Færre elever vælger en sproglig studieretning. Det er ikke nogen nyhed, men en tendens gymnasiesektoren har oplevet det seneste årti. Nu viser reviderede tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet imidlertid, at det er værre end først angivet. I styrelsens tidligere data sås en lille stigning i andelen af elever med en sproglig studieretning, men de opdaterede tal viser, at andelen er faldet med to procentpoint siden gymnasiereformen trådte i kraft i 2017. Sidste skoleår havde otte procent af stx-eleverne en sproglig studieretning.
Fejlen blev opdaget af Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) og er sidenhen blevet rettet af ministeriet.

NCFF ser med bekymring på den "nye" udvikling.
"Der er jo stor forskel på, om en periode har været stabil og endda lidt stigende, og så det billede, som vi ser nu, hvor andelen af elever med sproglige studieretninger faktisk har været nedadgående," siger Mette Skovgaard Andersen, der er leder af NCFF Øst. Hun tilføjer:  "Det er dybt beklageligt, for gymnasiereformen havde jo netop til hensigt at fremme fremmedsprog."

Tallene viser, at gymnasiereformens intention om, at flere elever skal vælge sprog, har slået gruelig fejl, siger Helene Caprani, der er medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening og er GL’s repræsentant i Følgegruppen for den nationale sprogstrategi.
"De første tal, der viste status quo for sproglig studieretninger, var i forvejen bekymrende, og at det nu viser sig, at det står værre til, er med til at understrege, at man er nødt til at gøre noget drastisk, hvis vi skal redde fremmedsprogene," siger Helene Caprani og tilføjer:

Der er behov for at tage fat på mange niveauer, hvis man skal have flere gymnasieelever til at vælge fremmedsprog, mener Mette Skovgaard Andersen. NCFF har netop lavet en større undersøgelse, blandt andet af hvad der får elever til at fravælge fremmedsprog. Undersøgelsen peger på, at de unge i udgangspunktet godt kan se, at fremmedsprogskompetencer er en fordel, men de står af på rammerne og strukturerne for sprogundervisningen, fortæller Mette Skovgaard Andersen.

"Eleverne oplever, at der er alt for meget fokus på grammatik og grammatisk viden og alt for lidt fokus på det, de gerne vil med fremmedsprog, nemlig at kunne tale det, helst flydende. Samtidig oplever de, at det er alt for svært at finde ud af, hvordan man bliver bedre – helt præcist, hvad det egentlig er, man skal kunne," siger Mette Skovgaard Andersen og fortsætter:

"Derudover er der også nogle strukturer, der forhindrer nogle elever i at tilvælge fremmedsprogene, men med den undersøgelse, vi har lavet, er det mit klare indtryk, at fremmedsprogsproblematikken ikke er løst alene ved strukturelle ændringer. Vi er også nødt til at kigge på undervisningens indhold, form, gennemførelse og eksamensbestemmelser."

Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 8. december 2022.
https://gymnasieskolen.dk/articles/fejl-i-ministeriets-tal-det-staar-vaerre-til-med-fremmedsprog-i-gymnasiet/

Torsdag den 16. marts 2023 inviterer Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet til en sprogdag for gymnasielærere i fremmedsprog. Emnerne for dagen er brugen af digitale oversættelsesværktøjer i fremmedsprogsundervisningen samt forholdet mellem sprog og køn.

Den del, der vedrører brug af digitale oversættelsesværktøjer, vil tage sit afsæt i den store frustration, som mange gymnasielærere i fremmedsprog oplever, nemlig at eleverne bruger digitale oversættelsesværktøjer som en genvej til at lære fremmedsprog.

Den del, der vedrører sprog og køn, vil tage sit afsæt i den stigende bevidsthed, særligt hos den yngre del af befolkningen, på ikke blot at inkludere de binære køn, han- og hunkøn, men også non-binære køn i sprogbrugen.

Dagen vil både bestå af faglige oplæg og workshops om digitale oversættelsesværktøjer og sprog og køn.

Det koster 300 kroner at deltage i gymnasiedagen. Beløbet dækker materialer og forplejning.

Se mere om arrangementet her (samt program og tilmelding):
https://engerom.ku.dk/kalender/kalender/2023/gymnasiedag/

27 bidrag indvier læseren i kunsten at oversætte, især skønlitteratur, primært til dansk ‒ og belyser det danske sprogs rolle i udlandet, historisk og kulturelt. Nogle af landets bedste oversættere præsenterer mange praktiske og teoretiske overvejelser.
Hvordan kan man bedst være tro mod originalteksten uden at oversætte ordret?
Hvad skal en litterær oversætter kunne?
Er maskinoversættelse blevet en allieret med et tveægget sværd?
Foruden retstolkning, tegnsprog og kunstsprog kommer antologien omkring en halv snes nære og fjerne sprog fra oldtiden til det 21. århundrede og deres indflydelse på dansk.

I 2008 hed Modersmål-Selskabets årbog Fra det ene sprog til det andet og handlede om oversættelse. Den har længe været udsolgt, og lige så længe har det været selskabets ønske at genudgive de bidrag, som stadig er aktuelle, i en ajourført udgave, og samtidig benytte lejligheden til at supplere med nogle nyere strømninger fra et hav af oversættelser.

Se mere om antologien her:
https://www.modersmaalselskabet.dk/2022/

Skovvangskolen i Aarhus har et helt særligt fokus på fremmedsprog. Ambitionen er, at sprogene skal ud af klasselokalet og bruges i virkeligheden. Det sørger lærerne for, når de internt samarbejder på tværs af sprogene, og når verden udenfor inviteres ind i elevernes liv.

Siden 2020 har skolen haft en sprogstrategi og en vision om at være en skole, der viser, hvordan "folkeskolen kan løfte fremmedsprogsundervisningen til et højt niveau". Det gør skolen blandt andet ved at lade eleverne møde personer fra alverdens lande og kulturer i undervisningen.

Skovvangskolen samarbejder flere gange om året med internationale studerende fra læreruddannelsen på Via University College i Aarhus. De lærerstuderende kommer på besøg og arrangerer aktiviteter for eleverne.  

Hvis eleverne på Skovvangskolen skal have nye og gode oplevelser med sprog, skal sprogfagslærerne have "et lærerfagligt miljø, hvor der er plads til didaktisk sparring, faglig udvikling og kreative undervisningsformer", står der i skolens sprogstrategi.

Derfor har lærerne i engelsk, tysk, fransk og spansk fire fagmøder sammen i løbet af året. Her arbejder de med at omsætte sprogstrategien til praksis og arbejder med forskellige temaer, der vedrører sprogene på tværs. På fagmøderne inspirerer de også hinanden.

Læs artikel af Caroline Schrøder i Folkeskolen.dk, 2. november 2022.
https://www.folkeskolen.dk/aarhus-kommune-folkeskolen-nr-18-2022-fransk/tysk-og-fransk-beriger-hinanden/4682475

Ni skoler har været med i et forsøg, hvor eleverne allerede i 3. og 4. klasse får en smagsprøve på fransk. Forsøget har været så stor en succes, at syv har valgt at forsætte – og flere steder er også tyvstartet på undervisningen i tysk.

I to år har ni skoler tyvstartet med at lære eleverne fransk. De har sunget franske sange, leget, danset og på mange andre måder givet eleverne i 3. og 4. klasse en fornemmelse af, hvad det franske sprog er for en størrelse.

Skolerne har været med i projektet Tidlig Sprogstart, der har været finansieret af det Nationale Center for Fremmedsprog, Københavns Professionshøjskole og Det Franske Institut i København.

Projektet har blandt andet haft til formål at undersøge, om det kan have betydning for elevernes motivation for at lære fremmedsprog, hvis man starter med sprogundervisningen tidligere. Og det virker faktisk til, at eleverne har et større mod på at lære fransk i 3. og 4. klasse.

I løbet af projektet har flere af skolerne besluttet også at inddrage tysk, så eleverne i 3. og 4. klasse har fået undervisning i begge fremmedsprog. Og ud af de ni skoler, der har deltaget i projektet, har syv valgt at forsætte med at tilbyde eleverne tidlig sprogundervisning fra enten 3. eller 4. klasse.

Da Tidlig Sprogstart gik i gang i 2020, var det ret nyt at undervise i fransk så tidligt i folkeskolen. Derfor har projektet været bygget op omkring aktionslæring. Det betyder, at lærerne i løbet af forløbet har fået ny viden, afprøvet det i praksis og derefter evalueret sammen, hvad der virkede, og hvad der ikke gjorde.

Læs artikel af Caroline Schrøder, Folkeskolen.dk, 19. oktober 2022.
https://www.folkeskolen.dk/aarhus-kommune-fransk-solrod-kommune/eleverne-er-modigere-nar-de-taler-fransk-i-3-klasse/4680027

Nye teknologiske hjælpemidler kan være svære at forlige sig med, for er det ikke bare snyd, når man får hjælp til sin oversættelse gennem Google Oversæt? Nej, mener forskningsleder på DPU, Christian Dalsgaard. Digitale sprogværktøjer skal bare bruges fornuftigt. Og så mener han, at det er i skolen, de unge bør lære at bruge disse teknologier. For fagligheden er vigtig.

Nok se, men ikke røre. Sådan er der vist mange lærere, der har det med Google Oversæt. Mange er nemlig bekymrede for elevernes sprogtilegnelse, hvis oversættelser bare bliver noget, man overlader til Google. Og derfor fraråder mange lærere også, at eleverne bruger dem.

Men det er problematisk, mener Christian Dalsgaard. Han har de sidste par år forsket i digitale teknologier i fremmedsprogsundervisningen gennem projekt FREMDitSPROG finansieret af NCFF (Det Nationale Center For Fremmedsprog).

"De digitale sprogværktøjer, som fx oversættelsesteknologierne, er her, og de bliver kun bedre og bedre. Vores undersøgelser viser, at de unge bruger Google Oversæt og andre af de digitale sprogværktøjer som fx oplæsning. Og i vores undersøgelser har vi set eksempler på, at nogle elever faktisk bruger det meget fornuftigt som et hjælpemiddel eller som det, vi kalder en kognitiv partner", forklarer han.

Værktøjerne bliver således midler til at fremme læring. Det betyder, at de digitale teknologier ikke i sig selv er i fokus, de bliver nærmere vejen til at nå noget fagligt.

Læs artikel af journalist Mette Sabroe Bitsch, SystimeNyt, 12. oktober 2022.
https://systime.dk/systimenyt/post/google-oversaet-er-det-ikke-snyd