Kategoriarkiv: B. Samtalefærdighed

SAMTALE – FORSLAG (88): Tilbagekanaliserende feedback på ‘lang replik’ med meningstilkendegivelse, man er uenig i

Dette indlæg er en fortsættelse af indlæg 87 (Fokuseret træning af Modtagers tilbagekanaliserende feedback i relation til 'lang replik').

Af introduktionen til tilbagekanaliserende feedback fremgår det, at den kun kan anvendes af den aktive Modtager til at give udtryk for opmærksomhed, interesse og forståelse og ikke kan udtrykke divergerende opfattelser i forhold til indholdet i Afsenders replik(ker).

Dette kan i nogle samtalegrupper afstedkomme den fejlopfattelse, at man som aktiv Modtager ikke kan give feedback på 'lange replikker', hvis indhold man er uenig i. Det kan man imidlertid sagtens, hvis man vel at mærke vælger feedback, der ikke i en givet kontekst giver udtryk for denne  uenighed. Først efter den 'lange replik' er det nemlig muligt at give udtryk for uenighed, fordi man ellers afbryder den 'lange replik' og dermed fratager Afsender taleretten.

De former for tilbagekanaliserende feedback, man i denne situation med uenighed kan give, adskiller sig egentlig ikke væsentligt fra andre situationer. Dog er det klart, at man ved uenighed i indholdet i Afsenders replik ikke i sin feedback lægger den grad af positivitet og entusiasme for dagen, som man vil gøre ved enighed. Men man skal altid sende signaler om, at man nøgternt og objektivt lytter, gerne vil høre hvad Afsender har at sige og gerne vil høre den pågældendes mening og argumentation til ende.

Drejer det sig om den nonverbale feedback, kan man signalere et lettere forbehold ved fx at se lidt eftertænksom ud, nikke med en afventende attitude, smile neutralt o.lign., men man skal ikke sidde med rynkede bryn, ryste på hovedet og se afvisende ud.

Hvad angår den verbale feedback, er den eneste feedbacktype, jeg umiddelbart ville anbefale samtalegrupperne at undgå eller være meget påpasselig med, den korte ekspressive feedback. Den kan det være lidt vanskelig at håndtere hensigtsmæssigt, idet de pågældende udtryk kan have funktion både af replik og feedback afhængigt af konteksten (jf. indlæg 53). Derfor kan man let komme til at udtrykke uenighed, men den må, som sagt, vente til efter den 'lange replik'.

For ikke at komplicere tingene mere end højst nødvendigt fra starten vil jeg foreslå, at man bygger den indledende træning i tilbagekanaliserende feedback på 'lang replik' op omkring neutrale informationsudvekslinger i stedet for meningsudvekslinger. Personlige oplevelser er et godt eksempel på indhold i en 'lang replik', som Modtagerne kun sjældent kan være uenige i.

I en meningsudveksling kan samtaleparterne både være enige og uenige (jf. indlæg 29). Er der enighed omkring et sagsforhold, oplever samtaleparterne heller ikke et problem med feedbacken. Derfor kan denne træning være næste skridt i en progression.

Først som det tredje skridt i en progression kommer så træning i tilbagekanaliserende feedback på 'lange replikker', hvis indhold Modtagerne er uenige i. Begrundelsen er, at fortroligheden med feedback så er større, hvilket på sin side gør det lettere at håndtere denne situation hensigtsmæssigt.
-------------------
Se også:
- indlæg 13: Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen?
- indlæg 50: Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
- indlæg 53: Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
- indlæg 85: Forskellen mellem 'lang replik' og dominans i samtalen
- indlæg 86: 'Lang replik' vs. oplæg
- indlæg 87: Fokuseret træning af Modtagers tilbagekanaliserende feedback i relation til 'lang replik'
--------------------
© 
Lone Ambjørn 2023, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling 
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger 
SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?
SAMTALE SPØRG-SVAR (67): Kan underviserne med fordel træne samtalefærdighed på dansk?
SAMTALE SPØRG-SVAR (68): Kan man bruge materialer som nyhedsudsendelser og interviews som led i udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (69): Opmærksom og fokuseret observation af autentiske hverdagssamtaler under ophold i målsprogslandet 
SAMTALE SPØRG-SVAR (70): Vedr. betydningen af sproglig bevidsthed og opmærksomhed
SAMTALE SPØRG-SVAR (71): Kan de fælles læringsmål i en 'uformel samtale' med fordel opdeles i læringsniveauer med henblik på differentiering?
SAMTALE SPØRG-SVAR (72): Har en indfødt sprogbruger pr. definition den fornødne konversationelle kompetence til at kunne tilbyde undervisning?
SAMTALE – FORSLAG (73): Hvad underviser selv kan gøre for at oparbejde egen konversationelle kompetence
SAMTALE SPØRG-SVAR (74): Er undervisers fremmedsprog også et intersprog?
SAMTALE SPØRG-SVAR (75): Hvad er de(t) vigtigste karaktertræk ved en velfungerende hverdagssamtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (76): Modvilje mod smalltalk
SAMTALE SPØRG-SVAR (77): Når det fremmedsproglige niveau blokerer for spontanitet
SAMTALE – FORSLAG (78): Anvendelse af modifikationsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (79): Hvorfor intensiveres perfektionisme ifm. udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (80): Vedr. læsning af evt. supplerende litteratur til vejledningsmaterialet 'Synlig og differentieret læring i konversationel kompetence'
SAMTALE – FORSLAG (81): Det konstruktive og trygge vejledningsrum  
SAMTALE SPØRG-SVAR (82): Hvilke indlæg kan med fordel læses først, når man skal i gang med undervisning i samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (83): De første træningsseancer i samtalefærdighed i praksis
SAMTALE – FORSLAG (84): Tidsplanlægning af vejledning med formativ vurdering (feedback)
SAMTALE SPØRG-SVAR (85): Forskellen mellem 'lang replik' og dominans i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (86): 'Lang replik' vs. oplæg
SAMTALE – FORSLAG (87): Fokuseret træning af Modtagers tilbagekanaliserende feedback i relation til 'lang replik'

 

SAMTALE – FORSLAG (87): Fokuseret træning af Modtagers tilbagekanaliserende feedback i relation til ‘lang replik’

I dette indlæg foreslår jeg træning i Modtagers tilbagekanaliserende feedback specifikt i relation til en 'lang replik'. Det er en fokuseret træningsform, som jeg selv i sin tid havde gode erfaringer med.
Træning i 'lang replik med feedback' er for øvede i samtalefærdighed, da både rollen som Afsender og Modtager i denne situation kræver en vis sprog-, samtale- og samarbejdsfærdighed.

For en ordens skyld linker jeg her til 'Introduktion til tilbagekanaliserende feedback':
Tilbagekanaliserende feedback

En 'lang replik med feedback' er et interaktivt led i en samtale, der opbygges i et kommunikativt samarbejde mellem samtalepartnerne i et fælles nu.
Det særlige ved netop dette samarbejde er, at en samtalepartner i en sammenhængende periode har behov for længere taletid end "normalt" til at formulere en information eller en mening og derfor beholder rollen som Afsender i denne periode. Under realiseringen af denne lange replik/taletur er de andre samtalepartnere udelukkende aktive i rollen som Modtagere, der giver både kort og lang tilbagekanaliserende feedback. Det vil sige, at de ikke formulerer replikker/taleture. (Se indlæg 50).

Træningen i selve den lange replik/taletur er beskrevet på side 81-82 i Konversationel kompetence (2) – Træning. Den er i første omgang individuel og af 1 til max. 2 minutters varighed.
NB: Pkt. e (inkorporering af intrapositionelle gambitter) under 'Fremgangsmåde' kan udelades, indtil eleverne/de studerende har stiftet bekendtskab med denne gambittype.

Gruppetræningen iværksættes, når den tilbagekanaliserende feedback påkobles den 'lange replik'.  For at undgå kognitiv overbelastning foreslår jeg, at træningen opbygges trinvist.

Afsender af den 'lange replik' må gerne have stikord/løsrevne udsagn liggende foran sig, men ikke et egentligt manuskript, der læses op fra.
Modtagerne har oversigt over forskellige feedbacktyper at støtte sig til.

Rollerne som hhv. Afsender og Modtager går på skift efter nedenstående tretrins-mønster.

  1. trin
    Afsender af den 'lange replik' fortæller kort på dansk eller målsproget, hvad indholdet er, så Modtagerne er lidt forberedte på, hvad de skal give feedback på. Modtagerne lytter kun på dette trin.
  2. trin
    Afsender formulerer dernæst den 'lange replik' på målsproget i et reduceret tempo. Modtagerne lytter og giver lidt feedback – primært af den nonverbale og korte type (gambitter).
    Dette trin kan evt. gentages, og der kan fra Modtagernes side påkobles lidt mere feedback.
  1. trin
    Afsender formulerer nu den 'lange replik' i et normalt tempo, og Modtagerne tilstræber at blive mere aktive verbalt med feedbacken.
    Også dette trin kan evt. gentages efter behov.

----------------------
Når en Afsenders 'lange replik' er så god at anvende som udgangspunkt for fokuseret produktiv træning i Modtagers tilbagekanaliserende feedback, er det fordi, at træningen kan målrettes en konkret og afgrænset kontekst (replikken), og at Afsender af replikken i træningsøjemed både kan referere indholdet på forhånd samt levere replikken i et lidt langsommere tempo end normalt. Begge dele mindsker den kognitive belastning og giver Modtagerne mere respit til at formulere feedbacken.

Dette betyder dog på ingen måde, at jeg anbefaler, at en hel træningssamtale består af mange 'lange replikker', for det gør en samtale jo ikke i virkeligheden. Det betyder kun, at jeg gør opmærksom på en fokuseret træningsmulighed for Modtagers tilbagekanaliserende feedback, som andre måske ikke lige har tænkt over.

Det betyder heller ikke, at træning i Modtagers tilbagekanaliserende fedback udelukkende bør foregå på denne måde. Forslaget skal forstås som et supplement til træning i feedback i en samtale med almindeligt og ligeligt fordelte replikker/taleture.

Endelig skal jeg henlede opmærksomheden på muligheden af, at vejleder fungerer som model for den tilbagekanaliserende feedback i en gruppe, hvis det kniber med at få det til at fungere (jf. indlæg 11, pkt. 3 under "Vejleders aktiviteter").
-------------------
Se også:
- indlæg 13: Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen?
- indlæg 50: Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
- indlæg 53: Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
- indlæg 85: Forskellen mellem 'lang replik' og dominans i samtalen
- indlæg 86: 'Lang replik' vs. oplæg
- indlæg 88: Tilbagekanaliserende feedback på 'lang replik' med meningstilkendegivelse, man er uenig i
--------------------
© Lone Ambjørn 2023, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling 
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger 
SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?
SAMTALE SPØRG-SVAR (67): Kan underviserne med fordel træne samtalefærdighed på dansk?
SAMTALE SPØRG-SVAR (68): Kan man bruge materialer som nyhedsudsendelser og interviews som led i udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (69): Opmærksom og fokuseret observation af autentiske hverdagssamtaler under ophold i målsprogslandet 
SAMTALE SPØRG-SVAR (70): Vedr. betydningen af sproglig bevidsthed og opmærksomhed
SAMTALE SPØRG-SVAR (71): Kan de fælles læringsmål i en 'uformel samtale' med fordel opdeles i læringsniveauer med henblik på differentiering?
SAMTALE SPØRG-SVAR (72): Har en indfødt sprogbruger pr. definition den fornødne konversationelle kompetence til at kunne tilbyde undervisning?
SAMTALE – FORSLAG (73): Hvad underviser selv kan gøre for at oparbejde egen konversationelle kompetence
SAMTALE SPØRG-SVAR (74): Er undervisers fremmedsprog også et intersprog?
SAMTALE SPØRG-SVAR (75): Hvad er de(t) vigtigste karaktertræk ved en velfungerende hverdagssamtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (76): Modvilje mod smalltalk
SAMTALE SPØRG-SVAR (77): Når det fremmedsproglige niveau blokerer for spontanitet
SAMTALE – FORSLAG (78): Anvendelse af modifikationsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (79): Hvorfor intensiveres perfektionisme ifm. udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (80): Vedr. læsning af evt. supplerende litteratur til vejledningsmaterialet 'Synlig og differentieret læring i konversationel kompetence'
SAMTALE – FORSLAG (81): Det konstruktive og trygge vejledningsrum  
SAMTALE SPØRG-SVAR (82): Hvilke indlæg kan med fordel læses først, når man skal i gang med undervisning i samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (83): De første træningsseancer i samtalefærdighed i praksis
SAMTALE – FORSLAG (84): Tidsplanlægning af vejledning med formativ vurdering (feedback)
SAMTALE SPØRG-SVAR (85): Forskellen mellem 'lang replik' og dominans i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (86): 'Lang replik' vs. oplæg

 

SAMTALE – FORSLAG (86): ‘Lang replik’ vs. oplæg

I introduktionen til 'lang replik' i kompendiet Konversationel kompetence (2) – Træning, p. 81-82, påpeger jeg vigtigheden af, at dette samtalefænomen ikke forveksles med et oplæg. De to mundtlige diskursformer er forskellige, hvad angår både funktion, form og omfang.

Den kommunikative situation, hvori den 'lange replik' indgår, er hverdagssamtalen, der er karakteriseret ved uformelt talesprog og spontanitet. Den 'lange replik' er en samtalepartners bidrag til en samtale og er karakteriseret ved at blive realiseret inden for en lang/længere sammenhængende periode, hvor den pågældende i sin egenskab af Afsender har og bibeholder taleretten. Den 'lange replik' bruges typisk, når en samtalepartner har brug for mere taletid end normalt til fx at fortælle om en oplevelse eller formulere en meningsopfattelse (ikke at forveksle med en uhensigtsmæssig dominerende adfærd – jf. indlæg 85).

Under realiseringen af en 'lang replik' har de andre samtalepartnere rollen som aktive Modtagere, der giver tilbagekanaliserende feedback. Det vil sige, at en 'lang replik' indgår som et led i en interaktiv kommunikativ situation, der i et samarbejde opbygges af deltagerne i et fælles nu. Alle samtalepartnere er aktive, på den måde at én er Afsender og de øvrige aktive Modtagere.

Et oplæg, derimod, er en ikke-interaktiv envejskommunikation. Formen er monologisk og består af overførsel af information fra Afsender til Modtagerne. Modtagernes rolle er kun lytternes, der ikke simultant bidrager med verbal tilbagekanaliserende feedback som i samtalen. Et oplæg vil som regel være forberedt og understøttet af et manuskript eller af nedskrevne stikord. Sproget er mere formelt og har meget fælles med skriftsproget. Og endelig vil et oplæg som regel være længere end en 'lang replik'.

I modsætning til oplægget har en 'lang replik' ikke en formel indledning eller afslutning, men udgør en integreret del af samtalen. Denne integration illustreres nedenfor. Den indholdsmæssige udgangspunkt for eksemplerne er, at Afsender af den 'lange replik' lige er vendt hjem fra et ophold i udlandet.

1.
Den lange replik udgør opstarten på en samtale eller på et nyt emne efter en pause.
Eksempel:
Nå, men jeg kom jo hjem fra Spanien i lørdags. Og som jeg fortalte jer, før jeg tog afsted, ville jeg denne gang prøve at bo hos en familie……+ lang replik  

2.
Den lange replik udgør et emneskift.
Eksempel:
For at vende tilbage til det med at få et godt sprogligt udbytte af en ferie eller et ophold i Frankrig, prøvede jeg sidste gang, jeg var afsted, at bo hos en fransk familie …… + lang replik

3.
Den lange replik udgør et opfordret samtalebidrag (svar på spørgsmål).
Eksempel:
A     Hvordan gik din tur til England?
B     Jamen den var bare super. For første gang prøvede jeg at bo hos en familie …… + lang replik

4.
Den lange replik udgør et uopfordret bidrag i en igangværende samtale uden et foregående spørgsmål. Replikken tager i dette tilfælde form af videreudvikling og uddybning af det aktuelle samtaleemne.
Eksempel:
A     Når jeg er i et andet land, kan jeg bedst lide at opleve det indefra så meget som muligt. Det der med at være turist, bryder jeg mig ikke så meget om.
   Sådan har jeg det også. Sidst jeg var i Spanien, valgte jeg derfor at bo hos en spansk familie
og 
……   + lang replik

Der er således flere muligheder for at få en 'lang replik' til at falde naturligt ind i samtalen. De af dem, der umiddelbart synes lettest at håndtere for sprogeleverne, er eksempel 2 og 3. Man kunne jo så overveje at nøjes med til en start at bevidstgøre om disse to.

Umiddelbart efter den 'lange replik' vil de andre samtalepartnere stille spørgsmål til og kommentere på indholdet i replikken og dermed konvertere deres rolle fra aktiv Modtager til Afsender.

Her til sidst skal jeg lige for en ordens skyld nævne, at den spontanitet, der, i modsætning til oplægget, er karakteristisk for den 'lange replik' i en hverdagssamtale, er et læringsmål på sigt. Der skal en del træning til, før spontanitet og den 'lange repliks' andre karakteristika er realisable.
-------------------
Se også:
- indlæg 13: Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen?
- indlæg 50: Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
- indlæg 53: Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
- indlæg 85: Forskellen mellem 'lang replik' og dominans i samtalen
- indlæg 87: Fokuseret træning af Modtagers tilbagekanaliserende feedback i relation til 'lang replik'
- indlæg 88: Tilbagekanaliserende feedback på 'lang replik' med meningstilkendegivelse, man er uenig i
--------------------
© 
Lone Ambjørn 2023, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling 
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger 
SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?
SAMTALE SPØRG-SVAR (67): Kan underviserne med fordel træne samtalefærdighed på dansk?
SAMTALE SPØRG-SVAR (68): Kan man bruge materialer som nyhedsudsendelser og interviews som led i udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (69): Opmærksom og fokuseret observation af autentiske hverdagssamtaler under ophold i målsprogslandet 
SAMTALE SPØRG-SVAR (70): Vedr. betydningen af sproglig bevidsthed og opmærksomhed
SAMTALE SPØRG-SVAR (71): Kan de fælles læringsmål i en 'uformel samtale' med fordel opdeles i læringsniveauer med henblik på differentiering?
SAMTALE SPØRG-SVAR (72): Har en indfødt sprogbruger pr. definition den fornødne konversationelle kompetence til at kunne tilbyde undervisning?
SAMTALE – FORSLAG (73): Hvad underviser selv kan gøre for at oparbejde egen konversationelle kompetence
SAMTALE SPØRG-SVAR (74): Er undervisers fremmedsprog også et intersprog?
SAMTALE SPØRG-SVAR (75): Hvad er de(t) vigtigste karaktertræk ved en velfungerende hverdagssamtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (76): Modvilje mod smalltalk
SAMTALE SPØRG-SVAR (77): Når det fremmedsproglige niveau blokerer for spontanitet
SAMTALE – FORSLAG (78): Anvendelse af modifikationsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (79): Hvorfor intensiveres perfektionisme ifm. udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (80): Vedr. læsning af evt. supplerende litteratur til vejledningsmaterialet 'Synlig og differentieret læring i konversationel kompetence'
SAMTALE – FORSLAG (81): Det konstruktive og trygge vejledningsrum  
SAMTALE SPØRG-SVAR (82): Hvilke indlæg kan med fordel læses først, når man skal i gang med undervisning i samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (83): De første træningsseancer i samtalefærdighed i praksis
SAMTALE – FORSLAG (84): Tidsplanlægning af vejledning med formativ vurdering (feedback)
SAMTALE SPØRG-SVAR (85): Forskellen mellem 'lang replik' og dominans i samtalen

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (85): Forskellen mellem ‘lang replik’ og dominans i samtalen

Spørgsmål
Af indlæg 31 (Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen) fremgår det overordnet, at man som partner i en samtale skal opfatte samtalen som en symmetrisk interaktionsform, hvor deltagerne har lige rettigheder, forpligtelser og medansvar, og hvor det ikke er meningen, at en af samtalepartnerne "sætter sig" på (det meste af) samtalen.  

I kompendiet 'Konversationel kompetence (2) – Træning', afsnit 5.3, side 81, har du en introduktion til såkaldt 'lang replik', hvor eleverne/de studerende skal lære at formulere længere replikker (og til det formål anvende gambitter internt i replikken). Disse lange replikker formodes at være af en varighed på 1-2 min.

Beskrivelsen af 'lang replik' synes jeg umiddelbart er i modstrid med indholdet i indlæg 31, fordi disse lange replikker jo tillader en samtalepartner at have taleretten i længere tid og dermed at dominere samtalen i dette tidsrum. Har du en kommentar til det?

Svar
Jeg kan sagtens forstå, at beskrivelsen af 'lang replik' som en alenestående aktivitet har afstedkommet ovenstående spørgsmål.

Hvad man ikke kan se af selve beskrivelsen af aktiviteten i kompendiet, er, at den fungerer som en individuel forberedende træning, før det er hensigten, at der i gruppetræningen påkobles tilbagekanaliserende feedback fra de andre samtalepartnere. Det vil sige, hvor alle er aktive i samtalen: én som afsender af en længere replik (samtalebidrag) og de andre som aktive modtagere, der giver feedback.

Når 'lang replik med feedback' er medtaget som aktivitet i samtaletræningen, er det fordi, at enhver samtalepartner på et tidspunkt kan få brug for at fortælle noget, som kræver en længere replik, uden at de andre parter i deres egenskab af aktive modtagere bidrager med andet end små korte spørgsmål samt tilbagekanaliserende feedback. Og selv om rollerne er fordelt på denne måde, er den interaktivitet, der karakteriser samtalen, bibeholdt.

På baggrund af ovenstående kan en 'lang replik' derfor ikke sidestilles med at dominere en samtale på en uhensigtsmæssig måde. Den dominante samtalepartner lader ikke de andre partnere komme til orde og både tager og bibeholder taleretten i uacceptabel grad. Det vil sige, at der bliver tale om en form for monolog, hvor en deltager uberettiget gør sig til eneansvarlig for en asymmetrisk kommunikation.

PS:
- De lange replikker omfatter også træning i anvendelse af de såkaldte intrapositionelle gambitter (gambitter placeret internt i en replik, jf. indlæg 78, 89, 91)
- Kompendiet, som spørger henviser til, ligger under 'Samtale – materialer' i menuen til venstre.
-------------------
Se også:
- indlæg 13: Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen?
- indlæg 50: Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
- indlæg 53: Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
- indlæg 86: 'Lang replik' vs. oplæg
- indlæg 87: Fokuseret træning af Modtagers tilbagekanaliserende feedback i relation til 'lang replik'
- indlæg 88: Tilbagekanaliserende feedback på 'lang replik' med meningstilkendegivelse, man er uenig i
--------------------
© 
Lone Ambjørn 2023, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling 
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger 
SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?
SAMTALE SPØRG-SVAR (67): Kan underviserne med fordel træne samtalefærdighed på dansk?
SAMTALE SPØRG-SVAR (68): Kan man bruge materialer som nyhedsudsendelser og interviews som led i udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (69): Opmærksom og fokuseret observation af autentiske hverdagssamtaler under ophold i målsprogslandet 
SAMTALE SPØRG-SVAR (70): Vedr. betydningen af sproglig bevidsthed og opmærksomhed
SAMTALE SPØRG-SVAR (71): Kan de fælles læringsmål i en 'uformel samtale' med fordel opdeles i læringsniveauer med henblik på differentiering?
SAMTALE SPØRG-SVAR (72): Har en indfødt sprogbruger pr. definition den fornødne konversationelle kompetence til at kunne tilbyde undervisning?
SAMTALE – FORSLAG (73): Hvad underviser selv kan gøre for at oparbejde egen konversationelle kompetence
SAMTALE SPØRG-SVAR (74): Er undervisers fremmedsprog også et intersprog?
SAMTALE SPØRG-SVAR (75): Hvad er de(t) vigtigste karaktertræk ved en velfungerende hverdagssamtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (76): Modvilje mod smalltalk
SAMTALE SPØRG-SVAR (77): Når det fremmedsproglige niveau blokerer for spontanitet
SAMTALE – FORSLAG (78): Anvendelse af modifikationsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (79): Hvorfor intensiveres perfektionisme ifm. udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (80): Vedr. læsning af evt. supplerende litteratur til vejledningsmaterialet 'Synlig og differentieret læring i konversationel kompetence'
SAMTALE – FORSLAG (81): Det konstruktive og trygge vejledningsrum  
SAMTALE SPØRG-SVAR (82): Hvilke indlæg kan med fordel læses først, når man skal i gang med undervisning i samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (83): De første træningsseancer i samtalefærdighed i praksis
SAMTALE – FORSLAG (84): Tidsplanlægning af vejledning med formativ vurdering (feedback)

 

SAMTALE – FORSLAG (84): Tidsplanlægning af vejledning med formativ vurdering (feedback)

Når man skal planlægge vedledning, der omfatter formativ vurdering, er det store spørgsmål uvægerligt, hvor lang tid der skal afsættes i alt, og hvor lang tid hhv. samtalen og feedbacken skal fylde i forhold til hinanden.

Den længste af de vejledningsseancer, jeg i sin tid havde i spil blandt flere, var på 30 min. for 3 deltagere og 20 min. for 2 deltagere med 7 min. samtale + 3 min. feedback pr. deltager. Denne "store" vejledning brugte jeg, når det var relevant at give feedback på elementer fra alle eller de fleste af den overordnede kommunikative kompetences delkompetencer, fx den lingvistiske, diskursive, strategiske, interkulturelle). Jf. afsnit 3.1 og 3.2 i Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen).

Link: Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen

Kortere vejledning, der kan tilbydes mere løbende i et undervisningsforløb, er selvsagt lidt mere overskuelig for både elever/studerende og vejleder. Til sådanne seancer udvælger vejleder – evt. i fællesskab med gruppedeltagerne – hvilke(n) kompetence(r) der skal fokuseres på. Og evt. endnu mere specifikt: Hvilke konkrete elementer inden for de(n) valgte kompetence(r) vejleder skal give feedback på. Fx (udvalgte) svargambitter inden for den diskursive kompetence.
Desto flere sproglige delkompetencer, der er i spil i en samtale, desto flere minutter afsættes logisk til seancen.
Det vil give mening at sammenkæde vejledningen med de træningsrunder, der indgår i den cykliske træning.

Link: Cyklisk traening og traeningsrunder

Disse kortere vejledninger tager typisk 25, 20 eller 15 min. for grupper på 3 deltagere – og er så tilsvarende kortere for grupper på 2 deltagere. Vejledning med formativ feedback på under 15 min. for 3 deltagere giver ikke mening.
Overordnet er min erfaring endvidere, at en vejledning bedst opfylder sit mål, når ca. 2/3 af den dedikeres til samtalen og ca. 1/3 til feedbacken. En rettesnor er dog, at feedbacken aldrig bør være på mindre end 2 min. pr. deltager.

Dette er begrundet i, at den formative vurdering rettes mod tre overordnede områder: produkt, proces og medansvar og gives inden for disse områder i relation til ’status’ og ’handling’. ’Status’ går på, hvordan den enkelte elev/studerende klarer sig inden for det givne område, og ’handling’ skal rumme anvisninger på, hvor den enkelte elev/studerende skal hen for at gøre fremskridt og nå målet (jf. afsnit 6.2, 6.3, 6.4, 6.5 i Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen).

Endvidere skal den afsatte tid til vejledning kunne rumme den enkelte deltagers kommentarer og spørgsmål til feedbacken samt dialog med vejleder om løsning af evt. trænings- og læringsmæssige problemstillinger (jf. indlæg 95). Dertil kommer, at de fleste deltagere gerne vil notere ned, hvad der bliver sagt, og det tager jo også lidt tid. (Man kan evt. overveje at formulere feedbacken skriftligt og sende den til gruppen).

Jeg har tidligere anbefalet, at vejleder bruger en skabelon som støtte for den formative vurdering, fordi den bidrager til overskuelighed (jf. indlæg 39). Man kan også overveje at gøre (en del af) feedbacken skriftlig (jf. afsnit 6.2 i Synlig og differentieret læring …..)

Endelig vil jeg gerne fremhæve, at det er i den individuelle formative feedback, at en markant del af den differentierede lærings rationale ligger, når det drejer sig om den konversationelle kompetence. Det er nemlig i feedbacken, at der for alvor kan tages højde for den enkelte elevs behov i løbet af læringsprocessen. En effektiv feedback, der tager direkte sigte på de tegn på læring eller mangel på samme, som fremgår af elevens/den studerendes præstation i en givet samtale på et givet tidspunkt, kan højne læringsudbyttet markant.
-------------------
Se også:
- indlæg 30: Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
- indlæg 34: Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
- indlæg 39: Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
- indlæg 55: Formativ feedback til samtalegruppen
- indlæg 56: Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
- indlæg 81: Det konstruktive og trygge vejledningsrum
-------------------
© 
Lone Ambjørn 2023, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling 
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger
SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?
SAMTALE SPØRG-SVAR (67): Kan underviserne med fordel træne samtalefærdighed på dansk?
SAMTALE SPØRG-SVAR (68): Kan man bruge materialer som nyhedsudsendelser og interviews som led i udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (69): Opmærksom og fokuseret observation af autentiske hverdagssamtaler under ophold i målsprogslandet 
SAMTALE SPØRG-SVAR (70): Vedr. betydningen af sproglig bevidsthed og opmærksomhed
SAMTALE SPØRG-SVAR (71): Kan de fælles læringsmål i en 'uformel samtale' med fordel opdeles i læringsniveauer med henblik på differentiering?
SAMTALE SPØRG-SVAR (72): Har en indfødt sprogbruger pr. definition den fornødne konversationelle kompetence til at kunne tilbyde undervisning?
SAMTALE – FORSLAG (73): Hvad underviser selv kan gøre for at oparbejde egen konversationelle kompetence
SAMTALE SPØRG-SVAR (74): Er undervisers fremmedsprog også et intersprog?
SAMTALE SPØRG-SVAR (75): Hvad er de(t) vigtigste karaktertræk ved en velfungerende hverdagssamtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (76): Modvilje mod smalltalk
SAMTALE SPØRG-SVAR (77): Når det fremmedsproglige niveau blokerer for spontanitet
SAMTALE – FORSLAG (78): Anvendelse af modifikationsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (79): Hvorfor intensiveres perfektionisme ifm. udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (80): Vedr. læsning af evt. supplerende litteratur til vejledningsmaterialet 'Synlig og differentieret læring i konversationel kompetence'
SAMTALE – FORSLAG (81): Det konstruktive og trygge vejledningsrum  
SAMTALE SPØRG-SVAR (82): Hvilke indlæg kan med fordel læses først, når man skal i gang med undervisning i samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (83): De første træningsseancer i samtalefærdighed i praksis

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (83): De første træningsseancer i samtalefærdighed i praksis

Spørgsmål
Jeg skal snart i gang med at få samtalefærdighed ind som et led udviklingen af mundtlighed i mit fag. Har du et bud på, hvordan man bedst kan få sat gang i samtaletræningen? Jeg tænker ikke så meget på indføring i teorien omkring samtalen, men mere på den praktiske afvikling af de første træningsseancer i praksis. Er der uhensigtsmæssigheder i opstarten af træningen, som man med fordel kan foregribe i form af en intro?

Svar
Mit forslag er helt overordnet at kaste elever/studerende ud i det og få afprøvet den for mange nye træningsform, nemlig gruppetræningen i samtale.

Det nytter ikke rigtigt noget at forsøge at foregribe de uhensigtsmæssigheder, man formoder eller måske fra indlæg her i samtalebloggen ved vil dukke op i de indledende træningsseancer. Træningsgrupperne begår dem som oftest alligevel, indtil de i praksis har erfaret, hvad det hele går ud på, og hvordan de formodes at gribe samtaletræningen an.

Her følger mine forslag.
1.
Nogle steder er man så heldig, at der findes lokaler, hvor borde og stole er opstillet til gruppearbejde. Men det er langt fra altid tilfældet. Derfor er det første trin at få indrettet undervisningslokalet efter hensigten. Det kan godt tage lidt længere tid, end man umiddelbart forestiller sig, indtil det er blevet rutine for deltagerne. (Se mere i indlæg 11).

Husk, at gruppedeltagerne skal sidde sådan, at de har øjenkontakt, dvs. over for hinanden og ikke ved siden af hinanden.

I første omgang er selve sammensætningen af grupperne (jf. indlæg 5 og 48) mindre vigtig. Det væsentlige er, at der dannes grupper på 3 deltagere, undtagelsesvist på 2 deltagere. Ikke 4 – det er for mange i en samtalegruppe.

2.
Til dette introducerende formål er det vigtigt, at underviser har forberedt en aktivitet i samtale, som tilgodeser alles behov og niveau. Se eksempel på den aktivitet, jeg anbefaler til samtaletræning via link i indlæg 2.

Aktivitetens emner skal i så høj grad som muligt matche deltagernes ordforråd på det tidspunkt, hvor aktivitetstypen introduceres. Det er vigtigt, at de allerede helt fra starten får en positiv oplevelse. Der må meget gerne være både lette(re) og svære(re) emner repræsenteret.

Man kan vælge at vise deltagerne en "hel" aktivitet med flere emnekasser og så udvælge et mindre antal, som de i første omgang skal koncentrerer sig om.

En anden mulighed er kun at bygge aktiviteten op over netop de emnekasser, der skal fokuseres på indledningsvist. Fx kan man ved første afprøvning opbygge aktiviteten ud fra 2-3 emnekasser, næste gang ud fra 3-4 emnekasser osv. Hvad der er det mest hensigtsmæssige vurderer underviser i de(t) konkrete tilfælde.

Såvel aktivitetens hovedemne, underemner samt delaspekter til underemnerne bør på forhånd være indskrevet af underviser. På et tidspunkt er det meningen, at samtalegrupperne via brainstorming selv skal finde frem til (nogle af) deres egen samtales delaspekter og indskrive dem i kasserne, men det kan vente indtil videre.

Delaspekterne skal ikke formuleres som spørgsmål. Jf. indlæg 27 og 41 og se eksempler på formulering af delaspekter i introduktionen til aktiviteten i indlæg 2.

Grupperne skal ikke tidsmæssigt presses til at nå et givet antal emnekasser og/eller delaspekter til underemnerne. I den forbindelse skal jeg henlede opmærksomheden på, at deltagerne i starten meget ofte skøjter hen over emnerne, så de bruger meget kortere tid på et emne, end man ville gøre i en autentisk samtale. Dette hænger sammen med manglende kendskab til teknikken 'spørge-ind-til'. Derfor anbefaler jeg, at man i udarbejdelsen af samtaleaktiviteten sørger for, at der er rigeligt med samtalestof.

3.
Når deltagerne sidder i grupper, og hvert gruppemedlem har fået en kopi af aktiviteten, er det en god idé, at underviser kommer med en kort intro til formålet med den samt til fremgangsmåde.
Jeg vil endvidere foreslå, at underviser gør opmærksom på, at grupperne allerede her på de introducerende trin gerne må være kreative i forhold til de anførte delaspekter til underemnerne. Det vil sige, at de meget gerne må komme ind på flere delemner end de anførte, hvis det falder naturligt i samtalen. På den måde får de sammen med ovenstående fra starten et indtryk af, hvorved denne aktivitetstype bl.a. adskiller sig fra den underviser- og tekstbundne aktivitetstype.

4.
I indlæg 7 kommer jeg med forslag til opstarten på et forløb i samtalefærdighed og peger på teknikken 'spørge-ind-til' som den første samtaleteknik, der med stor fordel kan introduceres. Det fastholder jeg, men jeg ville nok lige vente med en egl. indføring i teknikken, til introduktionsfasen er overstået. Der er allerede rigeligt for grupperne at forholde sig til og afprøve. Så bed bare her i første omgang samtalegrupperne om at prøve at føre en samtale over de anførte emner på samme måde, som de ville samtale i virkeligheden.

5.
Underviser bør her i introduktionsfasen holde sig lidt i baggrunden, medens grupperne arbejder. Beder en gruppe selv om hjælp, skal de naturligvis have den, men jeg ved af erfaring, at grupperne har for brug stille og roligt at afprøve diverse.

------------------------
Hermed er samtaletræningen i gang. Formålet med ovenstående er simpelthen, at deltagerne på et helt overordnet plan får et indblik i, hvad gruppetræningen i samtale går ud på, hvilke praktiske foranstaltninger der er en forudsætning for dens gennemførelse, hvordan aktivitetstypen i store træk ser ud, samt at det er gruppedeltagerne selv, og ikke underviser, der styrer samtalen. Når dette er på plads, kan man gå i gang med en mere bevidst gruppedannelse og en mere målrettet træning.

I mange tilfælde vil samtalen selvsagt i starten lyde kunstig, og den vil gå i stå igen og igen. Forbered evt. grupperne på, at dette vil ske, og at de nok hen ad vejen skal få lært at håndtere den. Men ingen grund til panik her i de indledende faser.

I nogle grupper vil man slå over i dansk i større eller mindre omfang, fordi deltagerne mangler ordforråd eller er meget usikre på fremgangsmåden. Lad det passere her i opstartsfasen.

Mit sidste forslag er, at man afsætter god tid til hver afprøvning. Jeg mener, at to afprøvninger er nok, før samtaletræningen igangsættes "for alvor".
-------------------
Se også:
- indlæg 7 (Opstart på et forløb i samtalefærdighed).
- indlæg 45 (Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed).
-------------------
© Lone Ambjørn 2023, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling 
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger
SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?
SAMTALE SPØRG-SVAR (67): Kan underviserne med fordel træne samtalefærdighed på dansk?
SAMTALE SPØRG-SVAR (68): Kan man bruge materialer som nyhedsudsendelser og interviews som led i udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (69): Opmærksom og fokuseret observation af autentiske hverdagssamtaler under ophold i målsprogslandet 
SAMTALE SPØRG-SVAR (70): Vedr. betydningen af sproglig bevidsthed og opmærksomhed
SAMTALE SPØRG-SVAR (71): Kan de fælles læringsmål i en 'uformel samtale' med fordel opdeles i læringsniveauer med henblik på differentiering?
SAMTALE SPØRG-SVAR (72): Har en indfødt sprogbruger pr. definition den fornødne konversationelle kompetence til at kunne tilbyde undervisning?
SAMTALE – FORSLAG (73): Hvad underviser selv kan gøre for at oparbejde egen konversationelle kompetence
SAMTALE SPØRG-SVAR (74): Er undervisers fremmedsprog også et intersprog?
SAMTALE SPØRG-SVAR (75): Hvad er de(t) vigtigste karaktertræk ved en velfungerende hverdagssamtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (76): Modvilje mod smalltalk
SAMTALE SPØRG-SVAR (77): Når det fremmedsproglige niveau blokerer for spontanitet
SAMTALE – FORSLAG (78): Anvendelse af modifikationsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (79): Hvorfor intensiveres perfektionisme ifm. udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (80): Vedr. læsning af evt. supplerende litteratur til vejledningsmaterialet 'Synlig og differentieret læring i konversationel kompetence'
SAMTALE – FORSLAG (81): Det konstruktive og trygge vejledningsrum  
SAMTALE SPØRG-SVAR (82): Hvilke indlæg kan med fordel læses først, når man skal i gang med undervisning i samtalefærdighed?

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (82): Hvilke indlæg kan med fordel læses først, når man skal i gang med undervisning i samtalefærdighed?

Spørgsmål
Kunne du hjælpe med en anbefaling af, hvilke af indlæggene man med fordel kan læse som de første, når man skal starte op på undervisning i samtalefærdighed? Jeg tænker, at det vil være uoverskueligt og unødvendigt at læse samtlige lige i opstartsfasen.

Svar 
Det har du helt ret i. Her kommer numre og overskrifter på de indlæg, der på forskellig vis kan hjælpe i gang med tilrettelæggelse af undervisningen og opstart på samme. Jeg har i nedenstående også medtaget nogle indlæg vedr. grundlæggende problemstillinger, som man registrerer under gruppetræningen i de indledende faser.

SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper 
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (75): Hvad er de(t) vigtigste karaktertræk ved en velfungerende hverdagssamtale?

God fornøjelse 😊

 

FERIE UGE 35 OG 36

Hej alle
Så er det blevet min tur til at holde ferie 🙂
Jeg er klar til at modtage spørgsmål igen vedr. samtalefærdighed fra uge 37.

Rigtig god sensommer.
Med venlig hilsen
Lone

 

SAMTALE – FORSLAG (81): Det konstruktive og trygge vejledningsrum

Udvikling af samtalefærdighed bør kombineres med vejledning undervejs i processen. I webpublikationen Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence plæderer jeg i denne forbindelse for løbende formativ vurdering (feedback), som er et fremadrettet og læringsfremmende værktøj.
Link: Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen

Om feedback, se afsnit 6 (Differentieret feedback, p. 38 - 49) i ovenstående materiale. Nedenstående skal forstås som et supplement til dette afsnit.

Jeg skal lige for en ordens skyld gøre opmærksom på, at dette indlæg omhandler en længerevarende vejledning, hvor vejleder sætter sig sammen med den enkelte samtalegruppe og ikke kun giver et sprogligt nap i forbifarten under gruppetræningen i klasseværelset (jf. indlæg 11).

En vigtig pointe ifm. denne feedback er skabelse af et optimalt læringsmiljø for vejledningen. Hermed menes et konstruktivt og trygt læringsmiljø, hvor sprogeleven ikke oplever det som noget negativt eller skamfuldt at begå fejl, og hvor det er naturligt at stille sproglige og læringsmæssige spørgsmål til vejleder (jf. indlæg 95).

De fysiske rammer for vejledningen kan jeg i sagens natur ikke som sådan komme med forslag til, da de afhænger af det pågældende undervisningssteds muligheder.
Dog forudsætter jeg, at man finder et bord, hvor samtalegruppens medlemmer kan sidde overfor og ikke ved siden af hinanden, så der er optimal øjenkontakt. Desuden skal der være plads til vejleder ved bordet.
Om vejledningen skal foregå i klasseværelset eller i et andet lokale, afhænger ligeledes af de lokalemæssige forhold.

Det optimale vejledningsmiljø - hvordan skaber man som vejleder det?

Her følger nogle forslag.

Som nævnt ovenfor, skal der være plads til vejleder ved bordet, så vejleder befinder sig i øjenhøjde med samtalegruppen. Fordelene herved er, at vejleder ikke får en for ekstern rolle, men mere naturligt "falder ind" som en form for ekstra gruppemedlem.

Som det fremgår af indlæg 11 og 43, kan der undertiden være behov for, at vejleder går ind som decideret medlem af samtalegruppen for fx at fungere som model for givne samtaleteknikker, og det kan naturligvis også kun fungere, hvis vejleder sidder med ved bordet.

Det kan have en "afdramatiserende" virkning, at vejleder smalltalker lidt med samtalegruppen, før man går i gang med selve vejledningsseancen. Denne smalltalk må gerne være på dansk.

Afhængigt af det pågældende undervisningssteds regler, kan man tillade indtagelse af vand/kaffe/the under vejledningsseancen med henblik på at prøve at skabe nogle mere naturlige rammer for gruppesamtalen. Mange af mine studerende brugte endvidere at medbringe lidt mundgodt med samme formål. Det blev lagt på bordet til fri afbenyttelse, eller man bød rundt på fremmedsproget.

Jeg vil anbefale, at vejleder sørger for mest mulig øjenkontakt med gruppens medlemmer, løbende nikker, smiler, ler sammen med gruppen og evt. giver verbal kort tilbagekanaliserende feedback nu og da. Der kan også være tale om mindre (opklarende) spørgsmål. På den måde signalerer vejleder interesse for samtalen og dens indhold uden decideret at (over)tage ordet.

Langt de fleste vejledere vil have brug for at tage noter undervejs (jf. indlæg 39 med forslag om anvendelse af en skabelon til formativ feedback). Jeg foreslår, at man forklarer samtalegrupperne, hvad formålet hermed er, så de ikke forveksler det med noter til en summativ evaluering (= resultatorienteret kontrol). Det kræver faktisk en del at holde styr på flere elevers præstation på én gang, og derfor skal vejleders notattagning opfattes af samtalegruppen som en sikkerhed for, at den efterfølgende feedback er optimal.

Betydningen af opfattelsen af fejl – både hos underviser/vejleder og lærende – går igen i litteraturen på området.
Fejl bør i vejledningsrummet opfattes som en nødvendig del af læringsprocessen, så den lærende kan få ændret fejlagtige hypoteser og ikke bliver ved med at begå de samme fejl. Ligeledes et det et naturligt udgangspunkt, at læringsprocessen ikke er lineær, og at den kræver mange op- og nedture (jf. afsnit 5.3 i Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence).

Den formative feedback bør være overvejende konsekutiv. Eleverne skal i deres egenskab af samtalepartnere gives den fornødne fred og ro til at koncentrere sig om deltagelse i samtalen, således at vurderingen gives i umiddelbar forlængelse heraf. Dertil kommer, at simultan feedback kan sende forkerte signaler ifm. samtale, hvor fokus er på indhold.
(Føler vejleder, at det er nødvendigt med en enkelt simultan feedback, kan man prøve med en reformulering, fx i form af en tilbagekanaliserende feedback. Man skal dog være opmærksom på, at eleven ikke altid fanger denne form for korrektion).

Det er ikke ligegyldigt, hvordan den formative feedback formuleres. Start altid med det positive. Når det drejer sig om at kommentere på fejl, skal man huske, at de bør opfattes som forskellen mellem det, en elev kan nu, og det, eleven fremadrettet skal kunne. Derfor bør feedbacken primært rettes mod håndtering af vejen frem mod målet.

Skulle nogle af jer læsere have andre gode erfaringer med og fif til, hvordan man kan skabe det optimale vejledningsrum, så send gerne en mail.
-------------------
Se også:
- indlæg 30: Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
- indlæg 34: Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
- indlæg 39: Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
- indlæg 55: Formativ feedback til samtalegruppen
- indlæg 56: Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
- indlæg 84: Tidsplanlægning af vejledning med for formativ vurdering (feedback)
--------------------
© 
Lone Ambjørn 2023, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling 
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger
SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?
SAMTALE SPØRG-SVAR (67): Kan underviserne med fordel træne samtalefærdighed på dansk?
SAMTALE SPØRG-SVAR (68): Kan man bruge materialer som nyhedsudsendelser og interviews som led i udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (69): Opmærksom og fokuseret observation af autentiske hverdagssamtaler under ophold i målsprogslandet 
SAMTALE SPØRG-SVAR (70): Vedr. betydningen af sproglig bevidsthed og opmærksomhed
SAMTALE SPØRG-SVAR (71): Kan de fælles læringsmål i en 'uformel samtale' med fordel opdeles i læringsniveauer med henblik på differentiering?
SAMTALE SPØRG-SVAR (72): Har en indfødt sprogbruger pr. definition den fornødne konversationelle kompetence til at kunne tilbyde undervisning?
SAMTALE – FORSLAG (73): Hvad underviser selv kan gøre for at oparbejde egen konversationelle kompetence
SAMTALE SPØRG-SVAR (74): Er undervisers fremmedsprog også et intersprog?
SAMTALE SPØRG-SVAR (75): Hvad er de(t) vigtigste karaktertræk ved en velfungerende hverdagssamtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (76): Modvilje mod smalltalk
SAMTALE SPØRG-SVAR (77): Når det fremmedsproglige niveau blokerer for spontanitet
SAMTALE – FORSLAG (78): Anvendelse af modifikationsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (79): Hvorfor intensiveres perfektionisme ifm. udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (80): Vedr. læsning af evt. supplerende litteratur til vejledningsmaterialet 'Synlig og differentieret læring i konversationel kompetence'