Kategoriarkiv: B. Samtalefærdighed

SAMTALE – FORSLAG (44): Hurtig afvikling af en ‘uformel samtale’ er tegn på fejl i fremgangsmåde

Under den forudsætning at en opgave i 'uformel samtale' indeholder rigeligt med samtalestof i form af flere samtalekasser med diverse delaspekter til kassernes emne, er det altid påfaldende, når en gruppe afslutter gruppetræningen i markant tid før den beregnede.

Der kan naturligvis være flere årsager, men som udgangspunkt er der "noget galt". Nu ser jeg i dette indlæg lige bort fra faktorer, som fx at træningen ligger sent en fredag, at gruppens medlemmer ikke er interesserede i at lære at samtale osv.

Fænomenet med hurtig afvikling af samtalen ses oftest på den indledende træningsniveauer, og før eleverne/de studerende har forstået forskellen imellem mere bundne træningsaktiviteter i forberedelsesfasen og udførelsen af den friere samtaletræning.

Situationen opstår typisk ifm., at man som vejleder cirkulerer blandt grupperne under samtaletræningen og så hæfter sig ved, at en gruppe ikke længere træner. På spørgsmålet om årsagen hertil, svarer de, at de er færdige og har været alle samtalekasser og emner igennem.

På samme tid er de ofte lidt stolte over, at de har kunnet gennemføre opgaven så hurtigt, fordi de måske fra anden sprogundervisning er vante til, at hurtige (og korrekte) besvarelser er et plus, der afstedkommer ros.

Min hensigt med dette indlæg er at henlede vejlederes opmærksomhed på, at markant hurtig gennemførelse af gruppetræningen i samtale med altovervejende sandsynlighed er tegn på, at fremgangsmåden har været uhensigtsmæssig.

Det, vejleder kan være næsten 100% sikker på, er, at samtalegruppens deltagere hurtigt er sprunget fra emne til emne og behandlet hvert af dem alt for overfladisk. Dette sker, når gruppen ikke har forstået formålet med eller er i stand til at anvende teknikken 'spørge-ind-til' i praksis.

Mine forslag til løsning af den beskrevne problematik er flg.:
1) at forklare gruppen forskellen imellem udførelse af de mere bundne sproglige aktiviteter i forberedelsesfasen sammenlignet med selve træningen i den friere samtale.
Se mere her:
Forberedelse og efterbearbejdning ifm. 'uformel samtale'

2) at forklare om samtalen som en social aktivitet, der baseres på et samarbejde mellem de deltagende parter om at kommunikere på en meningsfuld måde og opbygge en fælles kohærent interaktion.

3) at repetere samtaleteknikken 'spørge-ind-til' og evt. igangsætte kreativitetstræning.
Se mere her:
Spoerge-ind-til og kreativitet

4) at sætte sig sammen med gruppen og fungere som "model" for udførelse af teknikken 'spørge-ind-til' (jf. indlæg 43).
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?

Spørgsmål:
I indlæg 11 ("Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'?) i afsnittet 'Vejleders aktiviteter' pkt. 3, står der, at denne kan fungere som model, når realisationen af et konversationelt fænomen eller en konversationel adfærd lettest illustreres i praksis ved deltagelse i gruppesamtalen.
Kunne du konkretisere det lidt mere?

Svar:
I det følgende beskriver jeg forskellige modeller for vejleders deltagelse i gruppesamtalen.

Samtaleflow
Det er i sagens natur ikke altid muligt at få dannet grupper med de 3 medlemmer, jeg anbefaler. Grupper på kun 2 medlemmer kan opleve, at de savner indspark og modspil fra en tredje partner for at få det optimale flow i samtalen. Her kan vejleder med fordel nu og da gå ind med indspark og modspil ved at deltage i samtalen som et fuldgyldigt tredje medlem.

Emnevariation
Selv om det er mere udtalt i tomandsgrupper, kan tremandsgrupper også være tilbøjelige til ikke at variere emnerne i en samtale tilstrækkeligt. Når dette er problemet, er vejleders opgave som et fjerde medlem af gruppen at bringe flere emner på bane op på samme tid demonstrere forskellige måder at gøre det på (emneskiftsmekanismer).

Demonstration af et givet samtalefænomen
Selv om der på forskellig vis er bevidstgjort om et givet samtalefænomen i forberedelsesfasen til gruppetræningen, kan der sagtens være behov for, at vejleder i praksis demonstrerer det yderligere for en samtalegruppe. Det kan typisk dreje sig om, at samtalegruppen ikke kan omsætte teori til praksis og anvender det pågældende fænomen forkert.
Det betyder, at vejleder for en kortere bemærkning går ind i samtalen som fjerdemand med dette specifikke formål, som gruppen har aftalt med vejleder på forhånd.
Det kan fx dreje sig om at demonstrere kreativiteten i teknikken 'at spørge-ind til' eller en bestemt form for emneskift eller tilbagekanaliserende feedback.

Gæt et samtalefænomen
En variant af pkt. 3 er, at vejleder ikke på forhånd aftaler med gruppen, hvilket konkret samtalefænomen der skal demonstreres. Dette er det op til gruppens medlemmer at gætte. Denne fremgangsmåde indebærer, at vejleder gør særligt meget ud af et producere det givne fænomen under sin deltagelse i samtalen, så opmærksomheden rettes mod det.

Find en uhensigtsmæssighed i samtalen
Endnu en variant, som jeg dog primært anbefaler til de lidt højere læringsniveauer, er at indlægge en fejlfindingsopgave i vejleders deltagelse i samtalen. I dette tilfælde begår vejleder bevidst en samtalemæssig uhensigtsmæssighed, som det er op til gruppemedlemmerne at afsløre. Vejleder kan i dette tilfælde vælge på forhånd at orientere samtalens deltagere om opgaven eller gøre den vanskeligere ved først bagefter at bede dem identificere uhensigtsmæssigheden.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'

 

SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en ‘uformel samtale’

Hvis der er behov for at få en samtale ud fra givne (pensum)tekster integreret i en 'uformel samtale', kan det naturligvis lade sig gøre. Man skal blot lige være opmærksom på de problemstillinger, der som oftest er forbundet hermed.

Med dette indlæg er der tale om en opfølgning på og en uddybning af indlæg 15 ("Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer").

Når emner fra en (pensum)tekst ønskes integreret i en 'uformel samtale', forbereder man en af samtalekasserne i en opgave til dette formål. Samtalekassens overskrift kan med fordel være identisk med tekstens hovedemne, medens delaspekterne i samtalekassen illustrerer tekstens delaspekter – evt. suppleret med andre emnerelevante.

Der er to problemstillinger, som man skal tage højde for i samtaledeltagernes måde at håndtere en sådan samtalekasse på.

1.
Den ene problemstilling er, at der i mange tilfælde ske det, at samtalepartnerne pr. automatik slår over i tekstreferat. Det uheldige ved denne situation er, at man ikke i en naturlig samtale refererer tekster, som alle har læst og derfor kender indholdet af. Det udgør et brud på samtalereglen om behørig tilpasning af informationsmængden: giv hverken for lidt eller for meget information i forhold til Modtagers forhåndskendskab til et givet emne.

For at undgå inadækvate tekstreferater midt i en ellers naturlig samtale, vil jeg for det første foreslå, at man bevidstgør sine elever/studerende om denne problemstilling og dernæst anviser andre veje til en samtale med udgangspunkt i indholdet i en læst tekst. Det drejer sig primært om at personliggøre tekstens emne(r), således at der ikke tales OM en tekst, men UD FRA en tekstens emner.

Dette kan gøres på den måde, at samtalepartnerne udveksler informationer om deres personlige forhold til tekstens emner og/eller udveksler meninger herom. Helt grundlæggende betyder dette, at der anvendes samtaleteknikken 'spørge-ind-til' rettet mod samtalepartnere selv: hvad gør du/hvad mener du om … , hvormed der tales mere i 1. og 2. person end i 3. person.

Teksten bliver således et udgangspunkt for en samtale, hvor samtaleparterne inspireres af forskellige emnemæssige aspekter derfra, støtter sig til disse og inddrager dem i samtalen med deltagerne selv i fokus. Denne fremgangsmåde kan endvidere forhindre brug af vendinger som 'i teksten står at'; 'ifølge teksten'; 'af teksten fremgår det at' o. lign.

Jeg vil også foreslå, at man i den pågældende samtalekasse supplerer delaspekter fra teksten med andre emnerelevante. Dette vil bidrage til, at samtaledeltagernes opmærksomhed ledes bort fra selve teksten og mere i retning af emnerne.

2.
Den anden problemstilling drejer sig om overgangen fra en almindelig samtalekasse til en samtalekasse med integreret (pensum)tekst. Eleverne/de studerende skal på dette punkt bevidstgøres om, at der skal ske et helt almindeligt emneskift og ikke et til situationen kunstigt konstrueret i stil med: lad os tale om teksten; har I læst teksten?; det er en rigtig god tekst, vi skulle læse til i dag; hvad synes I om teksten? osv.

Bevidstgørelsen kan i forberedelsesfasen til en 'uformel samtale' suppleres med specifik træning i overgangen, så den bliver så naturlig som muligt.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen ‘uformel samtale’ ikke formuleret som spørgsmål?

Svar på spørgsmål: 
Det er et spørgsmål, jeg ofte har fået.
Jeg linker nedenfor til en kort beskrivelse af 'uformel samtale', hvor man kan se eksempler på, hvad der refereres til på p. 4 i dokumentet.

Uformel samtale-kort introduktion

For nu at tage et eksempel, er der i samtalekassen med underemnet 'daglig rutine' fx anført hverdag, weekender, madlavning som støttepunkter/delaspekter. I stedet kunne man så have valgt at formulere spørgsmål.

En af grundene til, at jeg ikke anbefaler den fremgangsmåde i udformningen af en 'uformel samtale', er, at deltagerne i samtalen i så fald typisk vælger kun at besvare de stillede spørgsmål.

Fra de tekst- og lærerstyrede spørgsmål-svar er eleverne/de studerende endvidere vante til at besvare et spørgsmål ad gangen, hvorefter man går videre til det næste. Der tages i denne bundne aktivitetstype ikke hensyn til den kontekstbestemte sammenkædning mellem spørgsmål i en naturlig samtale eller til den kreativitet, som sammenhængen fordrer. Hvis der i samtalekasserne er formuleret spørgsmål på forhånd, vil det ofte have en hæmmende virkning på samtalegruppens kreativitet.

Hermed er jeg inde på samtaleteknikken 'spørge-ind-til', som jeg har berørt adskillige gange. Den er alfa og omega i enhver naturlig samtale, og den læres bedst ved at træne samtaledeltagerne i kreativ formulering af egne spørgsmål. Hvis man nøjes med i samtalekasserne at anføre støttepunkter i stedet for spørgsmål, bidrager man positivt til denne træning.

Se mere om teknikken 'spørge-ind-til' her:
Spoerge-ind-til og kreativitet
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen

SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen

Spørgsmål:
I indlæg 20 er du ifm. emneskift i samtalen inde på 'emnekæder'. Fordelen er, at denne form for emneskift er umarkerede og derfor sprogligt lettere at håndtere, fordi de ikke kræver anvendelse af passende gambitter. Du anbefaler derfor, at man i udformningen af hver enkelt emnekasse i de 'uformelle samtaler' på de lavere læringsniveauer indskriver delaspekter, som emnemæssigt ligger tæt på hinanden, så overgangen fra det ene delaspekt til det andet kan ske umarkeret uden emneskiftsgambitter.  

Denne fremgangsmåde kan man fint få til at fungere inden for én og samme emnekasse. Men som regel vil en 'uformel samtale' jo bestå af flere emnekasser med hvert sit underemne til opgavens hovedemne og dermed også af forskellige delaspekter. Kan emnekæder anvendes, når samtalen involverer flere emnekasser, hvor emnerne er mindre beslægtede?  

Svar:
Jeg lægger lige for ordens skyld links til introduktioner til både 'uformel samtale' og 'emneskift':
Uformel samtale-kort introduktion
Emneskift

I startfasen af oparbejdelsen af samtalefærdighed vil jeg anbefale, at man opbygger en 'uformel samtale' med forskellige emnekasser, som er så emnemæssigt beslægtede, at man ved at gå fra den ene emnekasse til den anden blot sætter fokus på andre perspektiver af samme sag. Dermed kan overgangen fra en emnekasse til en anden ske uden markerede overgange i form af gambitter.

Hvis man fx har en emnekasse med overskriften (forstået som underemne til opgavens hovedemne) 'daglige rutiner' og en anden kasse med overskriften 'fritidsbeskæftigelser', er de to emnekasser nært forbundne emnemæssigt. Fritiden udgør emnemæssigt et perspektiv af de daglige rutiner og omvendt. I sådanne tilfælde behøver man ikke umiddelbart at anvende gambitter til emneskift.

Når man vurderer, at eleverne/de studerende læringsmæssigt kan klare lidt mere, er det en god idé emnemæssigt at skabe lidt større emnemæssig distance mellem kasserne – uden at den dog er så stor, at der nødvendigvis kræves anvendelse af emneskiftsgambitter. Indfaldsvinklen vil i dette tilfælde være, at eleverne/de studerende bevidstgøres om og trænes i, hvordan man med emnemæssig kreativitet kan skabe glidende overgange fra et emne til et andet (emnekæder).

Nedenfor følger eksempler på, hvordan man via emnekæder uden markering af emneskift kan komme fra emne A (indkøb af madvarer) i én emnekasse til emne B (sociale netværk) i en anden emnekasse. (Samtalepartnerne er udeboende studerende).

A (indkøb af madvarer): fx manglende tid til indkøb/manglende midler til indkøb af ordentlige madvarer/manglende evne til at lave mad

OVERGANGE:
A1: Jeg har svært ved at finde tid til at købe ordentligt ind, men heldigvis bor jeg i nærheden af mine bedsteforældre, som tit inviterer mig til at spise med.

A2: En af mine venner og jeg tager til Bilka sammen en gang om ugen for at købe billigt ind.

A3: Det er altid de samme kedelige madvarer, jeg køber, fordi jeg ikke kan lave mad. Men i  weekenderne tager jeg ofte hjem til mine forældre og får noget ordentligt at spise.

A4: På mit kollegium skiftes beboerne til at købe ind og lave mad, så jeg ikke behøver at tænke på det hver dag.

I ovenstående eksempler sammenkobles emne A (indkøb af madvarer) med emne B (sociale netværk – i form af familie, venner, samboer). Hermed er der dannet en emnekæde, som ikke fordrer en eksplicit emneskiftsmarkering:

FORTSÆTTELSE AF SAMTALEN:
B1:  Det er vel nok nogle søde bedsteforældre du har! Og på den måde ser du dem ofte. Jeg bor desværre meget langt fra mine.

B2: Det lyder som en god idé, men Bilka ligger bare så langt væk. Har din veninde bil?

B3: Hvad med din bror og søster? Spiser de også hos dine forældre i weekenderne?

B4: Spiser I så også sammen? For det er da en god måde at lære andre at kende på, nu hvor du lige er flyttet til byen.

Derfra kan samtalen så fortsætte om forskellige perspektiver af 'sociale netværk'.

Sådanne emnekæder fordrer samtalemæssig kreativitet, som jeg anbefaler trænes i forberedelsesfasen til den 'uformelle samtale'. Eksempler som ovenstående kan let omformuleres til egl. kreativitetsskabende opgaver, som med fordel kan løses i grupper.

Det er en rigtig god samtaleteknisk færdighed at kunne gennemskue mulige relationer mellem givne emner og ad den vej få skabt en løbende rød tråd i samtalen. Og det er en teknik, som enhver samtalepartner på et hvilket som helst tidspunkt i en samtale får brug for.

Ikke desto mindre kommer der jo et tidspunkt, hvor eleverne/de studerende skal bevidstgøres om og trænes i anvendelse af de forskellige former for markerede emneskift, fordi overgangene mellem emnerne bliver for besværlige at konstruere. Jeg havde i sin tid meget ofte den oplevelse, at mine studerende selv sagde til, når behovet for at navigere mellem ikke beslægtede emner motiverede dem til at lære at anvende emneskiftsgambitter.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe

 

SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe

Med de delkompetencer, som den konversationelle kompetence omfatter, kan det måske umiddelbart forekomme lidt uoverskueligt at skulle give formativ feedback til hver enkelt deltager i en samtalegruppe. Heraf dette forslag til udarbejdelse af en vejledningsskabelon.

Den konversationelle kompetence omfatter flg. delkompetencer:
- den lingvistiske
- den diskursive
- den pragmatiske
- den strategiske
- den interkulturelle
- den nonverbale

(Se evt. mere uddybende herom i "Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen. – Vedledende materiale til kompetenceudvikling".

Direkte link: Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen

Vægtning af og indhold i den enkelte delkompetence varierer dog logisk i forhold til sproguddannelse, niveau, det pågældende sprogfags målsætning og krav med henblik på den konversationelle kompetence. Dertil kommer, at en løbende formativ feedback som oftest begrænser sig til at omfatte udvalgte komponenter af den konversationelle kompetence.

I denne forbindelse henviser jeg til ovenstående publikation, afsnit 2, om synlige læringsmål og succeskriterier, som en formativ feedback bør tage udgangspunkt i, og som derfor aftales med hver enkelt gruppe fra gang til gang.

Med disse afgrænsninger bliver den formative feedback mere overskuelig. Dog vil jeg foreslå (se p. 44 i ovenstående publikation), at vejleder udarbejder en skabelon til den formative feedback, med henblik på at omfanget af dennes notattagning reduceres og systematiseres, så  opmærksomheden optimalt kan rettes mod feedbacken til hver enkelt gruppedeltager.

Nedenfor linker jeg til et eksempel på en af mine egne vejledningsskabeloner. Man skal dog være opmærksom på, at den næppe kan overtages direkte, da udformningen er nøje relateret til det konkrete formål. Alligevel kan andre vejledere måske tilpasse nedenstående eksempel til eget brug.

Link: Skabelon-formativ fedback

En kommentar: I højre side af skabelonen er indskrevet forkortelser for forskellige samtalefænomener og -teknikker, som den formative feedback kan rettes mod. Fx:
SIT: spørge-ind-til
K-FB: kort tilbagekanaliserende fedback
ES: emneskift
SV-GAM: svargambit
U-OP-BIDRAG: uopfordret dialogbidrag
----------------------
Den individuelle formative feedback hænger nøje sammen med den individuelle udvikling af den lærendes intersprog. Intersprogskonceptet placeres inden for det konstruktivistiske paradigme, hvis grundtanke er, at den lærende konstruerer en ny viden eller færdighed på sit eget fundament af viden eller færdighed. Af den årsag fordrer udviklingen af intersproget i sagens natur den lærendes aktive og selvstændige deltagelse.

Feedback på status og handling ifm. samtalefærdighed tager udgangspunkt i den enkeltes fremmedsproglige færdighed i at indgå i et konversationelt samarbejde med en eller flere partnere om opbygning og igangholdelse af en samtale. I relation hertil tager feedbacken altid sigte på de individuelle tegn på læring eller mangel på samme, som fremgår af den enkelte samtalepartners præstation i en givet samtale på et givet tidspunkt i et læringsforløb.

(Se også indlæg 30: Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde).
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå

 

SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå

Specielt i de indledende træningsfaser af samtalefærdigheden vil det ske, at samtalen utilsigtet går i stå. Hvis det sker, når vejleder sidder sammen med en gruppe for fx at give formativ feedback, er det som oftest uproblematisk at afdække årsagen. Men skal man som vejleder uden tilstedeværelse hjælpe en gruppe, der gør opmærksom på problemet uden selv at kunne løse det, er det straks lidt mere vanskeligt at pege på den konkrete årsag.

Jeg foreslår derfor, at vejleder tager udgangspunkt i en liste over de mest almindelige årsager til, at en samtale går i stå.
Der er også den mulighed, at samtalegrupperne på lidt højere niveauer udstyres med en til formålet tilpasset liste (indholdsmæssigt og sprogligt), som de kan tage udgangspunkt i til selvevaluering på området.

Her følger mit bud til vejledere på de mest forekommende årsager til, at en samtale utilsigtet går i stå.

FORBEREDELSESFASEN:
- Ingen eller utilstrækkelig forberedende læsning om et samtaleemne.
- Ingen eller utilstrækkelig træning i emnerelevant ordforråd.
- Ingen eller utilstrækkelig brainstorming over mulige delaspeker til en givet samtalekasses emne i de tilfælde, hvor det er samtalegrupperne selv, der står for denne opgave.

ORDFORRÅD:
- Utilstrækkeligt basalt ordforråd (og ikke alene emnespecifikt).
- Kontinuerlige ordbogsopslag (den råde tråd mistes).
- Manglende evne til sproglig problemløsning vha. kommunikationsstrategier.

EMNET:
- Manglende generel viden om emnet.
- Manglende interesse for emnet.
- Emnets kompleksitetsgrad for høj.
- Manglende evne til at få øje på et emnes forskellige perspektiverings- og konkretiseringsmuligheder.
- Manglende inddragelse af samtalepartnernes personlige forhold til emnerne (hvilket afstedkommer for meget upersonlig tale i 3. person om emnet).
- For stor vægt på viden om emnet på et højt niveau.

SAMTALETEKNIKKER:
- Manglende eller utilstrækkelig brug af teknikken 'at spørge ind til'.
- Fejlslagne emneskift.

Uddybende spørgsmål til ovenstående liste er naturligvis velkomne.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe

 

SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe

I indlæg 36 blev der peget på muligheden af at differentiere læringsmålene på en sådan måde, at deltagerne i en samtalegruppe samtidigt træner en og samme samtaleteknik, men på forskellige niveauer.

I forlængelse heraf vil jeg pege på muligheden af yderligere at differentiere læringsmålene, så deltagerne i en samtalegruppe træner forskellige samtaleteknikker på samme tidspunkt.

Det helt grundlæggende formål med læringsdifferentiering er at møde sprogindlæreren dér, hvor h/n befinder sig i den intersproglige udvikling. Det er ikke mindst på dette punkt, at den deltagercentrerede arbejdsform har sin styrke sammenlignet med de lærerstyrede aktiviteter i det heterogene læringsrum, hvor alle elever/studerende urealistisk forventes at have de samme læringsmæssige behov og få det samme læringsmæssige udbytte af de samme aktiviteter på det samme tidspunkt. (Jf. indlæg 2).

Når en elev/studerende ikke er fagligt udfordret af et givet læringsmål, er det, ifølge litteraturen på området, ikke en sjælden fejl at give den pågældende "mere af det samme" i differentieringsøjemed. Imidlertid giver det ikke mening at træne mere af noget, man allerede behersker. Lige så lidt mening giver det at overbelaste en elev/studerende kognitivt i forhold til det stadium, den pågældende befinder sig på i den intersproglige udviklingsproces, da kognitiv overbelastning helt eller delvist hindrer udførelsen af de udbudte sproglige aktiviteter.

Derfor vil jeg hermed foreslå, at gruppetræningens differentieringspotentiale udnyttes, således at hver enkelt samtalepartner gives mulighed for at træne samtalemæssige fænomener i overensstemmelse med dennes individuelle behov.

Vil det ikke have en forstyrrende effekt på træningen, at deltagernes læringsmål ikke er de samme? Det er ikke min erfaring.
Man kan sige, at den støtte, som gruppedeltagerne kan give hinanden, når alles træningsfokus er på samme samtaleteknik, bliver mindre i den differentierede træning, fordi den enkelte deltager kun på høje læringsniveauer kan have opmærksomheden rettet mod realiseringen af både egne og andres læringsmål.
Dette betyder på sin side, at det bliver ekstra vigtigt, at hver enkelt deltager synliggør og fastholder sit læringsmæssige fokus gennem anvendelse af enten 'seddelmetoden' eller 'afkrydsningsmetoden', som er beskrevet her:

Direkte link:
Fokusmetoder-traening-samtale

(Se også gerne i relation hertil indlæg 3 om, hvordan fokus på en samtaleteknik fastholdes i træningen).

Ændring fra fælles træningsfokus til individuelle bør naturligvis ske i samarbejde med underviser/vejleder.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål

Spørgsmål:
Hvad gør man, når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål? 

Jeg har oplevet problemet, da en samtalegruppe som læringsmål havde anvendelse af 'svargambitter' (gambitter man foranstiller svar på spørgsmål) i kombination med teknikken 'spørge ind til'. En af samtalepartnerne mente at beherske de vigtigste svargambitter og følte derfor ingen motivation for at have specifikt træningsfokus på dem sammen med den øvrige gruppe. 

Jeg har i første omgang opfordret vedkommende til at tjekke, om hun evt. skulle være tilbøjelig til at "overforbruge" nogle svargambitter på bekostning af andre og så – med henblik på at tilstræbe variation i gambitbrugen – sætte træningsmæssigt ind over for de typer, der bruges mindre/mindst.  

Kunne du evt. pege på andre muligheder?

Svar:
Ideen med at pege på et evt. overforbug af nogle svargambitter på bekostninger af andre kan være særdeles brugbar. Sprogelever har nemlig ofte en tilbøjelighed til at udvælge sig en enkelt eller et par favoritter, som de fokuserer på træningsmæssigt. Den gode samtalepartner skal gerne kunne variere sin gambitbrug, så variation er et mål i sig selv.

Der er også den mulighed, at der på det pågældende fremmedsprog findes flere svargambitter end dem, der er repræsenteret i det givne undervisningsmateriale, og som /særligt/ kompetente samtaledeltagere kunne få en udfordring ved at træne.

Hermed er jeg inde på at differentiere undervisningsmaterialerne, så samtaleteknikkernes læringsmål udarbejdes til fx tre niveauer. I det konkrete tilfælde kunne der foreligge 'svargambitter I', 'svargambitter II' og 'svargambitter III'. Der kan fra niveau til niveau være tale om anvendelse af et stigende antal forskellige gambitter, om forskellige sværhedsgrader og andre differentierende kriterier.
At de tre deltagere i en samtalegruppe træner svargambitter på forskellige niveauer, plejer ikke at udgøre et problem på nogen måde, og alles individuelle læringsbehov tilgodeses på denne måde.

Den samme fremgangsmåde med en niveauopdeling kan naturligvis også anvendes til andre samtaleteknikker.

I det konkrete tilfælde er tale om to læringsmål: det primære (svargambitter) og det sekundære ('spørge ind til'). Det er det primære, at den pågældende elev ikke mener sig tilstrækkeligt udfordret af. Men i det sekundære mål  ligger der også et differentieringspotentiale. Føler en samtalepartner ikke tilstrækkelig læringsmæssig udfordring i anvendelse af svargambitterne alene, kan man anbefale den pågældende at sætte ekstra fokus på teknikken 'spørge-ind-til'. Den fordrer en del kreativitet for at fungere efter hensigten og kan sjældent trænes for meget.

Endelig vil jeg pege på endnu en måde, hvorpå den enkelte gruppedeltager, såfremt det er påkrævet, kan udfordres ud over det eksplicitte træningsmål. Og det er i rollen som modtager, der løbende skal give tilbagekanaliserende feedback på det, de andre samtalepartnere siger.

Denne teknik, der er et must i enhver samtale (uden denne teknik kan man faktisk ikke sige, at der pågår en egentlig samtale) findes i både lette og komplicerede udgaver og kan til hver en tid være genstand for træning.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten

 

SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten

I forlængelse af indlæg 34, der handler om, hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale, som den pågældende overværer mhp. formativ feedback, forekommer det logisk at komme ind på spørgsmålet om, hvornår en samtalegruppe under træningen selv med fordel bør stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten.

Spørgsmålet er relevant i de tilfælde, hvor en eller flere samtalepartnere i en gruppe er mere eller mindre bevidste om, at noget trænings- og/eller samtaleteknisk ikke fungerer.
Nogle gange fornemmer de, at noget ikke er, som det bør være, men uden at kunne sætte præcise ord på, hvad der er galt.
Andre gange kan de selv identificere det konkrete problem uden at have været i stand til at rette op på det under igangværende træning.
Uanset hvilket af disse tilfælde, der er i spil, vil jeg foreslå, at grupperne opfordres til at standse træningen, så der kan rettes op på problemet, medens det er i frisk erindring.
Den friske erindring har betydning for, at gruppen internt kan tale om problemet, evt. genskabe og selv korrigere det.

I det tilfælde, hvor en samtalegruppe fornemmer, at et trænings- og/eller samtaleteknisk element ikke fungerer efter hensigten, uden at de kan sætte en finger på, hvad det helt konkrete problem er, bør de opfordres til indhente assistance fra underviser/vejleder. Også i denne situation er det naturligvis vigtigt, at samtalepartnerne har problemet i frisk erindring og kan beskrive, evt. genskabe, det.

En indvending mod at stoppe samtalen kunne meget vel være, at den røde tråd i den igangværende samtale dermed går tabt.
Dog vil det som oftest forholde sig sådan, at samtalepartnerne er i stand til omtrentligt at huske, hvornår de stoppede samtalen. De kan så "spole tilbage" til det sted og lære at bruge formuleringen: "Nå, som jeg var ved at sige/fortælle …/Nå, som vi var i gang med at diskutere …/"Hvad var det, du var i gang med at sige/fortælle om …?

Under alle omstændigheder er dette er at foretrække frem for at fortsætte med en træning/en samtale, der på en eller anden måde skævkører.

Her følger afslutningsvist eksempler på trænings- og samtalemæssige problemstillinger, der kunne afstedkomme et selvvalgt samtalestop:

-    Samtalegruppen kan ikke omsætte teori til praksis og få en givet samtaleteknik til at fungere efter hensigten.

-    Samtalen er karakteriseret ved et manglende flow: den indeholder længere uønskede pauser og går ofte i stå.

-    En gruppe har som træningsmål fx specifikt fokus på en bestemt gambittype, men deltagerne producerer ingen af slagsen.

-    Et emneskift afvikles på en uhensigtsmæssig måde.

-    Der er en udtalt tilbøjelighed til at slå over i dansk under træningen.

-    Samtalegruppen opfylder ikke træningens læringsmål, hvad angår variation i emnerne, men "bliver hængende" i et enkelt eller et par stykker.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback