SAMTALE – FORSLAG (62): En ‘uformel samtale’ er ikke et formelt og upersonligt debatforum

Dette indlæg er en fortsættelse af indlæg 61 (En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling).

Det problem, jeg vil beskrive i dette indlæg og komme med løsningsforslag til, drejer sig om den måde, hvorpå nogle samtalegrupper "vinkler" opstarten på et emne i en meningsudveksling, så den 'uformelle samtale' konverteres til en form for formelt debatforum

I en ægte uformel hverdagssamtale vil man typisk starte op på et emne "indefra", hvormed jeg mener ud fra et personligt og afgrænset perspektiv (jf. indlæg 61). Og det er uanset, om der er tale om en informationsudveksling eller meningsudveksling. Et personligt og afgrænset perspektiv i et indledende udspil til et emne har det formål, at det let og uproblematisk skal kunne gribes af de andre samtalepartnere i form af besvarelse af et spørgsmål, anvendelse af teknikken 'spørge-ind-til' eller en kommenterende replik, der viderefører emnet. Dette er jo en grundlæggende betingelse for, at der overhovedet kan finde en samtale sted.

Eksempler på en emneopstart "indefra":
- Vi skal have bryllup i familien. Min storesøster og hendes kæreste venter deres andet barn, så nu har de besluttet, at de vil giftes (som optakt til informations- og meningsudveksling om kernefamilien)

- Mine bedsteforældre har besluttet, at de vil bo i nærheden af os, så nu håber vi på, at de hurtigt kan finde en bolig i vores område. Bor jeres bedsteforældre i nærheden af jer? (som optakt til informations- og meningsudveksling om bedsteforældre og deres roller i den moderne familie).

- Efter at mine forældre blev skilt og fandt sammen med andre partnere, har jeg fået en meget stor familie med nye søstre og brødre. Har I også bonussøskende? (som optakt til informations- og meningsudveksling om skilsmisse eller familieformer).

Ud fra sådanne opstartsreplikker "indefra" arbejder samtalepartnerne sig videre ind på emnet, så det udvikler sig fra informationsudveksling til meningsudveksling eller en blanding. Hertil bruger de deres personlige oplevelser og erfaringer samt viden og inspiration hentet fra andre kilder (fx fra artikler).
(Se indlæg 42: Integration af læste tekster i 'uformel samtale').

Går man modsat til værks og starter et nyt emne op "udefra", mistes det personlige perspektiv helt eller delvist. Desuden forekommer indholdet i opstartsreplikken til det nye emne så bredt og uoverskueligt for de andre samtalepartnerne, at samtalen har svært ved at komme i gang, kører meget trægt og, hvis den kommer i gang, afvikles i en inadækvat form, der minder om et formelt debatforum.

Eksempler på en emneopstart "udefra":
- Hvad er din/jeres mening om kernefamilien i det moderne samfund? (som optakt til informations- og/eller meningsudveksling om kernefamilien eller familieformer).

 - Hvad er din/jeres mening om bedsteforældres roller i det nutidige familiemønster? (som optakt til informations- og/eller meningsudveksling om bedsteforældre og deres roller i den moderne familie).

- Hvad mener du/I om den sammenbragte familie som familieform (som optakt til informations- og/eller meningsudveksling om skilsmisse eller familieformer).

Hvis først opstarten skævkører, er der stor sandsynlighed for, at resten af samtalen om det pågældende emne fortsætter i samme upersonlige og formelle stil – hvis den overhovedet kan fortsættes.
Hvis opstarten derimod er adækvat for en 'uformel samtale', vil resten af samtalen om emnet med høj(ere) grad af sandsynlighed rumme de for denne interaktionsform typiske træk og vil lettere kunne gennemføres.

I en ægte 'uformel samtale' er der ingen, der ville starte en samtale op på den ovenfor beskrevne måde. Undtagelsen herfra er, hvis det drejer sig om et aktuelt emne, som skaber overskrifter og har en befolknings bevågenhed i en periode. Aktuelle emner kan man også starte op allerede i smalltalken og så videreføre i bigtalken. Men det er fortsat ikke meningen, at en samtale over et aktuelt emne skal køre som en formel gruppedebat uden det grundlæggende personlige perspektiv.

Spørgsmålet er så, hvorfor nogle deltagere i fremmedsproglig samtaletræning ikke bare gør, hvad de plejer at gøre på deres modersmål. Der er for det første helt klart tale om et undervisningspåført fænomen, hvilket jeg tidligere har været inde på i dette forum og sidst i indlæg 61. Deltagerne kender et debatforum som en aktivitet fra anden undervisning i mundtlighed og er desuden ofte ikke i tilstrækkelig grad bevidstgjorte om den 'uformelle samtales' karakteristika.

For det andet spiller evaluering og vurdering åbenbart også ind. I sin tid spurgte jeg faktisk mine studerende om årsagen til denne fremgangsmåde og fik adskillige gange det svar, at formålet med ovenstående form for spørgsmål "udefra" er at bringe samtalen op på så højt et indholdsmæssigt niveau som muligt, hvilket de i andre fremmedsproglige aktiviteter var vante til at blive honoreret for (fx skriftlige opgaver og mundtlige oplæg).

Dette relaterer direkte til indlæg 38 (Konkrete årsager til, at en samtale går i stå), hvor jeg under overskriften EMNET anfører, at en årsag til, at en samtale går i stå, er, at deltagerne lægger for stor vægt på viden om et emne på et urealistisk højt niveau ("ekspertviden").

Når mit forslag til løsning af dette problem, som så ofte før, bl.a. er bevidstgørelse, er det fordi, at jeg fra tidligere kursusvirksomhed og igangværende rådgivning har den erfaring, at bevidstgørelse ifm. udvikling af den konversationelle kompetence generelt levnes for lidt plads i undervisningen. Jeg ved også – fra litteratur på området – at en del undervisere fejlagtigt antager, at deres elever/studerende pr. automatik overfører deres ubevidste viden om hverdagssamtaler på modersmålet til det fremmedsproglige læringsrum og faktisk bruger dette som en begrundelse for, at oparbejdelse af den konversationelle kompetence er overflødig og irrelevant.

Bevidstgørelsen kan efterfølgende suppleres med forståelsesorienterede aktiviteter (fx rigtige-forkerte opstartsreplikker), hvortil ganske udmærket kan anvendes danske eksempler.

Endelig kan man i forberedelsesfasen til en 'uformel samtale' med integreret meningsudveksling indlægge en planlægning af den indledende replik – i hvert fald de første gange deltagerne prøver en meningsudveksling. Denne planlægning kunne fx indpasses under pkt. 1.8.c (overgang mellem smalltalk og bigtalk) i dette dokument:
Forberedelse og efterbearbejdning ifm. 'uformel samtale'
--------------------
Se også:
- indlæg 29 (Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion).
- indlæg 54 (Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?).
--------------------
© Lone Ambjørn 2022, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: Vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle
SAMTALE – FORSLAG (29): Vedr. fejlagtig opfattelse af meningsudveksling (diskussion)
SAMTALE SPØRG-SVAR (30): Individuel formativ feedback på samtaleelementer, der kræver samarbejde
SAMTALE SPØRG-SVAR (31): Nedtoning af den dominerende sprogelevs aktivitetsniveau i samtalen
SAMTALE – FORSLAG (32): Træning af samtaler over emner uden (nævneværdig) interesse for alle deltagere
SAMTALE SPØRG-SVAR (33): Simultan grammatisk korrektion/feedback i samtaletræningen
SAMTALE – FORSLAG (34): Hvornår vejleder med fordel kan stoppe en samtale ifm. formativ feedback
SAMTALE – FORSLAG (35): Hvornår en samtalegruppe med fordel selv kan stoppe en samtale, der ikke fungerer efter hensigten
SAMTALE SPØRG-SVAR (36): Når en af samtalepartnerne i en gruppe ikke føler sig fagligt udfordret samtaleteknisk af et læringsmål
SAMTALE – FORSLAG (37): Mere om differentierede læringsmål i en samtalegruppe
SAMTALE – FORSLAG (38): Konkrete årsager til, at en samtale går i stå
SAMTALE – FORSLAG (39): Vejledningsskabelon ifm. individuel formativ feedback i en samtalegruppe
SAMTALE SPØRG-SVAR (40): Dannelse af emnekæder ifm. emneskift i samtalen
SAMTALE SPØRG-SVAR (41): Hvorfor er støttepunkterne i samtalekasserne i opgavetypen 'uformel samtale' ikke formuleret som spørgsmål?
SAMTALE – FORSLAG (42): Integration af læste tekster i en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (43): Med hvilke formål og på hvilke måder deltager vejleder aktivt i en gruppesamtale?
SAMTALE – FORSLAG (44):  Hurtig afvikling af en 'uformel samtale' er tegn på fejl i fremgangsmåde
SAMTALE – FORSLAG (45): Mulig progression i den indledende fase af oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE – FORSLAG (46): Hvad gør man, når en samtalegruppe ikke kan klare den 'varierede gentagelse' i de tre træningsrunder, men finder gentagelse uden variation umotiverende?
SAMTALE – FORSLAG (47): Integration af billeder i en 'uformel samtale'
SAMTALE – FORSLAG (48): Sammensætning af samtalegrupper
SAMTALE SPØRG-SVAR (49): Vedr. uddybende og konkluderende 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE SPØRG-SVAR (50): Forskel mellem replik og 'lang tilbagekanaliserende feedback'
SAMTALE – FORSLAG (51): 'Tilbagekanaliserende feedback' vs. 'afbrydelse'
SAMTALE – FORSLAG (52): Forskellene mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (53): Skelnen mellem feedback og replik med ekspressivt indhold
SAMTALE SPØRG-SVAR (54): Kan samtaletræningen opfattes som en slags rollespil?
SAMTALE SPØRG-SVAR (55): Formativ feedback til samtalegruppen
SAMTALE – FORSLAG (56): Læringsjournal til fremme af læringsprocessen i samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (57): Anvendelse af støtteark i samtaletræningen
SAMTALE SPØRG-SVAR (58): Skitser over fastlagt emnerækkefølge i træning af en 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (59): Hvad kan man gøre for at få anvendelse af uopfordrede samtalebidrag i fremsættende form integreret i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (60): Kan Birgitte Sallys bog om smalltalk bruges som grundbog i udviklingen af samtalefærdighed?
SAMTALE – FORSLAG (61): En 'uformel samtale' er ikke formel og upersonlig informationsformidling