SAMTALE SPØRG-SVAR (15): Deltagerne i ‘uformel samtale’ kommer undertiden med irrelevante og overflødige informationer

Spørgsmål:
Det sker ikke så sjældent, at deltagere i en 'uformel samtale' bidrager med informationer, der forekommer irrelevante og overflødige. Et typisk eksempel:
En samtalepartner spørger de andre i gruppen, om de har læst en bestemt bog eller en bestemt artikel. Hvis svaret er nej, er der ingen problemer. Den pågældende samtalepartner fortæller så de andre noget om bogen/artiklen.

Men når svaret er ja, kan der opstå det problem, at den pågældende samtalepartner fortsætter sådan:" Nå, men den handler om (+ referat) …. ". Sådan ville man jo normalt ikke reagere, når man lige har fået at vide, at de andre samtalepartnere kender bogen/artiklen. Hvad der gør situationen endnu mere markant, er, at samtalepartnerne faktisk accepterer det efterfølgende referat i stedet for at indvende: Jamen, jeg har læst den, så du behøver ikke at fortælle, hvad den handler om.

Situationen ville som sagt aldrig forekomme i en samtale på ens modersmål. Hvad kan årsagen til denne adfærd i en samtale på fremmedsproget være? Og kan man gøre noget ved den?

Svar:
Jeg oplevede også denne adfærd med jævne mellemrum i min egen undervisning i sin tid. Ikke mindst i de indledende faser af samtaletræningen, dvs. før deltagerne for alvor havde fundet ud af, at de 'uformelle samtaler' skal være så virkelighedsnære, som det nu engang er muligt i det fremmedsproglige klasseværelse/træningsrum.

Jeg er ikke et sekund i tvivl om, at årsagen skal findes i de desværre fortsat alt for udbredte lærerstyrede/tekstbundne spørgsmål i fremmedsprogsundervisningen, som stort set intet har tilfælles med en ægte samtale. Et ofte stillet spørgsmål er i denne sammenhæng, hvad en tekst, som alle har læst, handler om. Sådan en kommunikativ situation ville aldrig forekomme i den virkelige verden, og eleverne/de studerende ved jo også ganske udmærket, at underviser ikke spørger af ægte interesse, og at ingen af deltagerne interesserer sig for svaret. Det drejer sig som regel om en overhøring, der skal vise, om teksten er forstået. (En sidebemærkning i denne sammenhæng er i øvrigt, at man ikke bør tjekke forståelse på fremmedsproget, men skal gøre det på modersmålet. Dette er begrundet i, at man forstår mere, end man selv er i stand til at udtrykke på fremmedsproget, og at forståelsestjek på fremmedsproget derfor ofte afstedkommer misvisende resultater).

Man skulle vel egl. tro, at sprogelever og -studerende ville være i stand til at holde de lærerstyrede/ tekstbundne aktiviteter og træning i mere ægte samtale ude fra hinanden: "hver ting til sin tid og med hvert sit formål". Men sådan forholder det sig ikke. Det er et faktum, at rigtigt mange elever/studerende efter mange år som sprogindlærere tilsyneladende har fået indarbejdet den kunstige og til formålet skabte undervisningsdiskurs i en sådan grad, at de i læringssituationen opfatter den som naturlig og den ægte interaktive talesprogsdiskurs som unaturlig.

Jeg vil på baggrund af ovenstående foreslå, at man bevidstgør sine elever/studerende om den grundlæggende samtaleregel, der går ud på, at man altid skal tilpasse informationsmængden:

"I forbindelse med behandlingen af det etablerede emne, bør man tilpasse informationsmængden efter Modtagers forhåndsviden om emnet. Modtager skal hverken have for meget eller for lidt in-formation, hvilket vil sige, at ekspliciteringsgraden afhænger af, hvem man taler med.
At give for mange informationer i forhold til Modtagers forhåndsviden får Afsenders samtalebidrag til at virke irrelevante og omstændelige.
At give for få informationer i forhold til Modtagers forhåndsviden er tegn på manglende samarbejdsevne, fordi det giver Modtager for mange fortolkningsproblemer."

Og så vil det da i øvrigt være en god idé at lære sine elever/studerende at sige med et smil: "Jeg har læst bogen/artiklen, så du behøver ikke at fortælle, hvad den handler om".

Endelig finder jeg anledning til endnu engang på denne blog at linke til nedenstående artikel, der påpeger nødvendigheden af, at mundtligheden i sprogundervisningen skal efterligne mundtligheden i virkeligheden:
Nina Hauge Jensen i Folkeskolen.dk, 22. november 2019.
https://www.folkeskolen.dk/1091554/sammen-styrker-vi-sprog---fokus-paa-didaktik-i-brobygning-mellem-tysk--og-fransklaerere-i-folkeskolen-og-gymnasiet