Kategoriarkiv: B. Samtalefærdighed

SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen

Spørgsmål:
I indlæg 20 er du ifm. emneskift i samtalen inde på 'emnekæder'. Fordelen er, at denne form for emneskift er umarkerede og derfor sprogligt lettere at håndtere, fordi de ikke kræver anvendelse af passende gambitter. Du anbefaler derfor, at man i udformningen af hver enkelt emnekasse i de 'uformelle samtaler' på de lavere læringsniveauer indskriver delaspekter, som emnemæssigt ligger tæt på hinanden, så overgangen fra det ene delaspekt til det andet kan ske umarkeret uden emneskiftsgambitter.  

Denne fremgangsmåde kan man fint få til at fungere inden for én og samme emnekasse. Men som regel vil en 'uformel samtale' jo bestå af flere emnekasser med hvert sit underemne til opgavens hovedemne og dermed også af forskellige delaspekter. Kan emnekæder anvendes, når samtalen involverer flere emnekasser, hvor emnerne er mindre beslægtede?  

Svar:
Jeg lægger lige for ordens skyld links til introduktioner til både 'uformel samtale' og 'emneskift':
Uformel samtale-kort introduktion
Emneskift

I startfasen af oparbejdelsen af samtalefærdighed vil jeg anbefale, at man opbygger en 'uformel samtale' med forskellige emnekasser, som er så emnemæssigt beslægtede, at man ved at gå fra den ene emnekasse til den anden blot sætter fokus på andre perspektiver af samme sag. Dermed kan overgangen fra en emnekasse til en anden ske uden markerede overgange i form af gambitter.

Hvis man fx har en emnekasse med overskriften (forstået som underemne til opgavens hovedemne) 'daglige rutiner' og en anden kasse med overskriften 'fritidsbeskæftigelser', er de to emnekasser nært forbundne emnemæssigt. Fritiden udgør emnemæssigt et perspektiv af de daglige rutiner og omvendt. I sådanne tilfælde behøver man ikke umiddelbart at anvende gambitter til emneskift.

Når man vurderer, at eleverne/de studerende læringsmæssigt kan klare lidt mere, er det en god idé emnemæssigt at skabe lidt større emnemæssig distance mellem kasserne – uden at den dog er så stor, at der nødvendigvis kræves anvendelse af emneskiftsgambitter. Indfaldsvinklen vil i dette tilfælde være, at eleverne/de studerende bevidstgøres om og trænes i, hvordan man med emnemæssig kreativitet kan skabe glidende overgange fra et emne til et andet (emnekæder).

Nedenfor følger eksempler på, hvordan man via emnekæder uden markering af emneskift kan komme fra emne A (indkøb af madvarer) i én emnekasse til emne B (sociale netværk) i en anden emnekasse. (Samtalepartnerne er udeboende studerende).

A (indkøb af madvarer): fx manglende tid til indkøb/manglende midler til indkøb af ordentlige madvarer/manglende evne til at lave mad

OVERGANGE:
A1: Jeg har svært ved at finde tid til at købe ordentligt ind, men heldigvis bor jeg i nærheden af mine bedsteforældre, som tit inviterer mig til at spise med.

A2: En af mine venner og jeg tager til Bilka sammen en gang om ugen for at købe billigt ind.

A3: Det er altid de samme kedelige madvarer, jeg køber, fordi jeg ikke kan lave mad. Men i  weekenderne tager jeg ofte hjem til mine forældre og får noget ordentligt at spise.

A4: På mit kollegium skiftes beboerne til at købe ind og lave mad, så jeg ikke behøver at tænke på det hver dag.

I ovenstående eksempler sammenkobles emne A (indkøb af madvarer) med emne B (sociale netværk – i form af familie, venner, samboer). Hermed er der dannet en emnekæde, som ikke fordrer en eksplicit emneskiftsmarkering:

FORTSÆTTELSE AF SAMTALEN:
B1:  Det er vel nok nogle søde bedsteforældre du har! Og på den måde ser du dem ofte. Jeg bor desværre meget langt fra mine.

B2: Det lyder som en god idé, men Bilka ligger bare så langt væk. Har din veninde bil?

B3: Hvad med din bror og søster? Spiser de også hos dine forældre i weekenderne?

B4: Spiser I så også sammen? For det er da en god måde at lære andre at kende på, nu hvor du lige er flyttet til byen.

Derfra kan samtalen så fortsætte om forskellige perspektiver af 'sociale netværk'.

Sådanne emnekæder fordrer samtalemæssig kreativitet, som jeg anbefaler trænes i forberedelsesfasen til den 'uformelle samtale'. Eksempler som ovenstående kan let omformuleres til egl. kreativitetsskabende opgaver, som med fordel kan løses i grupper.

Det er en rigtig god samtaleteknisk færdighed at kunne gennemskue mulige relationer mellem givne emner og ad den vej få skabt en løbende rød tråd i samtalen. Og det er en teknik, som enhver samtalepartner på et hvilket som helst tidspunkt i en samtale får brug for.

Ikke desto mindre kommer der jo et tidspunkt, hvor eleverne/de studerende skal bevidstgøres om og trænes i anvendelse af de forskellige former for markerede emneskift, fordi overgangene mellem emnerne bliver for besværlige at konstruere. Jeg havde i sin tid meget ofte den oplevelse, at mine studerende selv sagde til, når behovet for at navigere mellem ikke beslægtede emner motiverede dem til at lære at anvende emneskiftsgambitter.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe

 

SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe

Med de delkompetencer, som den konversationelle kompetence omfatter, kan det måske umiddelbart forekomme lidt uoverskueligt at skulle give formativ feedback til hver enkelt deltager i en samtalegruppe. Heraf dette forslag til udarbejdelse af en vejledningsskabelon.

Den konversationelle kompetence omfatter flg. delkompetencer:
- den lingvistiske
- den diskursive
- den pragmatiske
- den strategiske
- den interkulturelle
- den nonverbale

(Se evt. mere uddybende herom i "Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen. – Vedledende materiale til kompetenceudvikling".

Direkte link: Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen

Vægtning af og indhold i den enkelte delkompetence varierer dog logisk i forhold til sproguddannelse, niveau, det pågældende sprogfags målsætning og krav med henblik på den konversationelle kompetence. Dertil kommer, at en løbende formativ feedback som oftest begrænser sig til at omfatte udvalgte komponenter af den konversationelle kompetence.

I denne forbindelse henviser jeg til ovenstående publikation, afsnit 2, om synlige læringsmål og succeskriterier, som en formativ feedback bør tage udgangspunkt i, og som derfor aftales med hver enkelt gruppe fra gang til gang.

Med disse afgrænsninger bliver den formative feedback mere overskuelig. Dog vil jeg foreslå (se p. 44 i ovenstående publikation), at vejleder udarbejder en skabelon til den formative feedback, med henblik på at omfanget af dennes notattagning reduceres og systematiseres, så  opmærksomheden optimalt kan rettes mod feedbacken til hver enkelt gruppedeltager.

Nedenfor linker jeg til et eksempel på en af mine egne vejledningsskabeloner. Man skal dog være opmærksom på, at den næppe kan overtages direkte, da udformningen er nøje relateret til det konkrete formål. Alligevel kan andre vejledere måske tilpasse nedenstående eksempel til eget brug.

Link: Skabelon-formativ fedback

En kommentar: I højre side af skabelonen er indskrevet forkortelser for forskellige samtalefænomener og -teknikker, som den formative feedback kan rettes mod. Fx:
SIT: spørge-ind-til
K-FB: kort tilbagekanaliserende fedback
ES: emneskift
SV-GAM: svargambit
U-OP-BIDRAG: uopfordret dialogbidrag
----------------------
Den individuelle formative feedback hænger nøje sammen med den individuelle udvikling af den lærendes intersprog. Intersprogskonceptet placeres inden for det konstruktivistiske paradigme, hvis grundtanke er, at den lærende konstruerer en ny viden eller færdighed på sit eget fundament af viden eller færdighed. Af den årsag fordrer udviklingen af intersproget i sagens natur den lærendes aktive og selvstændige deltagelse.

Feedback på status og handling ifm. samtalefærdighed tager udgangspunkt i den enkeltes fremmedsproglige færdighed i at indgå i et konversationelt samarbejde med en eller flere partnere om opbygning og igangholdelse af en samtale. I relation hertil tager feedbacken altid sigte på de individuelle tegn på læring eller mangel på samme, som fremgår af den enkelte samtalepartners præstation i en givet samtale på et givet tidspunkt i et læringsforløb.

(Se også indlæg 30: Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde).
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå

 

SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå

Specielt i de indledende træningsfaser af samtalefærdigheden vil det ske, at samtalen utilsigtet går i stå. Hvis det sker, når vejleder sidder sammen med en gruppe for fx at give formativ feedback, er det som oftest uproblematisk at afdække årsagen. Men skal man som vejleder uden tilstedeværelse hjælpe en gruppe, der gør opmærksom på problemet uden selv at kunne løse det, er det straks lidt mere vanskeligt at pege på den konkrete årsag.

Jeg foreslår derfor, at vejleder tager udgangspunkt i en liste over de mest almindelige årsager til, at en samtale går i stå.
Der er også den mulighed, at samtalegrupperne på lidt højere niveauer udstyres med en til formålet tilpasset liste (indholdsmæssigt og sprogligt), som de kan tage udgangspunkt i til selvevaluering på området.

Her følger mit bud til vejledere på de mest forekommende årsager til, at en samtale utilsigtet går i stå.

FORBEREDELSESFASEN:
- Ingen eller utilstrækkelig forberedende læsning om et samtaleemne.
- Ingen eller utilstrækkelig træning i emnerelevant ordforråd.
- Ingen eller utilstrækkelig brainstorming over mulige delaspeker til en givet samtalekasses emne i de tilfælde, hvor det er samtalegrupperne selv, der står for denne opgave.

ORDFORRÅD:
- Utilstrækkeligt basalt ordforråd (og ikke alene emnespecifikt).
- Kontinuerlige ordbogsopslag (den råde tråd mistes).
- Manglende evne til sproglig problemløsning vha. kommunikationsstrategier.

EMNET:
- Manglende generel viden om emnet.
- Manglende interesse for emnet.
- Emnets kompleksitetsgrad for høj.
- Manglende evne til at få øje på et emnes forskellige perspektiverings- og konkretiseringsmuligheder.
- Manglende inddragelse af samtalepartnernes personlige forhold til emnerne (hvilket afstedkommer for meget upersonlig tale i 3. person om emnet).
- For stor vægt på viden om emnet på et højt niveau.

SAMTALETEKNIKKER:
- Manglende eller utilstrækkelig brug af teknikken 'at spørge ind til'.
- Fejlslagne emneskift.

Uddybende spørgsmål til ovenstående liste er naturligvis velkomne.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe

 

SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe

I indlæg 36 blev der peget på muligheden af at differentiere læringsmålene på en sådan måde, at deltagerne i en samtalegruppe samtidigt træner en og samme samtaleteknik, men på forskellige niveauer.

I forlængelse heraf vil jeg pege på muligheden af yderligere at differentiere læringsmålene, så deltagerne i en samtalegruppe træner forskellige samtaleteknikker på samme tidspunkt.

Det helt grundlæggende formål med læringsdifferentiering er at møde sprogindlæreren dér, hvor h/n befinder sig i den intersproglige udvikling. Det er ikke mindst på dette punkt, at den deltagercentrerede arbejdsform har sin styrke sammenlignet med de lærerstyrede aktiviteter i det heterogene læringsrum, hvor alle elever/studerende urealistisk forventes at have de samme læringsmæssige behov og få det samme læringsmæssige udbytte af de samme aktiviteter på det samme tidspunkt. (Jf. indlæg 2).

Når en elev/studerende ikke er fagligt udfordret af et givet læringsmål, er det, ifølge litteraturen på området, ikke en sjælden fejl at give den pågældende "mere af det samme" i differentieringsøjemed. Imidlertid giver det ikke mening at træne mere af noget, man allerede behersker. Lige så lidt mening giver det at overbelaste en elev/studerende kognitivt i forhold til det stadium, den pågældende befinder sig på i den intersproglige udviklingsproces, da kognitiv overbelastning helt eller delvist hindrer udførelsen af de udbudte sproglige aktiviteter.

Derfor vil jeg hermed foreslå, at gruppetræningens differentieringspotentiale udnyttes, således at hver enkelt samtalepartner gives mulighed for at træne samtalemæssige fænomener i overensstemmelse med dennes individuelle behov.

Vil det ikke have en forstyrrende effekt på træningen, at deltagernes læringsmål ikke er de samme? Det er ikke min erfaring.
Man kan sige, at den støtte, som gruppedeltagerne kan give hinanden, når alles træningsfokus er på samme samtaleteknik, bliver mindre i den differentierede træning, fordi den enkelte deltager kun på høje læringsniveauer kan have opmærksomheden rettet mod realiseringen af både egne og andres læringsmål.
Dette betyder på sin side, at det bliver ekstra vigtigt, at hver enkelt deltager synliggør og fastholder sit læringsmæssige fokus gennem anvendelse af enten 'seddelmetoden' eller 'afkrydsningsmetoden', som er beskrevet her:

Direkte link:
Fokusmetoder-traening-samtale

(Se også gerne i relation hertil indlæg 3 om, hvordan fokus på en samtaleteknik fastholdes i træningen).

Ændring fra fælles træningsfokus til individuelle bør naturligvis ske i samarbejde med underviser/vejleder.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål

Spørgsmål:
Hvad gør man, når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål? 

Jeg har oplevet problemet, da en samtalegruppe som læringsmål havde anvendelse af 'svargambitter' (gambitter man foranstiller svar på spørgsmål) i kombination med teknikken 'spørge ind til'. En af samtalepartnerne mente at beherske de vigtigste svargambitter og følte derfor ingen motivation for at have specifikt træningsfokus på dem sammen med den øvrige gruppe. 

Jeg har i første omgang opfordret vedkommende til at tjekke, om hun evt. skulle være tilbøjelig til at "overforbruge" nogle svargambitter på bekostning af andre og så – med henblik på at tilstræbe variation i gambitbrugen – sætte træningsmæssigt ind over for de typer, der bruges mindre/mindst.  

Kunne du evt. pege på andre muligheder?

Svar:
Ideen med at pege på et evt. overforbug af nogle svargambitter på bekostninger af andre kan være særdeles brugbar. Sprogelever har nemlig ofte en tilbøjelighed til at udvælge sig en enkelt eller et par favoritter, som de fokuserer på træningsmæssigt. Den gode samtalepartner skal gerne kunne variere sin gambitbrug, så variation er et mål i sig selv.

Der er også den mulighed, at der på det pågældende fremmedsprog findes flere svargambitter end dem, der er repræsenteret i det givne undervisningsmateriale, og som /særligt/ kompetente samtaledeltagere kunne få en udfordring ved at træne.

Hermed er jeg inde på at differentiere undervisningsmaterialerne, så samtaleteknikkernes læringsmål udarbejdes til fx tre niveauer. I det konkrete tilfælde kunne der foreligge 'svargambitter I', 'svargambitter II' og 'svargambitter III'. Der kan fra niveau til niveau være tale om anvendelse af et stigende antal forskellige gambitter, om forskellige sværhedsgrader og andre differentierende kriterier.
At de tre deltagere i en samtalegruppe træner svargambitter på forskellige niveauer, plejer ikke at udgøre et problem på nogen måde, og alles individuelle læringsbehov tilgodeses på denne måde.

Den samme fremgangsmåde med en niveauopdeling kan naturligvis også anvendes til andre samtaleteknikker.

I det konkrete tilfælde er tale om to læringsmål: det primære (svargambitter) og det sekundære ('spørge ind til'). Det er det primære, at den pågældende elev ikke mener sig tilstrækkeligt udfordret af. Men i det sekundære mål  ligger der også et differentieringspotentiale. Føler en samtalepartner ikke tilstrækkelig læringsmæssig udfordring i anvendelse af svargambitterne alene, kan man anbefale den pågældende at sætte ekstra fokus på teknikken 'spørge-ind-til'. Den fordrer en del kreativitet for at fungere efter hensigten og kan sjældent trænes for meget.

Endelig vil jeg pege på endnu en måde, hvorpå den enkelte gruppedeltager, såfremt det er påkrævet, kan udfordres ud over det eksplicitte træningsmål. Og det er i rollen som modtager, der løbende skal give tilbagekanaliserende feedback på det, de andre samtalepartnere siger.

Denne teknik, der er et must i enhver samtale (uden denne teknik kan man faktisk ikke sige, at der pågår en egentlig samtale) findes i både lette og komplicerede udgaver og kan til hver en tid være genstand for træning.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten

 

SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten

I forlængelse af indlæg 34, der handler om, hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale, som den pågældende overværer mhp. formativ feedback, forekommer det logisk at komme ind på spørgsmålet om, hvornår en samtalegruppe under træningen selv med fordel bør stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten.

Spørgsmålet er relevant i de tilfælde, hvor en eller flere samtalepartnere i en gruppe er mere eller mindre bevidste om, at noget trænings- og/eller samtaleteknisk ikke fungerer.
Nogle gange fornemmer de, at noget ikke er, som det bør være, men uden at kunne sætte præcise ord på, hvad der er galt.
Andre gange kan de selv identificere det konkrete problem uden at have været i stand til at rette op på det under igangværende træning.
Uanset hvilket af disse tilfælde, der er i spil, vil jeg foreslå, at grupperne opfordres til at standse træningen, så der kan rettes op på problemet, medens det er i frisk erindring.
Den friske erindring har betydning for, at gruppen internt kan tale om problemet, evt. genskabe og selv korrigere det.

I det tilfælde, hvor en samtalegruppe fornemmer, at et trænings- og/eller samtaleteknisk element ikke fungerer efter hensigten, uden at de kan sætte en finger på, hvad det helt konkrete problem er, bør de opfordres til indhente assistance fra underviser/vejleder. Også i denne situation er det naturligvis vigtigt, at samtalepartnerne har problemet i frisk erindring og kan beskrive, evt. genskabe, det.

En indvending mod at stoppe samtalen kunne meget vel være, at den røde tråd i den igangværende samtale dermed går tabt.
Dog vil det som oftest forholde sig sådan, at samtalepartnerne er i stand til omtrentligt at huske, hvornår de stoppede samtalen. De kan så "spole tilbage" til det sted og lære at bruge formuleringen: "Nå, som jeg var ved at sige/fortælle …/Nå, som vi var i gang med at diskutere …/"Hvad var det, du var i gang med at sige/fortælle om …?

Under alle omstændigheder er dette er at foretrække frem for at fortsætte med en træning/en samtale, der på en eller anden måde skævkører.

Her følger afslutningsvist eksempler på trænings- og samtalemæssige problemstillinger, der kunne afstedkomme et selvvalgt samtalestop:

-    Samtalegruppen kan ikke omsætte teori til praksis og få en givet samtaleteknik til at fungere efter hensigten.

-    Samtalen er karakteriseret ved et manglende flow: den indeholder længere uønskede pauser og går ofte i stå.

-    En gruppe har som træningsmål fx specifikt fokus på en bestemt gambittype, men deltagerne producerer ingen af slagsen.

-    Et emneskift afvikles på en uhensigtsmæssig måde.

-    Der er en udtalt tilbøjelighed til at slå over i dansk under træningen.

-    Samtalegruppen opfylder ikke træningens læringsmål, hvad angår variation i emnerne, men "bliver hængende" i et enkelt eller et par stykker.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback

 

SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback

I rollen som vejleder "besøger" underviser med jævne mellemrum de enkelte samtalegrupper med henblik på at give formativ feedback. Som oftest vil denne være konsekutiv, men der kan være tilfælde, hvor det læringsmæssigt giver bedst mening at stoppe den igangværende samtale. Det drejer sig om tilfælde, hvor et helt grundlæggende element i samtalen skævkører, og der ikke synes at være tegn på, at gruppen er bevidste om eller er i stand til selv at rette op den pågældende uhensigtsmæssighed. En samtale, der grundlæggende afvikles på en uhensigtsmæssig måde, er der ikke et læringsmæssigt belæg for at fortsætte – tværtimod.

Her følger eksempler på, hvornår jeg vil foreslå, at vejleder stopper en samtale ifm. formativ feedback:
-    Når en samtalepartner er passiv.
-    Når en samtalepartner dominerer hele samtalen.
-    Når samtalen tager form af en kunstig "rundbordssamtale" (jf. indlæg 16).
-    Når samtalen tager form af individuelle enetaler, hvor parterne taler TIL og ikke MED hinanden.
-    Når samtalen ofte går i stå.
-    Når der for hurtigt springes fra emne til emne, uden at der opnås substans i samtalen.
-    Når vejleder efter aftale skal give formativ feedback på et givet samtalefænomen (fx tilbagekanaliserende feedback), og der ingen forekomster er i samtalen inden for et rimeligt tidsrum.

Den tid, vejleder har tilbage sammen med samtalegruppen, vil jeg foreslå anvendt til at forklare den pågældende problematik samt i praksis afprøve vejleders anvisninger på afhjælpning heraf.

I nogle tilfælde kan det være formålstjenligt, at vejleder deltager i samtalen og fungerer som "model" for korrekt udførelse af et givet fænomen, som volder problemer.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen

Spørgsmål:
Jeg er klar over, at man ifm. samtaletræningen generelt anbefaler konsekutiv (forsinket) korrektiv feedback i stedet for simultan (omgående), og at begrundelsen for den konsekutive bl.a. er, at simultan feedback bryder forstyrrende ind i samtalen.
Ligeledes er jeg med på, at grammatisk fejlkorrektion mest effektivt udføres ifm. oparbejdelsen af skriftligheden.
Men når jeg ifm. vejledning i samtale sidder sammen med en gruppe og oplever, at samme grammatiske fejl går igen og igen, føler jeg behov for lave en hurtig simultan korrektion (uden forklaringer). Jeg er bange for, at fejlen fæstner sig i elevernes sprog, hvis den bliver gentaget for meget, og at den "smitter" de andre samtalepartnere i gruppen, hvis jeg ikke får opmærksomheden rettet mod den.
Har du evt. en kommentar til det?

Svar:
Når en grammatisk fejl gentages flere gange, og det dermed tyder på, at det er den fejlagtige sproglige form, den pågældende elev/studerende konsekvent anvender, synes jeg, at det er en god idé at simultankorrigere.
Det fremgår af spørgsmålet, at korrektionen er ganske kort (at underviser blot giver den korrekte form uden yderlige forklaringer) og dermed ikke griber nævneværdigt forstyrrende ind i samtalen. Efter samtaleforløbet er der så mulighed for at fremkomme med udbyggende forklaringer og gerne i relation hertil få deltageren/deltagerne i samtalen til at notere den i en logbog, en læringsjournal el. lign. med henblik på at undgå den fremover.

Dog anbefaler jeg, at underviser/vejleder er selektiv i sin korrektive feedback og trods alt begrænser antallet af simultane korrektioner, for med tre deltagere i en gruppe kan de hurtigt komme til at virke forstyrrende på samtalen.

Jeg kan lige foregribe et logisk spørgsmål i denne forbindelse, og det er, om der er andre fejltyper end den grammatiske, der hurtigt kan foretages simultant uden at gribe (nævneværdigt) forstyrrende ind i samtalen. Det mener jeg ikke. Andre fejltyper vil kræve en supplerende forklaring for at have en læringsmæssig værdi.

Dog kan små simultane 'påmindelser' indenfor andre samtalemæssige elementer end den grammatiske godt anvendes – igen hvis de ikke tager overhånd. Med 'påmindelser' mener jeg korrektion af fejltyper, som en elev/en studerende er gjort bekendt med flere gange og derfor ganske udmærket er klar over, men som endnu ikke helt er erstattet af den korrekte form i intersproget.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere

 

SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere

Dette indlæg skal ses i relation til indlæg 26 (Når samtalen kører trægt pga. manglende interesse for emnerne).

Det vil næsten uundgåeligt være sådan i en samtalegruppe, at hver samtalepartner har et eller flere emner, som er af primær interesse for den pågældende selv, og som de andre måske ikke har den helt store interesse i at samtale om. For at få samtalen til at flyde bedst muligt vil samtalegruppen derfor – og forståeligt nok – ofte i træningen vælge at undgå sådanne emner og i stedet koncentrere sig om emner af fælles interesse.

Når man er nået et stykke hen i et konversationelt træningsforløb, og de mest grundlæggende samtaleteknikker er eleverne/de studerende bekendte, kan det imidlertid være en god idé med jævne mellemrum at introducere træning af samtaleemner, som ikke har alle gruppedeltageres (nævneværdige) interesse.

Begrundelsen for denne træning er, at man uundgåeligt kommer i denne situation i det virkelige liv og derfor skal lære at håndtere den samtaleteknisk optimalt og under hensyntagen til, hvad der er god takt og tone i en samtale.

I en samtale anses det for god tone at udvise grundlæggende positivitet over for hinanden og de emner, der bringes på bane. Man skal sørge for, at ingen af de deltagende parter tilsidesættes eller taber ansigt. Man behandler hinanden, som man gerne selv vil behandles. Med dette in mente, nytter det derfor ikke noget, at man bare holder op med at deltage i en samtale, når der bringes emner på bane, som ikke har ens nævneværdige interesse. Man skal fortsætte samarbejdet om at få samtalen til at fungere og være en god medspiller.  

Forslag til træning:
Hver deltager i en samtalegruppe vælger og forbereder sig på et emne, som har deres egen interesse, og som de på forhånd ved, at de andre i gruppen ikke interesserer sig nævneværdigt for. Taler vi om træning på de lavere læringsniveauer, kan det dreje sig om helt enkle og let tilgængelige emner som fx en gruppedeltagers fritidsinteresse eller fejring af en familiefødselsdag.

En af samtalepartnerne i en gruppe lægger ud med at introducere sit emne. De andre samtalepartnere skal så via teknikken 'spørge ind til' udvise interesse og nysgerrighed over for det pågældende emne.
Kan opgaven ikke gennemføres på målsproget i første omgang, kan den udføres på dansk i en forberedelsesfase, specielt med henblik på udvisning af den fornødne kreativitet i spørgsmålene.
På samme tid som der 'spørges-ind-til', skal der gives tilbagekanaliserende feedback, som jo er den aktive Modtagers måde at udvise interesse på.

Samtalen afsluttes med, at en af samtalepartnerne udfører et adækvat emneskift.
(Se om emneskift i indlæg 20 og 21).
Derefter introducerer en anden samtalepartner sit emne osv., osv.

 Sammenholder man ovenstående forslag/anbefaling med min besvarelse af spørgsmål i indlæg 26, er konklusionen, at det overordnet set er vigtigt i samtaletræningen at finde frem til emner, som har deltagernes interesse, fordi den logisk flyder bedst på den måde, og ufrivillige pauser undgås.

På et lidt mere avanceret stadium er man imidlertid nødt til også at træne eleverne/de studerende i samtaleteknisk at håndtere emner, som de finder mindre interessante under hensyntagen til god samtaleskik.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen

Spørgsmål:
Jeg efterlyser et råd, hvad angår elever, der dominerer samtalen i deres gruppe. Der er tale om elever, der i den almindelige klasseundervisning er meget aktive og både ofte melder sig til at besvare tekstbundne spørgsmål og holde oplæg. Dette får de positiv feedback på.

 Når det drejer sig om disse elevers deltagelse i en samtale, overfører de det høje aktivitetsniveau til gruppetræningen på en uhensigtsmæssig måde og taler som et vandfald uden at lade de to andre i gruppen få ordet. At denne adfærd i samtalen får korrigerende feedback bevirker, at de pågældende elever tydeligvis bliver irriterede og stiller sig uforstående over for, at samme adfærd afstedkommer to modsatrettede former for feedback.

Svar:
Når det drejer om deltagelse i en samtale, skal man være aktiv, men det regnes for en uskik at være så aktiv, at man dominerer stort set hele samtalen og ikke lader de andre parter komme til orde. Som udgangspunkt, deltager den gode samtalepartner hverken for lidt eller for meget, men finder en gylden mellemvej.

At skulle skrue ned for det individuelle aktivitetsniveau med henblik på at tilgodese samtalens karakteristika som en symmetrisk interaktionsform, hvori deltagerne principielt har lige rettigheder, forpligtelser og medansvar, er for nogle elever/studerende en uforståelig og ikke umiddelbar acceptabel opgave.

Erfaringsmæssigt er der tale om deltagere, der i deres sproglige læringsforløb er meget aktive i den lærerstyrede undervisningsform (se mere herom i indlæg 22) og har fået positiv feedback på det høje aktivitetsniveau – altså helt som spørgeren beskriver. I de 'uformelle samtaler' og dermed i den mere naturlige hverdagssamtale er kravene imidlertid anderledes.

Sammenligner man deltagelse i lærerstyrede aktiviteter med deltagelse i en samtale, kræves mere alsidige færdigheder i samtalen. I stedet for at bibeholde taleretten i uacceptabel grad, skal de pågældendes opmærksomhed rettes mod vigtigheden af
- at holde pauser i talestrømmen og lade andre komme til orde
- at være den gode lytter og modtager
- at spørge-ind-til det, de andre siger
- at kommentere på det, de andre siger
- at give tilbagekanaliserende feedback med gambitter
- at rette fokus væk fra sig selv
- bidrage til at skabe en god stemning
- bidrage til at samtalepartnerne føler sig godt tilpas

Dette fordrer i det konkrete tilfælde, at de pågældende elever gennemgår en læringsmæssig omstillingsproces, hvilket relaterer til de såkaldte "learner beliefs". Af pladsmæssige hensyn henviser jeg til en af mine artikler, der berører dette tema og mulige fremgangsmåder ifm. en omstillingsproces:
Styrkelse af den lærendes medansvar i udviklingen af intersproget via en sproglæringskompetence, 2013, afsnit 3, p. 11 ff. Link:
Styrkelse af den lærendes medansvar i udviklingen af intersproget via en sproglæringskompetence

Min egen erfaring er, at det i de fleste tilfælde er muligt at realisere den påkrævede omstillingsproces på en konstruktiv måde, og at de pågældende elever godt kan forstå formålet.

Man kan også få de andre gruppemedlemmer til at tage del i processen ved at lære dem at anvende 'vendinger til overtagelse af taleretten', når de ikke kan komme til orde (fx: må jeg også godt sige noget?; det har jeg noget at sige om; jeg vil gerne sige/påpege, at …)
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde