ELEVER MED SPROGLIGE STUDIERETNINGER FOR NEDADGÅENDE: NCFF KONKLUDERER, AT DER SKAL SES NÆRMERE PÅ UNDERVISNINGENS INDHOLD, FORM, GENNEMFØRELSE OG EKSAMENSBESTEMMELSER

Færre elever vælger en sproglig studieretning. Det er ikke nogen nyhed, men en tendens gymnasiesektoren har oplevet det seneste årti. Nu viser reviderede tal fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet imidlertid, at det er værre end først angivet. I styrelsens tidligere data sås en lille stigning i andelen af elever med en sproglig studieretning, men de opdaterede tal viser, at andelen er faldet med to procentpoint siden gymnasiereformen trådte i kraft i 2017. Sidste skoleår havde otte procent af stx-eleverne en sproglig studieretning.
Fejlen blev opdaget af Det Nationale Center for Fremmedsprog (NCFF) og er sidenhen blevet rettet af ministeriet.

NCFF ser med bekymring på den "nye" udvikling.
"Der er jo stor forskel på, om en periode har været stabil og endda lidt stigende, og så det billede, som vi ser nu, hvor andelen af elever med sproglige studieretninger faktisk har været nedadgående," siger Mette Skovgaard Andersen, der er leder af NCFF Øst. Hun tilføjer:  "Det er dybt beklageligt, for gymnasiereformen havde jo netop til hensigt at fremme fremmedsprog."

Tallene viser, at gymnasiereformens intention om, at flere elever skal vælge sprog, har slået gruelig fejl, siger Helene Caprani, der er medlem af hovedbestyrelsen i Gymnasieskolernes Lærerforening og er GL’s repræsentant i Følgegruppen for den nationale sprogstrategi.
"De første tal, der viste status quo for sproglig studieretninger, var i forvejen bekymrende, og at det nu viser sig, at det står værre til, er med til at understrege, at man er nødt til at gøre noget drastisk, hvis vi skal redde fremmedsprogene," siger Helene Caprani og tilføjer:

Der er behov for at tage fat på mange niveauer, hvis man skal have flere gymnasieelever til at vælge fremmedsprog, mener Mette Skovgaard Andersen. NCFF har netop lavet en større undersøgelse, blandt andet af hvad der får elever til at fravælge fremmedsprog. Undersøgelsen peger på, at de unge i udgangspunktet godt kan se, at fremmedsprogskompetencer er en fordel, men de står af på rammerne og strukturerne for sprogundervisningen, fortæller Mette Skovgaard Andersen.

"Eleverne oplever, at der er alt for meget fokus på grammatik og grammatisk viden og alt for lidt fokus på det, de gerne vil med fremmedsprog, nemlig at kunne tale det, helst flydende. Samtidig oplever de, at det er alt for svært at finde ud af, hvordan man bliver bedre – helt præcist, hvad det egentlig er, man skal kunne," siger Mette Skovgaard Andersen og fortsætter:

"Derudover er der også nogle strukturer, der forhindrer nogle elever i at tilvælge fremmedsprogene, men med den undersøgelse, vi har lavet, er det mit klare indtryk, at fremmedsprogsproblematikken ikke er løst alene ved strukturelle ændringer. Vi er også nødt til at kigge på undervisningens indhold, form, gennemførelse og eksamensbestemmelser."

Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 8. december 2022.
https://gymnasieskolen.dk/articles/fejl-i-ministeriets-tal-det-staar-vaerre-til-med-fremmedsprog-i-gymnasiet/

SPROGDAG FOR GYMNASIELÆRERE MAR. 23: DIGITALE OVERSÆTTELSESVÆRKTØJER SAMT FORHOLDET MELLEM SPROG OG KØN

Torsdag den 16. marts 2023 inviterer Institut for Engelsk, Germansk og Romansk ved Københavns Universitet til en sprogdag for gymnasielærere i fremmedsprog. Emnerne for dagen er brugen af digitale oversættelsesværktøjer i fremmedsprogsundervisningen samt forholdet mellem sprog og køn.

Den del, der vedrører brug af digitale oversættelsesværktøjer, vil tage sit afsæt i den store frustration, som mange gymnasielærere i fremmedsprog oplever, nemlig at eleverne bruger digitale oversættelsesværktøjer som en genvej til at lære fremmedsprog.

Den del, der vedrører sprog og køn, vil tage sit afsæt i den stigende bevidsthed, særligt hos den yngre del af befolkningen, på ikke blot at inkludere de binære køn, han- og hunkøn, men også non-binære køn i sprogbrugen.

Dagen vil både bestå af faglige oplæg og workshops om digitale oversættelsesværktøjer og sprog og køn.

Det koster 300 kroner at deltage i gymnasiedagen. Beløbet dækker materialer og forplejning.

Se mere om arrangementet her (samt program og tilmelding):
https://engerom.ku.dk/kalender/kalender/2023/gymnasiedag/

 

SAMTALE – FORSLAG (69): Opmærksom og fokuseret observation af autentiske hverdagssamtaler under ophold i målsprogslandet

I indlæg 61 foreslår jeg, at man som underviser giver sine elever/studerende det råd opmærksomt at lytte til og iagttage afviklingen af uformelle samtaler på dansk som led i en bevidstgørelse om hverdagssamtalens karakteristika. 

På samme vis vil jeg her foreslå, at man også ansporer sine elever/studerende til under ophold i det pågældende målsprogsland opmærksomt og fokuseret at observere indfødte sprogbrugeres samtaler. Deltagerne i sådanne samtaler kan med fordel være i familie med hinanden, venner, bekendte - altså personer der kender hinanden og samtaler på et uformelt niveau.

Steder, man lettest kan iagttage og lytte til indfødte sprogbrugeres samtaler, er caféer, parker/pladser, strande, supermarkeder, stormagasiner, offentlige transportmidler mv. Det vil sige, steder, hvor man ikke vækker påfaldende opmærksomhed, men blot er én ud af mange tilstedeværende/forbipasserende.
Er man så heldig at være privat indkvarteret hos en familie under opholdet i målsprogslandet, kan opmærksom iagttagelse af deres indbyrdes samtaler være guld værd. Det samme gør sig naturligvis gældende, hvis man får mulighed for at få sig en kreds af venner og bekendte.

Man kan vælge bare at lytte og generelt suge mest muligt til sig af samtalens forskellige aspekter. En anden mulighed er at rette en mere selektiv opmærksomhed mod at prøve finde ud af eller få bekræftet indfødte sprogbrugeres anvendelse af bestemte samtaleteknikker og konversationelle adfærdsmønstre.

Foruden at fokuseret opmærksomhed generelt er en forudsætning for læring, har anvendelse af denne metode en klar motivationsfremmende funktion. Ikke mindst pga. vanskeligheden ved at finde brugbare (semi)autentiske materialer, er det essentielt, at sprogelever får mulighed for at opleve samtaleundervisningens aspekter i det virkelige liv. Men under alle omstændigheder kan metoden kan føre til uvurderlige aha-oplevelser, der kan fremme elevens forståelse af den fremmedsprogede naturlige samtale i praksis og dermed bidrage til at underbygge undervisningens mere teoretiske tilgang.   

Naturligvis er det meningen, at en sprogelev på ophold i målsprogslandet også aktivt skal træne sin samtalefærdighed mest muligt. Men fokusering på hvordan indfødte sprogbrugere uformelt samtaler indbyrdes uden deltagelse i samtalen fra sprogelevens side udgør et læringsmæssigt værdifuldt supplement bl.a. pga. den mindre grad af kognitiv belastning og den deraf følgende bedre mulighed for iagttagelse og forståelse. Der er således ikke tale om et enten-eller, men om et både-og.
--------------------
© 
Lone Ambjørn 2022, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling 
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger
SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?
SAMTALE SPØRG-SVAR (67): Kan underviserne med fordel træne samtalefærdighed på dansk? SAMTALE SPØRG-SVAR (68): Kan man bruge materialer som nyhedsudsendelser og interviews som led i udvikling af samtalefærdighed?  

 

ANTOLOGI 2022: FRA DET ENE SPROG TIL DET ANDET – DANSK I VERDEN

27 bidrag indvier læseren i kunsten at oversætte, især skønlitteratur, primært til dansk ‒ og belyser det danske sprogs rolle i udlandet, historisk og kulturelt. Nogle af landets bedste oversættere præsenterer mange praktiske og teoretiske overvejelser.
Hvordan kan man bedst være tro mod originalteksten uden at oversætte ordret?
Hvad skal en litterær oversætter kunne?
Er maskinoversættelse blevet en allieret med et tveægget sværd?
Foruden retstolkning, tegnsprog og kunstsprog kommer antologien omkring en halv snes nære og fjerne sprog fra oldtiden til det 21. århundrede og deres indflydelse på dansk.

I 2008 hed Modersmål-Selskabets årbog Fra det ene sprog til det andet og handlede om oversættelse. Den har længe været udsolgt, og lige så længe har det været selskabets ønske at genudgive de bidrag, som stadig er aktuelle, i en ajourført udgave, og samtidig benytte lejligheden til at supplere med nogle nyere strømninger fra et hav af oversættelser.

Se mere om antologien her:
https://www.modersmaalselskabet.dk/2022/

 

STATUS PÅ INDLÆG PRIMO NOVEMBER

Jeg befinder mig fortsat i et syndigt flytterod, som kun tillader besvarelse af kortere spørgsmål vedr. samtalefærdighed (jf. sidste indlæg nr. 68). Da jeg endnu ikke disponerer over et brugbart kontor, kan jeg p.t. ikke komme videre med den bebudede gennemgang af de eksisterende blokindlæg, så jeg kan få klarlagt, hvilke emner/områder der måtte mangle at blive berørt.

Men, som sagt, der kan nu igen indsendes spørgsmål - blot man lige bevæbner sig med lidt tålmodighed, hvad angår svar 😊.

Jeg vil dog gerne sige, at vi allerede - og takket være de mange gode spørgsmål til bloggen - er nået godt rundt omkring emnet. Derfor vil antallet af indlæg vedr. samtalefærdighed logisk blive færre.

Med venlig hilsen
Lone

SAMTALE SPØRG-SVAR (68): Kan man bruge materialer som nyhedsudsendelser og interviews som led i udvikling af samtalefærdighed?

Spørgsmål:
Nyhedsudsendelser på fremmedsproget er lette at få fat i, og det samme er interviews. Også for elever, der gerne vil arbejde mere selvstændigt med et sprog, er denne form for materialer let tilgængelige.
Spørgsmålet er bare, hvor velegnede de er i relation specifikt til samtalefærdighed. Jeg har noteret, at du i sin tid på et kursus anbefalede drejebøger til film (gerne suppleret af selve filmen), dramatekster indeholdende hverdagsrelateret dialog, (semi)autentiske samtaler samt noveller eller romaner med en høj repræsentation af naturlig dialog som de absolut bedste materialer til dette formål. Betyder det, at nyhedsudsendelser og interviews ikke kan bruges?

Svar:
Nyhedsudsendelser indeholder en høj grad af talt énvejskommunikation baseret på et manuskript. Det vil sige, at der er tale om en kommunikationsform, der er væsensforskellig fra samtalens, hvorfor en nyhedsudsendelse ikke er velegnet til at underbygge og illustrere samtalens karakteristika.
Selv om et interview er en interaktiv kommunikationsform, er denne opbygget i et meget stift diskursmønster bestående af spørgsmål-svar, hvor den ene part kun stiller forhåndsplanlagte spørgsmål, og den anden kun svarer. Denne stive struktur samt manglen på spontanitet gør, at langt de fleste af samtalens grundlæggende træk og fænomener ikke er repræsenteret i et interview.

Mit svar på spørgsmålet er derfor, at hverken nyhedsudsendelser eller interviews er velegnede til for sprogelever at illustrere samtalens mange og forskelligartede grundsten. Det betyder naturligvis ikke, at sådanne materialer ikke kan anvendes i fremmedsprogsundervisningen - for det kan de - men de kan ikke anbefales specifikt i relation til samtalefærdighed.

Der er ingen tvivl om, at der med henblik på oparbejdelse af samtalefærdighed med stor fordel kunne bruges udvikling af mange flere velegnede materialer. Jeg kan her plædere for udvikling af materialer med semiautentiske samtaler med indfødte sprogbrugere, hvor man fx kan give deltagerne en ramme at samtale ud fra, men ellers lader dialogen flyde så frit som muligt inden for disse. Er der bestemte samtalemæssige fænomener, som man ønsker medtaget i dialogerne, kan deltagerne instrueres i at få disse integreret. Dermed er der så ikke tale om helt autentiske samtaler, men semiautentiske pga. den lette "styring" med et læringsmæssigt formål.
--------------------
© 
Lone Ambjørn 2022, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling 
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger
SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?
SAMTALE SPØRG-SVAR (67): Kan underviserne med fordel træne samtalefærdighed på dansk?

 

SPROGUNDERVISNINGEN SKAL GIVE SÅ MEGET MENING, AT DET OPLEVES SOM ET SPROG OG IKKE BARE SOM ET SKOLEFAG

Skovvangskolen i Aarhus har et helt særligt fokus på fremmedsprog. Ambitionen er, at sprogene skal ud af klasselokalet og bruges i virkeligheden. Det sørger lærerne for, når de internt samarbejder på tværs af sprogene, og når verden udenfor inviteres ind i elevernes liv.

Siden 2020 har skolen haft en sprogstrategi og en vision om at være en skole, der viser, hvordan "folkeskolen kan løfte fremmedsprogsundervisningen til et højt niveau". Det gør skolen blandt andet ved at lade eleverne møde personer fra alverdens lande og kulturer i undervisningen.

Skovvangskolen samarbejder flere gange om året med internationale studerende fra læreruddannelsen på Via University College i Aarhus. De lærerstuderende kommer på besøg og arrangerer aktiviteter for eleverne.  

Hvis eleverne på Skovvangskolen skal have nye og gode oplevelser med sprog, skal sprogfagslærerne have "et lærerfagligt miljø, hvor der er plads til didaktisk sparring, faglig udvikling og kreative undervisningsformer", står der i skolens sprogstrategi.

Derfor har lærerne i engelsk, tysk, fransk og spansk fire fagmøder sammen i løbet af året. Her arbejder de med at omsætte sprogstrategien til praksis og arbejder med forskellige temaer, der vedrører sprogene på tværs. På fagmøderne inspirerer de også hinanden.

Læs artikel af Caroline Schrøder i Folkeskolen.dk, 2. november 2022.
https://www.folkeskolen.dk/aarhus-kommune-folkeskolen-nr-18-2022-fransk/tysk-og-fransk-beriger-hinanden/4682475

 

ELEVERNE ER MODIGERE OG MERE UMIDDELBARE, NÅR DE TILBYDES TIDLIG SPROGSTART

Ni skoler har været med i et forsøg, hvor eleverne allerede i 3. og 4. klasse får en smagsprøve på fransk. Forsøget har været så stor en succes, at syv har valgt at forsætte – og flere steder er også tyvstartet på undervisningen i tysk.

I to år har ni skoler tyvstartet med at lære eleverne fransk. De har sunget franske sange, leget, danset og på mange andre måder givet eleverne i 3. og 4. klasse en fornemmelse af, hvad det franske sprog er for en størrelse.

Skolerne har været med i projektet Tidlig Sprogstart, der har været finansieret af det Nationale Center for Fremmedsprog, Københavns Professionshøjskole og Det Franske Institut i København.

Projektet har blandt andet haft til formål at undersøge, om det kan have betydning for elevernes motivation for at lære fremmedsprog, hvis man starter med sprogundervisningen tidligere. Og det virker faktisk til, at eleverne har et større mod på at lære fransk i 3. og 4. klasse.

I løbet af projektet har flere af skolerne besluttet også at inddrage tysk, så eleverne i 3. og 4. klasse har fået undervisning i begge fremmedsprog. Og ud af de ni skoler, der har deltaget i projektet, har syv valgt at forsætte med at tilbyde eleverne tidlig sprogundervisning fra enten 3. eller 4. klasse.

Da Tidlig Sprogstart gik i gang i 2020, var det ret nyt at undervise i fransk så tidligt i folkeskolen. Derfor har projektet været bygget op omkring aktionslæring. Det betyder, at lærerne i løbet af forløbet har fået ny viden, afprøvet det i praksis og derefter evalueret sammen, hvad der virkede, og hvad der ikke gjorde.

Læs artikel af Caroline Schrøder, Folkeskolen.dk, 19. oktober 2022.
https://www.folkeskolen.dk/aarhus-kommune-fransk-solrod-kommune/eleverne-er-modigere-nar-de-taler-fransk-i-3-klasse/4680027

 

GOOGLE OVERSÆT SOM MULIGT MIDDEL TIL FREMME AF LÆRING

Nye teknologiske hjælpemidler kan være svære at forlige sig med, for er det ikke bare snyd, når man får hjælp til sin oversættelse gennem Google Oversæt? Nej, mener forskningsleder på DPU, Christian Dalsgaard. Digitale sprogværktøjer skal bare bruges fornuftigt. Og så mener han, at det er i skolen, de unge bør lære at bruge disse teknologier. For fagligheden er vigtig.

Nok se, men ikke røre. Sådan er der vist mange lærere, der har det med Google Oversæt. Mange er nemlig bekymrede for elevernes sprogtilegnelse, hvis oversættelser bare bliver noget, man overlader til Google. Og derfor fraråder mange lærere også, at eleverne bruger dem.

Men det er problematisk, mener Christian Dalsgaard. Han har de sidste par år forsket i digitale teknologier i fremmedsprogsundervisningen gennem projekt FREMDitSPROG finansieret af NCFF (Det Nationale Center For Fremmedsprog).

"De digitale sprogværktøjer, som fx oversættelsesteknologierne, er her, og de bliver kun bedre og bedre. Vores undersøgelser viser, at de unge bruger Google Oversæt og andre af de digitale sprogværktøjer som fx oplæsning. Og i vores undersøgelser har vi set eksempler på, at nogle elever faktisk bruger det meget fornuftigt som et hjælpemiddel eller som det, vi kalder en kognitiv partner", forklarer han.

Værktøjerne bliver således midler til at fremme læring. Det betyder, at de digitale teknologier ikke i sig selv er i fokus, de bliver nærmere vejen til at nå noget fagligt.

Læs artikel af journalist Mette Sabroe Bitsch, SystimeNyt, 12. oktober 2022.
https://systime.dk/systimenyt/post/google-oversaet-er-det-ikke-snyd

 

STATUS MEDIO OKTOBER

Som nævnt i et tidligere indlæg, har jeg været på "samtalepinden" fra uge 38. Der er indkommet et par spørgsmål, som har været rettet mod problemstillinger i helt specifikke undervisningssammenhænge og derfor er mindre egnede som indlæg i samtalebloggen.

Jeg er gået i gang med at se på, hvilke emner/områder der måtte mangle at blive berørt i blogindlæggene, men holder nu inde et stykke tid pga. flytning. Når mit kontor er pakket ud igen, giver jeg en melding her.

Med venlig hilsen
Lone