SAMTALE SPØRG-SVAR (28): Samtale om Danmark uden at påtage sig en kunstig rolle

Spørgsmål:
Når man deltager i en naturlig samtale med indfødte målsprogsbrugere, falder snakken ofte på forskellige forhold i de respektive lande, som man spørger ind til. 
Jeg vil gerne forberede mine elever på at samtale på målsproget om forskellige forhold i Danmark. Problemet er, hvordan man kan gøre det, uden at nogen i en gruppe bliver nødt til at påtage sig en kunstig rolle som indfødt sprogbruger, og samtalen dermed afvikles som en form for rollespil.

Svar:
Jeg er helt enig i, at det er uhensigtsmæssigt og ikke i tråd med intentionerne bag de 'frie samtaler', at nogen skal påtage sig kunstige roller – i det konkrete tilfælde spille indfødt målsprogsbruger og stille spørgsmål om forskellige danske forhold til det eller de gruppemedlem(er), der i spillet er danskere.

I en autentisk samtale om givne forhold i Danmark, vil de indfødte sprogbrugere typisk stille spørgsmål, der efterlyser fakta (fx hvad, hvem, hvor, hvordan, hvornår, hvor mange, hvor ofte).
Overfører man dette til samtaletræningen, opstår problemet. Det vil sige, at man skal finde en anden måde at træne samtale om forskellige danske forhold på.

Mit forslag er at dreje samtalen væk fra udveksling af faktuelle informationer til meningsudvekslinger, hvor deltagerne udtrykker deres opfattelser af, holdninger til samt evt. forslag til ændringer af givne forhold. Det vil sige, at deltagernes faktaviden om de givne forhold danner grundlaget for meningsudvekslingen herom.

Selv om samtalen med denne afviklingsform ikke er identisk med den informationsudveksling, der vil karakterisere en samtale med en indfødt sprogbruger om givne forhold i Danmark, er indhold og ordforråd stort set det samme.

Det er som regel muligt at finde materialer på nettet om Danmark og forskellige danske forhold formuleret på målsproget, og disse kan så – afhængigt af niveau – anvendes direkte eller bearbejdes til anvendelse i fremmedsprogsundervisningen som forberedende læsestof samt til gloseindsamling.

(Se også indlæg 29, 42, 47 og 54 her på bloggen).
--------------------
© Lone Ambjørn 2020, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning  
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (3): Hvordan fastholdes fokus på en samtaleteknik i træningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (4): Omfanget af træning i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (5): Hvor mange deltagere består en samtalegruppe af?  
SAMTALE SPØRG-SVAR (6): Overgangen mellem smalltalk og bigtalk i 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (7): Opstart på et forløb i samtalefærdighed  
SAMTALE SPØRG-SVAR (8): Kreativitet i 'uformel samtale'  
SAMTALE SPØRG-SVAR (9): Bør deltagerne i træningen af 'uformel samtale' bruge manuskript?
SAMTALE SPØRG-SVAR (10): Overværer samtalegrupperne hinandens samtaletræning?
SAMTALE SPØRG-SVAR (11): Hvordan indrettes lokalet, og hvad foretager underviser sig under gruppetræning af 'uformel samtale'? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (12): Hvordan kan man indtænke differentiering i udformningen af en 'uformel samtale'?
SAMTALE SPØRG-SVAR (13): Hvorfor kan man undertiden opleve, at den tilbagekanaliserende feedback ikke fungerer efter hensigten i samtaletræningen? 
SAMTALE SPØRG-SVAR (14): Hvad kan man gøre, hvis en samtalepartner i en gruppe ikke deltager i samtalen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i 'uformel samtale' kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer
SAMTALE SPØRG-SVAR (16): Den 'uformelle samtale' afvikles uhensigtsmæssigt som en rundbordssamtale med korte spørgsmål-svar
SAMTALE SPØRG-SVAR (17): Svarer de tre anbefalede træningsrunder af hver 'uformel samtale' til tre identiske gennemløb af samme samtale?
SAMTALE SPØRG-SVAR (18): Hvordan kommer en samtalepartner, der er "røget ud" af samtalen, ind i den igen?
SAMTALE SPØRG-SVAR (19): Gloseopslag under udførelsen af 'uformel samtale' 
SAMTALE SPØRG-SVAR (20): Emneskift i 'uformel samtale'
SAMTALE SPØRG-SVAR (21):  Reaktion til anden samtalepartner før emneskift
SAMTALE SPØRG-SVAR (22): De lærerstyrede spørgsmål-svar vs. naturlig hverdagssamtale og deltagercentreret oparbejdelse af samtalefærdighed
SAMTALE SPØRG-SVAR (23): Oparbejdelse af den strategiske kompetence (kommunikationsstrategier) i det digitale læringsrum – vedr. materialer
SAMTALE SPØRG-SVAR (24): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. relationen mellem strategisk og leksikalsk kompetence
SAMTALE - EN KOMMENTAR (25): Strategisk kompetence (kommunikationsstrategier) – vedr. den modtagerorienterede synsvinkel
SAMTALE SPØRG-SVAR (26):  Når samtalen går i stå eller kører trægt pga. manglende interesse for emnerne
KOMMENTAR TIL INDLÆG 26: vurdering af anbefalet bog
SAMTALE SPØRG-SVAR (27): Hvorfor kan der være problemer med at få præfabrikerede spørgsmål til givne emner til at fungere optimalt i samtaletræningen?