(Selv om nedenstående artikel ikke udelukkende relaterer til sprog, har jeg valgt at gøre opmærksom på den her pga. dens generelt relevante indhold).
----------------------
Kunstig intelligens udfordrer eksamen og undervisning. Men ministeriet kunne komme problemerne i forkøbet med centrale regler og et udviklingsarbejde. Sådan lyder det fra Århus Akademi, hvor en gruppe af skolens lærere sammen med lærere fra fem gymnasiale uddannelsesinstitutioner har deltaget i et projekt, hvor de har eksperimenteret med ChatGPT i undervisningen.

Generativ kunstig intelligens (GAI) er af mange blevet kaldt et paradigmeskifte for uddannelsessektoren. På få år er især ChatGPT blevet så udbredt, at nogen mener, at AI skal forbydes i forbindelse med undervisning. Det er lærere fra Århus Akademi helt uenige i.

"Jeg oplever, at mange elever er bange for at komme til at gøre noget, som kan betragtes som snyd. Derfor har det været godt, at vi helt åbent har kunnet teste ChatGPT og tale med dem om det. Jo mere vi taler om, hvad den kan og ikke kan, jo bedre bliver de til at forstå, hvor grænsen går," siger Marlene Vind, der underviser i biologi og psykologi.

Overordnet set har der været for meget fokus på snyd i forbindelse ChatGPT, mener lærerne. Den holdning bakkes op af Ekspertgruppen om håndtering af prøver og eksamen med kunstig intelligens. De anbefaler, at man flytter fokus fra snyd til læring på uddannelserne.

"Fokus på snyd er så skadeligt for relationen mellem læreren og eleverne. Vi ønsker i højere grad, at man har fokus på gentænkning af undervisningen og læreplanerne," siger Nicolai Løvenholt, der er pædagogisk leder og skolens repræsentant i AI-projektets styregruppe.

Men da Gymnasieskolen besøger Århus Akademi midt i de skriftlige eksamener, fylder snyd alligevel meget. Især fordi der er nogle presserende områder, som man lige nu kæmper med ude på skolerne, og som kræver en meget snarlig handling fra ministeriets side, fortæller Nicolai Løvenholt.

"Nu har vi godt nok fået tydeligere retningslinjer i forhold til, hvad eleverne må og ikke må, men de er meget svære at håndhæve. Det er simpelthen urimeligt over for elever, eksaminatorer, censorer og skoleledelser, at vi lige nu bliver bedt om at føre tilsyn med prøver og føre sager på baggrund af mistanke om snyd under de eksisterende rammer. Det er uholdbart, og vi har virkelig brug for, at ministeriet rykker hurtigt," understreger Nicolai Løvenholt.

I næste uge mødes størstedelen af landets skriftlige censorer for at vurdere elevernes skriftlige opgaver, og lærerne er på en svær opgave, fortæller Christina Rahbek, der underviser i dansk og engelsk. "Som skriftlig censor har jeg ikke en jordisk chance for at afsløre snyd med for eksempel ChatGPT. Jeg kan måske få en mistanke på grund af sproget i opgaven, men jeg kan ikke være sikker. Det stiller virkeligt eleverne dårligt, fordi de er bange for at være for gode, så det ligner snyd. Men det stiller også censorer ringe i forhold til at vurdere det skriftlige arbejde," siger hun.

Men lærernes allervigtigste erfaringer og hovedbudskab handler ikke om snyd, understreger de igen og igen. Det handler om, at undervisningen skal udvikles, og det kræver, at et stort arbejde bliver sat i gang. De efterlyser, at ministeriet snarest tager initiativ til en proces, der involverer lærere, fagkonsulenter og skoler, hvor fokus er på at få nye læreplaner, bekendtgørelser og eksamensformer, der passer til den nye virkelighed med blandt andet kunstig intelligens.

Læs artikel af Malene Romme-Mølby, Gymnasieskolen.dk, 13. juni 2024.
https://gymnasieskolen.dk/articles/laerere-vi-kan-ikke-fortsaette-med-eksamen-paa-denne-maade/