Kategoriarkiv: B. Samtalefærdighed (sp-sv)

SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere

Dette indlæg skal ses i relation til indlæg 26 (Når samtalen kører trægt pga. manglende interesse for emnerne).

Det vil næsten uundgåeligt være sådan i en samtalegruppe, at hver samtalepartner har et eller flere emner, som er af primær interesse for den pågældende selv, og som de andre måske ikke har den helt store interesse i at samtale om. For at få samtalen til at flyde bedst muligt vil samtalegruppen derfor – og forståeligt nok – ofte i træningen vælge at undgå sådanne emner og i stedet koncentrere sig om emner af fælles interesse.

Når man er nået et stykke hen i et konversationelt træningsforløb, og de mest grundlæggende samtaleteknikker er eleverne/de studerende bekendte, kan det imidlertid være en god idé med jævne mellemrum at introducere træning af samtaleemner, som ikke har alle gruppedeltageres (nævneværdige) interesse.

Begrundelsen for denne træning er, at man uundgåeligt kommer i denne situation i det virkelige liv og derfor skal lære at håndtere den samtaleteknisk optimalt og under hensyntagen til, hvad der er god takt og tone i en samtale.

I en samtale anses det for god tone at udvise grundlæggende positivitet over for hinanden og de emner, der bringes på bane. Man skal sørge for, at ingen af de deltagende parter tilsidesættes eller taber ansigt. Man behandler hinanden, som man gerne selv vil behandles. Med dette in mente, nytter det derfor ikke noget, at man bare holder op med at deltage i en samtale, når der bringes emner på bane, som ikke har ens nævneværdige interesse. Man skal fortsætte samarbejdet om at få samtalen til at fungere og være en god medspiller.  

Forslag til træning:
Hver deltager i en samtalegruppe vælger og forbereder sig på et emne, som har deres egen interesse, og som de på forhånd ved, at de andre i gruppen ikke interesserer sig nævneværdigt for. Taler vi om træning på de lavere læringsniveauer, kan det dreje sig om helt enkle og let tilgængelige emner som fx en gruppedeltagers fritidsinteresse eller fejring af en familiefødselsdag.

En af samtalepartnerne i en gruppe lægger ud med at introducere sit emne. De andre samtalepartnere skal så via teknikken 'spørge ind til' udvise interesse og nysgerrighed over for det pågældende emne.
Kan opgaven ikke gennemføres på målsproget i første omgang, kan den udføres på dansk i en forberedelsesfase, specielt med henblik på udvisning af den fornødne kreativitet i spørgsmålene.
På samme tid som der 'spørges-ind-til', skal der gives tilbagekanaliserende feedback, som jo er den aktive Modtagers måde at udvise interesse på.

Samtalen afsluttes med, at en af samtalepartnerne udfører et adækvat emneskift.
(Se om emneskift i indlæg 20 og 21).
Derefter introducerer en anden samtalepartner sit emne osv., osv.

 Sammenholder man ovenstående forslag/anbefaling med min besvarelse af spørgsmål i indlæg 26, er konklusionen, at det overordnet set er vigtigt i samtaletræningen at finde frem til emner, som har deltagernes interesse, fordi den logisk flyder bedst på den måde, og ufrivillige pauser undgås.

På et lidt mere avanceret stadium er man imidlertid nødt til også at træne eleverne/de studerende i samtaleteknisk at håndtere emner, som de finder mindre interessante under hensyntagen til god samtaleskik.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen

Spørgsmål:
Jeg efterlyser et råd, hvad angår elever, der dominerer samtalen i deres gruppe. Der er tale om elever, der i den almindelige klasseundervisning er meget aktive og både ofte melder sig til at besvare tekstbundne spørgsmål og holde oplæg. Dette får de positiv feedback på.

 Når det drejer sig om disse elevers deltagelse i en samtale, overfører de det høje aktivitetsniveau til gruppetræningen på en uhensigtsmæssig måde og taler som et vandfald uden at lade de to andre i gruppen få ordet. At denne adfærd i samtalen får korrigerende feedback bevirker, at de pågældende elever tydeligvis bliver irriterede og stiller sig uforstående over for, at samme adfærd afstedkommer to modsatrettede former for feedback.

Svar:
Når det drejer om deltagelse i en samtale, skal man være aktiv, men det regnes for en uskik at være så aktiv, at man dominerer stort set hele samtalen og ikke lader de andre parter komme til orde. Som udgangspunkt, deltager den gode samtalepartner hverken for lidt eller for meget, men finder en gylden mellemvej.

At skulle skrue ned for det individuelle aktivitetsniveau med henblik på at tilgodese samtalens karakteristika som en symmetrisk interaktionsform, hvori deltagerne principielt har lige rettigheder, forpligtelser og medansvar, er for nogle elever/studerende en uforståelig og ikke umiddelbar acceptabel opgave.

Erfaringsmæssigt er der tale om deltagere, der i deres sproglige læringsforløb er meget aktive i den lærerstyrede undervisningsform (se mere herom i indlæg 22) og har fået positiv feedback på det høje aktivitetsniveau – altså helt som spørgeren beskriver. I de 'uformelle samtaler' og dermed i den mere naturlige hverdagssamtale er kravene imidlertid anderledes.

Sammenligner man deltagelse i lærerstyrede aktiviteter med deltagelse i en samtale, kræves mere alsidige færdigheder i samtalen. I stedet for at bibeholde taleretten i uacceptabel grad, skal de pågældendes opmærksomhed rettes mod vigtigheden af
- at holde pauser i talestrømmen og lade andre komme til orde
- at være den gode lytter og modtager
- at spørge-ind-til det, de andre siger
- at kommentere på det, de andre siger
- at give tilbagekanaliserende feedback med gambitter
- at rette fokus væk fra sig selv
- bidrage til at skabe en god stemning
- bidrage til at samtalepartnerne føler sig godt tilpas

Dette fordrer i det konkrete tilfælde, at de pågældende elever gennemgår en læringsmæssig omstillingsproces, hvilket relaterer til de såkaldte "learner beliefs". Af pladsmæssige hensyn henviser jeg til en af mine artikler, der berører dette tema og mulige fremgangsmåder ifm. en omstillingsproces:
Styrkelse af den lærendes medansvar i udviklingen af intersproget via en sproglæringskompetence, 2013, afsnit 3, p. 11 ff. Link:
Styrkelse af den lærendes medansvar i udviklingen af intersproget via en sproglæringskompetence

Min egen erfaring er, at det i de fleste tilfælde er muligt at realisere den påkrævede omstillingsproces på en konstruktiv måde, og at de pågældende elever godt kan forstå formålet.

Man kan også få de andre gruppemedlemmer til at tage del i processen ved at lære dem at anvende 'vendinger til overtagelse af taleretten', når de ikke kan komme til orde (fx: må jeg også godt sige noget?; det har jeg noget at sige om; jeg vil gerne sige/påpege, at …)
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde

SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde

Spørgsmål
I indlæg 14 og 18 i bloggen kommer du ind på samtalepartnere, der ikke deltager (tilstrækkeligt) i samtalen, og det er den problemstilling, jeg gerne ville have en kommentar til, når det drejer sig om feedback til deltagerne i en samtalegruppe.
Jeg skal kunne give den enkelte elev i den pågældendes egenskab af deltager i en samtale feedback, men en samtale er jo i høj grad baseret på et samarbejde mellem deltagerne. Derfor er jeg i tvivl om, hvordan jeg sikrer den individuelle feedback, som den enkelte deltager har krav på, når der er tale om manglende eller utilstrækkeligt samarbejde i en samtale mellem tre parter.

Kommentar:
Før jeg besvarer spørgsmålet, skal jeg gøre opmærksom på, at der med termen 'feedback' i ovenstående spørgsmål refereres til formativ, procesorienteret vurdering, som underviser/vejleder løbende giver med henblik på at øge en elevs/en studerendes læringsmæssige udbytte og udvikling. Dvs. fremadrettet vurdering FOR læring og ikke bagudrettet resultatorienteret evaluering (= vurdering AF læring).

Jeg redegør nærmere for disse koncepter i publikationen "Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen. – Vedledende materiale til kompetenceudvikling". Direkte link:
Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen

Svar:
Jeg kan kun besvare dette spørgsmål ved at henholde mig til min egen tidligere praksis på området og fremstille svaret som et forslag/et råd, da jeg logisk ikke kan forholde mig til praksis inden for vurdering/feedback i andre undervisningssammenhænge.

Når det, som i det konkrete tilfælde, drejer sig om feedback i en situation, hvor en samtalepartner ikke deltager (i det nødvendige omfang) i samtalen, er der to individuelle forhold, der kan gives feedback på:

1)    Årsagen til den manglende/reducerede deltagelse, fx: utilstrækkelig leksikalsk kompetence, utilstrækkelig indsigt i samtaleemnerne, manglende forståelse af betydningen af aktiv deltagelse i en samtale.

2)    Den pågældendes evt. forsøg på at kompensere for den manglende/reducerede deltagelse ved at stille små opklarende spørgsmål (fx hvorfor, hvordan, hvornår) og/eller tage rollen som den aktive modtager i form af tilbagekanaliserende feedback, øjenkontakt, smil, nik osv.

Da der pr. definition skal et samarbejde til mhp. at få en samtale til at fungere, mener jeg også, at man bør give feedback på de to andre samtalepartneres evne til at få den ikke deltagende part inddraget i samtalen. Hvis de to andre forholder sig som beskrevet i indlæg 18 og ligesom lukker den ikke deltagende part ude uden forsøg på at inddrage den pågældende i samtalen vha. de beskrevne virkemidler, må feedbacken til disse to gå på fremover at søge en højere grad af samarbejde, hvad angår denne omstændighed.

Sammenfattende kan man sige, at når det drejer sig om feedback på de dele af en samtale, der fordrer samarbejde, er det den enkelte samtalepartners evne til at opfylde de forskellige samarbejdskrav, der gives feedback på.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------

Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)

 

SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)

(NB: Dette indlæg er det første i det nye tiltag, jeg beskriver på denne websides forside, nemlig at jeg fra nu af og med jævne mellemrum vil supplere svar på spørgsmål med mine egne forslag til forskellige aspekter af samtaletræning. Disse forslag er baseret på mit mangeårige virke som underviser i og forsker inden for samtalefærdighed samt på erfaringerne fra min kursus- og konsulentvirksomhed inden for udvikling af den konversationelle kompetence). 


En meningsudveksling er ikke pr. definition bygget op omkring uenighed, hvad angår givne forhold og problemstillinger. Den kan lige så vel bygges op omkring enighed parterne imellem, såvel som man i en meningsudveksling kan udtrykke delvis enighed og tvivl.

Hvis det forholder sig sådan, at alle i en gruppe er enige i givne spørgsmål, opbygges meningsudvekslingen med inddragelse og belysning af så mange forskellige aspekter af samme spørgsmål som muligt samt argumentation herfor. På den måde bekræftes og styrkes enigheden.

Det er netop denne inddragelse af en vifte af forskellige aspekter af samme sagsforhold, samtalegrupperne ikke er opmærksomme på. Derfor kan man som underviser møde den reaktion, at meningsudvekslingen opgives pga. enighed, eller at man, som nævnt, tildeler hinanden kunstige roller mhp. at fremprovokere uenighed. Det går meget sjældent godt, fordi de færreste formår at fastholde synspunkter, som de ikke deler i virkeligheden.

Konkluderende er mine forslag:
-      at bevidstgøre om meningsudvekslingens karakteristika
-      at udlevere behørige sproglige vendinger til formålet og iværksætte træning heraf
-      at bevidstgøre om, hvordan et hovedaspekt i en meningsudveksling kan videreudvikles med en række delaspekter, der belyser, konkretiserer og perspektiverer hovedaspektet.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle

Spørgsmål
Når man deltager i en naturlig samtale med indfødte målsprogsbrugere, falder snakken ofte på forskellige forhold i de respektive lande, som man spørger ind til. 
Jeg vil gerne forberede mine elever på at samtale på målsproget om forskellige forhold i Danmark. Problemet er, hvordan man kan gøre det, uden at nogen i en gruppe bliver nødt til at påtage sig en kunstig rolle som indfødt sprogbruger, og samtalen dermed afvikles som en form for rollespil.

Svar
Jeg er helt enig i, at det er uhensigtsmæssigt og ikke i tråd med intentionerne bag de 'frie samtaler', at nogen skal påtage sig kunstige roller – i det konkrete tilfælde spille indfødt målsprogsbruger og stille spørgsmål om forskellige danske forhold til det eller de gruppemedlem(er), der i spillet er danskere.

I en autentisk samtale om givne forhold i Danmark, vil de indfødte sprogbrugere typisk stille spørgsmål, der efterlyser fakta (fx hvad, hvem, hvor, hvordan, hvornår, hvor mange, hvor ofte).
Overfører man dette til samtaletræningen, opstår problemet. Det vil sige, at man skal finde en anden måde at træne samtale om forskellige danske forhold på.

Mit forslag er at dreje samtalen væk fra udveksling af faktuelle informationer til meningsudvekslinger, hvor deltagerne udtrykker deres opfattelser af, holdninger til samt evt. forslag til ændringer af givne forhold. Det vil sige, at deltagernes faktaviden om de givne forhold danner grundlaget for meningsudvekslingen herom.

Selv om samtalen med denne afviklingsform ikke er identisk med den informationsudveksling, der vil karakterisere en samtale med en indfødt sprogbruger om givne forhold i Danmark, er indhold og ordforråd stort set det samme.

Det er som regel muligt at finde materialer på nettet om Danmark og forskellige danske forhold formuleret på målsproget, og disse kan så – afhængigt af niveau – anvendes direkte eller bearbejdes til anvendelse i fremmedsprogsundervisningen som forberedende læsestof samt til gloseindsamling.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?

 

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?

Svar
Spørgsmålet kommer fra spanskfaget, og jeg linker lige her til et eksempel på præfabrikerede spørgsmål til emner. De findes på nettet til alle sprog.
http://www.paginadelespanol.com/clases-de-conversacion-la-amistad/

I det konkrete tilfælde er hovedemnet 'venskab', der via spørgsmålene belyses fra forskellige synsvinkler. Fx:
- Hvad forstår du ved 'venskab'?
- Hvad foretager du dig normalt sammen med dine venner?
- Hvilke egenskaber værdsætter du hos dine venner?
- Foretrækker du at have få og gode venskaber i stedet for mange og mere overfladiske?
- Hvad er årsagen til, at venskaber går i stykker?
Osv., osv.

Når elever og studerende er blevet undervist i samtale igennem længere tid og kan anvende de mest grundlæggende regler for dens opbygning og igangholdelse, kan denne slags spørgsmål for så vidt godt fungere som inspirationskilde. Men netop kun som inspirationskilde. En samtale er jo pr. definition karakteriseret ved kreativitet, spontanitet og inkorporering af personlige synsvinkler, og disse så essentielle aspekter kan meget let gå tabt, når udgangspunktet er til formålet fabrikerede spørgsmål.

I de mere indledende faser i udviklingen af samtalefærdigheden kan denne slags spørgsmål ikke anbefales. Selv om mange elever og studerende helt sikkert vil finde det meget lettere at få spørgsmålene til et emne serveret på en sølvbakke, kan det desværre alt for ofte konstateres, at anvendelsen skaber problemer.

En samtale baseret på præfabrikerede spørgsmål har mange lighedspunkter med den lærerstyrede samtale. Det hænger sammen med, at deltagerne vil være tilbøjelige til at have spørgsmålene liggende foran sig og direkte læse dem op. Diskursmønstret bliver stift og styret af spørgsmålene, og det skaber på sin side stor risiko for, at bl.a. den så vigtige tilbagekanaliserende feedback og andre samtalekarakteristiske elementer bortfalder.

Endvidere vil samtalen som oftest ikke udvikle sig ud over, hvad spørgsmålene lægger op til. Samtalens deltagere trænes således ikke i kreativitet og spontanitet, hvad angår samtalens udvikling, og de så essentielle personlige synsvinkler kommer ofte ikke med.

Faren for den uhensigtsmæssige "rundbordssamtale", der er beskrevet i indlæg 16, er også i høj grad til stede. Samme sted gør jeg også opmærksom på, at en naturlig samtale ikke udelukkende består af spørgsmål-svar, men også af uopfordrede samtalebidrag, hvor en deltager bidrager til samtalen uden at nogen har stillet et spørgsmål. Disse uopfordrede bidrag vil som regel falde bort, når der anvendes præfabrikerede spørgsmål.

Det er jo så nærliggende at spørge, om præfabrikerede spørgsmål slet ikke kan anvendes i samtaletræningen. Mit bud er flg.:
1) At de anvendes i forberedelsesfasen og ikke i selve udførelsesfasen, jf. den taskbaserede undervisning som beskrevet her:
Forberedelse og efterbearbejdning ifm. 'uformel samtale'

2) At spørgsmålene omformuleres til støttepunkter for samtalen og indskrives i samtalekasser som belyst her:
Uformel samtale-kort introduktion

Dette kan gøres af underviser eller af en gruppes samtaledeltagere.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: vurdering af anbefalet bog

 

 

KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog

Ifm. problematikken med manglende interesse for samtaleemnerne i oparbejdelsen af samtalefærdigheden, er jeg netop blevet gjort opmærksom på en helt ny bog inden for 'dansk som andetsprog', der vurderes som mulig inspirationskilde inden for fremmedsprogsundervisning på de lidt højere niveauer.  

Mika Sun Black/Katja Rehfeldt:
GRAMMATIK & SNAK – til dig, der lærer dansk og har en holdning.
Forlag: Alfabeta.

Om bogen kan man læse, at eleverne gennem 30 anderledes, provokerende og tankevækkende temaer lærer at diskutere egne og andres holdninger. Emnerne er opdelt i tre sproglige og grammatiske niveauer og har samme øvelsesstruktur inden for dialog og skrivning.
Materialet skulle endvidere være velegnet til differentieret undervisning.

Jeg vil gerne understrege, at dette ikke er en anmeldelse af bogen 'Grammatik og snak', men udelukkende en kommentar til, hvorvidt den med fordel kan bruges som en mulig inspirationskilde til samtaleemner også inden for fremmedsprogsundervisningen.

Hvert afsnit i bogen er bygget op omkring flg. aktiviteter med udgangspunkt i et hovedemne:
- Brainstorming af ordforråd til det pågældende emne.
- Grammatik med primært udfyldningsopgaver, hvor udsagnene direkte relaterer til afsnittes indholdsmæssige hovedemne.
- Dialogøvelse med udgangspunkt i de samme udsagn som anvendes til de grammatiske øvelser. Udsagnene skal læses op, hvorefter deltagerne skal starte en dialog.
- Gulvøvelse, hvor deltagerne skal vurdere deres enighed i et givet udsagn med relation til afsnittets hovedemne.
- Skriveøvelse med relation til hovedemnet.

Inden for den taskbaserede sprogundervisning, som jeg didaktisk henholder mig til, vil bogens dialog- og gulvøvelse falde inden for forberedelsesfasen og ikke selve udførelsesfasen.  Dette være nævnt for en ordens skyld.

Jeg mener, at bogen ganske udmærket kan anvendes som inspirationskilde til emner, som elever/studerende på  de lidt højere niveauer kan finde interesse i at samtale om - dog  naturligvis med visse indholdsmæssige ændringer, så formuleringerne i øvelserne passer til målgruppen.

 

 

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (26): Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne

Spørgsmål:
Når en samtale går i stå eller kører trægt, er en af årsagerne – ifølge deltagernes eget udsagn – at de finder nogle af emnerne mindre interessante at samtale om. Det drejer sig om elever og undervisning på et lidt højere niveau, hvor de mest grundlæggende udfordringer med at få en samtale til at fungere for manges vedkommende mere eller mindre er overvundet. Derfor er det ikke et egl. samtaleteknisk problem, der gør sig gældende her. Hvad kan man gøre for at løse det emnemæssige problem?

Svar:
At en samtale i læringsmæssig sammenhæng går i stå eller kører trægt, fordi deltagerne ikke umiddelbart finder emnerne interessante, er bestemt ikke et ukendt fænomen.

Helt overordnet er årsagen, at en deltager i en almindelig hverdagssamtale uden didaktisk formål er med til selv at bestemme emnerne. Samme frihedsgrad, hvad angår emnevalg, kan elever/studerende i en samtale, der er underlagt gældende læringsmål og eksamenskrav, i sagens natur ikke få.

I juni var der en artikel i Folkeskolen.dk vedr. en undersøgelse foretaget af 'Det Nationale Center for Fremmedsprog' specifikt rettet mod tysk på tværs af uddannelsessystemet. Man spurgte bl.a. ind til elevers og studerendes oplevelse af og motivation til faget, og af svarene fremgik det, at de efterlyser emner med relation til deres virkelighed og hverdag samt en højere grad af autenticitet.

Jeg mener ikke, at denne efterlysning gælder specielt for tysk, men meget vel kan fungere som et generelt og nyttigt pejlemærke for valg af emner i udarbejdelsen af de 'uformelle samtaler'. Der er også andre muligheder. Som beskrevet her:
Uformel samtale-kort introduktion

- kan underviser i udarbejdelsen af indholdet i samtalekasserne involvere eleverne/de studerende i valget af emner. Det kan gøres direkte ved fx at lade dem selv vælge et eller flere emner med større eller mindre relation til den enkelte 'uformelle samtales' hovedemne.

Det kan også gøres mere indirekte ved at indtænke den uformelle samtales iboende uforudsigelighed og spontanitet og acceptere, at en samtale kan tage en ikke planlagt emnemæssig drejning. Jeg kan i relation hertil anbefale underviser at gøre eleverne/de studerende opmærksomme på, at de med et emneskift skal sørge for at føre samtalen tilbage til det oprindelige spor igen, så lærings- og pensumkrav kan overholdes.

Generelt hvad angår udbuddet af emner i de 'uformelle samtaler', vil jeg her til sidst anbefale, at underviserne på basis af input fra eleverne/de studerende udarbejder en liste over emner, som har deres interesse, og som de derfor er motiverede for at samtale om. En sådan liste vil gøre arbejdet med udformningen af de enkelte 'uformelle samtaler' lettere, så der kan tages højde for mulige inkorporeringer af emner relateret til elevernes/de studerendes virkelighed og hverdag.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer 
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel

 

 

SAMTALE – EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel

En kommentar:
Jeg er undertiden blevet spurgt om årsagen til, at jeg i oparbejdelse af den strategiske kompetence inddrager en modtagerorienteret synsvinkel. Hermed menes træning i at højne kvaliteten i formuleringen af kommunikationsstrategier med særligt henblik på præcision og omfang, således at Modtagers afkodningsproces gøres lettere.

Det er klart, at det i fremmedsprogsundervisningen er vigtigt at lære eleverne/de studerende at udvælge hensigtsmæssige strategier til selvstændig løsning af især leksikalske problemer, så de kan klare sig bedre og tør tage sproglige chancer i autentiske samtalesituationer med indfødte sprogbrugere.

Imidlertid er det lige så vigtigt at fokusere på strategiernes udformning og henlede elevernes/de studerendes opmærksomhed på, at afkodningen skal gøres så let som muligt for Modtager. Dette er begrundet i, at der i en igangværende samtale ikke bør skabes unødigt lange brud, så man mister samtalens flow og den indholdsmæssige røde tråd.

Derfor bør en kommunikationsstrategi formuleres så kortfattet og præcist som muligt, så Modtagers afkodningsproces gøres så let som muligt.

Af samme årsag skal jeg lige nævne, at det ikke hensigten, at træning i kommunikationsstrategier skal afvikles som en form for gættekonkurrence, hvor man som Afsender trinvis kommer med små hints og ser, hvilken Modtager der gætter det pågældende ord først.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence

Svar på spørgsmål
Spørgeren har registreret, at anvendelse af en kommunikationsstrategi som leksikalsk problemløsning i tilfælde, hvor ordforrådet ikke slår til, rent faktisk kræver et vist ordforråd. Dette både med henblik på i det hele taget at kunne formuleres, men også for at kunne afkodes korrekt af Modtager i en samtale. Mangler sprogeleven en glose, skal der oftest flere ord til for at forklare, hvad det er, den pågældende gerne vil sige (med mindre et synonym kan anvendes). Dette kan umiddelbart forekomme lidt paradoksalt.

En intersprogsbruger vil naturligvis aldrig kunne opnå en leksikalsk kompetence, der i omfang svarer til den indfødte målsprogsbruger. Derfor vil man altid som intersprogsbruger få brug for kommunikationsstrategier, hvilket betyder, at oparbejdelse af den strategiske kompetence bør udgøre et fast element i fremmedsprogsundervisningen.

Træning i ordforråd vil højne evnen til at formulere kommunikationsstrategier. Fx kan det varmt anbefales at igangsætte træning i synonymer, antonymer samt i de såkaldte overbegreber (jf. side 52 - 54 i undervisningskompendiet Konversationel kompetence (1) – Teori.
http://lone-ambjoern.dk/wp-content/uploads/2013/12/Konversationel-kompetence-1-teori.pdf

Træning i kommunikationsstrategier bidrager både til oparbejdelse af den strategiske og leksikalske kompetence, da der jo oftest skal bruge flere gloser til at formulere den manglende med.

På baggrund af ovenstående, kan man anskue træning i oparbejdelse af hhv. den strategiske og leksikalske kompetence som et gensidigt supplement til hinanden.
--------------------
I indlæg 25 bringer jeg en supplerende kommentar til den strategiske kompetence.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer.