SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed

(Dette indlæg er en fortsættelse af indlæg 7: "Opstart på et forløb i samtalefærdighed").

Oparbejdelse af samtalefærdighed forudsætter et vist sprogligt grundlag og kan af den årsag ikke påbegyndes, før eleven/den studerende i sit intersprog kan optage samtalefærdighedens komponenter uden at blive kognitivt overbelastet. Kognitiv overbelastning udgør nemlig en barriere for læring. Hvornår i den intersproglige udvikling en elev/en studerende er klar til at påbegynde inkorporering af de konversationelle komponenter, er individuelt betinget, men helt overordnet og generelt skal man have været igennem et begyndersystem i det pågældende sprog.

Før den sproglige dimension påkobles, kan et forløb i samtalefærdighed med fordel indledes af en kortfattet bevidstgørelse om samtalens grundlæggende karakteristika. (Denne kan senere udvides i takt med, at den sproglige dimension påkobles). Det vil i denne forbindelse give mening at fremhæve forskellene mellem (formelt) skriftsprog og talesprog samt mellem envejs- og tovejskommunikation. (Se fx kompendiet Konversationel kompetence (1) – Teori, siderne 4-8).
Link til kompendiet: Konversationel kompetence-1-teori

Som beskrevet i indlæg 7, anbefaler jeg i et samtaleforløb at starte op med teknikken at 'spørge-ind-til'. Denne teknik er alfa og omega i enhver samtale og kræver desuden ikke anvendelse af ekstra sproglige elementer (som fx gambitter).

Den næste teknik, jeg anbefaler at introducere, er emneskift via emnekæder (jf. indlæg 40: "Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen"). Heller ikke her kræves der anvendelse af ekstra sproglige elementer, og teknikken er et must for at samtalens deltagere kan navigere rundt i og mellem samtalekassernes emner, uden at samtalen går i stå.

Herefter kan introduktion af teknikken 'smalltalk' med fordel påkobles forløbet. (Se indlæg 6: "Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'"). Smalltalken kan på sin side opdeles i lettere og sværere emner, hvor fx 'vejr og vind' er så universel og under alle omstændigheder nyttig at beherske leksikalsk, at dette emne kunne udgøre en god opstart på indføring i teknikken.

Uden den tilbagekanaliserende feedback er der ikke tale om en samtale, hvorfor den nødvendigvis må introduceres tidligt i forløbet.
Link til 'tilbagekanaliserende feedback': Tilbagekanaliserende feedback

Som det fremgår, kan den i første omgang udføres nonverbalt, hvorefter den kan udvides til at omfatte den korte feedback.

EVENT ONLINE MED TEMAERNE ‘SPROGLIG OPMÆRKSOMHED’ OG ‘KULTUR OG SAMFUNDSFORHOLD’

Fra forlaget Alinea:
'Smag på sprog' sætter fokus på to af de aktuelle temaer inden for sprogfagene lige nu; Sproglig opmærksomhed og kultur og samfundsforhold som en del af sprogundervisningen.

'Smag på sprog' sendes live torsdag den 20. maj fra kl. 13-15 fra studiet i Vognmagergade.

Tilmeld dig allerede i dag – og få løbende info om programmet. Du modtager link til eventen og goodiebag umiddelbart inden eventen.

Tilmeld dig senest d. 28. april for at få goodiebag'en med.

Tilmeld dig allersenest d. 17. maj for at få link til eventen.

Se mere her:
https://www.alinea.dk/smag-paa-sprog

SAMTALE – FORSLAG (44): Hurtig afvikling af en ‘uformel samtale’ er tegn på fejl i fremgangsmåde

Under den forudsætning at en opgave i 'uformel samtale' indeholder rigeligt med samtalestof i form af flere samtalekasser med diverse delaspekter til kassernes emne, er det altid påfaldende, når en gruppe afslutter gruppetræningen i markant tid før den beregnede.

Der kan naturligvis være flere årsager, men som udgangspunkt er der "noget galt". Nu ser jeg i dette indlæg lige bort fra faktorer, som fx at træningen ligger sent en fredag, at gruppens medlemmer ikke er interesserede i at lære at samtale osv.

Fænomenet med hurtig afvikling af samtalen ses oftest på den indledende træningsniveauer, og før eleverne/de studerende har forstået forskellen imellem mere bundne træningsaktiviteter i forberedelsesfasen og udførelsen af den friere samtaletræning.

Situationen opstår typisk ifm., at man som vejleder cirkulerer blandt grupperne under samtaletræningen og så hæfter sig ved, at en gruppe ikke længere træner. På spørgsmålet om årsagen hertil, svarer de, at de er færdige og har været alle samtalekasser og emner igennem.

På samme tid er de ofte lidt stolte over, at de har kunnet gennemføre opgaven så hurtigt, fordi de måske fra anden sprogundervisning er vante til, at hurtige (og korrekte) besvarelser er et plus, der afstedkommer ros.

Min hensigt med dette indlæg er at henlede vejlederes opmærksomhed på, at markant hurtig gennemførelse af gruppetræningen i samtale med altovervejende sandsynlighed er tegn på, at fremgangsmåden har været uhensigtsmæssig.

Det, vejleder kan være næsten 100% sikker på, er, at samtalegruppens deltagere hurtigt er sprunget fra emne til emne og behandlet hvert af dem alt for overfladisk. Dette sker, når gruppen ikke har forstået formålet med eller er i stand til at anvende teknikken 'spørge-ind-til' i praksis.

Mine forslag til løsning af den beskrevne problematik er flg.:
1) at forklare gruppen forskellen imellem udførelse af de mere bundne sproglige aktiviteter i forberedelsesfasen sammenlignet med selve træningen i den friere samtale.
Se mere her:
Forberedelse og efterbearbejdning ifm. 'uformel samtale'

2) at forklare om samtalen som en social aktivitet, der baseres på et samarbejde mellem de deltagende parter om at kommunikere på en meningsfuld måde og opbygge en fælles kohærent interaktion.

3) at repetere samtaleteknikken 'spørge-ind-til' og evt. igangsætte kreativitetstræning.
Se mere her:
Spoerge-ind-til og kreativitet

VIL REGERINGEN ARBEJDE FOR EN NY, NATIONAL SPROGSTRATEGI?

Det er nok de færreste tysklærere og andre med stor interesse for det tyske sprog, der ikke har læst eller hørt om artiklen på folkeskolen.dk, hvor en lærer foreslår at fjerne faget tysk fra skemaet for at give plads til kortere skoledage.

Artiklen har fået et væld af lærere, politikere, mediefolk, eksperter og erhvervsfolk til tasterne i forsvaret for tysk på elevernes skoleskemaer. Og artiklen er nu også anledningen til, at Venstres Ellen Trane Nørby og Ulla Tørnæs kalder både undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) og uddannelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) i samråd. Her skal de to ministre redegøre for, om regeringen har planer om at skrive en ny, national sprogstrategi som opfølgning på den strategi, som den tidligere VLAK-regering lancerede tilbage i 2017.

Ifølge Ellen Trane Nørby er nogle af de største sproglige udfordringer på grundskoleniveau, at langt størstedelen af eleverne ikke står med et reelt tilvalg af sprogene.
"Der er behov for, at man på grundskoleniveau skaber et aktivt valg for eleverne, så deres sprogfag bliver et tilvalg. Lige nu er der alt for mange skoler, hvor elever bare automatisk får tysk, fordi skolen ikke tilbyder fransk. Det kræver, at vi har flere lærerkræfter med de rette sprogkompetencer. I den seneste gymnasiereform indførte vi spansk som fortsætterfag. Men det kræver så også, at man rent faktisk kan have spansk i grundskolen, og det kræver så, at der er lærere i folkeskolen, der kan undervise i faget. Så der skal sættes ind alle steder i fødekæden".

I Tysklærerforeningen for Grundskolen glæder næstformand Carl Kinze sig over udsigten til en politisk diskussion af en mulig styrkelse af sprogene i folkeskolen. Ifølge ham er der dog brug for en langt mere ambitiøs plan end den seneste sprogstrategi, hvis det reelt skal styrke sprogene.

"Der er brug for en milliardinvestering, hvis vi skal styrke tysk og fransk i skolen. En strategi er ikke nok, der skal være tale om en finansieret udviklingsplan, som giver massiv støtte til både læreres og elevers ophold i autentiske udenlandske sprogmiljøer, mindre sproghold og tolærer-ordninger for bare at nævne nogle enkle tiltag. Og der er brug for mange nye veluddannede sproglærere og efteruddannelse af de nuværende sproglærere", siger han.

Læs artikel af Sebastian Bjerril, Folkeskolen.dk, 7. april 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1869511/kalder-ministre-i-samraad-efter-omdiskuteret-artikel-om-tysk-faget-vil-have-ny-sprogstrategi-

Hvis man scroller ned til de kommentarer, der følger efter selve artiklen, kan man se et indlæg af Mette Skovgaard Andersen, en af centerlederne i NCFF, der hilser politisk interesse for fremmedsprogsfagene velkommen. Mette Skovgaard Andersen anfører, at de i NCFF har gang i virkelig mange interessante og efterspurgte aktiviteter og projekter, som de bruger nogle af de 99 mio. på, men at der er områder, der trænger til opmærksomhed, og som NCFF med sit mandat ikke har nogen indflydelse på.

SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?

Spørgsmål:
I indlæg 11 ("Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'?) i afsnittet 'Vejleders aktiviteter' pkt. 3, står der, at denne kan fungere som model, når realisationen af et konversationelt fænomen eller en konversationel adfærd lettest illustreres i praksis ved deltagelse i gruppesamtalen.
Kunne du konkretisere det lidt mere?

Svar:
I det følgende beskriver jeg forskellige modeller for vejleders deltagelse i gruppesamtalen.

Samtaleflow
Det er i sagens natur ikke altid muligt at få dannet grupper med de 3 medlemmer, jeg anbefaler. Grupper på kun 2 medlemmer kan opleve, at de savner indspark og modspil fra en tredje partner for at få det optimale flow i samtalen. Her kan vejleder med fordel nu og da gå ind med indspark og modspil ved at deltage i samtalen som et fuldgyldigt tredje medlem.

Emnevariation
Selv om det er mere udtalt i tomandsgrupper, kan tremandsgrupper også være tilbøjelige til ikke at variere emnerne i en samtale tilstrækkeligt. Når dette er problemet, er vejleders opgave som et fjerde medlem af gruppen at bringe flere emner på bane op på samme tid demonstrere forskellige måder at gøre det på (emneskiftsmekanismer).

Demonstration af et givet samtalefænomen
Selv om der på forskellig vis er bevidstgjort om et givet samtalefænomen i forberedelsesfasen til gruppetræningen, kan der sagtens være behov for, at vejleder i praksis demonstrerer det yderligere for en samtalegruppe. Det kan typisk dreje sig om, at samtalegruppen ikke kan omsætte teori til praksis og anvender det pågældende fænomen forkert.
Det betyder, at vejleder for en kortere bemærkning går ind i samtalen som fjerdemand med dette specifikke formål, som gruppen har aftalt med vejleder på forhånd.
Det kan fx dreje sig om at demonstrere kreativiteten i teknikken 'at spørge-ind til' eller en bestemt form for emneskift eller tilbagekanaliserende feedback.

Gæt et samtalefænomen
En variant af pkt. 3 er, at vejleder ikke på forhånd aftaler med gruppen, hvilket konkret samtalefænomen der skal demonstreres. Dette er det op til gruppens medlemmer at gætte. Denne fremgangsmåde indebærer, at vejleder gør særligt meget ud af et producere det givne fænomen under sin deltagelse i samtalen, så opmærksomheden rettes mod det.

KVOTE 2-SØGNINGEN TIL UNIVERSITETERNES SPROGFAG STEGET 12%

De almene sprog, som omfatter både klassisk græsk, asienstudier samt de store europæiske sprog, har tilsammen fået 12 procent flere ansøgere end sidste år. I alt har 690 ansøgere angivet et eller flere sprog blandt deres prioriteter (se listen over alle uddannelser i artiklen, der linkes til nedenfor).

Tallene fremgår af en opgørelse, som uddannelses- og forskningsministeriet har lavet for DM Akademikerbladet. Ifølge opgørelsen er ansøgertallet til sprogfagene er tilbage på niveauet fra 2017.

Selv om det er for tidligt at sige noget om det endelige optag, håber RUC-rektor Hanne Leth Andersen, at kvote 2-søgningen peger i en positiv retning.

"Det er utroligt vigtigt, at vi får bremset de senere års fortsatte tilbagegang. Det har en kæmpe betydning for samhandel, for kulturudveksling og for nærheden til andre nationaliteter", siger Hanne Leth Andersen, der var formand for en arbejdsgruppe i Undervisningsministeriet, der arbejdede med anbefalinger til en national sprogstrategi.

Mens det går fremad med søgningen til de almene sprogfag, ser det knap så godt ud på de erhvervssproglige uddannelser. Ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriets opgørelse er der en mindre tilbagegang på fire procent i søgningen til dem.

Læs artikel af Pernille Siegumfeldt i Akademikerbladet, 31. marts 2021.
https://www.akademikerbladet.dk/aktuelt/2021/marts/tilbagegang-bremset-flere-kvote-2-ansoegere-vil-laese-sprog

FOREDRAGSRÆKKE OM FLERSPROGETHED OG INTERKULTURALITET

Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet er gået sammen om at tilrettelægge en virtuel foredragsrække med både danske og internationale forskere.

Foredragsrækken består af 6 foredrag i foråret 21 og 6 i efteråret med opstart d. 19 april og afslutning d. 22. november.

Alle foredrag foregår online og er gratis.

Se mere her:
https://engerom.ku.dk/english/calendar/2021/digital-series-of-talks-on-plurilingualism-and-interculturality/?fbclid=IwAR3SpoXuz9hJnNAzZ4NWPer_lwbKTJdU16e2bKM3IBqCUBAGwrELxdiOblA

SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en ‘uformel samtale’

Hvis der er behov for at få en samtale ud fra givne (pensum)tekster integreret i en 'uformel samtale', kan det naturligvis lade sig gøre. Man skal blot lige være opmærksom på de problemstillinger, der som oftest er forbundet hermed.

Med dette indlæg er der tale om en opfølgning på og en uddybning af indlæg 15 ("Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer").

Når emner fra en (pensum)tekst ønskes integreret i en 'uformel samtale', forbereder man en af samtalekasserne i en opgave til dette formål. Samtalekassens overskrift kan med fordel være identisk med tekstens hovedemne, medens delaspekterne i samtalekassen illustrerer tekstens delaspekter – evt. suppleret med andre emnerelevante.

Der er to problemstillinger, som man skal tage højde for i samtaledeltagernes måde at håndtere en sådan samtalekasse på.

1.
Den ene problemstilling er, at der i mange tilfælde ske det, at samtalepartnerne pr. automatik slår over i tekstreferat. Det uheldige ved denne situation er, at man ikke i en naturlig samtale refererer tekster, som alle har læst og derfor kender indholdet af. Det udgør et brud på samtalereglen om behørig tilpasning af informationsmængden: giv hverken for lidt eller for meget information i forhold til Modtagers forhåndskendskab til et givet emne.

For at undgå inadækvate tekstreferater midt i en ellers naturlig samtale, vil jeg for det første foreslå, at man bevidstgør sine elever/studerende om denne problemstilling og dernæst anviser andre veje til en samtale med udgangspunkt i indholdet i en læst tekst. Det drejer sig primært om at personliggøre tekstens emne(r), således at der ikke tales OM en tekst, men UD FRA en tekstens emner.

Dette kan gøres på den måde, at samtalepartnerne udveksler informationer om deres personlige forhold til tekstens emner og/eller udveksler meninger herom. Helt grundlæggende betyder dette, at der anvendes samtaleteknikken 'spørge-ind-til' rettet mod samtalepartnere selv: hvad gør du/hvad mener du om … , hvormed der tales mere i 1. og 2. person end i 3. person.

Teksten bliver således et udgangspunkt for en samtale, hvor samtaleparterne inspireres af forskellige emnemæssige aspekter derfra, støtter sig til disse og inddrager dem i samtalen med deltagerne selv i fokus. Denne fremgangsmåde kan endvidere forhindre brug af vendinger som 'i teksten står at'; 'ifølge teksten'; 'af teksten fremgår det at' o. lign.

Jeg vil også foreslå, at man i den pågældende samtalekasse supplerer delaspekter fra teksten med andre emnerelevante. Dette vil bidrage til, at samtaledeltagernes opmærksomhed ledes bort fra selve teksten og mere i retning af emnerne.

2.
Den anden problemstilling drejer sig om overgangen fra en almindelig samtalekasse til en samtalekasse med integreret (pensum)tekst. Eleverne/de studerende skal på dette punkt bevidstgøres om, at der skal ske et helt almindeligt emneskift og ikke et til situationen kunstigt konstrueret i stil med: lad os tale om teksten; har I læst teksten?; det er en rigtig god tekst, vi skulle læse til i dag; hvad synes I om teksten? osv.

BEGRUNDELSER FOR SPROGDIDAKTISK FORSKNING I GRUNDSKOLEN

Et af Center for Grundskoleforsknings fokusområder er sprogdidaktik. Men hvorfor egentlig forske i sprogdidaktik i grundskolen? Det giver to medlemmer af fokusområdet deres bud på i et blogindlæg i Folkeskolen.dk.

At lære sprog giver mulighed for nye blikke på verden. De opstår bl.a. gennem adgangen til nye kulturprodukter (fx analoge og digitale nyhedsmedier, skønlitteratur, musik mv.), og gennem møder og kommunikation med nye mennesker. Disse møder kan tilbyde nye måder at se verden på, og man kan være sig selv på nye måder i mødet med andre kulturer og sprog. Men også selve mødet med det fremmede sprog kan bidrage til at give et nyt perspektiv på det kendte. Det vil sige at det nye sprog kan give én et nyt perspektiv på førstesproget, og dermed skabe grobund for at verden kan vokse både udadtil og indadtil.

Dette er sprogfagenes dannelsespotentiale og en vigtig grund til at lære sprog, uafhængigt af om man senere i livet vil oversætte skønlitteratur eller bygge huse. Derudover har sprogfagene konkret nytteværdi både i forbindelse med uddannelse og karriere.

Efter ovenstående indledning, begrunder forfatterne dernæst i blogindlægget, hvorfor de har valgt at fokusere bredt på sprogdidaktikken, på tværs af sprog.

De belyser endvidere sprogfagenes fælles udfordringer og afrunder indlægget med betragtninger over, hvordan de kan skabe forskning for, om og med grundskolen inden for forskellige sprogdidaktiske emneområder.

Læs blogindlæg af Annette Søndergaard Gregersen, docent (KP) og Line Krogager Andersen, postdoc (SDU), i Folkeskolen.dk, 16. marts 2021.
https://www.folkeskolen.dk/1868193/hvorfor-sprogdidaktik

SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen ‘uformel samtale’ ikke formuleret som spørgsmål?

Svar på spørgsmål:
Det er et spørgsmål, jeg ofte har fået.
Jeg linker nedenfor til en kort beskrivelse af 'uformel samtale', hvor man kan se eksempler på, hvad der refereres til på p. 4 i dokumentet.

Uformel samtale-kort introduktion

For nu at tage et eksempel, er der i samtalekassen med underemnet 'daglig rutine' fx anført hverdag, weekender, madlavning som støttepunkter/delaspekter. I stedet kunne man så have valgt at formulere spørgsmål.

En af grundene til, at jeg ikke anbefaler den fremgangsmåde i udformningen af en 'uformel samtale', er, at deltagerne i samtalen i så fald typisk vælger kun at besvare de stillede spørgsmål.

Fra de tekst- og lærerstyrede spørgsmål-svar er eleverne/de studerende endvidere vante til at besvare et spørgsmål ad gangen, hvorefter man går videre til det næste. Der tages i denne bundne aktivitetstype ikke hensyn til den kontekstbestemte sammenkædning mellem spørgsmål i en naturlig samtale eller til den kreativitet, som sammenhængen fordrer. Hvis der i samtalekasserne er formuleret spørgsmål på forhånd, vil det ofte have en hæmmende virkning på samtalegruppens kreativitet.

Hermed er jeg inde på samtaleteknikken 'spørge-ind-til', som jeg har berørt adskillige gange. Den er alfa og omega i enhver naturlig samtale, og den læres bedst ved at træne samtaledeltagerne i kreativ formulering af egne spørgsmål. Hvis man nøjes med i samtalekasserne at anføre støttepunkter i stedet for spørgsmål, bidrager man positivt til denne træning.