Spørgsmål:
Under udførelse af de 'uformelle samtaler' kan deltagerne miste fokus på den samtaleteknik, som træningen skal centreres omkring. Hvordan kan man kan bidrage til, at opmærksomheden løbende rettes mod det pågældende konversationelle træningsfokus (fx emneskift, feedback, en udvalgt gambittype)?
Svar:
Det teoretiske udgangspunkt for et svar på dette spørgsmål er, at fremmedsprog læres gennem opmærksomhed og bevidst kognitiv bearbejdning. I et læringsforløb bør derfor indgå aktiviteter, hvor intersprogsbrugerens (sprogindlærerens) opmærksomhed specifikt rettes mod givne sproglige fænomener inden for den overordnede kommunikative kompetences delkompetencer.
Når man lærer et fremmedsprog, skal man være opmærksom på, at mennesket har en begrænset kognitiv bearbejdningskapacitet. Det betyder, at der er grænser for, hvor mange sproglige bolde, en intersprogsbruger kan have i luften på én gang, uden at arbejdshukommelsen overbelastes, og læringen dermed blokeres.
Når der udelukkende skal tales på fremmedsproget, skal der tænkes på gloser, udtale, morfologi syntaks og indhold.
Når der skal SAMtales på fremmedsproget, kommer der desuden flg. sproglige bolde i spil: emneskift m. gambitter, feedback m. gambitter, andre gambittyper, kommunikationsstrategier, adækvat kommunikativ adfærd osv. Det er mange informationer for hjernen at håndtere på én gang.
Som regel vil det forholde sig sådan, at ny og ikke tilegnet information fordrer kontrolleret bearbejdning under intersprogsbrugerens aktive og fokuserede opmærksomhed. Denne proces er ret langsom, sekventiel og belastende for bearbejdningskapaciteten i arbejdshukommelsen.
Derfor er en intersprogsbruger i princippet kun i stand til at rette den fokuserede opmærksomhed mod et eller få sproglige fænomener ad gangen. Og der er som oftest, før fuld automatisering og optag i intersproget af et givet fænomen har fundet sted, behov for en eller anden form for fastholdelse og synliggørelse af det, der har det træningsmæssige fokus i en samtalesituation.
-------------------------------------
Træningmetoder til læring af svargambitter
De såkaldte gambitter indgår som væsentlige elementer i samtalen, hvor de bidrager til, at denne forløber glat og flydende. Gambitter udgør et iboende træk i den naturlige samtale, der uden gambitter virker skriftsprogsagtig og dermed fremstår kunstig og inadækvat i relation til talesproget. Dertil kommer, at gambitter har flere helt konkrete funktioner, der er af betydning for samtalens opbygning.
Udgangspunktet er i det konkrete tilfælde, at eleverne/de studerende, efter en teoretisk og eksemplificeret gennemgang med efterfølgende forståelsesorienterede og bundne produktive træningsaktiviteter, skal lære at bruge svargambitter i praksis i deres samtaler.
Et eksempel herpå er, at svargambitter på spansk placeres foran replikken:
- helt korte svar (pues)
- tøvende korte og længere svar (pues)
- informerende svar (bueno pues)
- forklarende svar (es que)
Af nedenstående fil fremgår det, hvordan man kan hjælpe sine elever/studerende til at synliggøre og fastholde det læringsmæssige fokus (her: 4 svargambitter) under gruppetræning af en samtale på spansk. Flg. metoder præsenteres:
- seddelmetoden
- kuglerammemetoden
- brikmetoden
- afkrydsningsmetoden
Direkte link: Fokusmetoder-traening-samtale
For nogle samtalegrupper kan to gambitter være tilstrækkeligt at fokusere på. Og der bør aldrig fokuseres på mere end fire ad gangen for at undgå kognitiv overbelastning af arbejdshukommelsen.
Hvis det for en samtalepartner i gruppen kun lykkes at anvende en eller to af de fire gambitter, er der ikke noget "galt" i det. Det er efter al sandsynlighed tegn på, at det var, hvad den pågældende kunne klare på det pågældende trin i sit læringsforløb. I en efterfølgende træningsgang kan man så prøve at få en gambit eller flere med.
Viser det sig, at ovenstående metode ingen virkning har, vil jeg foreslå, at det pågældende samtalefænomen repeteres i form af forståelsesorienterede og/eller fokuserede produktive aktiviteter fra forberedelsesfasen, før der på ny sættes fokus på det i selve samtalen.
Principperne bag de oven for beskrevne metoder kan naturligvis også anvendes på andre samtalefænomener end netop svargambitter, foruden at de kan anvendes til andre fremmedsprog.
--------------------
© Lone Ambjørn 2019, blogindlæg på websiden http://lone-ambjoern.dk/
--------------------
Andre indlæg i samme serie:
SAMTALE SPØRG-SVAR (1): Indledning
SAMTALE SPØRG-SVAR (2): Hvorfor aktiviteten 'uformel samtale' til oparbejdelse af samtalefærdighed?