsesniveauer.

 

BUD PÅ RELEVANTE FORRETNINGSMÆSSIGE SPROG

Der er mange faktorer, der spiller ind, når man kigger på, hvilke sprog der ville være mest relevante at lære ud fra et forretningsmæssigt perspektiv. Hvis man kigger på Danmarks fem største eksportmarkeder, så ligger USA på førstepladsen skarpt efterfulgt af Tyskland og med Sverige, Storbritannien og Norge på de efterfølgende pladser. Og hvis det er den liste, man gerne vil tappe ind i, så kommer man meget langt med at tale engelsk, tysk og dansk – som er en forholdsvis gangbar sproglig valuta hos vores to broderfolk.

Men der er andre sprog derude, som også kunne være gode at lære – om ikke andet til husbehov. Edutasia, der er en af Danmarks største producenter af e-learning, har forfattet en liste over de bedste sprog at lære for virksomheder, og den har Kommagasinet fået lov til at gå på opdagelse i.

Læs artikel af Kasper Foged, Kommagasinet 138, september 2021.
https://kommagasinet.dk/hvilket-forretningssprog-skal-du-laere/