Kategoriarkiv: B. Samtalefærdighed (sp-sv)

SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe

I indlæg 36 blev der peget på muligheden af at differentiere læringsmålene på en sådan måde, at deltagerne i en samtalegruppe samtidigt træner en og samme samtaleteknik, men på forskellige niveauer.

I forlængelse heraf vil jeg pege på muligheden af yderligere at differentiere læringsmålene, så deltagerne i en samtalegruppe træner forskellige samtaleteknikker på samme tidspunkt.

Det helt grundlæggende formål med læringsdifferentiering er at møde sprogindlæreren dér, hvor h/n befinder sig i den intersproglige udvikling. Det er ikke mindst på dette punkt, at den deltagercentrerede arbejdsform har sin styrke sammenlignet med de lærerstyrede aktiviteter i det heterogene læringsrum, hvor alle elever/studerende urealistisk forventes at have de samme læringsmæssige behov og få det samme læringsmæssige udbytte af de samme aktiviteter på det samme tidspunkt. (Jf. indlæg 2).

Når en elev/studerende ikke er fagligt udfordret af et givet læringsmål, er det, ifølge litteraturen på området, ikke en sjælden fejl at give den pågældende "mere af det samme" i differentieringsøjemed. Imidlertid giver det ikke mening at træne mere af noget, man allerede behersker. Lige så lidt mening giver det at overbelaste en elev/studerende kognitivt i forhold til det stadium, den pågældende befinder sig på i den intersproglige udviklingsproces, da kognitiv overbelastning helt eller delvist hindrer udførelsen af de udbudte sproglige aktiviteter.

Derfor vil jeg hermed foreslå, at gruppetræningens differentieringspotentiale udnyttes, således at hver enkelt samtalepartner gives mulighed for at træne samtalemæssige fænomener i overensstemmelse med dennes individuelle behov.

Vil det ikke have en forstyrrende effekt på træningen, at deltagernes læringsmål ikke er de samme? Det er ikke min erfaring.
Man kan sige, at den støtte, som gruppedeltagerne kan give hinanden, når alles træningsfokus er på samme samtaleteknik, bliver mindre i den differentierede træning, fordi den enkelte deltager kun på høje læringsniveauer kan have opmærksomheden rettet mod realiseringen af både egne og andres læringsmål.
Dette betyder på sin side, at det bliver ekstra vigtigt, at hver enkelt deltager synliggør og fastholder sit læringsmæssige fokus gennem anvendelse af enten 'seddelmetoden' eller 'afkrydsningsmetoden', som er beskrevet her:

Direkte link:
Fokusmetoder-traening-samtale

(Se også gerne i relation hertil indlæg 3 om, hvordan fokus på en samtaleteknik fastholdes i træningen).

Ændring fra fælles træningsfokus til individuelle bør naturligvis ske i samarbejde med underviser/vejleder.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål

Spørgsmål:
Hvad gør man, når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål? 

Jeg har oplevet problemet, da en samtalegruppe som læringsmål havde anvendelse af 'svargambitter' (gambitter man foranstiller svar på spørgsmål) i kombination med teknikken 'spørge ind til'. En af samtalepartnerne mente at beherske de vigtigste svargambitter og følte derfor ingen motivation for at have specifikt træningsfokus på dem sammen med den øvrige gruppe. 

Jeg har i første omgang opfordret vedkommende til at tjekke, om hun evt. skulle være tilbøjelig til at "overforbruge" nogle svargambitter på bekostning af andre og så – med henblik på at tilstræbe variation i gambitbrugen – sætte træningsmæssigt ind over for de typer, der bruges mindre/mindst.  

Kunne du evt. pege på andre muligheder?

Svar:
Ideen med at pege på et evt. overforbug af nogle svargambitter på bekostninger af andre kan være særdeles brugbar. Sprogelever har nemlig ofte en tilbøjelighed til at udvælge sig en enkelt eller et par favoritter, som de fokuserer på træningsmæssigt. Den gode samtalepartner skal gerne kunne variere sin gambitbrug, så variation er et mål i sig selv.

Der er også den mulighed, at der på det pågældende fremmedsprog findes flere svargambitter end dem, der er repræsenteret i det givne undervisningsmateriale, og som /særligt/ kompetente samtaledeltagere kunne få en udfordring ved at træne.

Hermed er jeg inde på at differentiere undervisningsmaterialerne, så samtaleteknikkernes læringsmål udarbejdes til fx tre niveauer. I det konkrete tilfælde kunne der foreligge 'svargambitter I', 'svargambitter II' og 'svargambitter III'. Der kan fra niveau til niveau være tale om anvendelse af et stigende antal forskellige gambitter, om forskellige sværhedsgrader og andre differentierende kriterier.
At de tre deltagere i en samtalegruppe træner svargambitter på forskellige niveauer, plejer ikke at udgøre et problem på nogen måde, og alles individuelle læringsbehov tilgodeses på denne måde.

Den samme fremgangsmåde med en niveauopdeling kan naturligvis også anvendes til andre samtaleteknikker.

I det konkrete tilfælde er tale om to læringsmål: det primære (svargambitter) og det sekundære ('spørge ind til'). Det er det primære, at den pågældende elev ikke mener sig tilstrækkeligt udfordret af. Men i det sekundære mål  ligger der også et differentieringspotentiale. Føler en samtalepartner ikke tilstrækkelig læringsmæssig udfordring i anvendelse af svargambitterne alene, kan man anbefale den pågældende at sætte ekstra fokus på teknikken 'spørge-ind-til'. Den fordrer en del kreativitet for at fungere efter hensigten og kan sjældent trænes for meget.

Endelig vil jeg pege på endnu en måde, hvorpå den enkelte gruppedeltager, såfremt det er påkrævet, kan udfordres ud over det eksplicitte træningsmål. Og det er i rollen som modtager, der løbende skal give tilbagekanaliserende feedback på det, de andre samtalepartnere siger.

Denne teknik, der er et must i enhver samtale (uden denne teknik kan man faktisk ikke sige, at der pågår en egentlig samtale) findes i både lette og komplicerede udgaver og kan til hver en tid være genstand for træning.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten

 

SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten

I forlængelse af indlæg 34, der handler om, hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale, som den pågældende overværer mhp. formativ feedback, forekommer det logisk at komme ind på spørgsmålet om, hvornår en samtalegruppe under træningen selv med fordel bør stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten.

Spørgsmålet er relevant i de tilfælde, hvor en eller flere samtalepartnere i en gruppe er mere eller mindre bevidste om, at noget trænings- og/eller samtaleteknisk ikke fungerer.
Nogle gange fornemmer de, at noget ikke er, som det bør være, men uden at kunne sætte præcise ord på, hvad der er galt.
Andre gange kan de selv identificere det konkrete problem uden at have været i stand til at rette op på det under igangværende træning.
Uanset hvilket af disse tilfælde, der er i spil, vil jeg foreslå, at grupperne opfordres til at standse træningen, så der kan rettes op på problemet, medens det er i frisk erindring.
Den friske erindring har betydning for, at gruppen internt kan tale om problemet, evt. genskabe og selv korrigere det.

I det tilfælde, hvor en samtalegruppe fornemmer, at et trænings- og/eller samtaleteknisk element ikke fungerer efter hensigten, uden at de kan sætte en finger på, hvad det helt konkrete problem er, bør de opfordres til indhente assistance fra underviser/vejleder. Også i denne situation er det naturligvis vigtigt, at samtalepartnerne har problemet i frisk erindring og kan beskrive, evt. genskabe, det.

En indvending mod at stoppe samtalen kunne meget vel være, at den røde tråd i den igangværende samtale dermed går tabt.
Dog vil det som oftest forholde sig sådan, at samtalepartnerne er i stand til omtrentligt at huske, hvornår de stoppede samtalen. De kan så "spole tilbage" til det sted og lære at bruge formuleringen: "Nå, som jeg var ved at sige/fortælle …/Nå, som vi var i gang med at diskutere …/"Hvad var det, du var i gang med at sige/fortælle om …?

Under alle omstændigheder er dette er at foretrække frem for at fortsætte med en træning/en samtale, der på en eller anden måde skævkører.

Her følger afslutningsvist eksempler på trænings- og samtalemæssige problemstillinger, der kunne afstedkomme et selvvalgt samtalestop:

-    Samtalegruppen kan ikke omsætte teori til praksis og få en givet samtaleteknik til at fungere efter hensigten.

-    Samtalen er karakteriseret ved et manglende flow: den indeholder længere uønskede pauser og går ofte i stå.

-    En gruppe har som træningsmål fx specifikt fokus på en bestemt gambittype, men deltagerne producerer ingen af slagsen.

-    Et emneskift afvikles på en uhensigtsmæssig måde.

-    Der er en udtalt tilbøjelighed til at slå over i dansk under træningen.

-    Samtalegruppen opfylder ikke træningens læringsmål, hvad angår variation i emnerne, men "bliver hængende" i et enkelt eller et par stykker.
--------------------
© Lone Ambjørn 2021, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback

 

GODT NYTÅR

Hermed ønsker jeg brugere af hjemmesiden et GODT NYTÅR.

Jeg vil også gerne sige tak for de mange gode spørgsmål vedr. oparbejdelse af samtalefærdigheden, der indkom til bloggen sidste år.
Jeg håber på flere af slagsen her i 2021 😊.

Med venlig hilsen,
Lone

SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback

I rollen som vejleder "besøger" underviser med jævne mellemrum de enkelte samtalegrupper med henblik på at give formativ feedback. Som oftest vil denne være konsekutiv, men der kan være tilfælde, hvor det læringsmæssigt giver bedst mening at stoppe den igangværende samtale. Det drejer sig om tilfælde, hvor et helt grundlæggende element i samtalen skævkører, og der ikke synes at være tegn på, at gruppen er bevidste om eller er i stand til selv at rette op den pågældende uhensigtsmæssighed. En samtale, der grundlæggende afvikles på en uhensigtsmæssig måde, er der ikke et læringsmæssigt belæg for at fortsætte – tværtimod.

Her følger eksempler på, hvornår jeg vil foreslå, at vejleder stopper en samtale ifm. formativ feedback:
-    Når en samtalepartner er passiv.
-    Når en samtalepartner dominerer hele samtalen.
-    Når samtalen tager form af en kunstig "rundbordssamtale" (jf. indlæg 16).
-    Når samtalen tager form af individuelle enetaler, hvor parterne taler TIL og ikke MED hinanden.
-    Når samtalen ofte går i stå.
-    Når der for hurtigt springes fra emne til emne, uden at der opnås substans i samtalen.
-    Når vejleder efter aftale skal give formativ feedback på et givet samtalefænomen (fx tilbagekanaliserende feedback), og der ingen forekomster er i samtalen inden for et rimeligt tidsrum.

Den tid, vejleder har tilbage sammen med samtalegruppen, vil jeg foreslå anvendt til at forklare den pågældende problematik samt i praksis afprøve vejleders anvisninger på afhjælpning heraf.

I nogle tilfælde kan det være formålstjenligt, at vejleder deltager i samtalen og fungerer som "model" for korrekt udførelse af et givet fænomen, som volder problemer.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen

Spørgsmål:
Jeg er klar over, at man ifm. samtaletræningen generelt anbefaler konsekutiv (forsinket) korrektiv feedback i stedet for simultan (omgående), og at begrundelsen for den konsekutive bl.a. er, at simultan feedback bryder forstyrrende ind i samtalen.
Ligeledes er jeg med på, at grammatisk fejlkorrektion mest effektivt udføres ifm. oparbejdelsen af skriftligheden.
Men når jeg ifm. vejledning i samtale sidder sammen med en gruppe og oplever, at samme grammatiske fejl går igen og igen, føler jeg behov for lave en hurtig simultan korrektion (uden forklaringer). Jeg er bange for, at fejlen fæstner sig i elevernes sprog, hvis den bliver gentaget for meget, og at den "smitter" de andre samtalepartnere i gruppen, hvis jeg ikke får opmærksomheden rettet mod den.
Har du evt. en kommentar til det?

Svar:
Når en grammatisk fejl gentages flere gange, og det dermed tyder på, at det er den fejlagtige sproglige form, den pågældende elev/studerende konsekvent anvender, synes jeg, at det er en god idé at simultankorrigere.
Det fremgår af spørgsmålet, at korrektionen er ganske kort (at underviser blot giver den korrekte form uden yderlige forklaringer) og dermed ikke griber nævneværdigt forstyrrende ind i samtalen. Efter samtaleforløbet er der så mulighed for at fremkomme med udbyggende forklaringer og gerne i relation hertil få deltageren/deltagerne i samtalen til at notere den i en logbog, en læringsjournal el. lign. med henblik på at undgå den fremover.

Dog anbefaler jeg, at underviser/vejleder er selektiv i sin korrektive feedback og trods alt begrænser antallet af simultane korrektioner, for med tre deltagere i en gruppe kan de hurtigt komme til at virke forstyrrende på samtalen.

Jeg kan lige foregribe et logisk spørgsmål i denne forbindelse, og det er, om der er andre fejltyper end den grammatiske, der hurtigt kan foretages simultant uden at gribe (nævneværdigt) forstyrrende ind i samtalen. Det mener jeg ikke. Andre fejltyper vil kræve en supplerende forklaring for at have en læringsmæssig værdi.

Dog kan små simultane 'påmindelser' indenfor andre samtalemæssige elementer end den grammatiske godt anvendes – igen hvis de ikke tager overhånd. Med 'påmindelser' mener jeg korrektion af fejltyper, som en elev/en studerende er gjort bekendt med flere gange og derfor ganske udmærket er klar over, men som endnu ikke helt er erstattet af den korrekte form i intersproget.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere

 

SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere

Dette indlæg skal ses i relation til indlæg 26 (Når samtalen kører trægt pga. manglende interesse for emnerne).

Det vil næsten uundgåeligt være sådan i en samtalegruppe, at hver samtalepartner har et eller flere emner, som er af primær interesse for den pågældende selv, og som de andre måske ikke har den helt store interesse i at samtale om. For at få samtalen til at flyde bedst muligt vil samtalegruppen derfor – og forståeligt nok – ofte i træningen vælge at undgå sådanne emner og i stedet koncentrere sig om emner af fælles interesse.

Når man er nået et stykke hen i et konversationelt træningsforløb, og de mest grundlæggende samtaleteknikker er eleverne/de studerende bekendte, kan det imidlertid være en god idé med jævne mellemrum at introducere træning af samtaleemner, som ikke har alle gruppedeltageres (nævneværdige) interesse.

Begrundelsen for denne træning er, at man uundgåeligt kommer i denne situation i det virkelige liv og derfor skal lære at håndtere den samtaleteknisk optimalt og under hensyntagen til, hvad der er god takt og tone i en samtale.

I en samtale anses det for god tone at udvise grundlæggende positivitet over for hinanden og de emner, der bringes på bane. Man skal sørge for, at ingen af de deltagende parter tilsidesættes eller taber ansigt. Man behandler hinanden, som man gerne selv vil behandles. Med dette in mente, nytter det derfor ikke noget, at man bare holder op med at deltage i en samtale, når der bringes emner på bane, som ikke har ens nævneværdige interesse. Man skal fortsætte samarbejdet om at få samtalen til at fungere og være en god medspiller.  

Forslag til træning:
Hver deltager i en samtalegruppe vælger og forbereder sig på et emne, som har deres egen interesse, og som de på forhånd ved, at de andre i gruppen ikke interesserer sig nævneværdigt for. Taler vi om træning på de lavere læringsniveauer, kan det dreje sig om helt enkle og let tilgængelige emner som fx en gruppedeltagers fritidsinteresse eller fejring af en familiefødselsdag.

En af samtalepartnerne i en gruppe lægger ud med at introducere sit emne. De andre samtalepartnere skal så via teknikken 'spørge ind til' udvise interesse og nysgerrighed over for det pågældende emne.
Kan opgaven ikke gennemføres på målsproget i første omgang, kan den udføres på dansk i en forberedelsesfase, specielt med henblik på udvisning af den fornødne kreativitet i spørgsmålene.
På samme tid som der 'spørges-ind-til', skal der gives tilbagekanaliserende feedback, som jo er den aktive Modtagers måde at udvise interesse på.

Samtalen afsluttes med, at en af samtalepartnerne udfører et adækvat emneskift.
(Se om emneskift i indlæg 20 og 21).
Derefter introducerer en anden samtalepartner sit emne osv., osv.

 Sammenholder man ovenstående forslag/anbefaling med min besvarelse af spørgsmål i indlæg 26, er konklusionen, at det overordnet set er vigtigt i samtaletræningen at finde frem til emner, som har deltagernes interesse, fordi den logisk flyder bedst på den måde, og ufrivillige pauser undgås.

På et lidt mere avanceret stadium er man imidlertid nødt til også at træne eleverne/de studerende i samtaleteknisk at håndtere emner, som de finder mindre interessante under hensyntagen til god samtaleskik.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen

Spørgsmål:
Jeg efterlyser et råd, hvad angår elever, der dominerer samtalen i deres gruppe. Der er tale om elever, der i den almindelige klasseundervisning er meget aktive og både ofte melder sig til at besvare tekstbundne spørgsmål og holde oplæg. Dette får de positiv feedback på.

 Når det drejer sig om disse elevers deltagelse i en samtale, overfører de det høje aktivitetsniveau til gruppetræningen på en uhensigtsmæssig måde og taler som et vandfald uden at lade de to andre i gruppen få ordet. At denne adfærd i samtalen får korrigerende feedback bevirker, at de pågældende elever tydeligvis bliver irriterede og stiller sig uforstående over for, at samme adfærd afstedkommer to modsatrettede former for feedback.

Svar:
Når det drejer om deltagelse i en samtale, skal man være aktiv, men det regnes for en uskik at være så aktiv, at man dominerer stort set hele samtalen og ikke lader de andre parter komme til orde. Som udgangspunkt, deltager den gode samtalepartner hverken for lidt eller for meget, men finder en gylden mellemvej.

At skulle skrue ned for det individuelle aktivitetsniveau med henblik på at tilgodese samtalens karakteristika som en symmetrisk interaktionsform, hvori deltagerne principielt har lige rettigheder, forpligtelser og medansvar, er for nogle elever/studerende en uforståelig og ikke umiddelbar acceptabel opgave.

Erfaringsmæssigt er der tale om deltagere, der i deres sproglige læringsforløb er meget aktive i den lærerstyrede undervisningsform (se mere herom i indlæg 22) og har fået positiv feedback på det høje aktivitetsniveau – altså helt som spørgeren beskriver. I de 'uformelle samtaler' og dermed i den mere naturlige hverdagssamtale er kravene imidlertid anderledes.

Sammenligner man deltagelse i lærerstyrede aktiviteter med deltagelse i en samtale, kræves mere alsidige færdigheder i samtalen. I stedet for at bibeholde taleretten i uacceptabel grad, skal de pågældendes opmærksomhed rettes mod vigtigheden af
- at holde pauser i talestrømmen og lade andre komme til orde
- at være den gode lytter og modtager
- at spørge-ind-til det, de andre siger
- at kommentere på det, de andre siger
- at give tilbagekanaliserende feedback med gambitter
- at rette fokus væk fra sig selv
- bidrage til at skabe en god stemning
- bidrage til at samtalepartnerne føler sig godt tilpas

Dette fordrer i det konkrete tilfælde, at de pågældende elever gennemgår en læringsmæssig omstillingsproces, hvilket relaterer til de såkaldte "learner beliefs". Af pladsmæssige hensyn henviser jeg til en af mine artikler, der berører dette tema og mulige fremgangsmåder ifm. en omstillingsproces:
Styrkelse af den lærendes medansvar i udviklingen af intersproget via en sproglæringskompetence, 2013, afsnit 3, p. 11 ff. Link:
Styrkelse af den lærendes medansvar i udviklingen af intersproget via en sproglæringskompetence

Min egen erfaring er, at det i de fleste tilfælde er muligt at realisere den påkrævede omstillingsproces på en konstruktiv måde, og at de pågældende elever godt kan forstå formålet.

Man kan også få de andre gruppemedlemmer til at tage del i processen ved at lære dem at anvende 'vendinger til overtagelse af taleretten', når de ikke kan komme til orde (fx: må jeg også godt sige noget?; det har jeg noget at sige om; jeg vil gerne sige/påpege, at …)
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde

SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde

Spørgsmål
I indlæg 14 og 18 i bloggen kommer du ind på samtalepartnere, der ikke deltager (tilstrækkeligt) i samtalen, og det er den problemstilling, jeg gerne ville have en kommentar til, når det drejer sig om feedback til deltagerne i en samtalegruppe.
Jeg skal kunne give den enkelte elev i den pågældendes egenskab af deltager i en samtale feedback, men en samtale er jo i høj grad baseret på et samarbejde mellem deltagerne. Derfor er jeg i tvivl om, hvordan jeg sikrer den individuelle feedback, som den enkelte deltager har krav på, når der er tale om manglende eller utilstrækkeligt samarbejde i en samtale mellem tre parter.

Kommentar:
Før jeg besvarer spørgsmålet, skal jeg gøre opmærksom på, at der med termen 'feedback' i ovenstående spørgsmål refereres til formativ, procesorienteret vurdering, som underviser/vejleder løbende giver med henblik på at øge en elevs/en studerendes læringsmæssige udbytte og udvikling. Dvs. fremadrettet vurdering FOR læring og ikke bagudrettet resultatorienteret evaluering (= vurdering AF læring).

Jeg redegør nærmere for disse koncepter i publikationen "Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen. – Vedledende materiale til kompetenceudvikling". Direkte link:
Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen

Svar:
Jeg kan kun besvare dette spørgsmål ved at henholde mig til min egen tidligere praksis på området og fremstille svaret som et forslag/et råd, da jeg logisk ikke kan forholde mig til praksis inden for vurdering/feedback i andre undervisningssammenhænge.

Når det, som i det konkrete tilfælde, drejer sig om feedback i en situation, hvor en samtalepartner ikke deltager (i det nødvendige omfang) i samtalen, er der to individuelle forhold, der kan gives feedback på:

1)    Årsagen til den manglende/reducerede deltagelse, fx: utilstrækkelig leksikalsk kompetence, utilstrækkelig indsigt i samtaleemnerne, manglende forståelse af betydningen af aktiv deltagelse i en samtale.

2)    Den pågældendes evt. forsøg på at kompensere for den manglende/reducerede deltagelse ved at stille små opklarende spørgsmål (fx hvorfor, hvordan, hvornår) og/eller tage rollen som den aktive modtager i form af tilbagekanaliserende feedback, øjenkontakt, smil, nik osv.

Da der pr. definition skal et samarbejde til mhp. at få en samtale til at fungere, mener jeg også, at man bør give feedback på de to andre samtalepartneres evne til at få den ikke deltagende part inddraget i samtalen. Hvis de to andre forholder sig som beskrevet i indlæg 18 og ligesom lukker den ikke deltagende part ude uden forsøg på at inddrage den pågældende i samtalen vha. de beskrevne virkemidler, må feedbacken til disse to gå på fremover at søge en højere grad af samarbejde, hvad angår denne omstændighed.

Sammenfattende kan man sige, at når det drejer sig om feedback på de dele af en samtale, der fordrer samarbejde, er det den enkelte samtalepartners evne til at opfylde de forskellige samarbejdskrav, der gives feedback på.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------

Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)

 

SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)

(NB: Dette indlæg er det første i det nye tiltag, jeg beskriver på denne websides forside, nemlig at jeg fra nu af og med jævne mellemrum vil supplere svar på spørgsmål med mine egne forslag til forskellige aspekter af samtaletræning. Disse forslag er baseret på mit mangeårige virke som underviser i og forsker inden for samtalefærdighed samt på erfaringerne fra min kursus- og konsulentvirksomhed inden for udvikling af den konversationelle kompetence). 


En meningsudveksling er ikke pr. definition bygget op omkring uenighed, hvad angår givne forhold og problemstillinger. Den kan lige så vel bygges op omkring enighed parterne imellem, såvel som man i en meningsudveksling kan udtrykke delvis enighed og tvivl.

Hvis det forholder sig sådan, at alle i en gruppe er enige i givne spørgsmål, opbygges meningsudvekslingen med inddragelse og belysning af så mange forskellige aspekter af samme spørgsmål som muligt samt argumentation herfor. På den måde bekræftes og styrkes enigheden.

Det er netop denne inddragelse af en vifte af forskellige aspekter af samme sagsforhold, samtalegrupperne ikke er opmærksomme på. Derfor kan man som underviser møde den reaktion, at meningsudvekslingen opgives pga. enighed, eller at man, som nævnt, tildeler hinanden kunstige roller mhp. at fremprovokere uenighed. Det går meget sjældent godt, fordi de færreste formår at fastholde synspunkter, som de ikke deler i virkeligheden.

Konkluderende er mine forslag:
-      at bevidstgøre om meningsudvekslingens karakteristika
-      at udlevere behørige sproglige vendinger til formålet og iværksætte træning heraf
-      at bevidstgøre om, hvordan et hovedaspekt i en meningsudveksling kan videreudvikles med en række delaspekter, der belyser, konkretiserer og perspektiverer hovedaspektet.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle