Debatindlæg i Gymnasieskolen.dk skrevet af lærer Kasper Nisse, Rysensteen Gymnasium, 24. februar 2025.
I debatten om kunstig intelligens og undervisning er tonen ofte dommedagsagtig. Sprogmodeller som ChatGPT beskrives som en trussel mod elevernes faglige udvikling og deres evne til at sortere i tankerne og ses ofte som en genvej til snyd. Mange lærere oplever frustration over, at eleverne kan bruge AI til at generere skriftlige opgaver, der kan være svære at afsløre som maskinproducerede. Men hvad nu hvis vi vender perspektivet og ser på det frisættende potentiale, sprogmodeller rummer for os lærere? Hvad nu hvis vi brugte AI til at redefinere måden, vi evaluerer og understøtter elevernes læring på?
Mit forslag er enkelt: Lad os acceptere, at sprogmodeller er kommet for at blive, og i stedet for at bekæmpe dem, skal vi ændre vores evalueringstilgang. Hvis vi kun vurderer elevernes skriftlige arbejde gennem kontrollerede, interne prøver 1-2 gange årligt over et to- eller treårigt forløb, så bliver hjemmeopgaverne frisat fra at være et summativt evalueringsredskab og kan i stedet bruges som et rent pædagogisk redskab. Dette kan styrke elevernes faglige udvikling, reducere stress og gøre vores arbejde som undervisere mere meningsfuldt. Et lignende system har i mange år været i brug i fag som matematik.
Læs hele debatindlægget her:
https://gymnasieskolen.dk/chatbottens-frisaettende-potentiale/?ref=viden.ai