I kategori B i denne blog (Samtalefærdighed sp-sv), indlæg 19 (Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale') nævner jeg den såkaldte intervaltræning ("spaced repetition") inden for oparbejdelse af den leksikalske kompetence. Det er jeg blevet bedt om at uddybe og gør det i denne del af bloggen, fordi den leksikalske kompetence i sagens natur ikke specifikt er rettet mod samtalefærdighed.
Faktisk har man siden 1885, hvor psykologen Hermann Ebbinghaus publicerede 'Über das Gedächtnis' (senere oversat til engelsk: 'Memory. A Contribution to Experimental Psychology') vidst, at gentagen sproglig træning med passende intervaller er en mere effektiv fremgangsmåde end intensiv træning inden for et kort tidsrum. Denne viden er baseret på undersøgelser, der viser, at man glemmer mest indlært stof umiddelbart efter den første indlæringsfase, medens glemselsprocenten derefter daler. Det vil med andre ord sige, at man husker bedre og bedre for hver gentagelse, især når intervallerne imellem gentagelserne gradvist øges.
Tidsintervallernes betydning for glosetræning er stor. Rent faktisk forholder det sig således, at disse er mere vigtige for lagring i langtidshukommelsen end antallet af gentagelser. Dette betyder, at hvis man intensiverer den initiale træning, vil gloserne ikke huskes så godt over længere tid. På trods af, at en intensiveret initial træning logisk nok højner den hastighed, hvormed man lærer gloserne, har det på sigt negative virkninger. På baggrund af undersøgelser foretaget af Bahrick (1984), Bahrick/Phelps (1987), Atkinson (1972), konkluderer Schmidt/Bjork (1992: 207): "Manipulations that maximize performance during training can be detrimental in the long term; conversely, manipulations that degrade the speed of acquisition can support the long-term goals of training."
Det indlæringspsykologiske princip om træning med tidsmæssige intervaller har fundet sin anvendelse hos bl.a. Leitner (1972), Landauer/Bjork (1978), Mondria/Mondria-De Vries (1994), som alle sammenkæder den såkaldte intervalmetode med direkte glosetræning via kartotekskasser og påviser metodens effektivitet.
Metoden går i sin enkelthed ud på, at nye gloser samt gloser, man har besvær med at huske, trænes med korte intervaller, medens gloser, man bliver bedre og bedre til at huske, trænes med stadigt længere intervaller. Fordelene ved at anvende intervalmetoden til gloseindlæring er, at man kan lægge den mest intensive del af træningen på gloser, man ikke kan, og igennem gentagen træning fordelt over en længere tidsperiode bedre husker de gloser, man har trænet.
Intervalmetoden har også fundet vej til visse elektroniske glosetræningsprogrammer.
Se fx nedenstående om Mosalingua og Anki.
https://docs.ankiweb.net/#/background
Jeg vil anbefale, at flere undervisere inden for samme sprog på samme undervisningssted går sammen om at udforske de eksisterende muligheder af at intervaltræne gloser med et elektronisk program.