Helt nye tal fra Børne- og Undervisningsministeriet viser, at næsten hver femte af de stx-studenter, der blev færdige i år, har mindst tre fremmedsprog på eksamensbeviset.
På trods af at sprogfagene i gymnasiet i adskillige år har været i krise og kæmpet med lav søgning, får denne nye situation ikke sprogfagenes faglige foreninger til at juble. Årsagen er nemlig primært, at der er sket en kraftig stigning i andelen af studenter, der har latin på C-niveau. I stort set alle andre sprogfag er der tale om nedgang eller status quo.

"Det er da glædeligt, at flere gerne vil have latin, men eleverne har primært brug for de sprog, der tales og bruges i den globaliserede verden i dag. Det er de levende sprog, vi skal leve af," siger Lise Høyer, der er formand for Tysklærerforeningen for gymnasiet og hf.

Formand for Fransklærerforeningen Christine Leturgie er enig. "Det er dejligt, at latin går frem. Det er et fag, der giver en god basis for sprogforståelse. Men fremmedsprogenes krise er jo ikke stoppet," siger hun.

En af de politiske intentioner med reformen var, at flere elever skulle vælge fremmedsprog og på et højere niveau. Men det er A-niveauerne, der går tilbage i engelsk A, fransk fortsættersprog A og tysk fortsættersprog A. Til gengæld går spansk A lidt frem.

Ikke desto mindre er også formanden for Spansklærerforeningen, Tina Lynge, bekymret for det generelle billede:  "Overordnet er sprogfagenes negative spiral jo ikke vendt," udtaler hun.

I de faglige foreninger frygter man nu, at politikerne vil bruge det nye tal til at hævde, at intentionen med reformen er lykkedes. “Det vil være en meget forkert udlægning. Målsætningen om mere sprog er ikke lykkedes. Det går tværtimod den forkerte vej,” siger Christine Leturgie.

Læs artikel af Tina Rasmussen i Gymnasieskolen, 14. december 2020.
https://gymnasieskolen.dk/sproglaerere-om-stor-fremgang-latin-sprogkrisen-er-ikke-slut