Kategoriarkiv: B. Samtalefærdighed (sp-sv)

SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde

Spørgsmål
I indlæg 14 og 18 i bloggen kommer du ind på samtalepartnere, der ikke deltager (tilstrækkeligt) i samtalen, og det er den problemstilling, jeg gerne ville have en kommentar til, når det drejer sig om feedback til deltagerne i en samtalegruppe.
Jeg skal kunne give den enkelte elev i den pågældendes egenskab af deltager i en samtale feedback, men en samtale er jo i høj grad baseret på et samarbejde mellem deltagerne. Derfor er jeg i tvivl om, hvordan jeg sikrer den individuelle feedback, som den enkelte deltager har krav på, når der er tale om manglende eller utilstrækkeligt samarbejde i en samtale mellem tre parter.

Kommentar:
Før jeg besvarer spørgsmålet, skal jeg gøre opmærksom på, at der med termen 'feedback' i ovenstående spørgsmål refereres til formativ, procesorienteret vurdering, som underviser/vejleder løbende giver med henblik på at øge en elevs/en studerendes læringsmæssige udbytte og udvikling. Dvs. fremadrettet vurdering FOR læring og ikke bagudrettet resultatorienteret evaluering (= vurdering AF læring).

Jeg redegør nærmere for disse koncepter i publikationen "Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen. – Vedledende materiale til kompetenceudvikling". Direkte link:
Synlig og differentieret læring i oparbejdelsen af konversationel kompetence i sprogundervisningen

Svar:
Jeg kan kun besvare dette spørgsmål ved at henholde mig til min egen tidligere praksis på området og fremstille svaret som et forslag/et råd, da jeg logisk ikke kan forholde mig til praksis inden for vurdering/feedback i andre undervisningssammenhænge.

Når det, som i det konkrete tilfælde, drejer sig om feedback i en situation, hvor en samtalepartner ikke deltager (i det nødvendige omfang) i samtalen, er der to individuelle forhold, der kan gives feedback på:

1)    Årsagen til den manglende/reducerede deltagelse, fx: utilstrækkelig leksikalsk kompetence, utilstrækkelig indsigt i samtaleemnerne, manglende forståelse af betydningen af aktiv deltagelse i en samtale.

2)    Den pågældendes evt. forsøg på at kompensere for den manglende/reducerede deltagelse ved at stille små opklarende spørgsmål (fx hvorfor, hvordan, hvornår) og/eller tage rollen som den aktive modtager i form af tilbagekanaliserende feedback, øjenkontakt, smil, nik osv.

Da der pr. definition skal et samarbejde til mhp. at få en samtale til at fungere, mener jeg også, at man bør give feedback på de to andre samtalepartneres evne til at få den ikke deltagende part inddraget i samtalen. Hvis de to andre forholder sig som beskrevet i indlæg 18 og ligesom lukker den ikke deltagende part ude uden forsøg på at inddrage den pågældende i samtalen vha. de beskrevne virkemidler, må feedbacken til disse to gå på fremover at søge en højere grad af samarbejde, hvad angår denne omstændighed.

Sammenfattende kan man sige, at når det drejer sig om feedback på de dele af en samtale, der fordrer samarbejde, er det den enkelte samtalepartners evne til at opfylde de forskellige samarbejdskrav, der gives feedback på.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------

Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)

 

SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)

(NB: Dette indlæg er det første i det nye tiltag, jeg beskriver på denne websides forside, nemlig at jeg fra nu af og med jævne mellemrum vil supplere svar på spørgsmål med mine egne forslag til forskellige aspekter af samtaletræning. Disse forslag er baseret på mit mangeårige virke som underviser i og forsker inden for samtalefærdighed samt på erfaringerne fra min kursus- og konsulentvirksomhed inden for udvikling af den konversationelle kompetence). 


En meningsudveksling er ikke pr. definition bygget op omkring uenighed, hvad angår givne forhold og problemstillinger. Den kan lige så vel bygges op omkring enighed parterne imellem, såvel som man i en meningsudveksling kan udtrykke delvis enighed og tvivl.

Hvis det forholder sig sådan, at alle i en gruppe er enige i givne spørgsmål, opbygges meningsudvekslingen med inddragelse og belysning af så mange forskellige aspekter af samme spørgsmål som muligt samt argumentation herfor. På den måde bekræftes og styrkes enigheden.

Det er netop denne inddragelse af en vifte af forskellige aspekter af samme sagsforhold, samtalegrupperne ikke er opmærksomme på. Derfor kan man som underviser møde den reaktion, at meningsudvekslingen opgives pga. enighed, eller at man, som nævnt, tildeler hinanden kunstige roller mhp. at fremprovokere uenighed. Det går meget sjældent godt, fordi de færreste formår at fastholde synspunkter, som de ikke deler i virkeligheden.

Konkluderende er mine forslag:
-      at bevidstgøre om meningsudvekslingens karakteristika
-      at udlevere behørige sproglige vendinger til formålet og iværksætte træning heraf
-      at bevidstgøre om, hvordan et hovedaspekt i en meningsudveksling kan videreudvikles med en række delaspekter, der belyser, konkretiserer og perspektiverer hovedaspektet.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle

Spørgsmål
Når man deltager i en naturlig samtale med indfødte målsprogsbrugere, falder snakken ofte på forskellige forhold i de respektive lande, som man spørger ind til. 
Jeg vil gerne forberede mine elever på at samtale på målsproget om forskellige forhold i Danmark. Problemet er, hvordan man kan gøre det, uden at nogen i en gruppe bliver nødt til at påtage sig en kunstig rolle som indfødt sprogbruger, og samtalen dermed afvikles som en form for rollespil.

Svar
Jeg er helt enig i, at det er uhensigtsmæssigt og ikke i tråd med intentionerne bag de 'frie samtaler', at nogen skal påtage sig kunstige roller – i det konkrete tilfælde spille indfødt målsprogsbruger og stille spørgsmål om forskellige danske forhold til det eller de gruppemedlem(er), der i spillet er danskere.

I en autentisk samtale om givne forhold i Danmark, vil de indfødte sprogbrugere typisk stille spørgsmål, der efterlyser fakta (fx hvad, hvem, hvor, hvordan, hvornår, hvor mange, hvor ofte).
Overfører man dette til samtaletræningen, opstår problemet. Det vil sige, at man skal finde en anden måde at træne samtale om forskellige danske forhold på.

Mit forslag er at dreje samtalen væk fra udveksling af faktuelle informationer til meningsudvekslinger, hvor deltagerne udtrykker deres opfattelser af, holdninger til samt evt. forslag til ændringer af givne forhold. Det vil sige, at deltagernes faktaviden om de givne forhold danner grundlaget for meningsudvekslingen herom.

Selv om samtalen med denne afviklingsform ikke er identisk med den informationsudveksling, der vil karakterisere en samtale med en indfødt sprogbruger om givne forhold i Danmark, er indhold og ordforråd stort set det samme.

Det er som regel muligt at finde materialer på nettet om Danmark og forskellige danske forhold formuleret på målsproget, og disse kan så – afhængigt af niveau – anvendes direkte eller bearbejdes til anvendelse i fremmedsprogsundervisningen som forberedende læsestof samt til gloseindsamling.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?

 

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?

Svar
Spørgsmålet kommer fra spanskfaget, og jeg linker lige her til et eksempel på præfabrikerede spørgsmål til emner. De findes på nettet til alle sprog.
http://www.paginadelespanol.com/clases-de-conversacion-la-amistad/

I det konkrete tilfælde er hovedemnet 'venskab', der via spørgsmålene belyses fra forskellige synsvinkler. Fx:
- Hvad forstår du ved 'venskab'?
- Hvad foretager du dig normalt sammen med dine venner?
- Hvilke egenskaber værdsætter du hos dine venner?
- Foretrækker du at have få og gode venskaber i stedet for mange og mere overfladiske?
- Hvad er årsagen til, at venskaber går i stykker?
Osv., osv.

Når elever og studerende er blevet undervist i samtale igennem længere tid og kan anvende de mest grundlæggende regler for dens opbygning og igangholdelse, kan denne slags spørgsmål for så vidt godt fungere som inspirationskilde. Men netop kun som inspirationskilde. En samtale er jo pr. definition karakteriseret ved kreativitet, spontanitet og inkorporering af personlige synsvinkler, og disse så essentielle aspekter kan meget let gå tabt, når udgangspunktet er til formålet fabrikerede spørgsmål.

I de mere indledende faser i udviklingen af samtalefærdigheden kan denne slags spørgsmål ikke anbefales. Selv om mange elever og studerende helt sikkert vil finde det meget lettere at få spørgsmålene til et emne serveret på en sølvbakke, kan det desværre alt for ofte konstateres, at anvendelsen skaber problemer.

En samtale baseret på præfabrikerede spørgsmål har mange lighedspunkter med den lærerstyrede samtale. Det hænger sammen med, at deltagerne vil være tilbøjelige til at have spørgsmålene liggende foran sig og direkte læse dem op. Diskursmønstret bliver stift og styret af spørgsmålene, og det skaber på sin side stor risiko for, at bl.a. den så vigtige tilbagekanaliserende feedback og andre samtalekarakteristiske elementer bortfalder.

Endvidere vil samtalen som oftest ikke udvikle sig ud over, hvad spørgsmålene lægger op til. Samtalens deltagere trænes således ikke i kreativitet og spontanitet, hvad angår samtalens udvikling, og de så essentielle personlige synsvinkler kommer ofte ikke med.

Faren for den uhensigtsmæssige "rundbordssamtale", der er beskrevet i indlæg 16, er også i høj grad til stede. Samme sted gør jeg også opmærksom på, at en naturlig samtale ikke udelukkende består af spørgsmål-svar, men også af uopfordrede samtalebidrag, hvor en deltager bidrager til samtalen uden at nogen har stillet et spørgsmål. Disse uopfordrede bidrag vil som regel falde bort, når der anvendes præfabrikerede spørgsmål.

Det er jo så nærliggende at spørge, om præfabrikerede spørgsmål slet ikke kan anvendes i samtaletræningen. Mit bud er flg.:
1) At de anvendes i forberedelsesfasen og ikke i selve udførelsesfasen, jf. den taskbaserede undervisning som beskrevet her:
Forberedelse og efterbearbejdning ifm. 'uformel samtale'

2) At spørgsmålene omformuleres til støttepunkter for samtalen og indskrives i samtalekasser som belyst her:
Uformel samtale-kort introduktion

Dette kan gøres af underviser eller af en gruppes samtaledeltagere.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: vurdering af anbefalet bog

 

 

KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog

Ifm. problematikken med manglende interesse for samtaleemnerne i oparbejdelsen af samtalefærdigheden, er jeg netop blevet gjort opmærksom på en helt ny bog inden for 'dansk som andetsprog', der vurderes som mulig inspirationskilde inden for fremmedsprogsundervisning på de lidt højere niveauer.  

Mika Sun Black/Katja Rehfeldt:
GRAMMATIK & SNAK – til dig, der lærer dansk og har en holdning.
Forlag: Alfabeta.

Om bogen kan man læse, at eleverne gennem 30 anderledes, provokerende og tankevækkende temaer lærer at diskutere egne og andres holdninger. Emnerne er opdelt i tre sproglige og grammatiske niveauer og har samme øvelsesstruktur inden for dialog og skrivning.
Materialet skulle endvidere være velegnet til differentieret undervisning.

Jeg vil gerne understrege, at dette ikke er en anmeldelse af bogen 'Grammatik og snak', men udelukkende en kommentar til, hvorvidt den med fordel kan bruges som en mulig inspirationskilde til samtaleemner også inden for fremmedsprogsundervisningen.

Hvert afsnit i bogen er bygget op omkring flg. aktiviteter med udgangspunkt i et hovedemne:
- Brainstorming af ordforråd til det pågældende emne.
- Grammatik med primært udfyldningsopgaver, hvor udsagnene direkte relaterer til afsnittes indholdsmæssige hovedemne.
- Dialogøvelse med udgangspunkt i de samme udsagn som anvendes til de grammatiske øvelser. Udsagnene skal læses op, hvorefter deltagerne skal starte en dialog.
- Gulvøvelse, hvor deltagerne skal vurdere deres enighed i et givet udsagn med relation til afsnittets hovedemne.
- Skriveøvelse med relation til hovedemnet.

Inden for den taskbaserede sprogundervisning, som jeg didaktisk henholder mig til, vil bogens dialog- og gulvøvelse falde inden for forberedelsesfasen og ikke selve udførelsesfasen.  Dette være nævnt for en ordens skyld.

Jeg mener, at bogen ganske udmærket kan anvendes som inspirationskilde til emner, som elever/studerende på  de lidt højere niveauer kan finde interesse i at samtale om - dog  naturligvis med visse indholdsmæssige ændringer, så formuleringerne i øvelserne passer til målgruppen.

 

 

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (26): Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne

Spørgsmål:
Når en samtale går i stå eller kører trægt, er en af årsagerne – ifølge deltagernes eget udsagn – at de finder nogle af emnerne mindre interessante at samtale om. Det drejer sig om elever og undervisning på et lidt højere niveau, hvor de mest grundlæggende udfordringer med at få en samtale til at fungere for manges vedkommende mere eller mindre er overvundet. Derfor er det ikke et egl. samtaleteknisk problem, der gør sig gældende her. Hvad kan man gøre for at løse det emnemæssige problem?

Svar:
At en samtale i læringsmæssig sammenhæng går i stå eller kører trægt, fordi deltagerne ikke umiddelbart finder emnerne interessante, er bestemt ikke et ukendt fænomen.

Helt overordnet er årsagen, at en deltager i en almindelig hverdagssamtale uden didaktisk formål er med til selv at bestemme emnerne. Samme frihedsgrad, hvad angår emnevalg, kan elever/studerende i en samtale, der er underlagt gældende læringsmål og eksamenskrav, i sagens natur ikke få.

I juni var der en artikel i Folkeskolen.dk vedr. en undersøgelse foretaget af 'Det Nationale Center for Fremmedsprog' specifikt rettet mod tysk på tværs af uddannelsessystemet. Man spurgte bl.a. ind til elevers og studerendes oplevelse af og motivation til faget, og af svarene fremgik det, at de efterlyser emner med relation til deres virkelighed og hverdag samt en højere grad af autenticitet.

Jeg mener ikke, at denne efterlysning gælder specielt for tysk, men meget vel kan fungere som et generelt og nyttigt pejlemærke for valg af emner i udarbejdelsen af de 'uformelle samtaler'. Der er også andre muligheder. Som beskrevet her:
Uformel samtale-kort introduktion

- kan underviser i udarbejdelsen af indholdet i samtalekasserne involvere eleverne/de studerende i valget af emner. Det kan gøres direkte ved fx at lade dem selv vælge et eller flere emner med større eller mindre relation til den enkelte 'uformelle samtales' hovedemne.

Det kan også gøres mere indirekte ved at indtænke den uformelle samtales iboende uforudsigelighed og spontanitet og acceptere, at en samtale kan tage en ikke planlagt emnemæssig drejning. Jeg kan i relation hertil anbefale underviser at gøre eleverne/de studerende opmærksomme på, at de med et emneskift skal sørge for at føre samtalen tilbage til det oprindelige spor igen, så lærings- og pensumkrav kan overholdes.

Generelt hvad angår udbuddet af emner i de 'uformelle samtaler, vil jeg her til sidst anbefale, at underviserne på basis af input fra eleverne/de studerende udarbejder en liste over emner, som har deres interesse, og som de derfor er motiverede for at samtale om. En sådan liste vil gøre arbejdet med udformningen af de enkelte 'uformelle samtaler' lettere, så der kan tages højde for mulige inkorporeringer af emner relateret til elevernes/de studerendes virkelighed og hverdag.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer 
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel

 

 

SAMTALE – EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel

En kommentar:
Jeg er undertiden blevet spurgt om årsagen til, at jeg i oparbejdelse af den strategiske kompetence inddrager en modtagerorienteret synsvinkel. Hermed menes træning i at højne kvaliteten i formuleringen af kommunikationsstrategier med særligt henblik på præcision og omfang, således at Modtagers afkodningsproces gøres lettere.

Det er klart, at det i fremmedsprogsundervisningen er vigtigt at lære eleverne/de studerende at udvælge hensigtsmæssige strategier til selvstændig løsning af især leksikalske problemer, så de kan klare sig bedre og tør tage sproglige chancer i autentiske samtalesituationer med indfødte sprogbrugere.

Imidlertid er det lige så vigtigt at fokusere på strategiernes udformning og henlede elevernes/de studerendes opmærksomhed på, at afkodningen skal gøres så let som muligt for Modtager. Dette er begrundet i, at der i en igangværende samtale ikke bør skabes unødigt lange brud, så man mister samtalens flow og den indholdsmæssige røde tråd.

Derfor bør en kommunikationsstrategi formuleres så kortfattet og præcist som muligt, så Modtagers afkodningsproces gøres så let som muligt.

Af samme årsag skal jeg lige nævne, at det ikke hensigten, at træning i kommunikationsstrategier skal afvikles som en form for gættekonkurrence, hvor man som Afsender trinvis kommer med små hints og ser, hvilken Modtager der gætter det pågældende ord først.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence

Svar på spørgsmål
Spørgeren har registreret, at anvendelse af en kommunikationsstrategi som leksikalsk problemløsning i tilfælde, hvor ordforrådet ikke slår til, rent faktisk kræver et vist ordforråd. Dette både med henblik på i det hele taget at kunne formuleres, men også for at kunne afkodes korrekt af Modtager i en samtale. Mangler sprogeleven en glose, skal der oftest flere ord til for at forklare, hvad det er, den pågældende gerne vil sige (med mindre et synonym kan anvendes). Dette kan umiddelbart forekomme lidt paradoksalt.

En intersprogsbruger vil naturligvis aldrig kunne opnå en leksikalsk kompetence, der i omfang svarer til den indfødte målsprogsbruger. Derfor vil man altid som intersprogsbruger få brug for kommunikationsstrategier, hvilket betyder, at oparbejdelse af den strategiske kompetence bør udgøre et fast element i fremmedsprogsundervisningen.

Træning i ordforråd vil højne evnen til at formulere kommunikationsstrategier. Fx kan det varmt anbefales at igangsætte træning i synonymer, antonymer samt i de såkaldte overbegreber (jf. side 52 - 54 i undervisningskompendiet Konversationel kompetence (1) – Teori.
http://lone-ambjoern.dk/wp-content/uploads/2013/12/Konversationel-kompetence-1-teori.pdf

Træning i kommunikationsstrategier bidrager både til oparbejdelse af den strategiske og leksikalske kompetence, da der jo oftest skal bruge flere gloser til at formulere den manglende med.

På baggrund af ovenstående, kan man anskue træning i oparbejdelse af hhv. den strategiske og leksikalske kompetence som et gensidigt supplement til hinanden.
--------------------
I indlæg 25 bringer jeg en supplerende kommentar til den strategiske kompetence.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer.

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer.

Vedr. oparbejdelse af den strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) er jeg blevet anmodet om 1) at pege på opgavetyper, der er velegnede til afvikling i det asynkrone e-læringsrum, og 2) at kommentere på relationen mellem den strategiske og leksikalske kompetence.

I dette indlæg (nr. 23) henviser jeg til materialer. I andet svarindlæg (nr. 24) ser jeg på relationen mellem den strategiske og leksikalske kompetence, hvorefter jeg i indlæg 25 selv har en kommentar til den modtagerorienterede synsvinkel på anvendelse af kommunikationsstrategier.

Svar:
a.
Vedr. introduktion til den strategiske kompetence henviser jeg til undervisningskompendiet Konversationel kompetence (1) – Teori. (Se siderne 50-54).
http://lone-ambjoern.dk/wp-content/uploads/2013/12/Konversationel-kompetence-1-teori.pdf

b.
I undervisningskompendiet Konversationel Kompetence (2) forefindes opgavetyper. (Se siderne 4-15).
http://lone-ambjoern.dk/wp-content/uploads/2013/12/Konversationel-kompetence-2-traening.pdf

c.
I kursusmaterialet E-læring i fremmedsprogsundervisningen. – Netværksstøttet sproglig læring via e-platform, kan man finde en generel introduktion til e-læring samt forslag til forskellige opgavetyper, herunder i kommunikationsstrategier.
http://lone-ambjoern.dk/wp-content/uploads/2013/12/E-laering-fremmedsprogsundervisning-netvaerksstoettet-laering-platform.pdf

NB! Selv om den primære målgruppe er spansk på BA-niveau, kan man sagtens som underviser i andre sprog hente inspiration til opgaver på eget undervisningssprog og -niveau både i undervisningskompendiet og kursusmaterialet.

Jeg bliver også spurgt, om jeg ser en fordel i træning i kommunikationsstrategier skriftligt, dvs. asynkront via fx en læringsplatform, før de trænes mundtligt. Hertil kan jeg helt klart svare bekræftende.
I det omtalte kursusmateriale redegør jeg for fordelene ved e-læring samt forudsætningerne for dens vellykkethed. Hvad angår fordelene, vil jeg her særligt fremhæve differentiering og reduktion af den kognitive belastning, som er to fundamentale led i optimal sproglig læring.
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed

 

SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed

Spørgsmål:
Vedr. deltagercentreret oparbejdelse af fremmedsproglig samtalefærdighed:
Er det muligt at få et nærmere indblik i, hvorved de lærerstyrede spørgsmål-svar konkret adskiller 
sig fra den naturlige hverdagssamtale, som eleverne træner i grupper.  

Svar:
Jeg indleder mit svar med en karakteristik af den uformelle hverdagssamtale.
Den uformelle hverdagssamtale har som social aktivitet tre grundlæggende formål: at udveksle informationer og meninger samt skabe og opretholde sociale relationer. Samtalen udgør en interpersonel og reciprok interaktionsproces, der opbygges af to eller flere deltagere i et fælles nu. Samtalen organiseres som et koordineret samarbejde om udveksling af kohærente verbale og non verbale bidrag, som på skift realiseres af parterne i rollerne som hhv. Afsender med bidrag i form af replikker og Modtager med bidrag i form af tilbagekanaliserende feedback.
Samtalens parter har principielt lige rettigheder, forpligtelser og medansvar, hvad angår fordeling af taleretten (regulering af replikskiftet), valg af emner, overholdelse af en række konversationelle teknikker samt skabelse af en meningsfuld og udbytterig samtale, der respekterer en givet kulturs konversationelle konventioner.
--------------------
I nedenstående oversigt tager jeg udgangspunkt i den form for lærerstyrede udvekslinger, hvor der i plenum stilles spørgsmål til eleverne over en læst tekst.
a.
Aktiviteten styres af underviser, der på skift stiller spørgsmål til elever, hvis rolle dermed reduceres til at besvare spørgsmål. Underviseres adfærd ville i en naturlig samtale fremstå som dominerende, og elevens som udtryk for mangel på interesse for at deltage i samtalen. Begge former for adfærd betragtes som inadækvate i konversationel sammenhæng.

b.
Medansvaret for og samarbejdet om at opbygge og udvikle en naturlig samtale ligger hos alle samtalens parter. Såvel medansvar som samarbejde fratager de lærerstyrede aktiviteter eleven muligheden af at udvikle.

c.
I den styrede udveksling vil svaret fra eleven ofte afstedkomme en umiddelbar sproglig evaluering fra underviser, hvilket ikke indgår i en naturlig samtale. Evalueringen retter desuden opmærksomheden mere mod sproglig form end mod indhold og funktion.

d.
I en naturlig samtale stiller man ikke hinanden forståelsesmæssige spørgsmål over indholdet i en tekst. Man kan føre en samtale over en god bog eller film, som man udveksler meninger om, og man kan diskutere spændende emner fra artikler, tv-udsendelser el. lign.

e.
Den lærerstyrede udveksling foregår stort set udelukkende om og i 3. person. I en naturlig samtale er 1. og 2. person langt mere fremherskende, fordi parterne i høj grad inddrager egne synsvinkler, oplevelser og erfaringer.

f.
En af den naturlige samtales regler er, at deltagerne skal tilpasse informationsmængden i forhold til deres forhåndsviden om et givet emne. I den lærerstyrede udveksling gives for mange informationer, idet udvekslingen foregår med udgangspunkt i en tekst, som eleverne har læst. Underviser spørger således for en større dels vedkommende eleverne om noget, som underviser selv og eleverne på forhånd kender svaret på. Det gør spørgsmål og svar formålsløse og irrelevante.

g.
I en naturlig samtale fordres emnemæssig kreativitet af hver deltager. Når det kun er underviser, der stiller spørgsmålene, og disse ofte verserer over en til formålet læst tekst, gives sprogeleverne ikke mulighed for at få udviklet hverken den kreativitet eller spontanitet, der karakteriserer den naturlige samtale.

h.
Flg. grundlæggende samtaleteknikker kan sprogeleven ikke lære via de lærerstyrede aktiviteter: samtaleindledning og -afslutning, smalltalk, spørge-ind-til, tilbagekanaliserende feedback, emneskift, deltagelse med uopfordrede samtalebidrag, turtagningsmekanismer.

i.
En naturlig samtale er virkelighedsnær. Det er den lærerstyrede udveksling ikke.

Yderligere kommentarer til den lærerstyrede udveksling
Det fremgår af undersøgelser på området, at lærerstyret fremmedsprogsundervisning kun giver omkring 20% af taletiden til eleverne.

Den lærerstyrede udveksling inkl. sproglig evaluering overværes af alle de andre elever i klassen/på holdet, hvilket i mange tilfælde afstedkommer utryghed og nervøsitet hos eleven for at ytre sig på fremmedsproget og begå fejl. Træning i samtalefærdighed i mindre grupper reducerer dette ubehag væsentligt, hvilket på sin side fremmer læringen.

For undervisning i gymnasieregi kan problemet endvidere være, at de lærerstyrede udvekslinger umuligt kan efterleve læringsmål gående på, at der ifm. træning af mundtlig kommunikation arbejdes med samtale omfattende dennes grundlæggende struktur samt teknikker til at indlede samtalen, beholde ordet, give ordet videre, skifte emne, give tilbagekanaliserende feedback, konkludere samt afslutte samtalen (jf. fx læreplan/vejledning til spansk begyndersprog A, stx).

Det er naturligvis tankevækkende, at de styrede udvekslinger i meget høj grad adskiller sig fra den naturlige samtale og ligefrem i nogle tilfælde fremprovokerer en kommunikativ adfærd, der er i direkte modstrid med en naturlig samtales. Og de lærerstyrede udvekslingers eksistensberettigelse i plenum, hvor størsteparten af eleverne er passive, må man stille spørgsmålstegn ved i en undervisningsverden, hvor den tildelte undervisningstid i forvejen er alt for sparsom.

Disse to problemstillinger kunne undervisere evt. løse på flg. måder:
- Meget gerne i samarbejde med kolleger at overveje, hvordan den lærerstyrede udveksling kan udformes og afvikles, så den i det mindste har flere træk fælles med den naturlige samtale.

- Med kritiske øjne at (re)vurdere omfanget af anvendelse af lærerstyrede udvekslinger på bekostning af den deltagercentrerede træning i uformel samtale.

- Som (delvis) erstatning for den styrede udveksling: Underviser/vejleder slår sig ned hos de respektive samtalegrupper på skift og deltager inden for et givet tidsrum som endnu en samtalepartner. I denne "snakken med", som på ingen måde bør tage form af den lærerstyrede udveksling, skal underviser tilstræbe at fungere som model for til formålet udvalgte samtaleteknikker og på den måde bidrage til elevernes forståelse af den naturlige samtales karakteristika.
-------------------- 
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
-------------------- 
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift