SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold

Dette indlæg kan ses i relation til indlæg 13 (Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen?)

Spørgsmål (fra en gruppe sproglærere fra samme uddannelsessted):
På side 16 i kompendiet 'Konversationel kompetence (1) – Teori' skriver du flg.:
"Modtager kan aldrig i en feedback udtrykke uenighed med indholdet i Afsenders forudgående replik. Det vil sige, at når en ekspressiv feedback har et negativt ladet indhold, er det i overensstemmelse med et negativt ladet indhold i Afsenders forudgående replik, som Modtager giver feedback på".

Kunne du komme med eksempler på forskellen mellem en feedback og en replik med et ekspressivt indhold?
--------------------

Link til kompendiet: Konversationel kompetence-1-teori
--------------------
Svar:
Problemet er, at visse ekspressive udsagn af typen "det var da ærgerligt"; "det var da forfærdeligt"; "sikken en skam"; "det var da uheldigt"; det var da irriterende"; "sikke noget pjat" både kan have funktion af replik og kort tilbagekanaliserende feedback. Som replik understøtter de ikke indholdet i en Afsenders forudgående replik, men har funktion af afvisning, bebrejdelse o.lign. Som feedback understøtter de til gengæld indholdet i en Afsenders forudgående replik.

Når deltagerne i en samtale specifikt træner gambitter af typen kort ekspressiv feedback, skal de derfor være opmærksomme på, at den påkrævede understøttende funktion er til stede.

Eksempler:

  1. Afsender: Nogle af mine venner har desværre meldt afbud til min fødselsdag, fordi de er ude at rejse. Jeg venter derfor med festen til et senere tidspunkt.

(A) Modtager: Det var da ærgerligt (ekspressiv tilbagekanaliserende feedback)
(B) Afsender: Sikke noget pjat (replik)

(A) er en feedback, der realiseres af en Modtager, fordi den har en understøttende funktion i forhold til indholdet i Afsenders replik. Det er ærgerligt, at vennerne har meldt afbud, og at festen må udsættes.

Når (B) derimod er en replik, der realiseres af en Afsender, er forklaringen, at den udtrykker uenighed med Afsenders beslutning om at udsætte festen.

  1. Afsender: Nu er min cykel er blevet stjålet igen, så jeg kan ikke komme i aften.

(A) Modtager: Det var da uheldigt (ekspressiv tilbagekanaliserende feedback)
(B) Afsender: Nej, ved du nu hvad (replik)

(A) er en feedback, der realiseres af en Modtager, fordi, den har en understøttende funktion i forhold til indholdet i Afsenders replik. Det er uheldigt, at cyklen er blevet stjålet, og at Afsender derfor ikke kan komme i aften.

Når (B) derimod er en replik, der realiseres af en Afsender, er forklaringen, at der ligger en bebrejdende og afvisende betydning i udsagnet. Det kan være, at den pågældende Afsender mener, at det gentagne tyveri burde have været undgået, eller at aflysning af aftalen ikke er acceptabel pga. tyveriet.

Det er klart, at vi taler om højere undervisningsniveauer, når bevidstgørelse om ovenstående er aktuel. Jeg vil i denne forbindelse anbefale at lægge ud med forståelsesorienterede opgavetyper, hvor eleverne/de studerende ud fra eksempler på først modersmål og derefter målsprog skal identificere hhv. replikker og tilbagekanaliserende feedback'er med udgangspunkt i denne form for ekspressive udsagn.
-------------------
Se også:
- indlæg 13: Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen?
- indlæg 50: Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
- indlæg 85: Forskellen mellem 'lang replik' og dominans i samtalen
- indlæg 86: 'Lang replik' vs. oplæg
- indlæg 87: Fokuseret træning af Modtagers tilbagekanaliserende feedback i relation til 'lang replik'
- indlæg 88: Tilbagekanaliserende feedback på 'lang replik' med meningstilkendegivelse, man er uenig i
-------------------- 
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'