SAMTALE SPØRG-SVAR (95): ‘Vejledningsrummets’ fortrin fremfor plenum til besvarelse af samtalegruppernes spørgsmål i de indledende læringsfaser

Spørgsmål
For langt de fleste sprogelever er oparbejdelse af den konversationelle kompetence og de arbejdsformer, der knytter sig hertil, et nyt element i fremmedsprogsundervisningen. Derfor er det er ikke så mærkeligt, at deltagerne i samtaletræningen har en del spørgsmål, de gerne vil have besvaret i relation hertil. Min erfaring er desuden, at de langt overvejende foretrækker at stille deres spørgsmål i 'vejledningsrummet' og ikke i plenum.

Spørgsmålene fra gruppe til gruppe er ofte ret enslydende – specielt i de indledende læringsfaser.
Det betyder jo så, at jeg gentager de samme svar adskillige gange. Er der evt. en idé i at effektivisere besvarelsen af spørgsmål ved at samle dem i plenum? (Jeg tænker ikke så meget på de rent sproglige spørgsmål (ordforråd, udtale, grammatik), for dem besvarer jeg altid på stedet.

Svar
Jeg vil basere mit svar på begrebet stilladsering.
Som bekendt var det Lev Vygotsky, der med sin teori om den nærmeste udviklingszone (defineret som afstanden mellem det, en lærende selvstændigt kan opnå, og det de kan opnå med vejledning og støtte fra en mere kyndig person) lagde det teoretiske fundament for stilladsering, der blev introduceret af Jerome Bruner sammen med hans kolleger David Wood og Gail Ross (Wood, D., Bruner, J.S., & Ross, G. (1976): The Role of Tutoring in Problem Solving. Journal of Child Psychology and Psychiatry, 17(2), 89–100).
Deres arbejde med stilladsering fremhæver vigtigheden af at give de lærende støtte gennem læreprocessen og gradvist fjerne denne støtte, i takt med at de lærendes færdigheder forbedres, og indtil de er /mere/ selvstændige i deres læring og problemløsning.

Spørgeren nævner 'vejledningsrummet'. Herved forstås både vejleders uformelle cirkuleren blandt grupperne under træningen og de mere formelle vejledningsseancer m. formativ feedback (jf. blogindlæg 11 og 84).

Der er ingen tvivl om, at det er i 'vejledningsrummet', der kan ydes den største grad af stilladsering. Af samme årsag oplever eleverne/de studerende et større læringsmæssigt udbytte dér sammenlignet med plenum. I 'vejledningsrummet' er der mulighed for mere dybtgående, personliggjort stilladsering, hvor vejleder kan tilpasse sin støtte præcist til den enkelte sprogelevs/den enkelte samtalegruppes behov og nærmeste udviklingszone. Af samme årsag er det også i vejledningsrummet, at det største differentieringspotentiale ligger.
Hvis vi dertil lægger, at mange elever opfatter 'vejledningsrummet' som et mere trygt forum at stille spørgsmål i, er det forståeligt, at de foretrækker det fremfor plenum (jf. blogindlæg 81).

Den type spørgsmål, der oftest stilles i direkte relation til samtaletræningen, er:
- de internt træningsrelevante som specifikt er rettet mod den enkelte gruppes samtaletræning, og hvor der derfor er tale om svar indeholdende forskellige former for råd og hjælpeforanstaltninger
- de mere generelle rettet mod forståelse og anvendelse af samtaleteknikker og fremgangsmåder i samtaletræningen.
Disse skal så i det følgende anskues i relation til stilladsering i de indledende lærings- og træningsfaser.

Hvad angår den første kategori af spørgsmål, er det min opfattelse, at besvarelsen (og dermed stilladseringen) vanskeligt kan flyttes til plenum med et godt læringsmæssigt resultat. Selv om spørgsmålene i denne kategori kan være enslydende, er de alligevel af gruppeintern og specifik karakter og opstået i en bestemt kontekst, som vejleders svar skal tilpasses. Grupperne stiller endvidere deres spørgsmål på et tidspunkt, hvor de står og mangler en information eller en hjælpeforanstaltning for at få samtaletræningen til at fungere, og så er det næppe formålstjenligt at udsætte svaret til et senere tidspunkt i plenum. Af den årsag besvares den form for spørgsmål bedst her og nu via en personlig snak face-to-face med vejleder, der hurtigst muligt kan hjælpe gruppen videre i træningen.

Besvarelse af spørgsmål inden for den anden kategori er ganske vist mere egnede til en besvarelse i plenum, fordi spørgsmålene er af mere generel karakter. Men jeg vil ikke desto mindre sætte spørgsmålstegn ved, om der er en læringsmæssig gevinst ved at samle dem i plenum – specielt i de indledende læringsfaser, hvor behovet for stilladsering er størst. Endvidere er der begrundet tvivl om, hvorvidt motivationen kan opretholdes med en udsættelse af et svar til plenum.

Min konklusion er derfor, at svar på spørgsmål fra grupperne ifm. vejledning bør gives med det samme.
Men jeg vil gerne benytte lejligheden til at pege på muligheden af at placere en 'opsamling fra vejledning' i samtale-taskens tredje fase, nemlig efterbearbejdningen. Formålet med denne fase er at få samlet op på forskellige mangler, svagheder og problemstillinger, som vejleder og grupperne selv har registreret i et træningsforløb (forstået som en samtale-task med tre træningsrunder). Her kunne en samlet og uddybende besvarelse af spørgsmålene fra vejledning af grupperne meget vel passes ind og på samme tid fungere som en repetition af problemløsninger.

Link til 'Forberedelse og efterbearbejdning ifm. den 'uformelle samtale':
Forberedelse og efterbearbejdning ifm. 'uformel samtale'
--------------------  
© 
Lone Ambjørn 2024, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling 
SAMTALE – FORSLAG (62): En 'uformel samtale' er ikke et formelt og upersonligt debatforum
SAMTALE – FORSLAG (63): Anvendelse af tekstuddrag i meningsudvekslinger
SAMTALE SPØRG-SVAR (64): Fordele og ulemper ved at træne særligt vanskelige samtaleteknikker på dansk
SAMTALE – FORSLAG (65): Anvendelse af hjælpeskabeloner til struktur på meningsudvekslinger 
SAMTALE – FORSLAG (66): Hvordan kan eleverne få det bedste udbytte af besøg af indfødte sprogbrugere i samtaletræningen i klasseværelset?
SAMTALE SPØRG-SVAR (67): Kan underviserne med fordel træne samtalefærdighed på dansk?
SAMTALE SPØRG-SVAR (68): Kan man bruge materialer som nyhedsudsendelser og interviews som led i udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (69): Opmærksom og fokuseret observation af autentiske hverdagssamtaler under ophold i målsprogslandet 
SAMTALE SPØRG-SVAR (70): Vedr. betydningen af sproglig bevidsthed og opmærksomhed
SAMTALE SPØRG-SVAR (71): Kan de fælles læringsmål i en 'uformel samtale' med fordel opdeles i læringsniveauer med henblik på differentiering?
SAMTALE SPØRG-SVAR (72): Har en indfødt sprogbruger pr. definition den fornødne konversationelle kompetence til at kunne tilbyde undervisning?
SAMTALE – FORSLAG (73): Hvad underviser selv kan gøre for at oparbejde egen konversationelle kompetence
SAMTALE SPØRG-SVAR (74): Er undervisers fremmedsprog også et intersprog?
SAMTALE SPØRG-SVAR (75): Hvad er de(t) vigtigste karaktertræk ved en velfungerende hverdagssamtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (76): Modvilje mod smalltalk
SAMTALE SPØRG-SVAR (77): Når det fremmedsproglige niveau blokerer for spontanitet
SAMTALE – FORSLAG (78): Anvendelse af modifikationsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (79): Hvorfor intensiveres perfektionisme ifm. udvikling af samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (80): Vedr. læsning af evt. supplerende litteratur til vejledningsmaterialet 'Synlig og differentieret læring i konversationel kompetence'
SAMTALE – FORSLAG (81): Det konstruktive og trygge vejledningsrum  
SAMTALE SPØRG-SVAR (82): Hvilke indlæg kan med fordel læses først, når man skal i gang med undervisning i samtalefærdighed?
SAMTALE SPØRG-SVAR (83): De første træningsseancer i samtalefærdighed i praksis
SAMTALE – FORSLAG (84): Tidsplanlægning af vejledning med formativ vurdering (feedback)
SAMTALE SPØRG-SVAR (85): Forskellen mellem 'lang replik' og dominans i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (86): 'Lang replik' vs. oplæg
SAMTALE – FORSLAG (87): Fokuseret træning af Modtagers tilbagekanaliserende feedback i relation til 'lang replik'
SAMTALE – FORSLAG (88): Tilbagekanaliserende feedback på 'lang replik' med meningstilkendegivelse, man er uenig i
SAMTALE – FORSLAG (89): Skal man undervise i talesprogsfænomener?
SAMTALE SPØRG-SVAR (90): Hvilke kriterier ligger til grund for en progressiv inkorporering af gambitter i træningen på et introducerende niveau?
SAMTALE – FORSLAG (91): Anvendelse af uddybningsgambitter i relation til spontanitet og risikotagning i samtaler
SAMTALE SPØRG-SVAR (92): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. en læringsprogression
SAMTALE – FORSLAG (93): Strategisk kompetence – vedr. problem med formativ feedback på strategisk kompetence
SAMTALE – FORSLAG (94): Medindflydelse i den konversationelle læringsproces