SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold

Dette indlæg kan ses i relation til indlæg 13 (Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen?)

Spørgsmål (fra en gruppe sproglærere fra samme uddannelsessted):
På side 16 i kompendiet 'Konversationel kompetence (1) – Teori' skriver du flg.:
"Modtager kan aldrig i en feedback udtrykke uenighed med indholdet i Afsenders forudgående replik. Det vil sige, at når en ekspressiv feedback har et negativt ladet indhold, er det i overensstemmelse med et negativt ladet indhold i Afsenders forudgående replik, som Modtager giver feedback på".

Kunne du komme med eksempler på forskellen mellem en feedback og en replik med et ekspressivt indhold?
--------------------
Link til kompendiet: Konversationel kompetence-1-teori
--------------------
Svar:
Problemet er, at visse ekspressive udsagn af typen "det var da ærgerligt"; "det var da forfærdeligt"; "sikken en skam"; "det var da uheldigt"; det var da irriterende"; "sikke noget pjat" både kan have funktion af replik og kort tilbagekanaliserende feedback. Som replik understøtter de ikke indholdet i en Afsenders forudgående replik, men har funktion af afvisning, bebrejdelse o.lign. Som feedback understøtter de til gengæld indholdet i en Afsenders forudgående replik.

Når deltagerne i en samtale specifikt træner gambitter af typen kort ekspressiv feedback, skal de derfor være opmærksomme på, at den påkrævede understøttende funktion er til stede.

Eksempler:

Afsender: Nogle af mine venner har desværre meldt afbud til min fødselsdag, fordi de er ude at rejse. Jeg venter derfor med festen til et senere tidspunkt.

(A) Modtager: Det var da ærgerligt (ekspressiv tilbagekanaliserende feedback)
(B) Afsender: Sikke noget pjat (replik)

(A) er en feedback, der realiseres af en Modtager, fordi den har en understøttende funktion i forhold til indholdet i Afsenders replik. Det er ærgerligt, at vennerne har meldt afbud, og at festen må udsættes.

Når (B) derimod er en replik, der realiseres af en Afsender, er forklaringen, at den udtrykker uenighed med Afsenders beslutning om at udsætte festen.

Afsender: Nu er min cykel er blevet stjålet igen, så jeg kan ikke komme i aften.

(A) Modtager: Det var da uheldigt (ekspressiv tilbagekanaliserende feedback)
(B) Afsender: Nej, ved du nu hvad (replik)

(A) er en feedback, der realiseres af en Modtager, fordi, den har en understøttende funktion i forhold til indholdet i Afsenders replik. Det er uheldigt, at cyklen er blevet stjålet, og at Afsender derfor ikke kan komme i aften.

Når (B) derimod er en replik, der realiseres af en Afsender, er forklaringen, at der ligger en bebrejdende og afvisende betydning i udsagnet. Det kan være, at den pågældende Afsender mener, at det gentagne tyveri burde have været undgået, eller at aflysning af aftalen ikke er acceptabel pga. tyveriet.

SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i ‘uformel samtale’

Jeg har nu og da oplevevet studerende, der opfattede deres samtale i kernefasen (bigtalken) som smalltalk. Der var ofte tale om de situationer, hvor emnet i smalltalken skulle videreføres og på forskellig vis uddybes i bigtalken. Fejlopfattelsen viste sig bl.a. at være begrundet i manglende kendskab til forskellene mellem smalltalk og bigtalk.

Begrebet smalltalk defineres ikke entydigt i litteraturen på området. I min tilgang til konversationel kompetence har jeg valgt at skelne mellem to funktioner for smalltalk:

1) en kontaktskabende (social) isbryderfunktion for personer der slet ikke kender hinanden eller kun kender hinanden på et neutralt niveau

2) en samtaleteknisk funktion for personer med en lille social distance (fx venner, familiemedlemmer, klasse- og holdkammerater).

Da vi i udviklingen af den konversationelle kompetence i foreliggende kontekst taler om en undervisningssituation, hvor deltagerne kender hinanden, er det smalltalkens samtaletekniske funktion, der umiddelbart er i fokus. Denne funktion omfatter a) åbning af samtalen i indledningsfasen; b) emneskift i kernefasen; c) lukning af samtalen i afslutningsfasen. Jeg koncentrerer mig i det følgende om smalltalken som samtaleåbner. Jf. side 11 i kompendiet Konversationel kompetence (1) – Teori):
Link: Konversationel kompetence-1-teori

Smalltalk som samtaleåbner er af relativ kort varighed (max 3-5 min.). Dette gør, at den indholdsmæssigt begrænser sig til neutrale og uforpligtende bemærkninger og udvekslinger. Typiske emner er vejret, omgivelserne, hverdagen, personlige informationer (fx velbefindende, gøremål, oplevelser) og aktuelle emner i tiden.

Bigtalken har som sådan ikke en tids- eller emnemæssig afgrænsning. Derfor indeholder den både informations- og meningsudvekslinger med mere substans end i smalltalken. Substansen opnås, fordi formålet med bigtalken er at spørge-ind-til emnerne, perspektivere dem, diskutere dem og dermed udvise større interesse for både de deltagende parter og for indholdet samtalen, end det er formålet med en indledende smalltalk.

Når elever/studerende fejlagtigt kan opfatte bigtalk som smalltalk, hænger det endvidere sammen med, at de specielt på de indledende læringsniveauer ikke kommer nok i dybden med emnerne i samtalens kernefase. Hermed mener jeg, at de ikke får belyst et givet emne tilstrækkeligt med forskellige perspektiveringer, hvilket på sin side skyldes, at de ikke kreativt får spurgt-ind-til emnerne.

At deltagerne i starten af et læringsforløb ikke emnemæssigt kommer så meget i dybden i en samtales bigtalk konverterer imidlertid ikke samtalens bigtalk til smalltalk. Sidstnævnte har udelukkende en samtaleteknisk funktion.

SAMTALE – FORSLAG (51): ‘Tilbagekanaliserende feedback’ vs. ‘afbrydelse’

I sidste indlæg berørte jeg kort 'afbrydelse' i samtalen, og det vil jeg godt uddybe her.

Som nævnt i indlægget, kan deltagerne i en samtale undertiden og fejlagtigt opfatte en 'lang tilbagekanaliserende feedback' som en 'afbrydelse'. For det første skyldes dette manglende kendskab til, hvilken funktion 'tilbagekanaliserende feedback' har i samtalen. For det andet er der i det konkrete tilfælde (se under pkt. B i foregående indlæg) tale om en oplevelse af lang tilbagekanaliserende feedback som 'støj' under en Afsenders bestræbelser på at formulere en replik på fremmedsproget, og denne 'støj' bliver så fortolket som en uvelkommen afbrydelse.

En 'tilbagekanaliserende feedback' er en samtaleteknik, der udføres af Modtager, og som udelukkende har en kommunikativ støttefunktion. Den viser Modtagers engagement i det, Afsender siger, og opmuntrer Afsender til at tale videre. Ikke løbende at anvende feedback i samtalen udsender uheldige signaler om manglende interesse.

Med en afbrydelse forholder det sig helt anderledes. Medens Afsender er i gang med formulering af sin replik, tager en anden samtalepartner ordet med en replik og gør dermed sig selv til Afsender. Ofte omfatter en afbrydelse et emneskift, uden at samtalen om det igangværende emne er afsluttet.

Mit forslag er først at bevidstgøre eleverne/de studerende om de meget klare forskelle mellem 'tilbagekanaliserende feedback' og 'afbrydelse'. Dernæst gennem træning at vænne samtalens deltagere til, hvordan hhv. 'Afsender' (med en replik) og 'Modtager' (med tilbagekanaliserende feedback) udfører deres roller i samtalen, så deres respektive bidrag går op i en højere enhed og sikrer samtalens interaktionelle karakteristika.

Det er endvidere sandsynligt, at nogle samtalegrupper vil have glæde af i denne forbindelse at træne mindre samtalesekvenser med specifikt fokus på ovenstående. Det specifikke fokus kan reducere den kognitive belastning, der ellers kan gøre sig gældende, når der er mange bolde i luften at holde styr samtidigt.

SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og ‘lang tilbagekanaliserende feedback’

Spørgsmål (fra en gruppe sproglærere fra samme uddannelsessted):
Vi synes, at det kan være svært at skelne mellem en lang tilbagekanaliserende feedback og en egentlig replik. Vi undrer os over, at nogle af de lange feedbacktyper må fylde så meget i samtalen. Når vi deltager i en samtale sammen med en samtalegruppe og i praksis demonstrerer anvendelse af den lange feedback, har vi også hæftet os ved, at nogle af deltagerne undertiden opfatter den lange feedback som en afbrydelse.
A) Er der en entydig skelnen mellem replik og lang feedback?
B) Hvordan skal en Afsender agere, medens Modtager giver lang feedback?

Svar:
A)
Der er nogle helt klare forskelle mellem en replik og en lang feedback.
Den lange feedback har kun en støttefunktion i samtalen og bringer ikke, som en replik, samtalen videre indholdsmæssigt. Den har, med andre ord, ingen egl. indholdsmæssig substans, men er udtryk for et godt samtalemæssigt samarbejde. Hvis man har et udskrift af en samtale med lang feedback, vil man opdage, at den for så vidt kan slettes, uden at det berører indholdet og den røde tråd i samtalen. Modtager, som jo er den, der realiserer den lange feedback, spiller med feedbacken på forskellig vis med på indholdet i Afsendes replik og viser dermed sit engagement i, hvad der bliver sagt. Men på samme tid bidrager Modtager ikke med andet, end hvad Afsender selv kunne have sagt.

Foruden at den tilbagekanaliserende feedback ikke kan tilføre samtalen nye emnemæssige perspektiver, kan den ikke formuleres som et direkte spørgsmål, der skal besvares, og den kan indholdsmæssigt ikke udtrykke en divergerende opfattelse til indholdet i Afsenders replik. Disse egenskaber har kun en replik.

B)
Da en feedback, som nævnt, udelukkende har en støttefunktion, tager Modtager med en feedback ikke taleretten. Kun når man tager taleretten med en replik, kan der under visse omstændigheder være tale om en egentlig afbrydelse.

Jeg kan godt huske fra min egen undervisning, at der var studerende, der umiddelbart opfattede den lange replik som en afbrydelse. Men mere end en afbrydelse i samtalemæssig forstand, var dette som regel et udtryk for, at de opfattede feedbacken som et forstyrrende element i deres egen mundtlige produktion på fremmedsproget. Derfor er det også min erfaring, at opfattelsen af feedbacken som en afbrydelse bortfalder, efterhånden som både den mundtlige og den konversationelle kompetence udvikles.

Da det samtalemæssige samarbejde skal være to- eller flersidet, er det ikke tilstrækkeligt, at Modtager samarbejder med Afsender med løbende feedback på dennes replikker. Afsender skal også samarbejde med Modtager om dennes feedback.

Det betyder for det første, at Afsender holder en kort pause i formuleringen af sin replik, medens Modtager feedback'er, og på den måde giver plads til feedbacken. At "tale hen over" Modtagers feedback og dermed sende signaler om, at den er enten ligegyldig eller uvelkommen, betragtes som uhøfligt.
For det andet betyder det, at Afsender skal give såkaldt 'feedback på feedback'. Dette kan fx gøres i form af nonverbal feedback (nik, smil) og/eller kort feedback af typen: ja; nemlig; netop; selvfølgelig; naturligvis; det er rigtigt; lige præcis – hvorefter den egentlige samtale fortsætter.

SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende ‘lang tilbagekanaliserende feedback’

Spørgsmål (fra en gruppe sproglærere fra samme uddannelsessted):
Der er ikke så mange af vores elever, der når dertil, hvor brug af den lange tilbagekanaliserende feedback er aktuel – i hvert fald ikke de sværeste af slagsen. De fleste bruger kort feedback og så de letteste af den lange feedback, typisk den bekræftende og den interesseudvisende. Men der er nogle få, som med fordel kunne tilbydes en ekstra udfordring, og derfor vil vi prøve at introducere flere former af den lange feedback.

I den forbindelse har vi lige et par spørgsmål, hvad angår den uddybende og konkluderende feedback. Er det korrekt forstået, at de formuleringsmæssigt kan siges at være hinandens "modpoler", og kunne du komme med lidt flere eksempler på disse to feedback'er?

Svar:
Her link til kort introduktion til 'tilbagekanaliserende feedback' (hvor der også kan ses eksempler på de to feedbacktyper).

Tilbagekanaliserende feedback

Det almindelige mønster, hvad angår 'tilbagekanaliserende feedback' i samtalen, er netop tilegnelse af den korte feedback og de letteste lange feedbackformer før de mere komplicerede lange feedback'er. Med kompliceret mener jeg ikke alene sprogligt, men selve det at udtænke og formulere dem relativt hurtigt i egenskab af Modtager i samtalen.

(Jeg benytter derfor lige lejligheden til at anbefale både forståelsesorienterede samt bundne produktive aktivitetstyper i en forberedende forberedelsesfase før produktiv træning i et egentligt samtaleforløb).

Man kan sagtens kalde den uddybende og konkluderende feedback for hinandens 'modpoler'. Den første uddyber/eksemplificerer indholdet i replikken, og den anden sammenfatter eller konkluderer indholdet. I den korte introduktion har jeg formuleret det på den måde, at man med en uddybende feedback går fra det generelle indhold i replikken til et specifikt indhold i feedbacken. Med en konkluderende går man fra det specifikke indhold i replikken til et generelt indhold.

Flere eksempler på den uddybende feedback:

1.
Afsender (replik): - Jeg handler mere og mere over Internettet ... (generelt)
Modtager (feedback): … det er jo også nemt og meget hurtigere end at skulle bruge tid på at gå i en masse butikker for at lede efter en vare ... (specifikt)

2.
Afsender (replik): - Jeg kommer ikke så meget mere på det nye pizzeria, for jeg synes ikke, at det er bedre end det andet ... (generelt)
Modtager (feedback): … de tager mere for en pizza, og der er ofte meget lang ventetid ...(specifikt)

Flere eksempler på den konkluderende feedback:

3.
Afsender (replik): Næste måned har mine forældre kobberbryllup, min bror har fødselsdag og min lille niece skal døbes ... (specifikt)
Modtager (feedback): … så det bliver en dyr måned med alle de gaver ... (generelt)

REMINDER: KONFERENCE OM MUNDTLIGHED/MUNDTLIG KOMMUNIKATION ULTIMO OKTOBER

NCFF holder sammen med Fremmedspråksenteret i Norge og Institutionen för pedagogik, didaktik och utbildningsstudier ved Uppsala Universitet en fællesnordisk hybridkonference med temaet mundtlighed/mundtlig kommunikation i fremmedsprogsundervisningen på tværs af uddannelsesniveauerne.

Konferencen finder sted på Københavns Universitet torsdag 28. oktober kl. 9-17 og fredag 29. oktober kl. 9-13 - fysisk for de videregående uddannelser og virtuelt for grundskolen og ungdomsuddannelserne - med workshops og fælles oplæg fra forskere, undervisere og lærere i de tre lande.

Se mere her:
https://ncff.dk/aktuelt/arrangementer/vis/artikel/2-dages-nordisk-konference-om-mundtlighedmundtlig-kommunikation/?fbclid=IwAR36uAe1eM4oK7EirgOv33fidWTzCmWYXI3c91THbrZwC5Hli8ziRLsLVqU

SPROGFØDEKÆDEN FRA GRUNDSKOLE TIL UNIVERSITET ER HOPPET AF: BUD PÅ EN LØSNINGSMODEL

Her følger debatindlæg af Helene Caprani bragt i Jyllandsposten, 21. juli 2021: "Vi må tale fremmedsprogene op over en bred front".
Helene Caprani er lektor i historie, spansk og samfundsfag og medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening (GL).

********************
Det er næsten rituel stammedans: Tallene for optag på universiteternes sproguddannelser bliver offentliggjort, de er endnu værre end sidste år, og en håndfuld journalister og sprogfolk råber op om, at der må gøres noget. Og så sker der ingenting før næste år, hvor tallene er endnu værre, og mønstret gentager sig.

Således kunne Jyllands-Posten 12/7 fortælle, at samtlige sprogfag – altså også "reservesproget" engelsk – på Københavns og Aarhus Universiteter har fået færre førsteprioritetsansøgninger end sidste år. Nogle fag er endda halveret på et enkelt år. Situationen er, som sædvanligt, kritisk. Ikke mindst fordi universiteternes optag er som isbjergets top, hvis størrelse afspejler massen under overfladen.

Danmark er et lillebitte sprogområde, og vi har stærkt behov for både dygtige specialister og brede sproglige kompetencer i hele befolkningen – isbjergets top og krop, der samtidig er et hele.

Det forsvindende optag på universiteterne, og i øvrigt på lærerseminarierne, betyder selvfølgelig, at der bliver uddannet færre kvalificerede sprogundervisere til grundskolen og gymnasieskolen.

Men hvorfor også udbyde sprogligt linjefag eller uddanne sig til sprogunderviser, når eleverne ikke er der? Som beskrevet i Jyllands-Postens artikel er det eksempelvis kun 5 af 19 midtjyske kommuner, der udbyder fransk, og det tal dækker vel at mærke næppe over samtlige grundskoler i hver kommune – det kan for så vidt være blot én i hver.

Kun i landets største byer kan man være nogenlunde sikker på at finde en grundskole, der udbyder flere fremmedsprog end engelsk og tysk.

I gymnasiet vælger færre end hver 10. elev en af de sproglige studieretninger, som dermed er de mindst oprettede. En række gymnasier, særligt i provinsen, udbyder ikke sproglige studieretninger overhovedet. Andelen af elever med fremmedsprog på A-niveau er også dalende. Det skyldes blandt andet, at den seneste gymnasiereform forfordeler begyndersprogene, så de er svære at kombinere med andre fag.

Ønsker eleverne ikke at fortsætte med deres sprog fra grundskolen, men lære et nyt, er der simpelthen færre valgmuligheder. Det betyder i praksis, at mange skoler ikke opretter sproghold og sproglige studieretninger, fordi der ikke er elever nok til, at de er økonomisk bæredygtige.

De unge menneskers fravalg af sprog skyldes naturligvis også, at de har lyttet til budskabet om, at humaniora ikke ligefrem er motorvejstilkørslen til arbejdsmarkedet. Hvad sprogfagene angår, må man kalde det en selvopfyldende profeti.

Hele sprogfødekæden, fra grundskole til universitet, er simpelthen hoppet af. Spørgsmålet er, om vi igen skal vente et år på at konstatere, at katastrofen fortsætter, eller om politikerne endelig vil tage deres ansvar på sig. Så hvad må der gøres? Her er et bud på en samlet løsning:

For det første må eleverne i grundskolen have flere sprog at vælge imellem. Det giver motivation, og det giver bredde.

For det andet må lærerseminarierne udbyde flere sprog som linjefag.

For det tredje må alle landets gymnasier udbyde sproglige studieretninger samt engelsk, tysk, fransk og spansk – og gerne flere sprog – på A-niveau.

For det fjerde må begynder- og fortsættersprog sidestilles i studieretningerne.

For det femte må oprettelsen af små sproghold på tværs af uddannelsessystemet sikres økonomisk, for eksempel gennem en særlig pulje.

For det sjette må universiteterne have midler til at opretholde de nuværende sprogfag og genoprette dem, der er blevet lukket i de seneste år.

Og for det syvende og sidste må vi tale fremmedsprogene op over en bred front. Uden fremmedsprog kan vi ikke handle i og med den verden, vi lever i, og det nytter ikke noget med en storstilet genopretningsplan, hvis de unge tror, at de kan klare sig med Google Translate.

NEDGANG I ANSØGERTALLET TIL DE VIDEREGÅENDE UDDANNELSER

Der er nu fremkommet tal på, at ansøgertallet til sprogfagene på landets højere læreanstalter synes at være dalet igen efter en lille fremgang sidste år. Også ansøgertallet til engelsk er dalet. (Se tal fra Aarhus Universitet og Københavns Universitet nederst i indlægget).

Johnny Larsen, dekan på Arts, AU, udtaler til Jyllandsposten 12/7-21, at der er tale om et strukturelt problem, fordi for få elever i grundskolen og på ungdomsuddannelserne vælger sprog. Mange vælger en studieretning med samfundsfag og engelsk i gymnasiet, mens kun få vælger f.eks. tysk eller fransk. Johnny Laursen peger desuden på, at når der uddannes færre på universiteterne, bliver det svært at få nok kvalificerede lærere på gymnasierne.

Hanne Wacher Kjærgaard, centerleder på Det Nationale Center for Fremmedsprog, mener, at man er nødt til at fortælle de unge, at sprog er en nødvendig kompetence på arbejdsmarkedet. Hun mener endvidere, at andre europæiske sprog end engelsk vil blive mere eftertragtede efter Brexit. Begrundelsen er, at Danmark er et lille land, der mister alt for meget både politisk, kulturelt og økonomisk, hvis vi ikke uddanner nok, der taler andre sprog end engelsk.

Mathilde Tronegård, direktør for Studievalg Danmark, forklarer til Jyllandsposten, at unge lytter efter, hvad der bliver talt om i debatten om uddannelser. Når der i mange år er blevet talt meget om, at det er svært at få job med et humanistisk fag, lagrer det sig hos de unge. En del unge har pga. den debat svært ved at se en karrierevej for sig, og de er bange for, at de ikke kan få et job. Og de seneste år har unge generelt været meget optaget af, om en uddannelse fører til jobsikkerhed.

ANSØGERE TIL SPROGFAG 2021

Aarhus Universitet:
Tysk: 16 (2021) – 38 (2020)
Fransk: 9 (2021) – 18 (2020)
Spansk: 31 (2021) – 35 (2020)
Engelsk: 120 (2021) – 142 (2020)

Københavns Universitet:
Tysk: 30 (2021) – 38 (2020)
Fransk: 40 (2021) – 43 (2020)
Spansk: 56 (2021) – 76 (2020)
Italiensk: 21 (2021) – 29 (2020)
Engelsk: 154 (2021) – 190 (2020)

Alle tal er førsteprioritetsansøgninger.
(Kilde: Jyllandsposten 12/7-21).

KUA INVITERER TIL TODAGES SYMPOSIUM I CLIL (Content and Language Integrated Learning)

Formål med symposiet er at danne et CLIL-netværk på tværs af uddannelsesniveauer, at dele eksisterende viden og erfaringer på tværs af uddannelsesniveauer samt at drøfte, hvad der er behov for, og hvordan man kunne gå videre.

Symposiet koordineres af Petra Daryai-Hansen og Joyce Kling, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet, i samarbejde med Susanne Jacobsen Perez, Roskilde Universitet.

Symposiet afholdes online og er gratis. Alle er velkomne: grundskole- og gymnasielærere, studerende, undervisere, forskere m.m.

Se mere om arrangementet, der afholdes 24. og 25. august, her:
https://engerom.ku.dk/kalender/kalender/2021/clil-paa-tvaers-af-uddannelsesniveauer/?fbclid=IwAR16vXDilchyvCJ1b-E_njfUjvTc7AsEyVuVmyBcF-XQQF_8GgnN6p6HzJk

DET TYSKE SPROG SKAL STYRKES GENNEM HELE UDDANNELSESSYSTEMET

Sprogene bløder i det danske uddannelsessystem, beskrev folkeskolen.dk/tyskfransk sidste år. Både tysk og fransk er i tilbagegang, og engelsk dominerer mere og mere. Kun 6,6 procent af STX-studenterne i 2019 havde tysk eller fransk på højniveau.
Den 12. november sidste år fremsatte Venstre et beslutningsforslag, der skulle pålægge regeringen at udarbejde en ny Tysklandsstrategi inden den 1. juni i år.
Undervisningsministeren blev kaldt i samråd, og politikerne slog ring om nabosproget tysk som et meget vigtigt fag i skolen. Men nogen ny strategi var der ikke behov for, lød det fra Pernille Rosenkrantz-Theil, som er fint tilfreds med den strategi, Venstre selv formulerede, da partiet sad i regering i 2016.

Men flertallet er af en anden mening, og nu - nogle uger efter fristens udløb - har Folketingets Europaudvalg afgivet beretning. Et flertal i udvalget pålægger regeringen "at udarbejde en strategi for styrkelse af det tyske sprog i Danmark gennem hele uddannelsessystemet".

Mindretallet - Socialdemokratiet - ser som nævnt ikke noget behov for en ny strategi. Men det er sådan set også det eneste punkt, hvor regeringen er uenig med flertallet. Socialdemokraterne vil inden for den nuværende sprogstrategi følge op på en analyse af barriererne for at vælge fremmesprogsuddannelser, som Det Nationale Center for Fremmedsprog er i gang med.

Læs artikel af Karen Ravn i Folkeskolen.dk, 30. juni 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1874982/flertal-paalaegger-regeringen-at-styrke-tyskundervisningen