DE POLITISKE BESLUTNINGER VEDR. RAMMERNE FOR FREMTIDENS SPROGSITUATION BØR TRÆFFES PÅ ET VELOPLYST OG FORSKNINGSKVALIFICERET GRUNDLAG

Den politiske vilje bør omsættes i bedre rammebetingelser for sprogundervisningen på tværs af fag og klassetrin, bedre rum til lokal videreudvikling og gentænkning af sprogundervisningen og til efter- og videreuddannelse af lærere, samt forskning og udvikling på området.  

Hvis ikke det frie sprogvalg prioriteres nu, vil fremtidige generationer gå glip af den flersprogede kompetence, der er nødvendig for at begå sig i en globaliseret verden. Det betyder, at vi risikerer at ensrette ungdommen i en tid, hvor det er åbenlyst, at samfundsudfordringerne kræver en mangfoldighed af kompetencer, herunder sproglige og interkulturelle.  

Det har taget omkring 25 år at svække sprogfagene til deres nuværende tilstand. Det vil tage tilsvarende lang tid at genopbygge dem i nye, livskraftige og fremtidsorienterede former. Dette kan ikke løses gennem enkeltstående småinitiativer og lappeløsninger. Der må tænkes langsigtet og helhedsorienteret på tværs af uddannelsestrin og på tværs af sprog.

På samrådet d. 29. april fremhævede børne- og undervisningsministeren sprogstrategien fra 2017 og det dertil knyttede Nationale Center for Fremmedsprog. Der er gode ting at sige om begge dele, men i kraft af sprogfagenes svækkede tilstand har det været som at sætte et hæfteplaster på et åbent benbrud – principielt positivt, men helt utilstrækkeligt.

NCFF har igangsat og finansieret mange gode udviklingsprojekter, men der er også brug for strukturelle ændringer og for forskningsmidler til området. Den mangeårige politiske nedprioritering af sprogfagene har haft mærkbare konsekvenser for mulighederne for at bedrive sprogdidaktisk forskning i Danmark.

Men netop i en situation som denne, er der brug for forskning, der kan afdække konsekvenserne af de beslutninger, der træffes, og bidrage til udviklingen af sprogundervisningen på alle niveauer. Derfor bør den politiske vilje ledsages af en økonomisk prioritering, eksempelvis gennem øremærkede midler til sprogdidaktisk forskning på finansloven.

Læs debatindlæg af Line Krogager Andersen, Line Møller Daugaard, Nikolaj Elf, Susana S. Fernández, Annette Søndergaard Gregersen, Laila Kjærbæk, Maria Pia Pettersson i Altinget.dk, 19. maj 2021.
https://www.altinget.dk/uddannelse/artikel/sprogforskere-rammerne-for-fremtidens-sprogsituation-boer-saettes-paa-et-oplyst-grundlag